Høringsudkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
|
|
- Maria Kjærgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1/16 Høringsudkast til Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af reglerne om kvælstofnormer) I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015, foretages følgende ændring: 1. 6, stk. 3, affattes således: 1»Stk. 3. Ministeren fastsætter afgrødernes kvælstofnormer.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2
2 2/16 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret 3.2. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Lovforslaget fremsættes med henblik på at bemyndige ministeren til at påbegynde den gradvise udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer, som er fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 13. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015 (herefter "gødskningsloven"). Med lovforslaget tilpasses miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer, således at det bliver muligt at forhøje kvælstofnormerne i det omfang, det på fagligt grundlag er fastslået, at Danmark fortsat kan leve op til EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (herefter "nitratdirektivet") og Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter "vandrammedirektivet"). Samtidig skal der tages
3 3/16 højde for den fortsatte overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter "grundvandsdirektivet"), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter "drikkevandsdirektivet"), og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Lovforslaget er en del af den i regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden fra juni 2015 indeholdte fødevare- og landbrugspakke. Af regeringsgrundlaget fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd. Herudover skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde, således at der opnås mest miljø for pengene. Danmark har en stærk fødevare- og landbrugssektor, som skaber arbejdspladser og eksport. Fødevareerhvervet er vækstmotor i dele af Danmark, der er ramt af mangel på arbejdspladser og muligheder for udvikling. Sektoren er under stigende pres fra den globale konkurrence. Formålet med lovforslaget er at iværksætte den gradvise udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer i forhold til det økonomiske optimum, idet tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand. Reducerede kvælstofnormer indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- og miljødirektiverne, særligt nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Grundlaget for den danske vandindsats er under revision. I forbindelse med vandområdeplanerne for vil der blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger, nødvendiggjort af ophævelse af reducerede normer. Sideløbende med den gradvise udfasning af reducerede kvælstofnormer, under de nævnte hensyn, og tilvejebringelse af det faglige grundlag, udarbejder regeringen en handlingsplan for, hvornår og hvordan en ny målrettet regulering kan gennemføres. I handlingsplanen vil der endvidere indgå principper for, hvordan gødningsnormerne kan fastsættes, så den samlede årlige udvaskning ikke stiger i forhold til niveauet umiddelbart efter udfasningen af normreduktionen. Der vil blive udarbejdet forslag til den konkrete gennemførelse af handlingsplanen for målrettet regulering. 2. Lovforslagets baggrund Som et led i den af Folketinget i 1991 vedtagne handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget, blev der sat grænser for kvælstoftilførslen til de danske afgrøder, idet kvælstofnormsystemet og gødningsregnskabskravet blev indført for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. På baggrund af handleplanen blev de økonomiske optimale normer introduceret som foranstaltning i den danske miljøregulering. Med aftalen om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 (herefter "VMP II") blev aftaleparterne enige om, at der skulle foretages en skærpelse af foranstaltningerne med henblik på kvælstofreduktion via en
4 4/16 nedsættelse af kvælstofnormerne med 10 pct. i forhold til det økonomiske optimum. VMP II blev bl.a. gennemført ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. Folketingstidende /2, tillæg C, L 58 som vedtaget, side 494. Til indstilling af de økonomisk optimale kvælstofnormer nedsatte det daværende Fødevareministerium i 1999 et udvalg vedr. kvælstofnormer, - prognoser og kvælstof i husdyrgødning (herefter "Normudvalget"). Som opfølgning på midtvejsevalueringen af VMP II i 2000 indgik regeringen og de øvrige partier bag aftalen om VMP II den 2. maj 2001 en aftale om at justere de eksisterende instrumenter i planen. Dette indebar bl.a. en udvidelse af fødevareministerens bemyndigelse i lovens 6, stk. 3, så der blev åbnet for muligheden for at fastsætte regionaliserede kvælstofnormer, jf. Folketingstidende , tillæg C, L 236 som vedtaget, side 1112, med henblik på at kunne tage hensyn til proteinværdi i forbindelse med normfastsættelsen i specifikke områder, hvor dette havde særlig betydning ved fastlæggelsen af det driftsøkonomiske optimum. Den 2. april 2004 indgik regeringen