Sankt Knuds Kirke. Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia og Assens April - august 2014

Transkript

1 Sankt Knuds Kirke Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia og Assens April - august 2014 Menighedsrådvalg søndag d. 6. april Ved det afholdt menighedsrådsvalg, blev følgende valgt: Beth Veronica Jørgensen, Irena Erdmann, Jeremi V. Kiruparajan, Torben Kruse, Urszula Nieweglowska. Suppleant: Juliet Petersen. Det nyvalgte menighedsråd holdt tirsdag den 8. april konstituerende møde, hvor man også fik en snak om det fremtidige arbejde: Ungdomsarbejde - hvad kan vi tilbyde vore unge, så de ikke forsvinder fra menigheden? Senionklub - med tanke på vore ældre. Økumeniske gudstjenester med andre trosretninger. Familiemesser med kor og forskellige instrumenter. Menigheden skal være åben for alle - vi tager godt imod alle. Vi håber på jeres støtte, opbakning og hjælp. - og selvfølgelig vil vi ikke glemme kirkeskat. Det nye menighedsråd konstituerede sig således: Formand: Jeremi V. Kiruparajan Næstformand: Beth Veronica Jørgensen Sekretær: Torben Kruse Medlem: Irena Erdmann Medlem: Urszula Nieweglowska Den nye menighedsråd takker menigheden mange gange for valget og tillidserklæringen.vi vil gøre vores bedste for at imødekomme de svære udfordringer, vi står overfor i Sct. Knuds Kirkes menighed, Fredericia. Vi håber, at alle i menigheden vil bakke os op, således at vi kan skabe en menighed, som er for alle, og som vi alle kan være stolte af. Med venlig hilsen Jeremi Kiruparajan, menighedsrådsformand 1 Sognepræsten ønsker det nye menighedsråd tillykke og takker for at de stiller sig til rådighed for menigheden. p. Ambroziu

2 2 Om menighedsråd Da der efter Andet Vatikankoncil kom mere fokus på Guds folk, og lægfolket blev mere synligt i Kirken, åbnedes der også mulighed for at oprette katolske menighedsråd i lighed med den ordning, man i Danmark havde kendt i Folkekirken siden I Folkekirken fungerede menighedsrådene fra be- gyndelsen som et lokalt selvstyre, der virkede stort set, som det gør i dag: Menigheden vælger gennem menighedsrådet selv sin egen præst, ligesom stiftets me- nighedsråd vælger biskoppen. Hvilken status har så de katolsk menighedsråd? Den katolske Kirke i Danmark indførte ordningen i 1970.Ligesom i Folkekirken skal menighedsrådet vælges efter normale demokratiske principper. Men de opgaver, kompetencer og pligter, der påhviler et katolsk menighedsråd har en ganske anden karakter end den, man finder i loven om menighedsråd i Folkekirken. Det katolske menighedsråd er ikke valgt til at lede menigheden, men til at tjene den. Det er sognepræsten, som er lederen. Det er ham, der fører forsædet i det katolske menighedsråd. Han er ikke (som i Folkekirken) udpeget af menighedsrådet, men sendt af biskoppen, og rådets opgave er, som der står i menighedsrådsvedtægten, at støtte præsten og sammen med ham og alle medarbejdere ved kirken at drage omsorg for menighedens liv og vækst. Præsten er som Kristi repræsentant, menighedens Næstformand: Beth Veronica Jørgensen Hvordan kan rådet så drage omsorg for menighedens liv og vækst? I vedtægterne gøres opmærksomt på sognepræstens særlige stilling som leder af menigheden og ansvarlig for alt, som vedrører forkyndelsen - herunder også undervisning, liturgi og forvaltning af sakramenterne. Det er her, den katolske embedsforståelse træder klart frem, og det er præcis på dette punkt, katolske menighedsråd tit kommer til at overskride deres kompetence og opføre sig som et protestantisk menighedsråd, når det opfatter sig selv som præstens arbejdsgiver og mener, det skal bestemme, hvad Formand: Jeremi V. Kiruparajan hoved, og lægfolket er Kirkelegemets hænder, fødder, øjne og ører, hver efter den nådegave, man har fået betroet. Sekretær: Torben Kruse

