Marts 2014 Rapport. Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

Transkript

1 Marts 2014 Rapport Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 4 Områdets udgifts- og serviceniveau 4 Sagsbehandling og visitationspraksis 5 Samarbejde og snitflader 6 1. Indledning Baggrund og formål Analysens fokus Analysens datagrundlag Læsevejledning Benchmarkanalyse af udgifts- og aktivitetsniveauet på handicap- og psykiatriområdet Benchmarkanalyse Udgiftsniveau Enhedsomkostninger og serviceadgang Sociale profiler Anvendelsen af 85-bostøtte og -botilbud samt STU Botilbudsområdet i Frederikssund Kommune bostøtte i eget hjem jf. lov om social service Anbefalinger på 85-området Midlertidige botilbud efter Anbefalinger på 107-området Længerevarende botilbud efter Anbefalinger til 108-tilbud bostøtte i botilbud Anbefalinger på 85-støtte i botilbudslignende tilbud Tværgående vurdering af anvendelsen af botilbud Særligt tilrettelagt ungdoms-uddannelse Konklusioner og anbefalinger Sagsbehandling på voksenområdet Myndighedsfunktionen i Frederikssund Kommune Sagsgennemgang Sagsoplysning Den faglige vurdering Afgørelse og begrundelse 51

3 Mål og handleplan Opfølgning Konklusioner og anbefalinger sagsbehandling Samarbejde og snitflader Myndighed og udfører Overgang fra ung til voksen Anbefalinger 60

4 Sammenfatning Analysen viser, at Frederikssund Kommune har et relativt velfungerende handicap- og psykiatriområde, men at et højt serviceniveau betyder, at kommunen har relativt høje udgifter på området. De fremadrettede indsatser bør have fokus på serviceniveau, fagligt styringsgrundlag og et styrket samarbejde mellem myndighed og udfører samt mellem voksenområdet og udsatte børn- og ungeområdet. Deloitte har gennemført en analyse af kommunens handicap- og psykiatriområde med henblik på at styrke grundlaget for udvikling af Frederikssund Kommunes strategi og indsatser på området. I det følgende sammenfattes analysens resultater og primære anbefalinger. Analysen er gennemført i perioden fra november 2013 til februar 2014 og har omfattet området for voksne borgere med handicap, sindslidelse, misbrug og/eller sociale problemer (herefter benævnt voksne med særlige behov). Analysen har haft et særligt fokus på følgende forhold: Områdets udgifts- og serviceniveau Myndighedsområdets visitationspraksis Samarbejdsstrukturerne mellem myndighed/udfører og snitfladen til Familieafdelingen. I forhold til ovenstående elementer har vi oplistet en række anbefalinger, vi vurderer, kan styrke områdets fremadrettede faglige og økonomiske grundlag. Områdets udgifts- og serviceniveau Analysen viser, at Frederikssund Kommune i forhold til en række sammenlignelige kommuner og i forhold til kommunens sociale vilkår har relativt høje udgifter på handicap- og psykiatriområdet, og at kommunen anvender en relativt stor andel af det samlede budget til borgere i botilbud, og at dette primært skyldes en relativt høj serviceadgang. På den baggrund er der gennemført en nærmere analyse af udgifts- og aktivitetsudviklingen indenfor 85-, 107-, 108- samt 85-bostøtte i botilbud efter almenboligloven. Analysen viser, at Frederikssund Kommune anvender cirka 115 mio. kr. til borgere placeret i andre kommuner i 107- og 108- tilbud, og at en stor del af disse er relativt gamle sager, herunder er en stor 4 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

5 del af sagerne fra før kommunesammenlægningen. Analysen indikerer således, at det nuværende udgiftsniveau i nogen grad skal henføres til serviceniveauet i de tidligere kommuner og til valgt serviceniveau og takst i udenbys tilbud. Deloitte har på baggrund af analysen peget på følgende anbefalinger: At kommunen i forlængelse af VUM-implementering udreder alle borgere med henblik på at koble valg af indsats og takstniveauer, da dette vil synliggøre sammenhængen mellem borgerens behov, den bevilligede indsats og kommunens serviceniveau. At Frederikssund Kommune forholder sig til 107- og 108-området i forhold til hjemtag af pladser eller etablering af nye tiltag, og at kommunen herunder tager kontakt til anvendte tilbud i andre kommuner med henblik på at vurdere, om indsats og takst modsvarer borgerens nuværende behov og Frederikssund Kommunes serviceniveau. At der formuleres en ny strategi i forhold til blandt andet de unge udviklingshæmmede, herunder i forhold til hvilket tilbud borgeren skal modtage, når denne bliver ældre, hvor målgruppen i dag typisk fastholdes i det samme 107 tilbud. At der i forhold til fx misbrugere eller andre sårbare med 85-bostøtte i eget hjem etableres en døgnvagt, som kan forebygge, at de får behov for et botilbud, og at der på dette område fortsat arbejdes videre med at udvide tilbudspaletten i forhold til fx inddragelse af frivillige tilbud, eller gennem gruppetilrettelagte 85-forløb for de mindst sårbare. Sagsbehandling og visitationspraksis Analysen, herunder Deloittes sagsgennemgang, viser, at Frederikssund Kommunes myndighedsområde udøver en sagsbehandling, der på mange områder er fyldestgørende og sikrer en såvel saglig som faglig myndighedsudøvelse med borgeren i centrum. Gennemgangen peger dog også på muligheder for at styrke sagsbehandlingen gennem systematik, direkte involvering af borgerperspektivet og øget fokus på opstilling af mål for indsatsen samt en mere systematisk opfølgning. Deloitte har på baggrund af analysen peget på følgende anbefalinger: At der i forhold til udredningen af borgere arbejdes med at sikre en mere fælles og systematisk tilgang til sagsoplysningen, og at der sikres et øget fokus på at inddrage og tydeliggøre borgerens egne perspektiver og afdække såvel problemer som ressourcer. At der sættes fokus på begrundelserne i afgørelserne, og herunder hvad der ligger til grund for afgørelsen i de enkelte sager. 5 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

6 At det som minimum dokumenteres, om borgeren er tilbudt en handleplan, men endnu bedre, at der som udgangspunkt altid udarbejdes handleplaner i sagerne, medmindre borgeren ikke ønsker det. At myndigheden i højere grad arbejder med opstilling og opfølgning på operationaliserbare og individuelle mål, og at der anvendes en fast systematik i opfølgningen, der sikrer opfølgning på både mål, behov og indsats. Det er Deloittes vurdering, at Frederikssund Kommune gennem implementering af Voksenudredningsmetoden (VUM) og de tilhørende redskaber i vidt omfang får det faglige og redskabsmæssige grundlag for at kunne realisere ovenstående anbefalinger. Den manglende anvendelse af et relativt enkelt redskab som Gradueringsmodellen i Frederikssund Kommune viser dog også, at en succesfuld implementering af VUM vil kræve en væsentlig indsats og et stort fokus fra såvel ledelse som medarbejdere. Det er i den sammenhæng Deloittes erfaring med implementering af VUM, at en hyppig opfølgning er helt central, indtil metoden er fuldt forankret i den daglige praksis. Samarbejde og snitflader Gennem de forskellige delanalyser og gennemførte interview har Deloitte fået indsigt i samarbejdet mellem Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen og mellem voksenområdet og børn og ungeområdet. Det er Deloittes indtryk, at Frederikssund Kommune generelt oplever en række af de samme snitfladeproblemstillinger, som mange andre kommuner, og der på baggrund heri kan peges på følgende anbefalinger: Frederikssund Kommune bør etablere et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen, herunder særligt i forhold til Dag- og døgnafdelingens tilrettelæggelse af 85-støtte i eget hjem. En tæt faglig dialog mellem de to enheder er således afgørende for sammenhængen i de enkelte sagsforløb og forudsætningen for, at egentlige fælles faglige og styringsmæssige tiltag får gennemslagskraft ud i den samlede organisation. I den sammenhæng er implementering af VUM i organisationen en oplagt anledning til at etablere en fælles faglig begrebsramme og kultur i organisationen. Frederikssund Kommune bør tilrettelægge en systematisk arbejdsproces omkring overgangssagerne, allerede fra den unge fylder fx 16 år. Arbejdsprocessen skal konkret beskrive, hvordan dialogen skal foregå, hvem der skal inddrages, og hvornår det skal ske. Arbejdsprocessen skal beskrives i tæt samarbejde mellem Familieafdelingen, Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen samt Jobcenter. Det kan desuden overvejes, om der kan være fordele ved mere vidtgående ændringer i den nuværende organisering, herunder om myndigheden skal 6 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

7 samles på tværs af unge- og voksenområdet, som det ses i en række af Frederikssund Kommunes nabokommuner. 7 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

8 1. Indledning I denne rapport præsenteres Deloittes analyse af handicapog psykiatriområdet i Frederikssund Kommune. Indledningsvis præsenteres analysens baggrund, fokus og gennemførelse samt en skitsering af analysens opbygning Baggrund og formål Handicap- og psykiatriområdet er i Frederikssund Kommune som i mange øvrige kommuner præget af stigende efterspørgsel på ydelser samtidig med krav om besparelser og effektiviseringer. For bedst muligt at håndtere fremtidens udfordringer er der fokus på udvikling af opgaveløsningen gennem blandt andet digitalisering, nye metoder til udredning af borgere, øget fokus på rehabilitering og recovery, en større inddragelse af borgerens ressourcer og netværk, inddragelse af frivilligområdet samt mere koordinerede og flere tværgående indsatser mv. Samtidig har Frederikssund Kommune i lighed med øvrige kommuner fokus på de økonomiske og styringsmæssige muligheder ved i højere grad at servicere borgerne i egne tilbud fremfor køb af indsatser i andre kommuner. Ovenstående elementer skal være en naturlig del af den langsigtede faglige og økonomiske strategiplan, som Frederikssund Kommune i 2014 skal opstille for handicap- og psykiatriområdet. Deloitte har på denne baggrund gennemført en analyse af kommunens handicap- og psykiatriområde for at styrke kommunens afsæt for formulering af en fremtidig strategi på området, herunder har vi oplistet en række anbefalinger, vi vurderer, kan styrke områdets fremadrettede faglige og økonomiske grundlag Analysens fokus Analysen omfatter området for voksne borgere med handicap, sindslidelse, misbrug og/eller sociale problemer (herefter benævnt voksne med særlige behov). Analysen har haft et særligt fokus på følgende forhold: Kortlægning af områdets udgifter og aktiviteter Myndighedsområdets visitationspraksis 8 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

9 Samarbejdsstrukturerne mellem myndighed/udfører og snitfladen til Familieafdelingen. Analysen er med afsæt i ovenstående gennemført i perioden fra november 2013 til februar Analysen omfatter følgende tre dele, der også udgør strukturen i nærværende rapport: Del 1: Aktuelle udgifter og aktivitetsniveauer er kortlagt med afsæt i en databaseret analyse. Herunder er der gennemført en dybdegående kortlægning af Frederikssund Kommunes aktivitets- og udgiftsniveau på en række udvalgte paragraffer. Analysen er suppleret med en benchmarkanalyse, der anskueliggør kommunens omkostnings- og serviceniveau i forhold til en række sammenlignelige kommuner. Der er herudover foretaget screening af 79 borgeres funktionsniveau, som sættes i relation til udgiftsniveauer. Del 2: Myndighedsområdets sagsbehandling er belyst ved en gennemgang af 49 udvalgte sager med fokus på kommunens visitationspraksis, herunder på over- og underbelysning i sagerne. Del 3: Samarbejde og snitflader er belyst med fokus på myndighedens samarbejder med udførerområdet samt voksenområdets samarbejde med familieområdet. Nærværende rapport indeholder løbende opstilling af anbefalinger til en ny strategi på handicap- og psykiatriområdet og udvikling af kommunens faglige og økonomiske styring Analysens datagrundlag Analysen bygger på et bredt datagrundlag, herunder indsamling af lokale og nationale data, interview, fokusgrupper, workshops og gennemgang af umiddelbart tilgængeligt materiale. Benchmarkanalysen tager primært afsæt i data indhentet fra nationale datakilder som fx Danmarks Statistik, men inddrager også data fra analyser, som Deloitte tidligere har gennemført på området. Den mere dybdegående gennemgang af Frederikssund Kommunes udgifter og aktiviteter tager afsæt i datamateriale tilvejebragt af Frederikssund Kommune, herunder referater fra visitationsmøderne fra de seneste tre år. Det samme gør sig gældende i forhold til de 79 sager, der er screenet af kommunen efter VUM og de 49 sager, der er gennemgået af Deloitte for at vurdere kvaliteten i sagsbehandlingen. I boks 1 ses en opgørelse over anvendte datakilder: Boks 1: Datakilder Frederikssund Kommune Danmarks Statistik KL s benchmarkingværktøj UNI C. 9 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

10 Screeninger af funktionsniveauer I den gennemførte screening af 79 sager har sagsbehandlerne foretaget en funktionsevnevurdering ud fra en 0-4-skala på 10 temaer og har på den baggrund foretaget en vurdering af borgerens samlede behov. 1 I nedenstående boks fremgår de screenede sager fordelt på paragraffer, hvor borgerne er screenet efter VUM. En del af borgerne modtager mere end én foranstaltning, men den enkelte borger indgår kun i opgørelsen i forhold til den mest indgribende indsats. Boks 2: Screenede sager fordelt på paragraffer Paragraf Antal sager 85-bostøtte i eget hjem bostøtte i botilbud 18 I alt 79 Gennemgangen og vurderingen af borgernes funktionsevne er gennemført af Voksenafdelingens rådgivere. Der er i forhold til 85-sager sket efterfølgende inddragelse af udførerområdet med henblik på kvalitetssikring. Deloitte har stillet et digitalt registreringsværktøj til rådighed for rådgiverne, så vurderingerne er blevet samlet i én fælles database. Deloitte har gennem analysen haft et tæt samarbejde med chefer, ledere og medarbejdere fra Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen i Frederikssund Kommune. Den tætte dialog har fx gjort det muligt at sikre datavalidering undervejs og sikre en fælles tilgang til de gennemførte processer Læsevejledning Foruden denne indledning er rapporten inddelt i fire kapitler, der beskrives i korte træk nedenfor, samt efterfølgende bilag. 1 Denne vurdering foretages på en skala fra A til E, hvor A er udtryk for intet problem, mens E er udtryk for et fuldstændigt problem. Den samlede vurdering er ikke et gennemsnit af den funktionsniveauvurdering, der er foretaget for hvert tema på en 0-4-skala, hvor 0 er udtryk for intet problem, og 4 er udtryk for et fuldstændigt problem. Det skyldes, at der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige temaer vægter i de konkrete sager. Derudover er kombinationen af problemer og deres kompleksitet afgørende for den samlede vurdering. Den samlede vurdering er den faglige vurdering af, hvordan borgerens funktionsevne i forhold til de enkelte temaer spiller sammen og udtrykker sig i et samlet behov hos borgeren. 10 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

