HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE

Transkript

1 HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE

2

3 HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE

4 Bemærkning Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet og er udelukkende til orientering. Den medfører ikke noget ansvar for EU-institutionerne eller medlemsstaterne. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet findes på webstedet: eller fås ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Tjenesten for Information af Offentligheden: Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 (0) Fax +32 (0) Besøg vores websted: Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union findes på Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2016 Foregående udgaver: 2010, 2011 Print ISBN doi: /35085 QC DA-C PDF ISBN doi: / QC DA-N Den Europæiske Union, 2016 Genbrug tilladt med kildeangivelse. Forsidebillede: Fotolia_Onypix Ved genbrug af dette materiale skal der anmodes om tilladelse hertil direkte hos indehaveren af ophavsretten.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORKORTELSER OG AKRONYMER KAPITEL I PROCEDUREN... 7 Europa-Parlamentets og Rådets førstebehandling (uden frist)...7 Europa-Parlamentets andenbehandling (3 måneder (+ 1))...13 Rådets andenbehandling (3 måneder (+ 1))...14 Møder i Forligsudvalget (6 uger (+ 2))...16 Europa-Parlamentets og Rådets tredjebehandling (6 uger (+ 2))...18 KAPITEL II FORHANDLINGEN Tilrettelæggelse af arbejdet De enkelte faser af forhandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure...21 Førstebehandling...21 Europa-Parlamentets andenbehandling...23 Rådets andenbehandling...23 Forligsproceduren...24 BILAG I Artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde...27 II Erklæring om overholdelse af tidsfristerne i den fælles beslutningsprocedure...30 III Fælles erklæring...31 IV Retsgrundlag for den almindelige lovgivningsprocedure...36 V Den almindelige lovgivningsprocedure oversigtsskema...45 Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 3

6

7 FORKORTELSER OG AKRONYMER A-punkt Coreper (1.afdeling & 2. afdeling) GSR I/A-punkt LEX PE-CONS MEP EUT PE-CONS CSA TEUF Punkt på Rådets dagsorden, som forelægges til vedtagelse uden debat Komitéen af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, som har til opgave at forberede arbejdet i Rådet Generalsekretariatet for Rådet Punkt på Rådets dagsorden, som forelægges til vedtagelse (uden debat) PE-CONS: klar til undertegnelse af formanden for Rådet og formanden for Europa-Parlamentet Medlem af Europa-Parlamentet Den Europæiske Unions Tidende Dokument med teksten til den lovgivningsmæssige retsakt i den affattelse, som der er opnået enighed mellem medlovgiverne om Specialkomitéen for Landbrug Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 5

8

9 KAPITEL I PROCEDUREN EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FØRSTEBEHANDLING (UDEN FRIST) Artikel 289 i TEUF fastsætter, at den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere»den fælles beslutningsprocedure«) som omhandlet i artikel 294 i TEUF består i, at en forordning, et direktiv eller en afgørelse vedtages af Europa-Parlamentet (EP) og Rådet i fællesskab. Disse to institutioner er medlovgivere og er derfor de primære parter under forhandlingerne. Kommissionens rolle er ikke kun at bringe EP s og Rådets holdninger nærmere hinanden; den har også beføjelser til, så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, at ændre sit forslag eller om nødvendigt trække det tilbage. Denne tilbagetrækningsbeføjelse giver dog ikke Kommissionen nogen vetoret i lovgivningsprocessen, hvilket ville være i strid med princippet om kompetencetildeling og princippet om institutionel ligevægt. Kommissionen skal ligeledes oplyse Europa- Parlamentet og Rådet om begrundelsen for tilbagetrækningen, hvilket i tilfælde af indsigelser skal understøttes af overbevisende omstændigheder ( 1 ). Kommissionen står også til rådighed for at rådgive de to medlovgivere om politikspørgsmål, tekniske spørgsmål og andre spørgsmål. De tre institutioner har i en fælles erklæring vedtaget, at de»samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden for derved at skabe mulighed for eventuelt at vedtage den pågældende retsakt på et tidligt stadium i proceduren«( 2 ). Kommissionen har initiativret og forelægger sine lovgivningsforslag for Rådet og EP samtidig. Under visse omstændigheder har en fjerdedel af medlemsstaterne ( 3 ), Den Europæiske Centralbank og Domstolen ( 4 ) dog også initiativret. Disse specifikke tilfælde er anført i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. ( 1 ) Jf. Rettens dom af , sag C-409/13, Rådet mod Europa-Kommissionen (præmis 70-77). ( 2 ) Fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure, EUT C 145 af , s. 5, punkt 4, 13, 17, 22 og 27 (jf. bilag III i denne håndbog). ( 3 ) Artikel 76, litra b), i TEUF: retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde. ( 4 ) Artikel 129, 257 og 281 i TEUF (jf. bilag IV i denne håndbog). Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 7

10 Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag kan den ene af medlovgiverne foreslå den anden at indlede forhandlinger med henblik på at nå til enighed ved førstebehandlingen. Formandskabet for Rådet kan kontakte EP s ordfører for den pågældende sag for at fastlægge, hvorvidt vedkommende er villig til at indlede sådanne forhandlinger. De to medlovgivere skal arbejde sideløbende, således at de kan forhandle med hinanden og forsøge at vedtage retsakten ved førstebehandlingens afslutning. Enighed ved førstebehandlingen består i, at de to medlovgivere når til enighed om en tekst, som EP vil vedtage som sin førstebehandlingsholdning, og som Rådet derefter vedtager. Retsakten vedtages derefter med den formulering, der svarer til EP s holdning ( 5 ), og skal derfor gennemgås af jurist-lingvisterne, inden EP vedtager sin førstebehandlingsholdning. For at opnå dette skal der foregå en intensiv udveksling af oplysninger, og Rådet skal være rede til at tage sonderende kontakter og forhandle med EP, hvilket normalt sker i form af triloger ( 6 ). Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal (eller med enstemmighed, hvis Kommissionen gør indsigelse mod de ændringer, der er foretaget i dens forslag ( 7 )), vedtager EP s førstebehandlingsholdning, er retsakten vedtaget. Retsakten dvs. Kommissionens forslag, hvis EP ikke har foretaget nogen ændringer, eller evt. Kommissionens ændrede forslag vedtages med den formulering, der svarer til EP s holdning (PE-CONS-dokument). Den undertegnes derefter af formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet (LEX PE-CONS-dokument) og offentliggøres i EUT. Traktaten fastsætter ikke nogen frist for, hvornår EP skal vedtage sin førstebehandlingsholdning, eller for, hvornår Rådet skal godkende EP s holdning. Omvendt gælder det, at Rådet, hvis det ikke godkender EP s førstebehandlingsholdning, vedtager sin egen førstebehandlingsholdning. I visse tilfælde kan der dog indledes forhandlinger med EP, efter at EP har vedtaget sin førstebehandlingsholdning. Sigtet med forhandlingerne er at opnå enighed inden vedtagelsen af Rådets førstebehandlingsholdning, og at EP godkender den uden ændringer ved andenbehandlingen (»tidlig enighed ved andenbehandlingen«) ( 8 ). ( 5 ) Artikel 294, stk. 3 og 4, i TEUF. ( 6 ) Jf. kapitel II, punkt 2, i denne håndbog. ( 7 ) Artikel 293, stk. 1, i TEUF. ( 8 ) Artikel 294, stk. 7, litra a), i TEUF. 8 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

11 Den tekst, som delegationerne er nået til enighed om, og som bliver Rådets førstebehandlingsholdning, gennemgås under alle omstændigheder af juristlingvisterne. Dette skyldes, at retsakten, hvis Parlamentet godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke træffer afgørelse inden for en frist på måneder, anses for vedtaget ved andenbehandlingen i den formulering, der svarer til Rådets førstebehandlingsholdning ( 9 ). Teksten til Rådets førstebehandlingsholdning sendes herefter til EP sammen med Rådets begrundelse og eventuelle erklæringer fra Rådet og/eller fra Kommissionen til optagelse i Rådets protokol. Kommissionen giver EP en udførlig redegørelse for sin holdning. ( 9 ) Artikel 294, stk. 7, i TEUF. Jf. side 12 i denne håndbog. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 9

