Rødvig Veststrand. Stevns Kommune. Strandforbedringer. Kystforhold og Idéforslag

Transkript

1 Rødvig Veststrand Strandforbedringer Kystforhold og Idéforslag Stevns Kommune Foreløbig Rapport, Idéudkast Marts 2015

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV-GL for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse Godkendt af X Approved by caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

3 Rødvig Veststrand Strandforbedringer Kystforhold og Idéforslag Udarbejdet for Repræsenteret ved Stevns Kommune Berith Burkandt, Leder af Natur og Miljø Rødvig Veststrand d Projektleder Kvalitetsansvarlig Karsten Mangor Rolf Deigaard Projektnummer Godkendelsesdato Revision Klassifikation Foreløbig rapport, Idéforslag Fortrolig DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax: [email protected]

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Kysttekniske undersøgelser Kystteknisk beskrivelse af området SV for Rødvig Havn Besigtigelse af kysten Beskrivelse af den historiske kystudvikling Beskrivelse af bølge- og vandstandsforhold Bølgeforhold Vandstandsforhold Ekstreme vandstande og klimaændringer Beskrivelse af tangansamlinger Kvalitativ beskrivelse af langstransporten og stabile strandorienteringer Udvikling af alternative idéforslag Kysttekniske krav til strandforbedringer Landskabelig udformning af de alternative idéforslag Idéforslag 1: Større forland med klitbeplantning Idéforslag 2: Mindre forland med delvis klitbeplantning Idéforslag 3: Havnestranden Idéforslag 4: Sydstranden uden forland Idéforslag 5: Den store sydstrand Idéforslag 6: Havbadet Referencer FIGURER Figur 2.1 Strækning SV for Rødvig havn som blev besigtiget d Øverst: Satellitbillede med navne. Nederst: Vejkort... 4 Figur 2.2 Strand SV for havnen ud for Højvang og Klintebakken, man ser forlandet ved T høfden ud for NØ-lige del Klintebakken lidt over midten i billedet Figur 2.3 Kystsikring ud for Klintebakken nr. 1 ved T Høfden (T høfden dækket af vand). Svellemur med stenkastning og ingen strand Figur 2.4 Stiadgang til vandet på lokalt kystfremspring ud for Klintebakken nr. 1 og 3, ved T Høfden, i baggrunden kystfremspring ved Jørgensvej nr. 11, kaldet Fortet Figur 2.5 Kystdirektoratets oversigt over kystsikringskonstruktioner: Rød: Skråningsbeskyttelse, blå: Høfder, fra 8 Figur 2.6 Matrikelkortet for området, fra 9 Figur 2.7 Kystfremspringet Fortet ud for Jørgensvej nr Figur 2.8 Sandakkumulation NØ for kystfremspringet Fortet, ved Jørgensvej nr Figur 2.9 Smal strand SV for kystfremspringet Forter ved Jørgensvej nr. 11, det meste af strækningen er der forskellige former for skræntfodsbeskyttelse. Bemærk drænledning i forgrunden Figur 2.10 Foto fra den midterste del af den sydlige strandsektion Figur 2.11 Ralstrand lige nord for kystfremspringet ud for Strandstien nr. 5, klinten er ubeskyttet og bærer præg af erosion Figur 2.12 Ralstrand syd for kystfremspring BH ud for Strandstien nr. 5. Her er Figur 2.13 Luftfotos af Rødvig Havn i 1954, 1995 (repræsenterende udvidelsen i 1974) og 1999 (repræsenterende udvidelsen i 1998). Blå linje på 1995 foto er kystlinjen fra Figur 2.14 Ralakkumulation i området øst for forlandet som afgrænser havnen imod Ø i

6 Figur 2.15 Simuleringsnet og udtrækningspunkt for vandstande og bølger fra DHI s Vandsigt for Rødvig området Figur 2.16 Bølgerose for signifikante bølgehøjder H S for punkt vist i Figur Figur 2.17 Bølgeperioder T P som funktion af bølgehøjden H S Figur 2.18 Sammenhæng mellem vindretning og vandstand for vindhastigheder større end 10 m/s Figur 2.19 Den sandsynlige havniveaustigning for København. Miljøministeriet Figur 2.20 Fotos fra stranden SV for havnen d , taget af Arne Manley Figur 2.21 Luftfotos fra 1954, 1955, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012, 2013 og 2014, fra Figur 2.22 Kortal Tangaflejringer efter oprensning (2 øverste fotos) og deponeret oprensning af tang/sand blanding (2 nederste fotos), taget af Arne Manley d Figur 2.23 Tangrensning med river monteret på traktor Figur 2.24 Bølger, som falder ind på en strand og driver en langsgående transport Figur 3.1 Princip for etablering af fremskudt stabil strand, dvs. strand med ligevægtsorienteringen Figur 3.2 Idéforslag 1, princip for nødvendigt kystfremspring for etablering af stabil udrykket strand Figur 3.3 Principper for alternative idéforslag 1 til Figur 3.4 Idéforslag 1: Stort forland ved Fortet med klitbeplantning og udrykket ligevægtsstrand. Nederst: Stemningsbilleder Figur 3.5 Idéforslag 2: Mindre forland ved Fortet med smallere strandudbygning. Nederst: Stemningsbilleder fra forlande på Bellevue Strand Figur 3.6 Idéforslag 3, Havnestrand med lille forland. Nederst: Stemningsbilleder fra Amager Strandpark Figur 3.7 Idéforslag 4: Sydstrand uden forland. Nederst: Stemningsbilleder fra Amager Strandpark Figur 3.8 Idéforslag 5: Den store sydstrand Figur 3.9 Idéforslag 6. Havbadet. Nederst tv: Fotos fra Charlottenlund søbad. Nederst th: Morgenbadning i svensk lystbådehavn TABELLER Tabel 2.1 Vandstande i cm over DVR90 for 20, 50 og 100 års middeltidsperioder for Rødvig Tabel 2.2 Oversigt over tangaflejringer i bugt og på strand SV for havnen på basis af luftfotos fra KORTAL. + betyder aflejringer og betyder ingen eller små aflejringer Tabel 3.1 Kystteknisk vurdering af alternative idéforslag ii caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

