Forslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Transkript

1 Jura J.nr Ref. doni Den 9. november 2016 [Supplement til MSTs lovforslag vedr. ændring af husdyrbrugsloven] Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Sikring af miljøeffekten af tilskudsordningen om målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018) 1 I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer: 1. Efter 7 indsættes:» 7 a. En virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den af ministeren fastsatte tilskudsordning i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om reduktionen efter stk. 1. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige fristen fastsat i stk. 1.«Loven træder i kraft 1. marts NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@naturerhverv.dk

2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrunden for lovforslaget 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret 3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Den foreslåede regulering i dette lovforslag skal ses i sammenhæng med tilskudsordningen om udlægning af målrettede efterafgrøder i særligt udpegede områder for at sikre mod tilbagegang i tilstanden i overflade- og grundvand (herefter den frivillige efterafgrødeordning). Det er formålet med lovforslaget at sikre miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning, hvis disse efterafgrøder ikke udlægges, ved en individuel reduktion af virksomhedernes årlige kvote for kvælstofholdig gødning, som fastlagt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (herefter gødskningsloven) og regler fastsat i medfør heraf. Lovforslaget indebærer, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april i den frivillige efterafgrødeordning eller hvis efterafgrøderne ikke er placeret på de arealer, som virksomheden har angivet i ansøgningen om tilskud. 2. Baggrunden for lovforslaget Den 22. december 2015 indgik Regeringen (Venstre) og Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance aftale om Fødevare- og landbrugspakken. Aftalen indebærer en lempelse af den generelt gældende begrænsning af jordbrugsvirksomhedernes årlige gødningsanvendelse, som blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 186 af 2. marts Det fremgår af aftalen, at der - for at forhindre at de i aftalen indeholdte ændringer af miljøreguleringen fører til en forringelse af vandmiljøets tilstand bl.a. skal iværksættes en frivillig ordning om udlægning af efterafgrøder med en kvælstofreducerende effekt på 818 ton i 2017 og 693 ton i I maj 2016 indgik Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftale om Naturpakken. Aftalen indebærer en udvidelse af den frivillige efterafgrødeordning svarende til en kvælstofreducerende effekt på ca. 200 ton i 2017 og 430 ton i Den frivillige ordning om udlægning af målrettede efterafgrøder i særligt udpegede områder for at sikre mod tilbagegang i tilstanden i overflade- og grundvand udmøntes i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven inden for rammerne af Kommissionens forordning (EU) nr. 2/14

3 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Gødskningsloven har efter lovens 1 til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra rodzonen på marker og andre arealer, transporteres via dræn og grundvand frem til overfladevandssystemet, dvs. vandløb, søer og vådområder, hvorfra det strømmer videre mod de åbne kyster og fjorde. Belastning af søer og havområder med plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere steder. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de dør. Virksomheder har efter gødskningslovens 2, stk. 2, pligt til at være registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden drives med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf med en årlig momspligtig omsætning herfra, der overstiger kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. hektar, eller virksomheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Efter gødskningslovens 2, stk. 3, kan virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmeldes til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis den årlige momspligtige omsætning herfra overstiger kr. Efter gødskningslovens 5, må forbruget af kvælstof til gødningsformål i planperioden, som opgjort i overensstemmelse med gødningslovens 10-14, i de efter lovens 2 registrerede virksomheder, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden, som fastlagt efter gødskningsloven 6-8. Planperioden er defineret i gødskningslovens 4 og omfatter perioden fra den 1. august til den 31. juli. Overtrædelse af gødskningslovens 5 er strafbelagt, jf. gødskningslovens 29, stk. 1, nr. 1. Virksomhedens samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes efter gødskningslovens 6 som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet. Afgrødernes kvælstofnorm fastsættes årligt ved bekendtgørelse i medfør af gødskningslovens 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 (herefter gødskningsbekendtgørelsen). Efter gødskningslovens 8 kan virksomhedens kvælstofkvote korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde er højere end det for afgrøden fastsatte standardudbytte. Efter gødskningslovens 7, stk. 1, 1. pkt., får en virksomhed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens 18 og 19, reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Miljø- og fødevareministeren er i 7, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom. Endvidere er ministeren i gødskningslovens 7, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af reduktionen efter stk. 1. 3/14

