Solceller i 100 % vedvarende energisystemer Støttemuligheder, finansiering og virkemidler

Transkript

1 Solceller i 100 % vedvarende energisystemer Støttemuligheder, finansiering og virkemidler 22. februar, 2012 Brian Vad Mathiesen, Karl Sperling og Frede Hvelplund Institutet for Planlægning, Aalborg Universitet people.plan.aau.dk/~bvm/ Theoretical PV potential TWh/yr. (Danish Energy Agency, 2011) Around half of current Danish electricity demand Current installations of about 7 MW New installations produce 950 KWh/KWp The average is 850 KWh/KWp (Mathiesen et al. 2012) 1

2 The aim of the 100% renewable energy scenarios in CEESA Create a variety of 100% renewable energy system scenarios for Denmark. Analyse and integrate the transport sector into such systems. Analyse the effects of using biomass resources in 100% renewable energy systems considering the limitations in the biomass resources. Use energy system analysis to integrate flexibility and smart energy systems solutions into the electricity, heating and transport sectors as well as into the fuel supply to gas grids which utilise renewable energy. Analyse the effects on fuel efficiency and greenhouse gas emissions. Analyse the transition towards such a system from today until Identify the socio economic consequences of such scenarios, incl. job effects, commercial potentials, health effects and others Renewable energy systems Savings in energy demand Efficiency improvement in energy production Flexible Technologies Integrated Energy Systems RES (Renewable Energy Sources) 2

3 Smart energy systems are crucial in 100% renewable energy systems Electricity smart grids are only one part of this system. The scenarios rely on a holistic smart energy system including the use of: Heat storages and district heating with CHP plants and large heat pumps. New electricity demands from large heat pumps and electric vehicles as storage options. Electrolysers and liquid fuel for the transport sector enabling storage as liquids. The use of gas storage. Flexible integration of electricity, heat, gas and transport 3

4 Primary energy consumption in CEESA scenarios for 2050 Unused electricity Wave power Wind power PV CEESA 100% Renewable energy scenarios 700 Solar thermal PJ/year Geo thermal Waste incineration Biogas, manure Presented for the minister of Climate, Energy and Buildings on November Straw, wood & energy crops (Solid for boilers, industry etc.) Wood, energy crops (gasified for Transport) Wood, energy crops (gasified for CHP) Natural gas 6 12 TWh/yr. PV potential 15% full load hours 100 Oil 0 Reference 2050 CEESA 2050 CEESA 2050 CEESA 2050 Conservative Ideal Coal Primary energy consumption in CEESA Short term effects of long term goals PJ/year MWp PV in MWp PV in MWp PV in Reference CEESA Coal Oil Natural gas Biomass (gasified) Biomass (solid) Biogas, manure Waste incineration Geo thermal Solar thermal PV Wind power Wave power Unused electricity 4

5 Socio economic costs MDKK/year Transport pose a very high portion of the costs compared to other energy services Direct economic advantages in transition Reference CEESA Investments, energy O&M, energy Extra infrastructure inv., transport Investments, vehicles O&M, vehicles Fuel CO2 costs In addition: More stable costs More jobs More export Lower health costs Renewable energy innovation (REI) Transition from demonstration to diffusion is especially critical for REIs, as they often are system/radical innovations Need for stable, long term support mechanisms; national market creation as a long term process Invention Demonstration/ Testing National market creation Diffusion 5

6 Some main challenges in PV market development High initial costs Administrative barriers and planning/permission procedures Priority access to the grid Public acceptance and interest Integration with other solutions (e.g. demand reduction, energy storage) Main financial support measures in EU Feed in tariffs (FITs) advanced FITs Tradable green certificates (TGCs) Net metering Capital subsidies Tax credits 6

7 Støttemuligheder, finansiering og virkemidler nu i DK Private Virksomheder Boligforeninger Offentlige institutioner / kommuner Afregningsregler generelt #1 Nettomålerordningen : 6 afregningsgrupper (inkl. vindkraft <25 kw og mikro kraftvarme <11 kw) Gruppe 4 6: nettilsluttede PV anlæg <50 kw PV anlæg >50 kw: kan også anvende ordningen, men skal betale reduceret PSO og nettariff PV elproduktion, som overstiger det aktuelle forbrug på stedet, lagres i nettet 7

8 Afregningsregler generelt #2 Den lagrede mængde el kan forbruges til elpris = 0 (ingen PSO eller miljøafgift) Men der skal stadig betales elafgift (!) PV produktionen, som overstiger årsforbruget, afregnes med 60 øre/kwh de første 10 år (= maks. sum af pristilskud + spotmarkedspris) og med 40 øre/kwh de næste 10 år Derefter kun spotmarkedspris Hvis elforbruget overstiger PV produktionen, afregnes differencen med almindelig elpris Private #1 Afregningsregler: Gælder anlæg <6 kw pr. husstand Ingen elafgift på den produktion der svarer til årsforbruget Skatteregler (nettilsluttede anlæg): PV produktionen indkomstskattepligtig 2 opgørelsesmuligheder: skematisk ordning eller virksomhedsordning 8

