8 ENKLE RÅD OM TRÆPLANTNING I BEFÆSTEDE AREALER
|
|
- Astrid Karen Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 ENKLE RÅD OM TRÆPLANTNING I BEFÆSTEDE AREALER juni 2017
2
3 En by fyldt med store, sunde bytræer Et drømmescenarie for de fleste byer, men også en virkelighed, der for mange er svær at indfri. Træer i urbane og befæstede områder vokser generelt under ganske vanskelige forhold og vilkår. Gaderummene giver ofte meget lidt plads til træernes kroner. Belægninger, rør og ledninger i jorden efterlader kun begrænset plads til træernes rødder og den høje grad af befæstede overflader i byen tillader kun meget lidt nedbør at finde vej til træerne. Plantning af træer i byen er ofte et meget bekosteligt projekt, det kræver en omhyggelig planlægning af træernes placering samt et velovervejet træartsvalg. Det er muligt at skabe forbedrede vækstvilkår, selv ved en mindre indsats, for at optimere forholdene og de lokale betingelser. En hurtig guide til bygherrer, projekterende og udførende kan være en enkel måde at undgå de mest basale faldgruber. Denne enkle vejledning er tænkt til at gøre træplantning omkostningseffektivt ved at skabe fokus på det der alt for ofte går galt ved træplantning og etablering i byens miljø og ikke mindst det der kan gøres for at undgå problemerne.
4 Storgatan, Ljungby
5 Lad os plante et træ Det at plante og etablere et træ burde i sagens natur være meget enkelt og ligetil. Alligevel ses der forskellige udfordringer og problemstillinger. Ved at betragte disse og årsagerne er der afsæt for at opkvalificere og forbedre vores fremtidige plantninger i byen. Grundlæggende handler det om, hvad der forventes af træerne, i hvilken grad vi integrerer og anvender træerne i byens rum og ikke mindst, hvordan de nære omgivelser udformes i at understøtte væksten. Der er nogle forhold som er relativt enkle at ændre og forbedre, hvor andre kan være noget mere besværlige at ændre på. I vores byer saltes der i høj grad, der sker påkørsler og hærværk, der foretages forkert plantning og beskæring, der tilføres for lidt vand til træerne og der er i høj grad mangel på tilstrækkelig og god vækstjord. Byklimaet er markant anderledes end træernes oprindelige habitater. Temperaturen er højere, jorden typisk mere tør og træerne får væsentlig mindre vand, da overfladevandet typisk ledes til kloak. Byens jord er endvidere fattig på næringsstoffer og organisk materiale, da nedfaldent materiale sjældent får lov at blive liggende og nedbrydes til gavn og glæde for insekter og mikroorganismer.
6 ÅRSAGER TIL MISTRIVSEL I byens rum er der mange behov der skal opfyldes, hvorfor træerne meget sjældent tilbydes ideelle forhold og vækstbetingelser. Der er mange grunde til, at træer der er plantet i byen er udfordret. Årsagerne kan inddeles i disse 8 aspekter. 1. MANGEL PÅ TILGÆNGELIG OG UKOMPRIMERET JORD Rødder har behov for jord i en tilpas mængde, kvalitet og ukomprimeret grad. For ofte er jordvolumnet al for begrænset, den omgivende jord er for kompakt eller af ringe beskaffenhed til at understøtte en tilstrækkelig rodvækst. 2. TØRKE OG MANGEL PÅ VAND Alt for mange træer, særlig nyplantede, mistrives eller dør som følge af vandknaphed. Små plantegruber, med et begrænset jordvolumen, indeholder meget lidt plantetilgængelig vand. Overfladevand ledes typisk direkte til kloak, og bliver dermed ikke en brugbar ressource for byens træer. 3. SALTPÅVIRKNING OG SALTSKADER Der anvendes store mængder salt til glatførebekæmpelse om vinteren, både på fortove, cykelstier og kørebaner. Resultatet er bladnekroser, ødelagt jordstruktur og generel mistrivsel. Ophobet salt i jorden forværrer vandknapheden. 4. FYSISKE SKADER OG HÆRVÆRK Påkørsler, henstillede cykler og fysiske indgreb efterlader ofte skader på stammen. Gående trafik på begrænset gangareal og driftsmateriel efterlader slid og skader på rodhalsen. Beskæring der ikke er udført rettidigt og korrekt, samt slitage på blotlagte rødder, som følge af dårlige jordforhold, skaber også grobund for råd og indtrængende svampe.
