Anlægsbeskrivelse med oplysninger til brug for screening for VVM

Transkript

1 Skovshoved Havn udvidelse 29. august 2011 GJ 34.0 Anlægsbeskrivelse med oplysninger til brug for screening for VVM Gentofte Kommune søger Kystdirektoratet om principiel anlægstilladelse til udvidelse af Skovshoved Havn. Udvidelsen er beskrevet i vedlagte Helhedsplan for Skovshoved Havn og nærområde, som er godkendt af det af Gentofte Kommune nedsatte 17 stk. 4-udvalg og vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. august Til brug for Kystdirektoratets screening af projektet for VVM er udarbejdet følgende supplerende anlægsbeskrivelse med supplerende oplysninger om anlæggets betydning for miljøet. Baggrunden for udarbejdelsen af dette notat er, at Gentofte Kommune den 24. juni 2010 sendte en beskrivelse af planerne om udvidelse af Skovshoved Havn til Kystdirektoratet med en forespørgsel om, hvilket yderligere materiale, Kystdirektoratet ønskede tilsendt for at kunne behandle en ansøgning. Kystdirektoratet fremsendte den 29. juni 2010 en oversigt over de yderligere oplysninger, der er nødvendige. Notatet er udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard med bidrag fra Gentofte Kommune, DHI og Grontmij A/S. 1. Anlæggets forudsætninger Ejerforhold Skovshoved Havn ejes af Gentofte Kommune. Et areal i den nordlige del af havnen ejes af Nordvand A/S, som er et kommunalt ejet vandforsyningsselskab, og anvendes til pumpestation. Matrikelkort og samtykkeerklæringer er vedlagt. Søkortet over Skovshoved Havn fra Havnelodsen er vist herunder.

2 Søkort over Skovshoved Havn fra den digitale udgave af Havnelodsen, plan opdateret Havnefogeden har i eftersommeren 2010 opmålt dybderne i og ud for Skovshoved Havn. På grundlag af pejleplanen har DHI konstrueret nedenstående dybdekonturkort for det opmålte område. 2

3 Dybdekonturer i Skovshoved Havn i henhold til opmålinger udført af havnefogeden i eftersommeren 2010, kort udarbejdet af DHI Et udsnit af søkortet dækkende kyststrækningerne nord og syd for Skovshoved Havn er vist nedenfor. 3

4 Søkort dækkende strækningen fra Charlottenlund Søbad til Bellevue, fra det digitale søkort C-Map. Anlægsområdet er vist med rød stiplet linie. Det fremgår af de tre kort, at vanddybderne ud for ydermolerne ved indsejlingen til den eksisterende havn er ca. 4 m stigende til 5 5,5 m omkring dækmolen ( bananen ), dog er der et mindre område inden for bananen, hvor dybden er mindre end 5 m. Vanddybderne inde i havnen er mellem 2,5 og 4 m. Det betyder, at der ikke skal uddybes i nævneværdigt omfang i forbindelse med etableringen af de nye bassiner øst for de eksisterende moler, dog skal der nok oprenses lokalt inde i den eksisterende havn. Det fremgår yderligere, at vanddybderne langs stenkastningerne såvel nord som syd for havnen er i størrelsesordenen 1 2 m, og at der følgelig ikke er nogen strand langs disse strækninger. 2. Sammenfattende beskrivelse af anlægget Lystbådehavnens dimensioner Skovshoved Havn ønskes udvidet med 220 nye bådpladser fra i alt 320 til 540 pladser. Udvidelsen etableres mod øst i en form, der gentager og udvikler nuværende den karakteristiske, symmetriske molefrembygning. De eksisterende ydermoler rykkes mod øst og der etableres en ny dækmole ( bananen ). 4

5 Moler og kystlinie rykkes mod øst med op til ca. 110 m, 69 m ved nordsiden af det nordlige havnebassin, 105 m ved det sydlige molehoved og 109 m ved sydsiden af det sydlige bassin. Ved udvidelsen foretages en opfyldning af nye landarealer på ca m 2, således at havnen får et samlet bruttoareal (inkl. vej og promenade) på m 2. Illustrationsplan af havneudvidelsen. De eksisterende moler er vist en med stiplet linie. Teknisk beskrivelse af projektet Uddybning, behandling af sediment, klapning, mængder: Der forventes ikke at skulle uddybes i forbindelse med havneudvidelsen, idet der vil være den fornødne vanddybde i de ny bassiner. 5

6 Opfyldning, materialer, mængder: Der etableres nye arealer nord og syd for havnen ved opfyldning. Som opfyldningsmateriale anvendes indpumpet sandfyld fra søterritoriet. Herudover anvendes endvidere sandfyld stammende fra nedbrydning af de eksisterende ydermoler og molehoveder, hvorved materialerne nyttiggøres. Den samlede mængde sandfyld er ca m 3, hvoraf ca m 3 er genanvendte materialer fra nedbrydning af eksisterende ydermoler. Fjernelse og anvendelse af eksisterende moler: Da der etableres nye ydermoler, fjernes de eksisterende ydermoler, der består af en 145 m lang nordre mole og en 170 m lang søndre mole. Molerne stammer fra 1930 erne og er forstærket i flere omgange. Ydersiden af molerne er udført med en stenbeskyttelse op til ca. kote +0,8 m og med stenglacis udløbet med asfalt herover. Langs molens inderside er der etableret et bolværk, udført i azobé. Bolværket er ca. 15 år gammelt. Kernen af molen består af sandfyld, og som støtte for den tværgående forankring, er der rammet bærepæle. Molen er forsynet med et ca. 5 m bredt asfalteret køreareal samt en bølgeskærm i træ. Nedbrydning af de eksisterende ydermoler omfatter følgende: Dæksten og filtersten opgraves og genanvendes i ny moler Azobébolværk trækkes og genanvendes i nye bolværker Sandfyld opgraves og genanvendes i nye opfyldninger Asfaltbelægning, træbølgeskærm, bærepæle, stenglacis med asfaltfuger bortskaffes til godkendt modtageplads Stålspunsvægge, ankre, bolte og stræk bortskaffes som skrot. Tværsnit i eksisterende mole Moler og kystindfatninger: Havneudvidelsen omfatter blandt andet at de eksisterende ydermoler samt kystindfatninger rykkes mod øst, samt er der etableres en ny dækmole/banan til beskyttelse af indsejling og bassiner mod bølgeuro. De nye moler og indfatninger omfatter: 200 m nordre ydermole 6

