HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
|
|
|
- Cecilie Andresen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014
2 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst og stigende transportbehov stiller krav til infrastrukturen udvikling - særligt i Hovedstadsregionen Hvordan står Hovedstadsregionens infrastruktur/transportsystem i forhold til sammenlignelige storbyregioner?
3 Formål For Region Hovedstaden har Tetraplan sammenlignet Hovedstadsregionens infrastruktur med 5 nordeuropæiske storbyregioner: Oslo Stockholm Amsterdam Berlin Hamburg Formålet er at vise hvor Hovedstadsregionen står stærkt og hvor der er potentialer for forbedringer når det kommer til infrastrukturen
4 Metode Der er sammenlignet på parametre som fx: Udbud af vej og baneinfrastruktur Udbud af kollektiv trafik sat i forhold til regionenernes udstrækning og befolkning. Data er baseret på eksisterende statistikker og andre tilgængelige datakilder, fx: Open Street Map Årsrapporter Statistik fra trafikselskaber Køreplaner Kontakt til lufthavne Sammenligningen omfatter både den interne transport i regionerne og forbindelserne til udlandet for både person- og godstransporten
5 Seks regioner og seks metropoler
6 Persontransporten i regionerne Hovedstadsregionen: 48% bil, 21% cykel, 21% gang og 10% kollektiv Bil generelt lige under 50% - Hamburg højere Stor forskel på anvendelsen af miljøvenlige transportformer: gang, cykling og kollektiv transport cyklen har stor rolle i Noord-Holland og Hovedstadsregionen..mens gang har en vigtig rolle i Stockholms Län og Berlin-Brandenburg gang komplimenterer kollektiv transport, som også har større andel i disse to regioner Lav kollektiv andel i Hovedstadsregionen og Noord-Holland - ikke pga. lav standard, men bus og tog ikke kan konkurrere med cyklen på de korte afstande Transportfordelinger for rejser i regionerne (andel af alle ture)
7 Persontransporten i storbyområderne Storkøbenhavn: 39% bil, 26% cykel, 23% gang og 12% kollektiv Billedet ligner det fra regionerne....men med lavere bilandel og højere cykelandel Høj cykelandel i Storkøbenhavn og Amsterdam - +25% Høj kollektivandel i Oslo og Stockholm - +30% Høj bilandel i Hamburg - +40% Transportmiddel fordelinger storbyområder (andel af alle ture)
8 Vejinfrastruktur Hovedstadsregionen flest kilometer vej per kvadratkilometer, med 3,6 km/km2 men per indbygger er regionen i den lave ende med 4 km/1000 indbyggere Længden af motorvejsnettet ift. det primære og det samlede vejnet Vejnettet i Hovedstadsregionen er højklasset ift. de andre regioner - 40% af primærvejene har motorvejsstatus, kun Stokholm Län ligger højere Trængselsniveauet i København er generelt lavt kun Amsterdam ligger lavere og Stockholm har det højeste niveau Trængselsindeks (%) Alle veje Motorveje Øvrige veje København Oslo Stockholm Berlin Hamborg Amsterdam Baseret på Tom Tom trængselsindex
9 Kollektiv transport Hovedstadsregionen har en høj banedækningen ift. areal, med 0,18 km bane/km2 kun overgået af Noord-Holland omvendt er banedækningen lav ift. indbyggertal, med 0,26 km bane/1000 indb. Det kollektive trafikarbejde med bus og bane i Hovedstadsregionen ligger relativt lavt, når det måles op mod indbyggertallet Hovedstadsområdet og Amsterdam har det højeste udbud af køreplanstimer med bus og tog målt pr indbygger pr år Banedækning Trafikarbejde med kollektiv trafik Køreplanstimer
10 International tilgængelighed - fly CPH har gode forbindelser med 400 EU baserede starter og landinger pr dag og 33 til oversøiske destinationer. CPH er knudepunkt for den Skandinaviske luftfart og flere ruter end de andre skandinaviske lufthavne CPH har 20 mio. Internationale passagerer pr år, selvom oplandet er væsentligt mindre end fx regionerne Berin og Hamburg. Schiphol er markant størst +50 mio. CPH har den bedste interne tilgængelig med ca. 15 min for både kollektiv og bil fra lufthavn til bycentrum. CPH har de fleste togforbindelser med 500 daglige afgange fra lufthavnen. Togafgange
11 International tilgængelighed bus og tog Hovedstadsregionen er godt forbundet med direkte internationale bus og togforbindelser, sammenlignet med de skandinaviske storbyregioner. Regionen har dagligt 29 togafgange og 18 busafgange til udenlandske destinationer Sammenlignet med storbyregionerne på det europæiske kontinent, står regionen lidt svagere
12 Godstransport i regionerne Regionerne har forskellige roller i både den nationale og den internationale godstransport. Hovedstadsregionen er en transitkorridor for gods- og passagertransport mellem Skandinavien og kontinentet. CPH er hub for den skandinaviske luftfragt International luftfragt i ton pr år til/fra de seks regioner Oslo er Norges center for godstrafik på vej, bane og med fly, både nationalt og internationalt Stockholm og Berlin er primært et centre for forbrug Hamborg er en stor godshub i Europa pga. havnen, der er i top tre i Europa på containere og tons gods over kaj Amsterdam er en stor godshub i Europa. Schiphol er i top 20 i verden på luftfragt og Amsterdam Havn i top 10 i Europa, når det gælder tons gods over kaj
13 Konklusioner Hovedstadsregionen står godt sammenlignet med de fem storbyregioner - den kollektive trafik performer godt, en stor del af vejnettet er højklasset og trængselsniveauet i og omkring København relativt lavt På cykelområdet indtager København en unik position, sammenlignet med andre Nordeuropæiske byer. Det er væsentlig at fastholde, da det er med til at sikre en bæredygtig mobilitet. Lufthavnen er en markant styrkeposition - Ud ad til er vi begunstiget af en international lufthavn, som bl.a. qua sin position som hub for ruter ind og ud af Skandinavien har et stort rutenet, hvilket giver en god international tilgængelighed for regionens borgere og virksomheder. Samlet set er hovedstadsregionens transportsystem og infrastruktur velfungerende, også i sammenligning med storbyregionerne i vores nærmeste nabolande.
Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Faktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Trafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel
February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Sjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune
BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:
IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN
INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN Arbejdsproces og de resultater, der er opnået ved gennemførsel af projektet Strategisk infrastrukturplan for Fyn v. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Trafikdage d. 28. august
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected]
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected] Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart
Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør
Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012
Kravspecifikation. Internationalt benchmark af Region Hovedstadens trafikale infrastruktur
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Internationalt benchmark af Region Hovedstadens trafikale infrastruktur 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde
Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden
Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave
+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems [email protected]
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems [email protected] Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: [email protected] Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk [email protected] Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010
Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale
DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: [email protected]
DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: [email protected] 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Trafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
InterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