7 5. LEDNINGSARBEJDE OG OPGRAVNING I RODZONEN Byggepladsaktivitet og gravearbejde i rodzonen medfører store konsekvenser for træet. Store rødder overskæres, væsentlige dele af det vandforsynende rodnet kappes og der kan opstå uoprettelig traktose, der gør jorden utilgængelig for fremtidig rodvækst. Konsekvensen er et destabiliseret træ med markant reduktion i vitalitet og tilvækst. 6. DÅRLIG AFDRÆNING OG LUFTUDSKIFTNING En vandlidende jord er utilgængelig for rodvækst, og vil resultere i døde rødder. En befæstet overflade og kompakt jord reducerer den nødvendige luftudskiftning og -tilførsel, og påvirker træets vitalitet. 7. ARTSVALG Et træartsvalg, der ikke er afstemt med et begrænset rodvolumen eller for kort afstand til bygninger og infrastruktur, har ofte en tydelig konsekvens for træets udvikling og visuelle fremtoning. Det umuliggør deres udvikling, mistrivsel opstår og der kan blive behov for en livslang og udgiftskrævende beskæring. 8. PLANTNING OG ETABLERING Mange træer plantes for dybt, eller står for dybt efter plantning, når rodklump og råjord sætter sig. Det påvirker træets vækst, iltforholdene forringes og der kan indfinde sig en begyndende død for træet. Der ses også eksempler på mangelfuld eller for kort etableringspleje, hvor særlig mangel på vanding og ukrudtsbekæmpelse er problematisk.
8 Christiansfeld
9 Træer er en investering i fremtiden Træer er grøn infrastruktur, og i modsætning til den grå infrastruktur, så er de en investering, der øger deres egenværdi som årene går (vel at mærket hvis de trives!). Mange forbinder træer i byen med store udgifter til etablering og plantning samt pleje og i mange tilfælde desværre også genplantning. Mange kommuner bruger store summer på at forvalte og pleje træerne, men bytræerne giver faktisk store økonomiske gevinster og bør med rette betragtes som sikre, langsigtede investeringer. Byens træer bidrager med rigtig mange kvaliteter og omfattende herligheds- og nytteværdier, der vist for alles vedkommende kun tiltager og bliver mere omfattende desto større og ældre træerne bliver. Træer kan eksempelvis bidrage med afkøling af byen, forbedring af luftkvaliteten, skabe skygge og reducere mængden af overfladevand, der skal håndteres i byens kloaker. Værdisættes træernes nytte og kvalitet ud fra en cost-benefit analyse, så vil de som enkeltindivider udgøre et massiv aktiv for en by. Det er derfor vigtigt at få størst muligt udbytte af de økonomiske ressourcer der investeres i træerne, særligt i deres etablering. Det gøres dels ved at skabe et tilstrækkeligt vækstgrundlag, dels ved at passe dem hensigtsmæssigt. Desværre spares der ofte på plantegrubestørrelse og mængden af tilgængeligt rodvolumen ligesom vanding efter etableringsfasen ofte udelades.
10 Helt basalt har træerne brug for plads. Plads til at opnå en noget nær naturlig kroneudvikling, plads til at udvikle et stort og effektivt rodsystem og plads til at være i byen uden at blive udsat for gentagne beskadigelse, fysisk påvirkning mv. Kongensgade, Horsens
11 SÅDAN GØRES EN FORSKEL Som bygherre Det er vigtigt at være realistisk. Ligesom bygninger og byens infrastruktur så skaber træer også byrum. Vores træer bidrager til at der skabes de vigtige, fysiske rammer omkring byens liv, ligesom dets æstetiske fremtoning kan gøre træer til et helt særligt element i byen. Udover de mange miljømæssige fordele, skaber træer en række betydningsfulde sociale og økonomiske fordele. Træer er en overordentlig god og fornuftig investering bare det gøres ordentlig, med omtanke og med afsæt i lokale forhold og begrænsninger. Hvis der skal opstå succes med træplantningsprojektet, så skal der budgetteres realistisk fra start og der skal holdes fokus på vækstvilkårene hele vejen igennem processen. Mislykkedes træplantningen så opnår man ikke kun skrantende træer i mistrivsel, men de vil også fremstå beskæmmende i byrummet og kan endvidere påføre væsentlig skade på den omgivende infrastruktur. Når der er mangel på økonomiske ressourcer og afsatte midler til træplantning, så bør der plantes færre træer, men tilsvarende optimere kvalitet og plantegrube. Derved muliggøres det, at hvert individ kan udvikle sig smukt og tilføre omgivelserne mest muligt.
12 C. Th. Sørensen ( ) huskes som en af datidens nok fremmeste landskabsarkitekter. Ved Aarhus Universitet pryder de store egetræer forsat og vidner om en forståelse for at etablere robuste, holdbare beplantninger. De store egetræers ageren blev lagt af landskabsarkitekten selv. Hvis hans træer var døde eller skrantede, så ville han nok næppe blive omtalt i dag med samme respekt og ydmyghed for dette projekt. Aarhus Universitet
13 SÅDAN GØRES EN FORSKEL Som projekterende landskabsarkitekt Træer kan bidrage til at skabe et markant og helstøbt byrum. Et grønt kvalitetsbyrum, hvor en robust og gennemtænkt træplantning bidrager til byens rum og understøtter bylivet. Ofte når vi taler om landskabsarkitektur, så taler vi om, at projekter skal kunne forblive i en lang periode, at vi skal tænke i robuste og holdbare løsninger. At der anlægges noget vi kan give videre til næste generation. Når vi taler om bytræer, så er det blevet acceptabelt, formentlig belært af praksis og de hidtil omstændigheder, at omdriftstiden er år. Bare alene det at vi bruger benævnelsen omdriftstid kan virke bekymrende. Det skyldes måske, at vi udelukkende taler om, hvad træerne kan og ikke mindst skal kunne i fremtiden for os, for byen og for klimaet. Vi taler tydeligvis ikke tilstrækkeligt om, hvordan vi sikrer at træerne opfylder de omfattende grønne og klimatiske visioner. Prøv at forestil dig et projektområde om 20 og 50 år. Vil du være stolt af at være involveret i det projekt? Og er du faglig overbevist om, at de vilkår der etableres for træerne rent faktisk er i stand til at understøtte vækst, vitalitet og de ønskede frodighed - også til den tid? Det er udfordrende at etablere træer i byen, men det er vigtigt at være realistisk i forhold til afsat budget, anlægsteknik og ikke mindst de fysiske vækstvilkår der etableres. Det er bedre at etablere færre træer, men sikre deres vækstgrundlag og fremtidige trivsel.