3 præsten skal snakke om i sine prædikener, hvilke undervisningsmidler han skal bruge, hvilke salmer han skal vælge osv. Alt dette hører under præstens ansvarsområde, fordi det alt sammen er elementer i evangeliets forkyndelse. Præsten kan rådføre sig med kompetente lægfolk i disse ting, men det er altid præsten, der har det afgørende ord. Det er ham, som har det overordnede ansvar, for det er ham, som er kaldet og salvet af Gud og sendt af Biskoppen. Det er også ham, som har den faglige teologiske kompetence og åndelige erfaring. Medlem: Urszula Nieweglowska Medlem: Irena Erdmann Messen og bønnen er naturligvis hjertet i menighedens liv. Det er præstens ansvar, men menighedsrådet er i høj grad også ansvarligt for, hvordan menigheden tager imod de tilbud, som præsten giver den på Kristi vegne, f.eks. når præster dag efter dag fejrer messe eller holder tilbedelse ganske alene med Vorherre. Her må menighedsrådet gå foran med et godt eksempel, primært selvfølgelig fordi det er Jesus selv, som indbyder sine venner til kærlighedsfællesskab, sekundært for at støtte præsten. Det virker demoraliserende og nedbrydende, hvis de mennesker, der er valgt til at repræsentere menigheden i menighedsrådet bliver kritisere af andre, gang på gang udebliver fra søndagsmessen og aldrig kommer til hverdagsmesser og andagter. Menighedsrådets opgave er her ganske enkelt at være til stede og støtte de initiativer, som præsten tilbyder. I dekretet om lægfolkets apostolat står meget klart og vigtigt: "Også lægfolket har del i Kristi præstelige profetiske og kongelige embede og deltager derfor aktivt i Kirkens liv og gerning." En vigtig pastoral opgave, hvor menighedsrådet kan være en uvurderlig hjælp for præsten, er at arbejde for udvikling af en fælles katolsk identitet på tværs af national baggrund. Den universelle Kirke er jo på en meget konkret måde synlig i vore menigheder, som samler mennesker fra alle racer, sprog og sociale lag i en smeltedigel for forskellige nationale og kulturelle traditioner. Alle medlemmer har det sammen retningslinjer: At man i troskab mod Kirkens lære og i tjeneste for kirken og den viede præst drager omsorg for menighedens liv og vækst. Suppleant: Juliet Petersen 3

4 Meddelelse i forbindelse med fastetiden og påsketiden Søndage og påbudte helligdage Messen og modtagelsen af Herrens legeme og blod er centrum i både den enkeltes og i Kirkens liv. Kirken har derfor forpligtet de troende til at deltage i messen på alle søndage og andre påbudte helligdage (juledag og Kristi Himmelfart), med mindre man har en alvorlig grund til ikke at gøre det. På disse dage bør man afholde sig fra alle unødvendige aktiviteter, der hindrer én i at deltage i messen, i at fejre Herrens dag eller i af få den nødvendige hvile. Modtagelse af den hellige kommunion Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til at modtage Alterets Sakramente mindst én gang om året. Har man i årets løb ikke været til kommunion, bør forpligtelsen opfyldes i påsketiden, hvor vi fejrer Kristi død og opstandelse og hans stadige nærvær iblandt os, medmindre der er en rimelig grund til at opfylde den på et andet tidspunkt. Påsketiden strækker sig fra påskenat til og med pinsedag. Generelle regler for modtagelsen af den hellige kommunion: 1. Det er tilladt at modtage den hellige kommunion to gange på én dag, såfremt det anden gang sker under en messe og ikke under en Ordets gudstjeneste. 2. Den, der ønsker at gå til kommunion, skal mindst én time før kommunionen afholde sig fra at spise og drikke, bortset fra vand og medicin. Ældre og syge eller dem, der passer dem, kan modtage kommunionen uden at faste. At faste før modtagelsen af den hellige kommunion går tilbage til det 3. århundrede. Kirken forstår denne faste som en åndelig forberedelse og en måde at vise Alterets Sakramente ærbødighed på. Bodens sakramente Er man sig bevidst at have begået en alvorlig synd, er man forpligtet til at skrifte den inden modtagelsen af kommunionen. Man er i øvrigt forpligtet til