12 Mekanismer i Europa-Parlamentets førstebehandling Når formanden for EP har modtaget Kommissionens forslag, henviser vedkommende det til realitetsbehandling i det kompetente parlamentsudvalg og eventuelt til andre udvalg, som kan afgive udtalelse i sagen (artikel 53) ( 10 ). Efter valg af behandlingsform udpeger udvalget blandt sine medlemmer eller disses stedfortrædere en ordfører for Kommissionens forslag, medmindre dette allerede er sket på grundlag af Kommissionens årlige lovgivningsprogram (artikel 49). Et flertal af det kompetente udvalgs medlemmer skal give bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en individuel lovgivningsprocedure. Denne bemyndigelse omfatter også den betænkning, som udvalget har vedtaget som forhandlingsmandat (artikel 73, stk. 2), og fastlægger sammensætningen af EP s forhandlingsteam, som skal ledes af ordføreren under forsæde af formanden for det kompetente udvalg eller af en af formanden udpeget næstformand, og som omfatter som et minimum skyggeordførerne fra hver af de politiske grupper (artikel 73, stk. 3). Hvis udvalget undtagelsesvis anser det for behørigt begrundet at indlede forhandlinger inden vedtagelsen af en betænkning, kan mandatet bestå af»en række ændringsforslag eller et sæt klart definerede målsætninger, prioriteringer eller retningslinjer«(artikel 73, stk. 2). I så tilfælde skal udvalgets afgørelse om at indlede forhandlinger omdeles til alle MEP er, forelægges Formandskonferencen og eventuelt behandles på plenarforsamlingen (artikel 74, stk. 1 og 2). Ordføreren har til opgave at forelægge parlamentsudvalget et udkast til betænkning. I dette udkast sammenfatter ordføreren Kommissionens forslag og de forskellige involverede parters synspunkter. Under drøftelsen i parlamentsudvalget har Kommissionen lejlighed til at forsvare sit forslag og svare på spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Parlamentsudvalget behandler først retsgrundlaget for forslaget (artikel 39). Under behandlingen af et forslag anmoder det kompetente parlamentsudvalg Kommissionen og Rådet om at holde det underrettet om udviklingen i forslagets behandling i Rådet og dets arbejdsgrupper (artikel 43, stk. 2). Herefter drøftes lovgivningsforslaget på et plenarmøde på grundlag af den betænkning, som udvalget har udarbejdet (artikel 59, stk. 1), og som indeholder eventuelle ændringsforslag til forslaget, et forslag til lovgivningsmæssig beslutning samt eventuelt en begrundelse. Plenarforsamlingen kan også behandle lovgivningsforslaget ved en procedure uden afgivelse af betænkning eller ved en forenklet procedure (artikel 50). ( 10 ) Europa-Parlamentets forretningsorden for 8. valgperiode (fra september 2015). 10 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

13 I udkastet til beslutning indstiller udvalget, at plenarforsamlingen bør godkende eller forkaste Kommissionens forslag eller vedtage ændringer hertil (artikel 59, stk. 2). Efter at udvalget har vedtaget sin betænkning, er det fortsat under drøftelserne på plenarmødet muligt for et MEP, en gruppe af MEP er eller ordføreren selv at forelægge ændringsforslag, ofte på en politisk gruppes vegne. I princippet samordner de politiske grupper dog deres respektive holdninger under drøftelserne, afstemningerne i udvalgene og på plenarmøderne. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 11

14 ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE FØRSTEBEHANDLING EP S FØRSTEBEHANDLING Ingen frist RÅDETS FØRSTEBEHANDLING Ingen frist EP EP s førstebehandlingsholdning Kommissionens forslag Retsakten vedtaget med den formulering, der svarer til EP s førstebehandlingsholdning EP s førstebehandlingsholdning godkendt Rådets førstebehandlingsholdning Rådet 12 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

15 EUROPA-PARLAMENTETS ANDENBEHANDLING (3 MÅNEDER (+ 1)) Den dato, hvor Rådets førstebehandlingsholdning bekendtgøres i plenarforsamlingen (i princippet om torsdagen i de uger, hvor EP holder plenarmøder umiddelbart efter fremsendelsen), markerer starten på fristen på tre måneder for EP s andenbehandling. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ kan denne frist forlænges med en måned. Afstemningen på plenarmødet skal finde sted inden for denne frist og senest ved udgangen af den fjerde måned (artikel 294, stk. 14, i TEUF). Fristen gælder fra datoen for afstemningen på plenarmødet og ikke datoen for fremsendelsen af afstemningsresultatet til Rådet. Parlamentsudvalget behandler Rådets førstebehandlingsholdning og udarbejder en indstilling. Denne indstilling danner grundlag for drøftelserne på plenarmødet, der afsluttes med en afstemning. Hvis parlamentsudvalget anbefaler, at EP godkender Rådets førstebehandlingsholdning, er afstemningsreglen for EP simpelt flertal. Retsakten anses for vedtaget i overensstemmelse med Rådets førstebehandlingsholdning. Derfor forelægges retsakten (dvs. Rådets førstebehandlingsholdning i form af et LEX PE-CONSdokument) direkte for formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet til undertegnelse. Den offentliggøres derefter i EUT. Hvis EP ikke træffer en afgørelse inden for fristen på måneder, anses retsakten for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets førstebehandlingsholdning, og samme procedure finder anvendelse. Forkastelse af Rådets førstebehandlingsholdning ved et flertal af EP s medlemmer (i modsætning til et flertal af de afgivne stemmer) bringer proceduren til afslutning, og den foreslåede retsakt anses for ikkevedtaget. Behandlingen af sagen kan kun genoptages på grundlag af et nyt forslag fra Kommissionen. Den samme afstemningsregel gælder for ændringsforslag til Rådets førstebehandlingsholdning, som forelægges af MEP er. Resultatet af afstemningen fremsendes til Rådet og Kommissionen. Kommissionen skal afgive udtalelse om de ændringer, som EP vedtager ved andenbehandlingen. Under EP s andenbehandling kan der dog finde kontakter og forhandlinger sted mellem institutionerne, som ofte tager form af triloger, for at forsøge at nå til enighed ved andenbehandlingen, hvorved EP vil vedtage ændringer, om hvilke det er nået til forudgående enighed med Rådet, og dermed undgå en forligsprocedure. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 13

16 RÅDETS ANDENBEHANDLING (3 MÅNEDER (+ 1)) Fristen for Rådets andenbehandling løber fra datoen for den officielle modtagelse af ændringerne fra EP s andenbehandling. Rådet kan godkende eller forkaste disse ændringer ( 11 ). Hvis Rådet godkender alle ændringerne (Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, men skal stemme med enstemmighed for at godkende de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om) ( 12 ), anses retsakten for vedtaget i form af Rådets således ændrede førstebehandlingsholdning. Derefter forelægges retsakten (LEX PE-CONS-dokument) for formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet til undertegnelse og offentliggøres i EU-Tidende. Hvis Rådet ikke kan godkende alle EP s ændringer ved andenbehandlingen inden for en frist på seks uger ( 13 ) efter Rådets forkastelse af EP s ændringer, indkalder formandskabet for Rådet efter aftale med formanden for EP til et møde i Forligsudvalget. Inden denne dato er det absolut nødvendigt, at der føres forberedende drøftelser ( 14 ). ( 11 ) Inden Rådet kan træffe afgørelse om, hvorvidt det godkender EP s ændringer eller ej, skal Kommissionen have haft tilstrækkelig tid til at forelægge Rådet sin udtalelse. ( 12 ) Artikel 294, stk. 9, i TEUF. ( 13 ) Fristen kan på EP s eller Rådets initiativ og efter fælles overenskomst mellem dem forlænges med højst to uger (artikel 294, stk. 14, i TEUF). ( 14 ) Jf. kapitel II i denne håndbog. 14 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