7 1 Indledning og baggrund Denne foreløbige rapport refererer til DHI s tilbud dateret d samt til mødet i forbindelse med besigtigelsen d. 16 feb På dette møde blev det besluttet at DHI/Hasløv & Kjærsgaard skulle producere en serie idéforslag hvoraf 2 skulle udvælges af kommunen til yderligere udvikling til skitseforslag. Problemet på Rødvig Veststrand er, at der ofte samler sig tang i hjørnet vest for havnen, hvor det kan ligge på strandplanet i længere tid. Tangophobningerne medfører gener for benyttelse af stranden, dels fordi det vanskeliggør adgangen til klart vand, og dels fordi det medfører lugtgener. Disse forhold blev diskuteret på møde på Stevns Kommunes rådhus d med deltagelse af Jan Bonne Pedersen mf. fra kommunen, lokale repræsentanter fra borgergruppen som har udarbejdet løsningsforslag til forbedring af Rødvig Veststrand, herunder Arne Manley, og undertegnede, Karsten Mangor fra DHI. På dette møde opnåedes enighed om hovedidéen med henblik på at opnå en bedre strand er at stranden SV for havnen skal rykkes søværts ved indpumpning af sand, hvorved man opnår en delvis eliminering af hjørnet SV for havnen og en større vanddybde ud for stranden. Sandindpumpningen langs Veststranden afsluttes med et afrundet kunstigt forland en passende afstand nede ad stranden imod SV. Der var generel enighed om, at en løsning af denne type stort set ville kunne afhjælpe tangproblemet. På denne baggrund blev DHI anmodet om at fremsende tilbud på relevante undersøgelser for en nærmere beskrivelse af muligheder for skitsering af 2 alternative løsninger på forbedringer af badeforholdene langs Rødvig Veststrand, dels ved fremrykning af strandlinjen og dels ved etablering af en badebro/søbad som letter adgangen til klart vand. Hovedformålet med strandforbedringerne er at løse tangproblemerne og lette adgangen for badende til klart vand, mens kysterosion ikke er et problem, som beboerne har klaget over. DHI har tidligere vurderet følgerne af udvidelsen af Rødvig Fiskerihavn for Rødvig Fiskerihavn, som blev gennemført omkring år 2000, jævnfør rapporten: Rødvig Fiskerihavn, Udvidelse af landareal, kystteknisk vurdering, September Udført af DHI for Rødvig Fiskerihavn. Anbefalingen i denne rapport var at udføre en sandtilførsel i området SV for havneudvidelsen med henblik på at eliminere den risiko for en mindre erosion langs Veststranden, som var forudsagt i forbindelse med havneudvidelsen. Denne sandtilførsel var ligeledes anbefalet for at reducere risikoen for tangansamlinger i hjørnet syd for havneudvidelsen. Nærværende foreløbige rapport præsenterer en redegørelse af de kysttekniske forhold samt giver forslag til alternative idéforslag. På denne baggrund forventes kommunen at udvælge to forslag til yderligere oparbejdning i form af skitseforslag. 1

8 2 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

9 2 Kysttekniske undersøgelser Nærværende kysttekniske undersøgelser udgør grundlaget for udarbejdelsen af alternative idéforslag samt for udarbejdelsen af de efterfølgende skitseløsninger. 2.1 Kystteknisk beskrivelse af området SV for Rødvig Havn Besigtigelse af kysten Kyststrækningen SV for Rødvig Havn blev besigtiget d med deltagelse af Berith Burkandt, Stevns Kommune, Arne Manley, lokal repræsentant, Mathilde Bjerregaard, H&K og Karsten Mangor, DHI. Observationer fra besigtigelse er beskrevet i det følgende. Der var frisk vind fra SØ, ca m/s, vandstanden var ca. 0,1 m over normal vandstand. Strækningen fra havnen og helt ned til hvor bebyggelsen ophører ved Strandstien blev besigtiget, se Figur

10 Figur 2.1 Strækning SV for Rødvig havn som blev besigtiget d Øverst: Satellitbillede med navne. Nederst: Vejkort Stranden umiddelbart SV for havnen ses på Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

11 Figur 2.2 Strand SV for havnen ud for Højvang og Klintebakken, man ser forlandet ved T høfden ud for NØ-lige del Klintebakken lidt over midten i billedet. Der er en fin sandstrand og kun antydninger af tang på stranden denne dag. Umiddelbart SV for havnen er der en godt 15 m bred sandstrand med lidt klitbevoksning på den landværts del. Baglandet er højt og kystklinten er beskyttet fra havnen og imod SV bortset fra strækningen helt tæt på havnen. Stranden aftager i bredde indtil den ca. 100 m SV for havnen er helt forsvundet og kystsikringen, som i form af en svellemur mellem kraftige H stålsøjler og foranliggende stenkastning, er direkte eksponeret for bølger, se Figur 2.3. Midt mellem havnen og T-Høfden er der en regnvandsledning over stranden, den ses på fotoet. 5

12 Figur 2.3 Kystsikring ud for Klintebakken nr. 1 ved T Høfden (T høfden dækket af vand). Svellemur med stenkastning og ingen strand. Denne kystbeskyttelse udgør et svagt kystfremspring og overgår til en stenkastning på den SVlige del og beskytter en nedgang til vandet, se Figur 2.4. Der er en gammel T Høfde ud for dette sted, som dog er så lav at den ikke kan ses på fotoet. Denne lokalitet kaldes T Høfden. 6 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

13 Figur 2.4 Stiadgang til vandet på lokalt kystfremspring ud for Klintebakken nr. 1 og 3, ved T Høfden, i baggrunden kystfremspring ved Jørgensvej nr. 11, kaldet Fortet. Herefter kommer en strandstrækning på ca. 200 m ned til et kystfremspring ud for Jørgensvej nr. 11, dette kystfremspring kaldes lokalt for Fortet. Stranden mellem Klintebakken 1 og Jørgensvej 11 er en smal sandstrand, baglandet er højt og er hele vejen beskyttet af forskellige former for skråningsbeskyttelse. Kystdirektoratets oversigt over kystsikringskonstruktioner er præsenteret i Figur 2.5, hvoraf det fremgår at det meste af kyststrækningen ned til afslutningen af bebyggelsen er beskyttet med skråningsbeskyttelse og nogle få mindre høfder. Kystdirektoratet har ligeledes et kort over matrikelnumre, som er præsenteret i Figur 2.6. Det fremgår at de fleste matrikler gå helt ud til strandkanten eller længere ud, hvilket antyder at der har pågået en del erosion i området gennem mange år. 7

14 Figur 2.5 Kystdirektoratets oversigt over kystsikringskonstruktioner: Rød: Skråningsbeskyttelse, blå: Høfder, fra 8 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

15 Figur 2.6 Matrikelkortet for området, fra Ud for Jørgensvej nr. 11 er der et kystfremspring bestående af en betonmur med foranliggende stenkastning, se foto i Figur 2.7. Denne lokalitet kaldes for Fortet. Der er ingen strand ud for Fortet. 9

16 Figur 2.7 Kystfremspringet Fortet ud for Jørgensvej nr. 11. Stranden NØ for Fortet ses på foto i Figur 2.8. Det ses at der er en smal sandstrand med en sandakkumulation NØ for fremspringet, hvilket antyder at langstransporten er imod SV. 10 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