11 Kapitel 2 indeholder en analyse af udgifts- og aktivitetsniveauet i Frederikssund Kommune gennem en benchmarkanalyse. Kapitel 3 ser nærmere på anvendelsen af 85-bostøtte og botilbud samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse STU. Kapitel 4 belyser sagsbehandlingen gennem en sagsgennemgang af 49 sager. Kapitel 5 fokuserer på samarbejde og snitflader på tværs af myndighed og leverandører samt snitfladen mellem Voksen- og Familieafdelingen. Bilag 1 indeholder en beskrivelse af det datagrundlag, der indgår i den sociale profil, der beskrives for Frederikssund Kommune og en række sammenlignelige kommuner. 11 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

12 2. Benchmarkanalyse af udgifts- og aktivitetsniveauet på handicap- og psykiatriområdet Benchmarkanalysen viser, at Frederikssund Kommune i forhold til sammenligningsgrundlaget og kommunens sociale vilkår har relativt høje udgifter på handicap- og psykiatriområdet, og at kommunen anvender en relativt stor andel af det samlede budget til borgere i botilbud på grund af en relativt høj serviceadgang. Benchmarkanalysen har på et overordnet niveau til formål at afdække kommunens udgifts- og aktivitetsniveau som grundlag for identifikation af relevante fokusområder. Analysen udgør grundlaget for at vurdere de overordnede økonomiske potentialer på området, herunder mere langsigtede potentialer ved at justere indsatsen og strategien på voksenområdet. Analysen suppleres i det efterfølgende kapitel 3 med en mere dybdegående analyse af udvalgte paragrafområder Benchmarkanalyse I nedenstående afsnit sammenholdes udgifts- og aktivitetsniveauet i Frederikssund Kommune med en række øvrige kommuner. Frederikssund Kommune sammenlignes dels med Helsingør og Køge Kommune, da de jf. KL s værktøj til kommunebenchmark er de to mest sammenlignelige kommuner ud fra en række overordnede rammebetingelser. Analysen indeholder desuden en sammenligning med en række anonymiserede kommuner, som Deloitte tidligere har analyseret, og hvor det derfor er muligt at gennemføre en mere detaljeret analyse. Kommunerne er i forhold til størrelse og generelle rammevilkår sammenlignelige med Frederikssund Kommune. Benchmarkanalysen af udgifts- og serviceniveau perspektiveres med en analyse af kommunens sociale profil, der giver mulighed for at sammenligne Frederikssund Kommunes sociale vilkår med øvrige kommuner ved anvendelse af en række konkrete socioøkonomiske indikatorer. 12 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

13 Udgiftsniveau Med afsæt i data fra Danmarks Statistik præsenteres i nedenstående tabel en benchmark af udviklingen i de samlede nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov per indbygger over 17 år sammenholdt med udviklingen i Køge og Helsingør Kommune, i Region Hovedstaden og på landsplan. Tabel 1: Benchmarking af de samlede nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov per borger over 17 år (kr.) Udgiftsvækst fra 2008 til 2012 (%) Frederikssund ,08 Helsingør ,44 Køge ,70 Region Hovedstaden ,68 Hele landet ,70 Kilde: Danmarks Statistik Note: Beregningerne af de samlede nettodriftsudgifter er beregnet ud fra følgende funktioner i den kommunale kontoplan Rådgivning og rådgivningsinstitutioner, Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer, Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, Behandling af stofmisbrugere, Botilbud til længerevarende ophold, Botilbud til midlertidigt ophold, Kontaktperson- og ledsagerordninger, Beskyttet beskæftigelse og Aktivitets- og samværstilbud. Frederikssund Kommunes udgiftsniveau til voksne med særlige behov per borger over 17 år udgør i kr. Dette er 5,4 procent højere end regionsgennemsnittet og 21,7 procent højere end landsgennemsnittet. Helsingør Kommune har et højere udgiftsniveau (5.408 kr.), mens Køge Kommune har et markant lavere niveau (4.341 kr.). I perioden har der været stigninger i nettodriftsudgifterne i de to sammenligningskommuner på henholdsvis 6,4 procent i Helsingør og 17,7 procent i Køge Kommune. I Frederikssund Kommune har der omvendt været en reduktion på cirka 2 procent, hvilket svarer til udviklingen på landsplan, mens der i Region Hovedstaden har været et fald i udgifterne på knap 8 procent. Frederikssund Kommunes udgifter er således i dag på niveau med regionen og gennemsnittet i sammenligningskommunerne som følge af en periode med reduktion i udgifterne. Det bemærkes dog, at kommunen i 2012 igen havde øgede udgifter, hvilket sammenholdt med forventningerne til regnskab 2013, der peger på en udgiftsstigning for de omkostningstunge 107- og 108-områder, indikerer, at der er et udgiftsmæssigt pres på området. 13 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

14 Samlede nettodriftsudgifter fordelt på ydelser I nedenstående tabel er nettodriftsudgifterne til voksne med særlige behov fordelt på typen af ydelse. Tabel 2: Benckmarking af nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov fordelt på ydelser per borger over 17 år, 2012 (kr.). Frederikssund Helsingør Køge Region Hovedstaden Hele landet Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede ( 141 i Sundhedsloven) Behandling af stofmisbrugere ( 101 samt 141 i Sundhedsloven) 119,7 158,8 88,5 84,1 70,2 130,5 203,4 159,4 290,1 197,3 Botilbud ( 107, 108, 109 og 110) , , , ,9 Kontaktperson- og ledsagerordninger ( 97,98 og 99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 58,3 224,8 47,2 124,4 99,2 541,5 385,1 136,4 217,6 240,9 405,9 637,1 506,0 597,3 532,3 Kilde: Danmarks Statistik Note: Opdelingen på de forskellige ydelser og indsatser følger funktionsopdelingen i den kommunale kontoplan, eksklusive fkt Se note til tabel 1 for uddybende herom. Kommunerne har generelt de højeste udgifter til 107- og 108-botilbud. For Frederikssund udgør udgiftsposten på de to områder knap 70 procent af de samlede udgifter, hvilket er på niveau med Køge Kommune (70,9 procent), men over det tilsvarende niveau i Helsingør Kommune (63,7 procent), i Region Hovedstaden (64,6 procent) og på landsplan (64,9 procent). Dette kan henføres til, at Frederikssund Kommune i forhold til sammenligningskommunerne generelt har høje nettodriftsudgifter for både midlertidige og længerevarende botilbud. Endvidere fremgår det, at Frederikssund Kommune har et relativt højt udgiftsniveau for rådgivning og rådgivningsinstitutioner og i forhold til beskyttet beskæftigelse, hvor udgifterne er cirka dobbelt så høje som gennemsnittet i sammenligningskommunerne og regionen, hvilket dog bør sammenholdes med relativt lave udgifter til aktivitets- og samværstilbud, hvilket betyder, at kommunen på tværs af 103- og 104-ydelser kun er en smule over gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. Det relativt høje udgiftsniveau i Frederikssund Kommune kan ikke umiddelbart forklares med, at kommunen er underlagt særligt vanskelige rammebetingelser sammenlignet med de andre kommuner, jf. nedenstående afsnit om de sociale profiler. 14 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

15 Enhedsomkostninger og serviceadgang Kommunens udgiftsniveau er alt andet lige bestemt af kommunens serviceadgang og kommunens serviceniveau, herunder enhedsomkostningerne til de leverede ydelser. I nedenstående afdækkes nærmere, i hvilken grad Frederikssund Kommunes udgiftsniveau kan henføres til høje enhedsomkostninger (opgjort som udgifter per helårsmodtager) eller en generel høj serviceadgang (opgjort som antal modtagere per indbyggere). I opgørelsen sammenlignes Frederikssund Kommune med en række kommuner, som Deloitte tidligere har indsamlet detaljerede oplysninger fra. Da data fra de tre kommuner blev indsamlet i anden sammenhæng, fremstår data herfra i anonymiseret form. Kommunerne er dog i forhold til størrelse og generelle rammevilkår sammenlignelige med Frederikssund Kommune. Opgørelsen er for alle fire kommuner baseret på den samme dataindsamlingsskabelon, og data er valideret med de enkelte kommuner for yderligere at sikre sammenlignelighed i datagrundlaget. Udgifter per helårsperson Nedenstående tabel viser en oversigt over udgifterne per helårsperson for en række udvalgte paragraffer. Tabel 3: Udgifter per helårsperson i 2012 (målt i kr pl) fordelt på kommuner og paragraffer. 85: Socialpædagogisk bistand inde ( 85-botilbud) Socialpædagogisk bistand ude ( 85 i eget hjem) 95: Tilskud til personlig og praktisk hjælp 96: Borgerstyret personlig assistance 103: Beskyttet beskæftigelse Frederikssund Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 303,0 677,3 142,1 633,9 41,69 53,88 81,57 147,21 168,5 701,0 na 918, ,7 998,2 107,3 887,7 136,8 145,8 76,9 117,8 104: Aktivitets- og samværstilbud 107: Midlertidige botilbud 108: Længerevarende botilbud 165,7 190,8 246,4 132,3 442,9 662,5 778,3 603,2 785,3 953,3 932,0 725,5 Note: Data fra kommune 1, 2 og 3 er fra 2011, men er prisfremskrevet til Som det fremgår, er der relativt stor spredning mellem kommunens enhedsomkostninger, hvilket skal henføres til forskelle i den gennemsnitlige støtte per modtager. Frederikssund har relativt lave enhedsomkostninger til 107- og 108-tilbud, hvilket indikerer, at borgerne gennemsnitligt modtager mindre omfattende støtte i Frederikssund Kommune. Omvendt har Frederiks- 15 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

16 sund Kommune relativt høje udgifter til 96-ydelser, hvilket tyder på relativt omfattende støtte til de enkelte modtagere i BPA-ordningen. Serviceadgang I tabellen nedenfor ses en oversigt over kommunernes serviceadgang i forhold til en række udvalgte paragraffer. Tabel 4: Serviceadgang (antal borgere, der modtager ydelse per tusinde borgere over 18 år) fordelt på kommuner og paragraffer (2012). 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA) Frederikssund Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 11,08 6,87 13,48 12,29 0,09 0,58 0,27 0,14 97: Ledsagerordning voksne 100: Dækning af nødvendige merudgifter 101 og 102: Behandlingstilbud 103: Beskyttet beskæftigelse 104: Aktivitets- og samværstilbud 107: Midlertidige botilbud 108: Længerevarende botilbud 0,49 1,96 0,70 1,14 1,34 5,09 2,55 na 3,24 0,47 0,21 5,56 3,65 1,74 1,32 2,93 2,05 4,28 3,26 2,08 2,66 2,15 1,47 0,74 2,78 3,52 1,22 2,24 Note: For kommune 1, 2 og 3 er opgørelsen for Serviceadgangen til 103, 104, 107 og 108 er opgjort på helårspersoner. Som det fremgår af tabel 4, er der betydelig forskel på serviceadgangen til de forskellige paragraffer på tværs af de fire kommuner. Frederikssund Kommune har den laveste serviceadgang til både 96 og 97, men ligger i den høje ende i forhold til behandlingstilbud efter 101 og 102. For 100 har Frederikssund Kommune en serviceadgang, der er markant lavere end sammenligningsgrundlaget. Frederikssund Kommune har i forhold til bostøtte til borgere i eget hjem efter 85 en serviceadgang på niveau med gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget, mens kommunen på 107- og 108-områderne har en relativt høj serviceadgang. Det kan således konkluderes, at Frederikssund Kommune på flere områder ligger højt i forhold til de samlede nettodriftsudgifter til borgere med særlige behov. Det kan blandt andet henføres til, at Frederikssund Kommune har et højt udgiftsniveau på de omkostningstunge 107- og 108-områder, men det skyldes også en relativt høj serviceadgang, hvilket kun delvis modsvares af lave udgifter per helårsmodtager. 16 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