7 145 m søndre ydermole 255 m nordre kystindfatning 435 m søndre kystindfatning 125 m fritliggende dækmole/banan ved indsejling 80 m fritliggende dækmole/banan ved kajakpolobane Som følge af en flad havbund vil de nye indfatninger og moler blive udført på tilnærmelsesvis samme vanddybde som de eksisterende, hvilket gør det muligt at nyttiggøre størstedelen af stenmaterialerne fra de eksisterende konstruktioner. Stenmaterialer til brug for udførelse af dækmoler og kystindfatning vil typisk være ral hentet fra søen eller fra Glatved på Djursland og sprængstensmaterialer fra Sverige eller Norge til filter og dæksten. Der medgår ca m 3 dæksten, filtersten og ral til disse konstruktioner, hvoraf ca m 3 er genanvendte stenmaterialer fra de eksisterende moler og kystindfatninger. De ny ydermoler udføres som traditionelle stenkastningsmoler med en kerne af ral/sprængstensfyld, afdækket med et filterstenslag og beskyttet yderst med 2 lag dæksten. Molerne udføres med kronekote +2,0, anlæg 2 på ydersiden og anlæg 1,5 på indersiden. Molen forsynes med en bølgeskærm i beton ca. 2,5 m bag kronen, hvorved der kan etableres en promenade på ydersiden af bølgeskærmen. På bølgeskærmens inderside etableres et asfalteret køre/gangareal. Langs molernes inderside etableres der en ca. 4 m bred forsænket træbro. Molerne påregnes frembygget fra land. Molerne udformes således, at de ved fremtidige vandstandsstigninger kan forhøjes uden større indgreb i konstruktionen. Molerne afsluttes med molehoveder ved indsejlingen. Molehovederne udføres som traditionelle tømmerkister. På indvendig side af indsejlingen etableres der på hver side to mindre dækværker udformet som stenkister bestående af tætrammede pæle bagfyldt med sten for at give maksimal dæmpning af indkommende bølger. Tværsnit i ny ydermole Bolværker og broer: Bolværket vil blive udført med indfatningsvægge enten i stålspunsjern eller i tropisk tømmer Azobé eller tilsvarende. Indfatningsvæggene etableres ved brug af en rammemaskine, der er forsynet enten med en faldhammer, dieselhammer eller vibrator. Bolværkerne forankres på traditionel vis med ankre og ankerplader. 7

8 Bådebroer udføres som faste broer bestående af en tømmeroverbygning understøttet på pæle rammet ned i havbunden. Disse nedbringes ligeledes med rammemaskine. Eventuelt tropisk træ anvendt til kajindfatninger og broer anbefales leveret fra bæredygtig skovbrug og leveres med et anerkendt certifikat såsom FSC eller tilsvarende. Badeanlæg: Ved den sydlige kystindfatning etableres der et badeanlæg udformet som et klippebad. Badeanlægget opbygges af betonblokke, der sammenstøbes og sikres mod bølge- og ispåvirkninger. Kajakpolobane: Ved den nordlige kystindfatning anlægges en kajakpolobane bag en lav bølgebryder, der beskytter banen mod bølger. Da bølgebryderen er fritliggende, dvs. ikke forbundet til land, påregnes den udført fra søen ved brug af stenfisker og af gravemaskine på pram. Bølgebryderen udføres som en traditionel stenmole bestående af en kerne af f.eks. ral og afdækket med filtersten og dæksten, som beskyttelse mod bølger og is. Tværsnit i kajakpolobane med bølgebryder Vandskibro: Der etableres en vandskibro nord for kajakpolobanen. Broen påregnes etableret som en ponton udført enten i stål eller beton. Pontonen fastgøres til et pælefunderet betonvederlag indbygget i kystindfatningen og fastholdes med krydskæder under pontonen. Pontonen påregnes taget på land i vinterperioden. Kumulation med andre projekter Der er i alt bådpladser i lystbådehavnene i området nord for København fra Svanemøllen til Rungsted. En udvidelse af Skovshoved Havn med 220 bådpladser udgør en forøgelse af det samlede antal pladser med 7%. De enkelte havne har følgende antal bådpladser: Rungsted Havn:776 bådpladser Vedbæk Havn: 304 bådpladser, igangsat udvidelsesplan 160 bådpladser Tårbæk Havn: 100 bådpladser Skovshoved Havn: 320 bådpladser, aktuelle udvidelsesplan 220 bådpladser Hellerup Havn: 100 bådpladser Tuborg Havn: 320 bådpladser Svanemøllen Havn: bådpladser 8

