Rapport vedr. bøgetræerne på Vestre Ringvej, Grindsted juni 2015
|
|
- Vilhelm Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport vedr. bøgetræerne på Vestre Ringvej, Grindsted juni 2015 Udarbejdet af
2 Rapportens indhold i overskrifter Beskrivelse af opgave... s. 2 Udgangspunktet, bøgene i gadebilledet. s. 2 Skygge og beskæring af trætoppe.. s. 3 Mellemløsninger med bevaring af et antal bøg. s. 4 Alternative og lavere beplantninger s. 6 Konklusion. s. 7 Supplerende detailoplysninger, vurderinger og anbefalinger s. 7 Forside foto: Bøgeskovsagtig oplevelse af ringvejen. Billedet herunder illuderer, hvordan ringvejen kunne have set ud uden beplantning. Billedet er fra Tronsø Parkvej, der har en lignende bred vejprofil.
3 Beskrivelse af opgave Vestre Ringvej har en vejprofil med meget brede rabatter med slået græs og 3-5 rækker af bøgetræer i skovagtig plantning. Nogle grundejere på vejens østlige side, hvor huse og haver ligger tættest på, har udtrykt ønske om højdebeskæring af bøgene af hensyn til aftensol. Med baggrund i min besigtigelse marts 2015 giver jeg i rapporten mine faglige vurderinger af topskæring af bøgene og af alternative muligheder hertil. Vurderingerne omfatter både æstetiske og funktionsmæssige forhold samt påvirkninger af krav til drift og investering. Under rapportens hovedoverskrifter gives de overordnede vurderinger. I afsnittet efter konklusion gives underordnede og supplerende detailbeskrivelser, vurderinger og anbefalinger. Udgangspunktet, bøgene i gadebilledet Som det ses af forsidebillede og billede herunder består beplantningen langs Vestre Ringvej af markante bælter med bøg i begge vejsider. De tætplantede bøge vurderes til at være ca. 35 år gamle og 8-10 meter høje. Oplevelsen som billister får, er mere den af kørsel gennem bøgeskov end færdsel i byen. Dette er ret unikt og oplevelsen adskiller sig væsentligt fra den der fås på andre større veje til og gennem byen. Syd for åen, på Søndre Ringvej, opleves som kontrast til bøgeskoven, både landbrugs- og hede landskab. Den stærke oplevelse af bøgeskov hænger sammen med at vejsiderne opleves relativt ens og at længden af strækningen inkl. delen på Søndre Ringvej, er på hele1,6 km. Oplevelse af bøgeskov og hedeland i én og samme by og på samme ringvej Det at vi i dag kan opleve at ringvejen går gennem bøgeskov har formodentlig været tænkt og planlagt som sådan. Træerne har været længe undervejs, men udtrykket vil kunne udvikle sig yderligere og være stabilt i mange år. Set fra grundejerside, lukker beplantning af for trafik og vind, men skyggen fra træerne bliver ikke mindre med tiden. 2
4 På den østlige strækning af Vestre Ringvej grænser bøgebæltet op til havernes bagside bortset fra strækningen ud for Prærien, hvor der løber en sti. Et kig ind bagved afslører at bagkanten af haverne er rodet og meget uens. Set fra vejen af lukker bøgetræerne godt af herfor selv om de netop er blevet opstammet til gavn for oplevelse af skov og bøgestammer. At bæltet stadig lukker godt af skyldes både bøgenes plantetæthed og opvækst fra tidligere udtynding og fældninger ind mod haver. På den vestlige strækning løber der sti bag bøgebæltet, hvilket sammen med punktvise græsflader mellem sti og bebyggelse bringer bebyggelsen i større afstand af plantebælte og vejen. Bøgeplantningen her er derfor uproblematisk, men den kræver dog også opstamning og lokal udtynding for at bevare og forstærke præget af bøgeskov. Herover: Skel i østside med varierende hegn og hække. Dagstid med fuld sol i haver. Til venstre: Vestside med sti mellem bøge bælte og bebyggelse/plæner. Skygge og beskæring af trætoppe At bøgetræer kan holdes nede ved beskæring ved vi fra bøgehække. Men kan en topkapning af bøgetræerne løse problematikken med skygge for aftensolen?? Det kan ses at i hvert fald træer i de inderste rækker mod haverne tidligere har været topbeskåret i ca. 4 m. højde. Indgrebet er sket på væsentlig yngre træer idet den fremprovokerede forgrening på træerne ligger i ca. halv højde i forhold til dagens totalhøjde. Hovedparten af træerne har efter indgrebet genetableret deres skovtræspræg. Træer har været topkappet (stynet) ved røde pile for en årrække siden, med nye tykke stammer i højden til følge. 3