17 ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE ANDENBEHANDLING EP S ANDENBEHANDLING 3 måneder (+ 1) RÅDETS ANDENBEHANDLING 3 måneder (+ 1) EP Rådets førstebehandlingsholdning forkastet Retsakten anses for ikkevedtaget Rådets førstebehandlingsholdning godkendt eller EP s undladelse af at træffe afgørelse inden for fristen Retsakten vedtaget med den formulering, der svarer til Rådets førstebehandlingsholdning Ændringer Retsakten vedtaget Ændringer godkendt Ændringer ikke godkendt Rådet Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 15

18 MØDER I FORLIGSUDVALGET (6 UGER (+ 2)) I Forligsudvalget mødes EP og Rådets delegationer, der hver er sammensat af 28 medlemmer. Formandskabet for udvalget udøves i fællesskab af en næstformand fra EP og et regeringsmedlem fra den medlemsstat, der varetager formandskabet i Rådet. Rådets delegation er sammensat af medlemmer af Rådet eller disses repræsentanter. Som hovedregel består den af medlemsstaternes repræsentanter i Coreper/CSA (Specialkomitéen for Landbrug). EP s delegation er sammensat af 28 medlemmer og 28 stedfortrædere (stedfortræderne har kun stemmeret, hvis et medlem af deres politiske gruppe er fraværende). Tre af EP s næstformænd er faste medlemmer af Forligsudvalget og varetager på skift formandskabet. De 25 øvrige MEP er udpeges af de politiske grupper. De fleste er som regel medlemmer af det parlamentsudvalg, der er ansvarligt for sagen. I de fleste tilfælde udtaler EP s delegation sig med konsensus. I tilfælde af en afstemning, som kan finde sted under hele forligsproceduren, herunder vedrørende proceduremæssige spørgsmål, træffer EP s delegation afgørelse med et minimum af 15 medlemmer, der stemmer for. Indkaldelsen af Forligsudvalget indleder en anden tidsfrist på seks uger (+ 2), i løbet af hvilken Forligsudvalget har til opgave at nå til enighed om et fælles udkast ( 15 ). Forhandlingsmøderne ( 16 ) forud for mødet i Forligsudvalget ledes fra Rådets side af formanden for Coreper/CSA, enten på grundlag af et mandat fra Coreper/ CSA eller på vegne af formandskabet for Rådet, der forelægger forslag, som har tilstrækkelig opbakning i Rådet. Resultaterne af disse møder og triloger forelægges derefter til behandling i Coreper/CSA. Det kan være nødvendigt med flere møder i Forligsudvalget for at nå til enighed om et fælles udkast. Der kan finde triloger og tekniske møder sted forud for hvert af disse møder. Lige inden mødet i Forligsudvalget mødes de to formænd og kommissæren til en trilog for at få et overblik over de vigtigste spørgsmål og vælge den bedste måde at behandle dem på under mødet. Forud for denne trilog finder der normalt et forberedende møde sted i hver delegation. Forligsudvalget mødes skiftevis i Rådets og i EP s lokaler. Denne ordning gælder både fra sag til sag og for møder vedrørende den enkelte sag. Sprogordningen ( 15 ) For så vidt angår Forligsudvalgets mandat og beføjelser, henvises til dom af 10. januar 2006, sag C-344/04, International Air Transport Association og European Low Fares Airline Association mod Department for Transport, Sml. I, s. 403 (præmis 49-63). ( 16 ) Det drejer sig om triloger med deltagelse af delegationer fra EP og Rådet samt Kommissionen, som tager de nødvendige initiativer for at søge at tilnærme de to delegationers holdninger til hinanden. 16 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

19 for disse møder er den ordning, der gælder for samlinger i Rådet (alle officielle sprog). En af medlovgiverne har det primære ansvar (som dog deles med den anden medlovgiver ( 17 )) for at udarbejde det fælles udkast og følgeskrivelsen (jf. nedenstående). Så snart det i Forligsudvalget (eller efterfølgende ved brevveksling mellem Forligsudvalgets to medformænd) er blevet bekræftet, at der er enighed om et fælles udkast, udarbejder den ansvarlige medlovgiver et udkast til retsakt i princippet på det sprog, der er blevet anvendt under forhandlingerne. Det bliver efter juristlingvisternes gennemgang tilgængeligt på alle de officielle EU-sprog. Det fælles udkast sendes til formanden for henholdsvis EP og Rådet med en følgeskrivelse underskrevet af de to formænd for Forligsudvalget (generelt skriver formanden for Coreper/CSA under på vegne af formanden for Rådet). Denne følgeskrivelse til det fælles udkast, der fungerer som protokol for Forligsudvalget, og som indeholder eventuelle erklæringer, sendes ligeledes til orientering til den kommissær, der har deltaget i Forligsudvalgets drøftelser. Alle disse skridt skal finde sted, inden fristen på seks uger (+ 2) udløber. Hvis Forligsudvalget ikke når til enighed om et fælles udkast inden for den frist, der er fastsat i traktaten, anses den foreslåede retsakt for ikkevedtaget. ( 17 ) Punkt 38 i den fælles erklæring (jf. bilag III i denne håndbog). Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 17

20 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS TREDJEBEHANDLING (6 UGER (+ 2)) Formålet med tredjebehandlingen er, at hver af medlovgiverne vedtager retsakten i overensstemmelse med det fælles udkast, som Forligsudvalget har godkendt. EP træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer, og Rådet med kvalificeret flertal. Ved tredjebehandlingen er det dog underordnet, hvem af medlovgiverne der handler først. Hvis en af de to institutioner ikke godkender den foreslåede retsakt inden for den frist, der gælder for tredjebehandlingen, anses retsakten for ikkevedtaget. Tredjebehandlingen afvikles inden for en frist på seks uger ( 18 ), som løber fra den dato, hvor det fælles udkast godkendes. Denne svarer ikke nødvendigvis til datoen for Forligsudvalgets sidste møde, men snarere til den dato, hvor de to formænd for Forligsudvalget undertegnede følgeskrivelsen til det fælles udkast til formanden for henholdsvis EP og Rådet. Når den pågældende retsakt er vedtaget af henholdsvis EP og Rådet, skal den ansvarlige medlovgiver sørge for, at formanden for henholdsvis EP og Rådet undertegner retsakten. Rådet har ansvaret for, at retsakten offentliggøres i EUT. ( 18 ) Jf. artikel 294, stk. 14, i TEUF. 18 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

21 ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE TREDJEBEHANDLING 6 uger (+ 2) FORLIG 6 uger (+ 2) TREDJEBEHANDLING 6 uger (+ 2) Retsakten anses for ikkevedtaget EP Ikkegodkendelse af et fælles udkast Ikkevedtagelse af det fælles udkast Retsakten anses for ikkevedtaget Fælles udkast vedtaget Indkaldelse af Forligsudvalget Forligsudvalget Retsakten vedtaget Fælles udkast godkendt Fælles udkast vedtaget Ikkevedtagelse af det fælles udkast Retsakten anses for ikkevedtaget Rådet Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 19

22 KAPITEL II FORHANDLINGEN I forlængelse af sin traditionelle rolle som vogter af Rådets»institutionelle hukommelse«fremmer og letter GSR udvekslingen af bedste praksis mellem de skiftende formandskaber. Med henblik på lovgivningsarbejde efter den almindelige lovgivningsprocedure bistås de skiftende formandskaber ved hver sag af det generaldirektorat (også kendt som»sagsbehandlende tjeneste«), der er ansvarligt for den pågældende sag, Den Juridiske Tjeneste, Afdelingen for Lovgivning, som er en del af Direktoratet for Interinstitutionelle Forbindelser. GSR s sagsbehandlende tjenester spiller en central rolle i triloger ved andenbehandlingen og tredjebehandlingen ved at bistå formandskaberne. De varetager især følgende: udarbejdelse af Rådets interne arbejdsdokumenter, udarbejdelse og ajourføring af tidsplaner for triloger, udarbejdelse og udsendelse af invitationer til og dagsordener for triloger (i samarbejde med EP s sekretariat), udarbejdelse og ajourføring af trilogdokumenter generelt og forhandlingsdokumenter i særdeleshed (i samarbejde med EP s sekretariat), eventuel udarbejdelse af skriftlige orienterende noter med henblik på triloger og mundtlig rådgivning før og efter triloger og andre møder. Rådets Juridiske Tjeneste står til rådighed på alle stadier for at rådgive formandskabet for Rådet om retlige og proceduremæssige aspekter af lovgivningsprocessen og udarbejdelsen af den lovgivningsmæssige retsakt. Lovgivningsafdelingen står til rådighed for at rådgive formandskaberne om den fælles beslutningsprocedure (håndtering af forhandlinger samt procedure og bedste praksis). Den hjælper med at sikre, at forhandlingerne i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure afvikles effektivt, rettidigt og ensartet på tværs af alle politikområder. Den er også ansvarlig for de efterfølgende faser af vedtagelse, undertegnelse og offentliggørelse af retsakten. Lovgivningsafdelingen tager direkte ansvar for forslag under den fælles beslutningsprocedure, hvis og når de går ind i forligsfasen. 1. TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET Hvert formandskab for Rådet reserverer ved opstillingen af sin tidsplan en række datoer til møder i Forligsudvalget ( 19 ). I praksis er det Generalsekretariatet for ( 19 ) I praksis anvendes flere af disse datoer regelmæssigt til triloger. Andre datoer for møder i Forligsudvalget fastsættes efter behov i løbet af hvert halvår. 20 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

23 henholdsvis EP og Rådet, der opstiller tidsplanen et år i forvejen efter aftale med de respektive myndigheder. Fastsættelsen af disse datoer forudsætter, at medlemmerne af EP s og Rådets delegationer og navnlig et regeringsmedlem fra den medlemsstat, der skal varetage formandskabet for Forligsudvalget, har mulighed for at deltage. I begyndelsen af hvert halvår eller endog lidt før tager formanden for Coreper/ CSA i princippet indledende kontakter med de tre af EP s næstformænd, der har ansvaret for forligsproceduren, og med formændene for de relevante EP-udvalg og med de ordførere, der er involveret i de sager, der behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure; de drøfter situationen for de pågældende sager. Denne drøftelse kan omfatte: a) sager, for hvilke det er nødvendigt med forligsproceduren efter EP s andenbehandling, eller hvor den synes sandsynlig på grund af de forventede resultater af en kommende andenbehandling i EP b) sager, der er under andenbehandling i EP, og hvor det for at undgå forligsproceduren vil være nyttigt at udveksle oplysninger og føre uformelle forhandlinger mellem EP og Rådet c) sager, der er under førstebehandling, og som potentielt kan afsluttes ved enighed ved førstebehandling. Denne indledende kontakt på initiativ af formanden for Coreper/CSA kan ledsages af kontakter mellem formændene for Rådets respektive arbejdsgrupper og ordførerne. Generalsekretariatet for henholdsvis Rådet og EP tilrettelægger disse møder og udarbejder efter instruks fra de respektive myndigheder de forberedende dokumenter. 2. DE ENKELTE FASER AF FORHANDLINGEN I DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Førstebehandling Forberedende fase Førstebehandlingsforhandlinger består både af begge medlovgiveres parallelle behandling af sagen og kontakter mellem de tre institutioner. I første omgang skal Rådet behandle Kommissionens forslag i Rådets arbejdsgruppe og i fornødent omfang i Coreper/CSA. Behandlingen af sager bør planlægges på en sådan måde, at dette arbejde i et vist omfang kan udføres parallelt i det kompetente parlamentsudvalg. Samtidig med at den behandler Kommissionens forslag, holder arbejdsgruppen i Rådet sig orienteret om forløbet af drøftelserne i det kompetente parlamentsudvalg. Kommissionens tjenestegrene, der deltager i møderne i både EP og Rådet, kan spille en vigtig rolle som formidlere af oplysninger, idet de dog må overholde hver institutions arbejdsregler. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 21

24 Når behandlingen af sagen har nået en vis modenhed dvs. når der er skabt klarhed over delegationernes holdninger til de vigtigste spørgsmål i sagen kan formandskabet for Rådet tage kontakt med repræsentanter i det involverede parlamentsudvalg (ordføreren/formanden for parlamentsudvalget). Forhandlingerne mellem institutionerne i forbindelse med fælles beslutningstagning tager ofte form af trilaterale møder, der kaldes triloger, og som inddrager de to medlovgivere og Kommissionen. Triloger kan finde sted enten i Rådets eller EP s lokaler. Formandskabet for Rådet (arbejdsgruppens formand/formanden for Coreper/ CSA) bistås af den sagsbehandlende tjeneste, der er ansvarlig for sagen, Rådets Juridiske Tjeneste og Lovgivningsafdelingen. Triloger En trilog betegner enhver form for trilateralt møde, der holdes mellem de tre institutioner i løbet af lovgivningsprocessen. I forbindelse med fælles beslutningstagning betegnes triloger af og til som»politiske«eller»tekniske«(og kaldes også»tekniske møder«). I en politisk trilog deltager MEP er (f.eks. formanden for det parlamentsudvalg, der behandler forslaget, ordføreren og skyggeordførerne), og den har til formål at behandle centrale politikspørgsmål. I en teknisk trilog deltager som regel for EP kun EP s sekretariat og assistenter for MEP er og/eller repræsentanter for de politiske grupper, fordi der udelukkende skal behandles sekundære spørgsmål af teknisk og ikkekontradiktorisk karakter og/eller spørgsmål, der er så teknisk komplekse, at der kræves indgående drøftelse for at sikre, at medlovgiverne har samme forståelse heraf. For de sager, der er omfattet af fælles beslutningstagning, og for hvilke formandskaberne for Rådet har besluttet, at formanden for Coreper/CSA bør lede forhandlingsteamet fra formandskabet for Rådet, deltager formanden for Coreper/CSA kun i politiske triloger, mens formanden for arbejdsgruppen deltager i tekniske triloger. Hvorvidt et spørgsmål er»politisk«eller»teknisk«, bør afgøres i fællesskab af formandskabet for Rådet og EP på et tidligt stadium i forhandlingerne. Disse første kontakter tjener til at få afklaret de respektive synspunkter, indkredset de væsentligste punkter, som der er uenighed om, og dermed foretage en første vurdering af mulighederne for at afslutte den pågældende sag allerede ved førstebehandlingen. Formandskabet for Rådet underretter Coreper/CSA om resultaterne af disse kontakter (EP følger en lignende proces med behandling i parlamentsudvalget). Coreper/CSA skønner, eventuelt efter behandling i arbejdsgruppen, om det er muligt at nå til enighed ved førstebehandlingen, og udarbejder i givet fald kompromisforslag. I trilogerne har formandskabet for Rådet generelt et mandat fra Coreper/CSA. Repræsentanten for formandskabet for Rådet og EP s repræsentant(er) forsøger at tilnærme de to institutioners holdninger til hinanden med henblik på at nå frem til et resultat ved EP s førstebehandling (ændringer til Kommissionens forslag eller uden ændringer), som Rådet kan acceptere. Selv når det er klart, at der ikke kan opnås enighed ved førstebehandlingen, kan det være berettiget at fortsætte kontakterne 22 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

25 med EP for bedre at indkredse de punkter, hvor der ikke er enighed. Dette vil enten bane vejen for tidlig enighed ved andenbehandlingen eller reducere antallet af eventuelle ændringer fra EP ved andenbehandlingen. Førstebehandlingen er således karakteriseret ved løbende kontakter/forhandlinger mellem Rådet og EP, hvorefter både EP og Rådet vurderer resultatet af disse kontakter og fastlægger deres respektive forhandlingspositioner. Forberedelsesfasen af forligsproceduren har lignende karakteristika. Trilogsalen i Rådet Den Europæiske Union Europa-Parlamentets andenbehandling I denne fase skal Rådet nøje følge drøftelserne i EP. For visse sager kan formandskabet for Rådet blive nødt til at tage kontakt med EP s repræsentanter for at gøre det lettere at få godkendt Rådets førstebehandlingsholdning, undgå, at denne forkastes, eller opnå, at EP kun foretager ændringer i Rådets førstebehandlingsholdning, som Rådet kan godkende. I sådanne tilfælde kan der tilrettelægges triloger ligesom under førstebehandlingen. Hvis EP på den anden side under andenbehandlingen godkender Rådets førstebehandlingsholdning, anses retsakten for vedtaget, og det er ikke nødvendigt at foretage en andenbehandling i Rådet. Rådets andenbehandling GSR udsender en orienterende note om resultaterne af EP s andenbehandling, hvortil EP s beslutning og foreslåede ændringer er knyttet som bilag. Formandskabet for Rådet sikrer dernæst, at arbejdsgruppen hurtigst muligt behandler EP s ændringer. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 23

