Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på. Bækvej 29, 7600 Struer. 2. september 2009 STRUER KOMMUNE

Transkript

1 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Bækvej 29, 7600 Struer 2. september 2009 STRUER KOMMUNE

2 Miljøgodkendelse af arealer I henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20/12/2006. Miljøgodkendelse af arealer på ejendommen Bækvej 29, 7600 Struer Adresse: Bækvej 29, 7600 Struer CVR nr.: Ejendomsnr: Matrikel nr.: 3h, Birkild By, Asp m. fl. Ejendommens ejer: Eigil Søvndal Ansøger: Eigil Søvndal, Bækvej 29, 7600 Struer Konsulent: Birthe Thordahl Christensen og Lotte Stilling Nielsen, Lemvigegnens Landboforening Tilsynsmyndighed: Struer Kommune Natur og Miljø Miljøgodkendelsen vil blive offentliggjort onsdag den 2. september 2009 ved annoncering i Ugeavisen Struer. På Struer Kommunes vegne: Kristian Iversen Agronom Kurt Vanggaard Natur- og Miljøchef Side 2 af 31

3 Indholdsfortegnelse: Side RESUMÉ...4 KAPITEL 1 GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN AFGØRELSE ANDRE GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN...5 KAPITEL 2 MILJØGODKENDELSE OG VILKÅR VILKÅR...6 KAPITEL 3 KOMMUNENS VURDERING AF MILJØGODKENDELSEN UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER TIL OVERFLADEVAND UDVASKNING AF NITRAT TIL GRUNDVAND TRANSPORTRUTER ANDRE VURDERINGER EFTER NATURBESKYTTELSESLOVEN OG HABITATBEKENDTGØRELSEN BEDSTE, TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)...14 KAPITEL 4 KLAGEVEJLEDNING...15 LOVHENVISNINGER...18 Bilag 1a: Beliggenhed af arealerne...19 Bilag 1b: Udbringningsarealer for husdyrgødning...20 Bilag 1c: Fosforklasser...21 Bilag 1d: Transportruter...22 Bilag 2a: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen...23 Bilag 2b: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven...27 Bilag 2c: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder...30 Side 3 af 31

4 Resumé Eigil Søvndal har søgt om miljøgodkendelse af en del af sine landbrugsarealer tilhørende ejendommen Bækvej 29, 7600 Stuer. Arealerne kan ses i bilag 1b. Resten af ejendommens arealer er bortforpagtet til Nr. Birkild I/S ved Poul Dissing og Gustav Nielsen, Birkildvej 13, 7600 Struer. Ansøgning omfatter modtagelse af 27,8 DE (dyreenheder) i kvæggylle fra samme bedrift. Udbringningsarealet for husdyrgødning er 20,0 ha, og gødskningen er 1,39 DE pr ha. Struer Kommune har vurderet ansøgningen efter husdyrloven 1, habitatbekendtgørelsen 5 og naturbeskyttelsesloven 4 og er nået frem til følgende: Overfladevand Udbringningsarealet for husdyrgødning afvander til Natura 2000-området Nissum Fjord. Det indgår i ansøgningen, at der skal etableres 5,01 % efterafgrøder i markerne, ud over hvad der følger af landbrugets generelle regler. Ved anvendelse af disse efterafgrøder bliver udvaskningen af kvælstof fra markerne i gennemsnit 81,6 kg pr ha. På grund af beliggenheden i såkaldt nitratklasse 3 er den maksimalt tilladte udvaskning på 81,7 kg kvælstof pr ha. Tilførslen til Nissum Fjord bliver dermed højst 81,6 kg kvælstof pr ha pr år. Efter reglerne i husdyrloven 1 tillades et maksimalt fosforoverskud i markerne på i alt 68 kg, og den ansøgte drift overskrider ikke dette. Husdyrlovens 1 nitratklasse-regler og fosforklasse-regler er dermed overholdt, og det vurderes, at den ansøgte drift overholder habitatbekendtgørelsens 5 regler for beskyttelse af Natura 2000-området. Grundvand Husdyrlovens 1 regler vedrørende beskyttelse af grundvandet omfatter kun nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). Arealerne på Bækvej 29 omfatter ikke arealer i NFIO. Natur Udbringning af husdyrgødning kan ske uden en væsentlig påvirkning af naturarealerne og vil heller ikke påvirke bilag IV-arter. Godkendelse Struer Kommune udsteder hermed miljøgodkendelse af arealerne efter husdyrlovens Høring og klage Høringer i forbindelse med miljøgodkendelsen er omtalt i kapitel 1. Klagevejledning findes i kapitel 4. Side 4 af 31