14 Den moderne plantegrube På langt de fleste urbane lokaliteter er den eksisterende jord utilstrækkelig og uegnet til at kunne understøtte et træ i at opnå en god vækst. Ved at anvende vækstceller skaber man et godt udgangspunkt for at et nyplantet træ kan etablere sig optimalt. Vækstcellerne tillader større mængder af ukomprimeret jord og muliggør et tilgængeligt rodvolumen for nye træer, alt imens at de befæstede arealer kan håndtere trafikbelastning - uden at træerne lider overlast. Byens træer har i mange år haft en tiltrængt gavn af rodvenlig bærelagsopbygninger som gartnermakadam. Det sidst årti har dog budt på helt nye bærelagssystemer, som er mindst lige så effektive i at håndtere den trafikale belastning og som kan tilbyde træerne en langt mere optimal rodzone. Med vækstceller kan de befæstede overflader forsat anvendes til de mange, pladskrævende aktiviteter og formål som byen skal håndtere. Vækstcellerne fastholder et rodvenligt miljø under terræn, og muliggør tre gange så meget vækstmedie end gartnermakadam og jordfyldte skærveopbygninger - på det samme areal. Når mængden af tilgængelig jord øges markant, så mindskes de omfattende problemer med vandknaphed i tilsvarende grad. Dertil øges den tilgængelige andel af næringsstoffer. Den livsvigtige tilførsel og udskiftning af ilt og carbondioxid kan sikres nemt og effektivt - i hele plantegrubens dybde. Det er ydermere muligt at indarbejde og integrere tilførsel af overflade- og tagvand, så træernes fremtidige vækst og vitalitet fremmes på bedst mulig vis.
15 Hammerensgade, København Indgår i projekt Vandkant på Vej, et innovationsprojekt under Markedsmodningsfonden
16 PLANTEGRUBENS BESTANDDELE ESSENTIEL OPBYGNING Plantegrubens bestanddele Essentiel opbygning BEPLANTNING VANDINGSPOSE Langsom drypvanding, der holder jorden fugtig og giver optimale vækstvilkår i etableringsfasen VÆKSTCELLE Høj bæreevne, ukomprimeret vækstmedie og 94 % tilgængeligt rodvolumen MEMBRAN For adskillelse af bærelagsopbygning BESKYTTELSE Træbeskytter til sikring mod mekaniske skader og fysisk påvirkning af stammen og rodhals JORDDÆKKE Bunddækkende beplantning eller træhulsrist for optimal beskyttelse af rodhals og øvreliggende rødder VÆKSTMEDIE Understøtter træets vækst, med et reduceret indhold af ler, silt og humus MULDJORD Beriget vækstmedie for optimal etablering og rodvækst RODBARRIERE Forhindrer uønsket rodvækst mod bygninger, ledningstracéer mv. AFDRÆNINGSLAG Effektiv afdræning af plantegrube, der beskytter imod iltfattige forhold i rodzonen STABILISERING Letstampet råjordspude til understøttelse af rodklump FORANKRING Underjordisk fastgørelse sikrer en god etablering og forankring af nye træer - uden visuel påvirkning af bymiljøet DRÆN Bortleder overskydende vand fra plantegrubens afdræningslag UDLUFTNING Bidrager til forøget luftudskiftning og -tilførelse til vækstmediet. Kan anvendes til supplerende vanding i tørre perioder
17 Hvad skal du have fokus på Sådan får vi bedre træer - de enkle råd En af de vigtigste faktorer for bytræers trivsel er et tilstrækkeligt og ukomprimeret rodrum, hvor der er plads til vækst og hvor der kan ske en passende forsyning af vand. Ønsker du succes med træplantningen, så skal jordvolumen og den effektive jorddybde øges markant. Herved bevæger vi os væk fra de traditionelle 50 centimeters effektive rodzone, hvor der ofte kun er 25% hulrum til jord. Der kan med stor fordel arbejdes med sammenhængende plantegruber, hvor flere træer deler samme rodrum. Det er en mere robust og omkostningseffektiv løsning. Der skal også fokus på at sikre tilførsel og udskiftning af luft også i den nederste del af plantegruben, da der ellers nemt kan opstå anaerobe forhold. Et moderne bærelagssystem vækstceller sikrer en høj hulrumsprocent og en høj bæreevne, hvilket er essentielt i byen, grundet mangel på plads under terræn og den intense trafikbelastning. Vækstceller har adskillige fordele, ligesom de er modulære, hurtige og enkle at installere på byggepladsen. Etableringsvanding brug vandingsposer, og gerne suppleret af nedgravet vandingssystem omkring rodklumpen, i de første par år, så der sikres en tilstrækkelig vanding. Det er vigtigt at træer aldrig mangler vand; særligt i sommermånederne, hvor fordampningen er størst og nedbøren kan udeblive i ugevis. Fysisk beskyttelse det nyplantede træ har brug for beskyttelse af rodhalsen og den nedre del af stammen. Der bør sikres mest muligt åbent areal omkring træer, og her kan en træhulsrist eller en porøs træhulsbelægning være et godt valg. Begge dele sikrer at luft og overfladevand kan komme ned til rodzonen, ligesom de friholder jorden for trykbelastning fra de mange gående og sikre rodhalsen mod unødigt slid og påvirkning. Forankring træet skal opbindes og forankres, hvilket er særlig vigtigt i årene efter etablering. Underjordisk fastgørelse er en enkel og effektiv metode til at stabilisere træet mod sideværts vindpåvirkning. Systemet efterlader ikke noget visuelt i gadebilledet, og kan således bidrage til et mere enkelt og harmonisk udtryk, ligesom træplantningen ikke vil fremstå nyetableret. Korrekt højde rodhalsen må ikke stå jorddækket og under terræn efter plantning. Kan man ikke se stammens fortykkelse og rodudløber, så er træet plantet for dybt. Sådanne træer har en større dødelighed og dårlig vitalitet. Overlever træerne så er de ofte markant længere om at etablere sig, ligesom det i mange tilfælde er tydeligt at se en påvirkning af kronens tilvækst og fremtoning.
18 Plantegrubens bestanddele PLANTEGRUBENS BESTANDDELE Vandkredsløb VANDKREDSLØB INDLØB Indløb af overfladevand fra vejbrønd eller terræn UDLUFTNINGSLAG Sikrer effektiv luftudskiftning i hele plantegrubens udstrækning. Fungerer som midlertidigt vandreservoir VANDINGSPOSE Langsom drypvanding, der holder jorden fugtig og giver optimale vækstvilkår i etableringsfasen VÆKSTMEDIE Understøtter god rodvækst, renser vandet og sikrer effektiv afdræning grundet høj hydraulisk ledningsevne OVERLØB Muliggør udløb hvis nedbørsmængde overstiger plantegrubens kapacitet UDLØBSBRØND Kontrolleret udløb til recipient, der kan forsynes med drosling MEMBRAN Mulighed for at anvende impermeabel membran, der forhindrer lokal infiltration INFILTRATION Efter nedsivning og rensning i plantegruben kan vandet perkolere ned i den tilstødende jord såfremt lokale jordbundsforhold muliggør det AFDRÆNINGSLAG Effektiv afdræning af plantegrube, der beskytter imod iltfattige forhold i rodzonen UDLØB Transporterer vand fra afdræningslag til afløbssystem AFLØB Leder overløb og afdrænet vand til recipient eller kloak
19 Hvad skal du have fokus på Sådan får vi bedre træer - de enkle råd Vandknaphed er en stor udfordring. Klimaforandringerne har medført mindre nedbør om sommeren og længere perioder uden regn. Byens klima er varmere, mere tørt og træernes fordampning større. Hele vandkredsløbet bør inddrages og gennemtænkes tidligt i projekteringsfasen. Træer og deres plantegrube kan nemlig håndtere store mængder overfladevand, både ved tilbageholdelse og opmagasinering. Fordampning og infiltration kan også bidrage med at håndtere større mængder vand. Tilførsel af overfladevand mere vand vil alt andet lige give træerne et bedre vækstmiljø. Ved at reducere vandknapheden understøttes træernes tilvækst i langt højere grad, og der skabes frodige træer. Overfladevandet tilfører ilt, ligesom det indeholder organisk materiale og næringsstoffer, hvilket er til gavn for træerne. Afdræning for at plantegruben ikke bliver vandlidende, er det vigtigt at få etableret et effektivt dræn. Står rødderne i vækstperioden i vandmættet jord i mere end to døgn påvirkes træets vitalitet markant. Natriumchlorid salt fra glatførebekæmpelsen har det bedst i kloakken, og ikke i rodzonen. Konsekvenserne med saltet øges markant, når rodvolumen er lille og der er stor vandknaphed. Der er flere muligheder for at afskære saltholdigt overfladevand til træerne, men forsat forsyne træerne med vand. Med KerbCell, der er en slusekonstruktion, sikres størst mulig tilledning af vand til træerne, da det kun er i vintermånederne at KerbCell er lukket. Det er ligeledes muligt at anvende en 1. flush-løsning, der året igennem afskærer den første nedbørsmængde som indeholder en lang række forurenende elementer og i vinterperioden salt. Med 1.flush sikres en minimal forurening af jorden. Den rette plantegrubekonstruktion muliggør håndtering af saltholdigt overfladevand, da det kontinuerte vandflow vil holde saltkoncentrationen nede. Med de nyeste vækstceller er der også mulighed for at anvende vækstmedier, der bedre kan håndtere tilførsel af natrium end traditionel vækstjord. Rensning af overfladevand når vandet siver gennem vækstcellerne renses det ved naturlig forekommende biologiske processer; en rensemetode helt analogt til en filtermuldsopbygning. Renseeffekten af de typisk forekommende stoffer og komponenter er sammenligneligt med traditionel rensning på overfladen, og kan således opfylde de mest almindelige krav til rensning.
20 Når byens træer er i god vækst opnås et bedre mikroklima med læ, skygge og øget fordampning. Træer med store og tætte kroner bidrager til at reducere overfladeafstømningen, ligesom deres vandoptag øges i takt med deres tilvækst. En integreret løsning gør nedbør til en ressource, giver træerne bedre vilkår og mindsker mængden af nedbør til kloaksystemet. Skolebakken, Aarhus
21 EN GRØN FREMTID Hvordan opnår vi store og frodige træer, med høj vitalitet og god sundhed? Det gør vi ved at have fokus på stedet, hvad der ønskes med træplantningen og hvorvidt vi kan understøtte træerne i at vækste. Løbende tilpasning igennem projekteringen er vigtigt. I starten er der typisk et overordnet fokus på det visuelle og de nytteværdier som træerne skal bibringe. Først i slutningen af hovedprojekteringen kommer der fokus på rodvolumen, plantegrubens opbygning og udstrækning. Dette betyder at der ikke altid kan etableres de forhold, der faktisk kan skabe en succesfuld løsning. Færre træer med bedre vilkår er hvad vi bør tilstræbe. Hvis der skal findes besparelser, og det betyder forringelser i vækstvilkårene og bærelagssystemet, så er det vigtigt at revurdere træartsvalget og antallet af træer - så det stemmer overens med de nye vilkår. Ofte reduceres plantegrubens størrelse og det samlede rodvolumen uden at foretage andre ændringer og tilpasninger. Integreres træerne i projektets vandhåndtering, så får man som projekterende et væsentlig bedre argument for at prioritere og fastholde træerne. Når træerne er en integreret del af projektets afløbsplan, så er det langt vanskeligere at foretage besparelser både på antallet af træer og på rodvolumen. Prioriter udgiften! Omkostningerne til den optimale plantegrube er i den samlede anlægsøkonomi ikke en markant merudgift. Den primære udgift ligger i etableringen og indbygning af et rodvenligt bærelag og vækstmediet. Omkostningerne til træer, etablering og pleje er de samme - uanset om der skabes dårlige eller gode, og helt optimale forhold for træernes fremtidige vækst.
22 Borgergade, København
23 En vision for fremtidens byrum Milford er en fokuseret og højtspecialiseret virksomhed, hvis mål er at skabe GREEN STREETs i hele Skandinavien. Forbedring af bymiljøet sker blandt andet ved at sikre sunde træer i vores byer, en fornuftig håndtering samt en hensigtsmæssig brug af nedbøren og i det hele taget ved at bidrage til en øget og bæredygtig grøn infrastruktur. Med Milfords produkter og løsninger investerer du ikke bare i et produkt, men du køber en løsning der er baseret på hundredvis af timer anvendt på eksperimenter, udvikling og tæt dialog med rådgivere, udførende og deres bygherrer. Hos Milford er vi meget passioneret af noget, der er lavet for at skabe bedre, mere robuste og grønnere byer og landskaber Lad os sammen sætte nye standarder for træplantning i Skandinavien. Vi skal lade de grønne visioner gro! For yderligere information, faglig sparring og teknisk rådgivning kontakt venligst Milford Telefon: (+45) landskab@milford.dk Walgerholm 13-15, DK 3500 Værløse, Danmark
24
REGNVANDSHÅNDTERING DEEP GREEN CONCEPT
REGNVANDSHÅNDTERING DEEP GREEN CONCEPT DeepGreen bruger regnvand til at skabe bedre trivsel for byens træer Ved at anskue nedbør som ressource og ikke et problem, opstår der helt nye LAR-perspektiver Og
Læs mereRootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer
TRÆPLANTNING RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer Systemer til forbedring af byrum og landskab RootSpace den nye generation af vækstceller til bytræer Træer i byområder
Læs mereTræer som grøn infrastruktur
Træer som grøn infrastruktur Martin Theill Johansen landskabsarkitekt MDL KLIMATILPASNING - DEN GRØNNE BY - 2. november 2017 MILFORD P/S TRÆER I BYEN HISTORISK SET Træer relativt nyt i bymæssig sammenhæng
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereTRÆPOLITIK. April 2019
TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende
Læs mereNotat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej
Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold
Læs mereTreebox. Bedre liv til rødderne
Treebox Bedre liv til rødderne lantehul lantehullet er det vigtigste element i en træplantning. Rødderne skal have mulighed for at brede sig i alle retninger, vandret og radiært bort fra rodhalsen. lantehullets
Læs mereENREGIS/Eco TreeBox-System Bedre liv til rødderne
Bedre liv til rødderne Træer i belægning Træer i belægninger har aldrig haft de bedste vækstforhold. Oftest er de plantet i et minimum af plantesubstrat og omgivet af komprimeret bærelag. Der er blevet
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereMilPlusTM beskyttelse af BYtræer
TRÆplantNing MilPlusTM beskyttelse af BYtræer Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlus, dedikeret til bytræets sikkerhed Sahara træhulsrist og Mojave træbeskytter Tlf.: (+45) 44 97 10 99 l
Læs mereKlimatilpasning med træer
Klimatilpasning med træer EnviDan Hvad, hvorfor, hvordan Hvad er klimatilpasning med træer? Målet er at udnytte regnvandet på en meningsfyldt måde. I forhold til: økonomi mange involverede parter forskellige
Læs merePermeable belægninger til naturlig dræning
Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR
Læs mereAnalyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)
Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mereDrift og Teknik. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013
Drift og Teknik Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013 1 Velkommen Furesø Kommune har omkring 2500 vejtræer. Der er i budgetåret 2013 og overslagsårene 2014-2017 afsat 350.000 kr.
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereGrønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet
Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Indhold UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Sarah Ingemann
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer i befæstede arealer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri-
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereStrataCellTM. Systemer til forbedring af byrum og landskab
TRÆplantNing StrataCellTM avanceret træplantningssystem Systemer til forbedring af byrum og landskab Førende i avancerede strukturelle jordceller For sunde træer i bymiljøet * Milford træplantningssystemer
Læs mereGRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?