26 Denne behandling skal være grundig. Det er ikke tilstrækkeligt blot at indkredse de ændringer, som Rådet kan godkende, og de ændringer, som det ikke kan godkende (eller blot at foreslå, at Rådet forkaster alle ændringerne). Hvis nogle af ændringerne ikke godkendes, skal gruppen indlede drøftelser om mulige kompromistekster og foreslå dem over for Coreper/CSA i sin første rapport. Hvis resultatet af drøftelserne i arbejdsgruppen bekræftes af Coreper/CSA og fører til godkendelse af alle EP s ændringer, udarbejder GSR en I/A-punktsnote med henblik på Rådets vedtagelse af retsakten (Rådets førstebehandlingsholdning som ændret ved ændringerne). Så snart formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet har underskrevet retsakten, sørger GSR for at offentliggøre den i EUT. Hvis ikke alle ændringerne kan godkendes, underretter Rådet EP herom, og formanden for Rådet indkalder til møde i Forligsudvalget efter aftale med formanden for EP. Den dato, hvor Rådet beslutter, at det ikke kan godkende ændringerne, er den dato, hvor fristen på seks uger (+ 2) for indkaldelse af Forligsudvalget begynder. Formandskabet for Rådet kan i tilfælde af særlig komplekse sager vælge, at Rådet straks efter gennemgangen af ændringerne i arbejdsgruppen/coreper/csa ikke skal beslutte, at det forkaster disse ændringer, således at den del af fristen, der gælder for Rådets andenbehandling (tre måneder (+ 1)), kan bruges til uformelle møder med EP med henblik på at forberede forligsproceduren. I første omgang kan der finde uformelle kontakter sted mellem formanden for gruppen med bistand fra GSR (sagsbehandlende tjeneste + Lovgivningsafdelingen) og EP s ordfører samt tjenestemænd fra Kommissionen. Så snart begge institutioners oprindelige forhandlingspositioner er fastslået ( 20 ), kan der indledes forhandlinger i form af triloger. I dette møde deltager fra Rådets side formanden for Coreper/ CSA (samt næste halvårs formand som observatør) og fra EP s side ordføreren og undertiden formanden for det kompetente parlamentsudvalg. Kommissionen repræsenteres normalt af det kompetente generaldirektorat. Forligsproceduren Forberedende fase Hele den periode på seks uger (+ 2), der er fastsat som frist for indkaldelse af Forligsudvalget, kan udnyttes til kontakter, triloger og tekniske møder for at tilnærme parternes holdninger til hinanden inden første møde i Forligsudvalget. I praksis ( 20 ) I form af oversigter i fire kolonner Rådets førstebehandlingsholdning, EP s ændringer, EP s holdning (eller ordførerens holdning), Rådets holdning (eller formandskabets forslag) som siden forhandlingen af sagerne om sundhed i december 1995 udgør det sædvanlige forhandlingsinstrument under hele forligsproceduren. 24 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

27 begynder dette uformelle forberedende arbejde, så snart det står klart, at Rådet af politiske grunde ikke kan godkende ændringerne fra EP s andenbehandling. I så fald vil det ofte være muligt at afslutte forligsproceduren på det første møde i Forligsudvalget, nogle gange endda i form af en simpel erklæring om, at der allerede er opnået enighed (en slags A-punkt for at anvende terminologien for samlingerne i Rådet). Hvis dette ikke er tilfældet, er der behov for flere møder i Forligsudvalget for at nå til enighed om et fælles udkast; forud for hvert af disse finder der triloger og tekniske møder sted. I løbet af den periode, der går forud for første møde i Forligsudvalget, skal formandskabet for Rådet derfor kunne deltage i tekniske møder mellem sekretariaterne for de tre institutioner (normalt også med deltagelse af formanden for arbejdsgruppen) og triloger (med deltagelse af formanden for Coreper/CSA). Rådets forhandlingspositioner som udgør mandatet for formandskabet for Rådet fastsættes normalt på forhånd af Coreper/CSA, der holdes orienteret af sin formand om resultaterne af forhandlingerne med EP. I visse tilfælde tager formanden for Coreper/CSA forhandlingsinitiativer på eget ansvar og forpligter da kun formandskabet for Rådet. Denne forhandlingsteknik benyttes oftere og oftere. Rådets første tilbud fremsættes typisk i form af et kompromis fra formandskabet for Rådet. EP svarer på sin side ofte med ordførerens holdning. Disse to foreløbige tilbud forelægges derpå for henholdsvis Rådets delegation (Coreper/ CSA) og EP s delegationer til godkendelse. Kommissionen, som i princippet er repræsenteret ved den kommissær, der er ansvarlig for sagen, deltager i forligsdrøftelserne og tager alle nødvendige initiativer for at tilnærme EP s og Rådets holdninger til hinanden under iagttagelse af den rolle, som traktaten tillægger Kommissionen. Kommissionens holdning har dog ikke betydning for, med hvilket flertal Forligsudvalget vedtager det fælles udkast, idet der kræves kvalificeret flertal i Rådets delegation og simpelt flertal i EP s delegation. Kommissionens initiativret spiller derfor ikke nogen rolle i forligsfasen ( 21 ). Forligsudvalget råder over Kommissionens forslag, Rådets førstebehandlingsholdning, de ændringer fra andenbehandlingen, som EP har foreslået, Kommissionens udtalelse om disse ændringer samt et fælles arbejdsdokument fra EP s og Rådets delegationer. Dette arbejdsdokument består normalt af to dele: Del A indeholder de elementer af det kompromis, der allerede er opnået enighed om under det forberedende arbejde, og del B indeholder de uafklarede punkter med de respektive forhandlingspositioner (opstillet som en oversigt i fire kolonner). ( 21 ) Jf. artikel 293, stk. 1, i TEUF. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 25

28 Møde i Forligsudvalget Formandskabet for Rådet skal sikre, at et regeringsmedlem (i princippet den minister, der er ansvarlig for sagen) deltager som medformand i møderne i Forligsudvalget. Formandskabet for Rådet tilrettelægger som regel en briefing med GSR inden forligsmøderne. Visse sager kræver flere møder i Forligsudvalget. Ofte er det mellem disse møder nødvendigt, at den minister, der deltager som medformand af Forligsudvalget, søger at opnå politiske kompromiser i Rådet og forhandler på dette grundlag med Forligsudvalgets medformand fra EP. 26 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

29 BILAG I ARTIKEL 294 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE 1. Når der i traktaterne henvises til den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende fremgangsmåde: 2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. Førstebehandling 3. Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den. 4. Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i den formulering, der svarer til Europa-Parlamentets holdning. 5. Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtager det sin førstebehandlingsholdning og meddeler Europa-Parlamentet den. 6. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning. Andenbehandling 7. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen a) godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning b) med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses den pågældende retsakt for ikkevedtaget c) med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 27

30 8. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer a) godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget b) ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget. 9. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om. Forligsprocedure 10. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa- Parlamentet, inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdninger. 11. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger. 12. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikkevedtaget. Tredjebehandling 13. Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsakt for ikkevedtaget. 14. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger. 28 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

31 Særlige bestemmelser 15. Når en lovgivningsmæssig retsakt i de tilfælde, der er fastsat i traktaterne, underkastes den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum, og stk. 9 ikke anvendelse. I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- og andenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa- Parlamentet eller Rådet kan anmode om en udtalelse fra Kommissionen under hele proceduren, ligesom Kommissionen kan afgive udtalelse på eget initiativ. Den kan også, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget i overensstemmelse med stk. 11. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 29