9 Kortet viser kapaciteten i de nærliggende havne Anvendelse af naturressourcer De eksisterende stenmaterialer i konstruktioner, der nedbrydes, genanvendes i de ny dækmoler. Uddybningsmaterialerne genanvendes i videst muligt omfang, idet en mindre del uegnet materiale i form af havnesediment og lignende formentlig må klappes på havbunden. 9

10 Bådebroerne udføres i tropisk træ, primært af hensyn til holdbarheden, men også på grund af det visuelle indtryk. De nye arealer på nordøst- og sydøstsiderne af de eksisterende moler vil blive opfyldt dels med ikke forurenede genbrugsmaterialer i det omfang sådanne kan fremskaffes og dels med marint fyldsand indvundet fra havbunden på godkendte indvindingspladser. Ydermoler vil blive beskyttet med sprængsten. Arbejdsmetoder og tidspunkt for anlægget af betydning for miljøet Anlæg af havneudvidelsen vil blive udført med traditionelt entreprenørudstyr omfatter: Rammemaskiner til nedbringning af spunsvægge og pæle Stenfiskere og gravemaskiner til etablering af moler og kystindfatninger samt nedbrydningsarbejder Sandpumpere til levering af sand til opfyldning Lastbiler til transport af materialer til og fra havnen Støj i forbindelse med anlægsarbejdet forventes primært at stamme fra trafik med materialer til arbejdspladsen samt fra arbejder i forbindelse med havneudvidelsen. Tilførsel af materialer til anlægsaktiviteterne vil for størstedelens vedkommende sandsynligvis foregå med skib og kun en mindre mængde tilføres med lastbil, hvorved støjgener må forventes at være minimale. Udover støj fra nedramning af spunsvæggene er der ingen væsentlige støjbelastende aktiviteter i forbindelse med etablering af marinaen. Idet rammearbejder begrænses til hverdage i dagsperioden forventes der ikke at være problemer med at overholde normalt benyttede vejledende støjgrænser. Øvrige anlægsaktiviteter såsom etablering af dækmoler, opfyldning og uddybningsarbejder forventes ikke at medføre støjgener. Etablering af bolværker er den aktivitet, der giver størst risiko for vibrationer i anlægsfasen. Da nedramning foregår i god afstand fra beboelse, forventes der ikke at forekomme vibrationsgener fra anlægsaktiviteterne. Anlægsarbejdet forventes ikke at medføre støvgener. Som følge af lystbådehavnens placering øst for Kystvejen anses der ikke at fremkomme gener fra anlægsarbejderne i forbindelse med udbygning af havnen. Anlægsarbejdet forventes skønsmæssigt gennemført inden for 1½-2 år efter opstart (f.eks. efteråret 2012). Anlægsaktiviteterne forventes primært gennemført i dagtimerne på hverdage. Anlægsaktiviteterne tilrettelægges og udføres under størst muligt hensyn til miljøet. Bygherren vil således gennem anlægsperioden sikre, at grænseværdier for emissioner af støj, vibrationer, støv mv. overholdes. Ligeledes forventes aktiviteter, der kan virke forstyrrende for f.eks. sejlads til og fra havnen og gæsterne på nærliggende badestrande, udført uden for sommerperioden. Anlægstidsplanen fastlægges endeligt i forbindelse med detailprojekteringen bl.a. på baggrund af vilkår i myndighedsgodkendelser og tilladelser til projektet. Affaldsproduktion, forurening og gener Udbygning af Skovshoved Havn planlægges på en sådan måde, at mest muligt af de materialer, der fremkommer ved nedbrydning af konstruktioner såsom kystindfatninger, eksisterende ydermoler, bådebroer, bolværker mv., nyttiggøres i størst muligt omfang i de nye konstruktioner. 10

11 Med hensyn til forurening er Skovshoved Havn udlagt på vidensniveau 1, idet der som følge af havneaktiviteter kan forekomme jordforurening på området og i havnebassinerne. To områder på Skovshoved Havn er udlagt på vidensniveau 2, dvs. områder med en kendt forurening. Det drejer sig om området ved tankstationen i den nordlige del af havnen og et område umiddelbart øst for havnekontoret ved det sydvestlige hjørne af benzinmolen. Udover disse to lokaliteter er der ikke på Miljøportalen registreret yderligere forureninger. I forbindelse med den videre planlægning af havneudvidelsen anbefales der udført en miljøhistorisk redegørelse for erhvervsarealerne i den sydlige del af havnen, benzinmolen samt områderne ved tankstationen og pumpestationen i den nordlige del af havnen. På baggrund af redegørelsen lokaliseres områder med potentiel forurening, og der foretages en miljøteknisk undersøgelse, som kan danne grundlag for, hvorledes den eventuelle forurening skal håndteres. Materialer stammende fra nedbrydning af asfaltbelægninger samt asfaltudløbet stenglacis på ydersiden af de eksisterende moler, bortskaffes til godkendt modtageplads. Nedbrydningsmaterialer såsom træ, pæle, tømmer samt diverse stålskrot bortskaffes til godkendt modtageplads. Ved eventuel uddybning i havnebassinerne skal der foretages en undersøgelse af forureningsgraden af bundsedimenterne med henblik på, om materialerne kan klappes på søterritoriet, eller om de skal deponeres på godkendt modtageplads. Risiko for ulykker Udbygning af Skovshoved Havn anses ikke for at indebære forøget risiko for ulykker i forbindelse med anlægsarbejdet, idet der er tale om et traditionelt anlægsarbejde, hvor der anvendes kendte og velafprøvede udførelsesmetoder. 3. Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed Nuværende arealanvendelse Havnen udvides mod øst i en form, som er en forskydning af den eksisterende udformning mod øst. De nye ydermoler fremrykkes mod øst med op til ca. 110 m, dvs. lidt længere mod øst end den nuværende fritliggende dækmole ( bananen ). Der etableres en ny tilsvarende banan øst for den nye indsejling på en vanddybde af ca. 6 m. De områder af søterritoriet, som inddrages, anvendes nu til besejling til havnen, vandskibro mod nord og badebro mod syd. Tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet Der er ikke foretaget videnskabelige feltundersøgelser af de lokale naturressourcer indenfor projektets anlægsområde, men der er foretaget faglige vurderinger af marinbiologien (se under overskriften Marinbiologi nedenfor i dette afsnit). Landskab, natur og kulturmiljø Havneudvidelsen vil påvirke kystlandskabet visuelt set fra nord og syd på langs af kysten og set fra landsiden. Der vil være en mindre påvirkning fra søsiden. 11

