Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 960

Transkript

1 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 960 Pakhus Blandet byområde ved Marianne Thomsens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby. Miljørapporten er sammen med lokalplanen offentlig fremlagt fra den xx. xxxxxx 20xx til den xx. xxxx20xx

2 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 960 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Tlf Mail: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den xx. xxxx 20xx Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Plusform Arkitekter MAA Museumsgade 24B 8000 Aarhus C

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 2 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 3 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold Baggrund Indhold 6 4. Forhold til andre planer 8 5. Scoping 9 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Forslag til overvågningsprogram Bilag 28 1

4 1. Hvad er en miljøvurdering Formålet med en Strategisk Miljøvurdering (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af lokalplan nr. 960 og kommuneplantillæg nr. 73 til Kommuneplan 2009 er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Aarhus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Aarhus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2

5 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 960 og tillæg nr. 73 til Kommuneplan Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. En 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser er irrelevant. Idet udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang. Alternativet er derfor en udbygning af området indenfor den nuværende lokalplan og kommuneplanramme, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde i kote 40,8. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 1000 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1300 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplan 960 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i

6 Støjberegningerne af rederiets hurtigfærger viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Projektet Pakhus 2013, der ligger til grund for lokalplanen, er højere end det den nuværende Lokalplan 858 giver mulighed for på samme sted. Den højeste del af Pakhus 2013 er placeret i grundens sydvestlige hjørne langs kanalen, der løber parallelt med Bernhardt Jensens Boulevard. Kanalen er udformet sådan, at den ved grunden er dobbelt så bred som det øvrige kanalforløb. Kanalen er således 20 m bred på det øvrige forløb og 40 m bred ved grunden. Det er derfor vurderet, at en større højde på dette sted er mulig og vil fremhæve kanalforløbet. Det er også vurderet at Pakhus 2013 med sine 4 individuelle bygningskroppe med udskæringer, der giver kik imellem bygningerne, vil opleves mere åbent end en karrébebyggelse. Set fra kysten er det vurderet i lighed med tidligere planlægning på Aarhus Ø, at Pakhus 2013, sammen med de øvrige nye bebyggelser vil fremstå som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Det er vurderet, at det planlagte byggeri vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende beboere i de nye bygninger. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv. I sommerperioden vil bebyggelsen om eftermiddagen kaste skygge mod nord på udearealerne ved LightHouse og om aftenen vil skyggen ramme den sydlige del af LightHouse bebyggelsen. Internt i bebyggelsen vil skyggen vandre igennem gårdrummet sådan, at der altid vil være steder uden skygge. Ved jævndøgn vil bebyggelsen kaste skygge på LightHouse om eftermiddagen og aftenen. Internt i bebyggelsen vil der være skygge i gårdrummet det meste af dagen. Dog vandrerskyggen igennem gårdrummet og der vil derfor i perioder være steder uden skygge. I vinterperioden vil den høje bebyggelse dagen igennem kaste skygge i lokalplanområdet og i naboområderne. 4

7 En undersøgelse af vindforholdene viser at der ikke vil optræde farlige vindforhold i lokalplanområdet og de umiddelbare omgivelser. Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre områder. Dog kan der optræde ukomfortable forhold i det indre gårdrum ved tagterrassen. Lokalplanen fastlægger derfor at der skal integreres en vindskærm og rækværk i forbindelse med tagterassen. 5

8 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 3.1 Baggrund Lokalplan 960 har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, Aarhus Havn, på et område, der er benævnt Ø2 ved Bernhardt Jensens Boulevard. Bebyggelsen, set fra Boulevarden med den højeste bygning i forgrunden, Hele Ø2 er omkranset af kanaler. Lokalplanen omfatter ikke hele Ø2, men kun den vestlige ende. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote Indhold Udarbejdelsen af Lokalplan 960 har grundlag i Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre salg af en byggeret på ca m 2 etageareal til Konsortiet bag projektet Pakhus Terrænet i området etableres i kote 2,5 m i lighed med de øvrige områder i Aarhus Ø af hensyn til en stigning i vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme i fremtiden som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2. 6

9 Bebyggelsen skal opføres inden for særskilte byggefelter, med den højeste del på 12 etager og en maksimal højde i kote 50,30. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanområdet vejbetjenes fra en adgang til Marianne Thomsens Gade, der har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Eksempel på udformning af bebyggelsen set i fugleperspektiv fra øst 7

