Kommunale eksempler vedr. godkendelse og tilsyn for personrettet tilsyn (del af værktøjskassen)

Transkript

1 Kommunale eksempler vedr. godkendelse og tilsyn for personrettet tilsyn (del af værktøjskassen) Personrettet tilsyn Kommune Ballerup Kommune Kontakt: Linda Korthsen, , Billund Kommune Kontakt: Toke Egedahl Johnsen, , Esbjerg Kommune Kontakt: Bente Skov Hvid, , Gladsaxe Kommune Kontakt: Camilla Siv Hansen, , Beskrivelse af tiltag på området Alle familieplejekonsulenter har gennemgået 1-årig supervisionsuddannelse samt kursus i børnesamtale som et relevant supplement til mangeårig arbejdsmæssig erfaringen inden for området. Billund Kommune har to fast tilknyttede supervisorer, der udøver supervision til samtlige plejefamilier. Når ovenstående godkendelse, visitation og match er afklaret i de dertil indrettede teams, er der kontakt med plejefamilien ca. hver 3.måned, afhængig af opgavens sværhedsgrad og det konkrete behov. Det tætte forløb i forbindelse med godkendelsen videreføres, når der er anbragt et barn i plejefamilien. Konsulenterne, der har godkendt familien, slipper nu opgaven, og det er den konsulent der har fået opgaven visiteret der efterfølgende har kontakt til plejefamilien, giver råd, vejledning og supervision. I den sammenhæng er der også tæt kontakt til plejebarnet og familieplejekonsulenterne, der har ansvaret for en årlig statusrapport. Arbejdet med og i plejefamilien følges altid op af registrering, dokumentation i henholdsvis e-doc og KMD. Tæt kontakt, skriftlighed og åbenhed omkring plejefamiliens arbejde, deres ressourcer, stærke og svage sider, er alfa og omega for at yde en særlig kvalificeret indsats for det anbragte barn, en indsats der konstant kræver fokus på ny viden og faglighed indenfor området. Her er familieplejekonsulenterne eksperter, hvor familierådgiveren er eksperter på arbejdet i den biologiske familie. Intensiteten i kontakten med plejefamilier der benyttes af Esbjerg kommune, er høj, hvilket giver et godt grundlag for arbejdet med det anbragte barn i plejefamilien. Konsulenterne har en tæt kontakt med både børn og voksne i plejefamilien, herigennem sikres kvaliteten af arbejdet. Konsulenternes arbejde i teams, hvor den enkelte sag kan tages op til fælles kvalificerende fagligt løft giver også kollegaer kendskab til de anbragte børn og deres familier, ligesom man får en viden om hvilken type opgaver den enkelte plejefamilie magter. I forhold til det personrettede tilsyn er mange af de metoder som der arbejdes med i Gladsaxe Kommune og som synes at højne kvaliteten i arbejdet beskrevet i spørgsmål 1-4.

