Notat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007

Transkript

1 Notat Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007 Storå ved Kvikly Vegen Å ses til venstre, mens Lægård Bæks udløb til højre er fuldstændigt dækket af vand og ses ikke Oversvømmelsen i januar 2007 I december 2006 og i januar 2007 blev der for første gang varslet om risiko for højvande i Holstebro by, med baggrund i nyetablerede vandstandsmålere højere oppe i Storå-systemet. Varsling har i længere tid været et ønske fra Holstebro Kommune og Vestforsyningens side, som service overfor byens borgere med lavtliggende huse / kolonihavehuse. Der er etableret et samarbejde mellem Holstebro Kommune, Vestforsyningen, Beredskabet og Vagthavende Politi. Det er Vestforsyningen der betjener Vandkraftværket og vandstandsmålerne, og det er kommunen der er vandløbsmyndighed og dermed står for vedligeholdelsen af Storå. Fredag den 19. januar om eftermiddag varslede vi om risiko for højvande lørdag-søndag, fordi vi kunne se at Storå ved Nybro ved Herning, begyndte at stige voldsomt efter den store nedbørsmængde der var faldet over Midtjylland. Varslingen skete via lokalradio og TV Midt Vest. Graferne over vandstandsmålingerne på 4 målestationer danner grundlag for at kunne forudsige vandstandene. En hændelse ved Nybro kommer til Holstebro efter ca. 1 døgn. 1

2 Lørdag den 20. januar var vandet steget en del, men der var mere på vej. Derfor præciserede vi varslingen med yderligere en vandstandsstigning til et niveau på ca. 30 cm højere end oversvømmelsen i december måned. Vandstanden toppede søndag nat mellem kl. et og to. Der stod den 27 cm højere end i december måned. Kielgasten den 21. januar 07 flere helårshuse havde vand indendørs vejen er anlagt på en gammel åslynge Mens vandstanden i byen toppede blev der holdt vand tilbage i Vandkraftsøen. Den fik så høj en vandstand, at der stod vand ud på Tvis Møllevej oppe ved møllehuset. Vandkraftsøen kan kun opspare vand til nogle få cm mindre vandstand i Holstebro, fordi søen har et for lille opsparingsvolumen i forhold til de meget store vandføringer der står på i flere dage. Under oversvømmelsen var jeg nede ved åen for at følge vandstandens udvikling og talte der med berørte husejere. De var naturligvis ikke glade for at deres ejendom stod under vand, men der var generel tilfredshed med at de var blevet varslet om kommende højvande i tilpas tid. For det har givet dem nogle timer til at redde ejendele op af kældre og ud af kolonihavehuse. Flere af dem havde prøvet det før, og de gav udtryk for at de havde lært at leve med det. Så træls som det er nu, så skønt er det om nogle få måneder 2

3 Vandet stod højt flere steder i kolonihaveområderne Hvad har Holstebro Kommune gjort? Spørgsmålet er blevet rejst af enkelte borgere og medierne. Svaret kan deles op i 3. 1 planlægning Først og fremmest har kommunen været så forudseende at udlægge de laveste og mest oversvømmelsestruede arealer indenfor ringvejen til kolonihaver. Det er naturligvis gjort med baggrund i viden om at de ånære arealer oversvømmes af og til. Disse arealer er friholdt for helårsbeboelse. Man kan sige at Holstebro Kommune har udvist rettidig omhu i denne sag. At mange kolonihaveejere så efterfølgende har bygget dyre kolonihavehuse er så en anden sag. 2 reguleringen i 70 erne Efter den store oversvømmelse i marts 1970 blev Storå, på kommunens foranledning, voldsomt reguleret på strækningen fra Vængerne og ind til Østerbrogade. En stor slyngning omkring det nuværende Kvikly er skåret væk og der blev lavet en overløbsrampe ved slyngningen ved Vængerne. Desuden blev åen udvidet ca. 3 m i bredden og gravet ca. 0,5 m dybere ned. For at stabilisere de nye åbrinker blev der opsat eternitspuns med betonkant op ad de mest udsatte bredder. Den voldsomme regulering i 70 erne har bevirket en vis vandstandssænkning i forhold til før, men reguleringen er ingen garanti mod nye oversvømmelser. Kommer der en voldsom afstrømning gennem Storå som i 1970, så vil vandstanden stige langt mere end det vi så januar Måske med omkring 1,3 m højere. Det vil for alvor give problemer for både kolonihaveejere og husejere langs med åen, samt de lavtliggende områder som Kilgasten og Sveavej. Ønskes en endnu bedre afvanding kommer man ikke uden om en ny voldsom regulering af åen gennem byen. Det vil foruden de økonomiske omkostninger, også koste på det naturmæssige og æstetiske område. Og vil man det? Sidste gang var der meget store diskussioner om åreguleringen. Ved at besøge lokalhistorisk arkiv kan man se hvordan åen gennem byen så ud før reguleringen. 3