10 4. Forhold til andre planer Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse op til kote 40,8. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 73, der gør det muligt at øge den maksimale højde. Til den nuværende maksimale højde på 37,1 m og enkelte steder 40,8 m bliver tilføjet at bebyggelse i den sydvestlige del af rammeområdet kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 50,3 (maksimalt 12 etager erhverv og 13 etager bolig). I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Dispositionsplan for de nordlige områder 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af Byrådet. 8

11 5. Scoping Aarhus Kommune har i oktober og november 2013 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 960 samt kommuneplantillæg nr. 73 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Støj fra Containerterminalen på Østhavnen (5.1), Støj fra hurtigfærger (5.5) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) samt visuel vurdering af påvirkning af kystnærhedszone (10.3) Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 9

12 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr. 960 og Kommuneplantillæg nr. 73. Da omdannelsen af området er en del af den Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggeri og byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. Siden er der vedtaget en lokalplan nr. 858 for området, der fastlægger en maksimal højde i kote 40,8. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er der valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Indholdet i vurderingen er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 10

13 7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 7.1 Virksomhedsstøj Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde. Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 1000 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1300 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplan 960 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 1000 m til oliehavnen og 1300 m til den nærmeste kaj i containerhavnen. Beskrivelse af 0-alternativ Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger. Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2009 angivet vejledende grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven. 11

14 Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en støjkortlægning af virksomhedens aktiviteter på terminalens område på Aarhus Havn (Grontmij rapport P "APM Terminals Aarhus, Miljømåling Ekstern Støj Støjkortlægning") Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet, at repræsentere de mest belastede boliger i forskellige retninger set fra terminalen. I forhold til Lokalplan 960 er der valgt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Støjkortlægningen viser at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig drift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). For bygherre på Ø2 har MOE A/S udarbejdet en støjredegørelse for det planlagte byggeri, dateret den 30/ Beregning af ekstern støj fra containerterminalen er udført på baggrund af de forudsætninger, der er givet i Grontmij s rapport. I beregningerne er benyttet den maksimale driftssituation, inklusiv kildestyrker og driftsintensiteter. 12

15 Pakhus 2013 er beliggende bag byggeriet "Isbjerget" set fra containerterminalen. Isbjerget vil således i nogen grad virke afskærmende for støjbelastningen på byggeriet omfattet af lokalplan 960. I forbindelse med de udførte støjberegninger, er isbjergets bygningskonturer derfor indført, således der i videst mulig omfang beregnes korrekt støjbelastning af facaderne. Grafik fra støjredegørelsen, der viser Isbjerget forrest og det planlagte byggeri bagved. Der er konstateret, at der på enkelte af boliglejlighederne, er støjbelastning fra containerterminalen, der overskrider den vejledende grænseværdi på 40 db(a) om natten. Der er her i blandt lejligheder på bagsiden, hvilket skyldes refleksioner fra de bagvedliggende bygninger. Miljøstyrelsens vejledning stiller krav til støj fra virksomheder målt indendørs i boliger med åbne vinduer. I etageboligområder, er kravet i natteperioden kl Lr = 28 db(a) indendørs med alle oplukkelige vinduer åbnet 0,35 m². Støjkravet regnes for overholdt ved en beregnet støjbelastning på 40 db(a) på facaden. Det anbefales at for de lejligheder, hvor der beregnes overskridelser på facaden, dvs. de facader mod havneindkøbet, forsynes med gode lydisolerende vindueskonstruktioner, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med det angivne 0,35 m² åbningsareal. For udearealer viser Støjredegørelsen, at der over det meste af arealet, bortset fra ved de sydlige facader, er støjniveauer fra containerterminalen, der er betydeligt under grænseværdien. Det er således muligt, at placere udendørs opholdsarealer, så der ikke forekommer overskridelser af grænseværdierne for ekstern støj. Ligeledes er det muligt at placere altaner på facader, hvor der er støjbelastninger under 40 db(a), der også kan medregnes til det samlede udendørs opholdsareal. 13