2 I Gladsaxe Kommune skal alle deltage i en et årig uddannelse indenfor den systemiske teori. Denne for at sikre at der er en fælles tænkning og faglighed. Der er ligeledes tydeligt beskrevne serviceniveauer, som er nødvendige i det faglige arbejde. Supervision er en meget vigtig del i arbejdet, og der er mødepligt ved supervision. Gladsaxe Kommune er netop gået i gang med at arbejde ud fra ICS metoden. Det ses at være en god metode hvor der er meget mere fokus på barnet dækkede og udækkede behov. Gladsaxe Kommune har meget fokus på at udvikle og kvalitetssikre området yderligere, så vi dermed sikrer at de anbragte børn får de bedst mulige opvækstbetingelser og sikres en god overgang til voksentilværelse. Derfor har Gladsaxe Kommune på dette område udarbejdet fokus og udviklingspunkter ift.; overvejelser og tanker i forhold til at styrke og kvalitetsløfte kommunerne godkendelselprocedurer og tilsyn; Godkendelse og opkvalificering af plejefamilier i bopælskommunen; indholdet i tilsynet. Dette skal forelægges det politiske udvalgt i Gladsaxe Kommune. Greve Kommune Kontakt: Hanne Poulsen, , [email protected] Helsingør Kommune Kontakt: Birgitte Wittendorff, , [email protected] Herlev Kommune Kontakt: Camilla Boelskifte, , [email protected] Herning Kommune Kontaktperson Pia Bjerring Gladsaxe Kommune er med i KL s pilotprojekt om resultatdokumentation. Målet for Gladsaxe Kommune er, at der på sigt skal være resultatdokumentation i alle anbringelsessager. Dette for overordnet at kunne måle og dokumentere om det vi gør er godt nok, men det vil også kunne være med til at sikre endnu mere kvalitet i godkendelsen og tilsynet. Familieplejekonsulenterne deltager i den gruppesupervision med psykologfaglig supervisor, som gives til vores døgnplejefamilier hver 3. måned. Dette giver en unik viden og kompetence i tilsynsopgaven fremadrettet, til gavn for de anbragte børn og plejefamilierne. Det personrettede tilsyn bliver ført i gennemsnit hver 2. måned ved problemer tiere, aldrig mindre end 4 gange årligt. Børnesamtale sker flere gange årligt, mindst 2 oftest 6. Derudover er der hyppig telefonkontakt, vi er altid til rådighed. Vi kender vores børn, plejefamilier og opholdssteder rigtig godt. Vi har et glimrende samarbejde med myndighedssagsbehandlerne. Der er altid to medarbejdere ude til at vurdere en for os ny plejefamilie, inden der anbringes børn. Vi anvender børnebøger og børnemindmaps ifm. Børnesamtalen inden anbringelsen og tilsvarende med tilsynet med barnet. Dette kvalificerer samtalen med barnet samt hjælper barnet med at huske, hvorfor barnet et anbragt. Hvis tilsynsenheden kan konstatere hændelser eller opmærsomhedspunkter som giver anledning til bekymring for den enkelte borger, da orienterer Tilsynsenheden

3 Strandbygaard, , Hillerød Kommune Kontakt: Gitte Gjørup, , Hjørring Kommune Kontakt: Peter Harritsø, , Holstebro Kommune Kontakt: Kirsten Inge Laursen, , Ishøj/Vallensbæk Kommuner Kontakt: Henrik Bredahl, , Kerteminde Kommune Kontakt: Hanne Jeberg, , Københavns Kommune Kontakt: Stine Humble, , sagsbehandlerne på området om det observerede. Familieplejen arbejder dialog baseret med en anerkendende tilgang. Der er individuelt tilsyn fra familiepleje konsulenten 6 x om året, de 2 gange sammen med myndighedssagsbehandleren. Tilsynet er med udgangspunkt i handleplanen og der tales som oftes med børnene/den unge ved tilsynsbesøg. Dette giver mulighed for at opbygge et tillidsforhold til det anbragte barn/ung og er succesfuld, idet de større børn derved får så megen tillid, at de kontakter konsulenten, hvis de har et behov. Vi er på institutionsområdet særligt glade for vores individuelle tilsyn i og med at det delvist er uddelegeret til anbringelseskonsulenten. Det vil sige, at anbringelseskonsulenten er til opfølgende møder ca. 4 gange om året samt myndighedsrådgiveren er det til de to lovpligtige. Altså har vi rigtig god føling med vores anbringelsessager. Der arbejdes pt. med at implementere ICS. Der arbejdes løbende med erfaringsdeling både i forhold til den konkrete opfølgning og i forhold til forskelligt hjælpeværktøj til f.eks. børnesamtalen på teammøder i Familiesektionen. Der tages udgangspunkt i handleplanen ved opfølgningerne. Ja vi er særligt gode til det personrettede tilsyn i Ishøj/Vallensbæk kommune. Vi er særligt gode fordi vi blandt andet holder tilsyn hver 8. uge på alle døgnanbringelser og hver 12. uge på alle aflastninger. Dette sikrer kontinuitet og kvalitet i anbringelsen. Udover det har vi et tæt samarbejde med familierådgivere og PPR i alle vore anbringelser. Vi har sparring i vores eget team, samt tværfaglig sparring sammen med familierådgiver en gang ugentligt. Vi har en høj grad af samarbejde med alle vore anbringelses steder og vi ser vores døgnanbragte børn, når vi er på tilsyn. Vi har en skarp adskillelse i vores arbejde. Det er familierådgiver det står for børnesamtaler og handleplan, familierådgiver har samarbejdet med biologisk familie. Familieplejekonsulenten står for samarbejdet med anbringelsesstederne. VI anvender teroretisk referenceramme med Signs of safety og ICS metoden. Vi anvender de 3 huse i forhold til børnesamtalen. Alle medarbejdere har været på kursus i signs of safety og ICS. Vi anvender endvidere DUBU. Vi har arbejdet 1 år med kvalificering af handleplanerne. Børnefamiliecenter København har udarbejdet en Fælles Faglig Platform. Platformen består af alt relevant materiale i forhold til sagsbehandlingen, herunder personrettet tilsyn, dvs. alle skemaer, metodebeskrivelser, retningslinjer, blanketter, jura osv. Platformen er tilgængelig på forvaltningens intranet. Websiden er et hjælperedskab i sagsbehandlerens hverdag, da der på siden udstikkes retningslinjer for alle væsentlige processer i

