Miljøgodkendelse af arealer Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm STRUER KOMMUNE

Transkript

1 Miljøgodkendelse af arealer Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm STRUER KOMMUNE

2 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer i henhold til 16 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20/12/ Beliggenhed på ejendom: Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm m.fl Arealernes ejer: Søren Holst Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm Ansøger: Søren Holst CVR nr.: Kontaktperson Elsebet Bondgaard Konsulent for ansøger: Tilsynsmyndighed: Niels Provstgård Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Struer Kommune, Natur og Miljø Østergade Struer Telefon Telefax struer@struer.dk Miljøgodkendelsen er udstedt af Struer Kommune den 28. december 2009 Miljøgodkendelsen er bekendtgjort for ansøger den 28. december 2009 Miljøgodkendelsen er offentligt bekendtgjort den 28. december 2009 På Struer Kommunes vegne: Kristian Iversen Miljøsagsbehandler Kurt Vanggaard Natur- og Miljøchef Side 2 af 51 Side 2 af 51

3 INDHOLDSFORTEGNELSE STRUER KOMMUNE RESUMÉ...4 KAPITEL 1 GENERELLE FORHOLD AFGØRELSER ANDRE GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN...5 KAPITEL 2 VILKÅR VILKÅR...6 KAPITEL 3 KOMMUNENS VURDERING UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER TIL OVERFLADEVAND UDVASKNING AF NITRAT TIL GRUNDVAND NATURBESKYTTELSESLOVEN OG MUSEUMSLOVEN BILAG IV-ARTER BEDSTE, TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)...12 KAPITEL 4 KLAGEVEJLEDNING...13 LOVHENVISNINGER...15 BILAG BELIGGENHED AF LINDEBORGVEJ UDBRINGNINGSAREAL FOR HUSDYRGØDNING AFVANDINGSFORHOLD NITRATKLASSER NITRATFØLSOMT INDVINDINGSOMRÅDE VURDERING EFTER HABITATBEKENDTGØRELSEN VURDERING EFTER NATURBESKYTTELSESLOVEN UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDER HØRINGSSVAR FRA HOLSTEBRO KOMMUNE...29 Side 3 af 51 Side 3 af 51

4 Resumé Søren Holst har i august 2009 indsendt ansøgning til Struer Kommune om miljøgodkendelse af landbrugsarealerne på ejendommen Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm. Bilag 1 viser beliggenheden. Arealerne omfatter 70,7 ha, som ønskes miljøgodkendt til modtagelse af 66,8 dyreenheder (DE) dybstrøelse fra slagtekyllinger fra Mads Nielsen, Holstebrovej 30, 7830 Vinderup. Cirka halvdelen af udbringningsarealerne ligger i Holstebro Kommune. Struer Kommune har derfor anmodet Holstebro Kommune om at foretage vurdering af de pågældende arealer og udarbejde eventuelle vilkår for benyttelse af arealerne. Disse vilkår er indarbejdet i miljøgodkendelsen, mens Holstebro Kommunes fulde vurdering fremgår af bilag 9. Overfladevand Oplandet afvander til Venø Bugt, som er en del af Limfjorden. I Limfjorden er der udpeget flere Natura 2000-områder, hvoraf det nærmeste er Venø Sund. Alle arealerne er omfattet af nitratklasse 1. Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ligger i ansøgt drift på 60,0 kg pr hektar, hvilket er 6,7 kg lavere end den nuværende udvaskning fra arealerne. Samtlige marker er sandjord, og alle arealer falder derfor uden for fosforklasser. Efter reglerne i husdyrloven 1 tillades et maksimalt fosforoverskud på bedriften på 4,4 kg pr ha. Den ansøgte drift medfører et underskud af fosfor på 4,9 kg pr ha. Grundvand Udbringningsarealet omfatter flere marker i nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for disse indvindingsområder. I ansøgt drift er udvaskningen af nitrat til grundvandet 48 mg pr liter, hvilket er 5 mg mindre end i nudrift. Godkendelse Struer Kommune har vurderet ansøgningen efter blandt andet husdyrloven 1, habitatbekendtgørelsen 4 og naturbeskyttelsesloven 5 og har konkluderet, at ansøgningen overholder alle regler. Den ansøgte drift vil ikke kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt og vil ikke skade dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Struer Kommune udsteder derfor hermed arealgodkendelse til Lindeborgvej 19 i henhold til 16 i husdyrloven 1. Høring og klage Høring af naboer og parter i sagen er omtalt i kapitel 1. Klagevejledning findes i kapitel 4. Side 4 af 51 Side 4 af 51

5 Kapitel 1 Generelle forhold STRUER KOMMUNE Søren Holst har den 24. august 2009 søgt om miljøgodkendelse af arealerne under ejendommen Lindeborgvej 19 i Hjerm efter husdyrlovens Der er ikke husdyrhold på ejendommen. Der er ansøgt om godkendelse til udbringning af 66,8 DE dybstrøelse fra slagtekyllinger som modtages fra Mads Nielsen, Holstebrovej 30, 7830 Vinderup. Ejendommen samt hovedparten af arealerne (39,2 ha) er beliggende i Struer Kommune, mens 31,4 ha er beliggende i Holstebro Kommune. Arealernes størrelse og beliggenhed fremgår af bilag Afgørelser Struer Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til arealerne på Lindeborgvej 19 efter 16, stk. 1 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1, herefter kaldet husdyrloven. 1.2 Andre generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Omfang Miljøgodkendelsen omfatter de arealer, som fremgår af bilag 2, og som drives i CVR nr Miljøgodkendelsen omfatter ikke anlæg på ejendommen. Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, også selv om disse regler senere eventuelt skærpes i forhold til, hvad der står i denne miljøgodkendelse. Ændring af arealer Anmeldelse af ændring eller udskiftning af bedriftens udbringningsarealer skal fremsendes til Struer Kommune efter de regler og tidsfrister, som fremgår af husdyrloven 1 og godkendelesbekendtgørelsen 2. Ligger arealerne i Holstebro Kommune, videresender Struer Kommune anmeldelsen til Holstebro Kommune. Revurdering og retsbeskyttelse Reglerne om revurdering af miljøgodkendelser efter 16 fremgår af husdyrlovens samt godkendelsesbekendtgørelsens Ifølge husdyrlovens 1 41, stk. 3 skal første revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen. Høring Efter udarbejdelse af udkast til miljøgodkendelse har kommunen sendt udkastet i høring i perioden 1. december 2009 til 23. december Der indkom ingen kommentarer i perioden. Side 5 af 51 Side 5 af 51

6 Kapitel 2 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles ud fra de forudsætninger, som er oplyst i forbindelse med ansøgningen. Alle disse forudsætninger skal overholdes. Derudover meddeles miljøgodkendelsen i det omfang og på de vilkår, som også fremgår af dette kapitel. 2.1 Vilkår 1. Der må udbringes husdyrgødning på de arealer, som er vist i bilag 2. Udbringningsarealet udgør i alt 70,7 ha. 2. Der må tilføres 66,8 DE husdyrgødning i form af dybstrøelse fra slagtekyllinger til bedriftens arealer. Der udbringes således i gennemsnit 66,8 DE / 70,7 ha = 0,95 DE pr ha. 3. Det er i ansøgningen angivet, at den udbragte mængde husdyrgødning indeholder kg kvælstof og kg fosfor. Husdyrgødningen må derfor ikke indeholde mere end dette. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. 4. Mindst 10 % af udbringningsarealet skal hvert år dyrkes med frøafgrøder som defineret i sædskifte S6. 5. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognen være udformet således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles. 6. Såfremt dybstrøelse opbevares i markstak, må stakken højst ligge samme sted i 12 måneder i træk og må ikke placeres samme sted inden for en 5-årig periode. Markstakken skal altid holdes overdækket med presenning, fiberdug eller lignende. I indlægningsperioden og i udtagningsperioden skal markstakken overdækkes hver dag ved arbejdets ophør. 7. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra lugt, støj, støv, transport eller lignende. 8. Såfremt der sker ændringer i ejerforhold eller ændring af hvilke personer, der er driftsansvarlige, skal dette anmeldes skriftligt til Struer Kommune indenfor 14 dage. Side 6 af 51 Side 6 af 51

7 Kapitel 3 Kommunens vurdering STRUER KOMMUNE Før Struer Kommune kan udstede en miljøgodkendelse for et husdyrbrug, er kommunen forpligtet til at vurdere ansøgningen efter flere regelsæt, som alle beskytter natur, vand, miljø, naboer, dyr og planter på forskellige måder: 1. Husdyrloven 1 2. Habitatbekendtgørelsen 4 3. Naturbeskyttelsesloven 5 4. Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt 8 I dette kapitel findes vurderingerne af ansøgningen om miljøgodkendelse for Lindeborgvej 19. Vurderinger efter habitatbekendtgørelsen 4 og naturbeskyttelsesloven 5 er opsummeret i dette kapitel, mens de fulde vurderinger efter disse love fremgår af bilag 6 og 7. Undtagelsen herfra er vurderingerne i forhold til overfladevand, hvor den fulde sagsgennemgang kan læses i afsnit 3.1. Struer Kommune har kun vurderet ansøgningen for så vidt angår arealer beliggende i Struer Kommune. Da en stor del af arealerne er beliggende i Holstebro Kommune, er Holstebro Kommune blevet bedt om at foretage vurderingen vedrørende disse arealer. De vilkår, som Holstebro Kommune har stillet, er indarbejdet i miljøgodkendelsen, mens det fulde høringssvar fra Holstebro Kommune med vurderinger kan ses i bilag 9. De miljøtekniske beregninger er lavet i ansøgningssystemet på med beregningsgrundlag 01/2009-A. 3.1 Udvaskning af næringsstoffer til overfladevand Hvad skal beskyttes? Fra alle landbrugsarealer udvaskes forskellige næringsstoffer, heriblandt fosfor og kvælstof. I overfladevandmiljøet kan for store mængder af disse næringsstoffer medføre miljøproblemer af forskellig slags. Igennem husdyrloven 1 er der fastsat et generelt beskyttelsesniveau for at varetage hensynet til de internationalt beskyttede vandområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Derudover er kommunen yderligere forpligtet til at beskytte de samme Natura 2000-vandområder igennem habitatbekendtgørelsen 4. Landbrugsarealet til bedriften på Lindeborgvej 19 afvander til Venø Bugt, som udgør den inderste del af Limfjorden. Afvandingen sker hovedsageligt via Hummelmose Å og Hellegård Å, se bilag 3. Længere ude i Limfjorden er der udpeget flere Natura 2000-områder, blandt andet Venø Sund. Side 7 af 51 Side 7 af 51

8 Fosfor til overfladevand: fosforklassereglerne Husdyrlovens 1 regler for fosfor er bygget op omkring de såkaldte fosforklasser. På Lindeborgvej 19 er alle udbringningsarealer indplaceret i fosforklasse 0. Med alle arealer i fosforklasse 0 begrænses det tilladte fosforoverskud kun af harmonireglerne. Der kan således tillades et maksimalt fosforoverskud på 4,4 kg pr ha, eller i alt 311 kg. Fosforberegningerne viser et reelt underskud på 4,9 kg pr ha, beregnet ud fra en tilførsel med husdyrgødningen på kg og en fraførsel med afgrøderne på kg. Nedenstående tabel 1 viser en oversigt over fosforberegningerne. Tabel 1. Fosforberegninger. Kg fosfor i alt Kg fosfor pr ha Tilført ,3 Fraført med afgrøderne ,2 Reelt overskud i ansøgt drift ,9 Max tilladt overskud 311 4,4 Krav overholdt med Husdyrlovens 1 generelle beskyttelsesniveau for fosfor er således overholdt. Kvælstof til overfladevand: nitratklassereglerne Husdyrlovens 1 generelle beskyttelsesniveau for overfladevand er bygget op omkring fastlagte nitratklasser med udgangspunkt i oplande til Natura 2000-områderne. Det forklares i godkendelsbekendtgørelsens 2 bilag 3, hvordan arealerne skal inddeles i nitratklasser ud fra to parametre. Den ene parameter er, om det Natura 2000-område der afvandes til er sårbart eller meget sårbart. Den anden parameter er reduktionspotentialet, som er et udtryk for, hvor meget af det kvælstof, der forlader rodzonen i marken, der til sidst ender i Natura området. Ved visse jordbundsforhold kan en del af nitraten fra husdyrgødningen omdannes til luftformigt kvælstof og herefter fordampe til atmosfæren. En anden del vil akkumuleres i jordbundens organiske materiale. Resultatet er således, at kun en mindre del af nitraten når frem til Natura 2000-området. Et højt reduktionspotentiale betyder altså, at naturen selv løser en stor del af nitratproblemet. Hele udbringningsarealet på Lindeborgvej 19 er beliggende i opland til sårbart Natura område. Området har et reduktionspotentiale mellem afgrødernes rodzone og kysten på 0-50 %, og dermed indplaceres hele udbringningsarealet i nitratklasse 1. Bilag 4 viser et kort over nitratklasserne i området. For arealer i nitratklasse 1 gælder, at gødskningen skal reduceres til 85 % af hvad harmonireglerne tillader. Der må for Lindeborgvej 19 således gødskes med 85 % af 1,4 DE pr ha hvilket svarer til 1,19 DE pr ha. Side 8 af 51

9 Ifølge ansøgningen udbringes der 0,95 DE pr ha. Der tilføres således færre dyreenheder og dermed næringsstoffer til marken end det tilladte. Husdyrlovens 1 nitratklasseregler er dermed overholdt. Yderligere vurderinger vedrørende overfladevand Husdyrlovens 1 23 foreskriver, at kommunen skal varetage hensynet til overfladevand og herunder Natura 2000-områder. Lovens 29 giver hjemmel til at stille yderligere vilkår, hvis fosfor- og nitratklassereglerne ikke er tilstrækkelige til at beskytte overfladevandmiljøet. I habitatbekendtgørelsen 4 er det fastsat, at kommunen skal vurdere, om den ansøgte drift i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De to love beskytter altså overfladevand med to formuleringer, som minder meget om hinanden. I det følgende vurderes påvirkningen af marine Natura 2000-områder. (For vurdering vedrørende terrestriske Natura 2000-områder henvises til bilag 6.) Idet hele landbrugsarealet på bedriften som nævnt afvander til Limfjorden, er det derfor påvirkningen af Natura 2000-områderne i Limfjorden, der i det følgende skal vurderes. For Holstebro Kommunes tilsvarende vurdering for arealer beliggende i Holstebro Kommune henvises til bilag 9. Fosfor: Som beskrevet tidligere fraføres der mere fosfor fra arealerne med afgrøderne, end der tilføres med husdyrgødningen. Der er således et fosforunderskud på 4,9 kg pr ha. Det er oplyst i ansøgningen, at kun mark 3-0 er drænet. Der er heller ingen vandløbsnære marker i udbringningsarealet, hvorfra der vurderes at være særlig risiko for tab af fosfor, som efterfølgende kan føres til Limfjorden. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlig risiko for tab af fosfor til Natura 2000-områder. Flere steder er der vandhuller tæt på udbringningsarealet, som er beskyttet ifølge naturbeskyttelseslovens 5 3. Desuden ligger der en 3-beskyttet sø ved Volstrup, som muligvis har forbindelse til Hummelmose Å. I alle tilfælde vil det store underskud af fosfor på markerne betyde, at der heller ikke her er risiko for påvirkning i strid med naturbeskyttelseslovens 3. Kvælstof: Der tilføres kg kvælstof i husdyrgødning til udbringningsarealet for husdyrgødning, hvilket svarer til 0,95 DE pr ha. Der er i ansøgningssystemet på beregnet en udvaskning fra rodzonen i markerne på 60 kg kvælstof pr ha pr år. Med et reduktionspotentiale på 0 50 % betyder det, at op til halvdelen af kvælstoffet fra marken fjernes eller omdannes undervejs fra rodzonen, inden det når frem til kysten ved Venø Bugt. Der udvaskes således kg kvælstof pr ha til vandområdet. Tabel 2 viser den beregnede udvaskning til Venø Bugt. Side 9 af 51

10 Tabel 2. Udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealet til Limfjorden. Udvaskning af kvælstof, kg pr ha pr år Fra rodzonen Til kysten Nudrift 66,7 33,4-66,7 Maksimalt tilladt efter husdyrloven (1,19 DE pr ha) 70,0 35,0-70,0 Ansøgt drift (0,95 DE pr ha) 60,0 30,0-60,0 Som det fremgår af tabellen, er udvaskningen mindre i ansøgt drift end i nudrift. Det vurderes ud fra tallene, at den ansøgte drift ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Kumulation: Som det fremgår af citatet fra habitatbekendtgørelsen, skal kommunen også sikre sig, at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områder i forbindelse med andre planer og projekter ; det vil sige i kumulation med først og fremmest andre landbrug. ConTerra har lavet en opgørelse 9 over udviklingen i husdyrtryk i perioden , se figur 1. Figur 1. Kort fra ConTerra 9 over udviklingen i antal dyr (angivet som DE) pr ha i perioden Den mørke streg angiver kommunegrænsen. Den tynde, sorte streg angiver oplandet til Venø Bugt. Som det ses af figur 1, er der i perioden samlet set et faldende husdyrtryk i oplandet til Venø Bugt. Denne udvikling må forventes at fortsætte som en del af den generelle udvikling i land- Side 10 af 51

11 bruget. Med et generelt faldende husdyrtryk må det forventes, at tabet af næringsstoffer også generelt er faldende i området. Den kumulerede effekt af tabet af næringsstoffer fra alle landbrug i hele området er dermed, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder som følge af tab af næringsstoffer til overfladevand. Samlet vurdering af beskyttelsen af overfladevand Struer Kommune har ved vurderingen af påvirkningen af overfladevandmiljøet lagt til grund, at der i den ansøgte drift tilføres meget mindre husdyrgødning (0,95 DE pr ha), end selv de stramme restriktioner, som følger af nitratklasse-reglerne, giver mulighed for (1,19 DE pr ha). Herudover anvender ansøger et sædskifte med frøgræs, hvilket yderligere reducerer tabet af kvælstof. Overordnet set viser beregningerne, at: der er et underskud af fosfor på 4,9 kg pr ha pr år som gennemsnit for hele udbringningsarealet, og der er ikke udpræget risiko for tab af fosfor til overfladevandmiljøet, tilførslen af kvælstof til Natura 2000-områderne i Limfjorden reduceres fra 33,4-66,7 kg pr ha pr år i nudrift til 30,0-60,0 kg pr ha pr år i ansøgt drift og området er præget af faldende husdyrtryk. Struer Kommunes vurdering efter husdyrlovens 1 23 og habitatbekendtgørelsens 4 7 er derfor, at hensynet til overfladevand er varetaget, og at den ansøgte drift under de givne forudsætninger ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt som følge af udvaskningen af kvælstof og fosfor til overfladevand, hverken alene eller i kumulation med andre planer eller projekter. Denne vurdering er i overensstemmelse med Holstebro Kommunes vurdering, se bilag 9. Det vurderes, at ansøgningen ikke er i modstrid med naturbeskyttelseslovens Udvaskning af nitrat til grundvand Ifølge bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal beskyttelsen af grundvand mod tilførsel af kvælstof koncentreres om de nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). I disse områder skal en eventuel indsatsplan overholdes, og hvis der ingen indsatsplan er, må udvaskningen af nitrat til grundvandet ikke øges, hvis den dermed overstiger 50 mg pr liter. I bilag 5 er indtegningen af NFIO på Danmarks Miljøportal ( vist. Miljøcenter Ringkøbing har slettet det store område, som ligger på grænsen mellem Struer og Holstebro Kommuner fra udpegningen, men på tidspunktet for miljøgodkendelsens udstedelse er området stadig angivet som NFIO på Miljøportalen. Vurderingen i denne godkendelse er foretaget ud fra, at det pågældende område ikke er NFIO. Dermed er det kun mark 12-0, 13-0 og 14-0, der ligger delvist inden for NFIO. Markerne ligger delvist indenfor indvindingsoplandet til Livbjerggård Strands Vandværk. For dette NFIO er der ingen indsatsplan. På er det beregnet, at udvaskningen af nitrat til grundvandet i ansøgt drift ligger på 48 mg nitrat pr liter for disse 3 marker. Udvaskningen reduceres med 5 mg pr liter i forhold til nudriften. Side 11 af 51