en aftale om Vandmiljøplan III (herefter "VMP III") med DF og KD. Af aftalen fremgår, at der skulle foretages en teknisk justering af normfastsættelsessystemet, så kvælstofnormerne fortsat som hovedregel blev fastsat uden hensyn til proteinværdi, men således at normreduktionen maksimalt kunne fastsættes til 10 pct. under det driftsøkonomiske optimum, som besluttet ved VMP II, dog således at den samlede kvælstofkvote ikke kunne overstige kvoten fra planperioden 2003/2004 reguleret for effekten af afgrødeforskydninger. Aftalen blev bl.a. gennemført ved en ændring af ministerens bemyndigelse i gødskningsloven til at fastsætte kvælstofnormerne, jf. Folketingstidende 2003/04, tillæg C, L 239, som vedtaget, side 986. For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 (herefter "vandrammedirektivet") blev der bl.a. for at realisere vandrammedirektivets målsætninger om at sikre et vandmiljø af god kvalitet den 16. juni 2009 indgået aftale mellem V, K og DF om Grøn Vækst (herefter "Grøn Vækst"). Aftalen, der byggede på en midtvejsevaluering af VMP III foretaget i 2008, indebar bl.a., at den generelle kvælstofregulering blev suppleret med en række yderligere tiltag, herunder neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af arealer fra landbrugsmæssig drift til f.eks. byudvikling, natur m.v. Aftalen blev bl.a. gennemført ved en justering af ministerens bemyndigelse i gødskningsloven 6, stk. 3, til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer ved lov nr af 27. december 2009 som vedtaget af Folketinget den 17. december 2009, jf. Folketingstidende nr. 2009/10, tillæg C, L 36 som vedtaget. Formålet med lovforslaget er at påbegynde den gradvise udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer i forhold til det økonomiske optimum med henblik på at forøge råvaregrundlaget, således at fødevare- og landbrugssektoren gøres endnu bedre rustet til at øge eksporten, skabe mere vækst og beskæftigelse i samspil med natur og miljø. Udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer vil ske på baggrund af opdateret fagligt grundlag og politiske aftaler om den fremtidige natur- og miljøindsats på landbrugsområdet. Det vil blive sikret, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand.. Sideløbende med udfasningen af reducerede kvælstofnormer udarbejder regeringen en handlingsplan for, hvornår og hvordan en ny målrettet regulering kan gennemføres. I handlingsplanen vil der endvidere indgå principper for, hvordan gødningsnormerne kan fastsættes, så den samlede årlige udvaskning ikke stiger i
5 5/16 forhold til niveauet umiddelbart efter udfasningen af normreduktionen. Der vil blive udarbejdet forslag til den konkrete gennemførelse af handlingsplanen for målrettet regulering. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Gødskningsloven har efter lovens 1 bl.a. til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof. Efter lovens 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål på virksomheder omfattet af loven, jf. lovens 2, i en planperiode ikke overstige virksomhedens kvote for kvælstof. De grundlæggende regler for opgørelsen af virksomhedens kvote for kvælstof er fastsat i lovens 6-8 og er suppleret af regler fastsat ved bekendtgørelsen for den pågældende planperiode, jf. senest bekendtgørelse nr. 929 af 29. juli 2015 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 (herefter "gødskningsbekendtgørelsen"). Planperioden er fastlagt ved lovens 4 og omfatter perioden 1. august til 31. juli. Efter lovens 6 beregnes virksomhedens samlede kvote for kvælstof som summen af kvælstofkvoterne for de enkelte marker i virksomheden. Kvælstofkvoten for hver enkelt mark beregnes på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet. Efter lovens 6, stk. 3, fastsætter miljø- og fødevareministeren afgrødernes kvælstofnormer og kan fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i landet. Inden for rammerne af bemyndigelsen i lovens 6, stk. 3, kan der ved bekendtgørelse fastsættes kvælstofnormer for hver enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. Normerne fastsættes med udgangspunkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normudvalget. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet (DCA) har formandskabet for Normudvalget. Normudvalget består herudover på nuværende tidspunkt af repræsentanter fra Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (DCE), SEGES, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Under Normudvalget er der bl.a. nedsat en arbejdsgruppe vedrørende de økonomiske optimale normer. Arbejdsgruppen ledes af SEGES. Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofnormer indgår kvælstofprognosen for den pågældende planperiode, ligesom der tages hensyn til udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen. Kvælstofnormerne i bekendtgørelsen fastsættes som ovenfor nævnt med udgangspunkt i de indstillede gennemsnitlige økonomiske optimale normer, som reduceres med et vægtet gennemsnit på 10 pct. som besluttet i aftalen om VMP II. Hertil kommer de beregningstekniske justeringer, som er aftalt i forbindelse med VMP III og Grøn Vækst.
