Miljørapport. lokalplanforslag. område til ungdomsboliger/kollegier ved bernhardt jensens boulevard, nordhavnen, århus midtby.

Transkript

1 lokalplanforslag 895 Miljørapport område til ungdomsboliger/kollegier ved bernhardt jensens boulevard, nordhavnen, århus midtby. Nørrebrogade Sverigesgade Nørreport Kystvejen

2 Her ligger lokalplanområdet lokalplanforslag 895 Miljørapporten er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: Fagkontorer i Teknik og Miljø og Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA Thunøgade 40, 8000 Århus C. Tlf Fax

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 1 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 2 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold Baggrund Indhold 6 4. Forhold til andre planer 8 5. Scoping 9 6. Kort beskrivelse af alternative muligheder Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Forslag til overvågningsprogram Bilag 31 I

4

5 1. Hvad er en miljøvurdering Formålet med en Strategisk Miljøvurdring (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af lokalplan nr. 895 og kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2009 er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Århus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Århus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet over- 1

6 blik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 895 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for de bynære havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. 2

7 Alternativet indeholder en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer. Virksomhedsstøj Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. På sigt vil omdannelsen af Nordhavnen i sin helhed og en udflytning af virksomhederne i området medføre en reduceret støjbelastning. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet og Østhavnen er ca m væk. Det vurderes, at aktiviteter og virksomheder på Oliehavnen og Mellemarmen kan overholde kommuneplanens støjkrav i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. I forhold til containerterminalerne på Østhavnen viser målinger og beregninger, at virksomhederne om natten overskrider grænseværdier for støj i forhold til dele af lokalplanområdet. Det vurderes at overskridelsen dels kan nedbringes ved forskellige tiltag i forhold til virksomhedernes drift, dels kan imødegås ved at bebyggelsens opholdsarealer placeres skærmet bag bebyggelsen og ved facadekonstruktionerne, således at grænserne for det indendørs støjniveau kan overholdes. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Mols-Liniens lejekontrakt ophører. Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes til omkring år Århus Kommune har indledt forhandlinger med Mols-Linien herom. Støjberegninger af Mols-Liniens nuværende drift på Pier 3 viser, at der i tidsrummet ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet. I aften- og natteperioden vil der være en mindre overskridelse ved sejlads med den ene type færge, som Mols-Linien sejler med. Det vurderes at overskridelsen kan reduceres til et niveau under grænseværdien ved at benytte den anden type hurtigfærge. Mols-Linien har oplyst, at de arbejder målrettet på en sådan løsning. Århus Kommune forudsætter at kunne aftale de nødvendige løs- 3

8 ninger med Mols-Linien og med Århus Havn. Øvrige støjgener fra denne aktivitet, herunder trafikstøj til og fra færgerne, fortsætter i perioden indtil udflytning. Trafikstøj Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det umiddelbart er vanskeligt at overholde kommuneplanens støjkrav på byggeriet. Der er derfor blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser at det beregnede fremtidige støjniveau få steder på facaden vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. For udearealerne viser beregningerne at hele området mellem bygningerne, med etablering af en skærm mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en delvis skærm mod Grete Løchtes Gade, kan udlægges til udendørs opholdsareal, hvor støjbelastningen fra vejtrafikken ikke overstiger grænseværdien. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på jernbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, i det omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af trafikstøjforholdene. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Århus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Lokalplanen er en del af udviklingen og omdannelsen af De Bynære Havnearealer, hvor det er målet at skabe en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden til beg- 4

9 ge sider. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. Det planlagte byggeri vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det fremgår at de bedste solforhold vil forekomme i sommerhalvåret hvor de solbeskinnede områder vil veksle fra morgen til aften. Især lokalplanområdets side mod lystbådehavnen mod vest vil få nogle attraktive solforhold. Derimod vil området imellem bygningerne vinterhalvåret ligge i skygge det meste af tiden. Vindforholdene imellem og omkring de 4 punkthuse er undersøgt for de hyppigst og kraftigst forekommende vindretninger fra nord, øst, syd og vest. Konklusionen på undersøgelserne er, at vindhastighederne for vestlige, nordvestlige og sydlige vinde lokalt kan blive så høje, at de kan udgøre en fare for svagere fodgængere og cyklister. Det skønnes at kunne forekomme i størrelsesordenen 4 gange årligt. Med en vindafskærmning placeret imellem bygningerne og en beplantning på Grete Løchtes Gade og Bernhardt Jensens Boulevard, som vist i Lokalplan 895, kan vindhastigheden reduceres til et acceptabelt niveau. 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 3.1 Baggrund Lokalplanområdet er beliggende midt på Nordhavnens Pier 4 i Århus Havn. Lokalplanområdet vil, efter den planlagte vejudbygning i området, være beliggende mellem Bernhardt Jensens Boulevard mod sydøst og Dagmar Petersens Gade mod nordvest. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til et planlagt byggefelt for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for erhvervsbebyggelse. Lokalplanområdet, der er ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2,0 m. Området har tidligere været anvendt til havneaktiviteter i form af containerterminal. 5

10 Lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af Byrådets beslutning på mødet den 26. maj Her blev besluttet at gennemføre salg af byggeret på ca m 2 etageareal til Boligforeningen Ringgården til opførelse af almene ungdomsboliger. Samtidig besluttede byrådet, at der kan igangsættes offentligt udbud af op til yderligere 3 byggeretter, således at der i området kan opføres op til i alt m 2 etageareal til ungdomsboliger og kollegier. Desuden godkendte byrådet en delområdeplan med retningslinjer for bebyggelsens placering og højde i op til 12 etager inden for byggefelterne. 3.2 Indhold Det er lokalplanens formål at muliggøre etageboligbebyggelse med anvendelse til ungdomsboliger/kollegier med tilhørende fællesfaciliteter. Med lokalplanens bestemmelser om udformning af høje punkthuse, etageantal og bygningshøjde er det hensigten at skabe en bymæssig tæthed og markering mod Bernhardt Jensens Boulevard samtidig med, at der mod Lystbådehavnen sker en nedtrapning af bygningshøjderne. 6