17 Figur 2.8 Sandakkumulation NØ for kystfremspringet Fortet, ved Jørgensvej nr. 11. SV for kystfremspringet Fortet er der en smal strand helt ned til det sidste hus i byen på Strandstien nr. 5 og kystklinten er beskyttet men bærer flere steder præg af erosion, se fotos i Figur 2.9 og Figur På den sydligste del af denne strækning er stranden meget smal eller helt forsvundet. Der er en drænledning over stranden lige SV for Fortet. 11

18 Figur 2.9 Smal strand SV for kystfremspringet Forter ved Jørgensvej nr. 11, det meste af strækningen er der forskellige former for skræntfodsbeskyttelse. Bemærk drænledning i forgrunden. Figur 2.10 Foto fra den midterste del af den sydlige strandsektion. 12 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

19 Den sydligste del af denne strandsektion overgår til at være domineret af en ralaflejring NØ for kystfremspringet ud for Strandstien nr.5, se foto i Figur Dette kystfremspring kaldes for BH. Den sydligste del af denne strandsektion har ingen skræntfodsbeskyttelse og bærer præg af erosion. Figur 2.11 Ralstrand lige nord for kystfremspringet ud for Strandstien nr. 5, klinten er ubeskyttet og bærer præg af erosion. Kystfremspringet, kaldet BH, som beskytter huset på Strandstien nr. 5 består af en massiv betonkonstruktion beskyttet med en stenkastning. Syd for denne bastion skifter stranden til at være domineret af ral og denne del af stranden har ikke skråningsbeskyttelse, se foto i Figur Lige SV for BH er der bådeplads med sommerbadebro og ophalerrampe ejet af bådeklubben "Roret". Broen afmonteres om vinteren. Rampen ses på fotoet. 13

20 Figur 2.12 Ralstrand syd for kystfremspring BH ud for Strandstien nr. 5. Her er 2.2 Beskrivelse af den historiske kystudvikling Den historiske kystudvikling og udbygning af havne er tidligere behandlet i DHI s rapport fra 1998, jævnfør Ref. /1/. Det fremgår heraf at havnen oprindelig blev anlagt i På pejlinger fra 1919 ses en tydelig tendens til en lokal fremrykning af stranden umiddelbart vest for havnen og en drejning af strandlinjen med uret. Tilsvarende se en lokal akkumulation vest for havneudvidelse på luftfotoet fra 1995, som viser udvidelsen af havnen i 1974, se Figur Vestsiden af haven er læsiden i forhold til den fremherskende langstransport på stedet, som er imod SV. Aflejringen tæt på havnen på læsiden, som jo egentlig er den side af havnen hvor man vil forvente læsideerosion, dannes fordi der er lokal læ tæt på havnen for de bølger som transporterer sandet imod SV. En sådan lokal læside akkumulation er et velkendt fænomen. Standen længere SV for havnen har derimod været udsat for læsideerosion. Havnen er blevet udbygget i flere omgange: 1943 Anlægning af Rødvig Fiskerihavn 1974 Udvidelse af Fiskerihavnen 1999 Udvidelse af landareal imod SV (som vurderet i DHI s rapport fra 1998) Luftfotos af havnen fra 1954, 1995 og 1999 er præsenteret i Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

21 Figur 2.13 Luftfotos af Rødvig Havn i 1954, 1995 (repræsenterende udvidelsen i 1974) og 1999 (repræsenterende udvidelsen i 1998). Blå linje på 1995 foto er kystlinjen fra

22 Det fremgår af luftfotoene at der er foretaget en udbygning af et forland på østsiden af havnen, denne udbygning blev foretaget mellem 1954 og Dette forland blev sikket bygget for at fange en del af den vestgående transport af sand og ral, som forekommer langs stranden øst for havnen, sikkert for at reducere tilsandingen i havnen. Det er tydeligt at der er sket en stor fremrykning af strandlinjen på strækningen øst for havnen, hvilket tydeligt viser at der er netto vestgående transport i området. Akkumulationsområdet fremgår af foto i Figur Figur 2.14 Ralakkumulation i området øst for forlandet som afgrænser havnen imod Ø. Det fremgår i øvrigt af kystbeskrivelsen, af matrikelkortet i Figur 2.6, af analyse af de historiske kystlinjer samt af tilstedeværelsen af den lange strækning af skråningsbeskyttelse, at kyststrækningen SV for havnen er under langsom erosion. Skråningsbeskyttelsen standser, hvor denne er intakt, stort set tilbagerykningen af kystskrænten, men der er en tendens til at sandstranden bliver smallere med tiden. Årsagerne til denne langsomme kysterosion er følgende: Havnen afbryder den vestgående transport langs kysten hvorved strækningen SV for haven ikke modtager noget materiale fra øst. Transporten består af ral (rullesten) og sand En del sand fanges i indsejlingen til havnen, dette sand unddrages ligeledes kysten SV for havnen Kystsikringen i ormrådet medfører at der firgives mindre materiale til kystprocesserne fra erosion af kystklinten og kystprofilet 16 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

23 2.3 Beskrivelse af bølge- og vandstandsforhold Vind-, bølge-, strøm- og vandstandsforhold har betydning for transporten af sand, den såkaldte langstransport, for stranden stabilitet og for hvordan løsrevet tang transporters og aflejres i området. Vindforholdene vil ikke blive beskrevet specifikt, men kun indirekte via beskrivelsen af bølgeforholdene, som jo er dikteret af vindforholdene. DHI simulerer løbende bølge og vandstandsforhold i De Danske Farvande (og i hele verden) som en del af vores service: Vandudsigten. Med henblik på at give en oversigt over de fremherskende bølge- og vandstandeforhold er der trukket data ud fra denne model for perioden: Vandstande: Januar 2010 til og med December 2014 Bølger: August 2010 til og med December Bølgeforhold Da modellen dækker meget store vandområder er opløsningen naturligvis grov, modelleringsnettet og udtrækningspunktet for data er vist i Figur Figur 2.15 Simuleringsnet og udtrækningspunkt for vandstande og bølger fra DHI s Vandsigt for Rødvig området. Det fremgår at opløsningen er så grov at indflydelsen af havnen på bølgeforholdene ikke er med, så de udtrukne bølgedata kan kun betragtes som vejledende og som repræsenterende forholdene uden for havnen. 17