4 Formålet med bestemmelsen i gødskningslovens 7 er at sikre miljøeffekten af kravet om udlægning af efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens 18. Eftergrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens 18, skal efter 3 i bekendtgørelse nr af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr af 17. august 2016 (herefter ændringsbekendtgørelsen), som udgangspunkt senest være etableret ved planperiodens begyndelse den 1. august. Visse arter af efterafgrøder skal senest være etableret den 20. august i den pågældende planperiode, dog i planperioden 2016/2017 senest den 30. august, jf. ændringsbekendtgørelsens 1, nr. 1. Bemyndigelsen i gødskningsloven 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens 9, stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens 16. Efter plantedækkebekendtgørelsens 16 reduceres en virksomheds samlede kvælstofkvote i en planperiode med 93 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer mindre organisk gødning, end hvad der svarer til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal. For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres den samlede kvælstofkvote i planperioden med 150 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde. Administrationen af reduktionsordningen efter gødskningslovens 7 er tilrettelagt således, at virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden udarbejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødskningslovens 21, hvilket finder sted i foråret (21. april) umiddelbart efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret. Illustration af årshjulet for udlæg af efterafgrøder og gødningsplanlægning for planperioden 2016/2017: 1. august Planperiodens start Udlægning af efterafgrøder 20. august Udlægning af visse typer af efterafgrøder august - oktober Kontrol af efterafgrødekrav 21. april Gødningsplanlægning for planperioden Reduktion af kvælstofkvoten ved manglende udlæg af efterafgrøder 31. juli Planperioden udløber 3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte miljøeffekt af de efterafgrødearealer, der er ansøgt om tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning, som denne opgøres på tidspunktet for ansøgningsfristens udløb henholdsvis den 21. april 2017 og den 21. april Det foreslås, jf. lovforslagets 1, nr. 1, at en virksomhed i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt 4/14

5 tilskud til senest den 21. april efter den af ministeren fastsatte tilskudsordning i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Efter den foreslåede bestemmelse får virksomhederne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke har udlagt de efterafgrøder, som de har indgivet ansøgning om senest den 21. april. Fristen er identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøgningen, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om markblok og elektronisk Fællesskema (herefter fællesskemabekendtgørelsen). Virksomhederne har i medfør af fællesskemabekendtgørelsens 7, stk. 2, mulighed for at foretage ændringer i Fællesskemaet. Virksomhedernes eventuelle ændringer i Fællesskema efter den 21. april, hvorved der reduceres i størrelsen af det areal, der ansøges om nationalt tilskud til, vil ikke samtidig reducere omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, indebærer dermed, at størrelsen af det areal, som virksomheden har ansøgt om tilskud til indtil den 21. april, bliver bindende i forhold til den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, og dermed i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen. I modsætning til betingelserne i efterafgrødeordningen fastsat i medfør af gødskningslovens 18, som omtalt ovenfor i afsnit 3.1, er det en betingelse for tilskud efter den frivillige efterafgrødeordning, at efterafgrøderne er stedfaste. Dette betyder, at de skal være udlagt på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af efterafgrødearealet f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i den frivillige efterafgrødeordning, vil betingelserne for den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt, og vil efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om reduktionen efter stk. 1. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at omfanget af reduktionen af virksomhedens kvælstofkvote efter gødskningslovens 7 a udtrykt i kg kvælstof pr. hektar opgøres på baggrund af den samme omregningsfaktor, der er fastsat for reduktionen efter gødskningslovens 7, jf. senest gødskningsbekendtgørelsens 9, stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens 16, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1. Det er hensigten at ensrette administrationen af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a med den gældende bestemmelse i gødskningslovens 7. Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.1 er administrationen af reduktionsordningen efter gødskningslovens 7 tilrettelagt således, at virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden i foråret (21. april) umiddelbart efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret, udarbejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødskningslovens 21, for at virksomheden får mulighed for at tage højde for reduktionen af kvoten i den resterende del af planperioden. Endeligt foreslås det, at miljø- og fødevareministeren i den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 2, 2. pkt., bemyndiges til i særlige tilfælde at fravige fristen fastsat i stk. 1. 5/14

6 Som det fremgår ovenfor, så er den frist, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøgningen. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 2, 2. pkt., anvendes i de tilfælde, hvor det på grund af nedbrud m.v. i det IT-system, der håndterer ansøgninger i Fællesskema, vil være nødvendigt at udskyde ansøgningsfristen. Det fremgår af artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den sidste frist for ansøgninger om støtte m.v. falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første arbejdsdag herefter. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i 7 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive anvendt til at sikre parallelitet mellem fristen i 7 a, stk. 1, og ansøgningsfristen i Fællesskemaet, som i medfør af den citerede forordningsbestemmelse udskydes i 2018, hvor den fastsatte ansøgningsfrist 21. april falder på en lørdag. Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens 7 a vil indgå i den danske nitrathandlingsplan og vil dermed være krydsoverensstemmelsesbelagt efter regler om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse. Der henvises til afsnit 8 nedenfor. Illustration af årshjulet for den frivillige efterafgrødeordning og gødningsplanlægning efter gødskningsloven: 1. februar Åbning for ansøgninger i den frivillige efterafgrødeordning på baggrund af grundvandindsatsbehov på ID15-niveau. 1. marts Åbning for ansøgninger i ID15-områder med lav og gennemsnitlig retention i kystvandsoplande med et indsatsbehov 22. marts Åbning for ansøgninger i de resterende ID15-områder i kystvandoplande med et indsatsbehov. 21. april Udløb af ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning 1. august Planperioden efter gødskningsloven starter Udlægning af efterafgrøder 20. august Udlægning af visse typer af efterafgrøder august - oktober Kontrol af efterafgrødekravet 21. april Gødningsplanlægning for planperioden efter gødskningsloven Reduktion af kvælstofkvoten efter den foreslåede 7 a 31. juli Planperioden udløber 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Der vil være økonomiske og administrative omkostninger for staten med indførelsen af den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens 7 a. Omkostningerne omfatter tilpasninger i eksisterende kontrolordninger og tilpasning af IT-systemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme. 6/14

7 Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har i udkast været sendt i præhøring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der med forslaget ikke ændres på de informationsforpligtigelser, som den enkelte bedrift skal efterleve. Lovforslaget har efterlevelseskonsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de samlede konsekvenser, da størrelsen af et eventuelt træk i gødningskvoten ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Den foreslåede ændring i dette lovforslag bidrager til at hindre stigning af nitratindholdet i overfladevand og grundvand ved at sikre miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning. Den frivillige ordning forventes at indebære udlægning af ca hektar efterafgrøder i 2017 og udlægning af ca hektar efterafgrøder med en samlet kvælstofreduktion på ca ton kvælstof i 2017 og Forholdet til EU-retten Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a bidrager til at hindre stigning af nitratindholdet i overfladevand og grundvand ved at sikre miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning, og understøtter dermed den fortsatte opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand, som fremgår af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om en fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens 7 a vil indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del af foranstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, litra 3), om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden. Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.1, må virksomhedernes forbrug af kvælstof til gødningsformål, som opgjort i overensstemmelse med gødningslovens 10-14, efter gødskningslovens 5 ikke overstige virksomhedernes samlede kvote for kvælstof, som fastlagt efter 6-8. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, vil indgå som et element i fastsættelsen af virksomhedernes samlede kvote med kvælstof for planperioden. 7/14

8 Foranstaltningen i gødskningslovens 5 er krydsoverensstemmelsesbelagt efter reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november 2016 til den 16. november 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Agri Nord, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, AutoBranchen Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet, Bornholms Landbrug, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheudvalget for frø, Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisationen for industriansatte i Danmark (CO-Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Centrovice, COOP Danmark A/S, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Kennelklub, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk transport og Logistik (DTL), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Krematoriers Landsforening, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Olieberedskaber (FDO), Danske Regioner, Danske Råstoffer, Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DASU (Dansk Automobil Sports Union), De Danske Skytteforeninger, Da Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DHI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DS Håndværk og Industri, DTU Aqua, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, Ekokem A/S (tidligere Kommunekemi A/S), Energi og olie forum, Energinet.dk, Energitilsynet, ErhvervsBiavlerne, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til FSR), Foreningen af Rådgivende iørerforeningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af speciallæger (ex. Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen af Vandværker i 8/14

9 Danmark, Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme (GN), Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder Levende Land, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Frøsektionen, Fyrværkeribrancheforening, Gefion, Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Heden og Fjorden, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet, iørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), Jysk Landbrugsrådgivning, Kalk & Teglværksforeningen af 1893, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), Natur & Samfund, Natur og Ungdom, NF Plus, NOAH, Nordsøenheden (administrerer Nordsøfonden), Novo Nordisk, Odsherreds Landboforening, Oil Gas Denmark, Orbicon, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsforeningen, Plastindustrien i Danmark, Rambøll Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 2010, Danmarks Rederiforening, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Technology (Århus Universitet), SEGES, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk Forening, SPT Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uniscrap, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Visit Denmark, Økologisk Landsforening og Østdansk Landbrugsrådgivning. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Der vil være økonomiske omkostninger for staten i forbindelse med tilpasning af IT-systemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme. Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Der vil være administrative omkostninger for staten i forhold til tilpasninger i eksisterende kontrolordninger m.v. Omkostningerne 9/14

10 forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for regioner og kommuner. Lovforslaget har efterlevelseskonsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de samlede konsekvenser, da størrelsen af et eventuelt træk i gødningskvoten ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Det samlede indsatsbehov i ved den frivillige indsats er opgjort til ca ton kvælstof i svarende til et udlæg af i alt ha efterafgrøder. Forholdet til EU-retten Forslaget til bestemmelsen i gødskningslovens 7 a bidrager til at hindre stigning af nitratindholdet i overfladevand og grundvand ved at sikre miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning, og understøtter dermed den fortsatte opfyldelse af Danmarks EUretlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand, som fremgår af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om en fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF om 10/14