11 Lokalplanen opdeler planområdet i to delområder. Delområde I er udlagt til etageboligbebyggelse i form af ungsdomsboliger/kollegier, hvor stueetagerne alene må anvendes til fællesfaciliteter og café. De ubebyggede arealer indrettes til plads, opholdsarealer og cykelparkering fælles for bebyggelsen. Delområde II er udlagt til vejarealer (Grete Løchtes Gade), hvorfra bebyggelsen skal vejbetjenes. Terrænet i området etableres i kote 2,5 m i lighed med de øvrige områder i De Bynære Havnearealer. Lokalplanen fastlægger en række bebyggelsesregulerende bestemmelser, der vil være retningsgivende for de projekter, der efterfølgende skal realiseres i området. Bebyggelsen skal udformes som punkthuse med placering inden for 4 nærmere fastlagte byggefelter. Inden for de 2 østlige byggefelter kan opføres høje og markante bebyggelser i op til 12 etager og med en maksimal bygningshøjde i kote 41 m, hvorved der skabes en meget bymæssig karakter mod Bernhardt Jensens Boulevard. Inden for de 2 vestlige byggefelter skal bygningerne opføres med lavere højde, det vil sige med op til 9 etager henholdsvis 6 etager. Den maksimale bygningshøjde for disse to byggefelter er fastlagt i kote 32 m henholdsvis kote 23 m. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne kan der etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. De tekniske installationer på tagene må opføres maksimalt 3,5 m over tagfladen. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene og tekniske installationer skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Bebyggelsens omfang må ikke overstige ca m² etageareal, der svarer til ca. 290 ungdoms-/kollegieboliger. En del af arealerne mellem bygningerne vil være påvirket af trafikstøj fra de omgivende gader. De høje huse kan desuden give anledning til generende vinde. Der påregnes derfor, at der på terræn mod gaderne etableres afskærmende foranstaltninger. Mindst 10 % af etagearealet skal etableres som fælles udendørs plads- og opholdsarealer på terræn. Opholdsarealer kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner og terrasser. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Grete Løchtes Gade, der fungerer som forbindelsesgade mellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Grete Løchtes Gade indrettes med kørebane, parkerings og afsætningspladser og fortove i begge vejsider. Gaden udformes som sivegade med en hastighedsgrænse på 30 km/t. 7

12 Illustration der viser trafikstrukturen i lokalplanområdet. Der stilles ikke krav til bilparkeringspladser til boligerne i lokalplanområdet. Cykelparkering skal etableres i bygningernes stueetage. Desuden kan en del af cykelparkeringen etableres på plads- og opholdsarealer med en placering tæt på bygningernes indgange. I henhold til de almindelige krav til cykelparkeringspladser skal der etableres 300 cykelparkeringspladser. 4. Forhold til andre planer Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med 8

13 kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 22. Heri udlægges et nyt rammeområde nr BL, hvor der muliggøres bebyggelse i op til kote 44,5 m og maksimalt 13 etager, dette er inklusive en teknik etage på 3,5m. I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Dispositionsplan for de nordlige områder 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Århus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af Byrådet. 5. Scoping Århus Kommune har i juni 2010 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Århus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger. Århus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 895 samt kommuneplantillæg nr. 22 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Virksomhedsstøj (5.1), Støj fra hurtigfærger (5.1) Trafikstøj (7.2) 9

14 Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) samt visuel vurdering af påvirkning af kystnærhedszone og skyline (10.3 og 10.4) Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 6. Kort beskrivelse af alternative muligheder 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr. 895 og Kommuneplantillæg nr. 22. Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for de bynære havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er det valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. 10

15 Indholdet i vurderingen er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 11

16 7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 7.1 Virksomhedsstøj Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i lokalplanområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Den nærmest miljøgodkendte virksomhed ligger ca. 400 m fra lokalplanområdet. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet og Østhavnen er ca m væk. Beskrivelse af 0-alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljømål, internationale, nationale og lokale Århus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger. Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2009 angivet vejledende grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Langt de fleste virksomheder på Århus Havn på Mellemarmen, på oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved lokalplanområdet. Århus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. 12

17 Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a) jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved lokalplanområdet. De to containeroperatører på Østhavnen, APM Terminals og Cargo Service, er blevet undersøgt af VM acoustics aps., der i rapporter af har målt og beregnet støjpåvirkningen i to typiske driftsscenarier, der er vurderet til at give den højeste støjbelastning. For APM Terminals er driftsscenarie 1, at 2 kraner læsser/losser et mellemstort skib, og driftsscenarie 2, at 4 kraner læsser/losser et stort skib. Driftsscenarie 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4, mens driftsscenarie 2 er beregnet til at give 38 db(a). De to driftsscenarier, der er målt og beregnet for Cargo Service, er enten 1 kran læsser/losser 1 mellemstort skib, eller 3 kraner læsser/losser 2 mellemstore skibe. Driftsscenarium 1 er beregnet til at give en støjbelastning på 36 db(a) ved Pier 4 og scenarium 2 en støjbelastning samme sted på 40 db(a). For APM Terminals og Cargo Service hver især betyder det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv er overholdt døgnet rundt alle ugens dage. Summen af støjen fra disse to virksomheder giver umiddelbart et støjniveau på ca. 42 db(a) (38 db(a)+40 db(a)) på Pier 4. De målte og beregnede støjniveauer skal dog eventuelt tillægges 5 db(a) for impulsstøj, i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser. VM acoustics aps. har for APM Terminals subjektivt vurderet impulsstøj og udført orienterende objektive målinger. På måletidspunktet i nattetimerne, hvor der hos APM Terminals var drift med et stort skib og tre kraner og hos Cargo Service drift med et mellemstort skib og to kraner, kunne støjen fra de to virksomheder ikke adskilles. Der var ingen aktivitet på Pier 4. Baggrundsstøjen, der bl.a. bestod af en konstant summen af trafikstøj, var ca. 45 db(a). 13