24 En retningsopdelt statistisk fordeling af bølgehøjder, en såkaldt bølgerose, i udtrækningspunktet er præsenteret i Figur Figur 2.16 Bølgerose for signifikante bølgehøjder H S for punkt vist i Figur Det fremgår af de fremherskende bølger er fra retningen omkring ca. 110, dvs. ØSØ. Dette er omtrent vinkelret på kysten SV for Rødvig by. Bølgerne som kommer ind imod kysten tættere på havnen vil være under indflydelse af havnen og vil derfor kommer fra en mere sydlig retning og vil derfor også være meget tæt på at være vinkelret på kysten i dette område. Det ses af de største bølger er af størrelsesordenen H S = 3 m. Sammenhængen mellem bølgehøjder H S og bølgeperioder T P er præsenteret i Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

25 Figur 2.17 Bølgeperioder T P som funktion af bølgehøjden H S Vandstandsforhold Sammenhængen mellem vandstande og vindretninger for vindhastigheder større end 10 m/s er præsenteret i Figur Figur 2.18 Sammenhæng mellem vindretning og vandstand for vindhastigheder større end 10 m/s. 19

26 Det fremgår af figuren at der er en vis sammenhæng mellem vindretning og vandstande, men der er dog også stor spredning. Tang vil specielt blive ført ind imod standen ved vinde fra retninger mellem øst (90 ) og syd (180 ). Det fremgår af diagrammet af vandstanden ved kraftig vind fra dette retningsinterval typisk vil være tæt på middelvandstanden ved sydlig vind til i middel ca. + 0,5 m ved østlig vind. Pålandsvind fra disse retninger medfører således typisk en vandstand lidt over middel. Generelt ses det af størst lavvande forekommer ved vestlige vinde fordi vandet i disse situationer presses op i Østersøen og at de største højvander forekommer ved nordlige vinde fordi vandet i disse situationer presses ned i den sydlige del af Østersøen Ekstreme vandstande og klimaændringer Vandstandsforholdene i De Indre Danske Farvande er domineret af regionale vindforhold, mens tidevandet er forsvindende lille. Vandstandsforholdene i Øresundsområdet og i Fakse Bugt området er bestemt af vandstandsforholdene i henholdsvis Nordsøen Kattegatområdet og i den vestlige Østersø, fordi de to områder er hydraulisk adskilt af det smalle og lavvandede område mellem København og Malmø, kaldet Drogden Tærskelen. I Fakse Bugt medfører kraftige regionale vinde fra retninger mellem nord og øst højvande, mens kraftige regionale vinde fra retninger mellem SV og NV medfører lavvande, jævnfør også beskrivelse i afsnit Der måles vandstande på forskellige stationer langs de danske kyster, herunder i Rødvig, og Kystdirektoratet udgiver jævnligt statistikker over ekstreme vandstandsforhold, jævnfør Ref. /2/. De ekstreme højvandsforhold i Rødvig fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1 Vandstande i cm over DVR90 for 20, 50 og 100 års middeltidsperioder for Rødvig. Middeltidsperiode Rødvig Havn 20 år år år 150 Højvande i Rødvig vil som sagt typisk forekomme ved vinde fra mellem N og Ø. Klimaændringerne vil i fremtiden give anledning til, at middelvandstanden, og derved også stormflodsvandstandene, stiger. I rapporten: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2014 er angivet en figur over sandsynligheden for stigning i middelvandstanden i Københavnsområdet i år 2100, se Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

27 . Figur 2.19 Den sandsynlige havniveaustigning for København. Miljøministeriet 2014 Denne figur viser, at den mest sandsynlige vandstandsstigning i år 2100 vil være ca. 0,7 m, men værdier på 2 m eller højere kan ikke udelukkes, ligesom mindre stigninger heller ikke kan udelukkes. En stigning i middelvandstanden på 0,7 m i år 2100 svarer til en vandstandsstigning om 30 år, dvs. i år 2045, på ca. 0,2 m. Hvis vi regner med en planlægningshorisont på ca.30 år, skal der således tillægges ca. 0,2 m til højvandsværdierne angivet i Tabel 2.1 for at medtage virkningerne af klimaændringerne frem til år Beskrivelse af tangansamlinger Det er rapporteret fra kommunen og fra Arne Manley af der ofte er store tangansamlinger på standen SV for havnen og i det lavvandede område i bugten SV for havnen. Tangansamlingerne består en blanding af fedtmøg og ålegræs. Tang er en fællesbetegnelse for Ålegræs og for Makroalger. Ålegræs Der er udbredt ålegræsbevoksning langs kysten i området omkring Rødvig. Ålegræs (Zostera marina) er den dominerende vegetationstype i store dele af de kystnære områder i Danmark. Ålegræs er en rodfæstet, flerårig blomsterplante, som vokser i sedimentet i kystzonen (på sandbund) udenfor den aktive transportzone, idet ålegræsset ikke kan gro i den aktive zone 21