32 BILAG II ERKLÆRING OM OVERHOLDELSE AF TIDSFRISTERNE I DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE ( 22 ) Konferencen henstiller til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen at gøre alt for at sikre, at den fælles beslutningsprocedure afvikles så hurtigt som muligt. Den minder om betydningen af, at fristerne i artikel 189 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab overholdes nøje, og bekræfter, at den mulighed for at forlænge de pågældende frister, der er nævnt i stk. 7 i samme artikel, kun bør overvejes, når det er strengt nødvendigt. Under alle omstændigheder bør den faktiske periode mellem Europa-Parlamentets andenbehandling og det tidspunkt, hvor resultatet af Forligsudvalgets arbejde foreligger, ikke overstiger ni måneder. ( 22 ) Erklæring nr. 34 knyttet til slutakten for den regeringskonference, der vedtog Amsterdamtraktaten. Erklæringen er fortsat i kraft. 30 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

33 BILAG III DA Den Europæiske Unions Tidende C 145/5 II (Meddelelser) FÆLLES ERKLÆRINGER EUROPA-PARLAMENTET RÅDET KOMMISSIONEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGS- PROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN) (2007/C 145/02) GENERELLE PRINCIPPER 1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i det følgende samlet benævnt»institutionerne«, konstaterer, at den nuværende praksis med kontakter mellem Rådets formandskab, Kommissionen og formændene for de pågældende udvalg og/eller ordførere i Europa-Parlamentet og mellem Forligsudvalgets formænd har vist sig at fungere. 2. Institutionerne bekræfter, at denne praksis, der har udviklet sig i alle faser af den fælles beslutningsprocedure, fortsat skal fremmes. Institutionerne forpligter sig til at gennemgå deres arbejdsmetoder for i endnu højere grad effektivt at udnytte alle de muligheder, der ligger i den fælles beslutningsprocedure som fastlagt i EF-traktaten. 3. I denne fælles erklæring klarlægges disse arbejdsmetoder og den praktiske gennemførelse heraf. Den supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ( 1 ), særlig bestemmelserne heri om den fælles beslutningsprocedure. Institutionerne forpligter sig til fuldt ud at respektere sådanne forpligtelser på linje med principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet. I den forbindelse bør institutionerne drage særlig omsorg for at fremme forenklingen af forslag under overholdelse af gældende fællesskabsret. 4. Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden for derved at skabe mulighed for eventuelt at vedtage den pågældende retsakt på et tidligt stadium i proceduren. 5. Med henblik herpå samarbejder de gennem passende interinstitutionelle kontakter for på alle stadier af den fælles beslutningsprocedure at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse. 6. Institutionerne forpligter sig til, i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener, regelmæssigt at udveksle oplysninger om udviklingen i de sager, der behandles efter den fælles beslutningsprocedure. Med henblik på en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet sørger institutionerne for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner. De søger derfor at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af de forskellige lovgivningsforslag under fuld hensyntagen til beslutningstagningsprocessens politiske karakter. ( 1 ) EUT C 321 af , s. 1. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 31

34 C 145/6 DA Den Europæiske Unions Tidende Samarbejdet mellem institutionerne som led i den fælles beslutningsprocedure sker ofte i form af trepartsmøder (»triloger«). Dette trilogsystem har vist sin levedygtighed og fleksibilitet ved markant at øge mulighederne for at nå til enighed under første- og andenbehandlingen, ligesom systemet har bidraget til at forberede arbejdet i Forligsudvalget. 8. Sådanne triloger foregår ofte i uformelle rammer. De kan holdes på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsentationsniveauer afhængig af arten af de forventede drøftelser. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, definerer sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om de nærmere detaljer vedrørende møderne. 9. Eventuelle udkast til kompromistekster, der vil blive forelagt på et kommende møde, fremsendes så vidt muligt til alle deltagere forud for mødet. For at øge åbenheden bekendtgøres triloger, der afholdes i Europa-Parlamentet og Rådet, hvor dette er praktisk muligt. 10. Rådsformandskabet søger at deltage i møderne i de parlamentariske udvalg. I givet fald behandler det indgående anmodninger om oplysninger om Rådets holdning. FØRSTEBEHANDLING 11. Institutionerne samarbejder loyalt med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at retsakten så vidt muligt kan vedtages ved førstebehandlingen. Enighed ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet 12. Relevante kontakter etableres for at lette afviklingen af proceduren under førstebehandlingen. 13. Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 14. Er der opnået enighed ved uformelle forhandlinger på triloger, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for det pågældende parlamentsudvalg detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Kommissionens forslag. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig revision, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenarforsamlingen. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen. 15. Når en sag således står umiddelbart overfor at blive afsluttet ved førstebehandlingen, bør oplysninger om, at det er hensigten at indgå en aftale snarest muligt være let tilgængelige. Enighed på stadiet for Rådets fælles holdning 16. Er der ikke opnået enighed før Europa-Parlamentets førstebehandling, kan kontakterne fortsættes med henblik på at nå til enighed på stadiet for Rådets fælles holdning. 17. Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 18. Opnås der enighed på dette stadium, meddeler formanden for det pågældende parlamentsudvalg i en skrivelse til formanden for Coreper sin indstilling til plenarforsamlingen om at acceptere Rådets fælles holdning uden ændringer, med forbehold af Rådets bekræftelse af den fælles holdning og juridisksproglig revision. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen. ANDENBEHANDLING 19. Rådet redegør i sin begrundelse så klart som muligt for de grunde, der førte til vedtagelsen af den fælles holdning. Europa-Parlamentet tager under andenbehandlingen mest muligt hensyn til denne begrundelse og til Kommissionens udtalelse. 20. Før Rådet fremsender sin fælles holdning, bestræber det sig på i samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen at fastsætte en dato for dennes fremsendelse for at sikre, at lovgivningsproceduren ved andenbehandlingen fungerer så effektivt som muligt. 32 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

35 C 145/7 Den Europæiske Unions Tidende DA Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet 21. Relevante kontakter opretholdes, så snart Rådets fælles holdning er fremsendt til Europa-Parlamentet, med henblik på en bedre forståelse af de respektive holdninger og for at gøre det muligt at afslutte lovgivningsproceduren hurtigst muligt. 22. Kommissionen støtter sådanne kontakter og afgiver sin udtalelse med henblik på at fremme en tilnærmelse af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 23. Er der opnået enighed ved uformelle forhandlinger på triloger, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for det pågældende parlamentsudvalg detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Rådets fælles holdning. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig revision, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenarforsamlingen. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen. FORLIGSPROCEDURE 24. Viser det sig, at Rådet ikke vil kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen, og når Rådet er klar til at forelægge sin holdning, afholdes en første trilog. Hver institution udpeger i henhold til sin forretningsorden sine deltagere i hvert møde og definerer sit mandat til forhandlingerne. Kommissionen oplyser tidligst muligt begge delegationer om, hvordan den agter at udtale sig om Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen. 25. Triloger afholdes under hele forligsproceduren for at løse udestående spørgsmål og skabe grundlag for at nå til enighed i Forligsudvalget. Resultaterne af trilogerne skal drøftes og eventuelt godkendes på møder i de respektive institutioner. 26. Forligsudvalget indkaldes af formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet og under overholdelse af traktaten. 27. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer til at tilnærme Europa-Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Disse initiativer kan bl.a. bestå i at udarbejde udkast til kompromistekster på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger og under hensyntagen til den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 28. Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet. Forligsudvalgets møder ledes på skift af en af de to formænd. 29. Datoerne for Forligsudvalgets møder samt dagsordenen for møderne fastsættes efter fælles aftale mellem de to formænd med henblik på, at Forligsudvalget kan fungere effektivt under hele forligsproceduren. Kommissionen høres om de påtænkte datoer. Europa-Parlamentet og Rådet afsætter passende vejledende datoer til forligsarbejde og underretter Kommissionen herom. 30. De to formænd kan sætte flere sager på dagsordenen på ethvert møde i Forligsudvalget. Ud over hovedpunktet (»B-punkt«), hvor der endnu ikke er nået til enighed, kan forligsprocedurer om andre emner åbnes og/eller afsluttes uden drøftelser om disse punkter (»A-punkt«). 31. Under overholdelse af traktatens bestemmelser om frister tager Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt hensyn til tidsplanerne, herunder institutionernes mødefrie perioder og valg til Europa-Parlamentet. Afbrydelser i arbejdet bør under alle omstændigheder være så korte som muligt. 32. Forligsudvalgets møder afholdes på skift i Europa-Parlamentet og i Rådet med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter. 33. Forligsudvalget arbejder på grundlag af Kommissionens forslag, Rådets fælles holdning og Kommissionens udtalelse herom, de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringer og et fælles arbejdsdokument for Europa-Parlamentets og Rådets delegationer. Dette arbejdsdokument skal gøre det let for brugerne at identificere de udestående spørgsmål og henvise til dem. Kommissionen forelægger som hovedregel sin udtalelse inden tre uger efter den officielle modtagelse af resultatet af Europa-Parlamentets afstemning, og senest inden Forligsudvalget indleder sit arbejde. Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 33