5 at skrifte inden for et år, hvis man har begået alvorlige synder. Der er ingen forpligtelse til en gang om året at skrifte de mindre alvorlige synder; men Kirken opfordrer os til regelmæssigt at gøre brug af bodens sakramente for at blive åndeligt helbredt og vokse i nådens liv. Årets bodsdage Alle troende er af Guds lov forpligtet til, hver på sin måde, at gøre bod. For at alle kan være fælles om en bestemt form for bod, har Kirken foreskrevet bodsdage og fastetid, hvor de troende ganske særligt vier sig til bøn, fromhedsøvelser og kærlighedsgerninger, fornægter sig selv ved mere trofast at opfylde deres forpligtelser og ved faste og afholdenhed. Fredage er bodsdage Alle årets fredage, hvor der ikke fejres en højtid, er bodsdage. I bispedømmet kan man om fredagen i stedet for at afholde sig fra kød (abstinens) vælge andre former for at markere fredagen som bodsdag, f.eks. ved at afholde sig fra anden føde, fra bestemte drikke eller fra andet, f.eks. fornøjelser, eller ved at øve særlige kærlighedsgerninger, bede mere og lignende. Denne frihed til selv at vælge formen for bodsøvelse må ikke føre til, at man tager fredagen som bodsdag mindre alvorlig. I vor tid har fredagen desværre skiftet karakter og blevet en dag, hvor man morer sig. Vi bør derfor passe på, at fredagens gamle karakter af bodsdag bliver overholdt for vort eget vedkommende. Det gælder også børnene og de unge. Det er en særlig udfordring for os som katolikker. Fastetiden Askeonsdag den 5. marts og langfredag den 18. april, som indleder og afslutter fastetiden, er både abstinens- og fastedage til minde om Herrens egen faste, lidelse og død. Disse to dage er forpligtende faste- og abstinensdage, dvs. på disse dage skal man faste og afholde sig helt fra kødspiser. At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem. Fastetiden bør være en tid, hvor man alvorligt bestræber sig på at udvikle sit trosliv, og mere ihærdigt øve kærlighedens gerninger. Man bør om muligt undgå fester og overdrevne fornøjelser, da fastetiden er en alvorens tid. 5

6 6 Det gør ikke noget, at vi oplever, at fastetiden har en vis karakter af strenghed, netop fordi vi ønsker at samle os om Jesu lidelse. Så meget desto mere vil vi kunne opleve påskens store glæde, og vort trosliv vil få et dybere indhold. Det er vigtigt, at vi tager fastetiden alvorligt og ikke mister den åndelige iver. Det er nødvendigt for mange at genopdage den åndelige betydning af fastetiden. Forældre har et særligt ansvar for, at deres børn og unge også går ind i denne tid med den for børn og unge mulige forståelse. Fastebidrag Faste, bøn og åndelig fordybelse er vigtige elementer i fastetiden. Vor fordybelse i troen skal dog altid være ledsaget af vilje til håndgribelige udtryk for næstekærlighed. Derfor er der til fastetiden også knyttet en formaning til at give et konkret bidrag til nødlidende. Det kan ske ved at deltage i Caritas Danmarks fasteaktion eller ved på anden måde at bidrage materielt til mennesker i nød. Hvem er forpligtet? Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfredag er abstinensdage (kødløse dage); fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år, er man også forpligtet til at faste. Forældre opfordres til at tale med deres børn og unge om betydningen af at overholde Kirkens bestemmelser på dette område og til at markere bods- og fastedage i familien. Oliemesse Messen, i hvilken de hellige olier indvies, som bl.a. bruges til dåb, firmelse og de syges salvelse, finder sted tirsdag den 15. april kl i Sankt Ansgars Domkirke. Alle, der har mulighed for det, opfordres til at deltage i denne messe, som på en særlig festlig måde afspejler fællesskabet i bispedømmet. De tilstedeværende præster vil ved samme lejlighed overfor biskoppen og menigheden forny deres præsteløfter. Kollekten til Det hellige Land IKollekten til Det hellige Land indsamles langfredag den 18. april. De kristne i Det hellige Land er alvorligt trængt og har brug for vores solidaritet. Allerede apostlen Paulus anbefalede sine menigheder at støtte de fattige i menigheden i Jerusalem. Derfor anbefales kollekten indtrængende. Pengene går til opretholdelsen af Kirkens aktiviteter i Det hellige Land. København, den 13. januar Czeslaw Kozon