12 Der er stillet vilkår nr. 3 og 4 til gødningsmængde og sædskifte for at fastholde udvaskningen på 48 mg pr liter. Husdyrlovens 1 kriterier for beskyttelse af grundvand er således overholdt, og der er ikke fundet behov for at stille yderligere vilkår vedrørende beskyttelse af grundvandet. Der er ydermere foretaget en vurdering på baggrund af kvalitetskravene listet i EU s grundvandsdirektiv 6. Såvel Holstebro som Struer Kommune vurderer, at det med den beregnede udvaskning af nitrat på de pågældende arealer ikke vil være svært at overholde kvalitetskravet i grundvandsdirektivet med et nitratindhold på maksimalt 50 mg pr l i grundvandet. 3.3 Naturbeskyttelsesloven og museumsloven Naturbeskyttelseslovens 5 3 beskytter udpegede naturområder mod ændringer i tilstanden, for eksempel ved tilførsel af næringsstoffer fra landbrug. Risikoen for tab af næringsstoffer til overfladevand er gennemgået i afsnit 3.1, og i det følgende skal ansøgningen derfor blot vurderes i forhold til andre påvirkninger af naturen. Det vurderes, at der i den ansøgte drift ikke udbringes husdyrgødning på arealer, som er beskyttet efter 3. Det vurderes, at deposition af ammoniak, som er fordampet fra markerne i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, ikke vil kunne påvirke naturområder i strid med 3. Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger langs flere af markerne. Det bemærkes derfor, at der ifølge museumsloven 7 ikke må foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Det vurderes, at den ansøgte drift ikke er i strid med naturbeskyttelsesloven 5 eller museumsloven 7. Der henvises til bilag 7 for den fulde sagsgennemgang i forhold til naturbeskyttelsesloven Bilag IV-arter I Struer Kommune forekommer flere af de arter, som er nævnt i habitatdirektivets 12 bilag IV (blandt andet strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander). Dette er nærmere omtalt i bilag 6. Ingen af de særligt beskyttede arter vides dog at leve på eller umiddelbart omkring udbringningsarealet for Lindeborgvej 19, hverken i Struer eller Holstebro Kommuner. I det omfang, de pågældende arter alligevel skulle findes i området, vurderes det i øvrigt, at den ansøgte drift ikke vil skade dem. 3.5 Bedste, tilgængelige teknik (BAT) Ifølge husdyrlovens 1 19 skal kommunen sikre sig, at ansøgningen om miljøgodkendelse omfatter anvendelse af bedste tilgængelige teknik ofte omtalt som BAT. Der er ikke fastsat specifikke krav til BAT for 16-ansøgninger. Struer Kommune vurderer for disse ansøgninger, at når landbrugets generelle miljøregler er overholdt, overholdes også kravet om anvendelse af BAT. Der er således ikke behov for at skærpe husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 generelle regler for håndtering af husdyrgødning. Side 12 af 51

13 Kapitel 4 Klagevejledning Ifølge husdyrlovens kan en afgørelse om miljøtilladelse eller -godkendelse efter husdyrlovens 1 10, 11, 12 eller 16 påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klagen skal indsendes til kommunen og skal være indkommet hos kommunen senest ved ekspeditions lukning den pågældende dag. Klage til Miljøklagenævnet over afgørelser truffet af Struer Kommune skal indgives skriftligt til: Struer Kommune Postboks 19 Østergade Struer Klage kan dog også sendes pr. mail til teknisk@struer.dk. Struer Kommune vil efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Indkommer der klager over afgørelsen, vil ansøger få besked derom. De klageberettigede er ifølge lovens 84, stk. 1 1) afgørelsens adressat, 2) miljøministeren og 3) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden er en række foreninger og organisationer klageberettigede med visse begrænsninger efter lovens Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Vedrørende klagers opsættende virkning Reglerne om opsættende virkning fremgår også af lovens Ifølge disse regler har en klage over en afgørelse efter 10, 11, 12 eller 16 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Miljøklagenævnet kan dog i en sag beslutte, at klagen i det konkrete tilfælde alligevel har opsættende virkning. Det understreges, at begrebet opsættende virkning skal forstås som angivet i 81, stk. 2. Selv om en klage ikke har opsættende virkning, medfører dette ikke nogen begrænsning i Miljøklagenævnets muligheder for at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. Undtagelsen fra denne regel er afgørelser, der indeholder vilkår efter lovens 27, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. I disse tilfælde gælder det omvendte princip godkendelser må ikke udnyttes før klagefristens udløb og har opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet i en konkret sag beslutter at ophæve den opsættende virkning. Side 13 af 51

14 Ifølge 82 kan miljøministeren desuden fastsætte regler om, at visse miljøgodkendelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Følgende er underrettet om afgørelsen Ansøger og dennes konsulent: Søren Holst, Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm Niels Provstgård, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N (nep@landscentret.dk) Leverandør af husdyrgødning: Mads Nielsen, Holstebrovej 30, 7830 Vinderup Øvrige: Livbjerggård Strands Vandværk. Magnus Beck, Høgevej 14, 6500 Vojens Vinderup Vand A/S. Vestforsyningen, Nupark 51, 7500 Holstebro Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing (post@rin.mim.dk) Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen for Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (midt@sst.dk) Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia (mail@dkfisk.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund. Jens Thygesen, Skyttevej 4, 7182 Bredsten (jkt@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator distrikt 3, att.: Erik Schou Nielsen, Rosenvej 18, 8240 Risskov (enie@akademiaarhus.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomité Struer. Poul-Ole Jensen, Serup Kirkevej 19, 7790 Thyholm (struer@dn.dk) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N (husdyr@ecocouncil.dk) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V (natur@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Struer. Peder Pedersen, Mejdalvej 14, 7500 Holstebro (struer@dof.dk) Holstebro Museum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro (niels.terkildsen@holstebro-museum.dk) Holstebro Kommune Teknik og Miljø, Rådhuset, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro (naturogmiljo@holstebro.dk) Side 14 af 51

15 Lovhenvisninger 1. Husdyrloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, LOV nr af 20. december Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr. 294 af 31. marts Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., BEK nr af 19. december Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 1. maj Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr af 20. oktober Grundvandsdirektivet: EU s direktiv 2006/118/EF af 27. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse 7. Museumsloven: Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr af 14. december Regionplan for Ringkøbing Amt Udvikling i husdyrtryk Kort udgivet af ConTerra ApS. Findes på: Revideret Ramsarkonventionen: Gennemført i Danmark ved: Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, BKI nr. 26 af 4. april Fuglebeskyttelsesdirektivet: EU s direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 12. Habitatdirektivet: EU s direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 13. Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, faglig rapport nr. 635 fra DMU, Miljøministeriet, Fredningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. BEK nr. 901 af 11/07/ Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: Side 15 af 51

16 Bilag 1 Beliggenhed af Lindeborgvej 19 STRUER KOMMUNE BILAG 1 Bilag 1. Beliggenhed af Lindeborgvej 19. Udbringningsarealerne for husdyrgødning er vist med rødt. Side 16 af 51

17 2 Udbringningsareal for husdyrgødning STRUER KOMMUNE BILAG 2 Matrikel Mark nr. Størrelse Struer Kommune Holstebro Kommune I alt areal ,54 ha 7e, 7b, 18a og 18b, Den nordlige Del, Hjerm ,65 ha ,34 ha 18l Den nordlige Del, Hjerm ,91 ha ,80 ha 1-0 4,67 ha 3-0 8,89 ha 1g Handbjerg Hovgård, Handbjerg 9-0 2,26 ha 9-1 0,86 ha 9-2 1,18 ha 6-0 1,05 ha 7-0 7,06 ha 1q Handbjerg Hovgård, Handbjerg 7-1 0,90 ha 7-2 2,64 ha 8-0 0,63 ha 1e Vinderupgård, Sahl ,29 ha 70,66 ha Bilag 2. Udbringningsareal for husdyrgødning. Udbringningsarealet er indtegnet med rødt, og kommunegrænsen er markeret med gul stiplet linje. Adressen Lindeborgvej 19 er vist yderst til venstre. Side 17 af 51

18 3 Afvandingsforhold BILAG 3 Hummelmose Å Hellegård Å Bilag 3. Landbrugsarealet på Lindeborgvej 19 med afvandingsforhold til Venø Bugt. Udbringningsarealet for husdyrgødning er indtegnet med rødt. Natura 2000-områder er vist med pink. Side 18 af 51

19 BILAG 4 4 Nitratklasser Bilag 4. Nitratklasser i området. Udbringningsarealet for husdyrgødning er indtegnet med rødt. Side 19 af 51

20 5 Nitratfølsomt indvindingsområde BILAG 5 Bilag 5. Nitratfølsomt indvindingsområde (NFIO) vist med blå skravering som angivet på Miljøportalen ( Det store, østligste NFIO er imidlertid ikke længere udpeget som NFIO (se afsnit 3.2). Udbringningsarealet for husdyrgødning er indtegnet med rødt, og den gule linje viser kommunegrænsen. Side 20 af 51

21 6 Vurdering efter habitatbekendtgørelsen BILAG 6 Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Indhold af bilag 6: A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand i Natura 2000-områder E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? Habitatbekendtgørelsen 4 indeholder to slags beskyttelser: i. beskyttelse af en række internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura områder. Områderne kaldes Ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder eller habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen 10 eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver 11 og 12. ii. beskyttelse af en række udpegede plante- og dyrearter. Arterne omtales normalt som bilag IV- arter, fordi de er opført på habitatdirektivets 12 bilag IV. Ifølge habitatbekendtgørelsen 4 er en kommune forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IV-arterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven 1. De vigtigste regler i habitatbekendtgørelsen 4 er i denne forbindelse: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier. B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? Den ansøgte drifts udbringningsarealer i Struer Kommune ligger i en afstand af ca. 6,8 km syd for Venø Sund, som er det nærmeste Natura 2000 område. Dette område er udpeget som: 1) Fuglebeskyttelsesområde nr. 40: Venø, Venø Sund 2) Habitatområde nr. 55: Venø, Venø Sund. Side 21 af 51