18/12/2018 GRØNNE TAGE Kraftige regnskyl, der giver oversvømmelse og bekostelige skader i byerne, er blevet et almindeligt syn de seneste år. Grønne tage med Leca letklinker kan afhjælpe problemet ved
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereVEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune
VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereTM35 Begrønning flere træer i København
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereFremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger
Fremtidens belægninger Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Potentiale og løsninger med drænende og luftrensende belægninger Oversigt 7-8 9 0 Et klima og samfund i forandring kræver
Læs mereCenter for By og Miljø. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2019
Center for By og Miljø Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2019 1 Velkommen Furesø Kommune har omkring 5.600 træer, hvoraf cirka 2700 er gadetræer. Der er i budgetåret 2019-2020 afsat
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereBilag 5. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 5 Notat vedrørende træpolitikkens økonomiske konsekvenser Nærværende notat indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereFrodige og flotte træer i byerne, tak
Træernes skjulte halvdel VIII Frodige og flotte træer i byerne, tak Plads og hensyn til rødderne er en vigtig faktor. Det forudsætter nye standarder for anlæg og drift af bytræer, rettidig beskæring, mere
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNES TRÆPOLITIK
FREDERIKSBERG KOMMUNES TRÆPOLITIK FORORD Træer er en vigtig del af Frederiksbergs identitet. Det afspejles blandt andet i, at Frederiksberg er den kommune i landet, der har flest vejtræer pr. kilometer
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereKOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder
Nordjysk Vejsektorkonference Aalborg, mandag den 23. April 2018 KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder Ole Grann Andersson Teknologisk Institut Gode, brugte asfaltveje? Eller godt brugte asfaltveje?
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereVAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd
VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom
Læs mereStrategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by
Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1 Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park
Læs mereVand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd
Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere
Læs mereEmne: Grøn Pulje Sydbanegade
Notatark Emne: Grøn Pulje Sydbanegade 12. september 2018 - Sagsnr. 18/3813 - Løbenr. AcadreDocumentUniqueNumber Sydbanegade har som byrum en vigtig funktion i byen med at binde forskellige bydele sammen.
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereV a n d i k æ l d e r e n
V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere
Læs mereSavaq CITY 160 DEN NYE GENERATIONS VANDINGSSYSTEM
Savaq CITY 160 DEN NYE GENERATIONS VANDINGSSYSTEM Savaq er en ny generation af kapillære vandingssystemer. Systemet giver en mere præcis og miljøvenlig styring af fugtigheden i rodzonen. Savaq er designet
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereRegistreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:
Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNy Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,
Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereRegnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Green Urban Design Workshop nr. 2: Bio-LAR Marina Bergen Jensen mbj@ign.ku.dk Enhedens navn Terminologi
Læs mereAnlægsgartnerens. plejehåndbog
Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.
Læs mereAnvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen
Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på
Læs mereVAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side
VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde
Læs mereMiljøvenlig ukrudtsbekæmpelse
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereHANDLINGSPLAN TIL OPFØLGNING PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES TRÆPOLITIK
HANDLINGSPLAN TIL OPFØLGNING PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES TRÆPOLITIK 2018-2023 HANDLINGSPLAN For at opnå politikkens målsætninger fokuseres der på fire overordnede indsatsområder, som beskrives i detaljer
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereKlimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDer er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand
Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet
Læs mereHøringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg
7. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129786 Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj 2018-2023 Dokumentnr. 2018-0129786-1 Det er yderst positivt, at kommunen tager initiativ
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem
Læs mereNedgravede løsninger. Når affaldssortering, anlægsøkonomi og æstetik skal gå op i en højere enhed. Hvorfor en nedgravet løsning?
Nedgravede løsninger Når affaldssortering, anlægsøkonomi og æstetik skal gå op i en højere enhed Hvorfor en nedgravet løsning? Fremtidssikrer din affaldshåndtering Med en nedgravet løsning fra Aerbin får
Læs mereVAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD
VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller
Læs mereMiljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer
Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder
Læs mereAFTALE [indsæt udkastdato] ( X ) ( HOFOR )
AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( X ) og [HOFOR Spildevand København A/S] c/o HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR )
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereHelt nedgravede løsninger
Helt nedgravede løsninger Når affaldssortering, anlægsøkonomi og æstetik skal gå op i en højere enhed Hvorfor en helt nedgravet løsning? Fremtidssikrer din affaldshåndtering Med en nedgravet løsning fra
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mere