Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,

Transkript

1 Miljø- og Biodiversitet J. nr Den 17. august 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om at ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen), bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Baggrund Tørken i 2018 har betydet, at afgrøderne ikke har optaget lige så meget kvælstof fra jorden som normalt. Tørken vil også betyde, at det kan være vanskeligt indenfor de gældende frister at opnå tilstrækkeligt veletablerede efterafgrøder, som kan opsamle det overskydende kvælstof effektivt. For at imødegå dette, udskydes fristen for at så efterafgrøder. Fristen for udsåning af efterafgrøder udskydes således: Pligtige efterafgrøder Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre udskydes fra den 20. august til den 3. september Såfristen for øvrige efterafgrøder udskydes fra 1. august til 3. september Målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre udskydes fra den 20. august til den 3. september. Såfristen for øvrige efterafgrøder udskydes fra 1. august til 3. september. Samtidig udskydes den tidligste dato for destruktion af både pligtige efterafgrøder og målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder fra den 20. oktober til den 3. november. Udskydelsen af fristen indebærer, at følgende bekendtgørelser skal ændres: - Bkg. nr. 649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen) - Bkg. nr af 29. december 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder - Bkg. nr af 27. juli 2018 om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/ Side 1/9 Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf CVR EAN mail@lbst.dk

2 Ændring af de tre bekendtgørelser udgør herefter samlet Planen. Planen indebærer, at fristen udskydes for pligtige efterafgrøder og målrettede frivillige og obligatoriske efterafgrøder. Derudover vil ændringerne have den konsekvens, at fristen udskydes for husdyrefterafgrøder, da etablerings- og destruktionsfrist for disse følger fristen for pligtige efterafgrøder. Der henvises herved til vedlagte bilag 1. Bekendtgørelsesændringerne vil efter udstedelsen være tilgængelige på Miljøvurderingsloven Det følger af 8, stk. 1, nr. 1, i miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at der skal gennemføres en miljøvurdering, når en myndighed udarbejder en plan eller et program, hvis planen eller programmet tilvejebringes inden for bl.a. landbrug og fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2. Landbrugsstyrelsen vurderer, at Planen ikke i sig selv fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og at Planen derfor ikke i sig selv er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1. Det vurderes endvidere, at Planen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt under hensyn til bevaringsmålsætningerne for disse, og derfor er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 2. Landbrugsstyrelsen har herved lagt vægt på, at vedhæftede udkast til screening har vist, at Planen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Med Planen udskydes frister for etablering af pligtige efter afgrøder og målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder. Endvidere udskydes tidligste dato for destruktion af efterafgrøderne. Kravet om etablering af pligtige efterafgrøder indgår i nitrathandlingsplanen som en del af opfyldelsen af nitratdirektivets Bilag II, B, 8) om opretholdelse af et mindstemål af plantedække. Af nitrathandlingsplanen fremgår det således, at der er et generelt krav om ca ha obligatoriske efterafgrøder på virksomheder over hele landet. Virksomheder med en vis årlig omsætning fra afgrøder eller husdyr eller kombinationer heraf og et samlet areal på 10 hektar eller mere skal etablere et minimumsareal med efterafgrøder. Det fremgår endvidere, at Hvis en landmand ikke opfylder kravet, reduceres gødningskvoten for den pågældende virksomhed, så udvaskningsreduktionseffekten nås. Denne kvotereduktion skal tages med i betragtning ved vurderingen af, om virksomheden har gødsket mere end gødningskvoten. Hvis en landmand gødsker mere end gødningskvoten, overtræder han gødskningsloven, og han vil blive sanktioneret i overensstemmelse hermed. Kravet om etablering af målrettede efterafgrøder indgår endvidere i nitrathandlingsprogrammet, og det målrettede efterafgrødekrav er forudsat som en del af Side 2/9