22 Natura 2000-områdernes beliggenhed i forhold til udbringningsarealerne i Struer Kommune ses af figur 1. Figur 1. Natura 2000-områders beliggenhed i forhold til udbringningsarealet som er indrammet med rødt. De pink skraverede indtegninger viser habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Beskyttede vandløb omkring udbringningsarealet er vist med blåt. Kommunegrænsen er angivet med en gul linje. For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlagene for de nævnte Natura 2000-områder kan ses i bilag 8. C. Vurdering af påvirkningen fra merdeposition af ammoniak Som nævnt ovenfor ligger det nærmeste Natura 2000-område ca. 6,8 km fra udbringningsarealerne i Struer Kommune. På baggrund af den store afstand vurderes det, at ammoniakfordampning stam- Side 22 af 51

23 mende fra husdyrgødning udbragt på udbringningsarealerne, ikke vil give anledning til en væsentlig merdeposition af ammoniak i Natura 2000-området. D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand i Natura 2000-områder Den ansøgte drifts udbringningsarealer afvander til Venø Bugt og Limfjorden, hvoraf Natura området Venø, Venø Sund udgør en del, se figur 1. Struer Kommune har derfor foretaget en faglig vurdering af påvirkningen af overfladevandet i Natura 2000-områder gennem tab af næringsstoffer fra arealerne på Lindeborgvej 19. Denne vurdering er beskrevet i afsnit 3.1. Limfjorden modtager en del vand og næringsstoffer fra Nordsøen. Vandet fra Nordsøen har et væsentligt lavere indhold af næringssalte og har derfor en gunstig indvirkning på tilstanden i Limfjorden. Udspredningsarealerne udgør en ubetydelig del af det samlede landbrugsareal i oplandet til Venø Bugt, der har forbindelse til habitatområder i Limfjorden, men et begrænset spild af kvælstof og fosfor til vandmiljøet kan ikke udelukkes. se afsnit 3.1. Udpegningsgrundlag for habitatområdet er en række naturtyper og arter. Det er kommunens vurdering, at udledningen til habitatområdet Venø, Venø Sund - med de stillede vilkår til driften - er så begrænset, at udpegningsgrundlaget i vandmiljøet ikke påvirkes væsentligt. Udpegningsgrundlaget på land på Venø påvirkes ikke. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Venø, Venø Sund er en række yngle- og trækfugle, hvoraf nogle er knyttet til engene på Venø og nogle også eller alene er knyttet til vandområderne. Næringsstofudvaskning til vandmiljøet kan have betydning for de fuglearter, der lever af bundvegetationen, da mængden af planter reduceres ved eutrofiering. Det er kommunens vurdering, at belastningen af vandmiljøet i fjorden er begrænset og, at de stillede vilkår til driften er tilstrækkelige til at forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, så udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt. Struer Kommunes samlede vurdering på dette punkt er, at hensynet til overfladevand er varetaget i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 4 7, og at den ansøgte drift under de givne forudsætninger ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt som følge af udvaskningen af kvælstof og fosfor til overfladevand. E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter Flere dyrearter omfattet af habitatdirektivets 12 bilag IV kan muligvis have yngle- og rasteområde på eller omkring den ansøgte drifts udbringningsarealer. Forekomsten af arterne er vurderet ud fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 13 suppleret med kommunens oplysninger om konkrete registreringer af bilag IV-arter i kommunen. I det efterfølgende listes de potentielt forekommende arter, og det vurderes, om den ansøgte drift udgør en trussel mod disse arter. Odder Struer Kommune er ikke bekendt med fund af spor efter odder på eller op til den ansøgte drifts arealer, men arten forekommer ved flere af kommunens vandløb og søer. Den ansøgte drift vurderes ikke at påvirke yngle- og rasteområder for odder i negativ retning. Side 23 af 51

24 Birkemus Birkemus forekommer i dette område af landet, men registrering af arten er meget vanskelig og der er ikke gjort konkrete fund af birkemus på eller op til den ansøgte drifts arealer. Ud fra luftfotos vurderes det, at der ikke er velegnede levesteder beliggende umiddelbart op til udbringningsarealerne. I øvrigt vurderes udbringning af husdyrgødning på arealer, som støder op til birkemusens levesteder, generelt ikke at udgøre en risiko for arten. Det ansøgte projekt vurderes derfor ikke, at kunne påvirke birkemusens yngle- og rasteområder. Markfirben Der er ikke gjort konkrete fund af markfirben, men da dens udbredelse er dårligt kortlagt, er det muligt, at den forekommer på egnen. Sten- og jorddiger beliggende langs udbringningsarealer er potentielle leversteder og mulig spredningskorridor for markfirben. Den ansøgte drift vurderes ikke, at ændre på tilstanden eller udstrækningen af vigtige naturlige yngle- og rasteområder for markfirben. Strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander Disse bilag IV-arter forekommer på egnen, men der er ikke registreret fund heraf på eller omkring ejendommens arealer. Der ligger enkelte vandhuller op til den ansøgte drifts udbringningsarealer, men disse vurderes at være tilstrækkeligt beskyttede ved naturlige bræmmer. Vandflagermus, damflagermus og sydflagermus Da projektet ikke berører bygninger, skove, levende hegn m.v. hvor flagermus raster og yngler, vurderes disse ikke at blive berørt af projektet. Plantearter Der er ikke kendskab til forekomst af plantearter opført på habitatdirektivets 12 bilag IV, litra b) indenfor det område, som berøres af projektet. F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen Struer Kommune vurderer, at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Ligeledes vurderes det, at den ansøgte drift ikke vil skade planter eller dyrearter omfattet af habitatdirektivets 12 bilag IV. Miljøgodkendelsen er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 4 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver samlet set ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 4 regler herom. Side 24 af 51

25 7 Vurdering efter naturbeskyttelsesloven BILAG 7 Vurdering efter naturbeskyttelsesloven Indhold af bilag 7: A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven? B. Hvilke 3-beskyttede arealer kan påvirkes på Lindeborgvej 19? C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning D. Vurdering i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven E. Fredede og beskyttelseskrævende arter F. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven Inden der træffes afgørelse om miljøgodkendelse skal den ansøgte drift vurderes i forhold til naturbeskyttelsesloven 5. Naturbeskyttelseslovens 5 3 sikrer en række naturarealer mod tilstandsændringer. Disse 3-beskyttede naturarealer er: søer større end 100 m 2, vandløb (hvis de er udpegede som beskyttede), heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis eller tilsammen er større end m 2 i sammenhængende areal. Moser under m 2 er dog også beskyttede, når de ligger i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb. Naturbeskyttelsesloven 5 fastlægger endvidere en række arealrestriktioner, som har til formål at beskytte klitfredede arealer, kystområder, søer og åer, skove, fortidsminder, kirker og fredede områder. Derudover indeholder naturbeskyttelsesloven 5 bestemmelser om beskyttelse af en række dyre- og plantearter. B. Hvilke 3-beskyttede arealer kan påvirkes på Lindeborgvej 19 I området omkring den ansøgte drifts udbringningsarealer ligger enkelte naturarealer, som ifølge Struer Kommunes foreløbige registreringer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 5 3. Beliggenheden af disse arealer i forhold til den ansøgte drift kan ses af figur 1. Side 25 af 51

26 Figur 1. Oversigt over beliggenheden af foreløbigt registrerede 3-beskyttede naturarealer omkring udbringningsarealet for husdyrgødning. Kommunegrænsen mellem Struer og Holstebro er vist med gul stiplet linje. C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning Der foretages ikke udbringning af husdyrgødning på 3-beskyttede naturarealer. Udbringning af husdyrgødning kan føre til tilstandsændringer på tilstødende naturarealer. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak på særligt kvælstoffølsomme naturarealer, dels ved overfladeafstrømning af gødning. Der er enkelte beskyttede vandhuller beliggende i umiddelbar nærhed af den ansøgte drifts udbringningsarealer i Struer Kommune. Vandhuller er sjældent følsomme overfor atmosfærisk ammoniakdeposition, idet kvælstofbidraget herfra er lille i forhold til andre kilder. Da der mellem udbringnings- Side 26 af 51

27 arealerne og de 3 beskyttede vandhuller er nogen afstand eller en bræmme af naturlig vegetation, vurderes vandhullernes tilstand ikke at blive påvirket ved udbringning af husdyrgødning. På udbringningsareal 14-0 ligger et lille vådområde som er udtaget af udbringningsarealet. Det er muligt, at dette vådområde er omfattet af naturbeskyttelseslovens 5 3. Området er sandsynligvis eutrofieret på grund af beliggenheden i landbrugsland, og vurderes ikke at være følsomt overfor udbringning af husdyrgødning. Harmoniforholdet er skærpet i den ansøgte drift i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 generelle harmonikrav, og påvirkningen af de omgivende naturarealer vil dermed være begrænset. Samlet set vurderes udbringning af husdyrgødning i den ansøgte drift ikke at forringe tilstanden af områdets 3-beskyttede naturarealer. D. Vurdering i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven Den ansøgte drift er undersøgt i forhold til øvrige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven 5 som nævnt under afsnit A. Det vurderes, at den ansøgte drift er i overensstemmelse hermed. E. Fredede og beskyttelseskrævende arter En række dyre- og plantearter er omfattet af artsfredning i forhold til fredningsbekendtgørelsen 14. Desuden er en del arter beskyttelseskrævende, idet de er vurderet som truet eller sårbare i det danske rødlistesystem 15. Bilag IV-arterne som er behandlet i bilag 6, tilhører denne gruppe. Struer Kommune er ikke bekendt med forekomst af andre fredede eller truede arter i området, som kan berøres af den ansøgte drift. F. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven Udbringning af husdyrgødning i den ansøgte drift vurderes ikke at give anledning til tilstandsændringer af de omkringliggende 3-beskyttede naturarealer. Den ansøgte drift vurderes at være i overensstemmelse med øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven 5, samt med beskyttelsen af fredede/truede arter. Struer Kommune vurderer samlet set, at ansøgningen overholder alle forhold i naturbeskyttelsesloven 5. Side 27 af 51