17 Sociale profiler I nedenstående er Frederikssund Kommunes sociale profil sammenholdt med såvel Helsingør som Køge kommuner samt alle kommuner i Region Hovedstaden og hele landet. I tabellen er der for de enkelte indikatorer angivet med henholdsvis grøn eller rød, om den enkelte indikator viser gunstige eller mindre gunstige vilkår for Frederikssund Kommune. Tabel 5: Indikatorer for sociale profiler fordelt på udvalgte kommuner, Region Hovedstaden og hele landet. Andelen af voksne med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse Ungdomskriminalitet målt ift. strafferetlige afgørelser for årige Misbrug andelen af borgere i ambulant- eller døgnbehandling for stof- eller alkoholmisbrug Overførselsindkomster andelen af offentligt forsørgede Specialklasser andelen af børn og unge i specialklasser Tosprogede andelen af tosprogede børn og unge i folkeskolen Unge mødre under 22 år I forbindelse med en række nationale projekter på det sociale område har Deloitte udviklet en metode til at belyse og sammenligne kommuners sociale rammevilkår. Den sociale profil kan således bidrage til at forklare kommunens serviceadgang og serviceniveau, jf. ovenstående afsnit. Metoden er baseret på en række udvalgte indikatorer, som er uddybet i bilag 1, hvor der fremgår en nærmere beskrivelse af indholdet samt datakilden for hver indikator. Frederikssund Helsingør Køge Region Hovedstaden Hele landet 27,2 % 29,6 % 30,2 % 30,6 % 31,3 % 3,7 % 4,4 % 4,7 % 3,9 % 4,0 % 0,2 % 0,7 % 0,6 % 0,7 % 0,5 % 21,6 % 22,5 % 23,3 % 19,6 % 23,7 % 4,4 % 0,9 % 2,3 % 2,4 % 2,0 % 5,6 % 11,2 % 9,8 % 15,9 % 10,4 % 0,5 % 0,6 % 0,6 % 0,5 % 0,6 % Ungdomsuddannelser andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser per borger 89,1 % 88,5 % 87,8 % 87,5 % 88,4 % kr kr kr kr kr. Refusion vedr. særligt dyre enkeltsager på området for voksne med særlige behov 433 kr. 312,1 kr. 354,2 kr. 392 kr. 287 kr. Kilde: Danmarks Statistik Note: Opdelingen på de forskellige ydelser og indsatser følger funktionsopdelingen i den kommunale kontoplan. Se note til tabel 1 for uddybende herom. 17 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

18 Som det fremgår, er det kun i forhold til de to indikatorer vedrørende andel elever i specialklasser og refusion af særligt dyre enkeltsager, at Frederikssund Kommune fremstår med en mere udfordret social profil end sammenligningsgrundlaget. Kommunens sociale profil indikerer således ikke, at serviceadgangen naturligt bør være højere i Frederikssund Kommune i forhold til sammenligningskommunerne eller i landet som helhed. Men det bemærkes, at Frederikssund Kommunes høje andel af børn/unge i specialklasser på sigt kan være et opmærksomhedspunkt i forhold til områdets tilgang. 18 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

19 3. Anvendelsen af 85- bostøtte og -botilbud samt STU Frederikssund kommune kan med fordel sætte mere systematisk fokus på sammenhængen mellem borgernes støttebehov, anvendte tilbudstyper og takstniveauet I det følgende sættes fokus på aktivitets- og udgiftsudviklingen i forhold til de mest omkostningstunge indsatser på området, som derfor også er centrale i forhold til den fremtidige strategi på området, herunder: 85 i eget hjem, 85 i tilknytning til botilbud efter almenboligloven, 107 og 108. For at vurdere sammenhængen mellem den valgte indsats og behovet for støtte kombineres aktivitets- og udgiftsudviklingen med tal fra de screeninger af funktionsniveauer, som Frederikssund Kommune har gennemført i 79 sager efter VUM. 2 Kapitlet har afslutningsvis også en gennemgang af STU-området, som udgiftsmæssigt også er et fokusområde i Frederikssund Kommune. I gennemgangen er der til hvert botilbudsområde opstillet en række anbefalinger, mens der sidst i kapitlet er samlet i en række mere tværgående anbefalinger Botilbudsområdet i Frederikssund Kommune I nedenstående tabel fremgår Frederikssund Kommunens botilbud samt antal pladser på området. Som det fremgår, har Frederikssund en række 107- botilbud og et 108-botilbud. 2 Deloitte har i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet udviklet en national standard for udredning af borgere med henblik på at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen. VUM har særligt fokus på, at der tages udgangspunkt i den enkelte borger. I forbindelse med udredning vurderer sagsbehandleren borgerens funktionsevne ud fra 10 temaer, der tilsammen afdækker borgerens fysiske, psykiske og/eller sociale problemer, og hvordan disse påvirker borgerens mulighed for at deltage aktivt i samfundet. 19 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

20 Dertil kommer de botilbud, som Frederikssund Kommune selv benævner 107-lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte eller 108-lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte. Disse botilbudstyper har lovhjemmel i almenboliglovens 105, og benævnes herefter under ét som 85-bostøtte i botilbud. I nedenstående tabel ses en oversigt over Frederikssund Kommunes egne botilbud. Tabel 6: Frederikssund Kommunes egne botilbud. Tilbudsform Frederikssund Kommunes botilbud Antal pladser Linde Allé 5 Møllehaven 13 Kongshøj Allé midlertidige botilbud Skibet 7 Saltsøvej 4 Parkvej 10 A-E 5 Egeparken 6 Skibbyhøj i alt længevarende botilbud i alt Lunden 14 Vangedevej lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte (efter lov om almene boliger) Parkvej 12 6 Ungekollegiet Lundevej 8 Birkemosevej 9 H 3 Nordmandshusene lignende tilbud i alt lignende tilbud efter det støttede byggeri med 85-støtte (efter lov om almene boliger) Rosenfeldthusene 17 I alt 128 Kilde: Frederikssund Kommune Som det fremgår af ovenstående tabel, har kommunen eller 107- lignende tilbud og i alt eller 108-lignende tilbud svarende til 128 pladser samlet set på botilbudsområdet. En række af pladserne er optaget af borgere fra øvrige kommuner, og Frederikssund Kommune køber samtidig også et stort antal pladser i andre kommuner. I nedenstående tabel ses det samlede antal aktive sager, inklusive borgere i botilbud i andre kommuner, fordelt på de tre botilbudstyper og 85- bostøtte i eget hjem. 20 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

21 Tabel 7: Antal aktive sager fordelt på botilbud og 85-bostøtte i eget hjem. 85- bostøtte i eget hjem bostøtte i botilbud I alt i botilbud Antal aktive sager Kilde: Frederikssund Kommune Note: For 85-bostøtte i eget hjem er opgørelsen per 22. januar 2014, mens opgørelsen for 107, 108 og 85-bostøtte i botilbud er opgjort 5. november Kommunen anvender således i alt 213 pladser på botilbudsområdet, mens den yder 85-støtte til 305 borgere i eget hjem. Der vil således i forhold til kommunens eget samlede antal pladser i den nuværende struktur fortsat være behov for køb af et stort antal pladser i øvrige kommuner, også selvom de kommuner, der i dag køber pladser i Frederikssund Kommune, fremadrettet kan forventes i højere grad at anvende egne tilbud. Nedenfor gennemgås de enkelte tilbudstyper på botilbudsområder i forhold til udgifter, antal sager, resultat af screening og vurdering af borgernes tyngde sammenholdt med enhedsudgifter i form af aktuelle takster bostøtte i eget hjem jf. lov om social service I dette afsnit sættes fokus på forløb med 85-bostøtte til borgere i eget hjem. Området er styringsmæssigt rammefinansieret med et fast budget og havde i 2012 et samlet budget på cirka 16 mio. kr. I nedenstående tabel ses en opgørelse over sager med 85-bostøtte i eget hjem fordelt på Frederikssund Kommunes målgruppeopgørelse. Tabel 8: Oversigt over sager med 85-bostøtte i eget hjem fordelt på målgrupper. Målgruppe Erhvervet hjerneskade Antal sager Samlet ugentligt tidsforbrug (timer) Gennemsnitlig støtte (ugentlige timer) Højeste støtte (ugentlige timer) Mindste støtte (ugentlige timer) 23 71,5 3, ,5 Sindslidelse, psykisk ,5 2,17 7,5 0,5 sårbare eller sociale problemer Sindslidelse, psykisk ,36 6 0,5 sårbare, socia- le problemer og misbrug Udviklingshandicap , (udviklingshæmning) I alt , ,5 Kilde: Frederikssund Kommune 22. januar Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

22 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen Som det fremgår, modtager i alt 305 borgere 85-støtte. Borgere med et udviklingshandicap og borgere med erhvervet hjerneskade udgør de mest komplekse målgrupper og udgør samlet 29 procent af 85-sagerne. Dels har disse målgrupper en markant højere gennemsnitlig ugentlig ydelse, dels er det også her, den største spredning i omfanget af hjælpen er. Tabellen viser også, at det samlede timeforbrug for de 64 borgere med udviklingshandicap svarer til forbruget for de 164 borgere tilhørende målgruppen borgere med sindslidelse, psykisk sårbare eller sociale problemer. Screening af funktionsniveau i forhold til 85-bostøtte i eget hjem I nedenstående figur ses resultaterne for screeningen af funktionsniveauet hos 21 borgere med 85-bostøtte i eget hjem. Figuren viser, at borgerne i de 21 sager har størst udfordringer i forhold til psykisk funktionsnedsættelse, praktiske opgaver i hjemmet og samfundsliv, hvilket omfatter job og bolig m.m. Her er der således det laveste funktionsniveau på skalaen 0-4, hvor 4 er totale udfordringer. Derimod har borgerne i gennemsnit færrest udfordringer i forhold til fysisk funktionsnedsættelse og mobilitet. Figur 1: Screening af funktionsniveau. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I nedenstående tabel er borgerens samlede behov opgjort i forhold til skalaen i VUM, som går fra intet problem til fuldstændigt problem, jf. nedenstående. Den viser, at 13 ud af 21 borgere samlet set er vurderet til at have svære problemer (E). 22 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

23 Tabel 9: Borgerens samlede behov og gennemsnitlig ugentlig udgift i sager med 85-bostøtte i eget hjem A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem Antal Gennemsnitligugentlig udgift (kr.) Kilde: Frederikssund Kommunes screening af funktionsniveauer og økonomiopgørelser. Der har ikke kunnet indhentes takstoplysninger i alle sager. I ovenstående tabel er borgerens samlede behov endvidere sammenholdt med den gennemsnitlige ugentlige udgift. I forhold til 85-sagerne med bostøtte er der ikke en egentlig takstberegning, men udgiften svarer til 359 kr. per time. Idet ydelserne på 85-bostøtte i eget hjem opgøres i timer per uge, opgøres den gennemsnitlige udgift per uge på denne paragraf, mens det for botilbuddene opgøres på dag- eller døgntakst. De store udsving i taksten skyldes en sag med et særligt stort støttebehov på 24 ugentlige timer. Hvis der ses bort fra denne sag, er takstniveauet for 85- bostøtte proportionalt stigende med omfanget af problemer hos borgeren, og der er således relativ tæt sammenhæng med screeningens resultater og den tildelte støtte. Varighed af indsatsen i 85-bostøtte i eget hjem På tværs af målgrupperne for 85-bostøtte i eget hjem ses betydelige forskelle i den nuværende gennemsnitlige varighed af indsatsen. Af nedenstående tabel fremgår det, at gruppen af borgere med udviklingshandicap og gruppen med erhvervet hjerneskade har den længste gennemsnitlige varighed på 4,5 år og 3,1 år. Blandt de to målgrupper med sindslidende ses en gennemsnitlig varighed på mellem 1,6 år og 2,6 år. Tabel 10: Oversigt over varighed af indsatsen for 85-bostøtte i eget hjem fordelt på målgrupper. Opgjort 22. januar Gennemsnitlighed Højeste varighed (år) varighed af indsats (år) Erhvervet hjerneskade 3,1 7,1 Sindslidelse, psykisk sårbare eller sociale problemer Sindslidelse, psykisk sårbare, sociale problemer og misbrug Udviklingshandicap (udviklingshæmning) 2,6 7,1 1,6 5,8 4,5 7,1 I alt 2,8 7,1 I alt Kilde: Frederikssund Kommune Som det fremgår, har en række sager en varighed på mere end 7 år, hvilket bør sammenholdes med borgerens fortsatte udviklingspotentiale, herunder om der er behov for en ændret indsats. 23 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

24 Tilgang til 85-bostøtte i eget hjem Nedenstående tabel viser borgernes alder ved opstartstidspunktet for iværksættelse af 85-bostøtte for sager, der var aktive per 22. januar Det fremgår, at 32 ud af 89 sager med opstart i 2013 skal findes blandt de 18- og 23-årige, hvilket bør være et fremadrettet fokuspunkt. Samlet set udgør de unge under 31 år i 2013 mere end 50 procent af tilgangen på området, og de unge udgør en stigende del af tilgangen, hvilket fremgår af faldet i gennemsnitalderen fra 45 år i 2008 til 34 år i En del af årsagen til det øgede antal unge modtagere henføres til, at flere unge under finanskrisen har mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket har affødt øget sårbarhed. Samtidig er der mere generel tendens til, at flere børn og unge får diagnoser, hvilket medfører et øget pres på voksenydelserne, efterhånden som disse grupper bliver ældre. I forhold til udviklingen generelt på 85-området, er det Frederikssund Kommunes erfaring, at en del borgere fra andre kommuner ved udflytning fra et botilbud i Frederikssund ønsker at bosætte sig i kommunen, hvilket er udgiftsdrivende for 85-området. Omvendt har Frederikssund Kommune selv en forholdsvis stor andel borgere i tilbud i andre kommuner, hvor der må formodes at være samme tendens. Tabel 11: Tilgang til 85-bostøtte i eget hjem opgjort på borgerens alder ved opstartstidspunkt for aktive sager per 22. januar 2014 (antal). Alder I alt Gennemsnitsalder 42,1 45,0 43,7 35,0 40,2 33,2 34,1 41,8 Kilde: Frederikssund Kommune Samtidig vurderer Frederikssund Kommune, at kommunen har fået flere kompetencer til at håndtere udfasning af 85 i eget hjem, hvor der ikke længere er basis for en udvikling af borgerens funktionsniveau. I disse tilfælde vil der typisk være behov for en mere indgribende indsats, hvilket kan øge efterspørgslen på fx 107, men det kan også betyde, at hjælpen kan ydes efter 83. Der er således også afgang på området, og i perioden fra 14. december til 2013 til 22. januar 2014 er der eksempelvis afsluttet sager, mens der i samme periode er igangsat 85-støtte til syv borgere. Det skal dog sammenholdes med, at 16 borgere afventer opstart af visiteret 85-bostøtte. 24 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

25 Anbefalinger på 85-området Det er Deloittes vurdering, at Frederikssund Kommune bør have et stærkt strategisk fokus på området for bostøtte i eget hjem, herunder om en række 107-foranstaltninger med fordel kan iværksættes i eget hjem, og om det omvendt er hensigtsmæssigt, at nogle forløb med 85-bostøtte forløber i mere end 7 år. Det kunne være tilfældet, at nogle borgere med 85-bostøtte i eget hjem reelt tilhører målgruppen for 83. Forholdet er også belyst i forbindelse med resultatet af sagsscreeningen i kapitel 3, hvor en række sager med 85-bostøtte i eget hjem overraskende vurderes med sværere problemer på flere dimensioner end en række borgere i 107. Et konkret forslag til at forebygge, at fx misbrugere eller andre sårbare med 85-bostøtte får behov for et botilbud, er at etablere en døgnvagt. Rationalet er, at selv den mindste rådgivning eller aftale om et møde i en ellers potentiel krisesituation kan være nok til at berolige borgeren, eller få en aftale om et møde på plads den næste dag hos en rådgiver. En sådan døgntilkaldevagt kunne organiseres på et af de eksisterende botilbud med døgnbemanding. Det er ikke ud fra det foreliggende datagrundlag muligt generelt at vurdere, om det er det rette støtteniveau, der er tildelt den enkelte borger. Deloitte anbefaler dog, at der sættes fokus på, hvilken gavn støtte på 0,5 time og 1 time ugentligt udgør for henholdsvis de 11 og 31 borgere, der modtager støtte på disse niveauer, herunder om nogle af borgerne eventuelt kan støttes udenfor paragrafferne i lov om social service, fx ved inddragelse af frivillige tilbud, eller måske kan håndteres gennem et gruppetilrettelagt 85-forløb Midlertidige botilbud efter 107 Frederikssund Kommune har i 2013 forventelige udgifter på cirka 49 mio. kr. til midlertidige botilbud. I nedenstående tabel ses udviklingen i udgifterne på området. Fra regnskab 2010 til regnskab 2012 har der været en udgiftsstigning på 13,4 procent, mens stigningen fra 2010 i forhold til forventet regnskab for 2013 svarer til 16 procent. Tabel 12: Udgiftsudviklingen på 107-området i Frederikssund Kommune i perioden (målt i kr pl) Kilde: Danmarks Statistik og Frederikssund Kommune Note: Regnskabstallene er opgjort med afsæt i udgifterne konteret på den kommunale kontoplan : Botilbud til midlertidigt ophold. For 2013 er forventet regnskab opgjort med afsæt i Frederikssund Kommunes egne data. I nedenstående tabel fremgår det, at kommunen i 2013 har haft 97 sager, hvoraf 91 sager fortsat er aktive per 5. november Mere end tre ud af fire (75,26 procent) borgere fra Frederikssund Kommune, der i 2013 har modtaget et 107-tilbud, er indskrevet på et tilbud i en anden kommune. 25 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

26 Antal sager Samlet set forventer Frederikssund Kommune derfor i 2013 at købe pladser i andre kommuner svarende til 81,4 procent af de samlede udgifter på 107- området. Tabel 13: Udgifts- og aktivitetsopgørelse for Frederikssund Kommunes forbrug af 107 i 2013 opgjort 5. november Udgifter - forventet Aktiviteter Gennemsnitlig årlig årsforbrug antal sager udgift per borger Egne tilbud Tilbud øvrige kommuner I alt Kilde: Frederikssund Kommune Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige årsudgift er væsentligt større til tilbud i andre kommuner sammenlignet med kommunens egne tilbud. Differencen skal ifølge Frederikssund Kommune forklares ved forskelle i borgernes omfang af problemer og behov for støtte, og at pladserne købt i andre kommuner således typisk også vedrører mere specialiserede tilbud. Figur 2: Årligt udgiftsniveau i 2013 for aktive 107-sager per 5. november I ovenstående figur er fordelingen af årsudgifterne til de enkelte 107-forløb grupperet efter en række forskellige udgiftsniveauer. 46 sager svarende til 50,5 procent af sagerne har et årligt udgiftsniveau i intervallet kr. til af disse sager er på egne botilbud i Frederikssund Kommune, der netop også har lavere gennemsnitlige udgifter i forhold til tilbud i andre kommuner. Otte sager koster årligt Frederikssund Kommune mere end 10,58 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift til sagerne over 1 mio. kr. er 1,32 mio. kr., og det vedrører i alle tilfælde pladser købt i andre kommuner. Den dyreste sag kostede i 2013 Frederikssund Kommune 2,12 mio. kr. 26 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

27 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen De samlede udgifter til sager over 1 mio. kr. i 2013 udgør 24 procent af det forventede årsforbrug. Det er Deloittes erfaring, at det ofte kan betale sig at foretage en grundig gennemgang af disse sager, herunder sikre en tæt dialog med leverandørerne, med henblik på at vurdere, hvorvidt taksten og serviceniveauet er det rette. Derfor er det et vigtigt tiltag, at Frederikssund Kommunes myndighedsafdeling aktuelt er i dialog med 107-botilbuddene med henblik på en genvurdering af, om borgerne fx kan bo i egen bolig med egen støtte. Screening af funktionsniveau i forhold til 107 I nedenstående figur ses resultaterne af screeningen af funktionsniveauet hos 11 borgere, der modtager et botilbud efter 107. Det fremgår tydeligt, at disse borgere vurderes til at have de sværeste problemer i forhold til psykisk funktionsnedsættelse og socialt liv. Figur 3: Screening af funktionsniveau. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I nedenstående tabel er borgerens samlede behov opgjort i forhold til skalaen i VUM, som går fra intet problem til fuldstændigt problem. Tabel 14: Borgerens samlede behov og gennemsnitlig døgntakst for borgere i 107-botilbud. A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem Antal Gennemsnitlig døgntakst (kr.) Kilde: Frederikssund Kommunes screening af funktionsniveauer og økonomiopgørelser. I alt Det fremgår, at 4 af de screenede borgere vurderes at have moderate problemer, mens 17 vurderes at have svære problemer, og at disse også er i et botilbud med en væsentlig højere takst i sammenligningen med de borgere, der er vurderet med moderate problemer. 27 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

28 Tilgang til 107 Målgruppen for de unge mellem 18 og 23 år udgør størstedelen af tilgangen til 107-botilbud over de seneste fem år. Dette fremgår af nedenstående tabel, der viser borgerens alder ved opstartstidspunktet for opholdet i botilbuddet for de 107-sager, der var aktive per 5. november Tabel 15: Tilgang til 107 opgjort på borgerens alder ved indskrivning for aktive sager per 5. november 2013 (antal) år år år år år år I alt Gns. alder 34,6 22, ,4 30,2 Kilde: Frederikssund Kommune Note: Opgørelsen for 2009 inkluderer sager fra de fire sammenlagte kommuner (Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup) og de sager, der er tilgået i 2007 og Med udgangspunkt i referaterne fra Visitationsudvalget i perioden præsenteres i nedenstående tabel en uddybende gennemgang af de sager, der er visiteret til En gennemgang af de 40 sager, der i Visitationsudvalget er visiteret til 107 i perioden , viser, at der i 26 tilfælde er tale om helt nye sager. Med nye sager forstås, at borgeren ved visitationstidspunktet ikke har haft en anden indsats efter lov om social service. I seks sager havde borgeren i forvejen en indsats på voksenområdet i Frederikssund Kommune, mens borgeren i seks andre sager havde et tilbud i en anden kommune. Endelig var en af sagerne en overdragelse fra kommunens familieområde. De 40 sager visiteres primært til tilbud i andre kommuner (22 sager), mens 15 borgere visteres til egne tilbud. I de 26 nye sager gælder det, at visitationen i næsten tre ud af fire tilfælde sker til tilbud i andre kommuner. Derudover er hjemtagning af sager ved revisitation begrænset, da der kun er sket hjemtagning fra to 107-tilbud. 3 De summerede opgørelser herfra afviger i mindre grad fra ovenstående tabel. Det skyldes, at ovenstående tabel kun har medtaget de sager, der reelt er igangsat, mens gennemgangen nedenfor tager afsæt i en opgørelse af visitationer, og dækker derved over, at der fortsat afventer afklaring eller igangsættelse af indsatsen. 28 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

29 Tabel 16: Overblik over visitationer til 107 i perioden Visitationer til 107 Visitationer i alt: 40 Heraf fordelt på: Nye sager 26 Borgere i forvejen indskrevet i tilbud i andre kommuner 6 Borgere i forvejen indskrevet i egne tilbud 6 Borgere overgået fra Familieafdelingen 1 Under afklaring 1 Sagerne visiteres til: Egne tilbud 15 Tilbud i andre kommuner 22 Under afklaring 3 De 26 nye sager visiteres til: Egne tilbud 6 Tilbud i andre kommuner 18 Under afklaring 2 Kilde: Frederikssund Kommune (referater fra Visitationsmøder) Varighed af indsatsen i 107-tilbud Som det ses af nedenstående tabel, har langt størstedelen af 107-sagerne (47 ud af 91) været igangsat i mere end fire år. 107 er defineret som et midlertidigt botilbud, hvorfor den lange varighed for de 47 sager bør være et opmærksomhedspunkt for Frederikssund Kommune. Tabel 17: Varighed af indsatsen i 107-sager, der var aktive per 5. november Varighed Antal sager Egne tilbud Tilbud i andre kommuner < 1 år år < 2 år år < 3 år år < 4 år > 4 år Kilde: Frederikssund Kommune Anbefalinger på 107-området I nedenstående er angivet en række anbefalinger på 107-området: Anvendelsen af tilbud i andre kommuner kan give god mening i forhold til kommunens egne kompetencer, kapacitet og ønsket specialiseringsgrad. Det fremgår dog også, at de anvendte tilbud er omkostningstunge, og en stor andel af borgere placeret i andre kommuner vanskeliggør udmøntningen af Frederikssund Kommunes overordnede strategier på området, 29 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

30 herunder blandt andet i forhold til den pædagogiske praksis. Kommunen bør derfor fortsat have fokus på, i hvilken grad anvendelsen af pladser købt i andre kommuner er hensigtsmæssig, herunder om Frederikssund Kommune selv har mulighed for at tilvejebringe og etablere egne tilbud med den rette faglighed. Kommunen bør samtidig foretage en egentlig udredning af borgerne efter VUM for at belyse, i hvilken grad der er en sammenhæng mellem borgerens støttebehov og den tildelte foranstaltning, herunder med særlig fokus på pladser købt i andre kommuner. Samtidig bør Frederikssund Kommune arbejde mere systematisk med dialogen med botilbuddene, så der løbende sikres vurderinger af sammenhængen mellem indsatsen og økonomien i sagerne. Her vil det således være relevant at anvende både funktionsniveau og målgruppe i en mere strategisk vurdering af, hvilke tilbud kommunen selv ønsker at levere. I forbindelse med analysens gennemførelse er der blevet peget på behovet for en ny strategi i forhold til blandt andet de unge udviklingshæmmede, herunder i forhold til hvilket tilbud borgeren skal modtage, når denne bliver ældre, hvor målgruppen i dag typisk fastholdes i det samme tilbud Længerevarende botilbud efter 108 Udviklingen i Frederikssund Kommunes udgifter på 108-området er skitseret i tabellen nedenfor. Der har været en opbremsning i udgifterne på området fra 2010 til Dog ses en mindre stigning fra regnskab 2011 til forventet regnskab 2013 på 1,75 procent. Tabel 18: Udgiftsudviklingen på 108-området i Frederikssund Kommune (målt i kr pl) i perioden Kilde: Danmarks Statistik og Frederikssund Kommune Note: Regnskabstallene er opgjort med afsæt i udgifterne konteret på den kommunale kontoplan : Botilbud til længerevarende ophold. Forventet regnskab for 2013 er opgjort med afsæt i Frederikssund Kommunes egne data. I nedenstående tabel fremgår Frederikssund Kommunes aktiviteter og forbrug fordelt på egne tilbud og tilbud i andre kommuner på 108-området. Frederikssund Kommune havde ved opgørelsen 5. november 2013 et forventet årsforbrug i 2013 på 81,27 mio. kr. fordelt på 88 sager, hvoraf 85 fortsat er aktive. I forhold til 108 er næsten ni ud af ti borgere (88,24 procent) indskrevet i et tilbud i en anden kommune, hvilket afspejler, at Frederikssund Kommune i dag kun har etableret pladser. Fordelingen afspejler sig naturligt i det forventede årsforbrug, hvor mere end 92 procent af de samlede udgifter til 108 går til køb af pladser i andre kommuner. 30 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

31 Antal sager Udgifterne til tilbud i andre kommuner ligger markant over udgiftsniveauet i kommunens eget tilbud. Det kan formodentlig i nogen grad forklares ved forskelle i målgrupper indenfor 108 og derved forskellige støttebehov og udgiftsniveauer. Tabel 19: Udgifts- og aktivitetsopgørelse for Frederikssund Kommunes forbrug i 2013 for 108 opgjort per 5. november Udgifter - forventet Aktiviteter Gennemsnitlig årlig årsforbrug antal sager udgift per borger Egne tilbud Tilbud i andre kommuner I alt Kilde: Frederikssund Kommune Note: Der fremgår for 108 ikke årspris for to sager, som derved ikke indgår i udgiftsberegningerne. I nedenstående figur er fordelingen af årsudgifterne til de enkelte 108-tilbud grupperet på en række forskellige udgiftsniveauer. 21 tilbud koster årligt mere end 1. mio. kr., og det er i alle tilfælde botilbud i andre kommuner. Den gennemsnitlige udgift til tilbuddene over 1. mio. kr. er 1,69 mio. kr., mens det dyreste botilbud koster 5,49 mio. kr. 37,6 procent af sagerne ligger i intervallet mellem kr. og kr., mens 29,4 procent af sagerne ligger i intervallet kr. til kr. Figur 4: Årligt udgiftsniveau i 2013 for aktive 108-sager per 5. november Kilde: Frederikssund Kommune De samlede udgifter til tilbud over 1 mio. kr. i 2013 udgør 45 procent af det forventede årsforbrug på 108-området. Screening af funktionsniveau i forhold til 108 I nedenstående figur ses resultaterne af screeningen af funktionsniveauet hos syv borgere, der modtager et botilbud efter 108. Det fremgår tydeligt, at de screenede borgere vurderes til at have de sværeste problemer i forhold til psykisk funktionsnedsættelse, praktiske opgaver i hjemmet og samfundsliv. 31 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

