AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER

Transkript

1 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER LONE KØRNØV IDA, 31. OKTOBER 2016

2 Baggrund Kort om forskningsprojektet bag Fra undgåelse af negativ naturpåvirkning til kompensation Resultater om brugen af erstatningsnatur i VVM Resultater set gennem NBL og NMKN afgørelser Refleksioner og spørgsmål

3

4 Forskningsprojektet Formål: at øge potentialet af miljøvurdering (VVM) til at forbedre beskyttelsen af den danske natur, når der placeres store infrastrukturanlæg i det åbne land - Finansieret af 15. Juni Fonden og DCEA, Aalborg Universitet - Februar 2014 april Bemandet med Per Christensen, Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen fra DCEA - Publikationer:

5 Ser miljøvurdering som centralt redskab for naturindsatsen og forebyggelse af negative konsekvenser Direkte og indirekte Tab/ødelæggelse af habitater (fx Rydning af vegetation) Ændringer i forhold på berørte arealer (fx Fjernelse eller komprimering af jord) Uheld og drab (fx. Gennem kollisioner) Habitatfragmentering (fx Barriereeffekt af veje) Drab (som følge af bedre/ændret adgang) Reduktion i populationer (pga. reduceret habitat; størrelse og kvalitet) Øget konkurrence (pga. reducerede ressourcer) Habitatændring og ændring i artssammensætning (som følge af fragmentering) Habitatisolering Kumulative Habitater tages bid for bid (e.g. Flere tab og fragmenteringer i et område) Reduceret habitat diversitet (e.g. Associeret med reduceret biodiversitet som følge af andre projekter og planer) Arter påvirkes af flere typer af påvirkninger (e.g. Reduceret areal kombineret med forskellige fysiske forstyrrelser) Irreversible tab af biodiversitet (gennem ødelæggelse af unikke populationer)

6 Undersøgelsens omfang og fokus Infrastrukturprojekter: Veje, baner, broer, tunneller, kanaler, vandledninger, gasog olieledninger og kabler Metoder: Dokumentanalyse, workshop, case-studier Hvilke afbødende foranstaltninger er foreslået? Hvordan er de udformet? Hvad skal de afbøde? Er de afbødende foranstaltninger implementeret? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan er de afbødende foranstaltninger tænkt sammen med øvrig naturbeskyttelse? Er der fastlagt overvågning? Hvad skal overvåges og hvordan? Hvem skal overvåge?

7 Afbødning/afværge og erstatningsnatur Eksempel: At flytte vejens tracé Eksempel: Faunapassager Designe og pleje vejkanter for firben Anlægge erstatningsnatur Eksempel: Genopretning af naturområder efter anlægsarbejde

8 Resultater

9 Fordeling af afbødning ift. hierarkiet Undgå Minimere Reparere Kompensere Forstærke

10 Hvad afbødes og hvordan? Hele perioden fra : Mest fokus på minimering af påvirkninger på natur Arter vs naturtyper: Siden 2000: Mere fokus på arter (fx padder, flagermus, rådyr og rådyr) Før 2000: Mere fokus på naturtyper (fx vandløb/åer, skove, moser, vådområder og vandhuller) Andet Naturpleje Rehabilitering af natur Anlæg af erstatningsnatur Krav til anlægsarbejdet Anlæg af passager Alternativt design/teknologi Alternativ placering/tracé

11 Øget brug af kompensation som afbødning Kompensation er den næstmest almindelige form for afbødning Erstatningsnatur er den tredje mest benyttede konkrete afbødning

12 Erstatningsnatur Drejer sig mest om erstatningsvandhuller, erstatningsskov og erstatning af andre naturtyper Ofte udgangspunkt i 3 områder, som erstattes eller udveksles med hinanden Fx eng erstattes af ny eng et andet sted Fx eng erstattes af tilsvarende areal overdrev

13 Brugen af erstatningsnatur Set gennem Naturbeskyttelsesloven og NMKNs afgørelser

14 Sker på trods af forbehold i lov- og vejledningsmateriale: - Kun lovligt at ændre aktivitet på en række beskyttede naturtyper, hvis tilstand på et område ikke ændres (NBL, 3) - Muligt at ændre tilstand ved dispensation (NBL, 65, stk. 3) - Nævnes ikke som en mulighed i loven at udveksle - Understregning af at der bør udvises tilbagehold med brugen af erstatningsnatur (kommentarer til Forslag til NBL, 1990 og Vejledning, 2009)

15 NMKN eksempel: Naturforbedrende sigte Sag fra 2005: dispensation fra 3 til at genskabe en oprindelig sø, som under ansøgningstidspunktet var blevet til et fattigkær under 3 Vægt på at brugen af erstatningsnatur i form af udveksling af beskyttede naturtyper skal have en naturforbedrende effekt NMKN: der skal foreligge særlige omstændigheder for at give dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne Vægt på at det kan siges at have en naturforbedrende funktion (NKN, 2005)

16 NMKN eksempel: Lovliggørelse En række sager i 2012 omkring dispensationer efter NBL 3 for at lovliggøre brug af tidligere 3 områder til landbrug NMKN: Muligt at lovliggøre ved at stille vilkår om erstatningsnatur, men betinget af at reetablering kan ske: uden uforholdsmæssige omkostninger, indenfor rimelig tidshorisont og fordi der er særlige forhold der taler for dispensation Etablering af erstatningsbiotop almindeligvis ikke udgør et forhold, som i sig selv kan føre til, at der meddeles dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens 3, da det ud fra en naturmæssig synsvinkel normalt vil være at foretrække, at det oprindelige naturområde bibeholdes. Der kan være behov for at stille vilkår om etablering af erstatningsbiotop i tilfælde, hvor der er foretaget en lovovertrædelse, og man afstår fra at stille krav om en egentlig retablering af den pågældende biotop, navnlig når det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter eller besvær at forlange den oprindelige biotop reetableret. Det forudsættes således, at der specielt i forbindelse med lovliggørelsessager kan stilles vilkår af den ovennævnte karakter. (Natur- og Miljøklagenævnet, 2012)

17 NMKN eksempel: Fremadrettet dispensation Første sag i 2009 støder vi på brug af erstatningsnatur ift. fremadrettet dispensation (den form vi ser i VVM praksis) Tilladelse til at nedlægge en mose og et vandhul og etablere erstatningsbiotop for en virksomheds udvidelse NMKN: Restriktiv brug af erstatningsnatur som virkemiddel ift. dispensation (særlige forhold!) etablering af en erstatningsbiotop kan ikke i sig selv føre til, at der gives en dispensation, som der i øvrigt ikke er grundlag for. Dette må efter flertallets opfattelse også gælde, selvom erstatningsbiotopen på sigt forventes at have bedre naturkvalitet. (Naturklagenævnet, 2009)

18 Andet kompensationsbegreb i Habitatdirektivet I Habitatdirektivets artikel 6 skelnes mellem Afhjælpende foranstaltninger minimere eller ophæve de negative virkninger, jf. Vejledning Kompensationsforanstaltninger Kun tages i betragtning når andre forholdsregler (fx afhjælpning) ikke er tilstrækkelige Sekventiel beslutningstagen Først når alternativer er taget i betragtning er det betimeligt at vurdere om projektet kan gennemføres under forudsætning af kompensation

19 Refleksioner og spørgsmål Erstatningsnatur ser ud til at blive anvendt i VVM på linje med fx at undgå eller minimere en påvirkning på natur I Habitatdirektivet mere tydligt karakter som sidste udvej Potentiale i at forbedre VVM ved at blive inspireret af Habitatdirektivets mere stringente måde inspirere arbejdet? (vejledningsmateriale?) Erstatningsnatur anvendes i stigende grad faldgruber? Er det ønskværdigt for vores naturudvikling? Skal det forankres mere tydeligt i lovgivning? Hvor går grænserne? - hvornår er det acceptabelt at bytte en naturtype for en anden? & hvornår er der tale om naturforbedring og hvordan opgør vi det? Er der noget natur, som ikke tåler erstatning? Potentialer? Sammentænke brugen af erstatningsnatur med eksisterende naturområder og dermed skabe mere sammenhængende natur?

20 Spørgsmål og diskussion

21 Fordeling af foranstaltninger Andet Naturpleje Rehabilitering af natur Anlæg af erstatningsnatur Krav til anlægsarbejdet Anlæg af passager Alternativt design/teknologi Alternativ placering/tracé