9 Private #2 Skematisk ordning: Samlet bruttoindkomst fra PV op til 7000 kr. ikke skattepligtig 60% af indkomsten over de 7000 kr. skattepligtig (40% medregnes ikke i indkomsten) Virksomhedsordning: Almindelige skatteregler = erhvervsmæssig benyttelse af PV anlægget Private #3 Virksomhedsordning: Alle indtægter er skattepligtig indkomst (inkl. eget forbrug fra anlægget) Overskud/underskud beskattes som ved anden erhvervsmæssig virksomhed Anlæg på landjorden eller på stativer på en bygning kan afskrives som driftsmidler (op til 25% årlig saldoafskrivning) gælder ikke bygningsintegrerede anlæg 9

10 Private #4 Tilskudsregler (BoligJobplan /håndværkerfradrag): Gælder i perioden 1. juni Op til kr. skattefradrag af lønudgiften pr. person og år svarende til et løntilskud på ca kr. (med en gennemsnitlig skat i kommunerne på 33,7 %) Gælder for bl.a. energirenovering og solceller Krav om indberetning af udgifter: Virksomheder Afregningsregler: Nettilsluttede anlæg <50 kw: se slides 2 3 Anlæg, som ikke sælger elproduktionen : Det meste af produktionen forbruges på produktionsstedet, overproduktionen leveres gratis til nettet Reduceret PSO tariff på overproduktionen Ingen kapacitetsgrænse Skatteregler: se virksomhedsordningen 10

11 Boligforeninger Afregnes som private anlæg, hvis den installerede effekt ikke overstiger 6 kw pr. husstand Fordel: Kun ét enkelt tilslutningspunkt Problem: Kræver enighed og fordelingsmålere Offentlige institutioner / kommuner Afregnes som private hvis anlægget ikke er større end 6 kw pr. 100 m 2 tagflade Solenergi og energibesparelser i Skive kommune EU projekt sammen med EnergiMidt siden 2007/08: Pulje på 45 mio. Kr. (22 mio. kr. egenfinansiering Skive kommune) Mål: 1 MW solceller på offentlige bygninger Status: 1,2 MW installeret; regner med 1,5 MW i slutningen af projektet Taganlæg på eksisterende bygninger (6 kw pr. 100 m 2, afregnes efter nettomålerordningen) Den beregnede tilbagebetalingstid på ca. 18 år i starten af projektet er faldet til ca. 10 år i løbet af projektet Oplysninger fra Alexander Laumann, Skive kommune 11

12 Solvarme i Skive Kommune Solvarmepligt siden 2008: Solvarme på alle offentlige bygninger over 200 m 2 Status: 4000 m 2 solvarme installeret Oplysninger fra Alexander Laumann, Skive kommune Energibesparelser #1 i Skive kommune Kommunen har siden 1986 investeret 85 mio. kr. i energibesparelser i egne bygninger Besparelsen har været 98 mio. kr. Skivemodellen : Kommunen må bruge ca. 5 mio. kr. hvert år på energibesparelser (isolering, pumper, belysning, solvarme ) Ca kr./år tjenes hjem Oplysninger fra Alexander Laumann, Skive kommune 12

13 Energibesparelser #2 i Skive kommune Ca. 85% af besparelsen/år bruges på at betale investeringen tilbage Ca. 5% af besparelsen/år bruges på vedligeholdelse af installationen Ca. 10% af besparelsen/år stilles til rådighed i det samlede kommunale budget Efter investeringen er betalt tilbage, bliver hele besparelsen en del af det samlede budget Investering i energibesparelser gav overskud i det kommunale budget (på lang sigt) Oplysninger fra Alexander Laumann, Skive kommune Nye virkemidler i spil? Solceller pt. falder drastisk i pris Fremtiden for nettoafregningsordningen? Andelstanken, solceller og lokalt ejerskab? Boligforeninger og solceller? Bygningsstandarder produktion og forbrug? Solceller og bedre målere til energibesparelser og afregning? Weblog? Kommunernes planlægning og solceller? 13

14 Relevant lovgivning/information Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK nr 804 af 28/06/2010) Elafgiftsloven (LBK nr 310) Ligningsloven (LBK nr 1017) Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter (Energinet.dk 2010) BoligJobplan aftale (Finansministeriet 2011) Skatterådets afgørelse 2008: Solcelleanlæg afskrivning Regler for investering i vedvarende energianlæg (Revision Limfjord 2012) Nettoafregning Om afgiftsfritagelse ( 2) Skatteregler og afskrivning ( 8K) Om håndværkerfradrag Om afskrivning 14