3 opfyldelsen af nitratdirektivets bilag III, 1.3 om Begrænsninger af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med god landbrugspraksis, og som tager hensyn til de særlige forhold i de pågældende sårbare zoner Af nitrathandlingsplanen fremgår det således, at hvis en landmand ikke opfylder de generelle eller målrettede krav til efterafgrøder, reduceres gødningskvoten for den pågældende virksomhed tilsvarende. Efter miljøvurderingslovens 8, stk. 2, nr. 1, skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om en plan kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når denne er omfattet af lovens 8, stk. 1, nr. 1, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, eller hvis den angiver mindre ændringer i sådanne planer eller programmer. Det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at Planen alene vil udgøre en mindre ændring af nitrathandlingsplanen, der er miljøvurderet efter miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1, hvorfor Planen alene skal miljøvurderes, hvis det vurderes, at den kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Landbrugsstyrelsen har herved lagt vægt på den vurdering af de miljømæssige konsekvenser af Planen, der fremgår af vedhæftede bilag 1. Landbrugsstyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der alene er tale om en begrænset tidsmæssig udskydelse af fristen for etablering af efterafgrøderne, og at denne udskydelse er begrænset til planperioden 2018/2019. Landbrugsstyrelsen har også lagt vægt på, at kravet om etablering af efterafgrøder i øvrigt opretholdes, ligesom konsekvensen af manglende etablering af efterafgrøder efter den udskudte frist opretholdes. Screening Til brug for vurderingen af, om Planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes (screening), skal der tages hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3, det vil sige planens karakteristika og kendetegn ved indvirkning og det område, der kan blive berørt, jf. miljøvurderingslovens 10. Landbrugsstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet et udkast til en screening af udkast til Plan. Screeningen fremgår af vedlagte bilag 1. Afgørelse Ved en gennemgang af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3 er det Landbrugsstyrelsens vurdering, at Planen ikke forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Ved denne vurdering har Landbrugsstyrelsen lagt vægt på, at Planen vil betyde, at virksomheder kan opfylde deres efterafgrødekrav ved etablering af efterafgrøder, der måske ikke får samme kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet opfyldes efter gældende regler ved etablering efterafgrøder efter den gældende frist eller alternativt et træk i kvælstofkvoten. Det vurderes dog i den sammenhæng, at efterafgrøderne potentielt vil kunne give den ønskede effekt, idet dette dog afhænger af, om der kommer tilstrækkelig regn. Samtidig vil Planen bidrage til, at det øgede kvælstofniveau i jorden, og den deraf øgede udvaskning, vil blive håndteret. Side 3/9

4 Landbrugsstyrelsen har endvidere lagt vægt på, at kravet om etablering af efterafgrøder i øvrigt opretholdes, ligesom konsekvensen af manglende etablering af efterafgrøder efter den udskudte frist opretholdes. Dette, sammenholdt med at Planen vedrører en begrænset tidsmæssig udskydelse af fristen for etablering af efterafgrøderne, og at denne udskydelse er begrænset til planperioden 2018/2019, betyder, at planen efter Landbrugsstyrelsens vurdering ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Høring af berørte myndigheder I henhold til miljøvurderingslovens 32 skal den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelse af en plan, høre berørte myndigheder, før der træffes screeningsafgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering. De berørte myndigheder udgøres i denne sammenhæng af Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets departement. Landbrugsstyrelsen har gennemført en høring af disse myndigheder i perioden fra d. 10. til d. 14. august Landbrugsstyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til screeningsudkastet. Klagevejledning 4-ugers klagefrist Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Landbrugsstyrelsens afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering (screeningsafgørelsen), for så vidt angår retlige spørgsmål inden 4 uger efter screeningsafgørelsens annoncering på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, det vil sige senest den 14. september 2018 ved kontortids udløb, jf. miljøvurderingslovens 51. Klageportalen Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen), jf. miljøvurderingslovens 52, jf. dog 21, stk. 2-4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Se mere om, hvordan man klager via Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Klageberettiget Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Side 4/9

5 Bilag 1 Screening I det følgende er foretaget en vurdering af, om Planen kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3. (1) Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: - i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler: Planen vedrører virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der overstiger kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover, jf. plantedækkebekendtgørelsens 1, stk. 1. For disse virksomheder fastlægger Planen fristen for, hvornår pligtige efterafgrøder og målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder senest skal være sået, for at de kan anvendes til opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav. Som en konsekvens af planen vil fristen for etablering af husdyrefterafgrøder endvidere blive udskudt, jf. nedenfor. Med planen udskydes fristen for udsåning således: Pligtige efterafgrøder Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre udskydes fra den 20. august til den 3. september Såfristen for øvrige efterafgrøder udskydes fra 1. august til 3. september Målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre udskydes fra den 20. august til den 3. september. Såfristen for øvrige efterafgrøder udskydes fra 1. august til 3. september. Med Planen udskydes endvidere fristen for, hvornår pligtige efterafgrøder og målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder tidligst må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres fra d. 20. oktober til den 3. november. - i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki: Nitrathandlingsplanen Kravet om etablering af pligtige efterafgrøder indgår i nitrathandlingsplanen som en del af opfyldelsen af nitratdirektivets Bilag II, B, 8) om opretholdelse af et mindstemål af plantedække. Af nitrathandlingsplanen fremgår det således, at der er et generelt krav om ca. Side 5/9