28 8 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder BILAG 8 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Habitatområde nr. 55 Venø, Venø Sund Nr. Naturtype 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større, lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6230 * Artsrige overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) *Prioriteret naturtype Fuglebeskyttelsesområde nr. 40 Venø, Venø Sund Nr. A047 A067 A069 A070 A132 A195 Art Lysbuget knortegås (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Stor skallesluger (T) Klyde (Y) Dværgterne (Y) Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Side 28 af 51

29 9 Høringssvar fra Holstebro Kommune BILAG 9 21 udtalelse vedr. arealer beliggende Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm Struer Kommune har den anmodet Holstebro Kommune om en udtalelse vedr. arealer beliggende Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm. Der er ansøgt om godkendelse af arealerne på adressen Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm, beliggende i Struer Kommune, omfattet af 16 i lov nr af 20/ om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugsloven). 21 udtalelsen vedrører kun det behandlede areal på 31,43 ha beliggende i Holstebro Kommune, jf. appendix 1. Nedenstående er Holstebro Kommunes vurdering og forslag til vilkår for arealet beliggende i Holstebro Kommune, til indarbejdelse i den samlede miljøgodkendelse jf. 21 i bekendtgørelse nr. 294 af 31/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Forslag til vilkår 1. Der må maksimalt tilføres husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 66,80 DE således at der på landbrugets udbringningsareal ikke udbringes mere end 1,40 DE/ha pr planår maksimalt indeholdende 1.365,73 kg P og 6.710,59 kg N. Der må derudover ikke tilføres landbrugets arealer anden organisk gødning. 2. Arealerne skal drives med et S6 sædskifte. 3. Såfremt der sker ændringer i ejerforhold eller ændringer i de personer, der er drifts- og miljøansvarlige, skal dette skriftligt anmeldes til Struer Kommune inden for 14 dage Side 29 af 51

30 Generelle forhold ANSØGER OG EJERFORHOLD Søren Holst ejer og driver arealerne tilhørende Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm. Den drifts- og miljøansvarlige for ejendommens arealer er Søren Holst. Udspredningsarealer i Holstebro Kommune fremgår af appendix 1. LOKALISERING OG PLANMÆSSIGE FORHOLD Ejendommen samt hovedparten af arealerne er beliggende i Struer Kommune, men 31,43 ha er beliggende i landzone i Holstebro Kommune. Arealernes størrelse, type og ejerforhold fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udspredningsarealer i Holstebro Kommune. Matrikel Mark nr. Størrelse Arealtype 1-0 4,67 Ha Ejet 3-0 8,89 Ha Ejet 1 G, Handbjerg Hovgård, Handbjerg 9-0 2,26 Ha Ejet 9-1 0,86 Ha Ejet 9-2 1,18 Ha Ejet 6-0 1,05 Ha Ejet 7-0 7,06 Ha Ejet 1 Q, Handbjerg Hovgård, Handbjerg 7-1 0,90 Ha Ejet 7-2 2,64 Ha Ejet 8-0 0,63 Ha Ejet 1 E, Vinderupgård, Sahl ,29 Ha Ejet I alt 31,43 Ha Side 30 af 51

31 Beskrivelse og vurdering af arealerne DRIFT AF AREALER Harmonikrav I Husdyrbekendtgørelsen stilles der krav om et bestemt forhold mellem det areal, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning på bedriften og den mængde husdyrgødning der udbringes (harmonikrav), for slagtekyllinger må der iht husdyrbekendtgørelses 27 stk. 1 udspredes 1,4 DE/ha pr. planperiode. De angivne gødningsmængder i dyreenheder (DE) er beregnet med husdyrgødningsbekendtgørelsens gældende omregningsfaktorer for husdyrgødning, som trådte i kraft den 1/ Hele det ansøgte areal, inklusiv arealer beliggende i Struer Kommune, modtager husdyrgødning svarende til 66,8 DE fordelt i henhold til tabel 2. Tabel 2. sammensætning af husdyrgødning Gødningstype Kg N Kg P DE Dybstrøelse 6.710, ,73 66,8 Der udspredes 0,95 DE/ha på det samlede areal, og harmonikravet er overholdt. Der stilles i arealgodkendelsen vilkår om, at sammensætningen af husdyrgødningstyperne ikke må afvige fra den ansøgte sammensætning i tabel 2, da husdyrgødningstypen er en vigtig forudsætning for de beregninger, hvorpå Holstebro Kommunes har vurderet ansøgningen. BAT i forhold til udbringningsarealer er bl.a. følgende tiltag: - at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt mængde og type af kunstgødning. I henhold til vilkår skal der til enhver tid over for Holstebro Kommune kunne fremlægges sædskifteog gødningsplaner og -regnskaber eller lignende, som dokumenterer, at gødningen udbringes og opbevares miljømæssigt forsvarligt, i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen, samt overholder vilkårene i godkendelsen. Side 31 af 51

32 Ved indgåelse af forpagtninger og/eller gylleaftaler skal der til stadighed foreligge skriftlige aftaler. Ændres der på udbringningsarealerne, herunder de ejede, forpagtede eller gylleaftaler, skal disse ændringer meddeles Struer Kommune, jf. afsnit nedenfor om udskiftning af udbringningsarealer. Udskiftning af udbringningsarealer Anmeldelse af udskiftning af bedriftens udbringningsarealer, eller udskiftning af markarealer hos tredjemand til udbringning af husdyrgødning, skal senest fremsendes til Struer Kommune før planårets begyndelse 1. august. Ligger arealerne i Holstebro Kommune, skal Holstebro Kommune inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der skiftes ud. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunalbestyrelsen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. oktober. TRANSPORT Ingen af udspredningsarealerne er beliggende i en transportafstand på mere end 10 km fra anlægget på Holstebrovej 30, hvor den faste gødning modtages fra. Holstebro Kommune gør dog opmærksom på, at der er et generelt lovpligtigt krav om udbringning af gødning jvf. Bekendtgørelse 1152 af 23/ om husdyrhold og arealkrav mv. Ifølge bekendtgørelsens 18 skal dels transporten af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km fra husdyrproduktionsanlægget foregå med lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Dels skal flydende gødning opbevares i lukkede tanke, og fast gødning skal overdækkes under transporten jf. stk. 2. Udbringning af husdyrgødning er ikke betinget af kørsel gennem bymæssig bebyggelse, og er begrænset til få dage om året. Holstebro Kommune vurderer derfor, at udbringningen af fra anlæg til markarealer ikke vil medføre væsentlige gener for omgivelserne. Herudover skal det bemærkes, at der ved tilsvining af det offentligt tilgængelige vejareal i forbindelse med arbejdskørsel, skal der opstilles skilte, der informerer andre trafikanter om forholdene. Det offentlige vejareal skal rengøres efter arbejdskørslens ophør, jvf. færdselslovens kapitel 14. Politiet er myndighed herfor, hvorfor forholdet ikke reguleres i denne miljøgodkendelse. UDSPREDNING AF HUSDYRGØDNING Udspredning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener, ammoniakfordampning og støj begrænses. Udbringning skal så vidt mulig ske på hverdage indenfor normal arbejdstid Ansøger har oplyst, at dybstrøelsen udbringes med bredspreder og nedmuldes. I BREF er angivet at BAT for spredning - våd eller tør - af fast fjerkrægødning er indarbejdelse inden for 12 timer. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 26 skal fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Holstebro Kommune vurderer, at den strammere danske lovgivning i forhold til BREF, er at anse som BAT. Det er endvidere BAT at håndtere spredningen af Side 32 af 51

33 gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Gener affødt af trafik forbundet med driften af et landbrug skal vurderes ved ansøgning om miljøgodkendelse. Generne kan f. eks. opstå som følge af til- og frakørsel af dyr og foder samt kørsel på offentlig vej ved udbringning og opbevaring af husdyrgødning og anden form for gødning. Ved regulering af landbrug er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. Holstebro Kommune vurderer, at der i den konkrete sag ikke vil være væsentligt forøgede trafikgener for omgivelserne i forbindelse med udbringningen af husdyrgødning fra anlæggene. Det vurderes, at gødningshåndteringen iflg. gældende lovgivning og ansøgningen lever op til BAT, og at der ikke er behov for at skærpe husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler for udbringning. SÆDSKIFTE Det er i ansøgningen angivet, at alle arealer drives efter et S6-sædskifte. Da beregningerne er foretaget på et sædskifte, der afviger fra referencesædskiftet, stilles der vilkår til anvendelsen af det specifikke sædskifte. FOSFOR Nedenstående vurderinger er baseret på en generel risikovurdering mht. om der kan ske et lille eller et stort tab af fosfor til vandmiljøet. Der er i beskyttelsesniveauet fastsat forskellige niveauer for beskyttelse af forskellige jordbundsforhold. Herudover er der lavet en vurdering af alle udspredningsarealer i relation til risikoen for overfladeafstrømning og brinkerosion ved grøfter, vandløb og søer. Alle udspredningsarealerne ligger i opland til Nissum og Kås Bredning og afvander til Venø Bugt, i delvandopland 375 som omfatter Venø Sund, Kås Bredning og Sallingsund, der er Natura 2000, men som ifølge statens kortværk ikke er overbelastet med fosfor. Størstedelen af udspredningsarealer er beliggende på lerblandet sandjorde (JB 3-4), kun 1,29 Ha er grovsandet jord (JB1) jf. appendix. Kun mark 3-0 er drænet. Ingen af udspredningsarealerne er dog beliggende på lavbundsjorde, og der er ikke kraftigt skrånende arealer mod overfladevande på udspredningsarealerne, og det vurderes derfor ikke at være særlige risikoarealer mht. fosforudvaskning I henhold til BREF-notater må udbringning af gødning m.m. ikke må foretages forud for varslede kraftige regnskyl eller i forbindelse med nedbørsmængder der vil øge udvaskningen. Udbringning skal foretages så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst. Det skal altid tilstræbes, specielt når afgrødehøjden er under 10 cm, at udbringe Side 33 af 51

34 gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning. Ved at der stilles vilkår om, at der maksimalt må spredes husdyrgødning indeholdende 1.365,73 kg P/år på arealerne set som gennemsnit over tre år vurderer Holstebro Kommune at det ansøgte lever op til det generelle beskyttelsesniveau ifølge bekendtgørelses bilag 3. NITRAT Overfladevand Alle arealerne ligger i nitratklasse 1 jvf. Miljøstyrelsens kortværk, dvs. indenfor områder med høj risiko for kvælstofudvaskning til Nissum og Kås Bredning. I disse områder er der krav om, at udledning af nitrat til rodzonen reduceres svarende til 85 % af de generelle harmoniregler, hvorfor der skal stilles krav om reduceret harmonitryk eller virkemidler til reduktion af nitratudvaskningen. Grundet den harmonimæssige begrænsning på 15 % af de generelle harmoniregler skulle det generelle harmonitryk på udbringningsarealerne reduceres fra 1,4 til 1,19 DE/ha. Der er ansøgt om udspredning af harmonitryk på 0,95 DE/ha på hele bedriften og med anvendelse af sædskifte 6 som nitratreducerende virkemiddel. Holstebro Kommune finder, at der i miljøgodkendelsen skal stilles vilkår til anvendelsen af det specifikke sædskifte. Grundvand Udspredningsareal mark nr ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til Vinderup Vandværk. De resterende udspredningsarealer ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til vandværk. Alle udspredningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsopland og hygiejnezone for vandværksboringer. Der vurderes i det følgende kun på udspredningsareal mark nr. 15-0, da risiko for forurening af grundvand vil forekomme her. Terrænkoten for udspredningsarealet ligger i kote mellem 9 og 5 meter. I de omkring liggende boringer ses der i de øverste 50 meter et akkumuleret lerdække på 0 meter over grundvandsspejlet, som kan være opsprækket og mellem 30 og 38 meter under grundvandsspejlet. Ro-vandspejlet ses i de omkringliggende boringer ca. 6 meter under terræn (sidst pejlet i 1966). Det øvre og dybe grundvandsmagasins trykpotentiale er i kote henholdsvis 15-5 meter og meter. Side 34 af 51

35 Der er en opadrettet gradient, som medfører at overfladevand ikke strømmer til underliggende grundvand. Jordbundstypen ved udspredningsarealet er grovsandet jord (JB1). De nærmeste boringer anvendes til Vinderup Vandværk og ligger i en afstand af ca. 550 meter. Ved arealet er der altså ud fra nuværende viden godt lerdække og strømning af stoffer fra overfladen strømmer ikke nedad til underliggende grundvand. Ud fra den viden om de områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan i Holstebro Kommune vurderes det om udspredningsarealer ligger indenfor, udenfor eller om denne viden ikke forligger, da Miljøcenter Ringkøbing ikke har foretaget en kortlægning af området endnu. Det pågældende markareal 15-0 ligger indenfor område, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan og hvor kortlægningen er i gang. Den beregnede udvaskning af nitrat fra rodzonen på udspredningsarealet er ifølge ansøgningsskemaet beregnet til 48 mg/l, med en reduktion på 5 mg/l. I Vinderup Vandværks boringers råvandsanalyser ses der ikke noget indhold af nitrat kun mindre mængder af sulfat. Der er foretaget en vurdering på baggrund af de kvalitetskrav listet i EU s Grundvandsdirektiv. Det vil på baggrund af ovennævnte ikke være svært at overholde kvalitetskravet i grundvandsdirektivet med et nitratindhold på maksimalt 50 mg/l i grundvandet med den beregnede udvaskning af nitrat på de pågældende arealer. Grundvandsdirektivet er en opfølgning på Vandrammedirektivet, som er ved at blive implementeret i dansk lovgivning. I udkast til bek. om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand er kvalitetskravet for nitrat i grundvand sat til 50 mg/l, og kommunernes forpligtelse i forbindelse med væsentlig og vedvarende opafgående tendens af et forurenet stof er også medtaget i samme bekendtgørelse. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der i miljøgodkendelsen af ejendommen Lindeborgvej 19, 7560 Hjerm ikke skal sættes yderligere vilkår til beskyttelse af grundvandet. Der er stillet vilkår til sædskifte og gødningsmængde for at fastholde udvaskningen på 48 mg/l. FOREBYGGELSE AF FORURENING AF VANDMILJØET BAT i forbindelse med anvendelse af husdyrgødning er bl.a. at begrænse udledningen af husdyrgødning til jorden og grundvandet, ved at afstemme den producerede mængde husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov (mht. kvælstof, fosfor- og mineraloptagelse i afgrøden). BAT er ligeledes, at man tager højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, evt. skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, sædskifte m.v. I forhold til reduktion af forurening af vandmiljøet vurderes det derfor, at udbringning af gødning m.m. ikke må foretages, når jorden er mættet med vand, oversvømmet, frossen eller dækket af sne, samt Side 35 af 51

36 på skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. Udbringning af gødning m.m. bør desuden foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimal næringsstofoptag og størst vækst. Ovenstående er omfattet af miljøbeskyttelseslovens samt husdyrgødningsbekendtgørelsen. I øvrigt er forebyggelse af forurening af vandmiljøet behandlet under afsnit om fosfor, nitrat og Natura Natura 2000-områder, beskyttede naturtyper og områder samt bilag IV arter Natura 2000 er en fællesbetegnelse for EU s naturdirektiver; EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 11, EFhabitatdirektiv 12 samt Ramsar-konventionen 10, der tilsammen beskytter Natura 2000-områderne gennem de i direktiverne opstillede beskyttelseskrav. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelser i sager iht. husdyrloven 10, 11, 12 eller 16, om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, skal der, i henhold til 8, stk. 6, nr. 2-3 i habitatbekendtgørelsen 4, af kommunalbestyrelsen, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre forringelser af internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, eller for arter beskyttet af direktivets bilag IV. Denne vurdering skal foretages ud fra forsigtighedsprincippet jf. EF-domstolen 1. Dette medfører, at hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier, kan udelukkes at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre, påvirker udpegningsgrundlaget væsentligt eller medfører negativ påvirkning af bevaringsmålsætningen. Dette medfører udarbejdelse af en konsekvensvurdering, derudover er der krav om konsekvensvurderinger, hvis et Natura 2000-området efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt. I praksis betyder dette udarbejdelse af en foreløbig vurdering af, hvorvidt der skal stilles skærpede krav ud over det almindelige beskyttelsesniveau opstillet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. Vurderer kommunalbestyrelsen, at det er nødvendigt at stille skærpede vilkår for at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område, er kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forpligtet til at stille skærpede vilkår. Vurderes de skærpede vilkår ikke at være tilstrækkelig til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der er med baggrund heri foretaget en vurdering af udpegningsgrundlagets miljøtilstand og eventuelle påvirkninger som følge af arealgodkendelsen. Vurderingen er bl.a. foretaget på baggrund af basisanalyserne, DMU s forskningsresultater og naturdatabasen 3. Derudover inddrages Vandmiljøplan III, Grøn Vækst og de kommende Natura 2000-planers mulige betydning, således at miljøgodkendel- 1 Hjertemuslingedommen fra 2004 danner præcedens for anvendelse af forsigtighedsprincippet. 2 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 3 Naturdatabasen på Danmarks Miljøportal, Overfladevand. Side 36 af 51

37 sen ikke strider imod andre tiltag, der sammen har til formål at fremme udpegningsgrundlagets miljøtilstand. Udover de i habitatbekendtgørelsen opstillede beskyttelseskrav, der har til formål at sikre Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag, er der yderligere opstillet beskyttelseskrav dels i husdyrlovens 7, der har til formål, at beskytte en række kvælstoffølsomme naturtyper mod forringelser som følge af merpåvirkningen fra nærliggende landbrug. Dels i naturbeskyttelseslovens 3 der har til formål, at beskytte udvalgte naturtyper imod tilstandsændringer. BESKRIVELSE AF VENØ SUND OG UDPEGNINGSGRUNDLAGET Det forventes, at der i vandplansammenhæng sker en opdeling af Limfjorden i 9 delvandoplande, hvortil der vil blive stillet forskellige reduktionskrav i N og P alt efter hvor sårbar og belastet slutrecipienten er. Alle udspredningsarealerne afvander til Venø Bugt, i delvandopland 375 som omfatter Venø Sund, Kås Bredning og Sallingsund, jf. figur 1. Limfjorden modtager en del vand og næringsstoffer fra Nordsøen. (Limfjordens nettovandskifte var i 2004 henholdsvis 9,7 km³ indstrømmende fra Nordsøen og 12,1 km³ udstrømmende mod Kattegat.). Vandet fra Nordsøen har et væsentligt lavere indhold af næringssalte og har derfor en gunstig indvirkning på tilstanden i Limfjorden. Vinden har dog afgørende betydning for vandskiftet med Nordsøen og Kattegat, samt vandskifte og opblanding i de enkelte vandområder 4. Udspredningsarealerne afvander til Venø Bugt, der ikke er udpeget som Natura 2000 område. Venø Bugt står i forbindelse med Venø Sund 5, som er det nærmeste Natura 2000-vandområde, jvf. figur 1. 4 Ringkøbing Amt et al. 2005, Vandmiljø i Limfjorden For yderligere beskrivelse af området henvises til bl.a. basisanalyserne. Side 37 af 51