7 Facaderenovering Sct. Knuds kirke Kære Sct. Knuds Menighed. Som I måske har hørt eller læst har A.P.Møllerfonden skænket 50 millioner til forskønnelse af bygninger i Fredericia. Jeg har i den anledning haft en række møder med repræsentanter fra Kulturstyrelsen i København, som har med fredede bygninger at gøre og med Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia. Jeg har derfor hjemtaget en række tilbud fra diverse håndværkere. De samlede udgifter beløber sig til ca ,- kr. Det er mange penge. Heldigvis har både Bevaringsfonden og Kulturstyrelsen været generøse. På mine ansøgninger har de bevilget ,- kr.! For at komme i mål mangler vi ,- kr. Vi kan nå det, Hvis fx. 50 personer hver giver 1000 kr., har vi ,- kr. Hvis 100 personer hver giver 500,- kr. har vi også ,- kr. Jeg har også tænkt mig at aflevere ansøgninger i de banker, som menigheden og skolen bruger. Måske er der også nogle, der vil give forskud på arv! I kan, uden skattefradrag, overføre jeres bidrag til menighedens bank reg. nr konto nr , angiv facaderenovering. Hvis I overfører jeres bidrag til bispedømmets konto: Danske Bank, reg. nr. 4183, kontonr og angiver: Facaderenovering Sct. Knuds Kirke Fredericia får I skattefradrag, hvis bisbekontoret har jeres cpr nummer: Jørgen Braarup Kære kristne, uden jeres støtte kan vores smukke kirke, som andre har fyldt med historien og tro, ikke eksistere. Dette bringer os glæde i dag, men nu er det også vores ansvar at vedligeholde det eksisterende. På vores hjemmeside kan I finde billeder og information om, hvor meget de forskellige dele af arbejdet koster. Vi håber på jeres hjælp - tusinde tak for jeres bidrag Med venlig hilsen! Jørgen Braarup, kirkeværge og Sognepræst Ambroziu Anghelus 7

8 Det sker i menigheden Korsvejsandagt hver onsdag kl Kære menighed- I hele fastetiden fejrer vi korsvejsandagt hver onsdag kl , efterfølgende er der messe for dem som ønsker det. Korsvejen eksisterer kun i Den katolske Kirke. Under korsvejsandagten mediterer vi over Jesus Kristi liv og Hans lidelser. Har vi tænkt på, at vores liv på mange måder ligner Hans liv? Jeg ønsker alle en rigtig god fastetid. Bodsandagt I den katolske kirke fejrer man altid Bodsandagt i adventstiden og fastetiden. I kirkeretten står skrevet, at alle katolikker skal gå til skrifte én gang om året. Har man ikke mulighed for det i løbet af året, bør man gøre det til jul eller til påske. Jeg vil gerne bede alle om at deltage i Bodsandagten d. 11. april kl Vi skal være opmærksomme på, at vi er syndige mennesker, og at vi har brug for forsoning gennem Skriftemålets sakramente. Sognepræsten vil gerne besøge alle syge og ældre og bringe kommunion ud til dem, som ikke har mulighed for at komme i kirken. Hvis du gertakt kirkekontoret. 8 Triduum paskalis Skæretorsdag-Langfredag Påskenat den 19. april kl Triduum betyder de 3 vigtigste dage før påske. Skærtorsdag, hvor Jesus instiftede to sakramenter, den Helige Eukaresti - nadver - og præstevielse. Jesus forvandlede brødet - tag det og spis alle der af - for at vise disiplene, at vi er ens, og at vi bliver i Hans kærlighed. Gennem præstens sakramente bliver præsten forpligtiget til at forsætte sin gerning - gør det til min ihukommelse. Langfredag er - aliturgisk - dvs. at der ikke foregår nogen messe denne dag. Vi fejrer kun gudstjeneste, vi læser lidel-seshistorien op, vi beder de lange forbønner, som blev brugt i tridentinsk tid, og så er der tilbedelse af korset. Vi ærer korset, fordi gennem korset får vi evigt liv hos Ham. Påskenat - hvor vi fejrer Jesus opstandelse fra de døde. Påskefesten står faktisk i centrum i vores tro, uden påske eksisterer troen ikke.