28 grundet bølgepåvirkningen. Den aktive zone når ud til en vanddybde på ca. 5 m ved Rødvig. Det vurderes, således at ålegræsbevoksningen i området vokser på en vanddybde af mere end ca. 5 m. Spredningen af ålegræs foregår overvejende ved en vegetativ vækst, men kan også foregå ved frøspiring. Planten består af korte oprette skud, som udgår fra en vandret jordstængel (rhizom), der udbreder sig i den øverste del af sedimentet. Hvert skud har 4-6 blade, som holdes oppe i vandsøjlen ved opdrift, idet bladenes massefylde er mindre end vands. Nye blade dannes hele året, men med størst frekvens om sommeren, hvor bladene også bliver længere end om vinteren. De ældste blade afkastes i takt med, at der dannes nye blade. Biomassen af ålegræs er maksimal i august, hvorefter biomassen reduceres kraftigt som følge af et stort bladtab. De afkastede blade samles på overfladen. I august og september kan der ofte dannes store drivende øer af ålegræsblade, som transporteres med vind og strøm, og som kan føres ind på strandene, ind i havnene og aflejres i læområder. Forrådnet ålegræs er brunt og har en anelse større vægtfylde end vand hvorved det transporteres suspenderet i vandmasserne. Makroalger og fedtmøg I modsætning til ålegræs vokser makroalger normalt på et fast substrat af sten, skaller eller andre alger (epifyter). Eutrofieringsbetingede enårige brune trådalger (fedtmøg) kan vokse løsrevet fra et fast substrat. Væksten af trådalger starter om foråret på et fast substrat, og arterne (Ectocarpus sp. / Pilayella sp.) kan i løsrevet stand spredes med vind og strøm. Biomassen af trådalger øges kraftigt i løbet af maj og kulminerer i juni og juli, hvorefter algerne henfalder i løbet af august og september. Trådalger som driver i vandet, kan fanges af ålegræsbæltet og omslynge bladene som en slags pseudoepifyter. Desuden kan den nedsatte strømhastighed i ålegræsbæltet fremme akkumulationen af trådalger på sandpletterne mellem planterne. Herved kan der dannes tykke algetæpper, som forrådner på undersiden og kvæler bunddyrene. De iltfattige forhold under algerne og udviklingen af svovlbrinte i den øverste del af sedimentet kan skade ålegræsset. Desuden kan fedtmøg akkumuleres i læ af moler og på lavt vand langs strandene, hvor algerne går i forrådnelse og giver anledning til lugtgener og uæstetiske forhold Transportmønster Transportmønstret for den afrevne tang (ålegræs), som jo flyder i overfladen, er, at den transporteres med overfladestrømmen, som typisk er påvirket af vinden. Tangen vil således typisk føres ind imod strandene i Rødvig området ved vind mellem øst og syd. Ved kraftig vinde i dette retningsinterval vil der typisk være moderat højvande ved Rødvig, hvorved tangen kan skylles op på bagstranden eller aflejres på stenkastningerne under sådanne situationer. Under en typisk lavtrykspassage vil vinden oftest starte i vest, hvilket giver lavvande, og senere dreje om i nord, hvilket giver højvende. Uden en sådan storm vil aflejret tang på stranden og i bugten således i den sidste del af stormen kunne føres til havs grundet vinden fra nord kombineret med højvande. Af disse årsager ser man typisk af tangen skiftevis aflejres og skylles bort igen i området SV for havnen. Men det kan udmærket forekomme at tangen ligger forholdsvist fast over en sommerperiode for først at blive skyllet til havs under efterårsstormene. Forrådnet ålegræs og fedtmøg bliver transporteret opløst i vandet og har tendens til at aflejres i stille områder, eksempelvis i bugten SV for havnen og somme tider ud for S-molen. Det i vandet opløste tang og fedtmøg kan også skylles op på stranden af bølgerne. Denne type aflejringer kan forsvinde igen når vandstands- og strømforholdene er gunstige. Observationer af aflejringer Konsulenterne har modtaget oplysninger om tangaflejringer og om hvor ofte og hvordan de fjernes. Omfanget og typen af tangaflejringer fremgår af nedenstående fotos fra stranden SV for havnen. 22 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

29 Figur 2.20 Fotos fra stranden SV for havnen d , taget af Arne Manley Det fremgår at der er aflejret betydelige tangmængder på stranden og på strandplanet ud for stranden samt der også er tangaflejringer på diverse stenkastninger ned langs strækningen SV for havnen. Aflejringerne synes at bestå af en blanding af forrådnet ålegræs og fedtmøg. Omfanget af tangaflejring i bugten og på stranden SV for havnen er analyseret ved at udtrække luftfotos fra for årene 1954, 1955, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012, 2013 og 2014, se oversigt i Figur

30 fortsætter 24 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

31 fortsætter 25

32 fortsætter 26 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

33 Figur 2.21 Luftfotos fra 1954, 1955, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012, 2013 og 2014, fra Kortal. Havnen blev sidst udbygget omkring Forholdene med havn og bugt SV for denne har således været uændret siden Det fremgår at der er tangaflejringer i bugten og på stranden i perioden 1999 til 2014 som angivet i Tabel 2.2. Tabel 2.2 Oversigt over tangaflejringer i bugt og på strand SV for havnen på basis af luftfotos fra KORTAL. + betyder aflejringer og betyder ingen eller små aflejringer Bugt Stand

34 Vurderingerne af tangforekomsterne er kun spotcheck og det er vanskeligt at bedømme det nøjagtige omfang, men analysen giver dog en god indikation af problemets omfang. Det fremgår at der er tangaflejringer i bugten i 7 ud af 9 år og på standen i 5 ud af 9 år. Det kan således konfirmeres ved denne analyse at der er væsentlig problemer med tangaflejring i bugten og på stranden SV for Rødvig Havn. Det ses af luftfotoene at der også ofte er tangaflejringer ud for sydmolen ud for lystbådehavnen. Årsagen til tangaflejringerne i bugten og ud for sydmolen er at der ofte er strømlæ i disse områder. Ud for sydmolen fordi dette område ved sydgående strøm ligger i læ af havnens østmole og bugten ligger yderligere i læ grundet hjørnet dannet af havnens SV del. Oprensning af tang og fedtmøg Tangaflejringer fra sommeren 2014 efter (mislykket) forsøg på oprensning af tangen er præsenteret i Figur Figur 2.22 Tangaflejringer efter oprensning (2 øverste fotos) og deponeret oprensning af tang/sand blanding (2 nederste fotos), taget af Arne Manley d Arne Manley har leveret følgende opsummering af oprensninger foretaget over de sidste par år: : Med dozer og skovlblad, ca. 27 t tang med stort indhold af sand. Blev fjernet med lastbil. Ukendt deponeringssted : Det samme, dog mindre parti. Samlet i bunke på stranden : Vellykket oprensning med specialudstyr på traktor, ca. 10 t tang/sand blev deponeret i bunke på bagstranden : Vellykket oprensning med specialudstyr på traktor, mængde ukendt 28 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

35 : Oprensning med specialudstyr på traktor, mængde ukendt, se fotos i Figur : Rensning ved ekstremt LW og NV vind( tang skubbet til søs) Normalt forsøges det at rive tangen sammen med river monteret på en traktor, se Figur Det er imidlertid vanskeligt at samle tang og fedtmøg som befinder sig opløst i vandet, man kan ikke få det hele med. 29