18 Støjen fra virksomhederne var hørbar, men på niveau med baggrundsstøjen, og langt det meste af støjen fra håndtering af containere vurderedes ikke at kunne være årsag til et impulstillæg. Dog fremstod enkelte handlinger kraftigere, og blev af VM acoustics aps. subjektivt vurderet som impulser, der kunne udløse et 5 db(a) tillæg til de målte støjbelastninger. De beregnede støjniveauer fra APM Terminals ved bebyggelse i lokalplanområdet vurderes derfor, hvis der gives et tillæg af impulsstøj, at ligge meget begrænset over de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv i nattetimerne (40 db(a)) i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984. Impulstillægget på 5 db(a) kan således på grundlag af de subjektive vurderinger bevirke, at de vejledende støjgrænser om natten bliver overskredet med 3 db(a) (38 db(a)+5 db(a)=43 db(a)). Ifølge VM acoustics aps. vil tillægget for impulser dog afhænge af baggrundsstøjniveauet på Pier 4 efter etablering af bebyggelsen. Støjens maksimalværdi må i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder om natten ikke overstige 55 db(a) med tidsvægtning fast. Det maksimale støjniveau er målt til ca. 55,4 db(a), der korrigeret for baggrundsstøj giver 55 db(a). Dette betyder ifølge VM acoustics aps., at visse impulsgivende hændelser kan medføre, at støjens maksimalværdi kommer meget tæt på den tilladelige grænseværdi, men dog overholder grænseværdien. Afværgeforanstaltninger For boligområdet afgrænset af Adolph Meyers Vej, Strandvejen og Dalgas Avenue, er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for almindelig støj 35 db(a) om natten. Afstanden fra Cargo Service til Pier 4 er den samme som til den åbne og lave boligbebyggelse. Overholdes støjgrænsen, vurderes det, at støjen fra Cargo Service også ved Pier 4 vil blive reduceret til 35 db(a). Om natten vil den generelle støj fra virksomhederne derfor samlet blive 40 db(a) (38 db(a)+35 db(a)) på Pier 4. Hvis det efter opførelsen af bebyggelsen på Pier 4 konstateres, at støjen fra virksomhederne er for høj og/eller skal udløse et impulstillæg på 5 db(a), vurderes det, at støjen kan nedbringes og/eller støj, der udløser impulstillæg kan elimineres ved at Århus Havn udfører en eller flere af nedenstående foranstaltninger: 14

19 Nedbringelse af den almindelige støj ved drift af containerterminalen ved afskærmning af motorer eller reduktion af kørehastighed på kran eller køretøjer. Impulsstøjen fjernes ved proceduremæssige justeringer med henblik på at reducere impulserne, når containere får kontakt med skib/land. Eksempelvis ved etablering af yderligere et skostop før landing af container. Udførelse af andre tekniske foranstaltninger så som eksempelvis anvendelse af en afstandsmåler eller andet, der sikrer, at containerens hastighed reduceres før landing. Omkostningerne for APM Terminals og Cargo-Service ved nedbringelse af støjen ved en af de omtalte metoder vurderes ikke at påføre virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger. Bebyggelserne omfattet af lokalplan nr. 895 vil desuden blive opført med udendørs opholdsarealer til boligerne, der afskærmes mod støjkilderne i forhold til virksomhederne på Århus Havn. Der udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Lokalplanen fastlægger bestemmelser herom. Beskrivelse af kumulative effekter Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca m. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Århus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 15

20 7.2 Støj fra hurtigfærger Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift med færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen. Mols-Linien har lejekontrakt på færgelejet frem til Men det er Århus Kommunes hensigt at muliggøre en flytning af færgeterminalen til en fremtidig havneudvidelse på Østhavnen, og at flytningen tidsmæssigt kan fremskyndes. Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt hurtigfærgeruten en miljøgodkendelse, der er udstedt i henhold til bekendtgørelse 821/1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Godkendelsen er meddelt på vilkår om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række positioner ikke må overstige 30 db i tidsrummet og 25 db i tidsrummet Den samlede udendørs støjbelastning (L den ) og det maksimale støjniveau (L AF max ) for almindelig støj fra sejlads på ruten må ikke i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål overstige 55 db og 70 db. Ved liberale erhverv er grænserne henholdsvis 60 db og 75 db. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre, at situationen som kendes i dag vil forsætte. Regulerende lovgivning Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821: Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter dateret 23. oktober Vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj: De vejledende støjgrænser for de berørte områder på land er: Anvendelse Tidsrum LpA,LF Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl db Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl db Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 db 35 db og andre støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet 40 db 40 db 16