9 Maj måned - Marias måned Rosenkrans hver søndag før messen kl Når vi beder rosenkrans enten alene, i menigheden eller sammen med familien betyder det, at man mediterer over Jesus liv. Alle mennesker er kaldet til hellighed, men vi kan ikke blive hellige alene heller ikke udenfor kirken. Jomfru Maria er en del af troens mysterium, så gennem Maria kan vi bedre kende Jesus Kristus. Vi skal aldrig tvivle på Marias tro, for det er hende som har givet sin Søn til os for at frelse os. Så derfor vil jeg gerne bede jer om at deltage i rosenkrans i vores menighed i hele maj måned. 1. Kommunion i Sct. Knuds kirke Kristi Himmelfart torsdag den 29. maj kl. 10 Kære menighed. Vi glæder os til første kommunionsfest i vores kirke, hvor de fem kommunikanter for første gang i deres liv modtager Kristi legeme og Kristi blod. Alle er velkomne til denne fest for at støtte dem i deres tro. Efter messen er der reception i gymnastiksalen. Øm - Valfartsmesse søndag den 1. juni kl Kære Menighed! Vi glæder os til valfarten til Øm, hvor alle menigheder mødes sammen med vores Biskop, og hvor vi fejrer vores pilgrimsliturgi. Det vil være dejligt, hvis vores menighed også var til stede. Vi fejre Jomfru Maria optagelse i Himlen søn. d. 17. august kl. 10. Dogmeforklaringen: Den 1. november 1950 proklamerede pave Pius XII Marias optagelsen som dogme, det vil sige at paven i kraft af sin autoritet som den universelle Kirkes hyrde forklarede, at Marias optagelse er en af Gud åbenbaret trossandhed. På forespørgsel havde 98 procent af biskopperne svaret, at de betragtede dogme-erklæringen som mulig og lovlig. Paven henviste til 1 Mos. 3,15. som Kirken traditionelt tolker som Marias absolutte sejr over satan (vulgata: Ipsa conteret caput tuum - hun skal søndertrampe dit hoved). Endvidere påberåbte paven sig evangelierne, i hvilken Maria fremtræder som inderligt forenet med sin Søn. Et sådan forening kan ikke begrænses til dette jordiske liv, men må præge også hendes himmelske tilværelse. Marias optagelse er blevet højtideligholdt siden 700-tallet. Kan Gud ikke have ordnet det sådan, at Kirken, så at sige i sidste minut, netop inden menneskeheden - og dermed også kirken - rammes af den værste 9

10 10 krise i sin historie, får en yderste lejlighed til at klarere end nogensinde at pege på menneskets høje værdighed? Marias optagelse viser, hvordan Gud har tænkt sig mennesket, og hvad han har bestemt det til. Den som ser op mod Maria ved, at der trods alt findes en fremtid for mennesket. Kirkens optagelse: Der har altid været en hemmelighedsfuld spænding mellem himmel og jord. Spændingen kommer allerede frem i Biblens første ord: «I begyndelsen skabte Gud himmel og jord» (1 Mos. 1,1). Himlen er det sted, hvor Gud bor, mens jorden er menneskenes bolig. Men syndefaldet skilte himmel og jord med en «dyb afgrund». Hans nedstigen gjorde himlen synlig og klart nærværende på jorden, «Den som ser mig, han ser Faderen». I Jesus var himlen midt blandt os, et «du», som kan elske og blive elsket. Han døde for mennesket, og da han var død, var himlen også forsvundet. Han steg ned til jordens hjerte for helt at gå ind i tingenes skjulte rødder. Og derfor, da han igen steg op til sin Fader, at trække helle jorden med sig. Dette giver vor længsel efter himlen et særskilt præg: Vi længes ikke efter noget, som ligger i fremtiden, nej, vi længes efter noget, som er, men som vi ikke kan se, fordi der ligger et slør for vore øjne. I princippet er vi allerede flyttet til himlen, men eftersom vi ikke lever helhjertet som kristne, er vi i praksis ofte langt borte fra den. Alligevel er princippet ikke blot en abstraktion. Den er blevet konkret virkelighed i Maria. Marias optagelse er vores optagelse. Maria og Kirken er uadskillelige. Gennem at Maria blev optaget i himlen, er bruden forenet med sin brudgom, og så er den himmelske bryllupsfest allerede begyndt. I Eukaristien er himlen flyttet til jorden. Der kan mennesket, selv om det lever en jordisk tilværelse, nære sig med englenes føde. Gud gør alting færdigt, men vi behøver et helt liv for at blive bevidste om det, som allerede er sket. En ny nærhed: At Maria er optaget i Himlen betyder ikke, at hun er rejst bort til et fjernt land. Himlen er ikke et sted, som ligger bag om universet grænser, men en dimension, som vi med vore jordiske sind ikke kan fornemme. Selvom Maria er optaget til himlen, har hun altså ikke forladt os. Hun kan ikke være nærværende på mere end et sted samtidig. Men da hun blev optaget i himlen og hele hendes væsen, også hendes krop forherligedes, da sprængtes alle begrænsninger. Fra det begrænsede nærvær som kendetegnede Maria, så længe hun levede på jorden, gik hun gennem optagelsen over til et universel nærvær. Hvad sker med mennesket efter døden? Intet af Marias personlighed er gået fortabt, hele hendes væsen er flyttet til himlen. Det gamle bliver ikke ødelagt, men forvandlet. Og det sker også med os som almindelig dødelige. Takket være optagelsen står hun midt i vort liv. Når Maria har banet vej og nu med krop og sjæl lever forherliget i himlen, så er vor herlighed allerede begyndt. Hendes herlighed er vor herlighed. Sognepræsten

11 Paven skriver til familierne Pave Frans har skrevet et brev til familierne, hvori han opfordrer dem til at bede for den kommende bispesynode, som vil drøfte de pastorale udfordringer for familien i forbindelse med evangeliseringen. "I dag er Kirken kaldet til at forkynde evangeliet ved at konfrontere de nye og presserende pastorale behov, som familien står overfor", står der i pavens brev. "Synodemødet er på særlig vis dedikeret til jer, jeres kald og mission i Kirken og i samfundet; til ægteskabets udfordringer, familielivet, børneopdragelsen og familiens rolle i Kirkens liv", fortsætter pave Frans. "Jeg opfordrer jer derfor til at bede vedholdent til Helligånden om at oplyse synodefædrene og lede dem i deres vigtige arbejde". "På jeres vandring som familie deler I mange smukke stunder; måltider, hyggestunder, husarbejde, fritid, bøn, rejser og pilgrimsfærd, og tid med indbyrdes støtte", tilføjer paven. "Ikke desto mindre er der ingen glæde uden kærlighed, og den sande kærlighed kommer til os gennem Jesus Kristus". På pressekonferencen, hvor brevet blev offentliggjort, bemærkede ærkebiskop Vincenzo Paglia, formand for det pavelige råd for familien, at kristendommen i de første århundreder spredtes gennem familierne. "Paven kalder de kristne familier til at føle ansvar for at missionere i en tid præget af forvirring og uro", sagde han. "Paven foreslår, at de troende familiers smukke vidnesbyrd kan røre manges hjerter på en dyb måde". Vi vil giftes Kursusdag - Tilmelding Som en del af undervisningsforløbet skal alle par, der forberedes til en katolsk vielse, med på en kursusdag. Der er 10 mu- ligheder fordelt på forskellige tidspunkter og steder, og I kan helt frit vælge, hvor I vil deltage. Se tider og steder: hvor man også tilmelder sig. Det er nødvendigt at I tilmelder jer en af de udbudte kursusdage. På denne dag vil modulerne 3, 4, 5 og 6 blive behandlet af et team af undervisere, og I vil møde andre par. Mødet vil vare fra kl. 10 til kl. 17, og der vil blive serveret frokost samt kaffe og te. Derfor vil det også koste noget at deltage. I skal ikke nødvendigvis have været igennem modul 2 for at være med, men I skal have haft jeres første møde (modul 1) med præsten. Det er vigtigt, at I tilmelder jer en kursusdag hurtigst muligt. I skal som det mindste have haft kontakt til jeres præst pr. telefon eller mail, inden I tilmelder jer kursusdagen, og inden I møder op på kursusdagen, skal I have haft jeres første møde med præsten. Har I spørgsmål, er I velkomne til at skrive til vivilgiftes@katolsk.dk. 11