5 Kapitel 1 Generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Indledning og lovhjemmel Eigil Søvndal har den 13. maj 2008 indsendt en ansøgning om miljøgodkendelse til Struer Kommune for arealer på ejendommen Bækvej 29, 7600 Struer. Der er ansøgt i henhold til 16 i Lov om Miljøgodkendelse mv. af Husdyrbrug 1, herefter kaldet husdyrloven. 1.1 Afgørelse På grundlag af oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende indsendte oplysninger meddeler Struer Kommune hermed miljøgodkendelse af arealer efter 16, stk. 1 i husdyrloven Andre generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Omfang Miljøgodkendelsen omfatter arealer på ejendommen Bækvej 29, 7600 Struer, som ejes og drives af Eigil Søvndal under CVR nr Miljøgodkendelsen omfatter derfor ikke bortforpagtede arealer. Ejendommens beliggenhed fremgår af bilag 1a. Arealerne fremgår af bilag 1b. Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love med det ansøgte overholdes. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, også selv om disse regler senere eventuelt skærpes i forhold til, hvad der godkendes i denne miljøgodkendelse. Hvis arealerne ønskes ændret, skal dette anmeldes til kommunen efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen 2. Påbud og revurdering Ifølge husdyrlovens 1 41, stk. 3 skal der ske en revurdering af godkendelsen, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen. Nabohøring Efter udarbejdelse af udkast til miljøgodkendelse har kommunen sendt udkastet i nabohøring i perioden 16.juli til 6. august Der indkom ingen kommentarer i perioden. Side 5 af 31

6 Kapitel 2 Miljøgodkendelse og vilkår Miljøgodkendelse meddeles i det omfang og på de vilkår, som fremgår af dette kapitel. Herudover skal ansøger efterleve og overholde alle de forudsætninger og oplysninger, som ansøger har fremlagt i forbindelse med ansøgningen. 2.1 Vilkår 1. Miljøgodkendelsen omfatter alle arealer, som fremgår af bilag 1b. Udbringningsarealet for husdyrgødning udgør 20,0 ha. Hele arealet er ejet. Arealerne er ifølge ansøgningen sandjord JB1, hvoraf ca. 4 ha er drænet/grøftet. 2. Der modtages 27,8 DE (dyreenheder) i kvæggylle fra Nr. Birkild I/S, Birkildvej 13, 7600 Struer. Kommunen er ved udstedelsen af miljøgodkendelsen forpligtet til at anvende de faktorer til beregning af dyreenheder, som er indeholdt i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 i en version fra Beregnet med disse faktorer vil gødskningen udgøre 1,39 DE pr ha, og de 27,8 DE vil indeholde kg kvælstof og 487 kg fosfor. Imidlertid er faktorerne ændret pr 1. august 2009 ved en ny bekendtgørelse 15. Med de nye faktorer til beregning af dyreenheder er det stadig tilladt at modtage 27,8 DE i kvæggylle, svarende til 1,39 DE pr ha. Men indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen vil være mindre end her angivet. Den tilladte modtagelse af kvælstof og fosfor skal derfor reduceres til, hvad der følger af de nye regler. 3. Der skal etableres 5,01 % efterafgrøder ud over den til enhver tid gældende lovpligtige andel med efterafgrøder. Efterafgrøderne kan ikke erstattes af vintergrønne marker. Ved tilsyn skal opfyldelsen af vilkåret kunne dokumenteres ved markplaner 5 år tilbage. 4. Ved transport af flydende husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles. 5. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra lugt, fluer, støj, støv, transport eller lignende. Side 6 af 31

7 Kapitel 3 Kommunens vurdering af miljøgodkendelsen I forbindelse med vurderingen af miljøgodkendelsen er kommunen forpligtet til at vurdere ansøgningen efter følgende tre regelsæt, som alle beskytter natur, vand, miljø, naboer, dyr og planter på forskellige måder: 1. Husdyrloven 1 2. Habitatbekendtgørelsen 5 3. Naturbeskyttelsesloven 4 I dette kapitel behandles vurderingen af ansøgningen ud fra retningslinjerne i ovennævnte regelsæt. Hvor vurderingerne fylder adskillige sider, er de placeret som bilag til miljøgodkendelsen. Vurderinger, som er kortfattede, bringes i deres fulde længde i dette kapitel. Sagsgennemgange, som kan findes i bilagene, er: Bilag 2a: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen 5 Bilag 2b: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven 4 De miljøtekniske beregninger er lavet i ansøgningssystemet på med beregningsgrundlag 01/2008 (3.10). Den 1. august 2009 trådte en ændringsbekendtgørelse 15 til husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 i kraft. I den nye bekendtgørelse fastlægges der blandt andet nye omregningsfaktorer for beregning af antal dyreenheder ud fra antal dyr. Det blev dog i bilag 1 til bekendtgørelsen pålagt kommunerne at anvende de gamle omregningsfaktorer i miljøgodkendelser, hvor de miljømæssige vurderinger var afsluttet inden 1. juli For Bækvej 29 var de miljømæssige vurderinger afsluttet i midten af juni 2009, og derfor er de gamle faktorer anvendt. Når miljøgodkendelsen tages i anvendelse, vil de nye faktorer dog blive anvendt, når ansøger skal overholde de generelle harmoniregler i husdyrgødningbekendtgørelsen 3. Det betyder, at der fortsat kan modtages 27,8 DE i kvæggylle, men gyllen vil indeholde mindre kvælstof og fosfor end forudsat i miljøvurderingerne for Bækvej 29. Miljøvurderingerne for Bækvej 29 ville derfor vise mindre miljøbelastninger, hvis der blev anvendt de korrekte tal. At der i miljøvurderingerne anvendes forældede tal, medfører altså kun, at miljøbelastningen i virkeligheden er mindre end vurderet. Hvor det korrekte indhold af kvælstof og fosfor er relevant, er det nævnt nedenfor med de nye tal. Side 7 af 31