36 Figur 2.23 Tangrensning med river monteret på traktor. 30 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

37 Det vurderes at der jævnligt er tangaflejringer i bugten og på stranden SV for haven hele året når strøm og vindforhold bringer tangen ind i bugten, men af problemet er størst sommer og eftersommeren, dels fordi vækstbetingelserne for ålegræs og trådalger er gunstige i disse perioder og dels fordi der frigives mest ålegræs i eftersommeren og dels fordi vandet er varmt og tangen således begynder at rådne på det lave vand i bugten og dermed udvikler en ubehagelig lugt. Derfor bliver der oftest foretaget oprensninger af tangen i juli og august. Kommunen oplyser af der bliver fjernet tang efter behov. Ved behov kontakter kommunen landmand Svend Poulsen, som kører ned og skubber det ud i vandet hvis der er fralandsvind. Hvis der ikke er fralandsvind bliver der skubbet sammen i en bunke på stranden hvor det ligger og tørrer indtil der kommer en situation med højvande, hvor de så bliver skubbet i ud i vandet. Kommunen praktiserer normalt ikke at bortkøre den opsamlede tang/sandblanding idet det er forbundet med store udgifter af få det kørt bort og deponeret. Årsager til aflejringer og metoder til af mindske aflejringerne Strømlæ området i bugten vil blive reduceret såfremt stranden i bugten rykkes søværts men læområdet ud for sydmolen vil ikke blive elimineret fordi stranden rykkes søværts. Det kan således konkluderes at man vil mindske tendensen til at der aflejres tang i bugten hvis stranden rykkes søværts i dette område, men man vil stadig have en situation hvor der er delvis strømlæ også ud for den udrykkede strand, som det for nærværende forekommer ud for sydmolen. Med en udrykket strand vil tangaflejringerne i vandet ud for stranden således aftage noget men problemet med tangaflejringer vil ikke blive helt afhjulpet grundet den overordnede udformning af havnen med den fremskudte østmole. Herudover vil en udrykning af standen ikke eliminere risikoen for at der skylles tang op på stranden. Det vurderes dog at de opskyllede strandvolde ikke udgør så stort et problem som den tang der fanges på lavt vand i bugten fordi tangvoldene på stranden hurtigt tørre ud og derved ikke lugter så meget som den rådnende tang på det lave vand. 2.5 Kvalitativ beskrivelse af langstransporten og stabile strandorienteringer De danske kyster består - som den danske undergrund - hovedsagligt af aflejrede sedimenter, dvs. sand, grus og sten. Dette betyder at bølgers og strømmes kræfter forholdsvis let kan flytte på det marine bundmateriale og forårsage erosion mv. I visse områder er der herudover lag af mere eller mindre svært nedbrydelige kalk- og moræneaflejringer, som fungerer som geologisk mere stabile formationer. Under erosion og transport af sedimenterne vil det fine ler/kalk blive vasket ud og ført til roligere områder på dybere vand eller i meget rolige områder i en fjord eller lagune. Derfor ses næsten kun sand, grus og sten på strandene, som er udsat for bølgepåvirkning. Området øst for Rødvig er domineret af Danien kalk med flintelag i Stevns klint og af moræneaflejringer fra Rødvig og imod SV. Når kalkklinten nedbrydes udvaskes kalken og flinten efterlades på stranden, hvor den ved bølgernes påvirkning danner strandvolde af de såkaldte rullesten. Længere ude i profilet er der oftest sandbund. Der kan således godt foregå en betydelig langstransport af sand langs en ralkyst. Baglandet og klinterne i området SV for Rødvig består af moræneler, som er en blanding af ler, sand, grus og sten. Når en sådan formation udsættes for bølgepåvirkning vil leret blive udvasket og transporteret bort fra den aktive kystzone. Sandet vil danne en sandstrand og vil blive transporteret langs kysten, den såkaldte langstransport. Sten og ral vil blive efterladt ved skræntfoden og vil måske danne en ralstrandvold. 31

38 Stranden i Rødvigområdet er naturligt en blandingsstrand bestående af en ralstrand med strandvolde af ral og et foranliggende strandplan domineret af sandbund og spredte store sten. Havnens tilstedeværelse har totalt afskåret leverance af ral til kysten SV for havnen. Bølgernes påvirkning af kysten vil medføre forskellige processer, herunder sedimenttransport eller litorale processer og kystmorfologiske ændringer i form af aflejring og kysterosion. Disse forhold beskrives i det efterfølgende. Ordet litoral henviser i store træk til det kystnære område hvor sedimenter mobiliseres og flyttes af bølger og strøm. Med formuleringen litorale processer mener man således bølge, strøm og sedimentbevægelser i den kystnære zone. De litorale processer (transport af sediment på kysten), foregår hele tiden men varierer i størrelse og udstrækning afhængigt at de aktuelle påvirkninger. I nærværende sammenhæng beskæftiger vi os udelukkende med de gennemsnitlige årlige forhold, som beregnes som summen af alle transportkomponenter over et gennemsnitligt år. De litorale processer kan inddeles i to typer: 1. Transport af sand på langs af kysten, den såkaldte langstransport, eller med en ældre betegnelse materialvandring. Transporten langs en kyst kan illustreres med et transportbudget, dvs. variationen at den årlige nettotransport langs kysten mht. størrelse og retning. Langstransporten afhænger af bølge- og vandstandsforhold og er fordelt over kystprofilet ud fra strandlinjen, og varierer afhængigt af bundformerne, for eksempel revler, se Figur Figur 2.24 Bølger, som falder ind på en strand og driver en langsgående transport. 2. Transport af sand på tværs af kystprofilet, den såkaldte tværtransport. Denne type transport giver anledning til to typer af transport, dels søværts transport, som vil medføre erosion af strand og klitfod og udrykning af eventuelle revler og dels landværts transport, som vil medføre aflejring på stranden og indrykning af eventuelle revler. Man regner normalt med at tværtransport processerne er reversible, dvs. at den søværts transport i gennemsnit udlignes af den landværts transport. 32 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

39 Tværtransportprocesserne giver anledning til at kystprofilet midlet over et længere tidsrum indstiller sig i et såkaldt ligevægtsprofil, som er udtryk for et over året gennemsnitligt kystprofil. Ligevægtsprofilet går ud til den såkaldte aktive dybde. Længere ude vil bunden i væsentlig grad ikke ændre form. Den aktive dybde er forskellig fra kyst til kyst og er i særdeleshed bestemt af bølgehøjden. Jo større bølger, jo større aktiv dybde. Den karakteristiske bølge i denne sammenhæng har en højde, som i gennemsnit overskrides 12 timer om året, denne højde kaldes H s,12t/år. Den aktive dybde ved Rødvig er skønnet til ca. 5m. De mekanismer som genererer langstransporten er beskrevet nærmere i det følgende: Langstransporten forårsages hovedsageligt af bølger som rammer kysten med en skrå vinkel. Når bølgerne bryder langs kysten driver de en strøm som løber langs med kysten, den såkaldte bølgestrøm. Samtidig bevirker bølgebrydningen og strømmen at sediment hvirvles op i vandsøjlen således at det kan transporteres med bølgestrømmen. Kombinationen af disse to processer gør at brydende bølger kan transportere store mængder af sediment. Størrelsen af langstransporten afhænger af mange forskellige faktorer hvoraf de vigtigste er bølgehøjde, bølgeretning, sedimentets kornstørrelse samt kystprofilets form. Jo større bølgerne er, og jo finere sedimentet er, jo mere sediment transporteres der. Erosion sker når transporten vokser i transportretningen, idet der på en sådan strækning føres mere sand ud af denne end der tilføres. Selv om der er variationer fra år til år vil netto langstransporten typisk gå i den samme retning, og tendensen til erosion på en given strækning er permanent, derfor kaldes erosion, der skyldes variation in langstransporten, for Kronisk erosion. Denne type erosion er årsagen til den konstaterede erosion SV for Rødvig Havn, dels fordi der er en lille gradient i transporten og dels fordi havnen blokerer for tilførsel af sediment til området SV for havnen. Såfremt langstransporten aftager i transportretningen vil der omvendt blive aflejret sand, hvilket tydeligst ses, hvor transporten er bremset af en havn eller en anden stor konstruktion, som det eksempelvis er sket på strækningen øst for havnen. Den orientering af en strand som giver nul netto transport kaldes for ligevægtsorienteringen. Orienteringen af en strand er retningen af kystnormalen på strandlinjens forløb. Har man eksempelvis en strand som forløber SV NØ med havet imod SØ så vil orienteringen af denne strand være SØ. Ligevægtsorienteringen varierer typiske langs en strand afhængig af dybdeforhold og kystens overordnede forløb samt tilstedeværelsen af større konstruktioner, som giver læ for visse bølgeretninger. Orienteringen af den nuværende kyststrækning SV for Rødvig Havn vurderes at være tæt på ligevægtsorienteringen, men da det vurderes at der er en lille transport imod SV følger det heraf at stranden afviger nogle få grader fra ligevægtsorienteringen. Ligevægtsorienteringen af strækningen skønnes således af være nogle få grader imod uret i forhold til orienteringen af den nuværende strand. I området umiddelbart SV for havnen er ligevægtsorienteringen påvirket af den læ havnen giver for bølger fra retninger fra østlige og nordligere retninger. Såfremt strandlinjen rykkes udefter vil denne bøjning af stranden op imod havnen aftage. Disse forhold er integreret i udviklingen af alternative idéforslag til strandforbedring som beskrevet i afsnit 3. 33