12 12 Må jeg forstyrre? Kunne du tænke dig, at hjælpe os med at betale kirkeskat? Kirken bliver dyr for dig hvis du ikke betaler kirkeskat. Den katolske Kirke i Danmark er samlet i Bispedømmet København. Kirken modtager ikke tilskud fra staten, men finansieres gennem medlemmernes kirkeskat, kollekter, arv og gaver, samt fra donationer fra velgørere i indog udland. Bispedømmets fællesadministration - eller bispekontoret i daglig tale - er etableret som en 'fælleskasse' (Ansgarstiftelsen) til at varetage en række centrale administrative og pastorale opgaver i bispedømmet. De enkelte sogne i bispedømmet fungerer som selvstændige juridiske enheder, men er samtidig en integreret del af fællesskabet (Den katolske Kirke i Danmark). Økonomisk hænger bispedømmet og sognene altså sammen og udgør tilsammen Den katolske Kirke i Danmark. Ifølge administrationschef Thomas Larsen skal kirkeskatten øges med 60 % fra 2014 frem mod Personligt kan jeg ikke forstår, hvorfor er det så svært for mennesker at forstå, at kirkeskat til Den katolsk Kirke er en moralsk pligt, og at alle skal bidrage med 1% af deres indkomst. I Folkekirke er der ingen der stiller spørgsmålstegn ved det, fordi det er obligatorisk og trækkes automatisk sammen med skatten. Hvis du ikke betaler kirkeskat, bliver det dyrt for dig og andre medlemmer, som heller ikke betaler, at bruge kirken. Jeg mener og forventer, at alle katolikker må tænke sig om og bidrage med den moralske pligt: 1% til deres menighed. Befolkningen i Danmark er ikke fattig, men måske er de ligeglade med kirken og andre ting, som ikke er så vigtige for dem. Men kirken er vigtig, og den har fra begyndelsen eksisteret pga. at andre har støttet den med penge og tro. Nu er det vores tur til at støtte den, at tro på den og forkynder Evangeliet. Sognepræsten

13 Tilmeldelse til Kirkerskat Ja, jeg tilmelder mig Jeg ønsker at ændre min nuværende kirkeskat Bispedømmets kirkeskatteordning (1-års kontrakt) Jeg ønsker at betale min kirkeskat med et fast beløb på Beløbet skal trækkes på min konto hver: kr. pr. år. måned kvartal halvår år Beløbet skal trækkes første gang i måned. År 20. (Beløbet vil blive indeksreguleret efter nettoprisindekset. Pastoralrådet vedtager hvert år reguleringsprocenten) Navn, adresse og kontooplysninger (Brug venligst blokbogstaver og udfyld alle felter) Fornavn(e): Efternavn: Adresse: Postnr. og by: Telefon Bank: Registerings-nr.: Kontonummer: CPR-Nummer: Underskrift Dato Underskrift Returner venligst blanketten til: Den Katolske Kirke i Danmark Gl. Kongevej København V. Firmelse 2015 i Sct. Knuds kirke lørdag den 25. april kl Kære unge, I vores menighed fejre vi Firmelses sakramente hvert andet år, det vil sige at der er Firmelse næste år Jeg vil gerne bede alle der er 14 elle 15 år gamle, eller som ikke er konfirmeret i den Katolsk kirke og ønsker det, om at melde jer til undervisning. 13

14 Fredericia: Sct. Knuds Kirke - Sjællandsgade 50A Faste messetider Søndag kl Højmesse (kirkekaffe: 1. og 3. søndag) Tirs- og torsdag kl Messe Onsdag kl Skole gudstjeneste Fredag kl Tilbedelse før messen kl Messe Rosenkrans Maj og oktober måned hver søndag kl Skriftemål I god tid inden messerne eller efter aftale Samtale Efter aftale besøg til syge og ældre 14 Andre messer og andet 11. april Bodsandagt kl april Palmesøndag kl april Skærtorsdag messe kl april Langfredag - Korsvejsandagt kl Gudstjeneste kl april Påskemadsvelsignelse kl Påskenat kl april Påskedag - Højmesse kl april 2. påskedag - Højmesse kl maj Rosenkrans hver søndag kl. 09,30 før messen. 29. maj Kristi Himmelfart - 1. Kommunion i vores menighed kl juni Messen kl Øm - Valfartsmesse kl juni Pinsedag kl Sommer gudstjeneste i Fredericia 15. Juni Gudstjeneste ved Leif Starostka kl Juni Messe ved pr. Jan Ophoff - Vejle kl juni Messe ved pr. Leo Kertz, kl juli Gudstjeneste ved Leif Starostka kl juli Messe ved pr. Raymond Minnaert kl juli Messe ved pr. Jan Ophoff - Vejle kl

15 Assens: Vor Frelsers Kirke - Nørregade 3 Faste messetider Lørdag kl (kirkekaffe efter messen) Andre messer og andet 12. april Palmesøndag kl april Skærtorsdag messe kl april Langfredag Korsvejsandagt kl Gudstjeneste kl april 2. påskedag - Højmesse kl maj Rosenkrans hver lørdag kl før messen. 29. maj Kristi Himmelfart - 1. Kommunion i Assens kl juni Øm - Valfartsmesse kl Sommer gudstjeneste i Assens -alle dage kl juni Gudstjeneste ved Leif Starostka 21. juni Messe ved pr. Bernhard Kofod - Odense 28. juni Messe ved Bernhard Kofod - Odense 5. juli Messe ved Thomas Pulickiyil Odense 12. juli Messe ved Tomas Pulickiyil - Odense 19. juli Gudstjeneste ved Leif Starostka Præstens sommerferie Mens sognepræsten er på ferie, står pr. Piotr Rypulak som er præst i Aabenraa til rådighed - tlf I kan kontakte ham, hvis nogen har brug for skrifte og kommunion. 15

16 Sankt Knuds Menighed. Fredericia Kirke: Sankt Knuds Kirke Sjællandsgade Fredericia Sognepræst: Ambroziu Anghelus Sjællandsgade 50 A, 7000 Fredericia Tel: / kl (tirsd.-sønd, ikke mand.) Sognesekretær Beth Veronica Jørgensen, tlf Menighedsråd Formand Jeremi Kiruparajan telefon Kontakt vedr. kirkskatteordning Pr. Ambroziu Anghelus og Jeremi Kiruparajan Danske Bank Sogneblad: Ansvarshavende: Ambroziu Anghelus 16 Vor Frelsers Menighed. Assens Kirke: Vor Frelser Kirke Nørregade Assens Præst: Ambroziu Anghelus Sjællandsgade 50 A, 7000 Fredericia Tel: / kl (tirsd.-sønd, ikke mand.) sct.knudskirke.fredericia@gmail.com Danske Bank