16 Afværgeforanstaltninger Lokalplan 960 fastlægger, at der minimum skal udlægges 10 % af bebyggelsens boligetageareal og 5 % af bebyggelsens erhvervsetageareal til udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede. Dette kan lade sig gøre ved at placere opholdsarealerne så de er skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Altaner og tagterrasser, der er placeret i direkte tilknytning til en bolig, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere skal indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Desuden fastlægger lokalplan 960, at boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne, så der bliver sikret et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Det betyder at facaden skal sikre den fornødne støjdæmpning samt at vindueskonstruktioner skal være lydisolerende, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med et åbningsareal 0,35 m². I støjkortlægningen af containerterminalen fremgår det, at sluttidspunktet for natteperioden er rykket en time fra 7 til 6. Tilsvarende er det derfor nødvendigt at natteperiodens slut tidspunkt i lokalplanens bestemmelse om at overholde de vejledende støjgrænser, ændres med en time fra 7 til 6. Beskrivelse af kumulative effekter Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca m. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Aarhus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 14

17 7.2 Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af hurtigfærgerne viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift til og fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen som kan forventes at fortsætte indtil udgangen af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt Mols-Liniens hurtigfærgerute en miljøgodkendelse om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række, af de på daværende tidspunkt beliggende boligområder, ikke må overstige grænseværdierne. Ligeledes måtte den samlede udendørs støjbelastning og det maksimale støjniveau for almindelig støj fra sejlads på ruten, ikke overstige grænseværdierne i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Miljøstyrelsen har i august 2012 og maj 2013 meddelt miljøgodkendelser for Mols-Liniens KatExpress færger. Miljøgodkendelserne fastlægger, at de vejledende grænseværdier i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4 bliver overholdt. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til hurtigfærgestøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til 7 i bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (hurtigfærgebekendtgørelsen). Støj fra hurtigfærger er reguleret gennem Bekendtgørelse nr. 821 af 23/ om Miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. 15

18 De vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj for de berørte områder på land er: Anvendelse Tidsrum L pa,lf Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl db Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl db Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 db og andre støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet db Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med to Cat-Link- og to KatExpress- færger. KAtExpress er af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af KatExpress færgerne er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august 2012 og maj Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to allerede opførte byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når der bliver regnet med en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev forventet, at de nye boliger i Isbjerget (Lokalplan 858) og Lighthouse (Lokalplan 815) ville blive opført med en facade, der vil give en bedre lydisolation end den korrektion, der ligger til grund for Miljøstyrelsens vejledning. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning fra KatExpress færgen, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. 16

19 Krav LpA,LF Beregnet L pa,lf efter bekendtgørelse Beregnet LpA,LF med målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Det planlagte byggeri på Ø2 er længere fra hurtigfærgeruten og færgernes færgeleje. Den målte ude/inde korrektion for Isbjerget og Lighthouse, er der ikke anvendt særligt lyddæmpende facader, og Isbjergets facade er udført med standard betonsandwichelementer. Afværgeforanstaltninger Med henvisning til beregningerne af Cat-Link færgerne vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen ikke overstige grænseværdierne. Sea-Jet færgen antages kun, at ville blive benyttet meget begrænset som erstatningsfærge og sammenholdt med den meget beskedne overskridelse af støjgrænsen tidligt om aftenen, er det vurderet, at færgen ikke vil give anledning til uacceptable støjgener i lokalplanområdet. I forhold til lavfrekvent støj fra KatExpress færgerne skal lokalplanen sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj. Bliver grænserne for lavfrekvent støj overholdt vil grænserne for almindelig støj være overholdt med en margen på mere end 10dB. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune planlægger en langsigtet løsning, der muliggør en flytning af hurtigfærgerne. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Aarhus Havn, blandt andet for at kunne gennemføre en flytning af Mols- Liniens færgeterminal fra den nuværende placering i Nordhavnen. Der peges på en udvidelse af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. Der er dog 17

20 ikke aktuelt forretningsgrundlag for en udbygning og en udvidelse er ikke aktuelt forestående Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 18

21 7.4 Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Ingen påvirkning. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. Regulerende lovgivning Planlovens 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af: visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet, påvirkning af bylivet og påvirkning af det lokale klima. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Visuel påvirkning Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen i Aarhus Ø. Planlægningen af området har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. Projektet Pakhus 2013, der ligger til grund for lokalplanen, vil få en maksimal højde i kote 50,3. Det er 9,5 m højere end det, den nuværende højde Lokalplan 858 giver mulighed for på samme sted. Dog har Lokalplan 858 gjort det muligt at opføre Isbjerg bebyggelsen på nabogrunden i en højde op til kote 45. Den højeste del af Pakhus 2013 er placeret i grundens sydvestlige hjørne langs kanalen, der løber parallelt med Bernhardt Jensens Boulevard. Kanalen er udformet sådan, at den ved lokalplanområdet, ved Ø2 er dobbelt så bred som det øvrige kanalforløb. Således er kanalen 20 m bred ved de øvrige Ø er og 40 m bred ved Ø2. Det er derfor vurderet, at en større højde på dette sted er mulig og vil fremhæve kanalforløbet. Det er også vurderet at Pakhus 2013 med sine 4 individuelle bygningskroppe med udskæringer der giver kik imel- 19

22 lem bygningerne, vil opleves mere åbent. Alternativet i den nuværende lokalplan er at opføre en karrébebyggelse, der ville udgøre en mere lukket struktur. Set fra kysten er det vurderet i lighed med tidligere planlægning på Aarhus Ø, at Pakhus 2013, sammen med de øvrige nye bebyggelser vil fremstå som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Nedenfor og på de følgende sider er fotostandpunkter og visualiseringer vist. Visualiseringerne viser også projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Fotostandpunkterne er vist på nedenstående kort. På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil. Fotostandpunkter lokalplanområdet er markeret med rødt 20

23 Fotostandpunkt 1: Viser lokalplanens bebyggelse set fra Promenaden langs kysten, mod syd-øst langs kanalen, med Lighthouse på højre side og Isbjerget på venstre side. Bebyggelsen opleves i skala som en del af det nye byområde og det er vurderet, at bebyggelsen ikke virker dominerende fra denne vinkel. 21

24 Fotostandpunkt 2: Set fra Jette Tikjøbs Plads, med LightHouse til venstre og Z-huset til højre. Kanalen, der løber parallelt med Bernhardt Jensens Boulevard, har en større bredde ved det planlagte byggeri, derfor er den større højde i forhold til LightHouse ikke så iøjnefaldende. 22

25 Fotostandpunkt 3: Set fra udsigtsplads i Risskov. Det er tydeligere, at den høje del af byggeriet har en større højde end de omgivende byggerier, Z-Huset, LightHouse og Havneholmen. 23

26 Fotostandpunkt 4: Viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter set fra Bernhardt Jensens Boulevard. Som ved fotostandpunkt 2 fremgår det, at bygningen er trukket tilbage i forhold til de to naboer. Dermed er den større højde ikke så iøjnefaldende, men vil markere den større kanalbredde. Byliv Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af Aarhus Ø, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. 24

27 Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil være af samme omfang som ved tilsvarende boligbyggerier i området. Sol og skygge Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 21. april og 21. september samt 21. december og 21. juni. Når der bygges højt og tæt, som det er muligt i lokalplanområdet og som det i øvrigt er planlagt i omkringliggende byggefelter, vil der opstå skyggepåvirkning i områdets opholdsog udearealer. Skygger fra bebyggelsen i lokalplanområdet er på de følgende skyggediagrammer vist med gråtone sommersolhverv kl. 9 sommersolhverv kl. 12 sommersolhverv kl. 15 sommersolhverv kl. 18 I sommerperioden vil bebyggelsen om eftermiddagen kaste skygge mod nord på udearealerne ved LightHouse og om aftenen vil skyggen ramme den sydlige del af bebyggelsen LightHouse. Internt i bebyggelsen vil skyggen vandre igennem gårdrummet sådan, at der altid vil være steder uden skygge. Sidst på eftermiddagen- og i aftentimerne vil bebyggelsen dog kaste en skygge, der dækker hele gårdrummet. 25

28 Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl Ved jævndøgn vil bebyggelsen kaste skygge på LightHouse om eftermiddagen og aftenen. Internt i bebyggelsen vil der være skygge i gårdrummet det meste af dagen. Dog vandrerskyggen igennem gårdrummet og der vil derfor i perioder være steder uden skygge. Vintersolhverv kl