5 En fornyet topkapning vil umiddelbart give mere lys i haverne, i et antal timer sidst på dagen, men der er flere ting der taler imod en sådan løsning: - En topkapning af træerne i vejens ene side eller i begge sider vil radikalt ændre beplantningens ellers stærke udtryk, oplevet fra vejen af. Skovpræget mistes og erstattes af æstetisk uskønne skamferede træer. - Topkapning af bøgetræer med relativt tykke stammer nedsætter træernes restlevetid meget markant, idet der opstår råd i stammerne fra de store sårflader. - Af hensyn til træernes umiddelbare overlevelse skal en evt. ny topkapning ske over punktet, hvor den blev gennemført sidste gang. Aktuelt i ca. 5. m. højde. - Træerne vil søge at kompensere den mistede top ved buskning og fornyet højdevækst. Solmængden reduceres derved hurtigt igen og der opstår behov for gentagne driftsindsatser. Der er flere steder blevet fjernet træer i række(r) tættest på skel. Dette giver ikke umiddelbart mere lys i haver idet skygge handler mere om beplantningshøjde og solhøjde end nogle få meters forskel i placering af det skyggegivende. Fjernelse af skelnære træer forhindrer dog disse i at sende grene ind over skel og det giver plads til lavere opvækst på stedet. Det har hele tiden været kendt at bøg bliver høje og skyggende træer med alderen. Hvis skyggen er et større problem end fordelene ved at have de store træer ved ringvejen, er det trævalget som har været forkert. At nedskære bøgene er en dårlig løsning i forhold til at plante fritvoksende træer og planter der ikke når generende højder. Inden der overvejes en total og kostbar omlægning til lavere beplantning, kan det være værd at overveje evt. andre muligheder for at skaffe mere aftensol til grundene med bevaring af flest mulige bøg. Mellemløsninger med bevaring af et antal bøg Inden status quo eller en total omlægning besluttes, bør evt. mellemløsninger overvejes, hvor ønsker om mere sol og samtidig bevarelse af bøgebeplantningens helhed søges kombineret. Løsningsvalget bør baseres på sikker viden om løsningen tilgodeser de berørtes ønsker til resultatet. Er det undersøgt hvor mange grundejere der opfatter skyggen som et stort problem og hvor mange der måske er glade for at have skoven ud mod ringgaden?? Er der tilsvarende grundejere på vestsiden der savner morgensolen? Effekten af evt. træfældninger må nødvendigvis variere på strækningen, ud fra husenes placeringer, tværgående stier m.v. Disse forhold bør afdækkes inden der investeres i større ændringer, hvis fordele gerne skulle overskygge ulemperne. Der kan ikke skaffes mere sol ved at tynde jævnt i skoven eller ved at fjerne række(r) nærmest skel. De tilbageværende træer blot får mere plads, de fylder hurtigt ud og skyggen vil være uændret. En generel udtynding vil desuden gå ud over skovpræget og åbne op for mere indkig. Der ses tre muligheder for mellemløsninger med varierende omfang i udførelse og virkning. Disse er: - Mulighed for at lave større åbne huller (mellemrum) i plantebæltet. - Opstamning på delstrækninger, evt. kombineret med lokal udtynding. - Strækningen ændres til at bestå af enkelttræer af fritstående parkbøg. Hvis der laves huller i plantebæltet, skal disse etableres på udvalgte steder, hvor der bliver størst mulig gavn af solen og samtidig sker mindst mulig skade på sammenhængen i beplantningen set på langs af ringvejen. 4