12 Havneudvidelsen berører ikke fredede områder, Natura 2000-områder eller områder beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Havneudvidelsen berører et tætbefolket byområde omkring Skovshoved. Havneudvidelsen påvirker kulturmiljøværdier i form af fredede bygninger, bymiljøerne Skovshoved landsby/fiskerleje og Strandvejen/Kystvejen samt bebyggelse med høj og middel bevaringsværdi på havnens areal og i det tilstødende byområde. Havneudvidelsen berører ikke registrerede fortidsminder. Der er ikke kendskab til marinarkæologiske fund i området. Nuværende kystmorfologiske forhold De nuværende kystmorfologiske forhold i området er stærkt domineret af udbygningen af hele området mellem Charlottenlund Søbad og Bellevue Strand, idet der i 1930 erne blev foretaget en opfyldning af arealet ud for kysten mellem Charlottenlund Søbad og Bellevue Strand. På dette areal blev den nye vandstrandvej - kaldet Kystvejen - og Skovshoved Havn opført, jævnfør nedenstående historiske og nye kort. Målebordsblad og 4-cm kort , fra KMS Opfyldningen, hvorpå Kystvejen blev bygget, er beskyttet med en stenkastning foran et stenglacis, som afsluttes mod vejen/fortovet af en bølgeskærm. Stenkastningen blev anlagt i varierende afstand fra kysten og således på varierende vanddybder. Opfyldningen til Kystvejen resulterede i, at den tidligere naturlige strand i området forsvandt og blev afløst af en stenkastning, og der er således ikke længere nogen naturlig strand på strækningen fra Charlottenlund Søbad til Bellevue Strand, som i øvrigt også er kunstigt anlagt. Dybderne langs stenkastningen varierer skønsmæssigt mellem ca. 1 og 2 m med de største dybder tæt på Skovshoved Havn. Generelt transporteres sand langs med kysten på grund af den samlede effekt af strøm og bølger. Nær kysten i brændingszonen drives strømmen langs kysten af de brydende bølger, og bølgeforholdene er absolut den dominerende faktor for transport af sand langs stranden. Transportforholdene styres således hovedsagelig af bølgeklimaet samt af udformningen af kysten på den aktuelle strækning. Normalt forekommende bølger ved Skovshoved 12

13 er typisk af størrelsesordene op til ca. godt 1 m. På denne baggrund vurderes det, at transportkapaciteten af sand langs kysten er størst på vanddybder mindre en 1 m, men at der kan foregå transport ud til vanddybder på ca. 2 m. Det forhold, at der ikke er nogen strand i det dybdeinterval, hvor størstedelen af en eventuel sandtransport ville foregå, medfører, at der kun er en meget begrænset transport af sand langs kysten mellem Charlottenlund Søbad og Bellevue Strand. Skovshoved Havn har således ikke problemer med tilsanding, hvilket dog også skyldes, at Skovshoved Havn er placeret på et lokalt kystfremspring. Kysten nord for havnen har således en orientering mod ØNØ, hvilket giver anledning til overvejende nordlig transport af sand. Syd for havnen har kysten en orientering ØSØ, hvilket hovedsagelig medfører en sydlig transport af sand. Sandet transporteres således hovedsagelig bort fra havnen både nord og syd for denne, hvilket medfører, at der ikke er noget sand på bunden foran stenkastningen umiddelbart nord og syd for havnen. Dette fremgår tydeligt af nedenstående satellitbilleder, hvor man kan se at bunden umiddelbart nord for havnen ser mørk ud, hvilket indikerer, at bunden er bevokset med ålegrås, og at transporten af sand således er meget beskeden. Længere mod nord, op med det lavvandede flak ud for Hvidøre (ud for Knud Rasmussen statuen), stiger mængden af sand i kystprofilet, hvilket indikerer, at en del sand bliver fanget syd for Hvidøre flak. Umiddelbart syd for havnen er der en meget smal bræmme af sand i kystprofilet ud for stenkastningen. Denne sandbræmme er dog meget smal umiddelbart syd for havnen og tiltager mod syd ned mod Charlottenlund Søbad. Det fremgår, at der er akkumulation af sand og tang i bugten ved søbadet. 13