6 ha obligatoriske efterafgrøder på virksomheder over hele landet. Virksomheder med en vis årlig omsætning fra afgrøder eller husdyr eller kombinationer heraf og et samlet areal på 10 hektar eller mere skal etablere et minimumsareal med efterafgrøder. Hvis en landmand ikke opfylder kravet, reduceres gødningskvoten for den pågældende virksomhed, så udvaskningsreduktionseffekten nås. Denne kvotereduktion skal tages med i betragtning ved vurderingen af, om virksomheden har gødsket mere end gødningskvoten. Hvis en landmand gødsker mere end gødningskvoten, overtræder han gødskningsloven, og han vil blive sanktioneret i overensstemmelse hermed. Kravet om etablering af målrettede efterafgrøder indgår endvidere i nitrathandlingsprogrammet, og det målrettede efterafgrødekrav er forudsat som en del af opfyldelsen af nitratdirektivets bilag III, 1.3 om Begrænsninger af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med god landbrugspraksis, og som tager hensyn til de særlige forhold i de pågældende sårbare zoner Af nitrathandlingsplanen fremgår det således, at hvis en landmand ikke opfylder de generelle eller målrettede krav til efterafgrøder, reduceres gødningskvoten for den pågældende virksomhed tilsvarende. Gødskningsloven Planen udstedes med hjemmel i 18, stk. 1, 18 a, stk. 1, og 18 b, stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lbkg. nr. 996 af 25. juni Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Det følger af 37, stk. 4, i bkg. nr af 22. juni 2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., at bl.a. reglerne i plantedækkebekendtgørelsens 3 finder tilsvarende anvendelse på husdyrefterafgrødekravet. Det betyder, at de ændringer af såningsfrist og destruktionsfrist, der fremgår af Planen, som følge af henvisningen også vil betyde, at såningsfrist og destruktionsfrist for husdyrefterafgrøderne ændres. - planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling: Organisk kvælstof og afgrøderester mineraliseres hele tiden i jorden. Det betyder, at jorden løbende tilføres uorganisk nitrat, som kan udvaskes til vandmiljøet. Udvaskningen forekommer særligt, når der ikke er etableret plantedække, hvilket typisk er om efteråret. Det er derfor afgørende, at der i efteråret, hvor mineraliseringen stadig er høj/stor, er afgrøder på marken for at optage kvælstoffet for dermed at forhindre kvælstoffet i at blive tabt til vandmiljøet. Vokser der en afgrøde eller en efterafgrøde på marken med kvælstofoptagelse om efteråret, vil nitratindholdet i jorden forblive på et lavere niveau, idet det mineraliserede kvælstof i stedet kan opsamles af den voksende plante og derigennem fastholdes på marken. Side 6/9