6 Laves der huller i bæltet på østsiden, kan det blive nødvendigt også at lave huller i beplantningen på den vestlige side af vejen for at opretholde balancen mellem vejsiderne. Græsrabatten kan udvides ind i hullerne, men der vil være behov for lav baggrunds-plantning i hullerne for at hindre indkig til de uens baghaveskel. Løsningen vil ikke give masser af sen sol til alle haver. Tilbageværende trægrupper og træer og bygninger på modsatte side af vejen vil, som det er normalt i byen, fortsat tage noget af aftensolen. En anden mulighed for at bringe mere lys ind i haver kan være løbende opstamning på delstrækninger så træerne tillader sol og lys under kronerne. Eksempler herpå kan allerede ses punktvis i beplantningen og i endnu mere rendyrket form i Vestergade. Løsningen påvirker ikke i så væsentlig grad oplevelsen set på langs af ringgaden, som det at lave huller, men den kræver også underskov eller rolig baggrundsbusket/ ens hæk for at lukke af mod haverne. Til venstre: Ældre opstammede bøg i Vestergade. Træerne tillader sol og lys under kronerne. Herunder: Bøgebæltet ved matrikel 12ø (nord for Trondsø Parkvej) med to rækker træer er åbnet op ved opstamning. Den mest radikale løsning vil være ændring til enkelttræer af fritstående parkbøg. Dette sker ved kun at beholde udvalgte spredte plustræer på strækningen og kombinere disse med lav skærmende plantning mod haverne. Løsningen vil skabe ubalance mellem vejsiderne hvis den udføres ensidigt. Med bøgetræernes generelle tæthed og opbygning forudses det at være svært at finde egnede træer hertil, netop dér, hvor træerne ønskes. 5
7 Et andet omlægningsmæssigt problem ved metoden er, at det er meget vanskeligt at undgå at beskadige rødder på de blivende træer, når der udføres jordarbejde i deres nærhed. Rodskader afkorter de udvalgte træers levetid og de åbner op for destabiliserende svampeangreb i træernes voksenfase. Udtrykket ved denne løsning med parktræer ligger tæt på det der ses på den åbne del ved Trehøjevej (billede og nærmere beskrivelse i sidste afsnit). Løsningen kræver ens hække i skel eller skærmende bagplantning, kombineret med græs eller bundække under træerne. Alternative og lavere beplantninger Hvis der vælges en løsning med udgangspunkt i at bøgene er og bliver for store til stedet, så vil jeg stadig anbefale at samtænke en løsning for begge vejsider. Den vestlige side behøver måske ikke at blive ryddet helt og genplantet med mindre træer og buske, men dele af den bør for at skabe sammenhæng mellem siderne. Der vil være mange muligheder i design af ny plantning. Både ved plantning af mindre træer og som kombination af træer og buske. Der kan vælges miks af arter eller få gennemgående arter. Præget kan desuden gøres bynært eller mere naturnært. Plantning af træer kan ske på række eller i grupper. Oftest i græs (der så kræver slåning) eller i lav bunddække, suppleret med skærmende halvhøj plantning mod skel. Der kan som alternativ laves én eller flerrækkede hegn af planter med buskkarakter. Det vil være meget omkostningstungt at rydde bøgene hvis jorden skal være klargjort til genplantning. Der kan måske vælges løsninger, hvor nogle af bøgestubbene får lov at stå og formulde forudsat at evt. nyvækst fra stød fjernes i nødvendig periode. Ved valg af rydning og genplantning vil ringgaden i nogle år være meget åben og dermed langt fra dagens udtryk (se billede fra Tronsø Parkvej). Desuden vil de uens hække og raftehegn i baghaverne ved østsidens grunde vil blive meget synlige i en periode. Lavere vejplantninger kan også være smukke, men der er mange af dem og de har ikke karakter af bøgeskov. Naturnære hegn og beplantninger har det med at vokse i bredde og der kan indfinde sig forskellige selvsåede arter. I den forbindelse bør det overvejes at friholde en strimmel mellem skel ind til grundene og beplantningen, således at beplantningen kan maskinklippes efter behov på siderne. Sti mellem hæk i skel og beplantning ud for Prærien tillader maskinel skovbrynsregulering 6