4 3 varsling Det nye i 2006/07 er muligheden for at Holstebro Kommune kan varsle oversvømmelser nogle timer i forvejen. Det giver lidt tid til at rydde kældre og kolonihavehuse for værdier der ikke tåler vand. Informatiom om vand på vej fås fra nye vandstandsmålere højere oppe i Storåsystemet. Det samlede topografiske område for Storå før tilløbet med Vegen Å og Lægård Bæk er ca. 825 km 2. Så det er meget nedbør fra midtjylland der skal gennem Storå. Der arbejdes på at målingerne vil kunne ses på en hjemmeside, så alle der har interesse i det, kan følge med i forholdene i Storå. Storå kort fra 1902 hvor åen stadigvæk har sin sine oversvømmelsesarealer ubebyggede. Læg mærke til hvor bred åen ved Storebro egentlig var. Det var ved dette vadested man kunne komme over åen. 4

5 Kan man skabe bedre afvanding gennem byen? Skal der skabes væsentlig bedre afvanding gennem byen skal vandløbsprofilet i åen udvides. Hvis åen eksempelvis udbygges med 3 m i hver siden, vil det kræve så meget plads, at det vil gå meget ud over stier og folks private haver. Desuden skal bygninger og broer der bremser vandet ombygges eller fjernes. Omkostningerne til anlæg og erstatninger ved denne kendte metode er meget store. Kan vandet ovenfor Vandkraftsøen holdes mere tilbage på engarealerne? Under store afstrømninger er store engarealer ovenfor søen oversvømmet. Ved Grydholt står hele Storådalen under vand i en bredde på m. Denne oversvømmelse kunne man forøge ved at dæmme vandet endnu mere op ved en ny dæmning. Den kunne f.eks. etableres over ådalen øst for Tvis Møllevej. Derved kan der tilbageholdes store mængder vand i længere tid under meget store afstrømninger. Denne løsning vil dog kræve meget store arealer og betyde at nogle bygninger vil blive sat under vand. Omkostningerne til anlæg og erstatninger ved denne metode er meget store. Den oversvømmede Storådal ved Savstrup Ås udløb 21. januar 2007 Storå gennem byen forskønnelse af strækningen ved Musikteateret Den afholdte konkurrence i efteråret 2006 fandt et vinderprojekt. Dette projekt skal nu finpudses og tilpasses, således at det sikres at de afvandingsmæssige forhold bliver tilgodeset i størst mulige grad på den omfattede strækning. Hvad kan husejerne selv gøre De bygninger der er i risiko for at blive oversvømmet kan med fordel ombygges, så de kun lider ringe skade ved at blive oversvømmet. Der skal være klinker på gulvene i stedet for træ og tæpper, de elektriske installationer skal sidde højt, afløb skal sikres mod at vandet kan trænge ind udefra osv. Efter en oversvømmelse vil der så hovedsagelig forestå en grundig rengøring, tørring af huset samt udbedring af småskader. 5

6 Historiske oversvømmelser Nedenstående graf viser de højeste vandstande i næsten 100 år. Ved at se på de højeste vandstande gennem tiden, kan man godt påstå at oversvømmelsen i januar 2007 var en 25 års hændelse, mens hændelsen i 1970 var en 100 års hændelse. 11,50 Vandstand i Storå ved Storebro 11,00 10,50 Kote DNN m 10,00 9,50 9,00 8, marts 1970 nov feb jan 2007 Dato Storå kendte oversvømmelser som det ses er høj vandstand som i januar 2007 normalt forekommende, hvorimod hændelsen fra marts 1970 var usædvanlig stor en såkaldt 100 års hændelse Den 2. februar 2007 Flemming Kofoed Holstebro Kommune Natur og Teknik Nupark Holstebro 6