Kommunale eksempler vedr. godkendelse og tilsyn på plejefamilieområdet (del af værktøjskassen)

Transkript

1 Kommunale eksempler vedr. godkendelse og tilsyn på plejefamilieområdet (del af værktøjskassen) Godkendelse Kommune Albertslund Kommune Kontakt: Bente Møller, , dk Beskrivelse af tiltag på plejefamilieområdet Alle 4 døgnplejekonsulenter har gennemgået ROGU uddannelsen og modtager supervision. De indgår i et fagligt kuratorfællesskab med kolleger i hele det tidligere Kbh.s Amt med fælles uddannelsesdage m.v. De arrangerer uddannelsesdage for plejefamilier sammen med kolleger fra Dragør/Tårnby, Hvidovre og Brøndby. Alle døgnplejefamilier (hvor vi har anbragt børn)får 4 tilsynsbesøg om året, i 2 af disse deltager sagsbehandleren. Alle døgnplejefamilier, bosiddende i Albertslund og brugt af anden/andre kommuner, får det pligtige årlige tilsynsbesøg. Vi har valgt at fokusere på godkendelsesprocessen, som et eksempel på noget vi synes, vi er rigtig gode til. Når godkendelsesproceduren for en ny potentiel plejefamilie går i gang, vejledes de først telefonisk om processen. De får herefter tilsendt et skema, som de skal udfylde inden besøg af døgnplejekonsulenterne. Dette giver anledning til mange refleksioner, hos de potentielle plejefamilier, og giver dem et forhåndsbillede af, hvad det er, de skal igennem til selve forundersøgelsen m.h.p. godkendelse. Ved forundersøgelsen, hvor socialrapporten udfærdiges, deltager altid 2 døgnplejekonsulenter. Selve besøget tager typisk 5 timer med time-out efter 2½ time, hvor døgnplejekonsulenterne gå en tur sammen og snakker om, hvad er det vi ikke hører/der ikke bliver sagt. Efter besøget drøftes sagen hjemme i kommunen, før afgørelse træffes. Ved forundersøgelse af netværksplejefamilier bruges en huskeliste (vedhæftet), som har til formål at sikre, at der er fokus på de særlige forhold/dilemmaer, der er i forbindelse med at være netværksfamilie. Bilag fra Albertslund til godkendelser:

2 Ballerup Kommune Kontakt: Linda Korthsen, , Billund Kommune Kontakt: Toke Egedahl Johnsen, , Esbjerg Kommune Kontakt: Bente Skov Hvid, , - Forundersøgelsesskema - Socialrapport - Forundersøgelsesskema til netværksplejefamilier Godkendelse varetages af 2 familieplejekonsulenter. Vi har en manual for telefoninterview og en manual for selve godkendelsesbesøget, som strækker sig over 4-6 timer med indlagt obligatorisk pause. Vores manualer er en light-udgave af den oprindelige RUGO-model, som vi jævnligt justerer. Bilag fra Ballerup til godkendelser: - Interviewguide til godkendelse af pleje/aflastnings- og netværksfamilier - Telefoninterview til godkendelse - Skema til ansøgning om plejetilladelse - Godkendelsesrapport Vi har udarbejdet en manual som ligger på Billunds kommunes hjemmeside, denne udfyldes af ansøger og konsulenterne udvælger områder til yderligere uddybelse i et interview. Bilag fra Billund til godkendelser: - Oplysningsskema for aflastnings- og plejefamilier Generelt skal bemærkes, at vi i Familieplejen Esbjerg kommune, arbejder ud fra Barnets reform, med dertil hørende procedure. Ved gennemgang af Deloitte s undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår, rammer beskrivelsen den måde der også arbejdes på i vores Familiepleje. Familieplejen har ansvaret for opdyrkning af plejefamilier, samtaler, informationsaften og grundkursus, et forløb der giver et godt og intensivt kendskab til den familie, der ønsker at være plejefamilie. Når en kommende plejefamilier henvender sig med henblik på godkendelse, vil den første kontakt altid bero på en kombination af, indhentelse af informationer om, hvorfor familien ønsker at være plejefamilie, hvem de er som familie og hvad de forventer af opgaven. Der vil allerede i den første samtale ske en form for vurdering fra familieplejekonsulentens side. Denne samtale ligger til grund for det første skriftlige materiale i sagen, og efterfølgende vil familieplejekonsulenten fremsende et oplysningsskema. Herefter følger flere samtaler med familien, afsluttende med en socialrapport. Sideløbende hermed skal familien deltage i informationsaften og grundkursus.

3 Det er besluttet i Esbjerg kommune, at begge plejeforældre skal deltage ved samtaler, informationsaftener, grundkurser og efterfølgende lovpligtige kurser. Dette tætte forløb med familien, der følges af 2 familieplejekonsulenter og følges op med skriftlighed, bevirker et særligt kendskab til familiens historie, deres ressourcer, stærke og svage sider. Godkendelse til plejefamilie er en langvarig proces, der er mange samtaler og mange krav der skal leves op til. I forbindelse med godkendelse af plejefamilier arbejder vi med meget intensive forløb og høj grad af skriftlighed allerede efter første henvendelse. Der arbejdes i disse sammenhænge med to familieplejekonsulenter tilknyttet opgaven. Vi vurderer, at dette intensive og kontinuerlige forløb giver en særlig viden om den enkelte plejefamilie, som senere kan kvalificere det rigtige match af plejebarn. Når familien har gennemgået ovennævnte forløb og er klar til godkendelse, tages sagen med på teammøde. Hermed kvalificeres de øvrige konsulenter i deres viden om, hvilke familier, der står til rådighed. Teamet drøfter familiens ressourcer, hvilke børn familien bliver godkendt til og efterfølgende registreres sagen, så alle senere kan gøre brug af familien, når der skal matches. Det konkrete match sker ligeledes på et teammødet, og igen er alle med til vurdering af den faglige opgave. Vi finder denne måde at arbejde på, meget anvendelig og særligt kvalificerende til opsamling af viden og erfaring med, hvilke plejefamilier, der kan bruges til hvilke opgaver. Det er en langvarig proces, at godkende nye plejefamilier, en proces der ofte betyder, at samarbejdspartnere finder samarbejdet langsommeligt, når opgaver skal løses indenfor en meget kort tidsfrist! Erfaringen siger dog, at dette kan mindske sammenbrud i anbringelser, idet sandsynligheden for den rigtige match er større. De lovpligtige kurser formidles via et kursuskatalog, der sendes ud én gang årligt. Der er mange forskellige kurser på et højt fagligt niveau. Der undervises af eksterne undervisere, med særlig ekspertise indenfor området. Kurserne er tilrettelagt ud fra temaer som plejefamilierne har udtrykt behov for og temaer som familieplejekonsulenterne vurderer der er behov for. Det registres, hvilke plejefamilier, der deltager i hvilke kurser. Herigennem sikres overblik over, om den enkelte plejefamilie opfylder kravet om efteruddannelse. Vi får meget fine tilbagemeldinger fra plejefamilier omkring kursusdelen, både grundkursus og de efterfølgende lovpligtige kursusdage. Plejefamilierne oplever sig set, hørt og forstået. De melder tilbage, at undervisningen er relevant og giver mening i det videre arbejde som plejefamilie.