8 Konklusion Vestre Ringvejs beplantning med bøg giver en unik oplevelse af bøgeskov i bymæssig bebyggelse. Trods uhensigtsmæssig opbygning af nogle af træerne vil træerne og deres udtryk kunne holde og tilmed forstærkes i mange år frem. Helt forudsigeligt giver et bælte af store træer gener i form af skygge en begrænset del af dagen. Tilbageskæring af bøgene for at skaffe sol til grunde anbefales dog ikke af flere faglige, æstetiske og driftsmæssige grunde. Rapporten peger på mulige mellemløsninger der både bevarer flest mulige bøg og giver mere lys til grundene. Disse løsninger påvirker dog i forskellig grad oplevelsen af bøgeskoven og de er forskelige i krav til investering og drift. Mulige huller og opstamning i beplantningen kræver også en nærmere vurdering af deres specifikke effekt. Hvis bøgeskoven er udtryk for et tidligere valg af et for højt træ til stedet, vil den ultimative løsning være at udskifte den med en lavere beplantning. Dette vil være en kostbar løsning og der skal i givet fald arbejdes videre med ønsker til beplantningens udtryk og evne til at lukke af for indkig. Inden der træffes endelige beslutninger om evt. større ændringer, anbefaler jeg en nærmere undersøgelse af, hvor stort skyggeproblemet reelt opleves hos grundejerne. Dette skal holdes op mod deres fordelene ved at have en grøn barriere ud mod vejen, og mod den værdi bøgeskoven har for trafikanter og andre borgere i byen. I Bilag 1 sammenholdes de seks beskrevne løsninger i deres krav til investering og fremtidig drift. Supplerende detailoplysninger, vurderinger og anbefalinger På ringgaden generelt er der en ca. 3 m. bred græsrabat mellem gade og bøgebeplantning. Bøgebæltet indenfor græsrabatten varierer i antal trærækker og i bed bredde (5-8m). Ved sideveje og stiunderføringer kan dette variere yderligere. Det overordnede billede af udlæg og beplantning er ret ensartet, men der er afvigelser herfra. Ud for Trehøjevej er bøgebæltet ændret til spredte bøge i underplantning. Dette er måske sket med ønske om indblik til bagvedliggende erhverv, men det går ud over ringvejs-beplantningens balance og sammenhæng forbi rundkørsel. Hvis oplevelsen af bøgeskov besluttes bevaret for ringvejen som helhed, bør det overvejes at lukke dette hul ud for Trehøjevej, med indplantning af flere bøg på strækningen. Bøgene ved Trehøjevej hvor sammenhængskraften til skoven er mistet. Denne bør genskabes ved efterplantning. 7
9 Lokalt er der åbninger i skoven. På dette sted bør der efterplantes i rækken ud mod vejen. Dette vil forstærke præget af bøgeskov og forhindre at uønsket opvækst tager over. Få steder på den vestlige side står bøgen meget tæt, hvorfor en udtynding her anbefales til sikring af enkelttræernes udvikling. Som anført i hovedteksten vil beplantningens bøgeskovspræg kunne holde i en lang årrække. Mange af bøgetræerne er buskede med flere ofte parallelle stammer. Andre har store sår fra afskæring af store grene og igen andre træer har grenfordelinger fra tidligere topkapning i ca. 4 meters højde. Ad åre med øget træstørrelse og alderdomssvækkelse, kan det blive nødvendigt at fjerne sådanne træer ud fra sikkerhedsmæssige vurderinger. Til den tid kan det åbne op for behov for flere indplantninger. Eksempler på problematiske opbygninger af stammer og afskæringer der afkorter træets ellers meget lange levetid. 8
10 Den nyligt gennemførte opstamning af bøgetræerne vil givetvis medføre at der kan komme nyvækst af smågrene på stammerne. Samtidig vil den øgede lysmængde til skovbunden medføre mere opvækst i denne. Opvæksten kan lukke af for indkig, men den kan også kræve lejlighedsvis nedskæring, der vil forynge den og igen gøre den tæt. Eksempler på opvækst fra stød og fra selvsåede andre arter. En sti mellem bryn og skel ville gøre maskinklipning af bryn og slåning af opvækst ved skel mulig. 9