4 sagshåndteringen. Samtidig skaber siden et overblik over området, og det gør det ligeledes nemmere at finde understøttelse og vejledning, i særlige sager med særlige problemstillinger. Udover skemaer, retningslinjer osv. er Fælles Faglig Platform også en platform, hvor forvaltningen kan kommunikere fokusområder, strategier mv. og på den måde nå ud til den daglige praksis. Mariagerfjord Kommune Kontakt: Kim Topholm Andersen, / , [email protected] Nordfyns Kommune Kontakt: Mads Korsgaard, , [email protected] Nyborg Kommune Kontakt: Christina Olling, , [email protected] Roskilde Kommune Kontakt: Margit Næsby, , [email protected] Ringkøbing-Skjern Kommune Kontakt: Hanne Overgaard Hansen, , [email protected] Bilag fra København om personrettet tilsyn - Manual vedr. det personrettede tilsyn Medarbejderne har eller kommer alle på kursus i Børnesamtalen og tager dermed udgangspunkt i de metoder, de bliver undervist i på disse kurser. I børnesamtalen tager de også udgangspunkt i handleplanen, samtidig med, at der tages hensyn til barnets alder. Vi forsøger, så vidt det er muligt altid at gennemføre samtalen, hvor vi er alene med barnet. Vedhæftet handleplan. Handleplanen er vores arbejdsredskab, det er også her, der måles på resultater, samt om der er skal justeres eller helt ændres indsats. Bilag fra Mariagerfjord om personrettet tilsyn - Handleplan for børn/unge anbragt uden for hjemmet Nordfyns kommune tilstræber, at følge gældende lovgivning på området og har løbende ledelsestilsyn i aktive sager med det formål at opkvalificere sagsbehandlerne og sikre at gældende lov overholdes. Nordfyns Kommune har i forbindelse med barnets reform - i lighed med det driftsorienterede tilsyn- udarbejdet procedure dor det personrettede tilsyn Bilag fra Nordfyn om personrettet tilsyn - Personrettet tilsyn Vedr. børnesamtaler: Medarbejderne har været på kursus i Den svære samtale. Tager udgangspunkt i handleplanen. Spørger dybere ind i områderne. Desuden bruges ICS trekanten i forbindelse med indførelse af DUBU. Bilag fra Roskilde om personrettet tilsyn - Standard for det personrettede tilsyn - Signs Of Safety I 2012 er igangsat udviklingsarbejde med henblik på at udvikle handleplaner som et bedre styringsredskab og effektivt retskab