4 Fredensborg Kommune Kontakt: Niels Møller Andersen, , Frederikssund Kommune Kontakt: Hanne Sørensen, , Bilag fra Esbjerg om godkendelse - Information for pleje- og aflastningsfamilier I 2003 traf det daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune beslutning om at hjemtage tilsyn med plejefamilier. Opgaven havde hidtil været løst af plejehjemforeninger. I forbindelse med hjemtagelsen var de to medarbejdere, der skulle løfte opgaven igennem et kursusforløb. Kursusindholdet var blandt andet: oplistning og systematisering af tilsynet mange opgaver indflytning forløb samarbejde med biologiske forældre og system rapportskrivning Formålet med at hjemtage opgaven var at løfte det faglige indhold i sagerne, samt få et tættere samarbejde med de plejefamilier, hvor vi have børn og unge anbragt. Frederikssund kommune modtager løbende ansøgninger fra familier, der ønsker at blive godkendt som plejefamilie. Der indkaldes med mellemrum til informationsaften for disse, hvorefter egentlig forundersøgelse indledes. I forbindelse med forundersøgelsen indhentes børneattest, straffeattest til offentlig brug samt helbredserklæring (tro og love) fra familien. Forundersøgelsen strækker sig over to-tre møder af mindst fire timers varighed hver. Dagsorden for møderne er standardskema, hvorudfra der samtales om punkterne. Imellem møderne bedes familien lave beskrivelse af begges levnedsforløb opvækst, skolegang, interesser, fritidsliv, ægteskab, kriser, hvad der har betydet noget særligt for dem og andet, de finder væsentligt. Desuden bedes de besvare en række supplerende spørgsmål om plejebørn, børneopdragelse, erfaringer med at samarbejde med offentlige myndigheder mv. Ved efterfølgende besøg uddybes relevante dele af besvarelserne. Undervejs på hjemmebesøgene drøftes hvilken alder og målgruppe familien forestiller sig at kunne modtage og hvad forundersøgerne finder familien egnet til. I fællesskab nås frem til en endelig målgruppebeskrivelse. Forundersøgelsesrapporten skrives løbende mellem møderne, således at den kan danne grundlag for de videre interview/drøftelser. Inden den endelige vurdering og godkendelsen med alders- og målgruppe formuleres, har forundersøgelsesrapport været til kommentar for faktuelle fejl og mangler hos familien, ligesom der er opnået enighed om målgruppebeskrivelse. Den grundige forundersøgelse, der foregår som en vekslen mellem familiens eget hjemmearbejde og de fælles drøftelser ved hjemmebesøgene, gør kommunens kendskab til familien meget omfattende. Erfaringen er, det optimerer muligheden for at foretage et godt match mellem familie og børn, når Frederikssund kommune anbringer børn i plejefamilier, vi selv har godkendt.

5 Gladsaxe Kommune Kontakt: Camilla Siv Hansen, , Bilag fra Frederikssund om godkendelse - Godkendelse og tilsyn med plejefamilier - Familieplejeområdet, standarder for honorering og bevilling af ydelser - Program for infomøde for nye plejefamilier - Forundersøgelse af plejefamilie, skema - Supplerende spørgsmål til forundersøgelse - Tilsynsrapport, skema I Lov om social service skelnes der mellem general godkendelse og specifik godkendelse. Bopælskommunen har til opgave at udføre de generelle godkendelser og anbringelseskommunen de specifikke. I Gladsaxe Kommune udføres opgaven efter et RUGO-koncept af alle 4 familieplejekonsulenter. Proceduren er følgende: Kommende plejefamilier retter henvendelse til kommunen med ønske om en godkendelse. Meget ofte indledes samarbejdet med en orienterende samtale i familiens hjem, hvor overordnede kriterier og retningslinier for godkendelse gennemgås. Ved dette møde kan den første sortering foregå. Har begge parter lyst til at gå videre i processen udfylder familien et ansøgningsskema hvor uddannelse, økonomi, personlige ressourcer og baggrund for ønske om at blive plejefamilie fremgår. Såfremt fam.pl.kons. vurderer på baggrund af dette at det kunne være en egnet plejefamilie, startes forundersøgelsen op. Proceduren er her, at 2 familieplejekonsulenter besøger/undersøger familien ved 2-3 hjemmebesøg. Hvis der er hjemmeboende børn, foretages der 3 børn, da der også tales med de hjemmeboende børn. Undersøgelsen af de evt. kommende plejeforældre indeholder samtaler om familiemedlemmers opvækst og levevilkår, normer, værdier fra barndommen parrets uddannelsesmæssige baggrund og fælles værdier, holdninger til opdragelse, straf og konsekvens, personlige ressourcer osv. Der indhentes straffeattester, i nogle tilfælde helbredsattester osv. Hvis Gladsaxe Kommune finder familien egnet som plejefamilie skriver fam.pl.kons. en socialrapport som afleveres til familien sammen med en midlertidig godkendelse. Inden den endelig godkendelse kan udstedes, skal plejeforældrene deltage i en introduktionaften og 4 dages grunduddannelse, hvor der udstedes et kursusbevis. Efterfølgende tilbydes plejefamilien 8 netværksaftner i en netværksgruppe. Det er en god metode, at der er altid er 2 fam.pl.kons. der skal deltage i en godkendelse af en plejefamilie, og begge komme og tale med familien flere gange i deres hjem. Dette for at være helt sikre på, at familien er egnet som plejefamilie, og ligeledes kan fam.pl.kons. fagligt sparre med hinanden i

