Klub Æblebørn Guld Tema April 2014

Transkript

1 Klub Æblebørn Guld Tema April 2014 Velkommen til april måned 2014 i Klub Æblebørn. Sikke en dejlig mild og forårsagtig marts måned vi har haft. Jeg håber du har haft tid til at nyde det gode vejr med din familie. Vi har fået hentet vores trampolin og sat den op i haven. Den virker som en magnet både på vores egne og andre børn. Det er virkelig dejligt og hyggeligt. Og så giver den jo masser af god motion og ikke mindst styrke til knoglerne. Belastning på knoglerne er mindst ligeså vigtigt som kalk og magnesium og D-vitamin. Og hop på trampolin er en god måde at få belastning på knoglerne samtidig med at det jo er smadder sjovt. Jeg kan kun anbefale at købe en god trampolin, hvis I har plads til den. Og det er faktisk i mine øjne en god idé at købe en af lidt bedre kvalitet. Man kan evt. spare op til den igennem nogle fødselsdage og jule. Eller man kan kigge efter en brugt. De gode trampoliner er rigtigt gode, når man gerne vil hoppe flere på samme tid. Og så holder de bare bedre. Nå, det blev lige til lidt trampolin-snak. I denne måned har jeg besluttet mig for at lave et tema om børns smerter. De fleste forældre vil gerne undgå at deres børn oplever smerte. Men ingen børn går igennem livet uden smerter. Så hvilke muligheder har vi for naturlig lindring? Hvilke alternativer er der f.eks. til Panodil? Denne månes interview er med en af mine kolleger, sundhedsplejerske Birgitte Amtrup. Birgitte er privatpraktiserende psykoterapeut og sundhedsplejerske. Og hun brænder for at snakke om leg, tilknytning og hvordan hjerne bliver udviklet af det. Hvilken påvirkning, det har på hjernens udvikling, når børn f.eks. leger med ipad i stedet for med andre børn eller voksne. Og endnu engang har Kristel tryllet i køkkenet for dig. Det kan du godt glæde dig til. Hvis du da ikke allerede har startet med at tjekke opskrifterne ud. Men nu er det tid til at kigge lidt på månedens tema. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 1

2 Børn og smerter Hvad er egentlig definitionen på smerte? Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade Smerte er en kompleks oplevelse, som består af fysiske og følelsesmæssige komponenter. Smertefølelsen er subjektiv, det vil sige, at samme udløsende årsag kan give varierende grad af smerte hos forskellige personer. Hvad kan så være med til at påvirke vores følelse af smerte? Smerteoplevelsen afhænger ikke kun af den smerteudløsende årsag, men også af egenskaber ved personen, der opfatter smerten. På denne måde bliver smerteoplevelsen et resultat af det, der udløser smerten, psykiske og sociale faktorer, tidligere erfaringer og eksistentielle faktorer. Det er i mine øjne nogle ret vigtige pointer. For det betyder jo, at vi har flere forskellige knapper at skrue på, når vi vil lindre vores børns smerter. Det handler altså ikke kun om at fjerne den fysiske smerte. Men vi kan faktisk også påvirke smerten ved at tænke det fysiske og det sociale med ind. I mange år var uvidenhed årsag til, at børn ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt, når de gav udtryk for smerter. Tidligere var der ligefrem påstande om, at nyfødte ikke kunne føle smerte pga. utilstrækkelig udvikling af nerverne. Så de blev udsat for indgreb af forskellig slags uden bedøvelse. I dag ved vi heldigvis, at det ikke er sandt. Og alle børn har ret til at få lindret deres smerter. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 2

3 Har mit barn ondt? Vi skal også huske på, at børn udtrykker deres smerte meget forskelligt. Nogle kan tidligt fortælle hvor og hvordan, det gør ondt. Andre børn bliver indelukkede og kan ikke sætte ord på. Børn har en meget individuel måde at tackle smerte på, og selvom vi som forældre, kender vores barn godt og er gode til at observere barnet, kan vi godt komme til at fejltolke det. Nogle børn bliver pylrede og ændrer adfærd uden at give udtryk for, at de har ondt, og derfor kan man faktisk godt komme til at overse nogle smerte. Børn kan også græde og klage over, at de har ondt i maven, og så er det i virkeligheden ørerne, der gør ondt. Generelt kan børn fra ca 5-6 år fortælle, hvis de har ondt, og hvor det gør ondt, mens mindre børn typisk skal have mere hjælp til at fortælle, hvad der er galt. Men det er altså meget individuelt fra barn til barn. Hvis dit barn er utrøsteligt, så kan du være opmærksom på, om barnet sveder, og haren stigende puls eller hurtig vejrtrækning. Det kan nemlig alt sammen være tegn på, at dit barn føler smerte. Hvis dit barn bliver sløvt og stille er det altid faresignal, som du skal reagere på! Det kan nemlig være tegn på, at der er noget alvorligt galt, eksempelvis at dit barn har en infektion. Der findes nogle hjælpsomme metoder, som du kan bruge, hvis du er i tvivl om dit barns smerte. Tal med dit barn. Spørg, hvor det gør ondt? Brug barnets egne ord Sørg selvfølgelig for at bruge ord, som dit barn kan forstå og relatere til. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 3