7 Bevoksning om efteråret har derfor betydning for, hvor meget kvælstof der udvaskes. En efterafgrøde optager effektivt kvælstof om efteråret og holder dermed kvælstofudvaskningen på et lavt niveau. Med Planen ændres fristen for, hvornår der senest skal være sået efterafgrøder, og Planen har derfor også relevans for integrering af miljøhensyn. - miljøproblemer af relevans for planen eller programmet: Formålet med de pligtige efterafgrøder og de målrettede obligatoriske og frivillige efterafgrøder er at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Med Planen udskydes fristen for udsåning af efterafgrøderne, og det kan have betydning for den kvælstofreducerende effekt, som efterafgrøderne tillægges. Landbrugsstyrelsen har stillet en række spørgsmål til Aarhus Universitet, DCA. Bl.a. er DCA blevet spurgt til fire scenarier for udviklingen i nedbør frem til 1. september samt efterafgrødernes mulighed for at udvikle sig under de enkelte scenarier. I forbindelse med vurderingen af de enkelte scenarier oplyser DCA, at efterafgrøder etableret indtil d. 1. september potentielt vil kunne give den ønskede effekt, hvis nedbørsprognoserne tyder på tilstrækkelig regn til spiring og vækst, samt at fremspiring og vækst af efterafgrøder sået senere end omkring 1. september vil derimod generelt være meget usikker og dermed også efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt. De fire scenarier samt DCAs vurdering af disse kan ses i følgende link: der_ pdf Af svaret fra DCA følger endvidere, at behovet for efterafgrøder i 2018 er forstærket af, at det generelle udbytteniveau i hovedafgrøderne er reduceret, hvorved der forventes efterladt mere kvælstof end normalt. Med planen foreslås såfristen udskudt fra den 1. og den 20. august til den 3. september, og det er derfor på baggrund af DCA s svar Landbrugsstyrelsens vurdering, at efterafgrøderne potentielt vil kunne give den ønskede effekt. Dette afhænger dog af, om der kommer tilstrækkelig regn. Den miljømæssige betydning af Planen skal vurderes i forhold til situationen, hvis Planen ikke måtte blive udstedt. I en sådan situation, vil den enkelte landmand hvis tørken har forhindret etablering af efterafgrøder i stedet skulle have reduceret sin kvælstofkvote. For pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder kan der desuden gøres brug af opsparede efterafgrøder fra tidligere planperioder. En kvotereduktion vil gælde for den kommende planperiode, og kvotereduktionen vil derfor ikke kunne forhindre en øget udvaskning som følge af det forhøjede kvælstofniveau i jorden, der er forårsaget af tørken. På den ene side, vil Planen betyde, at virksomheder kan opfylde deres efterafgrødekrav ved etablering af efterafgrøder, der måske ikke får samme kvælstofreducerende effekt, som hvis Side 7/9

8 efterafgrødekravet opfyldes efter gældende regler ved etablering efterafgrøder efter den gældende frist eller alternativt et træk i kvælstofkvoten. På den anden side vil det øgede kvælstofniveau i jorden, og den deraf øgede udvaskning, ikke blive håndteret, hvis den gældende frist fastholdes med den konsekvens, at mange vil skulle gøre brug af en kvotereduktion eller brug af opsparede efterafgrøder. Dette, sammenholdt med at Planen vedrører en begrænset tidsmæssig udskydelse af fristen for etablering af efterafgrøderne, og at denne udskydelse er begrænset til planperioden 2018/2019, betyder, at planen efter Landbrugsstyrelsens vurdering ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Landbrugsstyrelsen har endvidere lagt vægt på, at kravet om etablering af efterafgrøder i øvrigt opretholdes, ligesom konsekvensen af manglende etablering af efterafgrøder efter den udskudte frist opretholdes. - planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse): Efterafgrødekravet indgår i den danske implementering af nitratdirektivet og er nævnt som en indsats i nitrathandlingsprogrammet, jf. ovenfor. De målrettede efterafgrøder bidrager desuden til overholdelse af vandrammedirektivets krav om at forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Etablering af husdyrefterafgrøder skal endvidere bidrage til overholdelsen af Danmarks EUretlige forpligtelser i henhold til habitatdirektivet. Der er således fastsat krav om etablering af efterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning. Som det fremgår ovenfor, vurderes det ikke, at Planen kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. (2) Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: - indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet: I svaret fra DCA oplyses, at efterafgrøder etableret indtil d. 1. september potentielt vil kunne give den ønskede effekt, hvis nedbørsprognoserne tyder på tilstrækkelig regn til spiring og vækst. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorvidt der vil komme regn i en grad, der sikrer tilstrækkelig spiring og vækst. Planen vedrører alene fristen for såning og destruktion af efterafgrøder for planperioden 2018/ indvirkningens kumulative karakter: Der vurderes ikke at være kumulative konsekvenser knyttet til planen. Side 8/9

9 - indvirkningens grænseoverskridende karakter: Planen vurderes ikke at medføre grænseoverskridende miljøpåvirkning. - faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker): Planen vurderes ikke at være til fare for menneskers sundhed, og den vurderes ikke at have væsentlig miljømæssig indvirkning. -indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt): Planen omfatter landbrugsarealer på virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekravet. Planen vurderes ikke at berøre befolkningen. - værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og - Intensiv arealudnyttelse: Efterafgrøderne skal forhindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, og for husdyrefterafgrøder, der indirekte til blive berørt at planen, forhindres ligeledes påvirkning af nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. - indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan: En udskydelse af såfristen vurderes ikke at have betydning for områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan, da det alene omhandler en begrænset tidsmæssig udskydelse, og da det drejer sig om fristen for etablering af efterafgrøder på omdriftsarealer. Side 9/9