6 forhold til hvilken målgruppe familien vil være egnet til. Greve Kommune Kontakt: Hanne Poulsen, , Gribskov Kommune Kontakt: Kristina Vang Jensen, , Hedensted Kommune Kontakt: Ivan Bøger, Helsingør Kommune Kontakt: Birgitte Wittendorff, , Gevinst ved denne metode: Gladsaxe Kommune har tidl. Brugt at foretage et telefoninterview ved 1. gangs henvendelser af familien, som ønskede at blive plejefamilie. Interviewet foregik efter et RUGO-koncept og varede i ca. 45 minutter. Samtalen kunne have den effekt, at familien ønskede at gå videre i processen eller valgte at trække deres ansøgning som plejefamilie tilbage. I dag vælger Gladsaxe Kommune i stedet at tage på et uforpligtende orienterende møde i hjemmet, og her vil der allerede kunne sorteres nogle familier/ansøgere tilbage. Enten grundet konkrete facts såsom hjemmets indretning og egnethed til at huse anbragte børn, men det gør også at familien bliver mere bevidste om deres ønske ift. at blive plejefamilie, og der kan allerede her afstemmes forventninger og familien kan blive mere klar på, om de er parate til denne opgave. I godkendelsesproceduren lægger vi vægt på at se på den kommende plejefamilie så nuanceret som muligt, idet vi har forskellige plejeopgaver som skal løses meget forskelligt, så der er brug for familier med forskellige kompetencer til at løse eksempelvis akut-opgaver, ressourcefamilieopgaver, netværksopgaver, aflastningsopgaver mv. Gribskov Kommune har udviklet en meget grundig godkendelsesproces i forhold til nye plejefamilier. Processen følger et bestemt koncept (se vedhæftet fil). Derudover afholder Gribskov Kommune nu som altovervejende hovedregel selv grundkursus for nye plejefamilier 1-2 gange årligt. Bilag fra Gribskov om godkendelse - Den gode plejefamilie, koncept for godkendelse Bilag fra Hedensted om godkendelser - Oplysningsskema for godkendelse - Opdyrkningsrapport Vi er altid to ved godkendelser.

7 Herlev Kommune Kontakt: Camilla Boelskifte, , dk Hillerød Kommune Kontakt: Gitte Gjørup, , Vi rekrutterer med mund til mund, samt via jobnet m.m. Vi tager udgangspunkt i en række emner, svarende til de punkter Københavns kommune undersøger ud fra. Vi bruger ligeledes inspirationsmaterialet til godkendelse af netværksfamilier. Vi godkender ud fra Rugo 2, og kurset indgår som en del af godkendelsesproceduren. Vi indhenter straffe og børneattest, samt helbredsattest, hvis det af samtalen fremgår at der er helbredsproblemer. Godkendelse sker altid ud fra 2 eller flere besøg. I forbindelse med godkendelse af netværksfamilier sker dette dels i forhold til vores egen godkendelse, dels i tæt samarbejde med sagsbehandler. I forhold til de kommunale plejefamilier deltager vi i et projekt under socialministeriet, sammen med 4 øvrige kommuner (Rødovre, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby) hvor vi har udarbejdet en screeningsprocedure, der ligger ud over den almindelige godkendelse. Bilag fra Herlev om godkendelse - Ansøgningsskema for kommunal plejefamilie - Skalaspørgsmål for godkendelse - Screeningsmodel til forundersøgelse Der er altid 2 konsulenter, der arbejder sammen, når en familie søger om godkendelse. Vi har efter de indledende drøftelser med en familie haft succes med at sende et brev til dem, hvor vi beder dem om at forberede sig på dels nogle konkrete spørgsmål, dels nogle mere værdibaserede spørgsmål. Dette har givet mere kvalitet i samtalen og en bedre dialog. Samtidig har det betydet, at de mere bløde værdier og familiens evne til at håndtere konflikt situationer og se bag om et barn adfærd kommer mere i fokus, til gavn for vurderingen af, om familien vil kunne håndtere et barn med særlige behov. Kompetencen ligger i teamet med deltagelse af leder. Kompetencen til afslag hos afdelingschefen.

8 Holstebro Kommune Kontakt: Kirsten Inge Laursen, , ebro.dk Ikast/Brande Kommune Kontakt: Steen Andersen, Ishøj/Vallensbæk Kommuner Kontakt: Henrik Bredahl, , Ved første telefoniske henvendelse starter processen ved os. Vi annoncerer ikke, men nye interesserede familier henvender sig til os. Ved første henvendelse informerer vi kort om hvad det vil sige at være plejefamilie, hvilke krav der er til godkendelse og hvordan selve godkendelsesprocessen forløber. Derefter inviteres ansøger til et uddybende informationsmøde. Vi afholder to informationsmøder a 2 timer årligt. Til informationsmødet er mindst to konsulenter som ud fra et dias giver grundig information om godkendelsesprocessen og det at arbejde som plejefamilie. Formålet er at understøtte familiernes proces i at reflektere over det valg de skal foretage. I plejeundersøgelsen har vi et særligt fokus på familiens livshistorie og deres familiære relationer. Vi har fokus på at udarbejde et skriftligt materiale som gør at en læser kan får en god fornemmelse af hvordan familien lever, og hvilke værdier de værdsætter. En plejeundersøgelse er ofte på sider. I selve godkendelsen har vi fokus på at lave en skarp afgrænsning i forhold til den konkrete families kompetencer. Vi er ved at udvikle vores fokus på plejefamiliens tilknytningsevne. Vi er særlig gode til at have fokus på om der sker nyt i plejefamilierne. Vi udarbejder ofte revurderinger, som er i omfanget kan have karakter af en ny undersøgelse. Undtagelser til ovenstående rekrutteringsprocedure er 78 (privat pleje) og 142 stk. 2 (netværkspleje) idet disse opstår i forbindelse med de konkrete opgaver og derfor undersøges og godkendes løbende. Bilag fra Holstebro om godkendelser - Skema for plejeundersøgelser - Oplæg ved informationsaften for plejefamilier Bilag fra Ikast om godkendelse - Godkendelse og tilsyn Vi mener vi er særligt gode til godkendelse, fordi vi har fastsat en procedure for godkendelse, som sikrer vi når rundt om plejefamilien og det er en længerevarende proces, hvor både plejefamilien og vi kan sige til og fra. Vi er pt. i gang med at specialisere os, så det kun skal være to familieplejekonsulenter der skal have denne særlige kompetence, således vi kan blive endnu mere målrettede, grundige og specialiserede.

9 Jammerbugt Kommune Kontakt: Helle Drue Laursen, , Kalundborg Kommune Kontakt: Dorte Olsen, , k Kerteminde Kommune Kontakt: Hanne Jeberg, , Kolding Kommune Kontakt: Lis Møller Eriksen, , Vi vægter godkendelsesproceduren særlig højt på den måde, at vi sender en pjece ud til interesserede ansøgere, der kort informerer om arbejdet som aflastnings/plejefamilie. Vi har besluttet et introbesøg, efter udsendelse af folderen, og inden et endeligt godkendelsesforløb opstartes med det formål, at afklare familiens egnethed som plejefamilie og at familien kan få mulighed for at reflektere over nærmere godkendelsesprocedure/forløb. Ved introbesøg har vi udarbejdet en tjekliste som vi anvender i forhold til interviewet. Vi kommer hos alle ansøgere for at respektere de familier, der har gjort sig tanker om at stille sig til rådighed inden for så vanskeligt og særligt område. Vi har udarbejdet et særdeles uddybende godkendelsesskema, som gennemgås med familien 2-3 gange inden endelig godkendelse. Skemaet klarlægger familiens kompetencer og udviklingsmuligheder samt beskriver familierne som helhed dette i forhold til en matchning på sigt. Ved introbesøg og godkendelse er vi to socialfaglige konsulenter sammen. Vi har besluttet, at betale for grundkursus for familieplejere. Bilag fra Jammerbugt om godkendelse - Administrationsgrundlag - Skema til godkendelse af plejefamilie Vi afholder informationsmøder for familier der ønsker at blive godkendt som plejefamilier, hvorefter familierne går hjem og tænker igennem om de stadig vil påtage sig opgaven. Udveksling af supervisionsgrupper (plejefamilier) med anden kommune. Afholder fælles kurser for plejefamilier med anden kommune. Udveksler faglighed med andre kommuner. Vi afholder informationsmøder for nye plejefamilier. Vi anvender dele af RUGO metoden til godkendelse af plejefamilier. Bilag fra Kolding om godkendelse - Ansøgningsskema, plejefamilier - Elektronisk ansøgningsskema, plejefamilier

