Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Operation og Intensiv Nord Neurointensivt Afsnit, NIA Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Neurointensivt Afsnit, NIA er et intensivt afsnit der hører til afdelingen Operation og Intensiv Nord på Aarhus Universitetshospital, AUH. Operation og Intensiv Nord har afsnit indenfor specialerne intensiv, anæstesi, opvågning og operation. AUH er inddelt i 5 centre, hvor Operation og Intensiv Nord hører under Akutcentret. Afdelingsledelsen på Operation og Intensiv Nord består af: Administrerende overlæge Oversygeplejerske Funktionsledelsen på Neurointensivt Afsnit består af: Afdelingssygeplejerske Overlæge NIA yder pleje og behandling af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler og plejer afsnittet patienter, som har fået kranietraumer og/eller traume på rygsøjlen. Neurointensivt afsnit består af to grupper, NIA 1 og 2. Plejeformen er overvejende primær sygepleje og der tilstræbes en sygeplejerske per patient døgnet rundt. Afsnittene indenfor operation, opvågning og intensiv er placeret på forskellige matrikler, men vil i perioden blive samlet i det nye Universitetshospital på Palle Juul-Jensens Boulevard. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier NIA er et intensivt afsnit med neurokirurgisk speciale, hvor der modtages patienter med sygdomme i hjernen samt patienter med brud/sygdomme på rygsøjlen. Patienterne på NIA har alvorlige og ofte livstruende sygdomme med påvirket organfunktion der kræver tæt observation og understøttende behandling. For at kunne yde den påkrævede pleje og behandling råder afsnittet over avanceret teknologisk udstyr, som bruges til overvågning og til at opretholde livsvigtige funktioner. 2/8

3 Afdelingen modtager patienter med: Multitraume Kranietraume Para- og tetraplegi Subarachnoidal blødning Hydrocephalus Hygromer Subduralt hæmatom Abscesser i centralnervesystemet Døende og organdonorer Neurologiske patienter med cerebrale infarkter Almene intensive patienter Patienternes problemstillinger er præget af akut kritisk sygdom med overvejende udfordringer relateret til hjernen og rygmarven. Grundet kompleksiteten i sygdommene er patienternes sundhedsudfordringer mangfoldige, og der ses ofte problemstillinger inden for alle de 12 sygeplejefaglige optegnelser. I afdelingen er der ansat sygeplejersker på forskellige kompetenceniveauer jvf. Kompetencespindet for AUH. Intensiv sygepleje er kompleks og krævende. Målet for afdelingen er at alle på sigt erhverver sig en Specialuddannelse i Intensiv sygepleje. Dette er en 1½ årig uddannelse. Link: Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Tværprofessionelt samarbejder personalet i afsnittet med kirurger, anæstesilæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, radiografer/radiologer, bioanalytikere, mikrobiologer, farmakonomer og plejepersonalet i sengeafsnit. Når patienterne er neurokirurgisk færdigbehandlede visiteres de til videre rehabiliteringstilbud via Fælles Regional Visitation (FRV) eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Nogle patienter overflyttes direkte til rehabiliteringssted fra NIA, medens andre har indlæggelse på sengeafsnit på AUH eller regionshospital i patientens nærmiljø forud for et rehabiliteringstilbud. Rehabiliteringstilbud kan være såvel regionale som kommunale. Patienterne i NIA tilbydes ofte et regionalt tilbud og samarbejder i den forbindelse med Hammel Neurocenter. Der arbejdes med brugerinddragende stuegang for patienter med rygmarvsskade. Der er ansat 2 forløbskoordinatorer i afdelingen, der har fokus på patienternes forløb på tværs i sundhedsvæsenet. Der arbejdes med såvel akut sygepleje som tidlig neurorehabilitering. Alle områder har man som studerende mulighed for at deltage i. Klinisk lederskab På dette semester får du mulighed for at arbejde med klinisk lederskab i forhold til koordinering og organisering af plejen omkring patientforløbet. Dvs. at du tager styring i akutte situationer og øger din foretagsomhed. Du indgår i samarbejdet med de øvrige sygeplejersker på stuen om at løse fælles opgaver, der ligger udover egen patient. For at kunne indgå i dette samarbejde kræves det, 3/8