21 Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Sejlruten for de eksisterende færger, der består af en Sea-Jet-færge og 2 Cat-Link-færger ligger tættere på bolig- og erhvervsbebyggelsen i lokalplanområdet end på eksisterende bebyggelser i Århus centrum. Grontmij/Carl Bro har i 2007 undersøgt om grænseværdierne for støj fra hurtigfærgerne kan forventes overholdt ved byggeri yderst på pier 4 og igen i februar 2010 undersøgt om grænseværdierne kan forventes overholdt ved byggeri længere inde på pier 4 (det aktuelle lokalplanområde) samt pier 2 og 3. Resultatet af beregningerne viser, at der i tidsrummet kl ikke er nogen overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj fra hurtigfærgerne. I aften- og natteperioden fra kl er der ved et referencepunkt ved felt 8 en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 25 db med 1,6 db ved ankomst og 0,8 db ved afgange med færgentypen Sea- Jet. Usikkerheden på de beregnede lavfrekvente støjniveauer fra færgerne indendørs er 5 db ifølge Miljøstyrelsens arbejdsrapport 10/1997. Usikkerheden indgår ikke i vurderingen af, om støjgrænserne er overholdt. Overskridelsen af støjgrænserne ved ind- og udsejlingen af Århus Havn har en varighed på ca. 5 minutter. Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj, og ifølge Grontmij/Carl Bro vil grænserne for lavfrekvent støj sikre overholdelse af grænserne for almindelig støj med en margen på mere end 10dB. Afværgeforanstaltninger Med henvisning til beregningerne fra Grontmij/Carl Bro vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen kunne nedbringes til grænseværdien på 25 db(a) i aften- og natteperioden, ved at Mols- Linien ophører med sejlads med færgetypen Sea-Jet, eftersom det er konstateret, at det alene er støjbidraget fra denne færgetype, der over- 17

22 stiger grænseværdierne i aften- og natteperioden. Det er således vurderet, at såfremt ruten alene besejles med Cat-Link-færgerne i tidsrummet fra kl fra januar 2011, hvor de første beboere forventes at flytte ind, vil grænseværdien for lavfrekvent støj om aftenen og natten kunne overholdes indendørs i bebyggelsen. Mols-Linien har til Århus Kommune i september 2008 oplyst, at de arbejder målrettet på at finde en anden tonnage end den (Sea-Jet-færgen), der ifølge beregningerne overskrider grænseværdierne ved lokalplanområdet. Århus Kommune vurderer derfor, at der er en realistisk mulighed for, at Mols-Linien vil kunne eliminere støjpåvirkningen med lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne indendørs i beboelsesrum i byggeri på Ø2, indtil der sker en endelig placering af Mols-Linien ved havneudvidelsen på Østhavnen, forventeligt omkring år Det skal bemærkes, at Århus Kommune arbejder på en løsning, der muliggør en flytning af Mols-Liniens færgeterminal. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Århus Havn, blandt andet for at kunne gennemføre en flytning af Mols-Liniens færgeterminal fra den nuværende placering på Pier 2 i Nordhavnen. Der peges på en udvidelse af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. Planlægningen gennemføres særskilt som en VVM-proces med tilhørende kommuneplantillæg. Århus Havn er således blevet anmodet om at udarbejde et projektforslag til en havneudvidelse som grundlag for planlægningen. Der sigtes på en indvielse af det udvidede havneafsnit omkring år 2015, hvor også den nye vejforbindelse til Århus Havn, herunder bl.a. med tunnel under Marselis Boulevard, forventes indviet. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Ingen 7.3 Trafikstøj Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar 18

23 Pedersens Gade og Grete Løchtes Gade samt en kommende letbane kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen, især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre, at situationen som kendes i dag vil forsætte. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje, juli Miljømål, internationale, nationale og lokale Målene for Århus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de kommunale handlingsplaner for trafikmiljø. I forslag til Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Ved udlæg af areal til eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer tilstræbes at overholde samme støjgrænseværdier som ved udlæg og disponering af arealer til støjfølsom anvendelse, jf. nedenstående figur. Anvendelse Rekreative anvendelser i det åbne land visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner (i det omfang der er krav herom) Grænseværdi Lden = 53 db Lden = 58 db 19

24 Rekreative anvendelser i byen parker, kolonihaver, campingpladser o.l. Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 db Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Forslag til Kommuneplan I visse tilfælde vil det dog, typisk ved vejanlæg m.m. i eksisterende byområder, erfaringsmæssigt ikke være teknisk muligt eller økonomisk forsvarligt fuldt ud at overholde de nævnte støjgrænser og/eller sikre, at støjbelastningen i naboområder til vejen ikke øges. I sådanne situationer tilstræbes støjgrænser i figur 17 overholdt, hvor der i forhold til eksisterende støjniveauer forud for vejanlæg er fastlagt hvilke støjniveauer, der tilstræbes i tilknytning til nyanlæg samt større vejudbygninger og trafikale ændringer. Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet VM acoustics har udført beregninger af det udendørs støjniveau fra vejog letbanetrafikken på facaderne af det planlagte byggeri. Vejtrafikdata er baseret på de af Århus Kommune forventede trafiktal. Der er beregnet støjniveau på alle facaderne på hver etage på hvert punkthus. Der er beregnet et støjkonturkort for det udendørs areal. Det udendørs vejtrafikstøjniveau varierer mellem 49 og 69 db L DEN på facaderne. Idet trafikstøjniveauet overstiger vejledningens 58 db L DEN, skal facaderne dimensioneres sådan at det indendørsstøjniveau overholder grænseværdien. For udearealerne viser beregningerne at hele området mellem bygningerne, med etablering af en 1,8 meter høj skærm mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en delvis skærm mod Grete Løchtes Gade, kan udlægges til udendørs opholdsareal, hvor støjbelastningen fra vejtrafikken ikke overstiger 58 db L DEN. I forbindelse med lokalplan816 (Z-huset) der omfatter et byggefelt nord for lokalplan 895 blev der udarbejdet en redegørelse vedrørende trafikstøj. Her er støjbelastningen fra letbanen beregnet på bebyggelsen og det findes at Støjbelastningen fra kørsel på letbanen ved skel til lokalplanområdet er på døgnbasis beregnet til 30 db(a). Z-huset ligger i samme afstand fra letbanen som ungdomsboligerne, men dog ved ved enden af letbanen, hvorfor der kan forventes et op til 3 db højere niveau ved Grete Løchtes Gade. I dag benyttes støjindikatoren L DEN i modsætning til den i redegørelsen benyttede støjbelastning på døgnbasis, dette giver ved et typisk døgnscenarie en forskel på ca. +3 db. Tages der hensyn til disse ændringer, vil der ved Grete Løchtes Gade næppe være en støjbelastning fra letbanen på mere end 36 db L DEN, hvilket er langt 20