36 C 145/8 DA Den Europæiske Unions Tidende Formændene kan forelægge tekster for Forligsudvalget til godkendelse. 35. Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast, konstateres dette enten på et møde i Forligsudvalget eller senere ved en brevveksling mellem de to formænd. En kopi af disse breve sendes til Kommissionen. 36. Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, forelægges det efter en endelig juridisk-sproglig revision for formændene til godkendelse. Under ekstraordinære omstændigheder kan et foreløbigt fælles udkast dog forelægges formændene til godkendelse for at overholde tidsfristerne. 37. Formændene fremsender det således godkendte fælles udkast til Europa-Parlamentets formand og til Rådets formand med en skrivelse undertegnet af begge. Kan Forligsudvalget ikke nå til enighed om et fælles udkast, underretter de to formænd Europa-Parlamentets formand og Rådets formand herom med en skrivelse undertegnet af begge. Disse skrivelser fungerer som protokol. Kopi af skrivelserne sendes til Kommissionen til orientering. Arbejdsdokumenter benyttet under forligsproceduren gøres tilgængelige i hver institutions register, så snart proceduren er afsluttet. 38. Forligsudvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Europa-Parlamentets og Rådets generalsekretariater i samarbejde med Kommissionens generalsekretariat. GENERELLE BESTEMMELSER 39. Finder Europa-Parlamentet eller Rådet det nødvendigt at forlænge de frister, der er fastsat i traktatens artikel 251, underretter de formanden for den anden institution og Kommissionen. 40. Opnås der enighed ved første- eller andenbehandling eller under forligsforhandlingerne, færdiggøres den tekst, der er nået til enighed om, i snævert samarbejde og efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentets og Rådets jurist-lingvist-tjenester. 41. Der kan ikke foretages nogen ændringer i en tekst, der er nået til enighed om, uden eksplicit godkendelse fra både Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter på det relevante niveau. 42. Færdiggørelsen foretages under hensyntagen til de forskellige procedurer i Europa-Parlamentet og Rådet, særlig med hensyn til overholdelse af frister for afslutning af interne procedurer. Institutionerne forpligter sig til ikke at bruge de fastsatte frister for den endelige juridisk-sproglige revision af retsakter til at genoptage drøftelserne om materielle spørgsmål. 43. Europa-Parlamentet og Rådet enes om en fælles præsentation af de tekster, der er udarbejdet af disse institutioner i fællesskab. 44. Institutionerne forpligter sig til så vidt muligt at benytte gensidigt acceptable standardformuleringer til indsættelse i retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, særlig med hensyn til bestemmelser om udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (jf. afgørelsen om udvalgsprocedurer ( 1 ), ikrafttræden, gennemførelse i national ret og anvendelse af retsakter og overholdelse af Kommissionens initiativret. 45. Institutionerne bestræber sig på at holde en fælles pressekonference for at informere om det positive udfald af lovgivningsprocessen ved første- eller andenbehandlingen eller i Forligsudvalget. De bestræber sig også på at udsende fælles pressemeddelelser. 46. Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en retsakt efter den fælles beslutningsprocedure, undertegnes den af Europa-Parlamentets formand og af Rådets formand samt af disse institutioners generalsekretærer. 47. Europa-Parlamentets og Rådets formænd modtager teksten til underskrift på deres respektive sprog og undertegner så vidt muligt teksten samtidig ved en fælles, månedlig ceremoni for at undertegne vigtige retsakter under overværelse af medierne. ( 1 ) Rådets afgørelse 1999/468/EØF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af , s. 23). Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af , s. 11). 34 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

37 C 145/9 Den Europæiske Unions Tidende DA 48. Den undertegnede tekst fremsendes til offentliggørelse i EU-tidende. Offentliggørelsen sker normalt inden for en frist af to måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten. 49. Opdager en af institutionerne en skrivefejl eller en åbenbar fejl i en tekst (eller i en af de sproglige udgaver), underretter den straks de øvrige institutioner. Vedrører denne fejl en retsakt, der endnu ikke er vedtaget af Europa-Parlamentet eller af Rådet, udarbejder Europa-Parlamentets og Rådets jurist-lingvisttjenester i snævert samarbejde det påkrævede korrigendum. Vedrører fejlen en tekst, der allerede er vedtaget af en eller begge af disse institutioner, vedtager Europa-Parlamentet og Rådet uanset om teksten er offentliggjort eller ej efter fælles aftale en berigtigelse udarbejdet i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Udfærdiget i Bruxelles den trettende juni to tusind og syv. For Europa-Parlamentet Formand For Rådet for Den Europæiske Union Formand For Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Formand Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 35

38 BILAG IV RETSGRUNDLAG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Retsgrundlag Beskrivelse Proceduremæssige aspekter ( 23 ) Artikel 14 Artikel 15, stk. 3 Artikel 16, stk. 2 Artikel 18 Artikel 19, stk. 2 Artikel 21, stk. 2 Artikel 24 Artikel 33 Artikel 42, stk. 1 Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse Aktindsigt i dokumenter fra institutionerne Uafhængige tilsynsmyndigheder for beskyttelse af personoplysninger Forbud mod forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet Grundprincipper for bekæmpelsen af forskelsbehandling Det skal gøres lettere at færdes og opholde sig frit for borgerne i Unionen Borgerinitiativ Toldsamarbejde Anvendelse af konkurrencereglerne på produktionen af og handelen med landbrugsvarer Høring af EØSU ( 23 ) Efter den almindelige lovgivningsprocedure er afstemningsreglen i Rådet kvalificeret flertal. Fra den 1. november 2014 definereres dette kvalificerede flertal i artikel 16, stk. 4, i TEU og artikel 238, stk. 2, i TEUF. Hvis ikke alle Rådets medlemmer deltager i afstemningen, finder artikel 238, stk. 3, i TEUF anvendelse. Som en midlertidig foranstaltning fra den 1. november 2014 til den 31. marts 2017 kan et medlem af Rådet kræve, at det kvalificerede flertal beregnes på grundlag af et system med vægtede stemmer som defineret i artikel 3, stk. 2-4, i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser. 36 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

39 Artikel 43, stk. 2 Fusionsmarkedsordningen Høring af EØSU Artikel 46 Fri bevægelighed for arbejdstagerne Høring af EØSU Artikel 48 Bestemmelser vedrørende social tryghed for vandrende arbejdstagere Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 48, stk. 2 Artikel 50, stk. 1 Fri etableringsret Høring af EØSU Artikel 51, stk. 2 Artikel 52, stk. 2 Artikel 53, stk. 1 Artikel 56, stk. 2 Undtagelse af visse erhverv fra anvendelsen af bestemmelserne om fri etableringsret Samordning af bestemmelserne om særlige regler for etableringsret for fremmede statsborgere Gensidig anerkendelse af kvalifikationer med henblik på fri etableringsret Udstrækning af den frie udveksling af tjenesteydelser til tredjelandsstatsborgere Artikel 59, stk. 1 Liberalisering af tjenesteydelser Høring af EØSU Artikel 62 Undtagelse af visse erhverv fra anvendelsen af bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser Samordning af bestemmelserne om særlige regler for fri udveksling af tjenesteydelser for fremmede statsborgere Gensidig anerkendelse af kvalifikationer med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser Artikel 64, stk. 2 Artikel 75, stk. 1 Artikel 77, stk. 2 Kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer Administrative terrorbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger Foranstaltninger vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 37