32 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen Figur 5: Screening af funktionsniveau i forhold til ,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I nedenstående tabel er borgerens samlede behov opgjort på A-E-skalaen. Tabel 20: Borgerens samlede behov og gennemsnitlig døgntakst for borgere i 108-botilbud. A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem Antal Gennemsnitlig døgntakst (kr.) Kilde: Frederikssund Kommunes screening af funktionsniveauer og økonomiopgørelser. I alt Det fremgår, at fem borgere vurderes at have svære problemer, mens to borgere vurderes at have et fuldstændigt problem. Det fremgår dog, at gennemsnitstaksten for borgerne vurderet til at have et fuldstændigt problem er cirka 15 procent lavere end taksten for sagerne, hvor borgerne vurderes at have svære problemer. Dette indikerer således, at der på 108-området bør følges op på, i hvilken grad borgernes relative behov er afspejlet i de tildelte ydelser og takster. Tilgang til 108 Nedenstående tabel viser borgerens alder ved opstartstidspunktet for opholdet i botilbuddet for de 108, der var aktive 5. november Tilgangen til området skal primært findes blandt unge under 30 år eller borgere over 40 år. 32 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

33 Tabel 21: Tilgang til 108 opgjort på borgerens alder ved indskrivning for aktive sager per 5. november 2013 (antal). Alder år år år år år år I alt Gns. alder 45, ,5 43,5 Kilde: Frederikssund Kommune. I 2013 har der været en afgang på tre sager, hvoraf to skyldes dødsfald. Gennemgangen i tabel 22 nedenfor bygger på referater fra visitationsmøderne i perioden Visitationsudvalget har i perioden visiteret til 108- tilbud i 16 tilfælde. 4 I en sag havde borgeren i forvejen en indsats på et af Frederikssund Kommunes egne tilbud, mens borgeren i tre tilfælde havde et tilbud i en anden kommune. Også på 108-området visiteres primært til pladser i andre kommuner, hvilket sker i 11 ud af 16 sager, mens to borgere visteres til egne tilbud. Samme udvikling ses for de helt nye sager, hvor otte ud af ni visiteres til tilbud i andre kommuner. Der er ikke sket hjemtagning i perioden, men hjemtagning overvejes i 1-2 sager. 4 Tabel 21 er baseret på økonomioplysninger og viser opstart af 10 sager i samme periode. At antallet er større i visitationsreferaterne, jf. tabel 22, skyldes, at en sag ikke længere er i Frederikssund Kommune, en anden sag handler om ændring af en eksisterende indsats, mens der i fire sager fortsat afventes en afklaring omkring det videre forløb. 33 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

34 Tabel 22: Overblik over visitationer til 108 i perioden Visitationer til 108 Visitationer i alt: 16 Heraf fordelt på: Nye sager 9 Borgere i forvejen indskrevet i tilbud i anden 3 kommune Borgere i forvejen indskrevet i egne tilbud 1 Borgere overgået fra Familieafdelingen 0 Ikke angivet 3 Sagerne visiteres til: Egne tilbud 2 Tilbud i andre kommuner 11 Under afklaring 3 De ni nye sager visiteres til: Egne tilbud 1 Tilbud i andre kommuner 8 Kilde: Frederikssund Kommune (Referater fra Visitationsmøder) Varighed af 108-indsatser Grundet formålet med 108 er det forventeligt, at der er en længere varighed af indsatsen. Således har 75 ud af 85 indsatser haft en varighed på mere end fire år. Tabel 23: Varighed af 108-indsatser Varighed Antal sager Egne tilbud Tilbud i andre kommuner < 1 år år < 2 år år < 3 år år < 4 år > 4 år Kilde: Frederikssund Kommune. Opgjort for aktive sager per 5. november Eftersom 108 er længerevarende tilbud, kan det overvejes, hvorvidt Frederikssund Kommunes egne 14 pladser på 108-området er tilstrækkelige Anbefalinger til 108-tilbud I nedenstående fremgår en række anbefalinger i tilknytning til 108-området: Analysen viser, at det typisk er de meget komplekse sager, hvor der vælges en løsning med køb af pladser i en anden kommune. Det bør fremover i takt med implementeringen af en systematisk funktionsvurdering og 34 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

35 målgruppebeskrivelse overvejes hvilke tilbud kommunen selv ønsker at levere. Analysen indikerer, at der kun i et vist omfang er sammenhæng mellem borgernes relative støttebehov og den gennemsnitlige takst for tilbuddene. Det anbefales derfor i lighed med 107-området, at kommunen foretager en egentlig udredning af borgerne efter VUM, herunder med særlig fokus på pladser købt i andre kommuner bostøtte i botilbud For overskuelighedens skyld anvendes i den efterfølgende analyse betegnelserne 85- bostøtte i botilbud som samlet betegnelse for tilbud givet som SEL 107-lignende tilbud efter det støttede byggeri med SEL 85-støtte og SEL 108-lignende tilbud efter det støttede byggeri med SEL 85- støtte. 5 Frederikssund Kommunes aktiviteter og forbrug i 2013 i forhold til 85- bostøtte i botilbud er fremstillet i nedenstående tabel. Ved opgørelsen 5. november 2013 havde Frederikssund Kommune et forventet årsforbrug på 12,33 mio. kr. i 2013 fordelt på 39 sager, hvoraf 36 fortsat er aktive. Tabel 24: Udgifts- og aktivitetsopgørelse for Frederikssund Kommunes forbrug i 2013 for 85-bostøtte i botilbud opgjort 5. november Udgifter - forventet Aktiviteter Gennemsnitlig årlig årsforbrug antal sager udgift per borger Egne tilbud Tilbud i andre kommuner I alt Kilde: Frederikssund Kommune Knap tre fjerdedele af borgerne (71,8 procent) er indskrevet på et af Frederikssund Kommunes egne tilbud, hvilket svarer til, at mere end 76 procent af det forventede årsforbrug anvendes til egne tilbud på området. Dette afviger fra 107- og 108-botilbud, hvor hovedparten af forbruget udgøres af tilbud i andre kommuner. Desuden er gennemsnitsomkostningerne ligeledes til forskel fra 107- og 108-områderne højest på Frederikssund Kommunes egne tilbud. I figuren nedenfor ses fordelingen af årsudgifterne til de enkelte 85-bostøtte i botilbud grupperet efter udgiftsniveau. Seks sager har en årlig udgift på 5 Der er ikke en konsekvent registreringspraksis i Frederikssund Kommune på dette område. For eksempel er Rosenfelthusene anført som et almindeligt 108-botilbud i kommunens fremsendte økonomiark, mens de af kommunens tilbudsoversigt fremstår som et 85-lignende tilbud. I analysen er dette håndteret gennem omfattende validering med områdets medarbejdere. 35 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

36 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen Antal sager mere end 0,5 mio. kr., hvoraf fire er på egne tilbud. Den gennemsnitlige udgift til sagerne over 0,5 mio. kr. er 0,63 mio. kr. Størstedelen af sagerne har dog et udgiftsniveau på mellem kr. og kr. Figur 6: Årligt udgiftsniveau i 2013 for aktive sager med 85-bostøtte i botilbud per 5. november kr kr kr. 6 Kilde: Frederikssund Kommune De samlede udgifter til sager over 0,5 mio. udgør 29 procent af det forventede årsforbrug i Screening af funktionsniveau i forhold til 85-bostøtte i botilbud I nedenstående figur ses resultaterne for screeningen af funktionsniveauet hos 18 borgere, der modtager 85-bostøtte i et botilbud. Det fremgår tydeligt, at disse borgere vurderes til at have de sværeste problemer i forhold til psykisk funktionsnedsættelse og socialt liv. Figur 7: Screening af funktionsniveau i forhold til 85-bostøtte i botilbud. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 I nedenstående tabel er borgerens samlede behov opgjort på i forhold til skalaen i VUM, som går fra intet problem til fuldstændigt problem. 36 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

37 Tabel 25: Borgerens samlede behov og gennemsnitlig døgntakst for borgere med 85-bostøtte i botilbud. A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem Antal Gennemsnitlig døgntakst (kr.) Kilde: Frederikssund Kommunes screening af funktionsniveauer og økonomiopgørelser. I alt Som det fremgår, fordeler de 18 screenede borgere sig med 7 borgere som vurderes at have moderate problemer, 7 med svære problemer og 4 med fuldstændige problemer, hvilket således indikerer et relativt stort spænd i behov. Det fremgår også, at der er en tydelig sammenhæng mellem vurdering og den gennemsnitlige døgntakst, hvilket således indikerer, at borgernes relative behov er afspejlet i den tildelte støtte. Tilgang til 85-bostøtte i botilbud Som det ses af nedenstående tabel, varierer tilgangen til 85-bostøtte i botilbud fra år til år. Det er dog tydeligt, at tilgangen primært kommer fra unge på 30 år eller derunder. Tabel 26: Tilgang til 85-bostøtte i botilbud opgjort på borgerens alder ved indskrivning (antal). Opgørelse for aktive sager per 5. november Alder år år år år år år I alt Gns. alder 23,7 24,5 41,8 40,3 31,8 28,2 22,8 Kilde: Frederikssund Kommune. Opgørelsen i tabel 27 nedenfor bygger på referater fra visitationsmøderne i perioden Visitationsudvalget har i denne periode visiteret til 85- bostøtte i botilbud i 21 sager. 37 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

38 Tabel 27: Overblik over visitationer til 85-bostøtte i botilbud i perioden Visitationer til 85-bostøtte i botilbud Visitationer i alt: 21 Heraf fordelt på: Nye sager 15 Borgere i forvejen indskrevet i tilbud i 2 anden kommune Borgere i forvejen indskrevet i eget tilbud 4 Sagerne visiteres til: Tilbud i andre kommuner 18 Egne tilbud 3 De 15 nye sager visiteres til: Tilbud i andre kommuner 13 Egne tilbud 2 Kilde: Frederikssund Kommune (Referater fra Visitationsmøder) I 6 af de 21 sager havde borgeren i forvejen en indsats, hvoraf det i 4 tilfælde var et af Frederikssund Kommunes egne tilbud. Herudover blev 18 af de 21 sager visiteret til Frederikssund Kommunes egne tilbud, hvilket også ses i forhold til de helt nye sager, hvor det tilsvarende tal er 13 ud af 15. Der er i et tilfælde sket hjemtagning af en sag. Varighed af indsatsen for 85-bostøtte i botilbud Der er ikke en entydig tendens i forhold til varigheden af bostøtten. Det fremgår, at der er mange sager med en varighed mindre end et år og med en varighed mellem 2 og 3 år. Endelig er der 7 sager med en varighed på mere end 4 år. Tabel 28: Varighed af indsatsen for 85-bostøtte i botilbud. Varighed Antal sager Egne tilbud Tilbud i andre kommuner < 1 år år < 2 år år < 3 år år < 4 år > 4 år Kilde: Frederikssund Kommune. Opgjort for aktive sager per 22. november Variationen kan afspejle, at der er tale om både 107-lignende tilbud (midlertidige) og 108-tilbud (længevarende) sammenholdt med tidspunkt for oprettelse af eventuelt nye tilbud. 38 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

39 Gennemsnitligt fnktionsniveau på 0-4-skalaen Anbefalinger på 85-støtte i botilbudslignende tilbud Anbefalingerne vedrørende 85-støtte i tilbud vil i vidt omfang følge anbefalingerne vedrørende 107- og 108-tilbuddene. Men der bør dog være et særskilt fokus på registreringspraksis på området, herunder i forhold til hvilket administrationsgrundlag tilbuddet følger. I den forbindelse bør der være sammenhæng mellem kommunens egen tilbudsoversigt og angivelsen på tilbudsportalen Tværgående vurdering af anvendelsen af botilbud I det følgende sammenfattes screeningens resultater på tværs af de enkelte botilbudstyper samt 85-bostøtte i eget hjem med henblik på at tegne et billede af den nuværende tildelingspraksis og sammenhængen mellem støttebehov og omkostninger. I nedenstående figur fremgår vurderingen af de enkelte temaer i forhold til de enkelte botilbudstyper. Figur 8: Sammenligning af funktionsniveauer for 85-bostøtte i eget hjem, 107, 108 og 85-bostøtte i botilbud. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 85 støtte i eget hjem 85 i tilknytning til botilbud Det fremgår, at borgerne på tværs af de enkelte tilbudstyper generelt er udfordret på de samme dimensioner, og at borgerne i 108-tilbuddene generelt er mere udfordret på alle dimensioner med undtagelse af socialt problem. 39 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

40 Det fremgår også, at borgere, der modtager 85 i eget hjem, i forhold til syv ud af ti temaer gennemsnitligt er vurderet med sværere problemer end borgerne i 107. I nedenstående tabel fremgår den samlede behovsvurdering på tværs af de enkelte tilbudstyper. Tabel 29: Borgerens samlede behov. A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem 85-bostøtte i eget hjem bostøtte i tilbud I alt I alt Det fremgår, at langt størstedelen af borgerne samlet set er vurderet til at have støttebehov svarende til svære problemer, og at dette også er tilfældet indenfor de enkelte tilbudstyper. Det fremgår også, at modtagerne af 85-støtte i eget hjem har forholdsvis store udfordringer og dermed forventeligt også et højt støttebehov, og at denne gruppe således samlet set har et højere støttebehov end gruppen af 85-modtagere i botilbud. I nedenstående tabel er støttebehovet sammenholdt med den gennemsnitlige udgift eller takst for de enkelte tilbudstyper. Tabel 30: Sammenligning af takstniveauer med funktionsniveau fordelt på 85-bostøtte i eget hjem, 107, 108 og 85-bostøtte i botilbud (kr.). A: Intet problem B: Lette problemer C: Moderate problemer D: Svære problemer E: Fuldstændigt problem 85-bostøtte i eget hjem bostøtte i botilbud Note: Bostøtte i eget hjem er opgjort som den ugentlige udgift. Det fremgår, at der kun til en vis grad er sammenhæng mellem støttebehov og den gennemsnitlige udgift. Det ses endvidere, at udgiften til borgere med fuldstændige problemer, der modtager 85-støtte i eget hjem eller er i et 108-tilbud, fremstår relativt lav. I forlængelse heraf ses det, at udgiften til modtagere af 85-støtte i eget hjem er relativt lav i forhold til de øvrige tilbud indenfor de samme støttebehov (når der ses bort fra den ene modtager, der er vurderet til en C, jf. afsnit 3.2). 40 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