10 Københavns Kommune Kontakt: Stine Humble, , Køge Kommune Kontakt: Marie Louise Ejsbøl, , e.dk Mariagerfjord Kommune Kontakt: Kim Topholm Andersen, / , Center for Familieplejes godkendelse af plejefamilier baserer sig på en fælles vejledning, som har fokus på at afdække plejefamiliens tilknytningsmønster og omsorgsevne gennem systematiske interviews. Bilag fra København om godkendelse - Bilag vedr. forundersøgelser af plejefamilier Følgende blanketter anvendes i Køge Kommune: Dafolo ansøgningsblanket Oplysningsskema til plejefamilien Socialrapport Statusrapport Procedure for opsigelse Bilag fra Køge om godkendelse - Oplysningsskema til plejefamilier Alle, der melder interesse ind på at blive plejefamilie, inviteres til en informationsaften, hvor der gives en ret grundig intro til opgaven, og hvor deltagerne har gruppediskussion ud fra filmklip, som præsenterer temaer i arbejdet. Når vi modtager konkrete ansøgninger, indhenter vi sædvanlige oplysninger samt gennemfører besøg med grundlag i de vedhæftede: Supplerende oplysningsskema til plejeansøgere, samt Skabelon - besøg - Forundersøgelse af plejefamilie. Til opsamling og afslutning benyttes skabelonen Skabelon Forundersøgelsesrapport Bilag fra Mariagerfjord om godkendelse - Oplysningsskema til plejeansøgninger - Forundersøgelse af plejefamilier

11 Nordfyns Kommune Kontakt: Mads Korsgaard, , dk Nyborg Kommune Kontakt: Christina Olling, , Rebild Kommune Kontakt: Peter Pejstrup, Ringkøbing-Skjern Kommune Kontakt: Hanne Overgaard Hansen, , Nordfyns Kommune har en fast procedure for godkendelse af plejefamilie. Der indhentes formelle data og såfremt disse er i orden foretages der minimum to hjemmebesøg, hvor der altid deltager 2 konsulenter. Nordfyns Kommune tilstræber altid, at kommende plejefamilier deltager i grundkursus forud for endelig godkendelse og modtagelse af evt. plejebørn. Nordfyns Kommune har pr. 1. januar foretaget en opnormering på familieplejeområdet, hvorfor det forventes at der løbende vil foregå en proces omkring udvikling af godkendelsesprocedure. Bilag fra Nordfyn om godkendelse: - Tjekliste ved ansøgning om godkendelse Går altid 2 personer ud. Mindst 2 besøg ofte 3 besøg. Taler med familiens egne børn. Indhenter status fra skoler og institutioner på familiens egne børn. Bilag fra Nyborg om godkendelse - Plejefamilier - Socialrapport til familieplejen, skema - Familiepleje og ferie Vi bruger et meget omfangsrigt interviewkoncept og udarbejder grundige forundersøgelser hvor familiens liv og kompetencer beskrives. Derudover drøfter vi godkendelsesproceduren i vores ERFAgruppe, som vi har sammen med Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner. Mariagerfjord Kommune har taget initiativ til at få startet en kursusrække med Niels Peter Rygård angående tilknytningsmønstre i plejefamilier og hvor vi vil udvikle et koncept til at afdække kommende plejefamiliers tilknytningsmønstre/evner. Plejefamilier SKAL have været på grundkursus inden de kan blive godkendte. Bilag fra Rebild om godkendelse - Forundersøgelse til godkendelse Udvidet undersøgelsesskema er under udarbejdelse som led i projektet omkring udvikling af plejefamilieområdet som kommunen er en del af støttet af ministeriet.

12 Roskilde Kommune Kontakt: Margit Næsby, , Samsø Kommune Kontakt: Lasse Geiger, , Silkeborg Kommune Kontakt: Lykke Kolby Stengaard, , Slagelse Kommune Kontakt: Jonna Andersen, , Bilag fra Roskilde om godkendelse - Forside til tilsynsskema for generelle godkendelser - Tilsynsskema for generelle godkendelser Vi rekrutterer gennem opslag i lokalavisen samt på hjemmesiden. Dette både i forhold til generel godkendelse af aflastnings- og plejefamilier samt til konkrete opgaver. Vi læner os op af KL s vejledninger i Familieplejehåndbogen ved godkendelse. Dog er der en række af vejledningerne der først benyttes når plejefamilien præsenteres for en konkret opgave. Her tænkes primært på kontakten med biologiske forældre, evt. reduktion i en af plejeforældrenes arbejdstid og andre ting der mere vedrører den konkrete opgave end den generelle godkendelse. Under godkendelsessamtalen diskuteres familiens børnesyn, rammesætning, uddannelse, erhvervserfaring, pædagogiske erfaring samt overvejelser om hvorfor de ønsker at være plejefamilie samt om hvad de kan bidrage med ved et barns opvækst. Vi indhenter naturligvis altid børne- og straffeattest. Desuden beder vi som oftest om tilladelse til indhentning af oplysninger fra eventuelle relevante parter samt andre offentlige myndigheder og en lægelig status. Vi forsøger i videst muligt omfang at benytte os af netværksanbringelser, hvor netværksplejefamilien som oftest først kommer ind i billedet i forhold til den konkrete opgave. Bilag fra Silkeborg om godkendelse - Godkendelse og tilsyn, plejefamilier I Slagelse Kommune laver vi vores egen godkendelsesforløb efter RUGO modellen. Modellen tror vi er medvirkende til at vi får godkendt de rigtige plejefamilier, og efterfølgende medvirker godkendelsesproceduren til et godt kendskab til plejefamilierne, hvilket er medvirkende til et optimalt matchningsforløb ved anbringelser og aflastningsforhold. Vi mener at det er medvirkende til at der sker ganske få uplanlagte brug i anbringelserne.