40 3 Udvikling af alternative idéforslag Det er aftalt at der skal udvikles alternative idéforslag til udformning af den nye strand med det overordnede formål at reducere problemerne med tangophobning på stranden og tangakkumulation i det lave vand i bugten SV for havnen. Disse idéforslag vil danne grundlag for kommunens udvælgelse af to alternativer, for hvilke der skal udarbejdes skitseforslag. De tekniske hovedkrav til idéforslagene er følgende: Risiko for ophobninger på stranden og tangaflejringer i bugten skal reduceres mest muligt Badeforholdene skal forbedres Det skal tilstræbes at den nye strand skal være stabil Omfanget af sandfyld og kravet til støttekonstruktioner skal være moderat Den tekniske del af de alternative idéforslag vil blive udarbejdet i henhold til de kysttekniske forhold beskrevet i afsnit 2 og 3.1 og den landskabelige udformning vil blive udviklet i henhold til principperne beskrevet i afsnit Kysttekniske krav til strandforbedringer Hovedidéen for udbedring af forholdene er at fremrykke stranden således at risikoen for tangophobning i bugten SV for havnen reduceres. Der indgår hovedsagelig følgende to forhold i vurderingerne: Kystlinjens forløb, hvor langt skal stranden rykkes ud for at eliminere bugten og hvilken orientering og form skal den have Krav til støttekonstruktioner Principperne for etablering af en ny fremrykket stabil strand SV for havnen vil derfor være følgende: Orienteringen af den udrykkede strandlinje skal være nogle få grader drejet imod uret i forhold til den nuværende kystlinje mhp. at opnå en stabil strand Den drejning af strandlinjen som ses op imod havnen skal fjernes når strandlinjen komme ud af læområdet for havneopfyldningen Princippet er illustreret i Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

41 Figur 3.1 Princip for etablering af fremskudt stabil strand, dvs. strand med ligevægtsorienteringen. Der er benyttet følgende signaturer: Blå kurve: Eksisterende stand i 2014 Grøn kurve: Strand rykker parallelt ud Gul kurve: Strand udrettet i NØ-lige ende for at kompensere for lævirkning fra havn Rød kurve: Fuldt udrykket strand drejet nogle få grader imod uret Det er her forudsat at stranden skal rykkes helt ud til knækket i havnens sydmole for at eliminere bugten, som jo er en væsentlig årsag til tangophobningerne. For at en sådan strand skal være stabil kræves det at den skal støttes i den SV-lige ende med en konstruktion. For at man ikke blot skal flytte bugten SV for havnen ned til denne støttekonstruktion kræves det af denne udføres skråt ud fra kysten som antydet i Figur

42 Figur 3.2 Idéforslag 1, princip for nødvendigt kystfremspring for etablering af stabil udrykket strand. Da det imidlertid skønnes at være urealistisk med så stort et kystfremspring vil dette princip ikke være umiddelbart anvendeligt. Herudover vil denne udformning medføre at man får en nye bugt bestående af strandlinjen og den eksisterende sydmole. I beskrivelsen af tangforholdene fremgår desuden at der ofte er tangansamlinger i vandet i området ud for sydmolen i den nuværende situation. Ved anlægning af en fremskudt strand i ligevægtsretningen må man derfor forvente af denne situation forværres og at elimineringen af bugten ved fuld udrykning af en ligevægtsstrand derfor ikke vil medføre den ønskede reduktion i tangansamlinger ud for den fremrykkede stand. Det må derfor anbefales at kravet til en stabil strand fraviges til fordel for et mere jævnt strandforløb i forhold til sydmolen. Det foreslås derfor at undlade kystfremspringet eller at reducere det væsentligt og at foretage en udfyldning af bugten med sand som aftager i bredde ned langs kysten. En sådan udfyldning vil så til genglæd ikke bliver stabilt og vil derfor kræve en vis vedligeholdelse. Med hensyn til risikoen for tangansamlinger ud for området med den fremrykkede strand kan det anføres at ved etablering af en strand med ligevægtsorienteringen vil denne få en orientering således at der i gennemsnit vil være lige meget bølgebetinget strøm langs stranden i begge retninger således at den resulterende bølgestrømmen over tid vil være nul. Såfremt stranden drejes mere eller mindre med uret i forhold til ligevægtsorienteringen så vil der typisk være en resulterende bølgestrøm langs den fremrykkede strand imod SV, hvilket vil mindske risikoen for tangansamlinger ud for den fremrykkede strand, men dog ikke eliminere den. Dette er grundlaget for udvikling af 4 yderligere idéforslag som illustreret i Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

43 Atl. 1 Alt 2 Alt. 3 Atl 4 Alt 5 Figur 3.3 Principper for alternative idéforslag 1 til 5. Principperne for de 5 alternative idéforslag til strandforløb og støtte konstruktioner samt deres karakteristika er præsenteret i Tabel 3.1. Det skal nævnes at alle opfyldningerne er påtænkt udført i strandsand, men af ral strande er naturlige i området kunne man også udføre de nye fremrykkede strande som ralstrande. Ralstrande har den tekniske fordel at de er mere stabile end sandstrande, men der rekreative kvaliteter af en ralstrand skønnes dog ikke at være så attraktive som for en sandstrand. Derfor vil denne idé ikke blive forfulgt yderligere. Dok kunne man forestille sig at udføre de foreslåede forlande som ralopfyldninger, disse ville ikke være 100% stabile men ville se mere naturlige ude end forlande beskyttet af stenkastninger. 37