41 3.7. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) har en stor bevågenhed i Frederikssund Kommune, da området udgør en relativt stigende udgiftspost med i alt 9,1 mio. kr. i 2012, jf. nedenstående tabel. Det er i den sammenhæng relevant at vurdere Frederikssund Kommunes aktiviteter og udgifter til STU i sammenligning med de tre anonymiserede kommuner. 6 Tabel 31: Kommunernes anvendelse af STU i 2012 (målt i kr pl). Antal voksne i STUforløb (helårspersoner) Samlede udgifter for STU-forløb (1.000 kr.) Udgifter per helårsperson (målt i kr.) Frederikssund Kommune Kommune 1 Kommune 2 Kommune ,8 80,4 28, ,3 304,7 225,3 229,7 Kilde: Frederikssund Kommune og de tre anonymiserede kommuner. Note: Data fra kommune 1, 2 og 3 er fra 2011, men er prisfremskrevet til Udgifterne per helårsperson for STU-forløb i Frederikssund Kommune er relativt høje, når der måles i forhold til antal helårspersoner. En del af forskellen i udgifterne per helårsperson kan forklares ved, at kommunerne har forskellige øvrige omkostninger i forbindelse med STU-forløb. Det drejer sig fx om udgifter til transport og ophold, hvilket fremgår af nedenstående figur. Frederikssund Kommune anvender i gennemsnit kr. til øvrige omkostninger, hvilket svarer til 9,8 procent ud af de samlede udgifter til et gennemsnitligt STU-forløb. 6 Det skal dog bemærkes, at udgifterne i mange kommuner er stigende fra , og at sammenligningen med de øvrige kommuner derfor med fordel kan opdateres med nyere data. 41 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

42 Figur 9: Udgifter per helårsperson (målt i kr pl) fordelt på typer af udgifter, ,1 69,8 10,0 1,0 256,3 235,0 215,4 228,4 Frederiksund Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 uddannelsen alene Øvrige omkostninger* Kilde: Frederikssund Kommune og tre anonymiserede kommuner. Noter: Data fra kommune 1, 2 og 3 er fra 2011, men er prisfremskrevet til *Øvrige omkostninger dækker opholdsbetaling, befordring og andre omkostninger. Forskellene kan skyldes konteringsforskelle, men det er i sammenligningen med de øvrige kommuner værd at overveje, om der kan hentes besparelser ved at reducere disse omkostninger. Hvis Frederikssund Kommune reducerede udgifterne til øvrige omkostninger per helårsperson svarende til den billigste kommune, kunne det således medføre en årlig besparelse på cirka 0,6 mio.kr Konklusioner og anbefalinger På baggrund af gennemgangen af udgifts- og aktivitetsudviklingen indenfor 85, 107, 108 og 85-bostøtte i botilbud efter almenboligloven har Deloitte følgende tværgående anbefalinger: At der er behov for en større viden om sammenhængen mellem borgerens støttebehov og den tildelte indsats. Som den efterfølgende sagsgennemgang i kapitel 4 illustrerer, er Gradueringsmodellen ikke implementeret. Derfor er det oplagt at sikre en solid implementering af VUM, der netop giver mulighed for at koble funktionsniveau med ydelser og takster. At Frederikssund Kommune forholder sig til 107- og 108-området i forhold til hjemtag af pladser eller etablering af nye tiltag. Dette forudsætter en gennemarbejdet strategi, hvor efterspørgselsbehovet, økonomi og den eksisterende boligmasse sammenholdes. At kommunen i forlængelse af VUM-implementering udreder borgerne bagudrettet med henblik på at koble valg af indsats og takstniveauer, da det vil synliggøre koblingen mellem borgerens behov, den bevilligede indsats og kommunens serviceniveau. At der sikres en mere ensartet registreringspraksis i økonomioversigten, så der ikke sker en sammenblanding mellem de rene 107- og 108- botilbud, og så de tilbud, som Frederikssund Kommune benævner SEL 42 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

43 107-lignende tilbud efter det støttede byggeri med SEL 85-støtte og SEL 108-lignende tilbud efter det støttede byggeri med SEL 85- støtte. Det er forudsætningen for, at der kan leveres en transparent ledelsesinformation. At der i højere grad bør følges op på effekter af indsatserne, så der sikres viden om, hvorvidt de iværksatte tiltag gør en forskel for borgerne. Herudover bemærkes, at Frederikssund Kommune kan se nærmere på, om der kan realiseres effektiviseringer i forhold til de øvrige omkostninger på STU-området. 43 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

44 4. Sagsbehandling på voksenområdet Sagsbehandlingen er et afgørende element i udmøntningen af kommunens politikker og planer på voksenområdet det er her den konkrete vurdering af behov og tildeling af hjælp sker og dermed også her man kan ændre på tilgang og anvendelse af kommunens tilbud. Formålet med dette kapitel er at belyse organiseringen på voksenområdet og sagsbehandlingen på området. Hensigten er at vurdere, i hvilket omfang organiseringen understøtter kommunens mål, om sagsbehandlingen sikrer et godt og ensartet grundlag for vurdering, om sagsbehandlingen sker på et solidt grundlag og lever op til lovgivningens krav m.m Myndighedsfunktionen i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune er organiseret efter en modificeret BUM-model, hvor udførerområdet er organiseret i Dag- og døgnafdelingen, mens myndighedsområdet er organiseret i Voksenafdelingen. Voksenafdelingen har kompetencen til tildeling af tilbud på det specialiserede socialområde for voksne i henhold til serviceloven, og afdelingen hører under Social- og Borgerservice. Afdelingen består af en afdelingsleder og 10 rådgivere, der er ligeligt fordelt på to teams, der i store træk varetager sager, hvor borgeren har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, og sager, hvor borgere ikke kan forventes at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er således ikke en specialisering i målgrupper i de to teams, men snarere i problemtyngder på tværs af psykiatri, misbrug og handicap. Der er en oplevelse af, at sagsmængden og arbejdspresset er ligeligt fordelt mellem de to teams, men de har ikke et løbende overblik over, hvor mange sager den enkelte rådgiver har. En opgørelse d. 6. marts 2014 viser, at de ti myndighedsrådgivere i gennemsnit har 157,9 aktive sager og 284,4 åbne sager. Herudover har de to administrative medarbejdere i gennemsnit 44 aktive sager og 203 åbne sager. 44 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

45 Der afholdes ugentlige møder på tværs af de to teams for at drøfte faglige problematikker og økonomi i sagerne, ligesom der er fokus på at drøfte muligheder og vurderinger af alternative løsninger. Det er besluttet, at myndighedsområdet skal anvende VUM i sagsbehandlingen, og afdelingen afventer implementering af it-understøttelsen, før metoden tages i brug. Frederikssund Kommune har fastlagt retningslinjer for myndighedsområdets funktion i Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne fra september I sager vedrørende 103, 104, 107, 108 samt 85 botilbud er det således Visitationsudvalget, der træffer de egentlige afgørelser efter behandling af indstillinger fra rådgiverne. I de øvrige sager fx 85 i eget hjem har rådgiverne tildelingskompetence. Af retningslinjerne fremgår det i øvrigt, at der i forhold til tildeling af 85, 107 og 108 skal anvendes en graduering af støttebehovet ud fra seks niveauer. 7 Gradueringsmodellen er dog ikke implementeret i praksis, og det vil forventeligt være mere relevant nu at implementere den skalering, der indgår som en integreret del af VUM Sagsgennemgang Deloitte har som en del af analysen gennemgået 49 udvalgte sager for at belyse kvaliteten i sagsbehandlingen i de enkelte sager og herunder både overholdelsen af lovgivningskrav og visitationspraksis. Der er primært valgt sager vedrørende specialpædagogisk bistand efter 85, midlertidige botilbud efter 107, længerevarende botilbud efter 108 samt bostøtte i tilknytning til bolig efter almenboligloven, da disse er blandt de mest omkostningstunge poster for Frederikssund Kommune. Nedenfor ses fordelingen af sager på de enkelte paragraffer. Tabel 32: Sager, der indgår i sagsgennemgangen opgjort på paragraffer 7 Let støtte; 2. Kontinuerlig støtte; 3. Moderat støtte; 4. Omfattende støtte; 5. Fuld støtte og 6. Fuld støtte af mere end 1 medarbejder. 45 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

46 Sager (antal) 85-støtte i eget hjem støtte i tilknytning til efter almenboligloven Sagsgennemgang omfatter de centrale faser i sagsbehandlingen, herunder: sagsoplysning, vurdering, afgørelse om bevilling af indsats, udarbejdelse af handleplan og opfølgning. Opbygningen af kapitlet følger denne kronologi. Deloitte har taget udgangspunkt i en fast skabelon for vurderingen af de enkelte sager, og vurderingen er sket på baggrund af en gennemgang af sagsmateriale fra de 49 sager, som Frederikssund Kommune har fremskaffet. I praksis betyder det, at alle tilgængelige sagsakter er gennemgået, men også at eventuelt materiale, der ikke indgår i sagen, eller viden og refleksioner, som sagsbehandlerne har haft uden at dokumentere dem, af gode grunde ikke indgår i analysen Sagsoplysning I sagsoplysningen dokumenteres en afdækning af borgernes behov for hjælp. Sagsgennemgangen har i forhold til denne fase haft fokus på at belyse, om sagsbehandlerne har sikret en tilstrækkelig helhedsvurdering til, at der kan foretages en vurdering af sagen og efterfølgende træffes en afgørelse. Gennemgangen tyder indledningsvist ikke på, at der ligger en entydig systematik eller skabelon til grund for udredningen. I de fleste sager anvendes dog en indstillingsskabelon til visitionsudvalget, hvor sagen sammenfattes. Ofte fremgår eksempelvis en stor del af udredningen i 141-handleplanen. I enkelte 85- og 107-sager samt 96-sagerne er der en egentlig funktionsbeskrivelse i en fast skabelon, hvor forskellige emner bliver afdækket i forhold til borgerens ressourcer og behov for hjælp og/eller omsorg. Beskrivelserne blev dog kun i meget få tilfælde sammenholdt med en vurdering ud fra den skala, der ellers er benævnt i retningslinjerne for myndighedsområdet. I nogle sager fremgår nogle af borgerens umiddelbart væsentlige perspektiver kun af borgerjournalen, men de indgår ikke i indstilling eller handleplan. Sagernes oplysning fremstår derfor på nogle områder uensartede og med varierende systematik. VUM kan netop sikre en mere struktureret og syste- 46 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

47 matisk tilgang til udredningen. Gennem it-understøttelse af de enkelte redskaber sikres fundamentet for en ensartet struktur, og med afsæt i redskaberne i VUM sikres en mere fælles tilgang til sagsbehandlingen og systematikken i sagerne. Aktørerne i udredningen I forbindelse med sagsoplysningen har vi set på, i hvilket omfang borgeren, sagsbehandleren og andre relevante parter indgår i udredningen. Figuren nedenfor viser, i hvilket omfang borgeren, sagsbehandleren og andre parter indgår i sagsoplysningen. Det fremgår, at sagsbehandlernes perspektiv fremstår tydeligt i næsten alle sager (98 procent). Andre aktører er også i høj grad inddraget. I 46 af sagerne er der således direkte henvisninger til fx læge, hospital, tilbud eller jobcentre. Da der ikke anvendes en fast og ensartet systematik til sagsoplysning, indgår oplysningerne dog mange forskellige steder i sagerne. Figur 10: Inddrages borgere og andre aktører i udredningen? Indgår oplysninger fra sagsbehandleren? Indgår perspektiver fra andre? Indgår oplysninger fra borgerne? Ja Delvist Nej Antal sager I 46 af de 49 sager indgår oplysninger fra borgerne i sagen, hvilket kommer til udtryk ved, at der indgår direkte henvisninger, citater eller sagsbehandlerens gengivelse/ tolkning af borgerens udsagn. Samtidig er det tydeligt i sagerne, at det er de færreste sagsbehandlere, der beskriver, hvad borgerne faktisk siger, og det betyder, at det kan være svært at se, om det faktisk er borgerens perspektiv, der indgår, og dermed om dette indgår i vurderingen af sagen. Det vurderes, at en systematisk anvendelse af VUM vil bidrage til at styrke borgerperspektivet i sagerne. Generelt er der sikret et helhedsorienteret perspektiv på sagerne. Der er dog et tydeligt potentiale i en øget anvendelse af borgercitater, så der i sagerne bliver en tydeligere skelnen mellem sagsbehandlerens fortolkninger og borgerens eget udsagn. På tværs af sager er der en balanceret tilgang i udredningen, det vil sige, at denne omfatter både borgerens problemer og ressourcer i knap en fjerdel af 47 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