4 at du har kendskab til de øvrige sygeplejerskers kompetencer. Patientforløbene i NIA er komplekse og kræver høj grad af prioritering og koordinering. Koordineringen sker dels i forhold til egne sygeplejefaglige opgaver og dels i forhold til samarbejdspartnernes behandlingsopgaver hos patienten, således at de fælles mål for patientens pleje, behandling og rehabilitering opfyldes. Det betyder at du skal have overblik over din patient, så du er i stand til at uddelegere arbejdsopgaver til dine samarbejdsparter ud fra en faglig vurdering. Du får ansvaret for at følge op på egne og andres sygeplejetiltag og tage medansvar for at få afsluttet igangværende sygeplejetiltag. Du anvender de typiske kommunikationsveje i afsnittet og arbejder målrettet med overgange og patientforløb. Sidst i forløbet gennemføres stuegang på egen patient, planlægning af døgnrytmen i samarbejde med tilknyttede terapeuter, planlægning af den følgende dag i afsnittet samt overflytning af egen patient. Kvalitetssikring og -udvikling På dette semester får du mulighed for at arbejde med kvalitetssikring samt kvalitetsudvikling. Dette i form af anvendelse af nationale og lokale kliniske retningslinjer og instrukser, indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) med henblik på organisatorisk læring samt kvalitetssikring af sygeplejen. Det forventes at du bidrager til kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje eksempelvis i form af vidensdeling af forskningsbaseret litteratur, aktiv deltagelse i drøftelse af komplekse patientforløb. Du får endvidere mulighed for at identificere kvalitetsudviklende aktiviteter og implementeringsopgaver og forholde sig refleksivt til disse herunder bidrage med kreative løsninger på sygeplejefaglige problemstillinger herunder ny teknologi, nye hjælpemidler mv. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kommunikation Patienterne spænder fra den vågne bevidste patient til den komatøse sederede patient. Derfor er kommunikationen både verbal og taktil. Patient og pårørende ofte er i krise, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens faglighed for at kommunikationen skal lykkes. Den studerende vil få mulighed for at arbejde aktivt med Basal stimulation samt kommunikation med den intuberede intensive patient. Dette fordrer en skærpet evne til at aflæse patientens reaktion på stimuli, kunne handle herpå og iværksætte nye interventioner i forhold til dette. Vi har ofte patienter indlagt med anden etnisk baggrund som kræver en særlig form for kommunikation og forståelse. Respiration De fleste patienter er respiratorisk udfordrede ofte pga. nedsat bevidsthed. Patienterne får derfor forskellige former for respiratorisk støtte fx. ilt-behandling, CPAP, NIV og respiratorbehandling. Mange patienter har sekretproblemer og luftvejsinfektioner. Den studerende kommer til at arbejde med at observere og vurdere patientens respiration og i samarbejde med sygeplejerske iværksætte interventioner af såvel forebyggende som behandlende karakter. Herunder inddrage patientens oplevelse af dette. 4/8

5 Cirkulation Kredsløbet er ofte påvirket på grund af skader i centralnervesystemet eller som følge af sedering, traumer, respiratorbehandling eller sepsis. Den studerende får mulighed for at observere, vurdere og intervenere på patientens cirkulation, herunder udarbejde væskebalance og efterfølgende justere denne. Endvidere administrere intravenøse væsker samt medicin med virkning på cirkulationen. Ernæring Patienterne er i ernæringsmæssig risiko pga. stressrespons som følge af akut kritisk sygdom. Mange er ikke i stand til at ernære sig på normal vis, hvorfor der overvejende gives sondemad. Opsporing og behandling af dysfagi er et stort område i den daglige praksis. Den studerende skal bl.a. i samarbejde med andre fagprofessionelle udføre synketest, foretage vurdering af patientens evne til at synke og faktorer med indflydelse herpå. Endvidere vil der være mulighed for at arbejde med bl.a. at identificere de etiske problemstillinger, der er relateret til det ikke at kunne indtage ernæring peroralt. Viden og udvikling Mange patienter er kognitivt påvirkede enten på grund af cerebrale skader, delirium, krisereaktion eller påvirket almen tilstand. Det er et stort pædagogisk arbejde at inddrage patient og pårørende i patientforløbet. Den studerende får bl.a. mulighed for at øve pædagogiske færdigheder i forhold til inddragelse af patient og pårørende i plejen, herunder samarbejde tværprofessionelt. Udskillelse De fleste patienter har anlagt kateter à demeure, og der udarbejdes omhyggeligt væskeregnskab med udregning af væskebalance 3-6 gange i døgnet. Patienterne er ofte obstiperet som følge af immobilisation, opioidbehandling og ændret ernæringsmønster. Den studerende får mulighed for at anvende flow-chart, Bristol skala samt administrere laksantiabehandling, evt. anlæggelse af kateter à demeure, flexi-seal eller engangskateterisation. Hud og væv Alle patienter har iv-adgang som fx PVK eller CVK, dræn i hjernens ventrikler, postoperative dræn, traumatiske sår og cicatricer. Da alle patienter er immobile er de screenet i højrisiko for udvikling af decubitus, og ligger derfor som udgangspunkt på dynamisk luftmadras. Den studerende kommer i den forbindelse til blandt andet at arbejde med tryksårsscreening, vurdere trykspor og sår, intervenere og evaluere i forhold til dette. Aktivitet Så snart det behandlingsmæssigt er muligt, mobiliseres patienterne. Dette fra højt siddende i seng til stol og om muligt ud af afdelingen, ofte i kørestol. Der anvendes Basal Stimulation som koncept i sygeplejen til aktivering af patienterne, så selv de mindste ressourcer anvendes og stimuleres. Området fordrer ofte til tværprofessionelt samarbejde. Søvn Patienterne er i højrisiko for at udvikle intensivt delirium. Derfor er døgnrytme, fokus på søvn og hvile højt prioriteret. På grund af patienternes sygdomskompleksitet kan det være et dilemma at 5/8

6 honorere tilstrækkeligt. Der er installeret døgnrytmebelysning i afdelingen og overvågningskameraer for at kunne imødegå patienternes behov for fred og ro. Den studerende deltager i planlægningen af sygeplejen, så hvile, søvn og pause for stimuli prioriteres og vil i den forbindelse skulle anvende viden om såvel non-farmakologiske som farmakologiske tiltag. Smerter og sanseindtryk Patienterne vurderes fortløbende og når det er relevant anvendes NRS-score. Der anvendes megen analgetika og administrationsvejene er forskellige. Derudover anvendes nonfarmakologiske tiltag som fx musik, basal stimulation, varme og kolde omslag og massage. Den studerende får mulighed for at varetage dispensering og administration af smertestillende præparater samt diverse sedativa til den akut syge intuberede patient. Seksualitet Er ofte ikke aktuelt. Dog er det et ofte observeret problem med priaprismus hos para- og tetraplegikere. Denne patientkategori kan have spørgsmål til fremtidig seksuel aktivitet. Psykosocialt Patienter og pårørende er ofte i svær krise og har brug for hjælp til at mestre situationen. Vi samarbejder her ofte med præsten, som i lige så høj grad bidrager ved svære samtaler og langvarige forløb, som ved direkte kirkelige handlinger. Det er fortløbende en opgave at vurdere patienten og pårørendes reaktioner på situationen. Den studerende får her mulighed for at begynde at indgå i den svære samtale med mere komplekse krisereaktioner. Dette altid i samarbejde og i nærvær af sygeplejerske. Generelt Som sygeplejestuderende på 6. semester får du mulighed for at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. De kliniske problemstillinger udspringer af de enkelte patientforløb og den enkelte patients behov og problemer. Kompleksiteten hos patienten er stor og individuel, hvilket giver dig som studerende mulighed for at opøve kompetencer inden for klinisk beslutningstagen, klinisk lederskab og prioritering. Du vil altid varetage plejen af kun én patient, og det altid i tæt samarbejde med daglig vejleder eller klinisk vejleder. Afdelingen er under stor udvikling både organisatorisk og sygeplejefagligt. Flere afdelinger skal lægges sammen og mange opgaver skal ensrettes. Det vil sige at der fortløbende arbejdes med kvalitetssikring og implementering. NIA er et godt eksempel på foranderligheden i sundhedsvæsenet. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab ABCDE GCS VAS 6/8

7 Sygeplejefaglige optegnelser Model for praktisk færdighedsudøvelse Dokumentationsredskaber som EPJ og observationskurve Screeningsredskaber fx ernæring, trykskade, TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) Smertevurdering, smerteanamnese, NRS/VAS ISBAR med SALSA Politikker, kliniske retningslinjer, instrukser i e-dok Det Sygeplejeetiske hjul som refleksionsmodel Chinn & Kramer Delegation UTH Prioriteringstrekanten 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges af den kliniske vejleder under hensyntagen til den studerendes læringsforløb og tilpasset patientkompleksiteten. Vejledningen forløber tæt, hvilket vil sige, at den studerende altid vil være i følgeskab med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afsnittet. Udover ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler, afholdes der ugentlig grupperefleksion med deltagelse af klinisk vejleder og alle sygeplejestuderende i afsnittet. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen 7/8

8 I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8