14 Satellitbilleder af forholdene nord (venstre) og syd (højre) for Skovshoved havn, fra Google Earth Tilsandingen i Charlottenlund Søbad s nordlige del indikerer således, at der er en vis transport af sand mod syd langs stenkastningen syd for havnen. Disse forhold er tidligere beskrevet af DHI i Ref. /2/. Tangforhold Forekomsten af tang kan underinddeles i ålegræs, makroalger og fedtmøg. En kort beskrivelse af disse typers karakteristika er givet herunder, jævnfør ref. /1/. Ålegræs: Ålegræs (Zostera marina) er den dominerende vegetationstype i store dele af de kystnære områder i Øresund. Ålegræs er en rodfæstet, flerårig blomsterplante, som hovedsagelig vokser på sandbund i kystzonen. Spredningen af ålegræs foregår overvejende ved en vegetativ vækst, men kan også foregå ved frøspiring. Planten består af et vandret rodnet, hvorfra der i skud-punkter dannes blade på mellem 0,5 1 m længde. Hvert skud har 4-6 blade, og de ældste blade afkastes i takt med, at der dannes nye blade. Biomassen af ålegræs er maksimal i august, hvorefter biomassen reduceres kraftigt som følge af et stort bladtab. De afkastede blade samles på overfladen og kan hen over sommeren og specielt i august til oktober ofte danne store drivende øer af ålegræsblade, som primært transporteres med strømmen langs kysten, men som også kan påvirkes af vinden. Ved pålandsvind kan den flydende bladmasse således føres ind mod kysten, hvor den kan blive skyllet op på stranden eller på stenkastninger, eller den kan blive fanget på lavt vand ud for stranden eller i bugter og havnebassiner. I Øresund vokser der typisk ålegræs på 1-6 m dybde, og biomassen er oftest størst på 2-4 m dybde. Ålegræssets udbredelse i forhold til kysten kan påvirkes af bølger og de tilhørende transportprocesser. Makroalger og fedtmøg: I modsætning til ålegræs vokser makroalger normalt på et fast substrat af sten, skaller eller andre alger (epifyter). Eutrofieringsbetingede enårige brune trådalger (fedtmøg), som er et potentielt forureningsproblem i Øresund, kan vokse i ufæstet tilstand. Væksten af trådalger starter om foråret på et fast substrat, og arterne (Ectocarpus sp. / Pilayella sp.) kan i løsrevet stand spredes med vind og strøm. Biomassen af trådalger øges kraftigt i løbet af maj og kulminerer i juni og juli, hvorefter algerne henfalder i løbet af august og september. Trådalger som driver i vandet, kan fanges af ålegræsbæltet og omslynge bladene som en slags pseudoepifyter. Desuden kan den nedsatte strømhastighed i ålegræsbæltet fremme akkumulationen af trådalger på sandpletterne mellem planterne. Herved kan der dannes tykke algetæpper, som forrådner på undersiden og kvæler bunddyrene. De iltfattige forhold under algerne og udviklingen af svovlbrinte i den øverste del af sedimentet kan skade ålegræsset. Desuden kan trådalgerne blive skyllet op på standen eller på stenkastninger, eller den kan blive fanget på lavt ud for stranden eller i bugter og havnebassiner i lighed med og ofte sammenblandet med løsrevet ålegræs. Specielt når fedtmøget akkumuleres på lavt vand i bugter kan det gå i forrådnelse og giver anledning til lugtgener og uæstetiske forhold. 14

15 Generelt vedrørende tangophobninger: Tangophobninger langs kysterne forekommer hovedsagelig ved pålandsvind, det er vindens komposant ind mod kysten som forårsager at tangen/fedtmøget føres ind mod kysten, medens strømmen er ansvarlig for at føre den flydende tang hen til den pågældende lokalitet. Hvorvidt tangen så ophobes og hvor dette foregår afhænger af den specifikke udformning af kysten og af vandstandsforholdene, således at: 1. Der kan ofte forekomme aflejring af tangvolde på en sandstrand ved pålandsvind, som imidlertid i Øresund oftest er forbundet med lavvande. Sådanne tangvolde skylles oftest bort igen i forbindelse med højvande og fralandsvind. Tangvolde på en sandstrand giver ikke anledning til væsentlige lugtgener, kun normal Øresundslugt. Denne form for tangaflejring er naturligt forekommende langs Øresunds kyster. 2. En sandstrand med et foranliggende lavvandet område, og som måske ligeledes er i en bugt, kan give anledning til at tangen fanges på det lavvandede område, hvorefter den går i forrådnelse. Denne form for tangaflejring medfører kraftige lugtgener. Sådanne forhold kendes fra den lavvandede bugt syd for Rungsted Havn, fra den beskyttede bugt bag ved Charlottenlund Søbad og ud for Amager Strand før bygning af Amager Strandpark. 3. Der kan forekomme tangaflejringer på moler og stenbelagte skråningsbeskyttelser, men sådanne tangaflejringer tørre oftest hurtigt ud og giver sjældent anledning til lugtgener. 4. Tang kan ophobes i en bugt eller et havnebassin afgrænset med lodrette kajvægge, men tangen forbliver i vandet og give sjældent anledning til lugtgener. Der kan dog være gener med tang i havnebassiner, idet det kan være vanskeligt at forcere og besværliggøre forskellige havneoperationer. Tangen kan grabbes op i tilfælde med store ansamlinger. Eksempelvis har Københavns Kommune anlagt en lodret kajvæg i den inderste del af Svanemøllebugten for at undgå at tangen lejrer sig på skrå konstruktioner og for at lette operationen med at grabbe tangen op. I visse tilfælde synker tang/fedtmøg til bunds i bassinet, hvor det rådner og skaber iltsvind ved bunden, som kan føre til alvorlige lugtgener og bundvendinger. Dette kendes bl.a. fra Hornbæk Havn. 5. Tang kan samle sig på bådramper såfremt disse ligger uheldigt i relation til hvor tangen samles. Sådanne ophobninger kan fjernes manuelt. Eksempler herpå er jolleramperne i Skovshoved Havn og Hellerup Roklubs ramper syd for Hellerup Havn. 6. Det har været forsøgt med luftningshuller til havnebassinet med henblik på at skabe strømninger, som kan føre tangen bort. Dette er dog normalt ikke anbefalelsesværdigt, idet sådanne huller skaber øget gennemstrømning i havnebassinet, hvilket således også kan medføre, at der føres mere tang ind i bassinet end uden et sådant gennemstrømningshul. Når tangen er kommet ind i bassinet, er det næsten sikkert, at den ophober sig et eller andet sted i bassinet, mens det er yderst usikkert, om den strømmer ud igen gennem luftningshullet. Eksempelvis føres der vist mere tang ind i Tuborg Havn gennem det etablerede luftningshul i nordmolen, end der er strømmet ud af havnen grundet hullets tilstedeværelse. 15