13 Sorø Kommune Kontakt: Johan Otte, , Struer Kommune Kontakt: Anne Kirk, eller Lise Jakobsen, , Procedure integreret undersøgelsesforløb (RUGO konceptet, dvs. rekruttering, uddannelse, godkendelse og organisering): Ansøgere interviewes pr. tlf. for at afklare basisbetingelser. Ansøgere tilsendes materiale og indbydes til introduktionsmøde i Sorø Kommune. Der afholdes 2 grundkursusdage med ca. 14 dages mellemrum. Efter de 2 dage aflægges hjemmebesøg af underviserne, hvor der også tales med familiens egne børn. Efterfølgende afholdes igen 2 grundkursusdage med ca. 14 dages mellemrum. Herefter afsluttende hjemmebesøg. Der udarbejdes socialrapport, der dækker hele undersøgelsesforløbet. Det vurderes, at de ca. 30 timers kontakt med de kommende plejefamilier giver et veldokumenteret grundlag for godkendelse. Den godkendte plejefamilie deltager i obligatoriske netværksgrupper 8 gange årligt. Deltagerne responderer positivt på forløbet. Bilag fra Sorø til godkendelse - Dagsorden for 1. besøg ved godkendelse som plejefamilie - Dagsorden for 2. besøg ved godkendelse som plejefamilie - Guide for godkendelse af plejefamilier Proceduren ved godkendelse af plejefamilier. Se vedlagte procedure. Samtalerne i familien har en varighed af 2-3 timer hver gang. Tjekliste vedlægges omkring indholdet i plejeundersøgelsen. Vi er pt. meget optaget af plejefamiliens eget tilknytningsmønster, idet det har stor betydning for deres måde at være plejefamilie på. Dvs. vi bruger meget tid på, at høre om deres opvækst og deres tilknytning til egne forældre eller andre. Med hensyn til rekruttering, har vi forsøgt forskellige modeller, bl.a. via kommunens hjemmeside og som annonce på biblioteksposer. Den bedste rekruttering sker via plejefamilier, der allerede er i gang. Med hensyn til grundkursus for plejefamilier benytter vi AMU-kurser på Via College. Bilag fra Struer om godkendelse - Oplysningsskema ved plejefamilier - Helbredserklæring i forbindelse med ansøgning om familiepleje

14 Syddjurs Kommune Kontakt: Lise Smedegaard, , Sønderborg Kommune Kontakt: Marianne Korsgaard Helms, , Tønder Kommune Kontakt: Stig Thomasen, , Varde Kommune Kontakt: Britta Delfs, , Viborg Kommune Kontakt: Mette Andreassen, , Aalborg Kommune Kontakt: Marianne Yde, , Aarhus Kommune Kontakt: Lone Sproegel, - Procedure for udfærdigelse af familieplejeundersøgelser - Arbejdspladsvurdering af plejefamilier Vi har god erfaring med at vores ansøgere som vil være plejefamilie, først skal godkendes og have barn/ung som aflastningsfamilie. På baggrund af de erfaringer vi og de gør godkendes de efterfølgende til plejefamilie, ud fra en yderligere samtale. Den enkelte familie kan i første omgang godt synes det er lidt ærgerligt, men i de fem år vi har haft denne procedure kan de familier tælles på en hånd, som ikke synes, det har været fint. Det har givet dem mulighed for at få erfaring med området og måske også ændret ønske i forhold, hvilken alder og målgruppe, man ønsker at være plejefamilie for. Godkendelsesarbejdet i forhold til plejefamilieområdet afvikles efter RUGO konceptet, dog med den undtagelse at grundkurset afvikles som et 5 dages kursus og ikke 4 dage som loven foreskriver. Kurset afvikles i samarbejde med Social og sundhedsskole.(amu lovgivning). Alle plejefamilier såvel aflastning som døgnplejere gennemgår kurset. Tønder Kommune anvender RUGO-konceptet til godkendelse af plejefamilier. Alle 4 konsulenter er RUGO-uddannet og bruger det i forhold til godkendelse. Der er altid to konsulenter koblet på ved forundersøgelse. Gode til at bringe forskellige temaer ind. Hvis tvivl omkring hvorvidt en familie kan/bør godkendes bringes sagen op på teammøde. Der er oprettet kursusafdeling i kommunen, der blandt andet varetager uddannelsen af nye plejefamilier. Godkendelse gives på baggrund af undersøgelse af familiens forhold (familie, uddannelse, arbejdsmæssigt, helbred, fritid, netværk, boligforhold, omgivelser). Der skal indhentes oplysninger om

15 Tilsyn , Ballerup Kommune Kontakt: Linda Korthsen, , Billund Kommune Kontakt: Toke Egedahl Johnsen, , indtægtsforhold, almindelig straffeattest samt en børneattest. Endvidere skal plejefamilien gennemføre et grundkursus for at blive godkendt.i Aarhus Kommune har Familieplejecentret kompetencen til at godkende plejefamilier. Familieplejecentret har altid to konsulenter på mindst to besøg inden godkendelse. Familieplejecentret har udarbejdet en intern manual som skal følges af konsulenterne ved godkendelse. Når en plejefamilie har fået den generelle godkendelse pågår der et efterfølgende arbejde med at matche det rette barn til den rette plejefamilie. Bilag fra Aarhus om godkendelse - Manual til undersøgelse af plejefamilier Familieplejekonsulenterne har stor erfaring inden for området. i er gode til at gå tæt på og stille nærgående /private /direkte spørgsmål til plejefamilien på en omsorgsfuld og respektfuld måde Afholdelses af minimum to tema/kursus dage for vores pleje og aflastningsfamilierne. Afholdelses af dokumentationskursus for sammen medarbejdergruppe. Afholdelses af grundkursus for nye pleje og aflastningsfamilier en gang årligt. Generelt tilsyn en gang årligt. Bilag fra Billund om tilsyn - Tilsyn med plejefamilier

16 Esbjerg Kommune Kontakt: Bente Skov Hvid, , Det driftsorienterede tilsyn familieplejekonsulenterne varetager i ft. både pleje- og aflastningsfamilier, bevirker konsulenterne bredt set har viden om, hvilke familier, der har godkendelser i vores kommune, og hvilke opgaver de kan påtage sig. Der kan desuden rekrutteres nye plejefamilier blandt aflastningsfamilierne, og der opnås viden, der kan bruges i forbindelse med fremtidige match. Driftsorienteret tilsyn er organiseret ud fra samme principper som godkendelse og match. Det er systematiseret, struktureret og organiseret ift. hvem der har opgaven, hvor ofte opgaven udføres, afrapportering, evalueret godkendelse eller fratagelse af tidligere godkendelse, med deraf følgende lovpligtige procedure i ankesager. Det er aldrig plejefamiliens sædvanlige konsulent, der udfører driftsorienteret tilsyn. Dette for at undgå egen evaluering af egne familier. Er tilsynet kompliceret tilknyttes endnu en familieplejekonsulent. Det er familieplejens vurdering at dette er særligt kvalificerende for det driftsorienterede tilsyn. Fredensborg Kommune Kontakt: Niels Møller Andersen, , nman@fredensborg.dk Gladsaxe Kommune Kontakt: Camilla Siv Hansen, , csfcsh@gladsaxe.dk I perioden blev opgaven med tilsyn af generelle plejefamilier og de plejefamilier, hvor Fredensborg Kommune har anbragt børn/unge varetaget af interne familieplejekonsulenter. I 2011 indgik vi et partnerskab med en ekstern konsulent, som fremover står for godkendelse og tilsyn med de generelle plejefamilier i Fredensborg Kommune. Der er her fokus på behov for supervision og efteruddannelse. Samtlige anbringelser i plejefamilier er gennemgået og alle sager opfylder lovens krav om minimum to årlige tilsynsbesøg. I flere sager er der mere end de to lovpligtige besøg. Der ydes relevant støtte fra f.eks. vores egen psykologer ligesom der ydes supervision. Udover de almindelige tilsynsrapporter skal fam.pl.kons. en gang årligt udarbejde en handlingsplan. Med udgangspunkt i handleplanen udarbejder fam.pl.kons. en udviklingsplan/handlingsplan, hvoraf fremgår udviklingsmål for barnet på kort og lang sigt, samt pædagogiske overvejelser og metoder for at nå disse mål. Ofte laves den i samarbejde med plejefamilien. Denne metode er med til at sikre barnets udvikling fysisk og psykisk, men ligeledes er den et godt arbejdsredskab for plejefamilien, så de ikke føler plejeopgaven diffus, og de er dermed bekendte og fortrolige med deres plejeopgave fremadrettet. Og der tages udgangspunkt i disse fokuspunkter ved tilsynet.

17 Fokus i tilsynet er jo kontrol, men i Gladsaxe kommune ses det, at det bedste samarbejde til fordel for barnet opnås når dette går hånd i hånd med anerkendelse for det udførte arbejde, relevant råd og vejledning, mulighed for at udveksle overvejelser, synspunkter og ønsker, at blive udfordret på opgaven, ligesom det kan være væsentligt at tilbyde undervisning, der er relevant for plejeopgaven. Greve Kommune Kontakt: Hanne Poulsen, , hpo@greve.dk Gribskov Kommune Kontakt: Kristina Vang Jensen, , kvjen@gribskov.dk Gladsaxe Kommune har for 1 år siden besluttet at der i alle anbringelsessager årligt skal udarbejdes en årshjul. Dette bl.a. for at skabe mere kvalitet i anbringelsessagerne. I årshjulet fremgår bl.a. dato for revidering af handleplan, dato for hvornår der skal modtages tilsynsrapporter fra fam.pl.kons. eller anbringelsesstedet. I samarbejde med fam.pl.kons. planlægges dato for opfølgningsmøder samt rådgiverens børnesamtaler med det anbragte barn osv. Ligeledes er der fokus på, at familier og børnene/de unge skal være mere deltagende på handleplansmøderne så de dermed får et større ejerskab til handleplanen og udviklingsmålene. Handleplanen skal dermed kunne fungere mere som et arbejdsredskab Vi fører tæt tilsyn i vore plejefamilier uanset hvilken opgave familien er godkendt til såvel aflastning som døgnopgaver. Plejefamilien får tilsyn hver uge, hvor besøgene bliver aftalt fra gang til gang. Opstår der behov for tættere opfølgning kommer vi oftere. Vore erfaringer med de tætte tilsyn er, at mange problemer kan tages i opløbet og dermed ikke nødvendigvis vokser sig store og vi får et godt kendskab til familierne. Der vedlægges udskrift af information til Børne- og Ungeudvalget fra som på baggrund af ministeriets brev affødte en orientering til udvalget om kommunens praksis for tilsyn i plejefamilier og for anbragte børn. Generelle driftsorienterede tilsynsbesøg gennemføres mindst én gang årligt af en medarbejder fra Tilsynsenheden. Fokus er på familiens forhold og samlede ressourcer, og på deres metoder til at overkomme vanskeligheder. Tilsynsbesøget afsluttes med en tilsynsrapport og evt. en ny generel godkendelse, såfremt der er sket ændringer i familien, der påvirker godkendelsen, eller såfremt familien selv har ønsket en ændring. Tilsynsenheden har i samarbejde med kommunens Børne- og Familierådgivning iværksat et efteruddannelsesprogram for de familier, hvor Gribskov Kommune er anbringende kommune. Bilag fra Gribskov om tilsyn - Den gode plejefamilie

18 Herlev Kommune Kontakt: Camilla Boelskifte, , dk Hedensted Kommune Kontakt: Ivan Bøger, Herning Kommune Kontaktperson Pia Bjerring Strandbygaard, , Vi bruger aktuelt primært handleplanerne som grundlag for tilsyn. Aktuelt overvejer vi at bruge de udviklingsskemaer vi har udviklet til at bruge i de kommunale plejefamilier (det er udviklet i det projekt vi er med i under socialministeriet, sammen med 4 andre kommuner) Vi bruger ind imellem også logbøger. Vi har sikret at alle vores plejefamilier (der er ansat efter kravet er indført) har gennemgået grundkursus. Ved tilsynet drøftes hvilke kurser der kan være relevante i forbindelse med de 2 dages obligatorisk kursus og familierne tilbydes dels de kurser vi selv afholder, dels andre, hvis det er mere relevant. Der følges sidst på året op på om familierne har opfyldt forpligtelsen, ligesom vi vurderer plejefamiliernes behov for supervision. Vi afholder tilsyn, hvor det udelukkende er familieplejekonsulenten der deltager og vi deltager når sagsbehandler er på besøg med henblik på børnesamtale, ligesom vi deltager på handleplansmøder og alle andre møder, hvor plejefamilien deltager. Dette for at støtte op om plejefamilien med henblik på hvilken relevant støtte der evt. skal gives. Bilag fra Herlev om tilsyn - Rapportskabelon Bilag fra Hedensted om tilsyn - Generelle tilsyn, skema Foretages af Familieafdelingen Der er i 2012 indledt et samarbejde mellem familieafdelingen og Tilsynsenheden med henblik på at gennemse procedurer og evt indgå et samarbejde omkring tilsyn med plejefamilier Bilag fra Herning om tilsyn - Tilsyn, plejefamilier