25 under grænseværdien på 58 db L DEN. På baggrund af ovenstående vurderes det ikke nødvendigt at udføre beregninger af støjen fra letbanen. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes at overstige grænseværdien og om at der skal etableres støjafskærmning mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en delvis skærm mod Grete Løchtes Gade. Beskrivelse af kumulative effekter Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder i 2023 bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning - herunder udbygning af Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 7.4 Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Århus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Ingen påvirkning. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. Regulerende lovgivning 21

26 Planlovens 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale Århus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af: visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet, påvirkning af bylivet og påvirkning af det lokale klima. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Visuel påvirkning Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med 4 markante punkthuse med de højeste på 12 etager placeret ved Bernhardt Jensens Boulevard og de lavere på 6 og 9 etager mod lystbådehavnen Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Århus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Århus Bugt. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget og SHIP også vist. Disse projekter er omfattet af Lokalplan nr. 815, Lokalplan nr. 816, Lokalplan nr. 858 og Lokalplan nr

27 Fotostandpunkter lokalplanområdet er markeret med gult Fotostandpunkt 1 (ungdomhusbebyggelsen er skjult bag den øvrige bebyggelse) 23

28 Fotostandpunkt 2 Fotostandpunkt 3 24

29 Fotostandpunkt 4 Fotostandpunkt 5 25

30 Byliv Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af de bynære havnearealer, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil være af meget beskedent omfang eftersom der ikke udlægges areal i lokalplanen til parkering bortset fra et mindre område til handicap- og korttidsparkering. Sol og skygge Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 23. april og 23. september samt 23. december og 23. juni. Når der bygges højt og tæt, som det muliggøres i lokalplanområdet og som det i øvrigt påtænkes i omkringliggende byggefelter, vil der selvsagt opstå skyggepåvirkning på opholds- og udearealer. Skygger fra de 4 punkthuse i lokalplanområdet er på de følgende skyggediagrammer vist med mørk gråtone, mens skygger fra bygninger i omgivende byggefelter er vist med en lysere tone. sommersolhverv kl.9 sommersolhverv kl

31 sommersolhverv kl.15 sommersolhverv kl. 18 sommersolhverv kl.21 I sommerperioden vil områdets opholdsarealer være påvirket af vandrende skygger fra de 4 punkthuse. De solbeskinnede områder vil veksle fra morgen til aften. Omkring området vil der langs Bernhard Jensens Boulevard være gode solforhold om formiddagen og frem til sidst på eftermiddagen. Langs Dagmar Petersens Gade vil der generelt være gode solforhold det meste af dagen. 27

32 jævndøgn kl. 9 jævndøgn kl. 12 jævndøgn kl. 15 jævndøgn kl. 18 I forårs- og efterårsperioderne vil skygger på opholdsarealer være dominerende, idet området også påvirkes af skygger fra høje bygninger på omgivende byggefelter. Fra midt på eftermiddagen og frem til solnedgang er der gode solforhold langs Dagmar Petersens Gade og i Lystbådehavnen. 28

33 Vintersolhverv kl. 11 Vintersolhverv kl. 14 I vinterperioden vil områdets opholdsarealer være i skygge stort set hele dagen. Langs Bernhard Jensens Boulevard vil der være gode solforhold fra middag til solnedgang. Sol- og skyggeforholdene er med til at skabe varierede byrum og opholdsmuligheder, hvilket vurderes som positivt. Skyggepåvirkningen i hele sommerperioden vurderes ikke at have en væsentlig negativ indvirkning på kvaliteten af klimaet og uderummene i området. Dette skal også ses i lyset af, at der i umiddelbar nærhed af området er solbeskinnede områder. Her tænkes på Bernhard Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade med de rekreative muligheder langs kanaler og i tilknytning til Lystbådehavnen. Vind COVI A/S har i rapporten Vindvurdering af byggefelt 8 Juni 2010 beregnet de kommende vindforhold forårsaget af det planlagte byggeri. Vindforholdene imellem og omkring de 4 punkthuse er undersøgt for de hyppigst og kraftigst forekommende vindretninger fra nord, øst, syd og vest. Konklusionen på undersøgelserne er, at vindhastighederne for vestlige, nordvestlige og sydlige vinde lokalt kan blive så høje, at de kan udgøre en fare for svage fodgængere og cyklister. Dette gælder både på udearealerne der omgiver og ligger imellem bygningerne og på vejarealerne nord og øst for bygningerne. Det skønnes at kunne forekomme i størrelsesordenen 4 gange årligt. 29