16 Tangforhold i Skovshoved Havn: Der forekommer følgende tangproblemer ved/i Skovshoved Havn: Der forekommer tangopskyl på havnemolerne, men det udgør ikke noget væsentligt problem. Tangen skyller oftest bort igen med efterårets og vinterens vestenstorme, som jo giver fralandsvind og højvande. Der forekommer nogle år i sensommeren og efteråret tangophobninger i havnebassinerne, specielt i de sydvestlige og nordvestlige hjørner af henholdsvis Syd- og Nordbassinet. I Sydbassinet kan sådanne tangansamlinger vanskeliggøre optagning af både med traveliften. Et enkelt år måtte havnen grabbe tangen op med en lastbilkran for at kunne optage bådene. I Nordbassinet generer tangen Skovshoved Roklubs ramper. Der forekommer indimellem tangophobninger på jollerampen, som fjernes manuelt, hvis det er nødvendigt. Havnefogeden siger dog, at tangproblemerne i Skovshoved Havn generelt er små. I gennemsnit oprenses der skønsmæssigt ca. 1 t (tørvægt) pr. år. Kystmorfologiske forhold og tangforhold efter udbygning af havnen Afgrænsningerne af den udbyggede havn og den nuværende havn er i hovedsagen følgende: Nordmolen: Den ydre del af den udbyggede nordmole er forskudt op til ca. 105 m mod øst i forhold til den nuværende, forskydningen mod øst aftager gradvis med afstanden til land Den udbyggede havn er identisk med den nuværende havn, hvad angår udstrækning langs kysten mod nord Den udbyggede havn er udstyret med en fritliggende bølgebryder på NØ siden. Bølgebryderne yder beskyttelser for en kajakpolobane mod direkte bølgepåvirkning, og bølgebryderen er forbundet med havnen med en pælebro. Åbningen mod NV er beskyttet med en estakadevæg Der bygges en ny pælefunderet bro til vandskiløberne NV for kajakpolobanen Der udføres 4 siddeterrasser indbygget i nordmolen, men terrasserne strækker nogle få meter søværts for molernes vandgangslinje Sydmolen: Den ydre del af den udbyggede sydmole er forskudt op til ca. 110 m mod øst i forhold til den nuværende, forskydningen mod øst aftager gradvis med afstanden til land Den udbyggede havn er identisk med den nuværende havn, hvad angår udstrækning langs kysten mod syd Den udbyggede havn er udstyret med et klippebad i den sydvestlige del af den udbyggede sydmole. Dette er et massivt anlæg, som strækker sig ca. 10 m søværts for molens vandgangslinje Der udføres en søsætningsbro for kajakker på ydersiden af sydmolen ud for sydbassinets sydlige afgrænsning Indsejlingen: Der bygges en ny banan ca. 100 m længere mod øst end den nuværende banan 16