11 Bilag 1 Investering og driftsindsatser ved de seks forskellige løsningsmodeller 1. Bøg bevares som fritvoksende 2. Topbeskæring i 5 m højde 3. Mellemløsning: Huller i plantebælte(r) 4. Mellemløsning: Høj opstamning 5. Mellemløsning: Enkelttræer bevares 6. Total omlægning til lavere nyt Investering Fjerne inderrække for at kunne maskinklippe bryn? Mindre efterplantning, stedvis i yderrække og nær rundkørsel/trehøjevej Stedvis tynding Driftsindsatser Løbende let opstamning, Regulering af bredde, Regulering af opvækst Græsslåning Tilbageskæring af træer er en vanskelig operation i stor højde. Arbejdskrævende håndtering af afskårne topgrene. Fjerne inderrække Livstidsafkortende skade på træer, bevirker kortere funktionstid frem mod investering i omlægning Hyppig ny topkapning (min. 5. år). Som anført ved investering, dog måske mere maskinelt (skadeligt for træer og udtryk!) Løbende let opstamning, Regulering af bredde, Regulering af opvækst Græsslåning Rydning af bøgetræer for at skabe huller i rækker. Stødfræsning Plantning af lave planter til sløring af skel Græssåning Løbende let opstamning, Regulering af bredde, Regulering af opvækst Græsslåning Drift af færre bøg opvejes af drift af mere græs og ny lav bagplantning Som ved løsning 1., måske med lidt større udtynding. Målrettet opstamning Regulering af bredde, Regulering af opvækst Græsslåning Stort rydningsarbejde Stødfræsning med hensyntagen til rodzone på blivende træer Plantning af lave planter til sløring af skel Græssåning Opstamning og kronestyring af få træer Drift af mere græs og af lav ny plantning mod skel Drift af vestre side afhængig af valgt løsning Stort rydningsarbejde Stødfræsning og jordbehandling til nyplantning Nyplantning af nye træer/buske Græssåning Etableringspleje opst Driftskrav i det nye anlæg vil afhænge af den valgte løsning. Ud over den egentlige etableringspleje (investering), kræver nye træer generelt større indsats indtil deres opbygning og udtryk nås, i forhold til årene derefter Der kan ikke sættes kr. på løsningsmulighederne uden nærmere beregninger og projekteringsvalg. Løsningernes opfyldelse af beplantningens funktion og æstetiske værdi på ringvejen og holdbarheden heraf er ej heller prissat (men udførligt beskrevet i rapporten). Løsning 1. og 4. er de billigste set ud fra investeringsbehov. Den dyreste er løsning 6. fulgt af 5. og 3./2. Driftsmæssigt vurderes løsning 2. og 6. til at være de tungeste.
Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:
Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereIndsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Læs mereTilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.
1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag
Læs mereSkovplanen November 2015 Revideret august 2017
November 2015 Revideret august 2017 Skovplanen 2015 2025 Denne plan er udarbejdet for perioden 2015 2025 og Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs merePuljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr.
Øster Hornum Borgerforening, 1 April 2014. Forskønnelse af Nibevej gennem Øster Hornum. Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr. Beskrivelse af projekt Overordnet ide: At byens eksisterende
Læs mereEt godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.
Hegn... og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan
Læs mereGrundejerforeningen Smidstrup Strandpark
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:
Læs mereFormål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.
Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret
Læs merePrincipper for Greve Kommunes vejtræer langs offentlige boligveje. Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen
Principper for Greve Kommunes vejtræer langs offentlige boligveje Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen Indhold: Baggrund 3 Formål 4 Mål 4 Metode 5 Vejtræers funktion 5 Rumskabende funktion
Læs mereBilag: 1. kort med optegnelser over skovområderne 2. oversigt over opgaverne og hvornår de er udført i løbet af de 10år.