34 Med en vindafskærmning der svarer til støjafskærmningen placeret imellem bygningerne kan vindhastigheden reduceres til et acceptabelt niveau på udearealerne. Generelt vil støjskærme, som er solide, også skabe læ for vinden. Som tommelfingerregel gælder, at betydelig læ skabes over en afstand på i hvert fald 5 gange skærmens højde bagved skærmen. Effekten af en støjskærm vil være at presse vinden op over og/eller rundt om skærmen. Der dannes typisk en stor hvirvel på bagsiden. Vindskærme behøver ikke at være solide, f.eks. virker en skærm med 50 % porøsitet også væsentlig læskabende, som man f.eks. kender det fra nogle broer, hvor der er monteret vindskærme af 3 m højde for at give bedre køresikkerhed. På vejarealerne øst og nord for bygningen vil en afskærmning ikke have nogen særlig effekt. Her kan beplantning være med til at forbedre forholdende. Beplantning giver nogenlunde samme effekt som porøse vindskærme, idet de bremser vinden op, men ikke i samme grad som solide støjskærme skaber store hvirvler bagved. Vejarealerne nord og øst for byggeriet vil have gavn af den i lokalplanen skitserede beplantning langs vejene, især hvis stammerne ikke er for høje. Almindelig beplantning indenfor området afgrænset af de fire ungdomsboligerne vil også hjælpe til at skabe behageligere forhold. Stedsegrøn beplantning er oftere mere effektiv end løvfældende beplantning om vinteren. Udenfor lokalplanens afgrænsning mod syd skal der tages højde for de farlige vindforhold ved at etablere en afskærmning. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at der skal etableres en kombineret vind- og støjafskærmning imellem de enkelte bygninger mod Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Petersens Gade og en delvis skærm mod Grete Løchtes Gade. Ligeledes skal der være bestemmelser om beplantning i Grete Løchtes Gade. Beplantningen på Bernhardt Jensens Boulevard forudsættes etableret som vist i Lokalplan 895. I den fremtidige planlægning af området mod syd skal vindforholdene undersøges og der skal tages højde for de farlige vinde der ifølge vindundersøgelsen for Lokalplan 895 vil opstå. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. 30

35 Forslag til overvågning Ingen. 8. Forslag til overvågningsprogram På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: Virksomhedsstøj Århus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. Trafikstøj Der foretages trafiktællinger som grundlag for en vurdering af trafik og støjudviklingen langs Ringgaden. Senest i 2012 skal der gennemføres en støjkortlægning af Århus. Kortlægningen skal danne grundlag for en efterfølgende handlingsplan for håndtering af støjproblemer. Kortlægningen og handlingsplanen skal efterfølgende revideres hvert 5. år. For lokalplanområdet vurderes der ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog, som på resten af vejnettet, blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 9. Bilag Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider. 31

36

37 Århus Kommune, Teknik & Miljø, juni 2010 Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Lokalplan nr. 895 Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Århus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 7, 14. december 2009

38 Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj NB: Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. BYP via konfliktsøgning i GIS BYP /cl Andet, f.eks. Højhuspolitik Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, skal dette VVM screenes inden et lokalplanforslag offentliggøres. x Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 3, idet Århus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller mere end 2 etager højere end det fremgår af kommuneplanens rammer. BYP /cl Beskrivelse af lokalplanens indhold På Nordhavnens pier 4 planlægges opført 4 bygninger til ungdomsboliger / kollegier. Området er på ca m2 og er beliggende på den nordlige del af felt 8 ved Grethe Løchtes Gade imellem Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Lokalplanen vil give mulighed for at opføre ca m2 i alt, i en højde der varierer fra 6 12 etager det svarer til en maksimal kote højde på 22,5 m 41,1 m. Udover byggefelter til de 4 punkthuse og friarealer imellem husene vil lokalplanen omfatte vejarealet Grethe Løchtes Gade. 2/16

39 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 1. Natur- og naturbeskyttelse NM 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper X 1.2 NBL 15, 16, 17, 18 og 19 X Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i X nærheden) 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter X (artikel 12), rødliste- og fredede arter 1.5 Specielle naturværdier X 1.6 Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger X 1.7 Spredningskorridorer X 1.8 Spærringer X 1.9 Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet X 1.10 Særlige geologiske interesser og X værdier 1.11 Særlige terrænforhold X 1.12 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af X fredskov) 3/16 NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp

40 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur 1.13 Skovrejsningsområde X 1.14 Skovrejsning ikke ønsket X 1.15 Grøn hovedstruktur X 1.16 Bevaringsværdige beplantningselementer 1.17 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) 1.18 Påvirkning af vandløb og vådområder 1.19 Andet X X X NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ mp NM/ ls 2. Spildevand NM 2.1 Udledning af spildevand X X X Lokalplanområdet er omfattet af tillæg nr. 4 til Spildevandsplan , der kan ses på: NM/ gian menter/teknik-og-miljoe/natur-og- Miljoe/Vand/Spildevand/Tillaeg-4--- havnearealer.ashx En del af lokalplanområdet er beliggende i kloakopland P098, der er udlagt som separatkloakeret område. 4/16

41 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Ansvarlig forvaltning/ Signatur Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Spildevandet skal afledes til Marselisborg Renseanlæg. Jf. tillægget nr. 4 vurderes Marselisborg Renseanlæg isoleret set lige netop at kunne klare merbelastningen fra udbygningen af de Bynære Havnearealer. På længere sigt vurderes den øgede merbelastning dog at kræve en udvidelse af renseanlægget. Udbygningen af lokalplanområdet kræver en revideret udledningstilladelse for Marselisborg Renseanlæg. 2.2 Udledning af overfladevand X X X Regnvandsledninger og udløb skal etableres efter principperne i tillæg nr. 4 til spildevandsplan Overfladevandet forventes udledt til havnebassinet. Der skal søges om udledningstilladelse ved Århus Kommune, Natur og Miljø. 2.3 Okkerpotentielle områder X Lokalplanområdet er ikke beliggende i et okkerpotentielt område. 2.4 Kloak og ledningsforhold X X X Spildevand tilsluttes den offentlige spildevandsledning i Dagmar Petersens Gade via stikledning til byggefelt Regnvandsbassiner Privat 2.6 Andet 5/16 NM/ gian NM/ gian ÅV/MON ÅV/MON NM/gian