19 Hillerød Kommune Kontakt: Gitte Gjørup, , Holstebro Kommune Kontakt: Kirsten Inge Laursen, , ebro.dk Ikast/Brande Kommune Kontakt: Steen Andersen, Ishøj/Vallensbæk Kommuner Kontakt: Henrik Bredahl, , Vi gennemgik vores procedure for det generelle tilsyn med plejefamilier sidste sommer for at vurdere, om vi kunne optimere tilsynet og skabe bedre dokumentation. Vi fører generelt tilsyn ca. en gang og året og har tidligere arbejdet ud fra en guide om, hvilke punkter tilsynet skulle indeholde og efterfølgende lavet et journalnotat om tilsynet. Vi har nu udarbejdet et skema til brug for det generelle tilsyn, som efter tilsynet udfyldes og sendes til plejefamilien og de kommuner, som har børn anbragt i plejefamilien. Skemaet indeholder beskrivelse af evt. ændringer i plejefamilien, om de har deltaget i de lovpligtige kurser om de får/har brug for mere supervision og om de har haft tilsynsbesøg fra anbringende kommuner. Desuden beskrives godkendelsen og om der er særlige vilkår for denne og sluttes med en vurdering og konklusion, samt notat om evt. aftaler. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra plejefamilier om den nye procedure og ser desuden en stor fordel i at anbringende kommuner ved, hvem der fører generelt tilsyn. Desuden giver dette skema en fast procedure, således at en mindre bekymring, som ikke vil give anledning til underretning, bliver viderebragt. Vi har et tilsynsskema, som kommer omkring de væsentlige ændringer i en plejefamilie. Vi har opmærksomheden på rollefordeling i sagen konsulenterne har supervisionsopgaven og selve tilsynsopgaven ligger hos en anden person. Der er meget erfarne konsulenter der fører det generelle tilsyn i de plejefamilier, som har børn og unge fra andre kommuner. Bilag fra Holstebro om tilsyn - Tilsynsskema for plejefamiler Bilag fra Ikast/Brande om tilsyn - Godkendelse og tilsyn I forhold til det generelle tilsyn er vi i gang med at specialisere os og opkvalificere tilsynet, sådan at det fremover kun varetages af en særlig enhed på to familieplejekonsulenter, som så varetager det generelle tilsyn og godkendelse af plejefamilier. Udover det samarbejder vi med Greve og Høje-Taastrup kommune, om eventuelt at slå os sammen om godkendelses og tilsyns opgaven. Vi mener samtidig vi i forvejen gør et kvalificeret stykke arbejde hvor vi sikrer os at komme hele vejen rundt om plejefamilien. Vi vil bare gerne specialisere os endnu mere

20 Jammerbugt Kommune Kontakt: Helle Drue Laursen, , Kalundborg Kommune Kontakt: Dorte Olsen, , k Kolding Kommune Kontakt: Lis Møller Eriksen, , Københavns Kommune Kontakt: Stine Humble, , Ud fra administrationsgrundlag, udarbejdet foråret 2010, føres tilsyn minimum 1 gang årligt og efter behov. Vi er netop i gang med at kvalitetsudvikle tilsynet således, at vi fremadrettet vil anvende en skabelon ved tilsyn som efterfølgende tilsendes plejefamilierne som dokumentation for tilsynet og omvendt også til administrativ dokumentation. Nu føres der jounalnotater i stedet. Ved tilsynet lægges vægt på at tale med biologiske børn. Vi anmoder om dokumentation for deltagelse i grundkursus. Bilag fra Jammerbugt om tilsyn - Administrationsgrundbog - Indberetning vedr. magtanvendelse - Skrivelse vedrørende magtanvendelse Bilag fra Kalundborg om tilsyn - Status på det generelle tilsyn Bilag fra Kolding om tilsyn - Driftsorienteret tilsynsskema, familieplejere Center for Familiepleje og Børnefamiliecenter København (myndighedscenter) har en fælles standard for tilsyn med plejeanbragte børn og rådgivning af plejefamilier.

21 Køge Kommune Kontakt: Marie Louise Ejsbøl, , e.dk Langeland Kommune Kontakt: Åse Reck, , Mariagerfjord Kommune Kontakt: Kim Topholm Andersen, / , Nordfyns Kommune Kontakt: Mads Korsgaard, , dk Vi har i Køge Kommune en manual, som aktuelt er under revision, vedrørende: - Samarbejde mellem sagsbehandler og familieplejekonsulent - Antal tilsynsbesøg - Vejledning i vederlagsfastsættelse - Beskrivelse af øvrige økonomiske oplysninger forbundet med anbringelsen - Kontrakt - Modtagelse af underretning - Ferie Bilag fra Køge om tilsyn - Magtanvendelse, skemaer og sagsgangsbeskrivelse Bilag fra Langeland om tilsyn - Plan for undersøgelsesforløb De årlige generelle tilsyn er struktureret ved hjælp af vedhæftede skabeloner generelt tilsyn i hhv. døgnpleje og aflastningsfamilier. Heri indeholdes også oplysninger om kursusdeltagelse. Gennemførelsen af besøgene styres fremadrettet af en styringsreol, som er en sagsstyringsfunktion i vores elektroniske sagsbehandlingssystem sbsys Bilag fra Mariagerfjord om tilsyn - Generelt tilsyn, døgnplejefamilier - Generelt tilsyn, aflastningsplejefamilier Nordfyns Kommune har i forbindelse med barnets reform udarbejdet procedure for det driftsorienterede tilsyn. Bilag fra Nordfyn om tilsyn - Driftsorienteret tilsyn, plejefamilier

22 Nyborg Kommune Kontakt: Christina Olling, , Rebild Kommune Kontakt: Peter Pejstrup, Ringkøbing-Skjern Kommune Kontakt: Hanne Overgaard Hansen, , Roskilde Kommune Kontakt: Margit Næsby, , Samsø Kommune Kontakt: Lasse Geiger, , Silkeborg Kommune Kontakt: Lykke Kolby Stengaard, , Fører et kontinuerligt tilsyn hvor vi møder børn i døgnpleje. Som hovedregel hver 8. uge. Bilag fra Nyborg om tilsyn - Interviewguide til anmeldte og uanmeldte tilsyn Vi har i vores ERFA-gruppe fået kendskab til det tilsynsskema som bruges i Mariagerfjord Kommune. Vi har arbejdet med det og har ændret det lidt. Vi oplever, at det fungerer godt og det svarer til det der kræves i lovgivningen og Barnets Reform. Bilag fra Rebild om tilsyn - Generelt tilsyn, plejefamilier, skema Der er udarbejdet et udvidet tilsynsskema Bilag fra Ringkøbing-Skjern om tilsyn - Visitations- og samarbejdsaftale, socialrådgivning og specialteam Bilag fra Roskilde om tilsyn - Standard for tilsyn med plejefamilier samt skema - Tilsynsskema for plejefamilier med generel godkendelse Vi gennemfører to typer tilsyn: Et anmeldt og et uanmeldt. De to tilsyn foregår på forskellig vis, da det anmeldte oftest er et mere formelt tilsyn hvor det sikres at de lovgivningsmæssige rammer overholdes, at der kun er det antal plejebørn i familien der er godkendelse til etc. Det uanmeldte tilsyn skal derimod gerne give et øjebliksbillede af familiens reelle hverdag: Er strukturen som forventet, hvordan har den seneste uge forløbet, hvilke aktiviteter har plejebarnet deltaget i, hvordan er kontakten med skolen, etc. Lever plejefamilien op til det børnesyn og den pædagogik der foreligger i godkendelsen. Bilag fra Silkeborg om tilsyn - Godkendelse og tilsyn, plejefamilier