5 Samsø Kommune Kontakt: Lasse Geiger, , Slagelse Kommune Kontakt: Jonna Andersen, , Struer Kommune Kontakt: Anne Kirk, eller Lise Jakobsen, , Svendborg Kommune Kontakt: Inger Thorø Pedersen, , Vi sikrer at langt størsteparten af de tilsyn vi skal foretage bliver overholdt. Der er ganske få gange hvor der går en måned længere end der skal det være sig i forbindelse med sygdom eller andet uforudsigeligt. Vi sikrer os at der altid tales med barnet før der tales med plejefamilien. Børnesamtalens forløb afhænger af barnets alder, og den relation der er mellem rådgiver og barn. Vi har altid en anerkendende tilgang til børnesamtalen, hvilket har den effekt, at barnet som oftest ser frem til samtalen. Der sker i samme moment en revidering af den aktuelle handleplan. Dette i første omgang ud fra de kommentarer der kommer fra barnet under børnesamtalen, herefter med de oplysninger der måtte komme frem i den efterfølgende snak med plejefamilien. Vi mener at være særligt gode til at afholde børnesamtalen og få hørt barnet. Dette hænger muligvis sammen med, at vi lever i et ganske lille samfund, hvilket betyder at barnet og barnets biologiske familie kender rådgiverne fra andre sammenhænge. Relationen er herefter ikke helt så farlig for barnet. Vi lægger i øvrigt under hele anbringelsesforløbet stor vægt på handleplanerne. Det giver både barnet, plejefamilien og rådgiveren et redskab til at sikre, at alle relevante emner berøres og at alle høres om dette. Vores handleplaner er delt op i både overordnede mål og delmål, hvilke altid udfyldes, så der er noget konkret målbart at gå efter. Vi benytter handleplaner udviklet af Diaform. Slagelse Kommune har fra starten af 2011 rettet et øget fokus mod, at der systematisk gennemføres årlige tilsyn i plejefamilierne i forhold til det generelle godkendelseskrav. Som udgangspunkt gennemføres et årligt tilsynsbesøg vedr. den generelle godkendelse, ligesom der som udgangspunkt gennemføres 4 årlige tilsyn i forhold til plejefamiliens opgave omkring den enkelte døgnanbringelse og 2 ved aflastningsopgaver. Fra august 2011 er det besluttet at hvert andet tilsynsbesøg i plejefamilien skal tilrettelægges så det muliggør, at plejebarnet er til stede, og at familieplejekonsulenten har mulighed for at tale med barnet alene. De flere samtaler med barnet skal være med til at øge opmærksomheden på barnets trivsel. Det skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at et sådant tilsynsbesøg ikke erstatter myndighedstilsynet ved sagsbehandler, hvor der indgår en børnesamtale. Der foretages handleplansopfølgning i ugerne 16 og 46 hvert år. i den forbindelse foretages det personrettede tilsyn. Bilag fra Struer om personrettet tilsyn - Opfølgning på handleplan Familieafdelingen har videreudviklet arbejdet med handleplaner og statusbeskrivelser til brug for opfølgninger. Statusbeskrivelserne tager direkte afsæt i de konkret opstillede mål for den anbragte unge, så anbringelsestederne bliver

6 Syddjurs Kommune Kontakt: Lise Smedegaard, , Varde Kommune Kontakt: Britta Delfs, , Viborg Kommune Kontakt: Mette Andreassen, , Aalborg Kommune Kontakt: Marianne Yde, , guidet til at forholde sig helt konkret til, hvordan de har arbejdet med de opstillede mål. Statusbeskrivelserne indeholder også et redskab til resultatdokumentation, hvor anbringelsesstederne skal score, hvor langt man er fra at opfylde de konkrete handleplansmål. Metoden er et hjælperedskab for både sagsbehandlerne, leverandørerne og barnet / den unge og forældrene i forhold til at være skarpe på, om der sker udvikling for barnet eller den unge om indsatsen virker. Bilag fra Svendborg om personrettet tilsyn - Statusbeskrivelse for iværksatte støtteforanstaltninger - Handleplansskema Der er en fælles faglig tilgang i rådgivergruppen, da man alle har afsæt i ICS tænkningen og kommunen generelt tager sit afsæt i en systemisk tænkning. I virksomheden Børn, Unge og Familie hviler den grundlæggende tilgang og uddannelse på en systemisk tilgang for alle medarbejdere. Netop dette afsæt skal være medvirkende til, at den enkelte medarbejder tænker i helheder, når der arbejdes med borgerne. Endvidere er det en del af uddannelsen, at medarbejderne lærer færdigheder i den anerkendende tilgang. Opfølgning på handleplanerne vil fremadrettet blive med mere fokus på resultater og på om de enkelte punkter i handleplanerne har udviklet sig i en positiv eller negativ retning. Vi har valgt at have opmærksomhed på tilgangen i vores fælles arbejdsmetode for alle i virksomheden. Formålet med dette er, at vi alle bliver så gode som muligt til at tænke i helheder omkring borgerne og dermed kan opnå de bedste resultater set ud fra et helhedssyn. