Høringsrapport Grønland 1: topografisk vektorspecifikation

Transkript

1 Afledning og visualisering J.nr. KMS Ref. drr Den juni 2015 Høringsrapport Grønland 1: topografisk vektorspecifikation Dette dokument samler resultatet af den tekniske høring vedrørende specifikationen der vil danne grundlaget for landkortlægningen i Grønland Landkortlægning i Grønland

2 Indledning Det er med stor tilfredshed og glæde for projektet at konstatere, at alle de hørte institutioner meget positivt og med stor forventning bakker op om behovet for et nyt kortværk samt geodata registreret i en skala i 1: i Grønland. Dette dokument samler uddrag af indkomne bemærkninger til den foreløbige version af vektorspecifikationen - Grønland i 1: som blev sendt i høring den 6. marts Høringsrapporten er ikke et detaljeret, fuldstædigt og dybdegående referat med gengivelse af alle indkomne bemærkninger, men et nedslag på emner som er kommet til udtryk blandt flere. Ikke alle bemærkninger og forslag til ændringer vil blive indarbejdet i specifikationen i pilotprojektet. En vurdering af hvad der er væsentligt for leverancen og målsætningen i pilotprojektet indarbejdes og gennemføres i tæt samarbejde mellem Geodatastyrelsen, Grønlands Selvstyre og Asiaq. Alle høringssvar er behandlet og gennemgået. Resumé /Formål Geodatastyrelsen gennemfører i perioden i samarbejde med Grønlands Selvstyre et kortlægnings-pilotprojekt. Pilotprojektet skal blandt andet afprøve, etablere og dokumentere forskellige metoder til kortlægning, produktion af geodata og kartografisk visualisering. Desuden skal pilotprojektet udarbejde et gennemarbejdet bud på hvilke informationer der er behov for i et kortværk i 1: Det vil sige, en samlet proces, der omfatter værdikæden fra behovsafdækning, til distribution af kortprodukt og geodata via services. Pilotprojektet finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Resultater og erfaringer fra pilotprojektet skal endvidere bruges til at vurdere, om en topografisk nykortlægning af hele Grønlands isfrie del kan gennemføres. I pilotprojektets Landkortlægning i Grønland

3 periode kortlægges fire geografiske områder. De fire områder udgør et areal på ca km2. Områderne udgør: Området ved Disko-bugten mellem Uummannaq og Aasiaat Området i Sydgrønland mellem Narsaq og Nanortalik Området i Østgrønland omkring Tasiilaq Området i Nordøstgrønland omkring Zackenberg og Daneborg forskningsstationer En væsentlig del af en topografisk kortlægning består i, at definere og beslutte hvilke topografiske objekter i terrænet som ønskes medtaget i det fremtidige kortgrundlag. Til beskrivelse af disse topografiske objekter udarbejdes en specifikation. Specifikationen udgør det materiale, som en kortproducent skal bruge for at producere vektordata ud fra satellitbilleder. Specifikationen skal beskrive topografiske objekter dækkende hele Grønland. Specifikationen knytter an til flere behovsundersøgelser gennemført i Danmark og Grønland, senest i 2013/2014, hvor der blev gennemført en analyse af behovet for Geodata i Grønland. Sådanne analyser og mange årig erfaring med topografisk kortlægning i Grønland, danner ligeledes udgangspunkt for indholdet i specifikationen i den version som anvendes i pilotprojektet. Høringsproces For at imødekomme, at brugernes og interessenternes behov er dækket, har der været gennemført en høringsproces. Høringsmateriale er udsendt til en lang række interessenter og brugere som efterfølgende har haft mulighed for at kommentere indholdet i specifikationen. Høringsmaterialet har været fremsendt til: 19 danske institutioner hvoraf 11 institutioner har indsendt høringssvar 68 grønlandske institutioner hvoraf 6 institutioner har indsendt høringssvar Den 24. marts har der været afholdt høringsdialogmøder i henholdsvis Danmark og Grønland. I Danmark deltog 5 institutioner. I Grønland deltog 19 institutioner. Frist for at fremsende høringssvar til Geodatastyrelsen samt Grønlands Selvstyre v/finansdepartementet var den 17. april. Høringssvar Nedenfor beskrives en generel opsamling af høringssvar. Som anført i vejledningen til høringen og specifikationen, så er specifikationen: et teknisk dokument, der beskriver hvilke og hvordan de fysiske objekter i terrænet skal registreres, samt hvilke kvalitetskrav der skal opfyldes Specifikationen udgør derved et samlet objektkatalog, som har til formål at give et bud på, hvad et fremtidigt ensartet og sammenhængende nyt landsdækkende kortværk i skala 1: indeholder og udgør. Kortværk og vektordatasættet vil bestå af ny-producerede vektordata indsamlet i satellitbilleder. Disse suppleres med eksisterende (register) data i byer og bygder, som i forvejen er registreret i et grundkort som producers af Asiaq. Det er således Landkortlægning i Grønland