November 2015 Skovplanen 2015 2025 Denne plan er udarbejdet for perioden 2015 2025 og Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40 år ud i fremtiden. Formålet
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereFyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Læs mereHegnsbestemmelser. Aarhus Kommune har udpeget t Hegnsyn,
Gode tips om problemer med høje træer i skel Gode tips til afklaring af uenighed om høje træer langs skel Hvad gør man når naboens træer udgør et hegn, tager udsigten og kaster skygger ind over ens ejendom?
Læs mereHVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018
HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereIndsigelse mod Udkast til Lokalplan 271
Vejen 01.05 2015 Til Vejen Kommune Rådhuspassagen 3,6600 Vejen e- mail: teknik@vejen.dk Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Indsigelsen fremsendes af Knud Fensteen Madsen og Susanne Ida Sofie Pedersen
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereHegn og et godt naboskab
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme
Læs mere1. kort med optegnelser over skovområderne 2. oversigt over opgaverne og hvornår de er udført i løbet af de 10år.
November 2015 SKOVPLAN Denne plan er udarbejdet for de næste 10 år, men Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40 år ud i fremtiden. Formålet med skovplanen
Læs mereLokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
Læs mereFrederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående
Læs mereHegn og Hegnsyn Praktisk information
Hegn og Hegnsyn Praktisk information 1/6 Hvad er et Hegnsyn? Hegnsynet er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling til hegnstvister mellem private grundejere. Hegnsynet består af 3 medlemmer som er
Læs mereGILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING
GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereFuresø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 28.3.2018 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk Høringssvar til Udkast til revideret plejeplan for Skallepanden
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mereStrategi for Vejtræer
Strategi for Vejtræer 2013 1 Ønske om at bevare kulturlandskabet 1.1 Historisk kulturelt blik på alléer og øvrige vejtræer Alléer og store markante vejtræer giver landskabet et udtryk, der minder mange
Læs mereFuresø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012
1 Furesø vejkanter fotos.. Maj 2012 Vejstrækning Vejside Vurdering *) Foto Kommentarer Høveltevej sydlig 4, vestvendt skrænt Begge sider af vejen fra Motorvejen og til Høveltevangsvej bør slås tidligt.
Læs mereStrategi for Vejtræer
Strategi for Vejtræer 2013 Formateret: Mellemrum Før: 24 pkt., Flere niveauer + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,76
Læs mereBÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD
BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD Eksisterende forhold Eksisterende forh old Eksisterende forhold 3 Indledning Da udstykningen af Båring Sommerland blev
Læs merePlanteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser kravene heri:
HCA_TP_BILAG 1 DET NY H. C. ANDERSENS HUS 12-02-2018 Kvalitetsbeskrivelser Leverancen, Alment Planteleverancen skal være i overensstemmelse med følgende standarder, eller tilsvarende standarder som tilgodeser
Læs mereHegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn
Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereAnsøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen
Læs merePAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune
PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige
Læs mere1. Skyggepåvirkningen især i vintermånederne
21-05-2016/Birthe F Rasmussen, Bækkelundsvej 43B, 8240 Risskov, medlem af bestyrelsen for Bækkelundsvej Øst. I forlængelse af tidligere indsendt høringssvar fra Bækkelundsvej 43B understreges her, at der
Læs mereHegn og Hegnsyn Praktisk information
Hegn og Hegnsyn Praktisk information 1/6 Hvad er et Hegnsyn? Hegnsynet er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling til hegnstvister mellem private grundejere. Hegnsynet består af 3 medlemmer som er
Læs mereKommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:
Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereForvaltning af risikotræer
Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse
Læs mereNår der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.
Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer
Læs mereGræs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte
Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs merePlantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereDin klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.
Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse
Læs mereGrundejerforeningen Lundegårdsparken
Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereIndgang og Prioriteringer
Indgang og Prioriteringer Indhold Nuværende oversigt Indgang 4 Udgangspunkt Fremtid Inspiration 7 Træskulpturer Informationstavler Vejviser Leg Ophold Værdier i parken 8 Prioriteringer Praktiske tiltag
Læs merePolitik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune
Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er
Læs mereNotat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.
Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde
Læs mereDen flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereINDHOLD. Forord Introduktion Træer
INDHOLD Forord Introduktion Træer Nuværende forhold Vedligeholdelse Fremtidige forhold Ny beplantning Udearealer i dag Typiske træer Særlige træer Område 1 - Alarmpladsen Område 2 - ved Gammel Byvej Område
Læs mereEfter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.
Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden
Læs mereBestyrelsens beretning for 2017
Bestyrelsens beretning for 2017 Mødefrekvens Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling holdt 5 bestyrelsesmøder. Træfældning på Højager og Hvesager. I de første måneder af 2017 var fokus rettet mod
Læs mereVedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37
Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereLøjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016
Løjt Feriecenter Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 moos+looft, landskabsarkitekter MDL Haderslevvej 36, 6000 Kolding telefon: 29 40 36 10 Haderslevvej
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereHegn og Hegnsyn Praktisk information
Hegn og Hegnsyn Praktisk information 1/6 Hvad er et Hegnsyn? Når du og din nabo er uenige om hegnsforhold mellem jeres grunde kan hegnsynet hjælpe. Hegnsynet er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling
Læs mereBeskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier
Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Natur og Udvikling Information til dig som grundejer Beskæring af træer og buske langs veje og stier Mange steder i kommunen er der træer, hække
Læs mereNOTAT TRÆER I MIDTBYEN. Rev
NOTAT TRÆER I MIDTBYEN 1 Baggrund Der er stor opmærksomhed på træerne i Fredericia og særligt på træerne i bymidten. Mange af træerne er efterhånden gamle, og der opleves derfor forskellige udfordringer
Læs mereIslands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S
XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,
Læs mereHvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven
Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.
Læs mereBeskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier. Information til dig som grundejer
Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier Information til dig som grundejer Du kan få råd og vejledning ved at henvende dig til: Miljø og Teknik Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereGrundejerforeningen Ibsgården
Året der gik: I det forgangne år har vi i bestyrelsen afholdt 7 ordinære møder. Der har været i alt 7 sager at behandle. (15 sidste år) heraf en kritisk sag vedr. hoveddør med to sprosser. 6 ansøgninger
Læs mereBehandling af høringssvar og emner fra borgermøde
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereGrundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997
Referat Møde den: 2. september 2010 Afholdt hos: Christina Til stede: Mads, Helle, Christina, Peter og Jørgen Afbud: Thomas Referent: Jørgen Til mødet var der udsendt følgende dagsorden: 1) Godkendelse
Læs mereGladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN
Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereTil: Sagsnr P Falkonergårdsvej 2. Hermed fremsendes svar på nabohøring fra naboerne på Falkonergårdsvej 4.
Fra: 1-3 - Kirsten Fink bpm@frederiksberg.dk og Ole Terney følgebrev [bpm@frederiksberg.dk] Til: Tarra Butler [tabu03@frederiksberg.dk] Sendt dato: 15-12-2015 10:55 Modtaget Dato: 15-12-2015 10:55 Vedrørende:
Læs mereElektrificering og ekspropriation
Elektrificering og ekspropriation Hvad betyder det for dig som nabo til jernbanen? Elektrificering og ekspropriation hvad betyder det for dig? Banedanmark er i gang med at elektrificere store dele af det
Læs mereBeplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereGeneralforsamling 2009
Mandag den 16. november, kl. 19:30 Hotel Vestjyden, Skjern Dagsorden: 1. Valg af dirigent ens gyldighed 2. Beretning 3. Gennemgang af regnskab 4. Forslag fra bestyrelsen Plan for beskæring og rydning i
Læs mereDen Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006
19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mereFB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER
FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER Fritrumsbeskæring langs færdselsarealer udføres så vejen til enhver tid opfylder kravane til trafiksikkerhed og gennemførelse af vejens drift. udseende: Figur
Læs mere