8 3.1 Udvaskning af næringsstoffer til overfladevand Hvad skal beskyttes? For alle landbrugsarealer tabes forskellige næringsstoffer til miljøet, heriblandt fosfor og kvælstof. I overflademiljøet kan store mængder af disse næringsstoffer medføre miljøproblemer af forskellig slags. Udbringningsarealet for husdyrgødning på Bækvej 29 afvander til Nissum Fjord, der er udpeget som Natura 2000-område, se figur 1. For en nærmere redegørelse for begrebet Natura 2000-område, se indledningen til bilag 2a. Natura 2000-områder er beskyttet efter regler i husdyrloven 1 og i habitatbekendtgørelsen 5. Figur 1. Oversigt over den ansøgte drifts afvandingsforhold. Den ansøgte drifts arealer er indtegnet med rødt. Brun indtegning er habitat-, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområdet Nissum Fjord. Vandløb, der afvander fra ansøgt drift, er vist med blå indtegning. Fosfor: overholdelse af fosforklasserne Husdyrlovens 1 almindelige beskyttelsesniveauer for overfladevand er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. I bilag 3 forklares det, at beskyttelsen mod fosfor kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Hele udbringningsarealet for Bækvej 29 ligger i et sådant opland. Ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal markerne i udbringningsarealet for husdyrgødning indplaceres i fosforklasser efter følgende metode: Side 8 af 31

9 Udspredningsarealer for husdyrgødning med følgende jordbund: Indplaceres i fosforklasse: Drænede/grøftede lerjorde med fosfortal over 6 3 Drænede/grøftede lavbundsjorde uden for okkerklasse 1 2 Drænede/grøftede lerjorde med fosfortal fra 4 til 6 1 Alle andre udspredningsarealer for husdyrgødning 0 For hver klasse gælder et krav til, hvor meget fosforoverskuddet på arealet må øges i den ansøgte drift i forhold til overskuddet i nudrift. Fosforoverskuddet beregnes som den mængde fosfor, der tilføres med gødningen minus den mængde fosfor, der fraføres ved høst af afgrøderne. Fosforoverskuddet er dermed en slags indikator for, hvor meget der er til overs i marken, og som muligvis kan tabes til vandmiljøet. Har ansøger flest arealer i fosforklasse 2 eller 3, tillades et mindre fosforoverskud, end hvis der er flest arealer i fosforklasse 0 eller 1. Efter sammentælling af arealerne i hver klasse beregnes der et maksimalt fosforoverskud for alle marker samlet, og det er denne samlede kvote for fosforoverskud, der skal overholdes på bedriftsniveau. På Bækvej 29 er 0,4 ha af udbringningsarealet drænet/grøftet lavbundsjord og derfor i fosforklasse 2. De resterende 19,6 ha er sandjord i fosforklasse 0. Et luftfoto med angivelse af udbringningsarealer og fosforklasse 2 kan ses i bilag 1c. Det er beregnet, at en dyreenhed (før 1. august 2009) i den importerede gylle fra Nr. Bilkild i ansøgt drift indeholder 17,53 kg fosfor. Ved en gødskning op til harmonigrænsen på 1,4 dyreenheder pr ha tilføres der derfor 24,54 kg fosfor pr ha. Idet fraførslen er 21,10 kg pr ha, medfører en gødskning op til harmonigrænsen altså et fosforoverskud på 3,44 kg pr ha. For fosforklasse 0 gælder, at fosforoverskuddet ikke må være højere, end hvad der følger af at gødske op til harmonigrænsen. Det betyder, at der på Bækvej 29 er et tilladt overskud på maksimum 3,44 kg pr ha for arealer i fosforklasse 0. For fosforklasse 2 gælder, at fosforoverskuddet ikke må øges i forhold til nudrift. Udbringningsarealet for husdyrgødning er fordelt på fosforklasser således: Fosforklasse Areal Tilladt overskud pr ha Tilladt overskud i alt 0 19,6 ha 3,44 kg 67,4 1 0,0 ha 3,44 kg 0 2 0,4 ha 1 kg 0,4 3 0,0 ha 0 kg 0 I alt 20,01 ha 67,8 kg Side 9 af 31