48 sagerne, jf. figuren nedenfor. I resten af sagerne er det hovedsageligt borgerens problemer, der er fokus på, mens ressourcerne sjældent fremgår. Dette kan betyde, at mindre indgribende eller rehabiliterende indsatser ikke overvejes. Samtidig kan det for nogle borgere virke stigmatiserende og demotiverende at læse en handleplan udelukkende med fokus på problemer. I én af sagerne fremfører borgeren i en mailkorrespondance netop dette argument overfor sagsbehandleren. Figur 11: Er udredningen afbalanceret? Indgår borgerens perspektiver og ønsker? 53,1% 44,9% 2,0% Ja Omfatter udredningen både problemer og ressourcer? 22,4% 2,0% 75,5% Delvist Nej 0% 20% 40% 60% 80% 100% I godt halvdelen af sagerne savnes dog borgerens ønsker for dennes situation, udviklingsperspektiver og fremtid. Dette er væsentlige elementer, da de kan indikere borgerens motivation i forhold til den indsats, der igangsættes, og bidrager til fastsættelse og opfølgning på realistiske mål, som borgeren er interesseret i at arbejde med. Det skal dog her nævnes, at ikke alle borgere indenfor de forskellige målgrupper formår at give udtryk for egne ønsker. Omfanget af udredningen Gennemgangen af sagerne har også haft fokus på, om sagerne er fyldestgørende i forhold til at sikre en tilstrækkelig dokumentation for den efterfølgende afgørelse og dermed også, om der eventuelt er en overoplysning af sagerne. Nedenstående figur illustrerer, at det kun er 6 af de 49 sager, der på den baggrund vurderes fyldestgørende oplyst. I 35 sager fremstår sagen delvist fyldestgørende oplyst, mens de resterende otte sager fremstår som ikke fyldestgørende belyst. Dette skyldes i mange tilfælde, at særligt ressourcer og/eller borgerens egne ønsker og perspektiver ikke er belyst. Der er generelt ikke fundet overoplysning i sagerne, men i et mindre antal sager fremstår sagsoplysningen umiddelbart tynd, og i en række tilfælde er udredningen af ældre dato. Figur 12: Er sagen tilstrækkelig dokumenteret? 48 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

49 Antal sager Ja Delvist Nej Desuden har sagsgennemgangen konstateret, at Gradueringsmodellen ikke er implementeret. Derved er det vanskeligt entydigt at konkludere, om der generelt er overensstemmelse mellem den tildelte ydelse og borgernes behov. Inddragelse af udførerområdet I forbindelse med analysen har rådgiverne gennemgået 100 sager for at få et billede af tyngden i borgerens udfordringer funktionsniveauet. For at inddrage udførerområdets perspektiv i funktionsniveauvurderingerne har repræsentanter fra udførerområdet gennemgået ti sager om 85-bostøtte i eget hjem. For at bygge videre på den tilvejebragte viden fra myndighedsområdets vurdering tog udførerne afsæt i myndighedsområdets VUM-vurderinger af de selvsamme sager. Det skal fremhæves, at der skal tages forbehold for de konklusioner, der kan genereres heraf både på baggrund af det begrænsede datamateriale og på grund af, at VUM ikke er implementeret i sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune og derfor er et nyt redskab for både myndighed og udfører. I vurderingen af borgerens funktionsniveau og dermed i vidt omfang også borgerens behov for hjælp er det interessant, at udførerområdet i syv af de ti sager vurderer borgerens funktionsniveau lettere end rådgiverne, jf. tabellen nedenfor. Kun i tre af sagerne er vurderingen den samme. Tabel 33: Sammenligning mellem myndighedens og udførerområdets samlede vurdering af ti tilfældigt udvalgte sager med 85-bostøtte i eget hjem. Myndigheds vurdering Udførers vurdering Sag 1 C A Sag 2 D C Sag 3 D B Sag 4 D C Sag 5 C B Sag 6 C B Sag 7 B B Sag 8 A A Sag 9 B B Sag 10 D B Forskellene i vurderingen fremstår endnu tydeligere, når der ses nærmere på vurderingen af borgerens funktionsniveau på temaniveau. 49 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

50 Antal sager Der kan identificeres sager, hvor der på 0-4-skalaen i flere tilfælde er en difference på helt op til tre. Det er kendetegnende, at udfører bredt set vurderer borgerens funktionsniveau som bedre end den vurdering, rådgiverne har anlagt. I flere tilfælde kan udfører af sagsmaterialet ikke fremfinde den viden, som myndigheden har lagt til grund for sine betragtninger, eller der fremgår modsatrettede oplysninger af sagsmaterialet, som udfører ikke kan vurdere uafhængigt af myndighedens øvrige viden om sagen. I de tilfælde har udfører foretaget en mildere vurdering af borgerens problemer. Samtidig ses en forskel i rationalet bag vurderingerne, da udfører umiddelbart tillægger det mere vægt, at borgeren fx efterlever indgåede aftaler eller qua sit netværk har en stabil dagligdag. Der ses størst konsensus i vurderingen i forhold til den fysiske funktionsnedsættelse, hvilket er forventeligt, da det vedrører et af de objektive vurderingsforhold. Noget overraskende ses dog også den største variation i vurderingen i forhold til den psykiske funktionsnedsættelse. Umiddelbart skyldes forskellen her primært, at udfører, hvis der ikke er dokumentation for diagnosticering, anlægger en mildere vurdering af funktionsniveauet på dette tema. Der tegner sig et overordnet billede af, at myndighed og udfører i nogen grad vurderer sagerne forskelligt, og at der lægges vægt på forskellige vurderinger og argumenter, hvor udførerne umiddelbart har mere fokus på ressourcer. Herudover skal det nævnes, at udførerne i nogle tilfælde stiller spørgsmålstegn ved, om borgeren reelt modtager den rigtige indsats. I to sager stiller udfører spørgsmålstegn ved, om borgerens problemer reelt modsvarer behov for 85-bostøtte, og i den tredje sag stiller udfører spørgsmålstegn ved, om der ikke burde overvejes døgnbehandling Den faglige vurdering Som grundlag for afgørelserne i sagerne skal der foreligge en faglig vurdering, der samler op på sagsoplysningen og vurderer, om borgeren er berettiget til et tilbud og hvilken type tilbud. Figur 13: Indgår der en faglig vurdering? Ja Delvist Nej I 39 ud af de 49 sager foreligger en faglig vurdering. Det betyder, at der i størstedelen af sagerne er foretaget en sammenfatning af sagsoplysningen og en vurdering, der kan ligge til grundlag for afgørelsen. 50 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

51 Afgørelse og begrundelse Dokumentation af afgørelsen i sagen er afgørende for borgernes retssikkerhed, herunder klageadgang. Derfor har sagsgennemgangen belyst omfanget af afgørelser og deres kvalitet i forhold til indhold og begrundelser. På voksenområdet er der kun krav om skriftlige afgørelser, hvis borgeren ikke får fuldt medhold i sin ansøgning (med undtagelse af 83 i serviceloven, hvor der altid er krav om skriftlige afgørelser). Det er dog god forvaltningsskik at meddele alle afgørelser skriftligt. Det imødekommer endvidere den udfordring, at det ofte er vanskeligt at vurdere, om der gives fuldt medhold i en sag, da borgerne i mange tilfælde henvender sig med et problem snarere end en konkret ansøgning. Af nedenstående figur fremgår det, at skriftlige afgørelser er dokumenteret i 41 af sagerne. Der er dog også seks sager, hvor der af sagsmaterialet ikke fremgår en skriftlig afgørelse. Figur 14: Afgørelser i sagerne og kvalitet i afgørelserne Er afgørelsen vedrørende den nuværende indsats dokumenteret i sagen? Ja Er afgørelsen fyldestgørende? Nej Ikke grundlag Antal sager En gennemgang af de 41 sager, hvor der foreligger en skriftlig afgørelse, viser variation i afgørelsens kvalitet. I næsten alle sager henvises både til de gældende retsregler, som afgørelsen er truffet ud fra, ligesom afgørelserne indeholder en vejledning om klagemuligheder, hvis afgørelsen kan påklages. Alligevel vurderes afgørelserne kun fyldestgørende i en tredjedel af sagerne svarende til 14 sager, jf. figuren ovenfor. I de resterende 28 sager fremstår afgørelserne mangelfulde på forskellige aspeker. I mange tilfælde fremstår begrundelsen generisk, og det fremgår således ikke, hvilke oplysninger og hovedhensyn der ud fra en individuel vurdering af borgerens situation har haft betydning for den samlede faglige vurdering. Samtidig mangler de skitserede formål med en eventuel indsats ofte et individuelt præg med afsæt i den konkrete borgers behov. Herudover anvender Frederikssund Kommune ofte brevskabeloner, når sagsbehandlerne udarbejder afgørelsesbreve til borgerne. Dette understøtter smidige og ensartede administrative procedurer. Denne praksis kan omvendt også betyde, at formuleringen af begrundelsen kan blive generisk og for ge- 51 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

52 nerel. Dette kan være forklarende i forhold til den store andel afgørelser, der ikke fremstår fyldestgørende, og hvor der oftest anvendes standardformuleringer. Det er dog ikke i strid med lovgivningen, at afgørelsen ikke indeholder en begrundelse, så længe borgeren får fuldstændigt medhold i sagen Mål og handleplan Sagsbehandlerne har, jf. servicelovens bestemmelser, pligt til at tilbyde borgerne at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. servicelovens 141, når der ydes hjælp til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. For øvrige borgere skal kommunen skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde en handleplan. Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne, hvilket også fremgår af Frederikssund Kommunes egne retningslinjer på området. Dokumentation af handleplan En handleplan er med til at konkretisere målene for indsatsen, og hvordan de forventes opnået. På den måde giver en handleplan et solidt grundlag for at foretage en systematisk opfølgning på indsatsens resultater. I denne sagsgennemgang har det derfor været relevant at undersøge, hvor udbredt anvendelse af handleplan er på voksenområdet. Hvis borgerne takker nej til handleplanen, eller hvis sagsbehandlerne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at tilbyde borgerne en handleplan, skal dette dokumenteres i sagen. Nedenstående figur viser, at der i 32 sager foreligger en handleplan svarende til 65 procent af de gennemgåede sager. Derimod fremgår der ikke en handleplan i 17 sager. Figur 15: Handleplaner i sagerne 52 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

53 Antal sager Er der udarbejdet en handleplan for indsatsen? Ja Nej Antal sager Her skal det nævnes, at et mindre antal er nye sager, hvor sagsbelysningen fortsat pågår, hvilket kan forklare den manglende handleplan. I de resterende sager er det dog ikke dokumenteret, om borgeren er tilbudt handleplan, eller om sagsbehandleren bevidst har undladt udarbejdelse af en handleplan. Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der ikke i det ønskede omfang, jf. Frederikssund Kommunes egne retningslinjer og lovgivningens intentioner, er udarbejdet eller som minimum dokumenteret et tilbud om udfærdigelse af en handleplan. For at handleplanen kan fungere som en rettesnor for indsatsen og opfølgningen herpå, er det vigtigt, at sagsbehandlerne i samarbejde med borgerne formulerer konkrete mål for indsatsen. Figur 16: Er der opstillet individuelle og operationelle mål for den nuværende indsats? Ja Delvist Nej Ja Delvist Nej Ovenstående figur viser, at der kun i tre sager er opstillet individuelle mål, der fremstår operationaliserbare. I de 21 sager kategoriseret som Delvist, er der typisk formuleret nogle overordnede mål for indsatsen, som ofte er en direkte angivelse af ydelsen eller formuleret i nogle meget generelle vendinger, der er svære at omsætte til egentlig handling, som for eksempel beskrivelsen Støtte til generel og stabil tilværelse. Derved bliver det også vanskeligt at forventningsafstemme med borger og udfører og samtidig sikre en systematisk opfølgning på, om indsatsen bidrager til at realisere de forventede resultater. Der er derfor et stort potentiale i at få et større fokus på at opstille mål, der i højere grad kan operationaliseres. Det kan give et fælles fundament for 53 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

54 indsatsen for rådgiver, borger og udfører, ligesom målene kan anvendes til at vurdere, om der er progression i indsatsen, og om der opstår behov for, at indsatsen tilpasses. I nogle tilfælde fremstår handleplanen rodet, og der anvendes forskellige skabeloner til handleplaner i sagerne. Det vil derfor styrke handleplansarbejdet at anvende skabelonen fra VUM, der sikrer, at fokus er på de relevante elementer og oplysninger samt skelner stringent mellem udredning og handleplan Opfølgning Formålet med sagsopfølgningen er at følge op på, om målene er opnået, om borgerens behov er ændret, og derfor om der er behov for at justere indsatsen. Sagsbehandlerne skal derfor følge op på mål, indsats og behov. Kommunen er forpligtet til løbende at følge op på de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder formålet, men kommunen fastsætter selv opfølgningshyppigheden. 23 af de 49 sager er igangsat efter 1. august, hvorfor det er mindre relevant at se på opfølgning i disse sager. Derudover er der en sag, hvor indsatsen endnu ikke er igangsat på grund af tvivl om handleforpligtelsen. I nedenstående figur er sagerne fordelt i forhold til, i hvilken grad der er konstateret en opfølgning i de 25 sager, der er mest relevante. Som det fremgår, er der fulgt op i 22 saqer, mens der i tre sager ikke kan konstateres opfølgning eller opdatering af journalen. Figur 17: Opfølgning på sagerne 5 Fulgt op på mål, indsats og behov 17 3 Ingen opfølgning Opfølgning men kun ift. opdatering af journalen, statusrapporter fra udfører m.m. I 5 af sagerne har sagsbehandleren fulgt op på mål, indsats og behov, hvilket er forudsætningen for en fyldestgørende opfølgning. I 17 af de 25 sager kan identificeres opdateringer af fx journalen eller vedlagte statusrapporter fra leverandøren. I mange tilfælde er der fx et statusbrev fra tilbuddet, men det fremgår oftest ikke, om rådgiver har forholdt sig til dette. Opfølgningen i disse sager har ikke forholdt sig til mål, indsats og behov, 54 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

