Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Transkript

1 Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset 29

2 Det robuste barn: ER TRYGT, SUNDT OG TRIVES - ER NEMT AT FORSTÅ ELLER LÆSE Vi sørger for sund mad, søvn, frisk luft, motion, masser af rum til leg og venskaber, gode, spændende og udfordrende aktiviteter, sjov og ballade tydelige, nærværende og varme voksne, der møder barnet, hvor det er. KAN FORTABE SIG I LEGEN - OPLEVE FLOW Vi forsøger at give rum til fordybelse og til at kunne være i fred med en leg eller en aktivitet. Vi lader (vuggestue)barnet vide, at vi er der, men lader være med at forstyrre, så barnet lærer at klare sig uden at have en voksen med hele tiden. HAR ET GODT SELVVÆRD OG SELVTILLID Vi lader barnet gøre dét, det kan af- og påklædning, hælde op, smøre mad, kravle op, tage bleen af, gå på toilettet, cykle og gynge. Vi hjælper barnet, når det er svært og måske lidt uoverskueligt, så det ikke taber gejsten, men bliver ved med at øve sig og vi roser barnet for at øve sig. HAR MERE END ÉN VEN Det er skønt at have en ven men det kan blive enormt sårbart, hvis man kun har én ven, man vil og kan lege med. Måske er vennen syg eller vennen vil lege med et andet barn, og så er man pludselig helt alene. I børnehaven hjælper vi børnene med at se, at der er flere forskellige at lege med, og dette sker allerede, mens barnet er ny i børnehaven. Vi snakker ligeledes med barnets forældre om, 2

3 at det er vigtigt at snakke med barnet om det at kunne lege med flere forskellige børn, ligesom vi opfordrer også til, at man tager forskellige legekammerater med hjem. ER MEDLEM AF ET FÆLLESSKAB Nogle børn falder helt naturligt ind i de fleste fællesskaber, mens andre har det svært i denne sammenhæng. Det kan være hårdt for barnet ikke at være medlem af et ønsket fællesskab, så vi sørger for sammen med børnene at danne forskellige former for fællesskaber, så alle børn føler sig inkluderet. HAR EN GOD FORNEMMELSE AF, HVAD DET KAN OG IKKE KAN Dette er svært for det lille barn, men også for det treårige barn, som er verdensmester i alt. Barnet lærer dog efterhånden gennem det at få lov og eventuelle knubs hvor evner og begrænsninger er. Vi bakker op og støtter, når der er brug for det, og vi sætter også ord på det, som barnet har svært ved, og roser det for at øve sig. KAN TÅLE ET NEJ Vi giver de nej er, der er nødvendige, og samtidigt anerkender vi de følelser af vrede, frustration eller ked af det-hed, som barnet oplever. Hvis vi har været for hurtigt ude med et nej, giver vi gerne en undskyldning og ændrer nej et til et ja. Vi snakker med vores børn om, at man godt kan sige nej til et andet barn eks. når man ikke vil lege det er bare vigtigt at give det nej på en måde, så den afviste ikke bliver ked af det. De fleste af vores børn kender selv 3

4 følelsen af at blive afvist, så der er god genklang i dem, når vi snakker med dem om dette. KAN SLIPPE EN DÅRLIG TANKE ELLER FØLELSE - HAR EN PYT -KASSE Det er vigtigt at vise de følelser, man har lige nu hellere ud med skidtet, end at det sætter sig fast indeni. Vi anerkender, sætter ord på og taler med barnet om dets følelser, når det f.eks. er ked af det ved en aflevering om morgenen. Når barnet får anerkendt sine følelser, får disse ikke så stor en fylde, og barnet kan nemmere slippe dem. Er barnet vredt eller surt, gør vi egentligt det samme, men varer vreden eller stædigheden ved i længere tid, så afleder vi det lille barn, og beder det større barn om at stoppe og lave noget andet. Vi bruger heller ikke en masse (unødige) forklaringer nogle gange er tingene bare sådan, fordi vi bestemmer. KAN HOLDE FAST - OGSÅ NÅR DET ER TRÆLS ELLER SVÆRT Der er meget rugbrødsarbejde i et liv, og er der noget, barnet rigtigt gerne vil f.eks. lære at cykle, så er motivationen til at holde ud og blive ved med at øve sig noget større end, hvis det er noget barnet ikke er interesseret i f.eks. at skulle rydde op, når man nu lige er i gang med at lege. Ved de knapt så interessante ting forsøger vi at motivere barnet og hjælper det med at dele det store mål op i små delmål, så succeserne blive lettere tilgængelige. 4

5 KAN GIVE PLADS UDEN AT FØLE, AT DET TABER NOGET Vores børn er (heldigvis) vant til at være centrum i deres familier, men det kan nogle gange gøre den demokratiske proces i legen noget besværlig, når der er tre eller fire, der leger med hinanden, og alle vil bestemme! Snakken om, at alle i en leg bestemmer, vinder ikke altid genklang, men for hver gang vi tager den, rykker det sig alligevel i den rigtige retning. Vores børn er udstyret med en stor retfærdighedssans, så hvis nogle får lov til noget eller får mere end én selv, så kan det give problemer. Vi sørger selvfølgelig for, at ingen bliver snydt, og den snak har vi også med børnene, når noget pludseligt føles uretfærdigt. Det er bare vigtigt, at nogen kan gøre noget, uden at alle skal det samme f.eks. være med i køkkenet og bage. Vi øver ligeledes det at vente på tur, når vi spiser. Vi beder om fadet i stedet for at kravle op på bordet for selv at tage det. Vi øver også det ikke at skulle være den, der fortæller noget hele tiden. Alt dette kan være rigtigt svært, men er en god ting at kunne. Vi voksne sørger selvfølgelig for, at alle kommer til og bliver hørt. KAN UDFORDRE SIG SELV Det er vigtigt at kunne tage nye initiativer og bruge sin fantasi og fornuft i forhold til det at prøve noget nyt. Nogle børn har det bedst med at kunne ting perfekt, og det er hårdt arbejde at være på. For at få disse børn ud over rampen, kan det være nødvendigt at lave små øvebaner, hvor de tager et lille trin ad gangen, og hvor de mærker, at vi er der til at støtte og bakke op om det, de gerne vil blive bedre til. Det kan selvfølgelig også være noget, vi gerne vil have, de bliver bedre til. 5

6 Vi forsøger efter bedste evne at se, når et barn forsøger at udfordre sig selv, og vi stiller os til rådighed i det omfang, der måtte være brug for det. KAN KLARE SIG NYE STEDER Vi tager børnene med på ture, for at de skal opleve noget nyt, få nye indtryk og få flere erfaringer. Der ligger selvfølgelig også noget trafiktræning og andet godt i dette. Der er dog også en tanke om, at man lærer, hvordan man opfører sig nye steder. At man (forhåbentligt) føler sig så tryg, at man tør gå i gang med at lege og udforske det sted, hvor vi nu er på tur, men at man også ved, hvem man kan bruge, når det bliver svært eller utrygt. SMÅ BØRN I MENTALISERENDE MILJØER De børn, vi arbejder med i vores vuggestuer/børnehaver, er i bund og grund for unge til at mentalisere - altså at være i stand til at sætte sig ind i egne og andres tanker og følelser. Derfor er det vigtigt, at de befinder sig i mentaliserende miljøer, hvilket vil sige, at vi voksne skal være mentaliserende for dem. TÆNKEHJERNE ~ ALARMHJERNE Når et barn får skæld ud, er ked af det, er vredt, utrygt eller på anden måde i affekt, er barnets alarmhjerne i gang. Når alarmhjernen er i gang, er man ikke i stand høre, hvad der bliver sagt eller til at tænke sig om, så man kan forholde sig konstruktivt til det, der bliver sagt. Det nytter derfor ikke at tale fornuft til barnet eller skælde barnet ud. Det eneste, barnet har brug for, er ro, omsorg og beskyttelse. Vent til barnet er faldet til ro og tag så snakken. 6

7 Vær opmærksomme på, at voksnes hjerner fungerer på nøjagtigt samme måde som børnenes. Altså når vi f.eks skælder ud, bliver kede af det eller skændes, er det vores alarmhjerne, der er i gang, og de helt samme mekanismer gør sig gældende. HVAD HAR BARNET BRUG FOR, NÅR DET ER I AFFEKT? Fortæl det store børnehavebarn om tænke- og alarmhjernen og husk at fortælle, at det samme gælder for de voksnes hjerner. Snak også med barnet om, hvad det har brug for, når det er vredt, bange eller ked af det. Hvad skal der til, for at alarmhjernen nemmere falder til ro? De største børnehavebørn kan godt fortælle, hvad de har brug for og det er ikke altid det, vi tror. ROBUSTHED ~ UTRYGHED Børn, der ofte er utrygge, har en meget følsom alarmhjerne, og de er ikke særligt robuste. Derfor er det vigtigt, at vi skaber trygge miljøer, hvor vi behandler hinanden respektfuldt, hvor vi taler ordentligt til hinanden både børn og voksne og hvor det at være forskellig dyrkes som en styrke. Mange børn moppes, fordi børnegruppen ikke er rummelig nok og det er vi voksnes ansvar at hjælpe med at stoppe dette. Alt dette foregår selvfølgelig i samarbejde med forældrene 7

8 LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Ankersgade Børnehaven Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset 29