4 Rør ved dit barnet. Og spørg til, om det er her, det gør ondt? Tegn en skala af ansigter fra glad til sur Bed barnet beskrive, hvor på skalaen smerten er. Du kan prøve at relatere ansigtsudtrykkene til situationer, som dit barn kender, fx det her svarer til, at du kan spille fodbold, selvom det gør ondt. Her kan du godt klare at se tv, mens det gør ondt. Og her gør det så ondt, at du ikke engang kan holde ud at se tv). Giv dit barn nogle farver og bed det om at tegne smerten. Børn bruger ofte rød og sort til at tegne de områder, hvor de har mest ondt. Særligt for spædbørn: Kig på dit barns ansigtsudtryk Tegn på smerte kan være sammenpressede øjne, åben mund, dirrende hage og ansigtsgrimasser. Lyt til gråden Hvis dit barn ikke er til at trøste, og hvis gråden er i et højere toneleje end sædvanligt, kan det også være indikationer på, at barnet føler smerte. Rør ved spædbarnet Læg hænderne på barnets krop fx maven, ryggen osv. og se på dets ansigtsudtryk, om det virker som om, det gør ondt. Og derudover vil jeg invitere dig til at bruge din mavefornemmelse mest muligt! Og som tidligere sagt forsøge at bevare roen mest muligt selv. Det har en utrolig stor betydning for dit barn, at du er rolig og bevarer overblikket. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 4

5 Hvad kan jeg gøre for at lindre smerten? Men lad os nu kigge på, hvilke konkrete metoder du kan bruge, hvis dit barn oplever smerte og du gerne vil afhjælpe dem. Min holdning at børn som udgangspunkt ikke skal have smerter. Derfor skal fokus selvfølgelig først og fremmest være at finde årsagen til smerten og så gøre noget ved den. Men ind imellem kan der jo alligevel være behov for at afhjælpe barnets smerter. Og så gælder princippet om at vælge den mildeste løsning. Det kan måske være fristende at gribe til smertestillende medicin, men medicin indebærer altid en risiko for bivirkninger og det kan gøre det sværere at følge med i udviklingen af smerterne. Selvfølgelig kan der opstå behov for smertestillende medicin. Men husk at have din læge med på råd, hvis smerterne fortsætter. Som tommelfinger regel, skal du ikke give smertestillende (fx paracetamol i form af Pamol, Panodil eller andre mærker) i mere end max 2 døgn. Nogle børn har problemer med at omsætte medicinen i kroppen og det kan give problemer på sigt. Studier fra 2008 har faktisk vist, at der muligvis er en sammenhæng mellem brug af paracetamol til små børn og senere udvikling astma eller allergi. Kilde ( Først og fremmest, så handler det om at bruge de metoder, som skaber ro og tryghed. Smerten vil føles mindre, hvis barnet er roligt og trygt. Så glem endelig ikke de metoder, som jo er lige ved hånden: pust på det ømme sted, stryg barnets hud, hold en hånd på panden, vær nærværende og rolig. Hvis vi som forældre selv har det meget svært med, at vores barn har ondt, så vil barnet blive endnu mere uroligt og det vil kunne øge oplevelsen af smerten. Så forsøg at være rolig og støttende frem for at skabe utryghed og uro. Her kan det være en stor hjælp at benytte sig af Bachs nødhjælpsdråber for både børn og voksne. Det er faktisk lige netop her, at de har en helt fantastisk funktion. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 5

6 Til de af jer, der ikke kender Bach, så kan jeg lige hurtigt fortælle at Bach dråber er naturlige midler lavet af blomsterudtræk. Der er 38 forskellige, men der findes en kombination af 5 af dem, der sælges under navnet Nødhjælpsdråber eller Rescuedråber. Og de er helt fantastiske at have i husapoteket. Til både børn og voksne. Til f.eks. uheld, nervøsitet f.eks. ved tandlægebesøg og alle andre tidspunkter, hvor adrenalinet suser rundt i kroppen. Og altså ikke mindst til smerter. De hjælper kroppen i ro, og dæmper dermed oplevelsen af smerten. Og husk at både børn og forældre kan have stor gavn af dem. Fordi hvis du er nervøs eller urolig, så smitter du dit barn. Der findes også nogle gode gamle råd, som med tiden er gledet lidt ud, men som stadig er meget anvendelige og effektive. Brug f.eks. et omslag med revet løg i lidt gaze bagved øret, hvis barnet har ondt i ørene. Det ser ud til at have en drænende effekt på lymfesystemet, som derved letter trykket i øret. Hvis dit barn har mavesmerter, så lav et omslag med kogt, tempereret havregrød (ca. 40 grader) i en plasticpose med et hårdt opvredet viskestykke omkring og lagt på maven. Kroppen har også sine helt egne smertestillende stoffer at byde ind med. Endorfiner er signalstoffer i hjernen som virker både fysisk og psykisk smertestillende. Og faktisk findes der forskellige muligheder for at stimulere dem til at sende en ekstra dosis af sted. Latter er en af dem. Så hvis du kan finde på en aktivitet, som dit barn synes er sjov. Eller måske en sjov film. Så kan det være en god måde at hjælpe dit barn gennem smerten på. Det samme gælder faktisk for gråd. Det stimulerer også endorfinproduktionen. Så hvis dit barn har brug for at græde, så lad være med at trøste alt for meget. Vær nærværende og giv plads og rum til at græde. Det virker forløsende på både fysiske og psykiske smerter. Musik og dans stimulerer også produktionen af endorfiner. En dansk undersøgelse har faktisk vist, at musik påvirker de samme områder af hjernen som smertestillende medicin gør. Det kan altså være en god idé at lade dit barn lytte til noget af sin ynglingsmusik. Og hvis kroppen kan holde til det, så tag gerne en dans til. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 6

7 Ud over de gamle råd, så findes der også naturmidler, som feks. kan købes i helsekostbutikken. I Danmark er det desværre ikke så mange, der kender til dem. Men sådan er det ikke i andre lande. I Frankrig har alle daglejemødre f.eks. Chamilla Globuli i skuffen til børn, der har ondt for tænder eller anden uro/utilpashed. (I Danmark fås også homøopatisk medicin med kamille f.eks. Chamomilla comp. fra Allergica eller Chamomilla D4 fra Urtica). Og I Tyskland bruger man meget midlet Viburcol (som jo også fås i Danmark) til små børn med uro, små infektioner og smerter fra tandfrembrud eller kolik. Holistica Medica har også et homøopatisk middel til smerter. Det hedder Pinesin og virker mod f.eks., muskel- og ledsmerter, hovedpine, migræne og nervesmerter. Du har også mulighed for at forebygge smerter. Hvis du på forhånd ved, at dit lille barn skal udsættes for noget smertefuldt som f.eks. en vaccination eller en blodprøve, så kan du give en smule sukkervand lige inden. Sukker er jo en form for dope, og der er lavet undersøgelser, der viser at det har smertelindrende effekt på børn. Og husk også Bachs Nødhjælpsdråber her. Og så findes der jo også tryllecreme. Tryllecreme eller plaster er et medicinsk produkt, som købes på apoteket. Men fordi det kun bruges på et helt specifikt sted på kroppen, så er bivirkningerne meget små. Tryllecreme er bedøvende og kan være en stor hjælp til blodprøver og evt. vaccinationer. Der findes et par forskellige mærker og du kan ligeså godt købe den billigste. Smerter som stammer fra muskler eller led kan med rigtig god virkning behandles med kulde. Kulde virker smertedæmpende og kan samtidig have en behandlende effekt. Der sker det, at kulde nedsætter hævelsen i vævet og derfor kan blodet og lymfevæsken bedre cirkulere og lade kroppen arbejde med sine egne helbredende processer. Når hævelserne dæmpes mindskes også risikoen for tryk på kar og nerver, som jo kan være helt eller delvist årsagen til smerterne. Kuldebehandling kan foretages helt traditionelt med f.eks. en pose frosne ærter lagt ind i et viskestykke og lagt på det ømme sted på kroppen. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 7

8 Men der findes også produkter på markedet som f.eks. Biofreeze gele, der smøres på området og har en dybdevirkende effekt. Det kan især være en fordel til børn, som ikke har lyst til at sidde stille mens de frosne ærter gør deres virkning. På den her måde kan de bevæge sig omkring og alligevel få effekten af kulden. Akupressur er også en rigtig god teknik at kende til. Det udnytter nogle af de samme punkter på kroppen som akupunktur, men du aktiverer selv punkterne ved at trykke/massere på dem. Til små børn, kan det være mor eller far, der laver trykket. Men større børn kan nemlig sagtens selv lære at gøre det. Og det er jo rigtig smart at kunne f.eks. når man er i institution, i skole, på lejrskole osv. Et godt og meget anvendt generelt smertestillende punkt finder du i svømmehuden mellem tommel og pegefinger. Det som smertepunktet. Tryk dybt i punktet og lav en cirkelbevægelse, hvor du masserer i punktet. Fortsæt på denne måde gerne i 2-4 minutter. Flere gode smertelindrende tips. Til ondt i halsen: bland 1 skefuld honning (gerne manuka, hvis du har og ellers gerne koldrørt) med 1 skefuld citronsaft. Lun det lidt op og giv en teskefuld af gangen. Til mavepine: en varmepude kan lindre rigtigt meget. Hvis ikke du har en, så fyld en sok op med ukogte ris og luk den. Lun den i ovn eller mikroovn. Ved uheld kan en sodavandsis være med til at fjerne noget af fokus fra det, som gør ondt. Hvis barnet har bidt sig i læben eller vil det også hjælpe med at stoppe blødning og hævelse. Hvis der er et sår, der skal renses kan det også virke distraherende. Hvis dit barn har hoved pine, kan det nogle gange hjælpe med lidt knust is i et viskestykke på panden. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 8

9 Vokseværk kan afhjælpes med massage og evt. magnesiumolie. Vær også opmærksom på, om dit barn får nok zink. Hvis du selv har flere gode smertelindrende tips til børn, så del dem endelig med de andre klubmedlemmer inde på facebook gruppen. Afslutning Jeg håber at temaet har givet dig nogle redskaber til at lindre dine børns smerter. Jeg forsøger ikke at sige til dig, at du aldrig skal bruge de medicinske smertestillende midler. Men jeg vil gerne have dig til at overveje hvilke muligheder, der faktisk er, inden du måske automatisk griber ud efter den flydende Panodil. Jeg er faktisk selv lidt overrasket over, hvordan et skift i tankerne kan ændre mit behov. Inden jeg blev interesseret i naturlige midler, så sørgede jeg altid for at have Panodil i huset. Hvis jeg var ved at løbe tør, så købte jeg noget nyt til lageret. Både piller og flydende. Og jeg brugte det da sådan lidt løbende. Uden at jeg helt kan fortælle dig til hvad det har jeg vist glemt. Men jeg havde da selv lidt hovedpine sådan måske en gang om måneden. Ikke noget slemt, men bare sådan almindeligt syntes jeg i hvert fald den gang. Og så brugte jeg det nok til feber-børn. Og sådan syge børn generelt. Men nu ejer jeg det simpelthen ikke mere Og jeg savner det ikke. Jeg har måske hovedpine en gang eller to om året. Og så finder jeg årsagen. Det er som regel muskelspændinger eller manglende søvn. Og jeg bruger smerterne til at navigere efter. Som tegn på, at jeg skal gøre noget anderledes. Det synes jeg også er vigtigt at give videre til vores børn. At smerter kan være tegn fra kroppen, der viser os, at vi skal gøre noget anderledes. Eller at kroppen har brug for ro i en periode. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 9

10 Når mine børn har feber, så ser jeg feberen som en hjælp til at bekæmpe infektionen. Selvfølgelig skal den ikke stige voldsomt højt, men man kommer langt med homøopati og ankelvikler (som du jo kan lære om i nogle af de andre Guldtemaer). Så nu er der altså ingen Panodil i huset. Og det er sådan set ikke fordi jeg har taget en beslutning om det. Jeg vil bare hellere gøre nogle andre ting. Du skal jo ikke nødvendigvis gøre det samme som mig. Men mærke efter, hvad der giver mening hjemme hos jer. Og lade jer inspirere ud fra det. Det gør mig rigtig glad inden i, hvis det kan lykkes for mig at sprede inspiration og du så vælger, hvad der passer til jer. Jeg glæder mig til at vi snakkes ved igen i maj. Ha en dejlig april og Påske. Kærlig hilsen Anette Straadt Sundhedsplejerske Æblebørn ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 10