4 intensionen at det nye kortværk både attributmæssigt og geometrisk er fuldstændigt og hænger sammen på tværs af by og land. Flere høringssvar giver udtryk for, at valg af datamodel har stor betydning. Det anbefales af flere, at anvende en datamodel som overholder internationale standarder for geografiske data og som dermed er nem at benytte for videre udveksling af data. Der findes flere modeller for at specificere og modellere geodata. I dag opererer Geodatastyrelsen med to modeller til specificering af topografiske geodata. Den danske model som anvendes i den danske topografiske kortlægning, GeoDanmark, og den internationale militære model, Multinational Geospatial Co-Production Program (MGCP model). Denne anbefaling er taget til efterretning. Der er fremsendt en del specifikke og konkrete ønsker til både ændringer og supplementer til specifikationen. Både hvad angår featuretyper og placering i objektkatalogets overordnede struktur og opdeling. Dette vil blive indarbejdet, så godt det lader sig gøre. I tilfældig rækkefølge refereres der efterfølgende til enkelte input som afstedkommer tilhørende konsekvensrettelser i specifikationen: 1. Højdemodellen og de heraf afledte kurver m.v. var ikke tidligere en del af specifikationen, men vil blive indarbejdet for både land og is, for at sikre at mest mulig information fra satellitbilleder overføres til højdedata. 2. Floating Ice var oprindelig tænkt som et kartografisk tema. Der er ikke tilstrækkelig behov for temaet og det udgår derfor. 3. Crowdsourcing som dataindsamlingsmetode til f.eks. stier, snescooter ruter og slædespor. Temaet udgår. Metoden rejser spørgsmål om, hvor man må færdes i det åbne land, eksempelvis i drikkevandsoplande. Stier, snescooterruter og slædespor vil i stedet benytte data fra eksempelvis kommunerne som forvalter disse informationer. 4. Vådområder er efterspurgt og vil blive indarbejdet i specifikationen sammen med andre arealer klassificeret ved hjælp af billedbehandling fx gold klippe og krat bevoksning. 5. Bådebro er tilføjet som supplement til objektet havn 6. Stream er omdøbt til river. 7. Hytte var indeholdt i bygning, men er tilføjet som selvstændigt objekt og slået sammen med shelter, som primitiv overnatning. 8. Kildevæld er tilføjet. 9. Boulder stone er omdøbt til Boulder field, da det er et areal. 10. Losseplads er tilføjet 11. Rørledning er tilføjet. 12. DTM er tilføjet som objektklasse, indeholdende spot elevation, grid point, og contour line. 13. Størrelseskriteriet for sø og nunatak er ændret fra m 2 til m Skær er tilføjet sø og elv. 15. Kolonne for mindste størrelser ved produktion i referencemålestokken 1: er tilføjet objektkataloget Specifikationen vil udgøre i en første version - én samlet specifikation for et nyt landsdækkende kortværk i referenceskala 1: Samtidig skal specifikationen også danne Landkortlægning i Grønland

5 grundlaget for et kommende EU-udbud om produktion af vektordata på baggrund af satellitbilleder. Der har netop været gennemført et EU-udbud på rådataindsamling (satellitbilleder) samt produktion af digital højdemodel og ortofoto. For at imødekomme et behov om tydeliggørelse af hvad der er referencedata, er dette præciseret i kapitlet Preface. Desuden tilføjes en ekstra søjle i featurekataloget med angivelse af om temaet opsamles i satellitbilleder. Der er fra flere høringsparter et ønske om, at pilotprojektets resultater (kort og geodata) udstilles og distribueres så hurtigt som muligt, og at planerne herfor offentliggøres. I projektperioden vil der løbende kommunikeres om status for de nødvendige systemer og processer, der afprøves og implementeres, udbud m.v. Kommunikationen vil fokusere på generelle nyheder, pilotprojektets status, erfaringer og resultater. Det bemærkes i flere høringssvar, at det prioriteres højt, at pilotprojektet gennemfører den samlede dataindsamlings-, produktions-, lagrings-, visualiserings-, samt distributionsproces for nykortlægningen (på tværs af hele værdikæden) Der er en del høringssvar, som perspektiverer en række forvaltningsmæssige anvendelser, som rækker udover pilotprojektets aftalte mål og leverancer. Perspektiver som er interessante, og som er rettet mod en fremtidig anvendelse og interaktion med øvrige registerdata i en fremtidig administrativ offentlig forvaltning i Grønland. Det er her væsentlig at præcisere, at pilotprojektet ikke har til formål at leverer et fremtidigt fællesoffentligt geodata forvaltningsgrundlag i Grønland. Pilotprojektet har til mål, at levere et homogent, sammenhængende og moderne topografiske kort- og geodata grundkort i 1: Det er pilotprojektets målsætning, at udvikle, implementere og dokumentere, nye metoder og teknologi til dataindsamling samt anvende en effektiv standardiseret datainfrastruktur som understøtter en komplet produktion af et moderne topografisk kort over hele Grønland. Endvidere er det et krav i pilotprojektet, at de ny-producerede geodata skal modelleres og udstilles med mest mulig genbrug af Geodatastyrelsens infrastruktur for topografiske data. Det sikrer en smidig og effektiv snitflade til den videre anvendelse af de producerede kort og geodata. Erfaringerne fra pilotprojektet skal videre danne grundlag for en vurdering af mulighederne for en kortlægning af hele Grønland. Det videre forløb På baggrund af indkomne bemærkninger foreligger der nu en ny og endelig version af specifikationen som anvendes i pilotprojektet - Specification for Artic topographic mapping 1: ver På baggrund af denne udarbejdes en registreringsinstruks. Instruksen vil i detaljer beskrive hvilke krav der stilles til hvordan objekter i terræn skal registres, med hvilke attributter og attributværdier mv. og i hvilken kvalitet. Instruksen beskriver i tekst og billeder bl.a. krav til fuldstændighed, geometrisk nøjagtighed, tematisk nøjagtighed, topologiske regler, målingsparametre, koordinatsystem osv. Landkortlægning i Grønland

6 Registreringsinstruksen vil indeholde og beskrive de featureklasser og typer, der er defineret og indeholdt i Specification for Artic topographic mapping 1: ver. 1.0 Der er nedsat en arbejdsgruppe, som med udgangen af juni skal gennemføre en analyse, der har til formål, at belyse, kvalificere og anbefale hvilken registreringsinstruksmodel, der skal anvendes. En GeoDanmark model, den militære MGCP eller en helt tredje. Når leverancen af dette arbejde foreligger, forestår et EU-udbud for produktion af vektordata. EU-udbuddet gennemføres i efteråret De første vektordata forventes produceret primo januar Landkortlægning i Grønland