55 men fokuserer oftere på borgerens trivsel, ligesom der ikke forekommer en systematik i at vurdere tilbuddets fortsatte relevans. Der er identificeret en uensartet systematik i, hvordan sagsbehandlerne følger op i sagen. I mange tilfælde sker det blot i borgerjournalen, men i nogle af botilbudssagerne er anvendt en egentlig skabelon for Status på handleplanen. Her følger rådgiverne i en struktureret form op på indsatsen på en lang række områder og skal herunder skitsere kortsigtede og mere langsigtede mål. Skabelonen har flere styrker, da den både gør det tydeligt, at sagsbehandleren har fulgt op, og den viser, hvad der er lagt fokus på i opfølgningen. Det er dog væsentligt, at der i skabelonen er fokus på opfølgningen på de tidligere opstillede mål, og at det præciseres, hvad fokus er på fremadrettet. På den baggrund kan det anbefales at udbrede brugen af denne skabelon til flere sager. Der bør dog overvejes en vis fleksibilitet, så sagsbehandlerne har mulighed for at tilpasse opfølgningen til formålet. Der kan på baggrund af sagsgennemgangen ikke konstateres dokumentation for ledelsestilsyn i de gennemgåede sager. Ledelsestilsynet er en vigtig del af en systematisk opfølgning og kvalitetssikring af sagsbehandlingen, og det er oplagt at dokumentere dette direkte i sagerne. Den væsentligste udfordring for Frederikssund Kommune består derfor i at sikre en egentlig opfølgning, der forholder sig til borgerens mål, indsats og behov. Ellers er det svært at vurdere, om der er egentlig progression i indsatsen, hvorfor det bliver vanskeligt at vurdere, om indsatsen skal tilpasses. Det gælder både i forhold til sager med en længere varighed og de nye sager, når det vurderes nødvendigt. Figur 18: Varighed siden sidste opfølgning 5% 18% 18% 18% 43% < 0,5 år 0,5 år til < 1 år 1 år til < 1,5 år 1,5 år til < 2 år Dato mangler Ovenstående figur viser, hvornår den seneste opfølgning blev foretaget for de 22 sager, hvor der er fulgt op. I 62 procent af sagerne, svarende til 13 sager, er opfølgningen sket indenfor det seneste år. For 18 procent af sagerne ligger opfølgningen mellem 1 og 1,5 år tilbage, mens det tilsvarende i 18 procent af sagerne er mellem 1,5 og 2 år siden, at den seneste opfølgning er foretaget. 55 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

56 Konklusioner og anbefalinger sagsbehandling Frederikssund Kommune indgik med i alt og 107-sager i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af serviceniveauer fra januar Overordnet ligger Ankestyrelsens vurderinger på linje med de vurderinger, som Deloitte har fremstillet ovenfor. Ankestyrelsen har i flere sager påpeget mangler i afgørelserne, da det ikke i alle tilfælde er tydeligt, hvilket antal støttetimer der er tiddelt. Ankestyrelsen peger i enkelte sager på, at mindre væsentlige oplysninger mangler, men at kommunen generelt ofte har foretaget en helhedsvurdering af borgernes situation, hvilket underbygger Deloittes betragtninger. Samlet set viser Deloittes sagsgennemgang, at Frederikssund Kommunes myndighedsområde udøver en sagsbehandling, der i tråd med Ankestyrelsens konklusioner, og som på mange områder er fyldestgørende og sikrer en såvel saglig som faglig myndighedsudøvelse med borgeren i centrum. Gennemgangen peger dog også på potentialer, der kan styrke sagsbehandlingen på forskellige niveauer gennem en større systematik, direkte involvering af borgerperspektivet og øget fokus på opstilling af mål for indsatsen samt en systematisk opfølgning. Nedenfor opstilles en række konkrete anbefalinger, der bør overvejes i den fremadrettede sagsbehandling i Frederikssund Kommune. I forhold til udredningen kan det anbefales, at der arbejdes med at sikre en mere fælles og systematisk tilgang til sagsoplysningen dette kan med fordel ske ved anvendelse af VUM-redskaber. Det anbefales, at der sikres et øget fokus på at inddrage og tydeliggøre borgerens egne perspektiver og afdække såvel problemer som ressourcer. At det som minimum dokumenteres, om borgeren er tilbudt en handleplan, men endnu bedre, at der som udgangspunkt udarbejdes handleplaner i sagerne, medmindre borgeren ikke ønsker det. Registreringen af tilbud om handleplan indgår direkte i VUM og vil derfor indgå, når skabelonerne tages i anvendelse. At myndigheden i højere grad arbejder med opstilling og opfølgning på operationaliserbare og individuelle mål. Det vil endvidere gøre det muligt at sikre en mere kvalitativ sagsopfølgning i forhold til at vurdere, om foranstaltningen fortsat giver værdi og skaber effekt for borgeren. At der sættes fokus på begrundelserne i afgørelserne og herunder, hvad der ligger til grund for afgørelsen i de enkelte sager. At der i afgørelsesbrevet til borgeren tilføjes afgørelse i overskriften, så det er klart, hvilken status dokumentet har. 56 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

57 At der anvendes en fast systematik i opfølgningen, der sikrer opfølgning på både mål, behov og indsats. Idet Gradueringsmodellen ikke er implementeret, bør Frederikssund Kommune lægge kræfterne i implementering af VUM, så der fremadrettet kan ske en kobling mellem funktionsniveauer og valg af indsats. Det er Deloittes vurdering, at Frederikssund Kommune gennem implementering af VUM og de tilhørende redskaber i vidt omfang vil kunne realisere de ovenstående anbefalinger. Myndighedsafdelingen har ligeledes selv en forventning om, at VUM kan sikre nogle bedre sagsforløb. Derved vil Frederikssund Kommune potentielt kunne høste de afledte effekter, som en mere fokuseret og systematisk sagsbehandling. Dette gælder for den enkelte borger samt i et bredere styringsmæssigt og økonomisk perspektiv. Det er dog væsentligt at være opmærksomhed på, at en succesfuld implementering ikke sker af sig selv. Det viser eksempelvis den manglende anvendelse af et relativt enkelt redskab som Gradueringsmodellen i Frederikssund Kommune. Implementering af VUM vil derfor kræve kræfter og fokus fra såvel ledelse som medarbejdere. Deloittes erfaringer med implementering af VUM viser, at en hyppig opfølgning er vigtig, indtil metoden er fuldt forankret i den daglige praksis. 57 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

58 5. Samarbejde og snitflader Samarbejdet mellem Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen kan med fordel styrkes i forhold til viden om indsatser og effekter. Samtidig anbefales et tættere og tidligere samarbejde om borgerne mellem Voksenafdelingen og Familieafdelingen. Formålet med dette kapitel er en vurdering af, i hvilket omfang der kan sikres en mere sammentømret organisation, der understøtter både en daglig opgaveløsning med sammenhængende indsatser og den overordnede styring og strategi på området Myndighed og udfører Gennem de forskellige delanalyser og gennemførte interview har Deloitte fået indsigt i samarbejdet på tværs af Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen. I den sammenhæng er det Deloittes vurdering, at der bør være en tættere og mere formaliseret dialog mellem myndighed og udfører, der kan understøtte såvel det daglige samarbejde om opgaverne som den mere strategiske styring af området. Det skal i den forbindelse understreges, at der på tværs af myndigheden og udfører generelt syntes enighed om behov og potentiale for tættere samarbejde vedrørende blandt andet 85-området (eget hjem) og vurderingen af borgernes behov, hvilket er udbygget i nedenstående. Foruden de gennemførte interview har Deloitte i forbindelse med sagsgennemgangen, screeningen og analysen observeret, at samarbejdet på en række områder har visse udfordringer, der præsenteres i det følgende. Dialog om indsatser og effekter Myndigheden tildeler hjælpen, men udfører fastlægger den konkrete ydelse i relation til 85-bostøtte. Der er i dag ikke en formaliseret dialog om, hvilke ydelser der gives hos udfører, og derved afkobles myndighed i nogen grad i sin styring af sagen, og samtidig opstår der ikke et nødvendigt rum for faglig drøftelse, hvis myndighed og udfører fx vurderer støttebehovet forskelligt, som det var tilfældet i screeningen af funktionsniveauet ovenfor. En effektiv sagsbehandling og opfølgning forudsætter således, at myndigheden har et reelt billede af, hvad der visiteres til, hvilket bør understøttes af en 58 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

59 formaliseret og tydelig dialog om, hvilke indsatser udfører knytter til den enkelte borger samt om effekterne heraf. Der synes endvidere i den daglige dialog om sagerne at være lang afstand mellem myndighed og udfører. Systematisk gennemførelse af fælles opfølgningsmøder er ressourcekrævende, men vil ofte være godt givet ud. Både i forhold til at vurdere borgernes udvikling og trivsel og i forhold til at knytte tættere bånd mellem myndighed og udfører. Tættere dialog mellem myndighed og udfører vil desuden bidrage til at skabe en mere ensartet forståelse og tilgang til borgerne, herunder også i forhold til anvendelse af en ny fælles begrebsramme i form af VUM og dermed understøtte en stærkere fælles faglig kultur. Udførerområdets organisering Der er i forbindelse med analysens gennemførelse desuden blevet peget på, at udførerområdets geografisk opdelte organisering med psykiatri i øst og vest medfører en række udfordringer. Myndigheden oplever således, at samarbejdet med psykiatrien kan være betinget af, hvilket område der samarbejdes med i den enkelte sag. Derfor vil en organisering med en samlet ledelse på tværs af de geografiske områder styrke helhedsperspektivet og en fælles retning for udviklingen af området i samspil med de fremtidige strategiplaner for det samlede handicap- og psykiatriområde Overgang fra ung til voksen En væsentlig forudsætning for at sikre den enkelte unge gode og sammenhængende overgange til voksenparagrafferne er en tidlig dialog mellem Familieafdelingen og Voksenafdelingen. En tidlig dialog er ligeledes forudsætningen for at sammenholde styringen på Voksenområdet med efterspørgslen. En del af overgangene vil typisk vedrøre unge, der har et permanent behov for støtte. Det er således ofte sager, hvor det allerede på et tidligt tidspunkt er muligt at forudsige støttebehovet på den længere bane. Frederikssund Kommune anvender lister, hvor kommende overgangssager figurerer. I dag er der dog først fælles visitation ved det fyldte 17,5 år. Deloitte har dog i sagsgennemgangen identificeret sager, hvor dialogen mellem Familieafdelingen og Voksenafdelingen først er påbegyndt få måneder før, den unge fylder 18 år. Det er på alle måder en uhensigtsmæssig proces overfor den unge og i forhold til Voksenafdelingens tilrettelæggelse af den fremtidige indsats. Voksenafdelingen har eksempler på unge, der allerede forud for det fyldte 18 år er placeret i et 107-lignende botilbud. Voksenafdelingen oplever i nogle tilfælde, at det kan være en udfordring at fortsætte det serviceniveau, som den unge har modtaget i Familieafdelingen. Det vil derfor for alle parter være hensigtsmæssigt med en tidligere forventningsafstemning om mulige indsatser. 59 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

60 5.3. Anbefalinger På baggrund af de gennemførte interview og de forskellige analyser samt screening af funktionsniveauer har Deloitte følgende anbefalinger: Frederikssund Kommune bør etablere et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen, herunder særligt i forhold til Dag- og døgnafdelingens tilrettelæggelse af 85-støtte i eget hjem. En tæt faglig dialog mellem de to enheder er således afgørende for sammenhængen i de enkelte sagsforløb og forudsætningen for, at egentlige fælles faglige og styringsmæssige tiltag får gennemslagskraft ud i den samlede organisation. I den sammenhæng er implementering af VUM i organisationen en oplagt anledning til at etablere en fælles faglig begrebsramme og kultur i organisationen. Frederikssund Kommune bør have fokus på den geografisk opdelte psykiatri, herunder hvordan der sikres en ensartethed på tværs af enhederne. Frederikssund Kommune bør få tilrettelagt en systematisk arbejdsproces for overgangssagerne allerede fra den unge fylder 16 år for eksempel. Arbejdsprocessen skal konkret beskrive, hvordan dialogen skal foregå, hvem der skal inddrages, og hvornår det skal ske. Arbejdsprocessen skal beskrives i tæt samarbejde mellem Familieafdelingen, Voksenafdelingen og Dag- og døgnafdelingen. Det kan desuden overvejes, om der kan være fordele ved mere vidtgående ændringer i den nuværende organisering, herunder om myndigheden skal samles på tværs af unge- og voksenområdet, som det ses i en række af Frederikssund Kommunes nabokommuner. 60 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

61 Bilag 1: Voksne med grundskoleuddannelse måles som andelen af borgere mellem 20 og 69 år med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Opgjort for Kilde: Danmarks Statistik. Ungdomskriminalitet måles som andel af årige med strafferetlige afgørelser. Opgjort for Kilde: Danmarks Statistik. Misbrug måles som andelen af borgere i ambulant- eller døgnbehandling for stof- eller alkoholmisbrug (personer i behandling for begge typer misbrug tæller dobbelt). Opgjort for 2010, da tallene ikke længere opgøres. Kilde: Danmarks Statistik. Overførselsindkomster måles som andelen af offentligt forsørgede (16-64 år), der modtager en ydelse 8 i procent af befolkningen. Opgjort for Kilde: Danmarks Statistik Specialklasser måles som andel børn/unge i specialklasser ud af det samlede antal elever i folkeskolen. I specialklasser indgår specialklasser i folkeskolen, specialskoler og andre skoler. Opgjort for Unge mødre måles som andelen af kvinder i alderen år, der er mødre (tallene tager ikke højde for, at den enkelte mor kan have flere børn, hvorfor andelen reelt kan være lidt lavere). Opgjort for Kilde: Danmarks Statistik. Ungdomsuddannelse måles som andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Opgjort for den årgang, der afsluttede 9. klasse i Kilde: UNI C (Ministeriet for Børn og Undervisning). Udgifter til sundhedsydelser måles som de kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser per indbygger. Opgjort for regnskab Kilde: Danmarks Statistik. Refusion vedrørende særlig dyre enkeltsager på området for voksne med særlige behov måles som refusionsindtægter vedrørende særlig dyre enkeltsager på området for voksne med særlige behov per årig. Opgjort for regnskab Kilde: KL s benchmarkingværktøj for området for voksne med særlige behov. Tosprogede måles som andelen af tosprogede børn/unge i folkeskolen. Opgjort for Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 8 A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension eller efterløn. 61 Frederikssund Kommune Analyse af handicap- og psykiatriområdet

62 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited