Lindring af fødselsveer

Transkript

1 Information om graviditet, fødsel og barsel Lindring af fødselsveer Vejledning til håndtering af fødselssmerter Graviditet, fødsel og barsel

2 Ikke medicinsk smertelindring Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom der heller ikke er to kvinder, der er ens. Der er meget stor forskel på den enkelte kvindes oplevelse af smerter under fødslen. Gravide kvinder kan have vidt forskellige ønsker og behov fra slet ikke at ønske/have behov for smertelindring til at ønske/have behov for maksimal smertelindring. Vesmerterne under fødslen er med til at aktivere kroppens egen morfinproduktion (endorfiner), som således virker som en indbygget form for smertelindring. Massage, varme, bevægelse, akupunktur og steriltvandspapler er smertelindringsformer, som er med til at aktivere disse stoffer. For nogle er dette tilstrækkelig smertelindring, andre har behov for medicinsk smertelindring. Det er vigtigt at være godt forberedt både fysisk og psykisk til fødslen. Det vil gøre dig mere tryg, hvis du ved, hvad der skal foregå, og hvis du har fået svar på dine spørgsmål og diskuteret dine ønsker og forventninger. Du vil således gå din fødsel mere positivt i møde. Du kan tale med din konsultationsjordemoder før fødslen og senere med den jordemoder, du skal føde med. Du kan også benytte dig af de fødselsforberedelsestilbud, der er i dit lokalområde. Kondition Din egen kondition har betydning for dit fødselsforløb. Nyere viden dokumenterer, at motion før og særlig under graviditeten har talrige positive effekter for såvel mor som barn, det giver færre graviditetsgener, færre fødselskomplikationer og nemmere fødsler. Både graviditeten og fødslen er en stor fysisk præstation og du er bedre rustet, hvis du er i god fysisk form. Dette gælder, uanset om du skal føde på normal vis eller have foretaget kejsersnit. Så bare en halv times motion/ bevægelse dagligt gør en forskel! Vejrtrækning Som under andre store fysiske anstrengelser er korrekt vejrtrækning under fødslen vigtig for forløbet. Både du og dit barn har gavn heraf, især når veerne tager fat. En god vejrtrækning sikrer en god iltning af blodet. Mange fødende føler også, at vejrtrækningen hjælper dem til bedre at klare veerne. 2

3 Ikke medicinsk smertelindring Som forberedelse er det godt og tilstrækkeligt at øve sig på en dyb og rolig vejrtrækning. Træk vejret langsomt ind gennem næsen, pust maven godt op, og ånd langsomt ud gennem munden. Afspænding Er man bange for fødslen og/eller bliver forskrækket over vesmerten, vil man uvilkårlig spænde i kroppen. Når man er anspændt, gør det mere ondt, uanset hvilken form for smerte det drejer sig om. Omvendt kan afslapning have en smertelindrende effekt. Træner man afspænding og vejrtrækning under graviditeten regelmæssigt, vil man efterhånden kunne slappe af helt automatisk, når man beslutter sig for det. Fødselshjælpere Som oftest vil det være din mand eller kæreste, du har mest lyst til at dele din fødselsoplevelse med. De fleste mænd i dag vælger at være med ved deres barns fødsel og deltager således i den intime proces, det er, når et lille nyt familiemedlem er på vej. Af forskellige årsager kan du ønske at have en anden eller flere personer med til fødslen. Det er vigtigt at den, eller de personer, du vælger at have med, har lyst og overskud til at støtte og opmuntre dig. Måske har du brug for én til at massere dig, holde dig i hånden eller lægge en kold klud på panden, alt sammen noget, som kan få dig til at føle dig godt tilpas og være med til at mindske dine smerter. Vi kan ikke love dig, at du kan have den samme jordemoder hos dig fra du kommer ind på fødeafdelingen til du føder, men jordemoderen vil bestræbe sig på at være så meget hos dig/jer på fødestuen, som du/i har behov for især i den sidste del af fødslen, så forløbet kan blive så trygt og roligt som muligt. Bevægelse under fødslen Det er godt at bruge sin krop under fødslen. Det giver bedre bevægelighed, bedre brug af muskler, optimal udnyttelse af tyngdekraften og giver samtidig god plads for barnet, således at det bedre kan dreje sig og glide ned gennem bækkenet. Veerne kan derved opleves mindre smertefulde. Mange kvinder vælger spontant en opret stilling, gående, stående, siddende mens de har veer, og kan ikke ret godt holde ud at ligge ned. 3

4 Ikke medicinsk smertelindring Andre vil helst ligge ned, på siden, på alle fire, eller skifte mellem forskellige stillinger. Massage og berøring Massage kan virke lindrende. Det skaber samtidig en tæt og god kontakt mellem dig og den, som masserer. Behovet for massage kan variere fra ønsket om lette berøringer til kraftige tryk. Et fast tryk mod lænden opleves som et modpres på den smerte, som kommer inde fra fødselskanalen. Derved kan man ophæve en del af smerteimpulserne. Vand Varmt vand har en afslappende, beroligende og smertelindrende effekt, og den virkning kan du udnytte under din fødsel. Der er brusebad på alle fødestuerne, samt store badekar på et par af stuerne. Vand kan anvendes som smertelindring, både derhjemme og på fødeafdelingen. Det kan være rart at stå under den varme bruser og bruse sig der, hvor smerten er kraftigst eller det kan lindre at komme i karbad. Veerne kan opleves kortere, fordi vandets smertelindrende effekt gør, at begyndelsen og slutningen på veerne føles mildere. Vi kan tilbyde dig, at du føder dit barn i vand, såfremt alt er normalt. Varme og kolde pakninger Varme pakninger virker ofte godt mod smerter, og de lægges på de steder, der gør ondt. Nogle har ondt over lænden, andre mest fortil over skambenet. Både tidligt og sent i fødselsforløbet er varme pakninger ofte en god og nem smertelindring såvel hjemme som på fødeafdelingen. Varme pakninger kan f.eks. laves ved at lægge et opvredet, sammenlagt håndklæde i en plastikpose i microovnen på 600 watt i to minutter. Derefter lægges det i et pudebetræk og placeres, hvor smerten er mest udtalt. I presseperioden kan våde, varme klude på mellemkødet lindre den udspilingsfornemmelse, der kan opstå, når barnets hoved begynder at presse på. Isposer kan bruges på samme måde som varme pakninger. 4

5 Ikke medicinsk smertelindring Akupunktur Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsmetode. I forbindelse med fødslen anvendes akupunktur til lindring og afslapning, til at stimulere veer og til at fremme moderkagens fødsel. Nålene stimulerer specielle akupunkturpunkter under huden, hvorved energibaner i kroppen stimuleres. Der benyttes som regel flere punkter samtidigt. Nålene sidder typisk i minutter, men kan sidde længere, eventuelt kan de sættes i flere gange under fødslen. Det gør ikke ondt at få nålene sat i, de er tynde og bøjelige og generer sjældent, hvis de gør, bliver de altid fjernet. Akupunktur virker ikke lige godt på alle. Steriltvandspapler Steriltvandspapler er små depoter af sterilt vand, som i en lille mængde sprøjtes ind under huden. De kan bruges ved lændesmerter eller smerter fortil. Steriltvandspapler virker ved at blokere for smerteimpulser fra livmoderen. Det svider kortvarigt som bistik at få anlagt paplerne, men virkningen varer ofte et par timer og behandlingen kan gentages flere gange. 5

6 Medicinsk smertelindring Der kan være situationer, hvor medicinsk smertelindring vil være et hensigtsmæssigt valg, for at du kan få en positiv fødselsoplevelse og for fødslens videre forløb. Valget kan du foretage i samråd med jordemoder og eventuelt læge med udgangspunkt i en samlet vurdering af, hvad der er bedst for dig og dit barn i den pågældende situation. I de følgende afsnit kan du få information om anvendelse, virkning og bivirkninger af de medicinske former for smertelindring, vi kan tilbyde dig på fødeafdelingen. Morfin Morfin anvendes i den første del af udvidningsperioden hvis du er anspændt og har mange, lidt pinagtige, men ikke så kraftige veer og trænger til at hvile/sove lidt. Morfin påvirker hjernens smerteopfattelse og virker smertedæmpende og afslappende, den kan på grund af den sløvende effekt give følelsen af forvirring og manglende kontrol. Morfin gives som en indsprøjtning, virker efter minutter og varer 2-4 timer. Den kan påvirke barnets vejrtrækning ved fødslen. Morfin går via moderkagen over i barnets blod, og hvis der går mindre end 3-4 timer fra indsprøjtningen til fødslen, kan barnets vejrtrækningsreflekser være hæmmede. Der findes en modgift, man kan give barnet, hvis det er nødvendigt. Morfin kan gøre barnet lidt sløvt de første dage efter fødslen og eventuelt give suttebesvær. Epiduralblokade Epiduralblokade er en lokalbedøvelse af de smerteførende nerver fra livmoderen og fødselsvejen. Disse nerver går til ryggen/lænden og blokaden anlægges derfor imellem ryghvirvlerne, men udenfor rygmarven. Epiduralblokade kan anvendes når fødslen er godt i gang og virker ved effektivt at mindske/fjerne de smerter, der opstår når livmodermunden skal åbne sig. Den smertestillende virkning begynder minutter efter blokaden er anlagt. Før blokaden lægges skal der anlægges et væskedrop. For at kunne lægge blokaden bedst muligt, skal du 6

7 Medicinsk smertelindring enten sidde eller ligge på siden og krumme ryg. Blokaden anlægges af en anæstesilæge, som starter med at lokalbedøve det område hvor epiduralkateteret skal indføres. Når kateteret er på plads i epiduralrummet fæstnes det på ryggen med et plaster, for at du kan bevæge dig. Det er herefter muligt at give dig lokalbedøvelse og smertestillende medicin igennem epiduralkateteret under fødslen. I enkelte tilfælde må blokaden suppleres med anden medicin, og i få tilfælde er det nødvendigt at blokaden lægges om. Efter fødslen fjernes kateteret. Som et led i proceduren registreres barnets hjerterytme og dine veer via 2 målere, som sættes på din mave med to elastikbælter. Dette betyder, at du er bundet til sengen under en del af fødselsforløbet. Bivirkninger ved epiduralblokade: Epiduralblokade kan forlænge fødslens varighed, og der kan være behov for at anvende vestimulerende medicin. Pressetrangen kan hæmmes og derfor er der større risiko for, at der må anvendes sugekop ved fødslen. I forbindelse med anlæggelsen af blokaden kan blodtrykket falde. Ved et lavt blodtryk bliver du utilpas og svimmel og blodtilførslen til barnet kan blive nedsat. Dette behandles ved ekstra væske igennem droppet og eventuelt medicin. Lige efter anlæggelsen bliver blodtrykket kontrolleret meget hyppigt. Der kan opstå vandladningsbesvær både under og efter fødslen på grund af manglende følelse af, om blæren er fyldt. Det kan være nødvendigt at tømme blæren med et urinkateter. Den smertestillende medicin, der gives i epiduralkateteret kan give hudkløe, som dog sjældent generer så meget, at det kræver behandling. Ved fødsler med epiduralbedøvelse kan der opstå temperaturstigning, især ved langvarige fødsler. Man er ikke helt klar over, hvad årsagen er. Mindre temperaturstigning kræver observation, men ingen behandling. Ved høj temperatur vil man oftest behandle med antibiotika for at udelukke en infektion. 7

8 Medicinsk smertelindring I enkelte tilfælde kan der forekomme kraftig hovedpine efter en epiduralblokade. Hovedpinen kommer typisk i dagene efter blokaden er lagt. Der findes en behandling af denne bivirkning, og det er derfor vigtigt, at du henvender dig til fødestedet, hvis hovedpinen kommer efter udskrivelsen til hjemmet. Nogle kvinder får føleforstyrrelser i form af snurrende fornemmelse i ben eller hofter, generne er oftest forbigående og forsvinder af sig selv i løbet af nogen tid. fornemmelse og vanskeligheder ved at støtte på benene i 1-2 timer efter anlæggelsen. Lokalbedøvelse Hvis der skal syes i mellemkødet efter fødslen kan der anlægges lokalbedøvelse, enten i form af gel eller ved at sprøjte lokalbedøvende middel ind i det område, der skal syes. Pudendusblokade Er en lokalbedøvelse ved pudendusnerven i skeden. Virker ved at bedøve mellemkødet og nederste del af skeden, så udspilingssmerterne mindskes, når barnet presses ud. Virker også, hvis der eventuelt skal syes efter fødslen. Blokaden lægges typisk når presseperioden er godt i gang. Hvis den lægges for tidligt kan det være svært at mærke pressefornemmelsen. Bedøvelsen kan strække sig ud i benene og give en sovende 8

9 9

10 10

11 11

12 Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Telefon regionsyddanmark.dk MLI, Juli 2007