38 Figur 1 Kort over vandoplande, målestationer samt Natura 2000-vandområder. Side 38 af 51

39 Oplandet til Limfjorden er på ha, og er domineret af landbrugsarealer, som udgør ca. 70 % 6, hvilket svarer til et landbrugsareal på ca ha, hvoraf landbrugsarealer i vandopland nr. 375, Venø bugt, Kås bredning, Sallingsund svarer til ca ha. Udpegningsgrundlaget Venø Sund er udpeget til Natura 2000-område (nr. 62), som Habitatområde (nr. 55), Fuglebeskyttelsesområder (nr. 40). Udpegningsgrundlaget for området fremgår af nedenstående tabeller. Holstebro Kommune har iht. By- og Landskabsstyrelsen 7 medtaget de supplerende høringsforslag i forbindelse med nærværende vurdering. Naturtyper, hvis primære påvirkning forventes at skyldes atmosfærisk kvælstofdeposition behandles under tør natur, mens de resterende behandles i det efterfølgende. Fuglearter i udpegningsgrundlaget fremgår af tabel 4, og andre arter fremgår af tabel 5. Tabel 3 Udpegningsgrundlaget for Venø Sund jf. SNS De naturtyper og arter der er anført med * er de særligt prioriterede. Nr. Naturtype 1150* Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev Tabel 4 Udpegningsgrundlaget omfatter følgende fuglearter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Fuglearter Ynglende Trækkende A047 Klyde X A067 Dværgterne X A069 Lysbuget knortegås X A070 Hvinand X A132 Toppet skallesluger X A195 Stor skallesluger X 6 Miljøministeriet, Vandområde 1.2 Limfjorden 7 I udkast til vejledning til bekendtgørelsen nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter fremgår, at Naturklagenævnets afgørelse (Afgørelse ifbm. regionplantillæg med VVM-redegørelse for omfartsvej ved Strøby Egede i Vallø Kommune) fra 2006 har stadfæstet at høringsforslag skal inddrages i en konsekvensvurdering. 8 Opdateret udpegningsgrundlag 2009 Side 39 af 51

40 Tabel 5 Udpegningsgrundlaget omfatter følgende arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Nr. Art 1103 Stavsild 1365 Spættet sæl Regionplanens målsætning Ringkøbing Amt har i regionplanen 8 udlagt Limfjorden med følgende skærpede målsætning Der skal være et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der ikke eller kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og at fjorden har en vandkvalitet, og som i sin artssammensætning overvejende er bestemt af naturlige forhold. Tilstand Basisanalyse II er foretaget for Limfjorden som et samlet farvand. Der er således ikke foretaget en selvstændig analyse af de enkelte habitatområder. For fjorden som helhed konkluderes følgende, Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås i 2015 på grund af tilførslen af næringsstoffer fra land. Yderligere fremgår det af basisanalysen for Venø og Venø Sund at En foreløbig trusselsvurdering for de marine naturtyper i Natura 2000-område nr. 62 kan udmøntes i at de åbne vandområder er følsomme overfor næringsstofbelastning, og fremstår grundet en sådan påvirkning i dag med en forringet vandkvalitet. I basisanalysen del II 9 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 10. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Vandets klarhed (sigtdybden) er derfor en god parameter til på enkel måde, at registrere og beskrive mulighederne for udbredelsen af bundplanter, idet mængden og dybdeudbredelsen primært styres af lys. Da der ikke foretages sigtdybdemålinger i Venø Sund er det valgt at anvende 3 omkringliggende målestationer, målestationernes geografiske placering fremgår af figur 1. Det fremgår af figur 2, at sigtdybden er præget at store årlige variationer i Venø Bugt. 9 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 10 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Side 40 af 51

41 5 Sigtdybde (Tidsvgt. middel) 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 VIB VIB VIB Figur 2 Udviklingen i sigtdybde i Venø Bugt. Målingerne er foretaget årligt tre forskellige steder i og omkring Venø Bugt. (den tidsvgt. middel) 11. Samlet konklusion for bevaringsstatus for strandsøerne i Natura 2000-område Venø og Venø Sund er, at naturtypen hvor den står i åben forbindelse med udpegningsgrundlaget kystlagune, der er påvirket af store udledninger af næringssalte, der har forringet sigtdybden og ændret de biologiske forhold. En foreløbig trusselsvurdering for de marine naturtyper i Venø Sund kan udmøntes i at de åbne vandområder er følsomme overfor næringsstofbelastning, og fremstår grundet en sådan påvirkning i dag med en forringet vandkvalitet og har dermed ugunstig bevaringsstatus. Rev er kommet på udpegningsgrundlaget for Venø Sund som den sidste, der er kommunen bekendt ikke foretaget tilstands- eller trusselsvurdering af rev i Venø Sund derfor antages det at bevaringsstatus for naturtypen er ugunstig i henhold til de af DMU opstillede kriterier for gunstig bevaringsstatus 12. En øget næringsstofudvaskning vil jf. basisanalysen kunne have betydning for de fuglearter, der lever af bundvegetationen, da mængden af planter reduceres som følge af eutrofiering. Bl.a. for Lysbuget Knortegås, idet udbredelsen af Ålegræs er begrænset i sin udbredelse af lystilgængeligheden i fjorden. Det fremgår af basisanalysen, at lokalitetens værdi for Lysbuget Knortegås har været faldende siden 1960 erne grundet en øget hvilket er til ugunst for bl.a. Lysbuget Knortegås, idet udbredelsen af Ålegræs (primære fødekilde om efteråret) er begrænset i sin udbredelse af lystilgængeligheden i fjorden. Jf. basisanalysen er der indikationer på at rastende fugle af både Lysbuget Knortegås og Hvinand indenfor områder har været stigende gennem 1990 erne. Det fremgår af basisanalysen at antallet af rastefuglene Toppet skallesluger og Stor skallesluger i perioden er langt 11 Naturdatabasen. 12 Dahl et al, 2005, Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, s 33 Side 41 af 51

42 fra det antal, der blev registreret i 1980 erne. For ynglefuglene Klyde og Dværgterne er det på baggrund af det foreliggende materiale ikke muligt at vurdere deres nuværende forekomst og evt. trusler inden for området. Stavsilden vurderes at kunne opholde sig i hele Natura 2000-området. De væsentligste trusler mod stavsilden vurderes generelt at være: Fiskeri, eutrofiering i vandløb og fjorde, udledning af surt vand og okker fra drænede arealer, samt dårlige fysiske forhold i vandløbene. Stavsilden er en anadrom fisk, og vandkvaliteten på egnede gydestrækninger skal opfylde kravene om en god biologisk kvalitet og en varieret vandløbsstruktur med karakteristiske stryg og pools. Holstebro Kommune har ikke kendskab til vandløb i Venø Bugt, der indeholder en gydebestand eller kan understøtte en sådan. Yderligere kendskab til stavsildens bestandsstørrelse er ukendt og specifikke krav mangelfuldt, og truslerne mod Stavsilden i Venø Sund lader sig derfor ikke nærmere vurdere. Spættet sæl har én fast dagrasteplads inden for området, Bradser Odde. Der er stor årsvariation i antallet på pladsen i perioden fra 1997 frem til gennemsnittet er på 75 sæler. Sælernes primære trussel vurderes at være forstyrrelse af arten på rastepladserne i yngletiden juni/juli. Næringsstoffer Fosfor Tilførslen af fosfor fra oplandet til Limfjorden kan i større eller mindre grad have betydning for miljøtilstanden i Limfjorden som helhed og for delområder af fjorden. Udspredningsarealerne er ikke beliggende indenfor de af statens fosforfølsomme klassificerede oplandsområder. Vandmiljøplan III indeholder en målsætning om en halvering af fosforoverskuddet fra landbruget i 2015 i forhold til overskuddet på ton P i 2001/2002 på landsplan 13. Landbruget bidrager med ca. 31 % af fosfortilførslen til Limfjorden 14. Det fremgår af basisanalysen, at der ikke forventes at tilførslen af fosfor kommer ned på et niveau hvor fjordens målsætning kan opfyldes. I denne vurdering er ikke medtaget omlægningen af dyreenhedsberegningen, der vil medvirke til en reduktion på minimum 10 % i oplandet til Limfjorden. Herudover foretages der i miljøgodkendelsen en individuel konkret vurdering af risikoen for overfladeafstrømning til overfladevande for de udspredningsarealer, der indgår i ansøgning. Denne risikovurdering behandles under afsnittet Forurening og gener fra landbrugets arealer. Nitrat Vandmiljøplan III fastlægger, at der skal sikres en reduktion på 13 % af nitratudvaskningen fra landbruget i 2015 i forhold til udvaskningen i 2003 på landsplan. Med vedtagelsen af Grøn Vækst, som erstatter og supplerer den vedtagne vandmiljøplan III, fastsættes nye reduktionskrav for bl.a. tilførsel 13 Vandmiljøplan III aftale om vandmiljøplan III mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 14 Miljøministeriet, vandområde, 1.2 Limfjorden. Side 42 af 51

43 af nitrat til vandområder, som i perioden skal reduceres med ton nitrat (ca. 1/3 i fht. i dag). Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 15 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år 16. Landbruget bidrager med ca. 63 % af tilførslen af nitrat til Limfjorden, som følge af afstrømning. Det atmosfæriske bidrag er vurderet til at udgøre ca. 10 %, hvoraf landbruget er den dominerende kilde 17. Det fremgår af udregninger 18 foretaget af Holstebro Kommune at det gennemsnitlige N- overskud i perioden fra 2005 til 2007 er på ca. 58 kg N/ha for de arealer, der er beliggende i oplandet til Venø Bugt i Holstebro Kommune. Husdyrtrykket i oplandet til Limfjorden Strukturudviklingen i husdyrproduktionen går på landsplan mod færre men større husdyrbrug. I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Husdyrtrykket er størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst fra et husdyrtryk på 1,26 DE/ha til 0,78 DE/ha 20. Tabel 4 Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet i perioden for de ni deloplande til Limfjorden Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 15 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 16 Analyse af udviklingen i husdyrtryk i Limfjordsoplandet, side Miljøministeriet, vandområde, 1.2 Limfjorden. 18 Baseret på CTtools. 19 Analyse af udviklingen i husdyrbrug i Limfjordsoplandet, side 7 20 Analyse af udviklingen i husdyrbrug i Limfjordsoplandet, side 9 Side 43 af 51

44 Overordnet er husdyrtrykket i oplandet til Kaas Bredning, herunder Venø Bugt, steget fra 1,16 til 1,19 DE/ha i perioden fra 2001 til 2007, jvf. tabel 4. Husdyrtrykket i oplandet til Venø Bugt i Holstebro Kommune I oplandet til Venø Bugt i Holstebro Kommune er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra ca. 1,34 DE/ha til 1,14 DE/ha, jvf. figur 3. Faldet dækker over fald i DE for både kvæg og svin, samtidig med stigning i andre husdyrtyper, såsom mink i oplandet. Det betyder generelt, at en etablering/udvidelsen i oplandet til Venø Bugt i væsentligt omfang vil blive modregnet ved, at der sker en nedlæggelse. DE/ha i oplandet til Venø Bugt (Holstebro Kommune) DE/ha 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, År Figur 3 DE/ha i oplandet til Venø Bugt i Holstebro Kommune i årene De nye omregningsfaktorer for dyreenheder jf. den nye husdyrgødningsbekendtgørelse 22, reducerer antallet af kvæg/de, mink/de og Fjerkræ/DE. For kvæg, mink og fjerkræ skal der anvendes hhv %, ca. 45% og 23% mere areal. På landsplan forventes det, at medføre et øget arealkrav på ca. 4 % samt en reduktion i det samlede fosforoverskud på ca. 10 % jf. høringsbrev af Holstebro kommune vurderer, at oplandet til Venø Bugt beliggende i Holstebro Kommune som minimum har samme reduktion som i resten af landet. 21 CTtools i GIS 22 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. af Høringsbrev, Høring over udkast til ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Side 44 af 51

45 HOLSTEBRO KOMMUNES VURDERING AF PÅVIRKNINGEN PÅ VENØ SUND Udspredningsarealerne afvander til Venø Bugt som står i direkte forbindelse med Venø Sund som Holstebro Kommune har valgt at vurdere idet kommunen ikke finder at der er tilstrækkeligt med data til at vurdere udspredningsarealernes mulige effekt på Kaas Bredning. Landbrugets individuelle betydning Udspredningsarealerne udgør 31,43 ha, hvilket svarer til < 0,1 promille af det samlede landbrugsareal i oplandet til delvandopland 375 Venø Bugt, Kaas bredning og Sallingsund. Nitratudvaskningen fra den udbragte husdyrgødning bidrager med ca. 0,2 promille 24 af den samlede husdyrgødningsbetingede nitratudvaskning til delvandopland 375 Venø Bugt, Kaas bredning og Sallingsund. Det fremgår af Miljøstyrelsens bilag til Kammeradvokatens notat af 28. maj , at et landbrug der maksimalt bidrager med 0,5 promille af den samlede husdyrgødningsbetingede udvaskning fra samtlige arealer i oplandet, ikke alene på den baggrund, kan siges, i sig selv kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Nitratudvaskningen fra landbrugets udbringningsarealer vurderes på den baggrund ikke at kunne påvirke Natura 2000 vandområdet væsentligt negativt. Udvidelsens kumulative effekt Det er Holstebro Kommunes vurdering, at strukturudviklingen i landbruget i oplandet til Venø Bugt, sigtdybdens udvikling i Venø Bugt, implementeringen af de nye omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder, VMP III, Grøn Vækst samt kommunens individuelle vurdering i husdyrgodkendelser i oplandet til delvandopland 375 samlet virker for en forbedret miljøtilstand for udpegningsgrundlaget. Holstebro Kommune vurderer at arealgodkendelsen med de opstillede vilkår er tilstrækkeligt til at fremme miljøtilstanden for Venø Bugt og dermed også for Venø Sund samt den resterende del af Limfjorden. Holstebro Kommune vurderer, at arealdriften er forenelig med naturområdets sårbarhed og kvalitet, sammenfattende vurderes det, at områdets integritet ikke ødelægges af arealdriften. Samlet vurderer Holstebro Kommune, at landbrugets samlede drift med de stillede vilkår ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. 24 Første del af udregningen er foretaget i Farm N, her udregnes forskellen i nitratudvaskningen fra henholdsvis brugen af husdyrgødning og udelukkende anvendelse af kunstgødning på de af husdyrbrugets udspredningsarealer. Udspredningsarealernes merudvaskning af nitrat som følge af anvendelse af husdyrgødning sættes herefter i forhold til hele oplandet til delopland 375. Derved fremkommer udbringningsarealernes andel af det samlede nitratudvaskning fra samtlige landbrugsarealer i oplandet til delvandoplandet. 25 Udkast til Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkender af husdyrbrug af Side 45 af 51

46 TØR NATUR Ammoniakbelastningen ved udbringning af husdyrgødning Siden den 1. august 2007 har det været et generelt krav, at flydende husdyrgødning skal nedfældes på sort jord og græsmarker beliggende i en afstand under 1000 meter fra de naturarealer, der er omfattet af bufferzonereglen. Alle ejendommens arealer er beliggende tættere på end 1000 meter fra naturområder omfattet af 7, og arealerne er derfor omfattet af kravet. Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde (hvad enten der er tale om Natura 2000, 7 eller 3 beskyttet natur) er en geografisk begrænset problematik. Det er pt. ikke muligt at beregne den eksakte ammoniakpåvirkning af udbragt husdyrgødning på et naturområde. I værste fald forventes der i en afstand på 100 meter fra markkanten ikke påvirkninger over 1 kg N/ha. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha i op til ca meters afstand fra markkanten. Den reelle påvirkning vil afhænge af udbringningsform, temperatur, vindforhold etc. i det enkelte år. Såfremt kommunen vurderer, at udbringningsarealer der grænser op til naturområder, som er følsomme for ammoniakpåvirkninger, kan have væsentlige negative miljøpåvirkninger, skal der stilles skærpede krav om f.eks. nedfældning inden for en vis afstand til naturområdet eller etablering af randzone, hvor husdyrgødning ikke må udbringes. Ved nedfældning vurderes der ikke at være randpåvirkninger større end 1 kg N/ha. Ingen af de angivne udbringningsarealer for husdyrgødning er registreret som beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. I tilknytning til arealerne er registreret enkelte vandhuller beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der gøres opmærksom på, at der om vandhuller med til- og afløb gælder 2 meter dyrkningsfrie bræmmer. Bilag IV-arter I habitatdirektivets 12 bilag IV er opført en række arter, som skal sikres en streng beskyttelse i deres naturlige udbredelsesområde også udenfor de udpegede Natura 2000-områder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende bl.a. at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges og for planternes vedkommende, at arterne bl.a. ikke må ødelægges. Ud fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 13 samt Holstebro Kommunes øvrige kendskab til området og arterne vurderes det at følgende arter og grupper fra habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter) kunne tænkes at forekomme i nærområdet til landbruget På og umiddelbart op til landbrugets udspredningsarealer er Holstebro Kommune ikke bekendt med arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, som kan blive negativt påvirket af nærværende godkendelse. Side 46 af 51

47 GRUNDLAGET FOR FORHÅNDSVURDERINGEN Holstebro Kommune har foretaget vurderingen på baggrund af bl.a. kommunens oplysninger om områdets natur og miljøforhold, områdets sårbarhed over for påvirkninger fra landbruget, målsætninger og retningslinier fra Regionplan , CTtools, basisanalyse for N 62 samt miljødata fra STOQ. Holstebro Kommune er i gang med, at udarbejde og operationalisere oplysninger, som kan tilvejebringe de oplysninger, der skal anvendes i fremtidige vurderinger af husdyrbrugenes betydning i forhold til de kumulative effekter (på husdyrbrugsniveau) i oplandet til delvandopland Venø Bugt, Kås bredning og Sallingsund. Holstebro Kommune er opmærksom på, at nærværende vurdering af landbrugets eget bidrag og andel til de kumulative effekter på natur om miljø, er baseret på dels datamateriale, hvor der kan forekomme tidsforskydninger og deraf følgende unøjagtigheder, dels foretaget på skøn på baggrund af de oplysninger kommunen har til rådighed. Holstebro Kommune foretager løbende evaluering af kommunens forudsætninger for udarbejdelsen af fremtidige forhåndsvurdering af natur og miljøeffekten af miljøgodkendelser af landbrug, således at afgørende og nyeste tilgængelige viden inddrages i vurderingerne. Varetagelse af landskabelige interesser Arealerne ligger uden for; kulturhistoriske områder, fredede områder, fredskov og kirkebyggelinier. Dele af udspredningsarealet ligger i et landskabeligt interesseområde og mark 15-0 ligger indenfor skovbyggelinjer jvf. appendix 3. Der er ingen beskyttede diger, fortidsminder mv. på arealerne, men Holstebro Kommune gør dog opmærksom på et beskyttet dige langs skellet ved mark 9-0. Diget er beskyttet efter Museumslovens 29a, stk. 1 og dets tilstand må derfor ikke ændres. Derudover findes en beskyttet sogneskelsten ved den nordøstlige spids af mark 1-0. Da arealanvendelsen ikke ændres, finder Holstebro Kommune ikke, at der er behov for at stille skærpede vilkår til beskyttelse af kulturværdier. Side 47 af 51

48 Holstebro Kommunes samlede vurdering Holstebro Kommune vurderer, at landbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at landbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Landbrugets forenelighed med naturområders sårbarhed og kvalitet er desuden vurderet og sammenfattende vurderes det, at områdernes integritet ikke ødelægges af landbrugets drift. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at den ansøgte husdyrgødning kan spredes på de af udtalelsens omhandlende arealer kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne og risiko for forurening, såfremt ovenstående vilkår overholdes. Side 48 af 51

49 Appendix 1 Arealernes beliggenhed og jordbundsforhold Side 49 af 51

50 Appendix 2 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Side 50 af 51

51 Appendix 3 Udspredningsarealer og landskabelige værdier Side 51 af 51