23 Sorø Kommune Kontakt: Johan Otte, , Struer Kommune Kontakt: Anne Kirk, eller Lise Jakobsen, , Bilag fra Sorø om tilsyn - Guide for generelt tilsyn med plejefamilier Pleje- og aflastningsfamilierne får tilsyn en gang hvert år, i den måned, hvor hustruen i familien har fødselsdag. (se vedlagte manual). I de sager, hvor vi har anbragt i en anden kommune, får plejefamilien eftersyn en gang årligt efter samme manual som tilsyn. Der er to anbringelseskonsulenter ansat, og den der giver supervision fører ikke tilsyn. Når tilsynet er udført får plejefamilien rapporten til gennemsyn og kommentering, hvilket efterfølgende bliver indskrevet i rapporten, hvorefter de får den tilsendt i underskrevet stand. Det politiske udvalg er forelagt principperne for tilsynet, og der er planer om, at de skal have en rapport en gang årligt. Endvidere drøftes APV-skemaet, som er udsendt før tilsynsbesøget.

24 Sønderborg Kommune Kontakt: Marianne Korsgaard Helms, , I forhold til plejefamilieområdet er det generelle driftsorienterede tilsyn planlagt med 1 tilsyn hvert 1, 5 år. I indeværende år forventes det dog, at konsulenterne aflægger 1 tilsyn årligt. Ved behov suppleres med ekstra tilsyn. Hertil kommer løbende kontakt med anbringelsesstederne via sparring og undervisning. Eksempelvis er der i indeværende år planlagt 4 faglige arrangementer, svarende til 2 hele dage samt indbudt til, at plejefamilierne kan deltage i skriveværksted og studiegrupper, hvor de tilsynsførende er tovholdere. Af hensyn til faglig sparring, erfaringsudveksling mv. deltager der efter vurdering 2 konsulenter i tilsynsbesøget. Der tales med altid med begge plejeforældre. Det tilstræbes, at tale med ca. 25 % af de anbragte børn og 25 % af biologiske børn. Emner der drøftes Fysiske rammer, hygiejniske forhold, målgruppe, pædagogiske og omsorgsmæssige forhold, medarbejderforhold, livsstil/kram og magtanvendelse. Det påses, at plejefamilien ikke påtager sig flere eller mere krævende opgaver end denne har fysiske økonomiske og pædagogiske ressourcer til, og at aktiviteterne i øvrigt ligger indenfor godkendelsen. Der indhentes jævnligt børne- og straffeattester. Der udarbejdet tilsynsrapport. NB: Der er ikke sammenfald mellem det generelle driftsorienterede tilsyn og det personrelaterede tilsyn. Tønder Kommune Kontakt: Stig Thomasen, , stt@toender.dk Varde Kommune Kontakt: Britta Delfs, , brde@varde.dk Bilag fra Sønderborg om tilsyn - Foranstaltning og handleplan ved anbringelse i plejefamilie, skabelon Der foretages minimum fire generelle tilsyn i plejefamilier med døgnanbragte børn og unge. Vi har udarbejdet skabelon til driftsorienteret tilsyn og har et advis-system, som sikrer tilsyn ca. 1 gang årligt. Bilag fra Varde om tilsyn - Generelt tilsyn, plejefamilier, skema

25 Viborg Kommune Kontakt: Mette Andreassen, , Aalborg Kommune Kontakt: Marianne Yde, , Aarhus Kommune Kontakt: Lone Sproegel, , Alle tilsynsbesøg er gennemført. Siden 2005 har alle nye plejefamilier været på grundkursus. Der er en klar rollefordeling på hvem der fører tilsyn og hvem der yder supervision. Vi har igangsat dialog med plejefamilierne omkring nedsættelse af plejefamilienetværk, ligesom vi har sat særlig fokus på kommunale plejefamilier og vilkår for dem (efteruddannelse, tæt supervision, hotline, aflastning mv.) Vi ar aktuelt i gang med / har lavet udkast til beskrivelse af en gennemsnitsmodel for honorering af plejefamilier (inspireret af Århus kommune). Der er planlagt ledelsestilsyn i 5 % af plejefamilierne. Formålet er at føre tilsyn med, at familieplejekonsulenterne leverer den ydelse, der skal til i henhold til reglerne på området. Til både det driftsorienterede tilsyn og ledelsestilsynet er der udarbejdet tilsynsskemaer. Skemaernes primære formål er læring og dokumentation. Formålet med det generelle tilsyn er at vurdere om det grundlag, som den generelle godkendelse er givet på, fortsat er til stede. Der skal føres tilsyn mindst én gang årligt. Tilsynet skal vurdere, om der er sket væsentlige ændringer vedrørende de punkter den generelle godkendelse er givet på baggrund af. Familieplejecentret har opgaven med at føre tilsyn og der aflægges anmeldt besøg én gang årligt af en familieplejekonsulent. I ganske særlige tilfælde, hvor det vurderes at formålet med tilsynet ikke kan opnås ved et anmeldt besøg, kan der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg. Straffe- og børneattester indhentes hvert 3. år inden tilsynsbesøget. Såfremt der er egne hjemmeboende børn over 18 år, indhentes der også straffe- og børneattester på dem. Tilsynsbesøget foretages som nævnt af en familieplejekonsulent og begge plejeforældre skal være til stede ved tilsynsbesøget. Familieplejekonsulenten skal ikke tale med barnet, da formålet med tilsynet omhandler den generelle godkendelse til at modtage plejebørn. Jævnfør nedenfor er der andre regler for barnets inddragelse. Efter tilsynsbesøget udfærdiger familieplejekonsulenten en tilsynsrapport der indeholder Diverse data vedrørende familien, egne børn og plejebørn/aflastningsbørn. Aktuel godkendelse, godkendelsesdato, dato for indhentelse af straffe- og børneattester. Aktuelle forhold hos plejefamilien. Her beskrives, om der er sket ændringer i plejefamilien, eksempelvis skilsmisse eller død som gør, at plejefamiliens vilkår og kapacitet har ændret sig. Kort beskrivelse af aktuelle plejeopgaver med fokus på vurdering af, om plejeopgaverne ligger indenfor plejefamiliens godkendelse, samt plejefamiliens kompetence til at løse plejeopgaven set i relation til opgavebeskrivelsen. Tilsynsrapporten munder ud i en konklusion med en vurdering af, om det grundlag som familien blev godkendt på stadig er gældende, eller om der er behov for at justere godkendelsen.