11 bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Overimplementering af EUretlige minimumsforpligtelser Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens 7 a vil indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del af foranstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, litra 3) om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, og vil dermed krydsoverensstemmelsesbelagt efter regler om direkte betalinger til landbrugere inden fr rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93. JA NEJ X 11/14

12 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Som det fremgår af afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger må forbruget af kvælstof til gødningsformål i planperioden, som opgjort i overensstemmelse med gødningslovens 10-14, i de efter lovens 2 registrerede virksomheder, efter gødskningslovens 5 ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden, som fastlagt efter gødskningsloven 6-8. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a er ny, og har til formål at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning om udlægning af målrettede efterafgrøder i særligt udpegede områder for at sikre mod tilbagegang i tilstanden i overflade- og grundvand, der udmøntes i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven inden for rammerne af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Det foreslås, at en virksomhed i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den af ministeren fastsatte tilskudsordning i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Efter den foreslåede bestemmelse får virksomhederne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke har udlagt de efterafgrøder, som de har indgivet ansøgning om senest den 21. april. Fristen er identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøgningen, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om markblok og elektronisk Fællesskema (herefter fællesskemabekendtgørelsen). Virksomhedernes eventuelle ændringer i Fællesskema efter den 21. april, hvorved der reduceres i størrelsen af det areal, der ansøges om nationalt tilskud til, vil ikke samtidig reducere omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, indebærer dermed, at størrelsen af det areal, som virksomheden har ansøgt om tilskud til 21. april, bliver bindende i forhold til den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, og dermed i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen. I modsætning til betingelserne i efterafgrødeordningen fastsat i medfør af gødskningslovens 18, som omtalt ovenfor i afsnit 3.1, er det en betingelse for tilskud efter den frivillige efterafgrødeordning, at efterafgrøderne er stedfaste. Dette betyder, at de skal være udlagt på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af efterafgrødearealet f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i den frivillige efterafgrødeordning, vil betingelserne for den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt, og vil efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, indebære en virksomhedens kvælstofkvote. Som det fremgår ovenfor af afsnit 8 i de almindelige bemærkninger vil den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens 7 a indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del af foranstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, litra 3), om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, jf. gødskningslovens 5, og vil være krydsoverensstemmelsesbelagt efter reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for 12/14

13 rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse. Som det fremgår af ovenfor af afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger er overtrædelse af gødskningslovens 5 endvidere strafbelagt efter gødskningslovens 29, stk. 1, nr. 1. Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om reduktionen efter stk. 1. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at omfanget af reduktionen af virksomhedens kvælstofkvote efter gødskningslovens 7 a udtrykt i kg kvælstof pr. hektar opgøres på baggrund af den samme omregningsfaktor, der er fastsat for reduktionen efter gødskningslovens 7, jf. senest gødskningsbekendtgørelsens 9, stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens 16, som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Det er hensigten at ensrette administrationen af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a med den gældende bestemmelse i gødskningslovens 7. Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger, er administrationen af reduktionsordningen efter gødskningslovens 7 tilrettelagt således, at virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden i foråret (21. april) umiddelbart efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret, udarbejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødskningslovens 21, for at virksomheden får mulighed for at tage højde for reduktionen af kvoten i den resterende del af planperioden. Endeligt foreslås det, at miljø- og fødevareministeren i den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 2, 2. pkt., bemyndiges til i særlige tilfælde at fravige fristen fastsat i stk. 1. Som det fremgår ovenfor, så er den frist, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 1, identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøgningen. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens 7 a, stk. 2, 2. pkt., anvendes i de tilfælde, hvor det på grund af nedbrud m.v. i det IT-system, der håndterer ansøgninger i Fællesskema, vil være nødvendigt at udskyde ansøgningsfristen. Det fremgår af artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den sidste frist for ansøgninger om støtte m.v. falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første arbejdsdag herefter. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i 7 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive anvendt til at sikre parallelitet mellem fristen i 7 a, stk. 1, og ansøgningsfristen i Fællesskemaet, som i medfør af den citerede forordningsbestemmelse udskydes i 2018, hvor den fastsatte ansøgningsfrist 21. april falder på en lørdag. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts /14

14 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer: 1. Efter 7 indsættes:» 7 a. En virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den af ministeren fastsatte tilskudsordning i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad til 24 på finansloven. Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om reduktionen efter stk. 1. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige fristen fastsat i stk. 1.«2 Loven træder i kraft 1. marts /14