10 Som det fremgår af tabellen, er det ifølge husdyrlovens 1 regler derfor kun tilladt at have 67,8 kg fosfor i overskud for hele udbringningsarealet på Bækvej 29. Det gennemsnitlige fosforoverskud på markerne er dermed 3,3 kg fosfor pr ha pr år. Det faktiske overskud i ansøgt drift overholder denne grænse med 2,2 kg pr ha. Det kan konkluderes, at husdyrlovens 1 fosforklasse-regler er overholdt i den ansøgte drift. Fosfor: vurdering efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 5 kræver en faglig vurdering af, om der er risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealet til Natura 2000-området i Nissum Fjord. Fosforoverskuddet på Bækvej 29 er som nævnt ovenfor 3,3 kg pr ha. Dette overskud vurderes som moderat. Som forklaret i indledningen til kapitel 3 er der i beregningerne anvendt gamle faktorer for beregning af dyreenheder. Ved anvendelse af de beregningsfaktorer for dyreenheder, som trådte i kraft 1. august 2009 vil overskuddet af fosfor være mindre end de angivne 3,3 kg pr ha. Selv om der på sydsiden af arealerne løber et vandløb, er der ikke væsentlig risiko for tab af fosfor til vandløbet, idet de markarealer, som grænser op til vandløbet, hovedsagelig består af udrænet sandjord. Den nordøstligste mark (mark 4) er dog drænet og omfatter et areal med hældning over 6 grader, men arealet ligger ikke ned mod vandløbet. Det vurderes derfor, at der ikke vil være risiko for en væsentlig merbelastning med fosfor til Nissum Fjord. Fosfor: samlet vurdering Struer Kommune vurderer hermed, at husdyrlovens 1 regler for beskyttelse af overfladevand med fosfor er overholdt, og at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-området Nissum Fjord væsentligt som følge af tilførslen af fosfor. Kvælstof: overholdelse af nitratklasserne Ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægges beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand også med udgangspunkt i Natura 2000-områderne. Ifølge punkt 1 i bilagets afsnit om beskyttelsesniveau for nitrat, fokuserer beskyttelsen på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-områder. Det forklares, hvordan arealerne i disse oplande skal inddeles i nitratklasser ud fra to parametre. Den ene parameter er, om Natura 2000-området er meget eller mindre kvælstofsårbart eller falder i kategorien øvrige områder. Den anden parameter er reduktionspotentialet, som er et udtryk for, hvor meget af det kvælstof, som forlader rodzonen i marken, der til sidst ender i Natura 2000-området. Ved visse jordbundsforhold kan en stor del af kvælstoffet omdannes til luftformigt kvælstof undervejs Side 10 af 31

11 og herefter fordampe til atmosfæren. Desuden kan en del eventuelt akkumuleres i jordens organiske materiale. Resultatet er, at tilførslen til Natura 2000-området mindskes. Et højt reduktionspotentiale betyder altså, at naturen selv løser en stor del af nitratproblemet. Kombineres disse to parametre, opstår følgende tabel: Vandområdet følsomhed Meget kvælstof sårbare Mindre kvælstof sårbare Øvrige områder Reduktionspotentiale 0-50% (Nitratklasse 3) 50 % (Nitratklasse 1) 85 % 100 % 51-75% (Nitratklasse 2) 65 % 100 % 100 % % 100 % 100 % 100 % Den værste kombination er et lavt reduktionspotentiale i et område, der afvander til meget kvælstof-sårbare Natura 2000-områder. Ved denne kombination placeres arealet i nitratklasse 3. For andre kombinationer af de to parametre indplaceres arealerne i nitratklasse 1 eller 2 eller helt uden for nitratklasse. For nitratklasse 3 gælder, at den maksimale, tilladte gødskning skal reduceres til 50 % af, hvad harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 tillader. I nitratklasse 2 og 1 skal gødskningen reduceres til 65 hhv. 85 % af, hvad harmonireglerne tillader. Det samlede udbringningsareal for husdyrgødning på Bækvej 29 ligger i nitratklasse 3. Harmonireglerne angiver en maksimal gødskning på 1,4 DE per ha. Der skal derfor ske en reduktion af den maksimale gødskning på 50 % svarende til 0,7 DE pr ha for hele udbringningsarealet som gennemsnit, Imidlertid angiver nitratklasse-reglerne også, at man kan undlade at reducere sin gødskning til dette niveau, hvis man ved andre tiltag reducerer udvaskningen af kvælstof til samme niveau, som hvis man havde reduceret gødskningen til 0,7 DE pr ha. Udvaskningen ved en gødskning på 0,7 DE pr ha er 81,7 kg kvælstof pr ha pr år. Ansøger ønsker i stedet at gødske op til 1,39 DE pr ha og samtidig anvende 5,01 % efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Ved disse tiltag er udvaskningen 81,6 kg kvælstof pr ha. Disse tiltag reducerer altså udvaskningen til (lidt under) samme niveau, som hvis gødskningen var reduceret til 0,7 DE pr ha. De begrænsninger, som følger af, at arealet ligger i nitratklasse 3, overholdes derfor ved, at gødskningen kun udgør 1,39 DE pr ha, og ved at der stilles vilkår nr. 3 om 5,01 % efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. Det følger heraf, at husdyrlovens 1 nitratklasseregler er overholdt. Side 11 af 31

12 Kvælstof: vurdering efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsens 5 7, stk. 1 foreskriver, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den ansøgte drift kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hele udbringningsarealet for husdyrgødning afvander til Nissum Fjord, som er udpeget Natura 2000-område. Udvaskningen af kvælstof er som nævnt 81,6 kg pr ha pr år. Udvaskningen i nudrift er beregnet til 78,3 kg kvælstof pr ha pr år. Den ansøgte drift medfører altså en merbelastning på 3,3 kg kvælstof pr ha. Husdyrtrykket falder generelt i Struer Kommune ifølge kort over udviklingen i husdyrtryk fra Conterra 14 i perioden (se figur 2). Figur 2. Udsnit af kort fra Conterra 14 over udviklingen i dyretryk i perioden Struer Kommune er området i midten. Blå områder viser fald i dyretryk, mens røde områder viser stigning i dyretryk. I de gule områder er der uændret dyretryk. Det betyder, at udvaskningen af kvælstof også er faldende i området. Den kumulative effekt af udvaskningen af kvælstof fra landbruget i hele kommunen er dermed, at der ikke er risiko for en væsentlig merbelastning med kvælstof til Nissum Fjord, selv om der sker en mindre stigning i belastningen fra Bækvej 29. Idet reduktionspotentialet i området er 0-50 %, vil tilførslen til Nissum Fjord være 40,8-81,6 kg kvælstof pr ha pr år (se forklaring på begrebet reduktionspotentiale overfor). Struer Kommune vurderer dermed ikke, at den ansøgte drift kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Side 12 af 31

13 Kvælstof: samlet vurdering Ud over de nævnte beregninger skal det bemærkes, at kvælstofudvaskningen på Bækvej 29, som forklaret i indledningen til kapitel 3, er beregnet med udgangspunkt i de faktorer til beregning af dyreenheder, der var gældende før 1. august En dyreenhed indeholder efter de nye regler mindre kvælstof, og når der tilføres mindre kvælstof i husdyrgødning til markerne, bliver udvaskningen mindre. Kvælstof fra husdyrgødning erstattes normalt af kvælstof i handelsgødning, men denne gødning medfører mindre tab af kvælstof til vandmiljøet. Struer Kommune vurderer hermed, at husdyrlovens 1 regler for beskyttelse af overfladevand med kvælstof er overholdt, og at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-området Nissum Fjord væsentligt som følge af tilførslen af kvælstof. 3.2 Udvaskning af nitrat til grundvand Ifølge bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal beskyttelsen af grundvand mod tilførsel af kvælstof koncentreres om de nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). Hele udbringningsarealet for husdyrgødning på Bækvej 29 ligger uden for NFIO. Dermed overholder den ansøgte drift husdyrloven 1 mht. udvaskning af nitrat til grundvand. 3.3 Transportruter Det ansøgte projekt vil betyde en øget transport fra gylleleverandøren på Birkildvej 13 til arealerne på Bækvej 1. Transportvejene er vist i bilag 1d. Da der ikke sker transport gennem byområder, vurderes det, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil give væsentlige gener for omgivelserne. 3.4 Andre vurderinger efter naturbeskyttelsesloven og habitatbekendtgørelsen Kommunen er også forpligtet til at foretage andre vurderinger efter naturbeskyttelsesloven 4 og habitatbekendtgørelsen 5. Den fulde vurdering efter disse regler findes i bilag 2a og 2b. Her bringes et sammendrag. Det nærmeste Natura 2000-område er Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage. Fordi der er cirka 3 km mellem udbringningsarealerne på Bækvej 29 og Natura 2000-området, vurderes det, at driften af Bækvej 29 ikke kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Der Side 13 af 31

14 foretages ikke udbringning af husdyrgødning på arealerne, der er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven 4. Det vurderes, at driften ikke vil påvirke bilag IV-arter i området. Samlet set vurderer Struer Kommune, at den ansøgte drift af udbringningsarealerne ikke vil stride mod reglerne i naturbeskyttelsesloven 4 og habitatbekendtgørelsen Bedste, tilgængelige teknik (BAT) Ifølge husdyrlovens 1 19 skal kommunen sikre sig, at ansøgningen om miljøgodkendelse omfatter anvendelse af bedste tilgængelige teknik ofte omtalt som BAT. Struer Kommune vurderer for ansøgninger efter 16, at når landbrugets generelle miljøregler er overholdt, overholdes også kravet om anvendelse af BAT. Side 14 af 31

15 Kapitel 4 Klagevejledning En afgørelse om miljøtilladelse eller -godkendelse efter husdyrlovens 1 10, 11, 12 eller 16 kan ifølge lovens påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen bekendtgøres offentligt. Klage til Miljøklagenævnet over sådanne afgørelser truffet af Struer Kommune skal stiles til Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV men skal indgives skriftligt til Struer Kommune Østergade Struer eller sendes pr. mail til teknisk@struer.dk Klagen skal være modtaget af Struer Kommune senest dagen for klagefristens udløb inden ekspeditionens ophør. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender kommunen klagen til Miljøklagenævnet. De klageberettigede er ifølge lovens 84, stk. 1 1) afgørelsens adressat, 2) miljøministeren og 3) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden er en række foreninger og organisationer klageberettigede med visse begrænsninger efter lovens Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Vedrørende udnyttelse og opsættende virkning Reglerne om opsættende virkning fremgår også af lovens Ifølge disse regler har en klage over en afgørelse efter 10, 11, 12 eller 16 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Miljøklagenævnet kan dog i en sag beslutte, at klagen i det konkrete tilfælde alligevel har opsættende virkning. Side 15 af 31

16 Det understreges, at begrebet opsættende virkning skal forstås som angivet i 81, stk. 2. Selv om en klage ikke har opsættende virkning, medfører dette ikke nogen begrænsning i Miljøklagenævnets muligheder for at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. Ifølge 82 kan miljøministeren desuden fastsætte regler om, at visse miljøgodkendelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Følgende er underrettet om afgørelsen Ansøger Eigil Søvndal, Bækvej 29, 7600 Struer Naboer Asta Rosenbjerg, Birkildvej 9, 7600 Struer Erling Kjær, Rødebrovej 13, 7600 Struer Bente Frøjk Søvndal, Rødebrovej 17, 7600 Struer Peter Bahn Jacobsen, Rødebrovej 19, 7600 Struer Kristian Birkkjær, Vilhelmsborgvej 74, 7600 Struer Øvrige Struer Forsyning Vand a/s, Jyllandsgade 1, 7600 Struer (forsyning@struer.dk) Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing (post@rin.mim.dk) Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen for Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (midt@sst.dk) Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia (mail@dkfisk.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund. Jens Thygesen, Skyttevej 4, 7182 Bredsten (jkt@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator distrikt 3, att.: Erik Schou Nielsen, Rosenvej 18, 8240 Risskov (enie@akademiaarhus.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomité Struer. Poul-Ole Jensen, Serup Kirkevej 19, 7790 Thyholm (struer@dn.dk) Side 16 af 31

17 Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N (husdyr@ecocouncil.dk) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V (natur@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Struer. Peder Pedersen, Mejdalvej 14, 7500 Holstebro (struer@dof.dk) Holstebro Museum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro (niels.terkildsen@holstebromuseum.dk) Lemvigegnens Landboforening, Industrivej 53, 7620 Lemvig, att: Lotte Stilling Nielsen. Side 17 af 31

18 Henvisninger Benævnelser fremhævet med fed er trivialnavne. 1 Husdyrloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, LOV nr af 20. december Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr. 294 af 31. marts Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., BEK nr af 19. december Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 749 af 21. juni Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 1. maj Ramsarkonventionen: Gennemført i Danmark ved: Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, BKI nr. 26 af 4. april Fuglebeskyttelsesdirektivet: EU s direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 8 Habitatdirektivet: EU s direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 9 Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV: faglig rapport nr. 635 fra DMU, Miljøministeriet, Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. BEK nr. 901 af 11/07/ Den danske rødliste/fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: 12 Regionplan 2005: Teknik og Miljø, Ringkjøbing Amt, Ammoniakmanualen: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug. Miljøministeriet, Skovog Naturstyrelsen, Udvikling i husdyrtryk Kort udgivet af Conterra ApS. Findes på: 15 Bekendtgørelse om ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., BEK nr. 717 af 2. juli Side 18 af 31

19 Bilag 1a Bilag 1a: Beliggenhed af arealerne Bilag 1a: Beliggenhed af arealerne på Bækvej 29. Udbringningsarealer for husdyrgødning er vist med rød markering. Side 19 af 31

20 Bilag 1b Bilag 1b: Udbringningsarealer for husdyrgødning Bilag 1b: Alle udbringningsarealer for husdyrgødning på Bækvej 29. Hvid cirkel angiver beliggenhed af bygningerne på Bækvej 29. Bygningerne omfattes ikke af miljøgodkendelsen. Side 20 af 31

21 Bilag 1c Bilag 1c: Fosforklasser Bilag 1c: Fosforklasser i og omkring udbringningsarealet på Bækvej 29. Udbringningsarealet for husdyrgødning er vist med rød indtegning. Drænede/grøftede arealer, som ligger indenfor den gule skravering, omfattes af fosforklasse 2. Øvrige arealer er fosforklasse 0. Side 21 af 31

22 Bilag 1d Bilag 1d: Transportruter Bilag 1d: Transportruter fra gylleleverandøren på Birkildvej 13 til gyllemodtageren på Bækvej 29. Udbringningsarealer er vist med rød markering og transportruter med gul markering. Anlægget på Birkildvej 13 er vist med lyseblå cirkel, og anlægget på Bækvej 29 er vist med hvid cirkel. Side 22 af 31

23 Bilag 2a Bilag 2a: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Indhold af bilag 2a: A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand i Natura 2000-områder E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? Habitatbekendtgørelsen 5 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder samt udpegede arter, som skal beskyttes. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen 6 eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver 7 og 8. De tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV- arter, fordi de er opført på habitatdirektivets 8 bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen 5 er en kommune forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IV-arterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven 1. De vigtigste regler i habitatbekendtgørelsen 5 er i denne forbindelse: 7, stk 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets 8 bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets 8 bilag IV, litra b) i alle livsstadier B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? Den ansøgte drift ligger i en afstand af cirka 3,3 km sydøst for det nærmeste Natura 2000 område. Dette område er udpeget som habitatområde nr. 224, Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage. I Nissum Fjord ligger følgende Natura 2000-områder: Side 23 af 31

24 1) Fuglebeskyttelsesområde nr. 38: Nissum Fjord 2) Habitatområde nr. 58: Nissum Fjord 3) Ramsarområde nr. 4: Nissum Fjord Natura 2000-områdernes beliggenhed i forhold til den ansøgte drift ses af figur 1. Figur 1. Natura 2000-områders beliggenhed i forhold til den ansøgte drift som er indrammet med rødt. Brun indtegning er habitatområder, fuglebeskyttelsesområder eller Ramsarområder. For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlagene for de nævnte Natura 2000-områder kan ses i bilag 2c. C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning Som nævnt ovenfor ligger det nærmeste Natura 2000-område cirka 3,3 km fra den ansøgte drift på Bækvej 29. På baggrund af afstanden vurderes det, at ammoniakfordampning stammende fra udbringning af husdyrgødning ikke vil give anledning til en merdeposition af ammoniak i Natura 2000-området. Side 24 af 31

25 D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand i Natura 2000-områder Den ansøgte drifts udbringningsarealer afvander til Nissum Fjord via Hestbæk og Damhus Å. Struer Kommune har derfor foretaget en faglig vurdering af påvirkningen af overfladevandet i Natura 2000 området gennem tab af næringsstoffer fra arealerne på Bækvej 29. Denne faglige vurdering er omtalt i afsnit 3.1 i kapitel 3. E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter Flere dyrearter omfattet af habitatdirektivets 8 bilag IV kan muligvis have yngle- og rasteområde på eller omkring den ansøgte drifts udbringningsarealer. Der er ikke foretaget en konkret eftersøgning af bilag IV-arter i området i forbindelse med kommunens vurdering af den ansøgte drift. Forekomsten af arterne er vurderet ud fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 9 suppleret med kommunens oplysninger om konkrete registreringer af bilag IV-arter i kommunen. I det efterfølgende listes de potentielt forekommende arter, og det vurderes, om den ansøgte drift udgør en trussel mod disse arter. Odder Struer Kommune er bekendt med fund af spor efter odder i tilknytning til Hestbæk.Odder forekommer desuden ved flere af kommunens vandløb og søer. Den ansøgte drift vurderes ikke at påvirke yngle- og rasteområder for odder i negativ retning. Birkemus Birkemus forekommer i dette område af landet, registrering af arten er meget vanskelig og der er ikke gjort konkrete fund heraf på eller op til den ansøgte drifts arealer. Det vurderes ud fra luftfotos, at der ikke ligger velegnede levesteder umiddelbart op til udbringningsarealerne. I øvrigt vurderes udbringning af husdyrgødning på arealer, som støder op til birkemusens levesteder, ikke at udgøre en risiko for birkemusen. Det ansøgte projekt vurderes derfor ikke at kunne påvirke birkemusens yngle- og rasteområder. Markfirben Der er ikke gjort konkrete fund af markfirben, men da dens udbredelse er dårligt kortlagt, er det muligt, at den forekommer på egnen. Den kunne forekomme i tilknytning til den rekreative sø ved Rødebrovej. Den ansøgte drift vurderes ikke at ændre på tilstanden eller udstrækningen af vigtige naturlige yngle- og rastområder for markfirben. Strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander Disse bilag IV-arter kan forekomme i området. Op til den ansøgte drifts udbringningsarealer ligger der et vandhul samt en sø, som kan være potentielle yngle- og rasteområder for de nævnte bilag IV-padder. Struer Kommune har ikke kendskab til konkrete fund af de nævnte bilag IV-padder ved vandhullet eller søen og finder derfor ikke belæg for at stille yderligere vilkår. Vandflagermus, damflagermus og sydflagermus. Da projektet ikke berører bygninger, skove, levende hegn m.v. hvor flagermus raster og yngler, vurderes disse ikke at blive berørt af projektet. Side 25 af 31

26 Der er ikke kendskab til forekomst af plantearter opført på habitatdirektivets 8 bilag IV, litra b) indenfor det område, som berøres af projektet. F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen Da afstanden fra ansøgt drift og til Natura 2000-området er stor, vurderer Struer Kommune, at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentlig ved merdeposition af ammoniak stammende fra udbringning af husdyrgødning. Struer Kommune vurderer endvidere, at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt som følge af udvaskning af fosfor og kvælstof fra arealerne. Ligeledes vurderes det, at den ansøgte drift ikke vil skade planter eller dyrearter omfattet af habitatdirektivets 8 bilag IV. Miljøgodkendelsen er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 5 7, stk. 1 samt 11, stk. 1 og kræver samlet set ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 5 regler herom. Side 26 af 31

27 Bilag 2b Vurdering efter naturbeskyttelsesloven Bilag 2b: Vurdering efter naturbeskyttelsesloven Indhold af bilag 2b: A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven? B. Hvilke 3-beskyttede arealer kan påvirkes på Bækvej 29? C.. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning D. Vurdering af den ansøgte drift i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af fredede/truede arter F. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven? Inden der træffes afgørelse, skal den ansøgte drift vurderes i forhold til naturbeskyttelsesloven 4. Naturbeskyttelseslovens 4 3 sikrer en række naturarealer mod tilstandsændringer. Disse 3-naturarealer er: søer større end 100 m 2, vandløb (hvis de er udpegede som beskyttede), heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis eller tilsammen er større end m 2 i sammenhængende areal. Moser under m 2 er dog også beskyttede, når de ligger i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb. Naturbeskyttelsesloven 4 fastlægger endvidere en række arealrestriktioner, som har til formål at beskytte klitfredede arealer, kystområder, søer og åer, skove, fortidsminder, kirker og fredede områder. Derudover indeholder naturbeskyttelsesloven 4 bestemmelser om beskyttelse af en række dyre- og plantearter. B. Hvilke 3-beskyttede arealer kan påvirkes på Bækvej 29? Der ligger flere naturarealer omkring den ansøgte drift, som ifølge Struers Kommunes foreløbige registreringer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 4 3, se figur 1. Side 27 af 31