17 Der introduceres en forhavn ved bygning af to cirkulært krummende indermoler Disse ændringers virkning på de kystmorfologiske forhold samt på tangforholdene i forhold til den nuværende situation er diskuteret i det følgende. Nordmolen: Udbygning mod øst har ingen virkning på de kystmorfologiske forhold fordi udbygningen foregår på stor vanddybde i forhold til transportzonen. Udbygningen vil dog medføre, at bugten nord for havnen bliver en smule mere markant, hvilket potentielt kunne give anledning til sandansamling i dette område. Dette skønnes imidlertid ikke at være tilfældet, idet der praktisk taget ikke er nogen sandtransport i området. Den nye udformning af indsejlingen medfører en udbygning af hele havneanlægget søværts med ca. 110 m. Det betyder. at havnen i fremtiden vil påvirke en større del af den mængde løsrevet tang, som typisk i eftersommeren i store mængder driver i overfladen med strømmen langs kysten, og som ligeledes påvirkes af vinden. Udbygningen mod øst skønnes således at give anledning til, at lidt mere tang skylles op på molen, og at mere tang føres til indsejlingsområdet. Der er ingen udbygning mod nord, eventuelle virkninger er diskuteret ovenfor Det beskyttede område, som udgøres at den nye kajakpolobane, vil ikke medføre ansamlinger af sand, idet der ikke er nogen transport af sand i dette område. Der vil være en risiko for at tang, som for nærværende flyder med strømmen langs nordmolen, i mindre grad fanges af estakadevæggen samt i det beskyttede område, idet strømhastigheden vil være reduceret i det beskyttede område Pælebroen til vandskiløberne skønnes ikke at medføre ansamlinger af hverken sand eller tang Siddeterrasserne skønnes ikke at få nogen morfologiske virkninger, men der kan samle sig lidt tang i hjørnerne ved terrasserne, og der kan blive skyllet tang op på terrasserne. Dette kan dog forholdsvis let fjernes igen. Sydmolen: Udbygning mod øst og syd, som beskrevet under nordmolen. Klippebadet skønnes ikke at give anledning til nogen form for sandansamlinger, men der kan forekomme ansamlinger af tang i hjørnerne mellem klippefremspringet og molen, ligesom der kan forekomme opskyl af tang på klippebadets afsatser Søsætningsbroen for kajakker vil hverken give anledning til sandansamlinger eller tangansamlinger, men der kan forekomme aflejringer af tang på den lave bro Indsejlingen: Den nye udformning af indsejlingen med banan og forhavn vil ikke give anledning til nogen form for tilsanding, ligesom der ikke har været tilsanding i den eksisterende havn. Som beskrevet vil der blive tilført mere tang til indsejlingsområdet, og potentielt vil der således være en risiko for, at en del af denne tangmængde føres ind i havnen. Samtidig vurderes det imidlertid, at introduktion af forhavnen yder en bedre beskyttelse imod indtrængning af tang i havnen, idet en del af den tang, som måtte blive ført ind gennem indsejlingen, vil blive fanget af indermolerne i forhavnen. Alt i alt vurderes den nye udformning af indsejlingen at medføre en reduktion af den mængde tang, som føres helt ind i havnebassinerne, og tangen vil fordele sig over et større område, hvilket vil betyde, at der vil forekomme tang på flere lokaliteter inde i havnen, men i mindre koncentration end tidligere. Det vurderes, at den nye placering af jollerampen på nordsi- 17

18 den (sydvendt) af det nye jollebassin vil giver færre problemer med tangansamlinger end på den nuværende jollerampe, som ligger østvendt. Ovennævnte vurderinger af virkningerne på morfologi og tangforhold er summeret i nedenstående tabel: Lokalitet Emne Kystmorfologisk virkning Virkning på tangforhold Udbygning mod øst Ingen Lidt større risiko for Nordmolen Udbygning mod nord (ingen) Kajakpolo bølgebryder mm Ingen tangansamlinger på nordmole Risiko for tang på estakadevæg og i beskyttet område Vandskibro Ingen Ingen Siddeterrasser Ingen Risiko for tangansamlinger i hjørner og på trin Udbygning mod øst Ingen Lidt større risiko for Sydmolen Udbygning mod syd (ingen) tangansamlinger på sydmole Klippebad Ingen Risiko for tangansamlinger i hjørner og på trin Kajak søsætningsbro Ingen Risiko for tangansemlinger på broen Indsejling Ny banan Ingen Mere tang føres til Indermoler indsejlingsområdet men noget tang fanges i forhavnen. Mindre tang ind i bassinerne. Mindre tangansamlinger på jollerampe Strømnings- og opblandingsforhold Udbygningen af Skovshoved Havn forventes at give mindre lokale ændringer i strømforholdene. Der er en række regnvandsbetingede udledningspunkter langs kysten hhv. nord og syd for havnen og der kan derfor også ske lokale ændringer i transport og blandingsforhold, når disse udledninger træder i kraft under nedbør. Effekter generelt af de forskellige udledninger og deres kildestyrke er beskrevet i Ref. /3/, bortset fra kilderne U5a og U5b, som kun aflaster under særlige omstændigheder. På nedenstående kort er kilderne vist. På to kort er vist de strømhvirvler, der opstår i bugten syd for Skovshoved Havn under hhv. nordgående og sydgående strøm i selve Øresund, Ref. /4/. Som det ses påvirker Skovshoved Havn disse hvirveldannelser, men umiddelbart skønnes ændringen af havnen kun at kunne påvirke meget lokalt, og effekten på vandkvaliteten under aflastning fra de spildevandstekniske anlæg vil også kun være af lokal karakter. 18

19 Placering af punktkilder langs kysten syd og nord for Skovshoved Havn, U5b udmunder 1600 m fra kysten Strømhvirvler i bugten syd for Skovshoved Havn under nordgående strøm. Pilene angiver strømretningen. 19

20 Strømhvirvler syd for Skovshoved Havn under sydgående strøm. Pilene angiver strømretningen. Sedimentspredning I anlægsfasen vil der pågå følgende anlægsarbejder, som kan give anledning til sedimentspredning, jævnfør tidligere beskrivelser: Opfyldning med jordfyld og marint sand Fjernelse af eksisterende skråningsbeskyttelse og moler Bygning af nye skråningsbeskyttelser og moler I forbindelse med etablering af de nye moler skal der indpumpes sand, som forårsager en fortrængning af vand. Der er en sandsynlighed for, at der periodisk vil ske udledning af fortrængt vand med fint-partikulært materiale, idet sand forventes at bundfælde sig inde i selve molen. Hvis der anvendes sand med indslag af fin-partikulært eller organisk materiale, vil der kortvarigt kunne dannes sedimentskyer, men der forventes minimal eller ingen effekt af dette på det omgivende miljø. Sandet, der skal pumpes ind, bør dog analyseres for kornstørrelsesfordeling og for tørstof-glødetab, således at det nærmere kan vurderes, om der skal bruges et forsinkelses/bundfældningsbassin før udledning. Vandkvalitet Udbygning af havnen vil ikke påvirke den generelle vandkvalitet i området uanset en øget kapacitet i havnen og under forudsætning af, at gældende regler om spildevandshåndtering i havnen overholdes. Den eksisterende udledning fra den nordlige del af havnen er delt i 2 med en kystnær (U5a) og en kystfjern (U5b) med udløb ca. 1,6 km ØNØ for havnen. Disse bruges kun ved store regnmængder. Udbygningen af havnen skønnes ikke at medføre væsentlige ændringer for opblandingen af det aflastede spildevand fra disse udløb. I selve anlægsperioden vil der kortvarigt være forøgede mængder af suspenderet materiale fra anlægsarbejdets udledning af fortrængt vand fra indpumpning af sand i molerne, men da der er tale om rent sand, vil hovedparten af det suspenderede materiale falde ned igen meget tæt på udledningsområdet. De finere partikler, som måtte frigives sammen med sandet, vil alt efter strømretning kunne spredes hhv. nord og syd for havnen. Der 20