42 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 3. Grundvand NM 3.1 Særlige drikkevandsinteresser (OSD) X Der er begrænsede drikkevandsinteresser på lokaliteten. 3.2 Vandindvinding X Der er hverken nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser tilknyttet området. Såfremt der skal etableres grundvandsænkning i forbindelse med projektet kan der være behov for en tilladelse. 3.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) x Det beskrevne forventes ikke at være særlig vandforbrugende. 3.4 Andet x Der er ikke yderligere at bemærke. NM/lm NM/lm NM/lm NM/lm 4. Landbrug NM 4.1 Landbrug/husdyr m.v. x 4.2 Andet NM/kael NM/ 5. Virksomheder NM 5.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. x Jf. miljøvurderingen for de nærliggende lokalplanområder, hvor støj og lugt fra virksomheder på havneområdet er behandlet. Efter aftale med Bjørn Andersen er det støj fra havne virksomhed og hurtigfærger, der be- 6/16 NM/Bja BYP /cl

43 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 5.2 Vibrationer X do 5.3 Luftforurening (støv og andre emissioner) handles i miljørapporten X Do Efter aftale med Bjørn Andersen skal lugt ikke behandles i miljørapporten. 5.4 Risikovirksomheder X Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet 5.5 Andet X Se pkt. 5.1 NM/ Bja NM/ Bja NM/ Bja BYP /cl NM/ Bja 6. Jord NM 6.1 Jordforurening X X Forureningsforholdene skal undersøges nærmere i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne i området. NM/HRS Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse fra byggefeltet og jordhåndteringen i forbindelse med byggearbejdet på matr. nr. 2148do Århus Bygrunde. 6.2 Jordhåndtering/flytning x x Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de forurenede arealer på matr. nr. 2148do Århus Bygrunde. NM/HRS Genanvendelse/genindbygning og/eller fjernel- 7/16

44 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur se af forurenet jord kræver særlig tilladelse fra Natur og Miljø. 6.3 Andet Da hele lokalplanområdet er kortlagt skal jordflytning uanset forureningskategori forudgående anmeldes til Natur og Miljø. NM/ 7. Trafik T&V 7.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen x x x Trafikafvikling kørende trafik Området vil fremadrettet blive vejbetjent via Grete Løchtes Gade der forbinder Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Pedersens Gade. T&V/ BNi Trafikbelastningen søges begrænset ved at etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening af området - men også ved at begrænse antallet af parkeringspladser i området. Inden for lokalplanområdet skal der således ikke etableres parkering. Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning 8/16

45 REGISTRERING AF: Ansvarlig forvaltning/ Signatur Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre 9/16 Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. I forhold til situationen hvor Nordhavnen var erhvervshavn vil andelen af tunge køretøjer falde markant. Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på Kystvejen - at få en neutral eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen i området. Trafikudviklingen følges gennem periodiske trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges over tid. Trafikbetjening - kollektivtrafik Nordhavnsarealerne planlægges betjent med en højklasset kollektiv trafik - i form af busser og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på Kystvejen. Den kollektive betjening af de bynære havnearealer vil blive forbedret. Trafikbetjening - let trafik Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative forbindelse for lette trafikanter med for-

46 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur bindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City udgør - sammen med stianlæg på Bernhardt Jensens Boulevard - hovedadgangen. 7.2 Støjgener fra veje og jernbaner x x x Lokalplanens placering mellem Bernhardt Jensens Boulevard, Dagmar Pedersens Gade og Grete Løchtes Gade samt en kommende letbane forventes at medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Da der er tale om en byggeretsgivende lokalplan skal der udarbejdes en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser samt anvises løsninger til afhjælpning af eventuelle støjproblemer. 7.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen - især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. x x x Området kan være belastet af vibrationer fra letbanen. Såfremt det er tilfældet forudsættes det, at der tages højde for forplantning af vi- 10/16 T&V/ BNi T&V/ BNi

47 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur 7.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området brationer fra letbanen i forbindelse med fundering af bebyggelsen. x x x Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken at kunne nedbringes som følge af betydelig mindre tung trafik. T&V/ BNi Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. 7.5 Trafiksikkerhed x x x Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt et ændret trafikmønster - forventes at medføre en bedre trafiksikkerhed. 7.6 Andet T&V/ BNi T&V/ BNi 8. Klimatiske forhold BYP 8.1 Sol/ skyggevirkning x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens krav om konsekvensvurdering. 8.2 Vindforhold x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens krav om konsekvensvurdering. 8.3 Andet x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens krav om konsekvensvurdering. BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl 9. Kulturarv NM/BYP 11/16

48 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 9.1 Kulturhistoriske værdier x 9.2 Arkæologiske værdier x Moesgård høres. BYP/ cl BYP/ cl 9.3 Fredede el. bevaringsværdige bygninger 9.4 Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e. 9.5 Kulturlandskaber X 9.6 Kirkeindsigtsområder X 9.7 Andet x x X BYP/ cl NM/mp NM/mp NM/mp BYP/NM 10. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP 10.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse 10.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning 10.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) x Bebyggelsen er udformet på baggrund af den overordnede planlægning for DBH. BYP/ cl x Terræn i min. kote 2,5 m. BYP/ cl x Der skal udarbejdes en visuel vurdering af jf. planloven Visuel påvirkning af skyline x Skal vurderes i medfør af højhuspolitikkens krav om konsekvensvurdering Lys og/eller refleksioner x Krav i LP jf. LP paradigma BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl 10.6 Andet x BYP/ cl 12/16