40 Artikel 78, stk. 2 Artikel 79, stk. 2 Artikel 79, stk. 4 Artikel 81, stk. 2 Foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem Fælles indvandringspolitik Foranstaltninger, der skal fremme og støtte integration af tredjelandsstatsborgere Samarbejde om civilretlige spørgsmål Artikel 82, stk. 1 Retligt samarbejde i straffesager Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Artikel 82, stk. 2 Artikel 83, stk. 1 Artikel 83, stk. 2 Artikel 84 Artikel 85, stk. 1 Artikel 87, stk. 2 Artikel 88, stk. 2 Minimumsregler for den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager Minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension Indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne (minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor) Foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver Foranstaltninger vedrørende politisamarbejde Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b), og artikel 82, stk. 3 Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b), og artikel 83, stk. 3 Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b), og artikel 83, stk. 3 Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) 38 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

41 Artikel 91, stk. 1 Den fælles transportpolitik (med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje) Høring af EØSU og Regionsudvalget Artikel 100, stk. 2 Fælles transportpolitik (sø- og luftfart) Høring af EØSU og Regionsudvalget Artikel 114, stk. 1 Artikel 116, stk. 2 Artikel 118, stk. 1 Artikel 121, stk. 6 Foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne i det indre marked Fjernelse af konkurrencefordrejning Foranstaltninger til at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen Nærmere bestemmelser for proceduren for den multilaterale overvågning af de økonomiske politikker Høring af EØSU Artikel 129, stk. 3 Ændring af visse artikler i statutten for ESCB Et initiativ til lovgivning kan være på grundlag af en henstilling fra ECB (og høring af Kommissionen) eller på forslag af Kommissionen (og høring af ECB) Artikel 133 Foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen Høring af ECB Artikel 136, stk. 1 Visse foranstaltninger vedrørende euroen Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 136, stk. 2, og artikel 238, stk. 3 Artikel 149, stk. 1 Tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet Høring af EØSU og Regionsudvalget Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 39

42 Artikel 153, stk. 2, første og andet afsnit Artikel 157, stk. 3 Artikel 164 Artikel 165, stk. 4, første led Artikel 166, stk. 4 Artikel 167, stk. 5, første led Visse socialpolitiske foranstaltninger Anvendelse af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den Europæiske Socialfond Tilskyndelsesforanstaltninger på uddannelsesområdet Foranstaltninger vedrørende erhvervsuddannelsespolitikken Tilskyndelsesforanstaltninger på kulturområdet Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 153, andet og tredje afsnit Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af Regionsudvalget Artikel 168, stk. 4 Visse folkesundhedsforanstaltninger Høring af EØSU og Regionsudvalget Artikel 168, stk. 5 Artikel 169, stk. 3 Artikel 172, stk. 1 Artikel 173, stk. 3 Artikel 175, stk. 3 Visse foranstaltninger vedrørende menneskers sundhed Foranstaltninger, som støtter og supplerer forbrugerbeskyttelsespolitikken Retningslinjer, aktioner og støtte vedrørende projekter af fælles interesse vedrørende transeuropæiske net Specifikke støtteforanstaltninger på industriområdet Særlige aktioner (ud over strukturfondene) vedrørende den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 172, stk. 2 Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Høring af EØSU og Regionsudvalget 40 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

43 Artikel 177, stk. 1 Artikel 177, stk. 1 Artikel 177, stk. 2 Artikel 178 Artikel 182, stk. 1 Artikel 182, stk. 5 Artikel 188, stk. 2 Artikel 189, stk. 2 Strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning Almindelige regler og andre bestemmelser vedrørende strukturfondene Oprettelse af en samhørighedsfond inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet Gennemførelsesforordningerne vedrørende EFRU Flerårigt rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum Visse foranstaltninger til gennemførelse af det flerårige rammeprogram inden for forskning og teknologisk udvikling Foranstaltninger vedrørende den europæiske rumpolitik Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Høring af EØSU Høring af EØSU Artikel 192, stk. 1 Visse aspekter af miljøpolitikken Høring af EØSU og Regionsudvalget Artikel 192, stk. 3 Artikel 194, stk. 2 Artikel 195, stk. 2 Artikel 196, stk. 2 Artikel 197, stk. 2 Artikel 207, stk. 2 Vedtagelse af generelle handlingsprogrammer for prioriterede mål inden for miljøpolitikken Energipolitikken, bortset fra de fiskale bestemmelser Indsats i turistsektoren Indsats på civilbeskyttelsesområdet Foranstaltninger, der er nødvendige for det administrative samarbejde om at gennemføre EU-retten Rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 41

44 Artikel 209, stk. 1 Artikel 212, stk. 2 Artikel 214, stk. 3 Artikel 214, stk. 5 Artikel 224 Nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af politikken for udviklingssamarbejde Nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde Fastlæggelse af rammerne for den humanitære bistand Statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for det frivillige europæiske korps for humanitær bistand Statutten for politiske partier på europæisk plan Artikel 257, stk. 1 Oprettelse af specialretter tilknyttet Retten Et initiativ til lovgivning kan være på begæring af Domstolen (og høring af Kommissionen) eller på forslag af Kommissionen (og høring af Domstolen) Artikel 281, stk. 2 Artikel 291, stk. 3 Artikel 298, stk. 2 Ændring af visse bestemmelser i statutten for Den Europæiske Unions Domstol Generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser Bestemmelser vedrørende den europæiske forvaltning Et initiativ til lovgivning kan være på begæring af Domstolen (og høring af Kommissionen) eller på forslag af Kommissionen (og høring af Domstolen) 42 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure DA Marts 2016

45 Artikel 322, stk. 1, litra a) Artikel 322, stk. 1, litra b) Artikel 325, stk. 4 Artikel 336 Artikel 338, stk. 1 Visse finansielle regler (herunder de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen) Regler for kontrollen med de finansielle aktørers ansvar Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, og bekæmpelse af denne svig Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte Foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker Høring af Revisionsretten Høring af Revisionsretten Høring af Revisionsretten Høring af de øvrige institutioner Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 43

46

47 DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE OVERSIGTSSKEMA BILAG V EP S FØRSTEBEHANDLING Ingen frist RÅDETS FØRSTEBEHANDLING Ingen frist EP S ANDENBEHANDLING 3 måneder (+ 1) RÅDETS ANDENBEHANDLING 3 måneder (+ 1) 6 uger (+ 2) FORLIG 6 uger (+ 2) TREDJEBEHANDLING 6 uger (+ 2) EP EP Retsakten anses for ikkevedtaget EP Kommissionens forslag EP s førstebehandlingsholdning Retsakten vedtaget med den formulering, der svarer til EP s førstebehandlingsholdning Rådets førstebehandlingsholdning forkastet Rådets førstebehandlingsholdning godkendt eller EP s undladelse af at træffe afgørelse inden for fristen Ændringer Retsakten anses for ikkevedtaget Retsakten vedtaget med den formulering, der svarer til Rådets førstebehandlingsholdning Indkaldelse af Forligsudvalget Ikkegodkendelse af et fælles udkast Forligsudvalget Ikkevedtagelse af det fælles udkast Fælles udkast vedtaget Retsakten anses for ikkevedtaget Retsakten vedtaget Retsakten vedtaget EP s førstebehandlingsholdning godkendt Ændringer godkendt Fælles udkast godkendt Fælles udkast vedtaget Rådets førstebehandlingsholdning Ændringer ikke godkendt Ikkevedtagelse af det fælles udkast Retsakten anses for ikkevedtaget Rådet Rådet Rådet Marts 2016 DA Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure 45