Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Transkript

1 November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig faglighed i undervisningen. Det går mod politikernes ønske om højere faglighed og erhvervslivets ønsker om et kompetenceløft i folkeskolen. Mange af landets skoleledere mangler fokus på deres skoles faglig niveau, og har ikke opstillet klare læringsmål for de enkelte fag og eleverne. Hver fjerde skoleleder blander sig ikke i undervisningen Skoleledelsen involvering i lærernes undervisningsmetoder Helt enig med B Delvist enig med B Neutral A: Skoleledelsen er tæt involveret i lærernes undervisningsmetoder. B: Skoleledelsen blander sig stort set ikke i lærernes undervisningsmetoder. Delvist enig med A Helt enig med A Pct

2 Folkeskoler mangler fokus på faglighed DI INDSIGT november 11 SIDE 2 Dertil kommer, at halvdelen af landets kommuner ikke har fastlagt faglige mål for kommunes skoler. Det fremgår af en forskningsrapport om folkeskolernes ledelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Eksempelvis er det blot fire pct. af skoleledelserne, der er tæt involveret i lærernes undervisningsmetoder. En meget stor del af landets lærere er således overladt til sig selv i forhold til at udvikle deres undervisning, og kun få ledere formår at udstikke en fælles kurs for skolen. Det et problematisk, da lærergerningen bliver mere og mere kompleks og den tid, der er til rådighed til undervisning er faldet. Resultatet kan endvidere undre, da stort set alle skoleledere er tidligere lærere, og derfor har erfaring med undervisning. Den faglige indsigt er normalt et af argumenterne for at fastholde en stillingsstuktur, hvor skolelederen har lærererfaring. Lærene er overladt til sig selv Beregninger viser således, at timetallet over et skoleforløb er reduceret med, hvad der svarer til et til to års undervisning siden Det skærper kravet til, at lærerne har et fælles mål at støtte sig til i deres undervisning. Manglende fokus på faglighed går også imod den brede politiske enighed, der er blandt Folketingets partier om at øge fagligheden i folkeskolen. Det stærkere politiske fokus er blandt andet en følge af, at de såkaldte PISA-undersøgelser fra OECD har dokumenteret, at danske elevers faglighed ikke er på niveau med de bedste nationer. Samtidig svarer 40 pct. af virksomhederne i en DI-undersøgelse 1, at det faglige niveau er blevet dårligere, når de unge starter på et praktikforløb i virksomheden. Dertil forventer hele 61 pct. af virksomhederne i en anden DI-undersøgelse 2, at der vil komme stigende krav til de faglærtes kompetencer, mens 28 pct. forventer uændrede krav. Kun tre pct. forventer, at kravene bliver mindre. Det er således afgørende for virksomhederne, at der sker et kompetenceløft i uddannelsessystemet, og det starter i folkeskolen. 40 pct. af virksomhederne mener, at det faglige niveau er blevet dårligere Kommunerne skal have klare krav til skolerne Skolelederne kan selv involvere sig i fagligheden på deres egen skole, men det er også vigtigt, at kommunerne har klare målsætninger på området. Eksempelvis konkluderer Anvendt Kommunal Forskning (AKF) i en rapport, at klare forventninger fra kommunen er afgørende De skoler, der præsterer højt år efter år, er karakteriseret ved at forvaltningen har klare krav og forventninger til skolerne og indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde. 3 1 DI-undersøgelse blandt DI-repræsentanter i uddannelsesudvalg mv., okt DI s virksomhedspanel i marts Den højt præsterende skole, AKF 2010.