49 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) REGISTRERING AF: Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Ansvarlig forvaltning/ Signatur Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode 11. Ressourcer og affald BYP 11.1 Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning 11.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) 11.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer 11.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer 11.5 Genanvendelse af affald x 11.6 Andet x x x Den fortætning som omdannelsen af De Bynære Havnearealer indebærer, er helt på linie med kommuneplanens intentioner om fortætning. x Lokalplanen skal indeholde bestemmelse om byggeri i lavenergiklasse 1 jf. BR 08. BYP/ cl BYP/ cl x Ikke noget at bemærke BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl 12. Befolkning og sundhed BYP 12.1 Støjpåvirkning af omgivelser x 12.2 Påvirkning af omgivelsernes sundhedstilstand x i øvrigt 12.3 Tilgængelighed for offentligheden x Området i mellem bygningerne vil blive disponeret til fælles ophold mm Tilgængelighed for handicappede x Som 12.3 BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl 13/16

50 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur 12.5 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet 12.6 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt 12.7 Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt x x x 12.8 Skole- og institutionskapacitet BYP (fra B&U/BA) 12.9 Andet x BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl BYP/ cl 13. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM 13.1 Påvirkning af sociale forhold x Ungdomsboliger er en ny boligtype på DBH og vil medvirke til mangfoldigheden i området Påvirkning af erhvervsmæssige interesser 13.3 Andet x BYP/ cl x BYP cl /NM BYP/ cl 14. Sikkerhed BYP/NM 14.1 Kriminalitet x Beboerne Vil være med til at befolke området i weekender og helligdage samt i aften- og nattetimer 14.2 Brand, eksplosion x Århus Brandvæsen gør opmærksom på at arealet kan blive påvirket af en trykstigning i for- 14/16 BYP/cl Århus Brandvæsen/Børge

51 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Indvirkning Periode Bemærkninger Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. REGISTRERING AF: Ikke relevant Væsentlig negativ Uvæsentlig/neutral Væsentlig positiv Anlægsperiode Driftsperiode Ansvarlig forvaltning/ Signatur bindelse med et større uheld på Oliehavnen. Det vurderes dog ikke at dette vil medføre kritiske trykstigninger for mennesker i Byggefelt 8, det kan dog ikke afvises at der kan ske følgeskader som kan påvirker mennesker på området. Juhl Brandvæsenet er ligeledes bekendt med at en risikovirksomhed har indsendt ansøgning om oplag af eksplosiver og et evt. uheldsscenarie og sikkerhedsafstande bør undersøges nærmere, der henvises i den forbindelse til Østjyllands Politi Giftpåvirkning x Boligbyggeriet vurderes ikke at give anledning til risiko for giftpåvirkning af omgivelserne 14.4 Andet BYP/NM NM/BjA Konklusion Krav om miljøvurdering: Lokalplanen antages ud fra ovennævnte (5.1, 7.2, 8.1, 8.2, 10.3 og 10.4) at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Miljøvurderingen vil omfatte Støj fra havnens virksomheder (5.1), støj fra hurtigfærger (5.1) og trafikstøj (7.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) Visuel vurdering af påvirkning kystnærhedszone og skyline (10.3 og 10.4) 15/16

52 Det relevante alternativ vurderes at være: Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for de bynære havnearealer, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnen er i fuld gang, og dels fordi de tiltag, der går forud for omdannelsen af Nordhavnen er sat i værk, herunder bl.a. salg af arealer, byggemodning og omlægning af forsyningsveje. Øvrige berørte myndigheder skal høres over miljøvurderingens indhold dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens 7, stk. 4. Baggrundsmateriale Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen Screeningen er udført af: Natur og Miljø MP: Marianne Popp: mpop@aarhus.dk LS: Lars Spring: lasp@aarhus.dk OH: Ole Helgren: oh@aarhus.dk GIAN: Gitte Normand Andersen: gian@aarhus.dk LM: Lone Mossin: lmos@aarhus.dk BjA: Bjørn Andersen: bjand@aarhus.dk HRS: Helle Ravn Søresen: hrav@aarhus.dk JWH: Jørgen Winther Høgstrup: jwh@aarhus.dk KAEL: Karen Elsborg: kael@aarhus.dk Byplanafdelingen, Carsten Lützen, cl Trafik og Veje, Birte Nielsen, BNi 16/16

53 lokalplanforslag 895 Miljø rapport område til ungdomsboliger/kollegier ved bernhardt jensens boulevard, nordhavnen, århus midtby. 895 Miljø rapport e ga d er ig es Sv e je n t or ep PLANLÆGNING OG BYGGERI, BYPLANAFDELINGEN KALKVÆRKSVEJ ÅRHUS C TLF MAIL: PLANLAEGNINGOGBYGGERI@AARHUS.DK FRISTEN FOR BEMÆRKNINGER UDLØBER DEN 20. OKTOBER 2010 Kys tv rr Nø HAR DE INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER, OG /ELLER ØNSKER DE YDERLIGERE OPLYSNINGER, KONTAKT DA VENLIGST: e gad bro ER SAMMEN MED LOKALPLANFORSLAGET OFFENTLIGGJORT FRA 25. AUGUST 2010 TIL OG MED 20. OKTOBER 2010 rre Nø MILJØRAPPORT AF FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 895 OG TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN 2009 OMRÅDE TIL UNGDOMSBOLIGER/KOLLEGIER VED BERNHARDT JENSENS BOULEVARD, NORDHAVNEN, ÅRHUS MIDTBY.