28 Der er en forholdsvis nyetableret ca m 2 stor sø umiddelbart op til og omkranset af udspredningsarealer. Den er endnu ikke registreret som beskyttet. Der er sparsom vegetation i kanten af søen, og det vurderes uden der er foretaget nærmere analyse af liv i vandet at søen er på grænsen til at blive omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3. Søen bruges rekreativt. Figur 1. Oversigt over beliggenhed af foreløbigt registrerede 3-beskyttede naturarealer omkring den ansøgte drift. Udbringningsarealer for husdyrgødning er indrammet med rødt. Vest for udbringningsarealerne for husdyrgødning løber Hestbæk. Ifølge Ringkøbing Amts Regionplan har Hestbæk en god biologisk vandløbstilstand og er B2-målsat, hvilket vil sige, at det er målsat som laksefiskevand. Birkild Hede ligger op til den ansøgte drifts arealer og i nærheden af arealerne ligger spredte vandhuller. Vandhullerne er ikke målsatte, mens Birkild Hede er C-målsat i Ringkøbing Amts Regionplan For C-målsatte arealer gives der kun i særlige tilfælde tilladelse til tilstandsændringer, som ikke understøtter naturgrundlaget. Side 28 af 31

29 C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning Der foretages ikke udbringning på 3-beskyttede naturarealer. Ved udbringning af husdyrgødning kan tilstødende naturarealer, som er særligt kvælstoffølsomme, påvirkes. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak, dels ved overfladeafstrømning af gødning. I den ansøgte drift grænser et af udbringningsarealerne op til Birkild Hede. Hede tilhører de mere kvælstoffølsomme naturtyper, hvor tålegrænsen for atmosfærisk deposition ifølge ammoniakmanualen 13 ligger i intervallet kg kvælstof pr ha pr år. Baggrundsbelastningen med kvælstof ligger i Struer Kommune på 13 kg kvælstof pr ha pr år. Birkild hede er statsejet og er derfor omfattet af plejepligt. Ved pleje af naturområder øges robustheden overfor kvælstofbelastning. På baggrund af plejen, som sker på Birkild Hede, samt arealets C-målsætning, vurderes heden ikke at være blandt de mest kvælstoffølsomme. Struer Kommune vurderer derfor, at udbringning af husdyrgødning ikke vil forårsage tilstandsændringer på Birkild Hede. Struer Kommune vurderer, at der ikke ligger andre kvælstoffølsomme naturtyper, som kan påvirkes af udbringning af husdyrgødning i den ansøgte drift. D. Vurdering af den ansøgte drift i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven Den ansøgte drifts arealer støder op til det fredede område Birkild Hede. Arealanvendelsen vurderes ikke at være i strid med fredningens bestemmelser. Den ansøgte drift er undersøgt i forhold til øvrige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven 4 som nævnt under afsnit A. Det vurderes, at den ansøgte drift er i overensstemmelse hermed. E. Arter omfattet af artsfredning i forhold til bekendtgørelse nr 901 af 11. juli eller arter optaget på den danske rødliste 11 Bilag IV-arterne som er behandlet i bilag 2a, tilhører denne kategori. Struer Kommune er ikke bekendt med forekomst af andre fredede eller truede arter i området, som berøres af den ansøgte drift F. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven Udbringning af husdyrgødning i ansøgte drift vurderes ikke at give anledning til en forringelse af tilstanden af de omkringliggende 3-arealer. Den ansøgte drift vurderes at være i overensstemmelse med øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven 4 samt med beskyttelsen af fredede/truede arter. Struer Kommune vurderer samlet set, at ansøgningen overholder alle forhold i naturbeskyttelsesloven 4 Side 29 af 31

30 Bilag 2c Bilag 2c: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Habitatområde nr. 224, Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage Nr Naturtype/art 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 1355 Odder - [Lutra lutra] 1096 Bæklampret - [Lampetra planeri] Desuden findes følgende naturtyper i området men er endnu ikke på udpegningsgrundlaget Nr Naturtype/art 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3160 Brunvandede søer og vandhuller 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand *Prioriteret naturtype. Habitatområde nr. 38, Nissum Fjord Nr Naturtype/art 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax)) 1355 Odder (Lutra lutra) 1831 Vandranke (Luronium natans) Desuden findes følgende naturtyper og arter i området, men er endnu ikke på udpegningsgrundlaget Side 30 af 31

31 Nr Naturtype/art 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3150 Vandløb med vandplanter 1106 Laks 1365 Spættet sæl *Prioriteret naturtype Fuglebeskyttelsesområde nr. 58, Nissum Fjord Nr Art A021 Rørdrum Y A036 Knopsvane T A037 Pibesvane T A038 Sangsvane T A045 Bramgås T A040 Kortnæbbet gås T A047 Lysbuget knortegås T A050 Pibeand T A052 Krikand T A054 Spidsand T A069 Toppet skallesluger T A070 Stor skallesluger T A080 Rørhøg Y A119 Plettet rørvagtel Y) A132 Klyde Y/T A138 Hvidbrystet præstekrave Y A149 Almindelig Ryle Y A151 Brushane Y A157 Lille kobbersneppe T A191 Splitterne Y A193 Fjordterne Y A194 Havterne Y A195 Dværgterne Y Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Side 31 af 31