6 6/16 Dette indebærer, at normreduktionen af de gennemsnitlige økonomiske optimale normer maksimalt kan fastsættes til 10 pct., dog således, at den samlede årskvote på landsplan ikke kan overstige årskvoten for planperioden 2003/2004 reguleret for effekten af afgrødeforskydninger. Kvælstofandelen af arealer, der ikke længere indgår i landbrugsmæssig drift, vil herefter beregningsteknisk blive fradraget den samlede årskvote på landsplan. I forbindelse med Grøn Vækst blev det fastsat konkret, at reduktionen af den samlede årskvote som følge af udtagning af arealer til byudvikling, skovrejsning m.v., skulle indebære en reduktion på ton kvælstof i vandmiljøet. Dette blev udmøntet som reduktion af det landbrugsmæssige areal med hektar årligt med udgangspunkt i det areal, der var under landbrugsmæssig drift i planperioden 2007/2008. De således reducerede kvælstofnormer fastsættes årligt i gødskningsbekendtgørelsen, der udstedes med henblik på regulering af jordbrugets anvendelse af gødning i en konkret planperiode. Miljø- og fødevareministeren er endvidere efter bestemmelsen bemyndiget til at fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i landet på baggrund af forskel i udbytteniveauer. Hensigten med denne del af bemyndigelsen er, at der kan fastsættes forskellige normer i forskellige regioner i landet med henblik på at kunne tage hensyn til proteinværdi i forbindelse med normfastsættelsen i specifikke områder, hvor dette havde særlig betydning ved fastlæggelsen af det driftsøkonomiske optimum. Denne del af bemyndigelsen har endnu ikke været udnyttet Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med den foreslåede ændring i lovforslagets 1, nr. 1, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer. Principperne for normfastsættelsen videreføres, således at der tages udgangspunkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normudvalget. Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofnormer vil kvælstofprognosen for den pågældende planperiode og udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen, som hidtil indgå. Det er ligeledes hensigten, at kvælstofnormerne fastsættes årligt ved bekendtgørelsen med virkning for en konkret planperiode, og at der fastsættes en kvælstofnorm for hver enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. Det er ikke hensigten, at der inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse foretages en yderligere reduktion afgrødernes kvælstofnormer i forhold til det driftsøkonomiske optimum, end den beregnede normreduktion, der blev fastsat pr. 1. august 2015, som denne er beskrevet ovenfor under afsnit 3.1. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ligger inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse, at miljø- og fødevareministeren kan påbegynde den gradvise udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer. Det er en forudsætning for udfasning af kvælstofnormerne inden for rammerne af bemyndigelsen, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EUretlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand.
7 7/16 Det er hensigten, at en gradvis udfasning af de reducerede kvælstofnormer inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse som hidtil sker på grundlag af en politisk aftale om den fremtidige natur- og miljøindsats på landbrugsområdet, og det er en forudsætning for anvendelse af bemyndigelsen, at det sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Grundlaget for den danske vandmiljøindsats er under revision, og vurderingen af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser er således behæftet med en vis usikkerhed. I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i lovforslagets 1, nr. 1, vil der kunne være knyttet offentlige udgifter til at gennemføre en kompenserende miljøindsatser samt yderligere reduktion af kvælstofudledningen for at sikre målopfyldelse af direktiverne i de berørte vandområder. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Grundlaget for den danske vandmiljøindsats er under revision, og vurderingen af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser er således behæftet med en vis usikkerhed. Københavns Universitet har i 2013 opgjort de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved reducerede kvælstofnormer til mio. kr. årligt. Med de senere års stigende kornpriser kan det ikke udelukkes, at omkostningerne for erhvervet er større end hidtil antaget. Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget giver hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte kvælstofnormer. Dette vil ikke i sig selv medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men kan indirekte føre til bekendtgørelser med administrative konsekvenser. Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med bemyndigelsens udnyttelse udarbejde den nødvendige erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering efter inddragelse af TER, som offentliggøres i forbindelse med den offentlige høring af bekendtgørelsesudkastet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser
8 8/16 Det fremgår af afsnit 3.2., at det i forbindelse med udfasningen af kvælstofnormerne inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand, jf. i øvrigt også afsnit 8. For at sikre overholdelse af de EU-retlige forpligtelser, vil forøgelsen af kvælstofnormerne i forhold til det gældende niveau skulle kunne modsvares af miljøkompenserende foranstaltninger, herunder f.eks. effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline Baseline 2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktsprogram, den tekniske justering af normsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgodkendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i udbytter m.v. Desuden indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne. Det bemærkes, at det tværministerielle kvælstofudvalg under Finansministeriets ledelse, der blev nedsat som opfølgning på udkastet til vandområdeplaner for vandrammedirektivets 2. planperiode, der blev sendt i høring i 2014, har fået til opgave at foretage en samlet vurdering af, om beregningen af kvælstofindsatsbehovet skal revurderes. Udvalget ser derudover på de usikkerheder, der er forbundet med opgørelse af indsatsbehovet og effekterne af forskelige virkemidler. De reducerede gødskningsnormer har en positiv klimaeffekt. Den samlede klimaeffekt af en udfasning vil afhænge af, hvordan den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer udnyttes, og hvilke andre foranstaltninger der sættes i stedet, herunder i forbindelse med vandområdeplaner for perioden , i landdistriktsprogrammet for perioden og som en del af en ny mere målrettet regulering. 8. Forholdet til EU retten Det er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede bemyndigelse, at det på fagligt og juridisk grundlag er vurderet, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand. Den andel af kvælstofnormreduktionen, der blev vedtaget i handleplanen for bæredygtig udvikling af landbruget i 1991, VMP II fra 1998 og VMP III fra 2004, jf. afsnit 2, blev vurderet som et væsentligt virkemiddel i den danske vandmiljøindsats, der direkte bidrager til opfyldelse af målsætningerne i nitratdirektivet om at nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget i kraft af de handlingsprogrammer, der skal udarbejdes for nitratsårbare zoner i medfør af nitratdirektivets artikel 5, jf. nitratdirektivets bilag III. I overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 4, anvendes handlingsprogrammerne på hele det danske område. Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljø-direktiver. Det gælder særligt vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet. Nedbringelse af tilførslen af nitrater til vandmiljøet er en integreret del af vandrammedirektivet, og den andel af kvælstofnormreduktionen, der er fastsat med henblik på opfyldelse af nitratdirektivet, bidrager dermed til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet med henblik på opnåelse af god tilstand i
9 9/16 vandmiljøet som grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammerne i de danske vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3. Herudover bidrager den andel af kvælstofnormreduktionen, der blev vedtaget som opfølgning på Grøn Vækst til opfyldelse af vandrammedirektivets målsætninger, som supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammerne, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4. Denne andel bidrager dermed tillige indirekte til opfyldelse af nitratdirektivets målsætninger. Det følger af nitratdirektivets artikel 3, at medlemsstaterne skal kortlægge nitratsårbare zoner. Dog kan medlemslandene ifølge direktivets artikel 3, stk. 5, fritages for denne kortlægning, hvis de udarbejder og anvender de i artikel 5 omhandlende handlingsprogrammer for hele landet. En del af indholdet i handlingsplanen er fastlagt direkte i direktivet i form af bestemmelser, der skal gennemføres i alle medlemsstater. Som eksempel kan nævnes, at nitrathandlingsplanen ifølge bilag III, 1, 3, ii, skal indeholde bestemmelser om en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, som sikrer en kvælstofbalance, hvor den samlede kvælstoftilførsel fra jord og gødskning skal modsvare afgrødens forventede kvælstofbehov (ligevægtsprincippet). Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder. Ifølge EU-Domstolens præjudicielle afgørelse C-461/13, særligt punkt 70, foreligger der en forringelse af tilstanden af et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et fald inden for den aktuelle økologiske tilstandsklasse bedømt ud fra hvert af de relevante kvalitetselementer for den pågældende kategori og type af overfladevand som følge af en øget menneskelig påvirkning ikke umiddelbart i sig selv vil være i strid med vandrammedirektivet, jf. C-461/13, punkt 70 modsætningsvis. Det følger endvidere af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), at medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder med henblik på som udgangspunkt at opnå en god tilstand 15 år efter datoen for vandrammedirektivets ikrafttræden d. 22. december 2015 og senest i Forpligtelsen til at forbedre alle vandområder forudsætter, at der træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opfylde målet om en god tilstand. Indsatsen kan under anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse i artikel 4, stk. 4, om fristforlængelse, under visse betingelser fordeles over flere af vandrammedirektivets planperioder. Fristforlængelsen forudsættes at ske med henblik på gradvis opfyldelse af målene. I vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, skal der således i hver af vandrammedirektivets planperioder fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis forbedring af tilstanden, herunder skal eventuelle forudsete forringelser inden for tilstandsklassen, som følge af øget menneskelig påvirkning, neutraliseres. Direktivet indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om i hvilken takt, den gradvise fremdrift mod opfyldelse af målet skal ske. Det afgørende er, at der løbende sker forbedringer, som resulterer i, at målet nås senest på det tidspunkt for udløbet af den forlængede frist. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering i relation til en merudledning af kvælstof til kystvande som følge af en udfasning af normreduktionen, at forpligtelsen til at forebygge forringelse ikke umiddelbart kan antages at være til hinder for at øge udledningen af kvælstof under forudsætning af, at ingen af de marine kvalitetselementer herved ændrer tilstandsklasse. Merudledningen vil skulle ses i sammenhæng med andre initiativer, der påvirker udledningen af kvælstof.
10 10/16 Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at forpligtelsen til forbedring indebærer, at der om nødvendigt skal tilvejebringes kompenserende foranstaltninger, som for hvert enkelt overfladevandområde samlet for planperioden neutraliserer en eventuel merudledning samt hvor det er relevant sikrer fremdrift i form af yderligere reduktion med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålet. Er der for et eller flere overfladevandområder anvendt et mindre strengt miljømål, gælder forpligtelsen til at forbedre tilstanden i forhold til dette miljømål. Præcision i tilvejebringelsen af eventuelt kompenserende foranstaltninger skal ses i forhold til usikkerheden knyttet til effekten af udfasningen af reducerede kvælstofnormer. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter "havstrategirammedirektivet") har ifølge artikel 1 til formål at skabe en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet senest i år De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområdeplanerne skal således fastsættes med henblik på også at opfylde målsætningerne i havstrategidirektivet. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gælder også for grundvandsforekomster, ligesom medlemsstaterne også efter vandrammedirektivet er forpligtet til at beskytte, forbedre og restaurere alle grundvandsforekomster med henblik på at opnå god grundvandstilstand, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i) og ii). Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenede stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr. iii). Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet af nitrat i grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg/liter, jf. vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet. Et tilsvarende kvalitetskrav for nitrat i grundvand på 50 mg/l følger af nitratdirektivet og drikkevandsdirektivet. Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes. Drikkevandsdirektivets præambel nr. 8 fastsætter, at for at forsyningsvirksomhederne kan overholde kvalitetskravene for drikkevand, må det gennem egnede vandbeskyttelsesforanstaltninger sikres, at overflade- og grundvand holdes rent; det samme mål kan nås gennem egnede vandbehandlingsforanstaltninger. Vandrammedirektivets art. 7, stk. 3 fastsætter, at Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede vandforekomster (læs: drikkevandsforekomster) for at undgå en forringelse af deres kvalitet med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. Dette princip er afspejlet i dansk miljøpolitik, hvor vandforsyningen er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent at det kan anvendes til drikkevand efter en simpel vandbehandling. Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter dette princip, at grundvandets indhold af nitrat ikke overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat/liter. Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter har ifølge artikel 2, stk. 2, overordnet set til formål at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet
11 11/16 af direktivet. Et vigtig redskab hertil er pligten til udpegning og beskyttelse af et sammenhængende europæisk økologisk net af særlige bevaringsområder under betegnelsen "Natura 2000", jf. direktivets artikel 3. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelser for de naturtyper og arter, som indgår i Natura 2000-netværket. Kravet gælder også i forhold til næringssalte, der måtte forringe vandområder i netværket. Habitatdirektivet stiller ikke krav til, hvordan belastningen skal bringes ned til et niveau, der svarer til direktivforpligtelserne. Det er dog et krav, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelser. Udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus. I en række Natura 2000-områder er der således, på linje med hvad der gælder efter vandrammedirektivet, behov for at reducere udledningen af næringsstoffer for at medvirke til at nå gunstig bevaringsstatus, mens der i andre områder for at undgå forringelser er behov for at sikre, at belastningen ikke forøges. Ca. 80 % af det danske landareal ligger i oplandet til marine Natura 2000-områder. Det er under hensyntagen til de kompenserende effekter - Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en gradvis udfasning af reduktionen af kvælstofnormerne inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse, umiddelbart er i overensstemmelse med de EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet, under forudsætning af, at det på et fagligt grundlag er vurderet, at miljø, natur, overfladevand og grundvand ikke forringes i forhold til fastlagte tilstandsklasser ved tilførslen af den ekstra mængde kvælstof, eller at forpligtelsen til gradvist at nå miljømålet om god tilstand og gunstig bevaringsstatus ikke herved tilsidesættes. Danmark har ifølge Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, en forpligtelse til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 fra de sektorer, som ikke er en del af EU s kvotehandelssystem herunder landbruget, jf. artikel 3 og Bilag II. De reducerede gødskningsnormer bidrager til overholdelsen af forpligtelsen. Det er Miljø- og Fødevarevareministeriets umiddelbare vurdering, at en udfasning af de reducerede gødskningsnormer ikke risikerer at bringe Danmarks overholdelse af forpligtelsen i fare frem mod Beslutningerne om den fremtidige natur- og miljøindsats på landbrugsområdet er dog afgørende for den endelige vurdering af, hvorvidt udmøntningen ligger inden for rammerne af de EU-retlige forpligtelser. Det bemærkes at den endelige fortolkning af EU-direktivernes forpligtelser henhører under EU-domstolen. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. september 2015 til den 23. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
12 12/ Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/mindreudgifter Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i lovforslagets 1, nr. 1, vil der kunne være knyttet offentlige udgifter til at gennemføre en kompenserende miljøindsatser samt yderligere reduktion af kvælstofudledningen for at sikre målopfyldelse af direktiverne i de berørte vandområder. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Positive, idet lovforslaget giver bemyndigelse til gradvis udfasning af reducerede kvælstofnormer. Ingen De økonomiske og administrative konsekvenser for ministerets styrelser vil blive afklaret i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen af lovforslaget. m.v. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Det forudsættes ved udmøntning af bemyndigelsen, at Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til natur, miljø, overfladevand og grundvand overholdes. Klimaeffekt afhænger af bemyndigelsens udnyttelse samt foranstaltninger i vandområdeplaner,
13 13/16 Administrative konsekvenser for borgerne Ingen landdistriktsprogram og ny målrettet regulering mv. Ingen Forholdet til EU-retten Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) i kraft af de handlingsprogrammer, der udarbejdes i medfør af nitratdirektivets artikel 5, jf. nitratdirektivets bilag III. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet). Afledede virkninger i forhold til de danske forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet), Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), samt Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020.
14 14/16 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Til 1 Forslaget til 1, nr. 1, indebærer en nyaffattelse af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer. Som det fremgår af afsnit 3 i de almindelige bemærkninger, er det hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte kvælstofnormerne ved bekendtgørelse med virkning for en konkret planperiode, og videreføre princippet om, at der fastsættes en kvælstofnorm for hver enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. Det er ikke hensigten, at der inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse foretages en yderligere reduktion af afgrødernes kvælstofnormer i forhold til det driftsøkonomiske optimum, end den beregnede normreduktion, der blev fastsat pr. 1. august 2015, som denne er beskrevet ovenfor under afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger. Det er hensigten, at der med hjemmel i foreslåede bestemmelse vil kunne ske en udfasning af de reducerede kvælstofnormer i forhold til det økonomiske optimum. Det er en forudsætning for udfasning af kvælstofnormerne inden for rammerne af bemyndigelsen, at miljø, natur, overfladevand og grundvand ikke forringes ved tilførslen af den ekstra mængde kvælstof. Det er hensigten, at en udfasning af kvælstofnormerne inden for rammerne af den foreslåede bemyndigelse som hidtil sker på grundlag af en politisk aftale om den fremtidige natur- og miljøindsats på landbrugsområdet, og det skal i forbindelse med anvendelse af bemyndigelsen sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige forpligtelser på natur- og miljøområdet, herunder vandrammedirektivet, nitratdirektivet, habitatdirektivet, havstrategidirektivet, grundvandsdirektivet og drikkevandsdirektivet. Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i landet på baggrund af forskel i udbytteniveauer, således at der kan fastsættes forskellige normer i forskellige regioner i landet med henblik på at kunne tage hensyn til proteinværdi i forbindelse med normfastsættelsen i specifikke områder, hvor dette havde særlig betydning ved fastlæggelsen af det driftsøkonomiske optimum, har ikke været udnyttet, og foreslås derfor ikke videreført. Sideløbende med udfasningen af reducerede kvælstofnormer udarbejder regeringen en handlingsplan for, hvornår og hvordan en ny målrettet regulering kan gennemføres. Til 2 Det foreslås, at ændringen af gødskningsloven træder i kraft hurtigst muligt, hvilket vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
15 15/16 Sideløbende med udfasningen af reducerede kvælstofnormer udarbejder regeringen en handlingsplan for, hvornår og hvordan en ny målrettet regulering kan gennemføres. I handlingsplanen vil der endvidere indgå principper for, hvordan gødningsnormerne kan fastsættes, så den samlede årlige udvaskning ikke stiger i forhold til niveauet umiddelbart efter udfasningen af normreduktionen. Der vil blive udarbejdet forslag til den konkrete gennemførelse af handlingsplanen for målrettet regulering. Siden 1998 er der årligt udstedt en bekendtgørelse, der regulerer jordbrugets anvendelse af gødning i den pågældende planperiode, som fastsat i lovens 4 (1. august til 31. juli). De fastsatte kvælstofnormer er, som det fremgår af afsnit 2, løbende blevet strammet som led i den danske miljøindsats. NAER modtager årligt ca gødningsregnskaber, som indberettes senest den 31. marts i det kalenderår, der følger efter planperiodens udløb. Når fristen for indberetning af gødningsregnskaber udløber, påbegyndes sagsbehandlingsproceduren med udsendelse af rykkerskrivelser til jordbrugsvirksomheder omfattet af loven, som ikke har indberettet deres gødningsregnskab, klargøring af data i kontrolsystemet og risikoudvælgelsen til kontrol. Kontrollen består af forskellige indsatser. Den fysiske kontrol starter op i april måned. Eventuelle sager om overtrædelser politianmeldes løbende i takt med gennemførslen af kontrollen. Dette betyder eksempelvis, at den igangværende kontrol og sagsbehandling af gødningsregnskaber vedrører planperioden 2013/2014. Det er Miljø- og Fødevareministeriets umiddelbare vurdering, at håndhævelsen af overtrædelser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (overgødskning) i tidligere planperioder, i lighed med forholdene i den af Vestre Landsrets afsagte dom U V, ikke bliver påvirket af ændringen af reglerne. Dette støttes af, at den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved den gradviseudfasning af reduktionen af kvælstofnormerne forudsætter, at det på et fagligt grundlag vurderes, at miljø, natur, overfladevand og grundvand ikke forringes ved tilførsel af den forøgende mængde kvælstof. Der er med andre ord ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets strafværdighed. Som følge af ovenstående, vil NaturErhvervstyrelsen også efter lovforslagets fremsættelse og vedtagelse kontrollere og anmelde overtrædelser af reglerne på det grundlag, der var gældende i den pågældende planperiode. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt det er den "nye" eller den gamle lov, der skal finde anvendelse ved pådømmelsen af de konkrete sager, henhører under domstolene. Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget
16 16/16 1 I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, som ændret ved lov nr. 576 af 4. maj 2015, foretages følgende ændringer: Stk Stk. 3. Ministeren fastsætter afgrødernes kvælstofnormer og kan fastsætte forskellige normer for forskellige regioner i landet. Stk , stk. 3, affattes således:»stk. 3. Ministeren fastsætter afgrødernes kvælstofnormer.«2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslag nr. L 68 Folketinget
Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner
1/10 Høringsudkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereBrush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016
1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. juni 2019
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. juni 2019 Sag 190/2018 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Uffe Baller, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 30. november
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)
Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) 1 I lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi, som ændret ved 24 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereD O M. Retten i Randers har den 30. november 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr /2015).
D O M afsagt den 18. april 2018 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Kristina Skovbo Hauerslev (kst.) i ankesag V.L. S 2467 15 Anklagemyndigheden mod
Læs mereD O M. afsagt den 21. december 2017 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Vogter og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag
D O M afsagt den 21. december 2017 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Vogter og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag V.L. S 0278 17 Anklagemyndigheden mod T født den 1970 (advokat
Læs mere747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.
747-S022507-116 HSC/hel/kmp 30.09.2015 Normansvej 1 8920 Randers NV Tel. +45 7015 1000 Fax. + 45 7221 1781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 140 ansatte, heraf 55 jurister Advokatpartnerselskab
Læs mereIndsatserne er endvidere i juridisk forstand, i forhold til habitatdirektivet, "kompenserende" og ikke "afværgende".
Dato: 16. februar 2016 Skrevet af: Bo Håkansson boh@dn.dk DNs kommentarer til "Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer" i relation til marine natura 2000 områder og habitatdirektivets
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereMiljøvurdering af gødskningsloven (SMV)
logo logo Landbrug og miljø J.nr. 2015-9847 Ref. Ida Agnete Balslev 22-12-2015 iljøvurdering af gødskningsloven (SV) Opgave: til beslutning Frist: 22-12-2015 Godkendes af: Godkendt dato: Bemærkninger:
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 11. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 356 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslag nr. L 145 Folketinget
Lovforslag nr. L 145 Folketinget 2016-17 Fremsat den 23. februar 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2017-18 Fremsat den 15. november 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Underretning om forhold
Læs mereEU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker
EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereOverimplementering i DK - sammenligning med andre lande?
Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Helle Tegner Anker KU/Science Natur & Miljø 2014 Oversigt Overimplementering som begreb Hvad er overimplementering? Det EU-retlige perspektiv Forskellige
Læs mereDet er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om randzoner
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2015-16 Fremsat den 12. november 2015 af miljø- og fødevareministeren Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner 1 Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894
Læs mere2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til.
2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., j.nr. BLS-300-00022 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag til Lov
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereRandzoner og vandplaner
1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet)
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereNotat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING
J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj
Læs mereIndhold Miljørapport for Forslag til plan for ændrede gødskningsnormer(gødskningsbekendtgørelsen...2
Indhold 1. Miljørapport for Forslag til plan for ændrede gødskningsnormer(gødskningsbekendtgørelsen...2 1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante planer...2 1.2 Nuværende natur- og miljø ilstand
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereHøring af 6 bekendtgørelser vedr. ny husdyrregulering
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste Erhverv J.nr. MST-1240-00710 Ref. AMADS Den 4. maj 2017 Høring af 6 bekendtgørelser vedr. ny husdyrregulering Miljøstyrelsen sender hermed udkast til en række
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereJuridisk vurdering af en ændring af gødskningsnormerne
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 17-03-2016 - Tilrettet udg. af sammenfattende redegørelse) MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt Juridisk vurdering af en ændring af gødskningsnormerne Regeringen
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000002 Den 3. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.6.2013 COM(2013) 418 final 2013/0192 (COD) C7-0176/13 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af visse direktiver vedrørende miljø, landbrug,
Læs mereMiljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer
Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer December 2015 Indhold 1. Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer... 3 1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereLov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)
LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499
Læs mereVedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december Forslag. til. (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)
Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereLov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)
LOV nr 1730 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 171/30 4.7.2017 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1181 af 2. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt J.nr. SN 2001-401-1373 Den 25. august 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 stillet af Folketingets
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mere7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 716 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 716 Offentligt NOTAT September 2015 EU-notat 1. Direktivforpligtelser og mulige sanktioner Både vandrammedirektivet (VRD) og nitratdirektivet
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
4.7.2017 L 171/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1180 af 24. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 213 Offentligt NaturErhvervstyrelsen Jura 18. januar 2017 Sagsnr.: 16-0112-000002 (Sag) Sagsbeh. (kode) Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov
Læs mereForslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis
Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat
Læs mereNabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016
Nabotjek af kvælstofog fosforregulering Plantekongres Den 21. januar 2016 Analysens elementer Beskrivelse af EU-direktiver Sammenligning af landbrugssektoren og miljøforhold Sammenligning af kvælstof-
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereLovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsleverandører, plantedækkekrav, tilskudsordninger og gødningsregnskabet.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 L 147 Bilag 8 Offentligt 25. februar 2019 j.nr. 18-0162-000023 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at L 147 - forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslag nr. L 148 Folketinget
Lovforslag nr. L 148 Folketinget 2012-13 Fremsat den 7. februar 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mere