21 kan evt. ganske kortvarigt ske en frigivelse af næringssalte fra de suspenderede materiale, men disse vil hurtigt blive spredt og optaget i vandområderne i området. Marinbiologi Fra satellitbillederne af forholdene nord og syd for havnen fremgår, at der langs kysten er et meget smalt bælte med sand, mens der længere ude er et vegetationsbælte, primært bestående af ålegræs. En del af dette ålegræsbælte ud for de eksisterende moler vil blive påvirket af havneudvidelsen, da dele af ålegræsbevoksningen vil blive dækket af de nye moler/inddraget som havneareal. Der vil således netto ske et tab af ålegræsområder på op til m 2, såfremt det nye havneareal udelukkende anlægges på eksisterende ålegræsområder, hvilket kun udgør en ubetydelig del af det ålegræsbevoksede areal i området. Øvrige påvirkninger på fauna i området vil dels være direkte relateret til tab af ålegræsområder og den tilknyttede fauna og flora, mens påvirkning af øvrig fauna fra anlægsaktiviteterne forventes at være meget begrænsede. Forøgelsen af hårdt substrat, repræsenteret ved de nye moler, vil have en positiv effekt for en række arter, der er knyttet til den hårde bund, herunder muslinger og visse tangarter. Der vil være tale om de samme arter, der i dag er knyttet til de eksisterende moler, men udbygningen med de nye moler vil medføre et større areal til rådighed for disse arter, både pga. de længere moler og fordi molerne anlægges på større dybde. Det anbefales i øvrigt, at anlægge molen således, at de biologiske muligheder understøttes bedst muligt, hvilket sker ved anvendelse af store sten til etablering af molens søværts side. 4. Anlæggets potentielle miljøpåvirkninger - sammenfatning Den planlagte udvidelse af Skovshoved Havn vil medføre en vis, men begrænset påvirkning af det lokale område i og omkring havnen og af beboere og brugere i området mht. arealanvendelse, kystmorfologi, det visuelle indtryk af kysten og støj i anlægsperioden. Brugere og interessegrupper i havnen vil overvejende få bedre vilkår. Det vurderes, at der bliver en meget begrænset påvirkning af kystmorfologien mht. ændring af sandtransporten omkring havnen. Det vurderes, at den ændrede udformning af forhavnen vil medføre, at der kan blive ført lidt mere tang ind i indsejlingsområdet og op på ydermolerne, men at der samtidigt føres mindre tang helt ind i havnebassinerne. Der vil være en sandsynlig påvirkning af området som følge af inddragelse af et areal med ålegræs og den tilknyttede flora og fauna, men påvirkningen fra udvidelsen og fra selve anlægsaktiviteterne vurderes at være meget begrænset. Forøgelsen af molernes længde vil samtidig give bedre vilkår for arter knyttet til den hårde bund, herunder muslinger og visse tangarter. Selve anlægsarbejdet vil medføre en vis støj i selve havneområdet fra trafik med materialer og støj og vibrationer fra nedramning af spunsvægge og etablering af bolværker. Nedramningen vil imidlertid blive begrænset til hverdagenes dagtimer. Da beboelse er placeret på den anden side af Kystvejen, vurderes beboelse ikke at blive berørt af gener. Gravearbejdet vil medføre en forøget mængde suspenderet materiale i vandet under selve anlægsarbejdet, men hovedparten vil falde til bunds igen tæt på graveområdet. Anlægsarbejdet planlægges på en sådan måde, at flest mulige materialer fra de eksisterende konstruktioner genanvendes i de nye konstruktioner. 21

22 5. Bilag Matrikelkort med projektet indtegnet Samtykkeerklæring fra Nordvand A/S 6. Referencer Ref. /1/ Ref. /2/ Ref. /3/ Ref. /4/ Marine og kysttekniske forhold ved Skovshoved, Teknisk notat, August Udført af DHI for Gentofte Kommune via Hasløv & Kjærsgaard. Charlottenlund Søbad. Kystteknisk analyse af aflejringsforhold for sand og tang, samt forslag til afhjælpende foranstaltninger, November Udført af DHI for Charlottenlund Søbad. Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtsterminal: VVM Tillæg til Teknisk baggrundsrapport nr. 3: Ændringer i badevandskvaliteten. April Udført af DHI for By & Havn. Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtsterminal: VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 3: Marine miljøkonsekvensvurderinger. Marts Udført af DHI for By & Havn. Hasløv & Kjærsgaard (DBH, MB, IJ) DHI (KM, JF, JD) Grontmij (NL) 22