3 Folkeskoler mangler fokus på faglighed DI INDSIGT november 11 SIDE 3 Den manglende fokus på langsigtede faglige mål går igen på skolelederniveau. Her har hver fjerde skoleleder heller ikke klare faglige mål for skolen eller læringsmål for de enkelte fag, og 40 pct. af skolerne har ingen mål for elevernes efterfølgende optagelse på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Derimod har mere end 90 pct. af skolerne mål for elevernes trivsel og velbefindende, og mere end hver femte skole har formuleret egne selvstændige mål på området. Få skoler opsætter egne mål Skolernes fastsættelse af egne mål og værdier Elevernes efterfølgende optagelse på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse Elevernes læringsmål for de enkelte fag Skolens faglige niveau Elevernes trivsel og sociale velbefindende Skolen har ikke fastsat mål og værdier. Skolen har fastsat mål og værdier, men de afviger ikke fra de kommunale og nationale. Skolen har fastsat mål og værdier, og de afviger fra de kommunale og de nationale. Pct Ingen mål om videre uddannelse Udover, at en styrket faglighed er væsentlig i forhold til at sikre Danmarks langsigtede vækstmuligheder, er det et selvstændigt mål, at flere unge får en uddannelse. Konkret er det målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er en målsætning, der er bred enighed om i Folketinget. Vi er stadig langt fra målet. De seneste tal viser, at omkring 87 pct. af en ungdomsårgang forventes at få en ungdomsuddannelse. En af udfordringerne i den forbindelse er, at ikke alle Folkeskolens ledere er fokuseret på at følge de unges videre færd i uddannelsessystemet. Skolelederne har i høj grad taget de nationale test til sig, og bruger dem i forhold til overvågning af målopfyldelse. Testene bliver også brugt mere end oversigter over karaktergennemsnit. Men når 95 pct. målet har haft så stor politisk bevågenhed, er det bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af skolerne ikke bruger statistik om deres elevers videre færd i uddannelsessystemet i forhold til deres egne mål, og at skolelederne ikke i højere grad føler sig forpligtet til, at den enkelte skole skal nå 95 pct. målet. Således har 40 pct. af skolelederne hverken mål eller værdier i forhold til den videre uddannelse.

4 Folkeskoler mangler fokus på faglighed DI INDSIGT november 11 SIDE 4 Nationale test er det mest udbredte redskab Skolernes brug af redskaber til overvågning af målopfyldelelse Analyser af elevernes efterfølgende deltagelse i ungdomsuddannelse Sammenligning af afgangselevernes karaktergennemsnit over tid eller mellem skoler Ja Nej Nationale test Pct Det er også tankevækkende, at mens skolerne er i ugentlig kontakt med fagforening og tillidsmænd, så er kontakten til ungdomsuddannelserne stærkt begrænset. Kun tre pct. af skolelederne har månedlig kontakt til gymnasier og erhvervsskoler, og halvdelen har aldrig kontakt til de institutioner, som skal aftage skolens elever. Kontakten til skoleforvaltningen er heller ikke så hyppig, som man med udgangspunkt i rapporten fra AKF kunne håbe på. Således har kun fem pct. af skolelederne ugentlig kontakt til skolecheferne i kommunerne. Få møder med gymnasier og erhvervsskoler Hyppigheden af møder mellem repræsentanter for skoleledelse og følgende parter. Gymnasier eller erhvervsuddannelsesinstutioner Ugentligt Skoleforvaltning Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Lærernes lokale fagforening eller tillidsrepræsentanten Pct Månedlig til kvartalvis Halvårligt til årligt Aldrig

5 Folkeskoler mangler fokus på faglighed DI INDSIGT november 11 SIDE 5 Den nye regering har skoleledelse som fokusområde, og analysen fra SFI viser, at udfordringerne er store. Ikke mindst fordi undersøgelsen også viser, at næsten hver femte skoleleder ikke har modtaget nogen form for efteruddannelse som leder og at der er behov for at se på lederuddannelser og opkvalificering af skolelederne. Dertil står den danske folkeskole overfor en stor aldersudfordring idet halvdelen af danske skoleledere i dag er over 56 år, og derfor må forventes at gå på pension inden for de næste ti år. Dette giver dog også muligheden for at sætte en ny dagsorden for skoleledelse, hvor elevernes faglighed og videre uddannelse er i centrum.

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk