OmTanke. Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen

Transkript

1 OmTanke Praktisk viden om tanker og følelser og hjernen

2 For nogen tid siden snakkede jeg med en teenager og spurgte ham: Hvad er tanker? Efter nogle sekunder, lyste han op i et stort smil og sagde: Jeg må lige tænke over, hvad tanker er! 2

3 Velkommen Tanker og følelser er usynlige begivenheder indeni os men vi oplever og mærker dem alligevel. Selv om tanker og følelser er meget komplicerede begivenheder inden i os, så er det samtidig meget hverdagsagtigt vi oplever jo tanker og følelser hele tiden. Tanker og følelser er vigtige og praktiske, de kan være spændende - og de kan være besværlige og ubehagelige. Tanker og følelser har konsekvenser - især når de bliver omsat til små og store handlinger. Det er selvsagt sværere at opdage usynlige begivenheder i verden end synlige ting. Derfor er det først i 3-5 års alderen, at børn gradvist opdager, at der foregår usynlige begivenheder inde i deres eget hoved og i andre menneskers hoveder. Derefter er det en opdagelsesrejse livet igennem at forstå og bruge sine tanker og følelser til glæde og gavn for sig selv og for andre. Ny viden giver os flere valgmuligheder i vores liv tænk blot, hvad ny teknologi har betydet i vores hverdag. Vi får også hele tiden ny viden om hjernen og om tanker og det giver også flere valgmuligheder. Det er ikke uinteressant - fordi hjernen trods alt er den vigtigste computer i vores liv. For forældre er det selvfølgelig vigtigt, om den nye viden har betydning for deres børns liv og udvikling. Det er denne nye viden, denne lille bog handler om. Bogen handler meget om omtanke 1. Omtanke hjælper os med at sortere hvilke tanker og følelser skal omsættes til handlinger og hvilke tanker og følelser har bedst af bare at falde til ro. 3

4 Bogen indeholder enkel og praktisk viden om tanker, følelser og hjernen samt små historier og illustrationer. Som ung og som voksen kan man naturligvis bruge bogen for sin egen skyld f.eks. til problemløsning og forebyggelse af stress - eller blot til nysgerrighed og mere velvære. Bogen kan også bruges til at lære børn og unge at forstå og bruge deres tanker og følelser - som de jo skal bruge for at opleve verden, udvikle sig og passe på sig selv. Dele af bogen er dog mest for voksne. Bogen kan først og fremmest bruges som hverdagsinspiration - en slags vidensvitaminer om tanker og følelser, trivsel og sundhed til eftertanke og debat. Men bogen kan også bruges som grundlag for et kursus om tanker og følelser et Tanke-kursus, som inkluderer nogle få minutters daglig træning. Hvis det er til mindre børn, kan du f.eks. fortælle barnet, at det er et kursus, som handler om at opdage, hvordan man tryller med tanker - det kan nok vække barnets nysgerrighed. Når vi lærer noget nyt, så bliver det lagt ind i vores hukommelse hjernens harddisk. Vores Tanke-kursus er altså en slags træning af hjernens tankeprocessor. Du kan også kalde det tankelæsning at læse sine egne tanker. Det er fuldstændigt som at lære at læse: - Du kan f.eks. starte med at lære dit barn tankelæsningens alfabet med denne bog. Hvis barnet synes, det er meningsfuldt og sjovt, og I øver jer, så knækker barnet hurtigt tankelæser koden og døren åbnes til en verden med mange muligheder - ligesom i bøgernes verden. Det tager cirka lige så lang tid at blive god til at tankelæse, som det tager at lære at læse cirka 1-1½ år. Vælg det ud fra bogen, som virker interessant. Læs den gerne langsomt og leg lidt med det hver dag, så det forbliver sjovt. Venlig hilsen læge Poul Lundgaard Bak 2 Bagerst i bogen findes noter og litteraturhenvisninger. 4

5 Indholdsfortegnelse Side Vi starter her Hvem oplever tankerne? JEG oplever En model af verden indeni Værdier og regler Hvem bestemmer En vigtig - men ikke helt nem historie, om et tanketog Selvbedrag Tanke-flyveri Bestemmer-leg Følehjernen & Tænkehjernen Hvad sker der, hvis det er rigtig svært? Menneskedyret Kroppen i alarm Den store konkurrence om belønnings-fabrikken Nydelse Kærlighedshormonet Hjernen modnes med tid og kærlighed Giftfri hjerner Afhængighed på godt og ondt Er du i fare? Kemisk snyd Anbefalinger til teenagere og deres voksne Styr dine lyster Historien om Tankernes Hus Højhuset Et fristed Frihed En flyvetur Tankefest Velværekugler Tanker der larmer

6 Krop og Helbred Et medicinsk smerteforsøg Tryk på knappen i kroppens apotek Mikrohvile og heling Flyt blodet Den glade løve Voksne og børn kan også være bange - uden grund Konstruer en øvebane Olympisk robust-mester Lykkens psykologi Værdi 3 gode Konfliktløsning PÅ VEJ Hjælp til mennesker, som har det svært Sult KISS-kost Spiseforstyrrelse ADHD Efterskrift til voksne med børn: Hej Mester Appendiks 1: Forskning om afhængighed Noter og litteraturhenvisninger

7 Vi starter her Hvem oplever tankerne? 7

8 Hvem oplever tankerne Det gør JEG. Alle mennesker har et JEG indeni. JEG JEG Hvad dette JEG er for noget, er et meget stort spørgsmål som vi ikke behøver at besvare her 3. Lige nu er det nok for os at vide, at vi har et JEG og det ved alle mennesker. Prøv blot at lægge mærke til, hvor hyppigt ordet jeg bliver brugt i samtaler mellem mennesker. 8

9 JEG oplever JEG oplever verden ved hjælp af opmærksomheden, som er en slags usynligt spotlys, som du bruger til at opdage verden og lære den at kende 4. Verden består af tre dele inden i hinanden: Verden rundt omkring dig (mennesker, natur, ting), som du kan se, høre, mærke, lugte og smage. Kroppen som du kan mærke. Tanker og følelser, som du oplever indeni dig selv. JEG Tanker og følelser Kroppen Verden rundt omkring dig 9

10 Det fungerer på en måde ligesom spotlyset på en teaterscene. Spotlyset sætter fokus på det, som er vigtigt lige nu på scenen. JEG et er lysmesteren. Opmærksomheden er spotlyset, og scenen er din verden. JEG JEG-LEG 1 Denne lille leg illustrerer princippet. Du skal bruge en helt almindelig lommelygte. Tænd lygten og hold den med den ene hånd langs med den ene side af hovedet ligesom en slags pandelampe. Drej hovedet, så lyset peger på et bestemt punkt. Ret blikket og dermed opmærksomheden mod dette punkt. Fasthold lys, blik og opmærksomhed på punktet i nogle sekunder. Drej derefter hovedet, hånden, lygten og opmærksomheden til et andet punkt i rummet og fasthold lys, blik og opmærksomhed på det nye punkt i nogle sekunder. Det er JEG et, som bestemmer over hovedets og håndens muskler, lygten, lysets retning, øjnene, synet og opmærksomhedens retning - og JEG et oplever i samme sekund det, der sættes spot på med opmærksomheden og lyset. Lige NU, er det altså DIG, der bestemmer, hvad du oplever. 10

11 En model af verden indeni Fra første minut i dit liv oplever du verden. Du bygger en tankemodel af verden inden i hjernen. Kik f.eks. på en ting foran dig så opdager og oplever du tingen i samme sekund. Luk så øjnene så kan du forestille dig den samme ting, selv om du ikke kan se den. Du har en tankemodel af tingen, som du også kan opleve. Når du ser på tingen med åbne øjne, er der bestemte områder i hjernen som er aktive. Når du forestiller dig tingen med lukkede øjne, er det næsten de samme hjerneområder, som er aktive. Tankemodellen er på en måde ligesom et indre computerspil og rollespil jo mere forskelligt du putter ind af viden og oplevelser, og jo mere du leger med at styre din egen fantastiske tankemodel, jo højere bliver dit indre level. Hvis du holder dig selv nysgerrig og er sammen med meget forskellige mennesker, så bliver det også nemt for dig at lave dig en spændende tankemodel indeni. Det er også godt at være kritisk men hvis du bliver over-kritisk, så skrumper din tankemodel 5. Intelligens har to sider: Evnen til at lære kompliceret viden og løse opgaver hurtigt. Omtanke = Evnen til at tænke sig om, overveje og skabe overblik over sine egne tanker, at tænke tanker om tanker. 11

12 Værdier og regler Værdier og regler er en meget vigtig del af vores indre model af verden - det er vores overbevisninger, f.eks.: Livssyn & Holdning Selvopfattelse Hvad synes jeg er rigtigt og hvad er forkert Det lærer jeg aldrig Muligheder & Begrænsninger i mit liv Lyst og Vane Design og Mode osv. osv. Alle vores mange små og store ritualer og symboler er "ankre", som hjælper os til at holde fast i bestemte overbevisninger og følelser i hverdagen. En fordom (at bedømme på forhånd) er en overbevisning, som er skabt ud fra en begrænset mængde af oplysninger. Fordomme er aldeles uundgåelige - og er samtidig årsag til mange små og store konflikter. Fordomme kan sættes fri ved at træne nysgerrigheden og få ny viden: "Jeg kan heldigvis tage fejl, og glæde mig over muligheden for at lære nyt og forbedre min model af verden". 12

13 JEG-LEG 2 Denne leg illustrerer, hvordan JEG et kan rette opmærksomheden mod tanker og følelser, opleve tanker og følelser, og flytte opmærksomheden til andre tanker og følelser. Klip nogle tankebobler i papir i forskellige størrelser og farver som symboliserer små og store tanker i glade og triste farver. Du kan skrive på tankeboblerne. Læg dem på bordet eller hold dem ind mod panden, som om det var tanker inde i hovedet. Brug en lommelygte som spotlys = opmærksomhed. Hånden, som holder lygten, symboliserer JEG et, som kan sætte lys/fokus på en tanke og kan flytte fokus til en anden tanke. Når JEG et (hånden) holder godt fast i opmærksomheden (lygten), er det ligesom når man holder godt fast i en bestemt tanke. Leg med at flytte lyset og opmærksomheden fra den ene tanke til den anden. Hold lyset (og opmærksomheden inde i hovedet) fast og koncentrer dig om en bestemt tanke et stykke tid. 13

14 Du oplever også, hvem du er. Det er dit selvbillede din identitet. Dit billede af dig selv er et mønster af tanker og følelser, som du oplever indeni. En del af dit selvbillede er konstant, andre dele forandrer sig gennem hele livet. JEG MIG Tanker og følelser Kroppen Verden rundt omkring dig Du kan illustrere dette ved hjælp af JEG-LEG 2 med papir tankeboblerne og lommelygten: Tegn/skriv på en eller flere tankebobler, hvordan du oplever sig selv, og hvem du gerne vil udvikle dig til at være. Leg med at flytte lyset / opmærksomheden til det, du gerne vil med dig selv. Det er en simpel måde illustration af, at du selv er med til at bestemme over dine tanker om dig selv. 14

15 Hvem bestemmer? JEG kan bestemme over tanker og følelser fra sekund til sekund ved at flytte opmærksomheden til det, JEG gerne vil tænke på Lige NU. Og JEG kan lade sig helt opsluge af noget, som er spændende og dejligt - lige som i JEG-LEG 2. Men JEG bestemmer ikke altid: Opmærksomheden kan tiltrækkes af vigtige begivenheder i den ydre og den indre verden uden at JEG vil det: JEG kan blive forskrækket, hvis der pludselig sker noget, som virker farligt med eller uden grund. JEG kan få det skidt, hvis en ubehagelig følelse tager magten fra mig. Det kan gøre så ondt i maven eller hovedet, at JEG ikke kan tænke på noget som helst andet. Igen kan du illustrere dette ved hjælp af JEG-LEG 2 med papir tankeboblerne og lommelygten: Forestil dig, at en af tankeboblerne symboliserer en vigtig (positiv eller negativ) indre eller ydre begivenhed og at begivenheden er så vigtig, at den tiltrækker opmærksomheden på magnetisk vis så spotlyset / opmærksomheden (lygten) er helt tæt på begivenheden (tankeboblen). Det betyder, at der er masser af lys og opmærksomhed på det, som er vigtigt lige nu, mens alle de andre mulige tanker og følelser, som ligger udenfor lyset og opmærksomheden, er i mørke de eksisterer ikke rigtigt, når man er helt opslugt af noget, som er meget vigtigt. Det er ligesom på teaterscenen, når der er spotlys på et lille område på scenen og alt andet er væk, fordi det er ude i mørket. 15

16 Lige nu JEG har altså fat i den ene ende af opmærksomheden og begivenhederne i den ydre og den indre verden har fat i den anden ende. I hvert eneste sekund livet igennem er der et spil kørende om, hvem der bestemmer over opmærksomheden JEG et eller begivenhederne i den ydre og indre verden. Tanker og følelser Kroppen Verden rundt omkring dig Din personlige frihed handler at være med til at bestemme, hvad der foregår i dit liv. Når DU tit bestemmer, hvad du vil tænke på lige NU, så styrketræner du din evne til at bestemme over dine tanker og følelser - så det er dig, der bestemmer over tankerne og følelserne og ikke omvendt. Det er det, du får mest glæde og gavn af. Livet består af mange Nu er efter hinanden... så der er masser af muligheder for at øve sig i at bestemme selv indeni. Når DU bestemmer over dine tanker og følelser og din opmærksomhed (din lyskaster, se side 9-10), så er det også nemmere at være fokuseret og nærværende, når du er sammen med andre, og når du løser udfordringer, problemer og opgaver. 16

17 En vigtig men ikke helt nem historie, om et tanketog Du ved selvfølgelig, at dine tanker kommer i rækkefølge den ene efter den anden. Tanker hænger som regel sammen - ligesom et tog med vogne, som kører sammen med tiden hen til et sted. Når JEG kører med et tanketog, så er JEG inde i tankerne inde i togvognene, mens toget kører. Selv om det måske er svært at forstå, så er det faktisk sådan, at JEG smelter fuldstændigt sammen med tankerne når de kører så JEG og tanke bliver ét 6. Det er der ikke noget mærkeligt ved det er helt naturligt. Hvis du midt i en tanke pludselig bestemmer dig for at tænke på noget andet end det du er i gang med, så er det ligesom at skifte tog og køre et andet sted hen. Du kan skifte tanketog så hurtigt, at det næsten er ligesom en slags tanke-trylleri. Det meste af tiden er vi inde i vores tanker - både du og jeg. Selvfølgelig hopper vi tit fra et tanketog over i et andet det kan du gøre på et sekund og i samme sekund er vi inde i det næste tog og smelter sammen med tanken. Når man er smeltet sammen med et tanketog, kan det være svært at opdage, at der måske er andre tanketog, som det er bedre at være sammen med - og hvis du er kommet ind i et forkert tanketog, som kører for stærkt, så kan du risikere at lande et sted, hvor du ikke vil være. Det er det, der sker, når der er noget, som du ikke kan lade være med at tænke på, selv om du allerhelst vil tænke på noget andet. Når der er noget, du fortryder. Når der er noget du gerne vil lave om i dit liv, men har svært ved at ændre på. Hvis du er uheldig og lander i selvbedrag. Derfor er det en rigtig god ide at øve sig i tanke-flyveri, så du altid kan skifte tanketog, når du vil det (se side 18). 17

18 Selvbedrag Selvbedrag kan opstå, når et mønster af tanker og følelser tager magten fra JEG et. Disse tanker og følelser tiltrækker opmærksomheden på magnetisk vis. Spotlyset (opmærksomheden) kommer så tæt på, at JEG et smelter sammen med tankerne, så man kun kan opleve verden ud fra et begrænset perspektiv. Det betyder, at der er masser af lys og opmærksomhed på det, som er vigtigt lige nu, mens alle de andre mulige tanker og følelser, som ligger udenfor lyset og opmærksomheden, er i mørke de eksisterer ikke rigtigt, når man er helt opslugt af noget, som er meget vigtigt. Det er fuldstændigt ligesom på teaterscenen: når der er spotlys på et lille område på scenen og alt andet er væk, fordi det er ude i mørket. Hvis man er i den situation for længe, vil alt, hvad man oplever, blive fortolket ud fra, hvad man oplever i den begrænsede lysplet af tanker, som man er blevet fanget i. Selv ens egen identitet smelter sammen med det, der er i lyset. Spiseforstyrrelse er et eksempel på, at ens egen kropsopfattelse og identitet kan blive helt forvrænget, når man bliver fanget i et fastlåst tankemønster. Andres kommentarer forstår man slet ikke, fordi man er fanget i sit eget lys, så alle andres synspunkter ligger i mørke. Se også side Mennesker som oplever, at de virkelig har set lyset (religiøs, ideologisk, politisk, kulturel eller videnskabelig fundamentalisme), bliver altså desværre formørkede i deres liv, fordi de får svært ved at opleve verden på andre måder end den måde, de er blevet så stærkt fokuserede på indeni dem selv. Problemet med selvbedrag kan f.eks. opstå, hvis alarmcentralen eller belønnings-fabrikken i hjernen har fået for stor magt (se side 21-26). Derfor er frygt en følelse, som kan blive meget farlig for en selv, men også for andre mennesker. 18

19 Tanke-flyveri Du kan lære dig selv at flyve ud af et tanketog selv når det kører i fuld fart med dig, og kikke på tanketoget udefra. Så er du fri til at bestemme dig for at hoppe ind i et andet tanketog, hvis du vil. Det lyder måske sært og svært men det kan være nemmere end du tror. Prøv det her: Sig til dig selv højt indeni: Hvad er det jeg tænker på lige nu? så kan du opleve i nogle sekunder, at du ligesom kikker på dine egne tanker udefra. Så kan du bestemme, om du vil flyve ind i de samme tanker igen, eller du vil køre med et andet tanketog. Sig til dig selv højt indeni: Hvordan har jeg det indeni lige nu? og oplev i nogle sekunder, at den følelse, du har, er en indre begivenhed, som du kan se på og fortælle om. Du kan også holde en lille pause indeni, så de tanketog, som kører rundt med dig, får lidt fri. Det er smart og meget simpelt. Du skal bare gøre sådan her: Når du øver dig i tanke-flyveri, så kan du blive meget dygtig til at styre alle dine tanketog. Som voksen er det en god ide at stille nysgerrige spørgsmål til børn om omtanke og gøre det tit: Sig højt til dig selv indeni: Hvad mon den næste tanke der kommer forbi er for en tanke? - Vent så og oplev hvad der sker indeni dig selv Så kan du i nogle sekunder opleve, at der er helt stille indeni der er ligesom en pause, hvor der slet kommer nogen tanketog forbi og tager dig med Hvad tænker du på? Kan du også tænke det på en anden måde? Hvad tænker du om, at du tænker sådan? Hvad betyder det for dig at du tænker sådan lige nu? Det træner barnets evne til omtanke (at tænke tanker om sine tanker). 19

20 Bestemmer-leg Du kan bestemme over dine tanker, i stedet for at dine tanker bestemmer over dig. I legen skal du bruge de tre tankebobler: Læg en finger på en af de tre tankebobler og tænk på noget, som passer til denne boble. Hvis tanken smutter fra dig, så start forfra. En god tanke Kik på et ur og læg mærke til A. - hvor lang tid du kan holde fast i en tanke B. - hvor hurtigt kan du give slip på en tanke C. - hvor hurtigt du kan skifte fra én tanke til en anden slags tanke og tilbage igen. En neutral tanke Når du leger Bestemmer-legen tit, kan du blive Mester i at bestemme over dine tanker. En dårlig tanke Det kan være sjovt at være to eller tre personer med i denne leg Brug nogle minutter på A, B og C delen af legen. Det er sjovt at følge, hvordan hver persons finger flytter sig på boblerne og vide at der foregår usynlige forandringer ind i hovedet på alle. Efter hver af de tre dele af legen: Fortæl hinanden om, hvad der foregik inde i tankerne undervejs. 20

21 Følehjernen & Tænkehjernen Vi bruger hjernens overflade (hjernebarken) til at tænke tanker med det er vores tænkehjerne 7. Inde midt i hjernen ligger vores følehjerne bl.a. den del, som kaldes mandel-kernen (amygdala). Mandelkernen er hjernens alarmcentralen, som holder øje med, om der er fare på færde. Ubehagelige og farlige situationer, kan gøre alarmsystemet (følehjernen og mandel-kernen) overfølsomt. Det betyder, at næste gang, du er i en situation, der ligner det farlige, så kan systemet overreagere og sætte hele kroppen i alarm, så du bliver bange, vred eller ked af det - måske helt uden grund. Tænkehjernen sættes ud af spillet, hvis du er i dine følelsers vold (f.eks. bange, vred eller ked af det). Der er kun lys i følehjernen og alarmsystemet. Så bliver det meget svært at tænke sig om du reagerer bare helt automatisk 8. Det er ligesom at være ombord i et tanketog, som kører meget stærkt. 21

22 Hvad sker der, hvis det er rigtig svært? Du har helt sikkert oplevet i din hverdag, at blive fanget af en tanke eller en følelse, som er svær at slippe af med. F.eks. har du hørt en god melodi, som så fortsætter med at spille indeni i dig måske i timevis jeg kan ikke slippe af med den sang Men vi også børn og unge - kan også risikere at blive fanget af tanker og følelser, som er langt værre, f.eks. frygt, vrede eller depression. Det samme gælder enhver form for afhængighed og det betyder, at man mister en del af sin personlige frihed og selvbestemmelse. Meget tit er forklaringen, at ens følehjerne og alarmsystem er blevet overfølsomt. Meget ubehagelige og farlige situationer (traumer, ulykker og overgreb) øger selvfølgelig risikoen for, at følehjernen og alarmsystemet bliver overfølsomt. I værste fald kan JEG et blive helt ude af sig selv, så det bliver svært at finde tilbage til sin egen identitet JEG et smelter sammen med frygten og ens livsmuligheder bliver begrænset. Tilfældige mikro-begivenheder, kan i uheldige tilfælde også skabe vedvarende overfølsomhed i alarmsystemet (f.eks. en gyserfilm). Den hyppigste årsag til ubalance i alarmsystemet er utryghed i hverdagen, ( mikro-mobning ) f.eks. i familien, i skolen, på arbejdet. Tænkehjernen sættes ud af spillet, når man er i sine følelsers vold (f.eks. bange, vred eller ked af det). Så bliver det meget svært at tænke sig om man reagerer bare helt automatisk. 22

23 Her er 5 eksempler, hvor vi kan blive fanget af følehjernen og alarmsystemet: 1. Unødig angst og fobier. 2. Depression, magtesløshed og håbløshed man kan ikke finde tanker, der dur til noget, man kan ikke finde sig selv. 3. Alvorlige skænderier og vold skyldes, at man er fanget i alarmsystemets kamp-reaktion. Man er i en tilstand som opleves som en kamp for (følelsesmæssig) overlevelse tænkehjernens overblik er helt stået af. 4. Afhængighed. F.eks. sukker, tobak, alkohol og andre rusmidler, spil osv. Afhængighed skyldes, at følehjernen forsøger at bedøve alarmsystemet med kemi - som i værste fald kan ændre hjernens måde at fungere på. Forskningen tyder desværre på, at de mennesker som mest oplever, at stimulans gør dem godt, er i størst risiko for, at hjernen ændres Hvis man har et overfølsomt alarmsystem, så kan det være svært at tåle andre menneskers følelser måske ligefrem de mennesker, man holder allermest af. Man kan risikere at ens eget alarmsystem tager over, så man kommer til at reagere automatisk man bliver bange for sine kæres følelser. F.eks. kan man komme til at synes, at det er synd for børn eller en kæreste, at de blive begrænset i deres behovstilfredsstillelse. Man kan komme til at købe sig til ro. Det samme kan ske, hvis man kommer til at synes at det er synd for en selv. I værste fald kan man blive fanget i et fængsel af tanker og følelser man er i sine følelsers vold. 23

24 Menneskedyret Følehjernen og alarmsystemet har vi fælles med dyrene, mens tænkehjernen er menneskets egen (især hjernens pandelapper). Når mennesker bliver ophidsede og skændes, så bliver vi mere dyreagtige, fordi der skrues op for følehjernen og ned for tænkehjernen. Det sker især, hvis man føler sig personligt ramt af en kritisk eller sårende bemærkning. Det er nemt at opdage, om man er ved at falde i alarm-fælden. Man er på vej derind, så snart man kan mærke alarmfølelserne f.eks. vrede, irritation, sårethed, frygt, panik etc. Så kommer vi nemt til at reagere med kamp eller flugt vi forsvarer os med ord (eller vold) eller vi flygter: Går sin vej - eller går i gang med at lave noget andet for at slippe væk fra følelserne og situationen. Siger ingenting - gemmer sig. Kommer med bortforklaringer overfor andre eller overfor sig selv (selvbedrag). Bedøver sine følelser med kemi, f.eks. mad, sukker, rusmidler. Når vi bliver dyreagtige er der virkelig brug for omtanke for at slippe ud af fælden. Mange af de små øvelser i denne bog kan hjælpe når de trænes, så det sidder på rygmarven den dag, hvor det er meget svært. Men et lille roligt og tålmodigt spørgsmål kan faktisk ofte hjælpe et menneske, som er i sine følelsers vold: Fortæl mig, hvad det er der sker indeni dig lige nu Når man fortæller, hvad der sker indeni en selv, så bliver der nemlig med det samme tændt for tænkehjernen og så er man ligesom på vej ud af det dyreagtige. 24

25 Når der er tændt for følehjernen er der skruet op for følehjernens hukommelse mens der er skruet ned for tænkehjernens hukommelse 10. Derfor kan det være svært bagefter at huske detaljer om, hvad der skete i en voldsom følelsesmæssig situation. Det er forklaringen på, at et barn måske har svært ved at fortælle om en ubehagelig begivenhed i børnehaven eller skolen, når han/hun kommer hjem det er simpelthen svært at huske detaljerne, når man er faldet til ro fordi døren ind til følehjernens hukommelse er delvist lukket i. Det er der både fordele og ulemper ved. Hvis et menneske er svært følelsesmæssigt påvirket, nytter fornuftige argumenter ofte ikke ret meget fordi der er skruet ned for tænkehjernen. Det eneste, der dur i den situation, er: omsorg og beskyttelse indtil der er så meget ro indeni, at der igen bliver tændt for tænkehjernen. En rigtig god ide til børn: Forklar barnet om hjernens 112 og lad barnet tegne / bygge sin egen 112 som han/hun forestiller sig det er inde i sit hoved. Snak om hvornår barnets 112 går i gang på godt og ondt og stimuler barnet til selv at få ideer til, hvad der er godt at gøre, når alarmen går i gang. Det giver barnet forståelse, overblik og handlemuligheder over en meget vigtig del af sit indre system. 25

26 Kroppen i alarm Det er vigtigt, at vores indre alarmsystem er i balance, så alarmer kun går i gang på rette tid og sted. Mange forskellige situationer kan påvirke alarmsystemets følsomhed. Systemet kan og skal lære, og du kan lære at styre dit alarmsystem. Ubalance i alarmsystemet kan også medføre, at kroppen reagerer uheldigt. F.eks. kan man risikere kroniske smerter: Når alarmsystemet blæser til alarm, strammes kroppens muskler (klar til kamp/flugt ). Stramme muskler klemmer på deres egne blodkar. Hvis musklerne i lang tid klemmer på deres egne blodkar (på grund af mange fejlalarmer ), så bliver der en ganske let iltmangel i musklerne. Det er i sig selv ufarligt, men et overfølsomt alarmsystem opfatter det som fare. Der kommer smerter, systemet sender nye alarmer ud det er en ond cirkel. Stress symptomer, højt blodtryk og lignende kan også opfattes som reaktioner i kroppen, som skyldes ubalance i alarmsystemet. 26

27 Den store konkurrence om belønningsfabrikken Inde i følehjernen findes der en slags belønningsfabrik 11. Belønningsfabrikken får dig til at føle dig godt tilpas. Den går i gang, når du får noget, som du synes, du har brug for. Belønningsfabrikken ligger ikke ret langt fra hjernens alarmcentral: Hvis du f.eks. er meget sulten, så starter alarmcentralen og fortæller dig, at du skal få fat i noget mad med det samme. Når du har fået mad, så lukker alarmcentralen og belønningsfabrikken starter, så du føler dig mæt og godt tilpas. Alarmcentralen og belønningsfabrikken ligger ikke i den kvikke del af hjernen: Det er nemlig nemt at snyde alarmcentralen til at tro, at du mangler et eller andet, så du går på jagt efter noget, du faktisk ikke har brug for. Belønningsfabrikken går automatisk i gang, når du har fået det, du er på jagt efter. Derfor bliver hjernen nemt bekræftet i forestillingen om, at det er noget vigtigt, du har været på jagt efter selv om det måske var noget, du ikke havde brug for. I samfundet er der en stor konkurrence i gang, som handler om at bestemme over belønningsfabrikken i din og i min hjerne det kan du se i reklamerne hver dag. Det er faktisk ret nemt at manipulere andre menneskers hjerner og tanker, når man rører ved følelser, der handler om frygt og belønning. Du kan naturligvis trykke på startknappen i din egen belønningsfabrik. Efterhånden som du lærer flere af øvelserne i denne bog, vil du opdage, at du kan bruge det til at skabe velvære indeni dig selv, uden at du behøver at købe noget - eller putte noget i munden eller noget som helst andet. Så kan du også bedre tjekke, om der er nogen, der manipulerer med dine tanker og følelser. 27

28 Nydelse Forskere er ved at finde ud af, at følelsen af nydelse er noget andet end belønningsfølelsen og at det foregår helt andre steder i hjernen 12. Du kender følelsen af nydelse f.eks. når du vågner om morgenen efter en rigtig god nats søvn lige før der er noget som helst der går i gang, du har bare en fredfyldt følelse af at være uden tanker eller noget som helst andet. Det er altså en fredfyldt følelse, som opstår, når der er helt stille indeni når der ikke foregår noget målrettet i hjernen. Det er sådan set en form for hverdagsmeditation 28

29 Kærlighedshormonet Naturen er forunderlig den har f.eks. lavet et lille molekyle, som er med til at skabe liv og kærlighed - i mange forskellige sammenhænge Molekylet er et hormon, som hedder Oxytocin. Lidt poetisk sagt, får Oxytocin vores celler til at danse 13 : Oxytocin får livmoderen til at trække sig sammen, så vi kan blive født og komme ud i verden og leve. Oxytocin får mælken til at løbe til i moderens bryst, så det lille barn kan få noget at leve af. Oxytocin er med til at skabe den stærke følelse af sammenhæng og ansvar, når forældre og deres børn binder sig til hinanden i den allertidligste tid i livet og får denne følelse til at blive ved. Oxytocin danser rundt i kroppen, når vi bliver forelskede. Oxytocin skaber følelsen af venlighed og venlige handlinger. Og hvad kan så være med til at stimulere dannelsen af Oxytocin? det kan bl.a.: at øve sig i at være opmærksom og nærværende (få styr på sin indre lyskaster, som vi har talt så meget om i denne bog). at være venlig overfor sig selv og overfor andre. Oxytocin er nemlig selvforstærkende så når man begynder på det, så bliver der mere af det. fysisk aktivitet stimulerer direkte dannelsen af Oxytocin og for resten også af endorfiner. omsorgsfuld og kærlig berøring fra en man holder af eller en tryg og blid massage også fra en professionel massør stimulerer også dannelsen af Oxytocin ganske meget. 29