29 I vinterperioden vil den høje bebyggelse dagen igennem kaste skygge i lokalplanområdet og i naboområderne. Vind Aalborg Universitet Institut for Byggeri, Anlæg, Vand og jord har ved Michael R. Rasmussen og Stina Holm Jensen i rapporten: Pakhus 2013, Vindklima undersøgelse undersøgt vindforholdene i og omkring lokalplanområdet. Pakhus2013 kommer til at ligge på de yderste øer i havneområdet sammen med Isbjerget og LightHouse. De gennemskærende åbninger i bygningen giver et spændende og attraktivt udtryk samt en god oplevelse af området. Gennemskæringerne tillader også at vinden kan både strømme uden om øerne og mellem de enkelte bygninger. I rapporten slår de fast, at placeringen nær vand bort fra byen helt naturligt gør området mere udsat for højere vindhastigheder end det vil være tilfældet i den eksisterende midtby. Ligeledes fremgår det, at der kan forekomme vindstød i de fleste områder afhængigt af vindretningen, men at dette altid vil være tilfældet med høje bygninger i åbne miljøer såsom Aarhus havn. I rapporten konkluderer de med baggrund i de foreliggende beregninger: Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre område. Dog kan der optræde ukomfortable forhold i nærheden af broen og på toppen af den indre struktur og ved tagterrassen. Det er vurderet at disse områders højde over terræn er den primære årsag til dette. Passage henover broer i sidevind kan virke foruroligende. En oplagt løsning er derfor, at arbejde med en integreret vindskærm og rækværk i forbindelse med broen. Sikkerheden for området er generelt meget tilfredsstillende. 99 % af områdets arealer ligger under niveau for det sikreste vindklima, mens kun 1 % ligger i mellemområdet. Disse områder er placeret omkring broen og den indre struktur. Områdets åbne layout garanterer at der altid vil være vindcirkulation for stort set alle vindretninger. Området vil dog i fremtiden ligge delvist beskyttet af Isbjerget og LigthHouse Vindforholdene omkring Pakhus2013 er ifølge disse beregninger acceptable. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelse, der sikrer at det føles sikkert at passere broen i det indre gårdrum ved, at der skal være en integreret vindskærm og rækværk i forbindelse med broen. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 27

30 8. Forslag til overvågningsprogram På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: At følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 9. Bilag Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider. 28

31 Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Lokalplan 960, Område til erhverv og boliger, Marianne Thomsens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby. Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet bemærkninger. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 18, 3. oktober 2012 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, den 21. oktober Rev. dato:

32 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar Beskrivelse af lokalplanens indhold Denne lokalplan gælder for et område af Pier 4, kaldet Ø2 i Aarhus Ø ved Bernhard Jensens Boulevard. Lokalplanområdet, der er ca m 2 stort, er ved planens udarbejdelse ejet af Aarhus Kommune og beliggende i byzone. Området er i dag omfattet af lokalplan 858, hvor det udgør delområde I. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Lokalplanen har til formål at muliggøre byomdannelse og opførelse af ny bebyggelse til erhverv og bolig. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, veje, stier, underjordisk bilparkering og opholdsarealer. Området kan anvendes til erhverv og boliger i op til 14 etager. Lokalplanen omfatter en byggemulighed på m 2 med maks m 2 boliger resten erhverv. BYP Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj NB: Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. BYP via konfliktsøgning i GIS BYP Andet, f.eks. Højhuspolitik Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, skal dette VVM screenes inden et lokalplanforslag offentliggøres. x Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne.

33 REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Indvirkning Periode Bemærkninger Miljøparametre Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. 1. Natur- og naturbeskyttelse NM 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper x Der er ingen 3-beskyttede naturtyper i området. 1.2 NBL 15, 16, 17, 18 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter 1.6 Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger 1.7 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) x Området er ikke omfattet af bygge- eller beskyttelseslinier. x Området er ikke berørt eller i nærheden af et Natura 2000-område. NM/ kehe NM/ kehe NM/ kehe x Der er ingen bilag IV-arter i området. NM/ kehe x Der er ingen fredninger i området. NM/ kehe x Der er ingen fredskov i området. NM/ kehe 1.8 Økologiske forbindelser x Der er ingen økologiske forbindelser i området NM/ kehe 1.9 Spærringer x Der er ingen spærringer i området NM/ kehe 1.10 Naturnetværk x Området er ikke omfattet af Naturnetværk i Kommuneplan NM/ kehe 1.11 Muligt naturområde x Der er ingen mulige naturområder i området. NM/ kehe 1.12 Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet 1.13 Særlige geologiske interesser og værdier x Ingen særlige landskabsinteresser i området. NM/ kehe x Ingen særlige geologiske interesser i området. NM/ kehe