44 Tabel 3.1 Kystteknisk vurdering af alternative idéforslag. Alt. Forland Strandstabilitet Lokalitet Størrelse Udrykning Areal af opfyldning inkl. forland Risiko for tang ud for strand Risiko for tangvolde på stand 1 Fortet Meget Stabil Til hjørne Meget stor Stor Ja stort 2 Fortet Moderat Lidt Til hjørne Stor Moderat Ja ustabil 3 T Høfde Lille Ustabil Til hjørne Lille Lille Ja 4 Intet Ustabil Til hjørne Moderat Moderat Ja 5 Intet Ustabil Længere end til hjørne Stor Moderat Ja 3.2 Landskabelig udformning af de alternative idéforslag De 5 alternative idéforslag er videreudviklet i følgende underafsnit og herudover er yderligere et idéforslag med et havbad udviklet. Illustrationerne er lavet som fotomanipulation af luftfoto af eksisterende forhold. Dette er gjort for at give et realistisk visuelt indtryk af mulighederne i de foreslåede løsninger for strandforbedring Idéforslag 1: Større forland med klitbeplantning. Et stort forland med klitbeplantning på forlandet og på bagstranden af den udrykkede strand skaber et stort sammenhængende strandområde med mulighed for at imødekomme mange besøgende og skabe et varieret landskab mellem byområdet og sandstranden. Forlandet beskyttes med en stenkastning imod syd og øst. Badetrapper på forlandets sydlige side samt en grøn belægning med klitbeplantning marhalm integrerer forlandet i landskabet, se Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

45 Figur 3.4 Idéforslag 1: Stort forland ved Fortet med klitbeplantning og udrykket ligevægtsstrand. Nederst: Stemningsbilleder. Der er vist forskellige fotos fra et lignende område, hvor Hasløv & Kjærsgaard og DHI har udført et strandforbedringsprojekt. Her Mosede Fort med ny klitbeplantning bygget op om større forlande med badetrapper, der giver adgang til havet Idéforslag 2: Mindre forland med delvis klitbeplantning. Et mindre forland, som en udvidelse af det eksisterende forland Fortet skaber en øget strand med mulighed for arealer med klitbeplantning mellem byområdet og sandstranden. Forlandet konstrueres i princippet på samme måde som i idéforslag 1, men i mindre dimensioner, se Figur 3.5. Forlandet kan også udføres med overflade i beton som anvendt ved Bellevue Strand og evt. udstyres med badetrapper. 39

46 Figur 3.5 Idéforslag 2: Mindre forland ved Fortet med smallere strandudbygning. Nederst: Stemningsbilleder fra forlande på Bellevue Strand. Der er vist fotos fra forlande på Bellevue Strand, hvor Hasløv & Kjærsgaard og DHI har udført et strandforbedringsprojekt. Her skaber mindre forlande nye opholdssteder ved stranden. Forlandene er konstrueret robust med en ramme af beton støttet af stenkastning og udstyret med rekreative faciliteter Idéforslag 3: Havnestranden Et mindre forland som udbygning af det eksisterende forland ved T Høfden skaber mulighed for en strand, kan opleves som en udvidelse af havnearealet med en ny sandstrand umiddelbart SV for havnen. Områdets placering og nære tilknytning til havearealet udgør en overgang til den øvrige strandstrækning og åbner op for muligheder for udvikling af det nye strandareal som en bystrand 40 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

47 med legeredskaber, fitness etc. Den øvrige, eksisterende strandstrækning vil forsat fremstå som landskabsstand. Forlandet konstrueres principielt som forlandet i idéforslag 2. Figur 3.6 Idéforslag 3, Havnestrand med lille forland. Nederst: Stemningsbilleder fra Amager Strandpark. Der er vist fotos fra Amager Strandpark, hvor Hasløv & Kjærsgaard og DHI har udført en ny strandpark. Der er vist fotos fra den såkaldte bystrand som er udviklet med mange forskellige maritime aktiviteter, der tager deres udgangspunkt fra land Idéforslag 4: Sydstranden uden forland Stranden udvides med tilførsel af sand, der i princippet giver området det samme udtryk som den eksisterende strand dog med en væsentligt bredere bagstrand, se Figur

48 Figur 3.7 Idéforslag 4: Sydstrand uden forland. Nederst: Stemningsbilleder fra Amager Strandpark. Der er vist fotos fra strandene på Amager Strandpark, hvor Hasløv & Kjærsgaard og DHI har udført den nye strandpark. De brede strande på Amager Strandparkbenyttes året rundt både til solbadning og kølige dukkerter om sommeren og stedet, hvor den åbne udsigt og himmel nydes en januar formiddag Idéforslag 5: Den store sydstrand Stranden udvides i princippet som i idéforslag 4, men med en øget bredde således af stranden går helt op langs sydmolen ud for lystbådehavnen. Dette skaber mulighed for etablering af strandaktiviteter direkte ud fra havnearealet og molen fx for surfere mm, se Figur caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

49 Figur 3.8 Idéforslag 5: Den store sydstrand Idéforslag 6: Havbadet Et havbad etableres ud for havnearealet i den vestlige del af søndre mole. Havbadet konstrueres på pæle med terrassedæk af varieret størrelse og højde med plads til ophold og mulighed for etablering af mindre bygninger af midlertidig eller permanent karakter, se Figur

50 Figur 3.9 Idéforslag 6. Havbadet. Nederst tv: Fotos fra Charlottenlund søbad. Nederst th: Morgenbadning i svensk lystbådehavn. Der er vist fotos fra Charlottenlund Søbad som Hasløv & Kjærsgaard har udført. Charlottenlund Søbad er udbygget med diverse bygninger indeholdende vinterbadeklub og omklædning for damer og herrer, der er forskellige typer af badefaciliteter. Th. billede fra svensk havn, hvor morgenbadere til badeanstalten tegner en del af livet på havnens moler. 44 caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /

51 45

52 4 Referencer Ref. /1/ Rødvig Fiskerihavn, Udvidelse af landareal, kystteknisk vurdering. Teknisk notet, September Udarbejdet af DHI for Rødvig Fiskerihavn. Ref. /2/ Højvendastatistikker, Kystdirektoratet Ref. /3/ Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, caseno _#503337_v1_dhi projektforslag til strandforbedring ved rødvig veststrand.docx / KM /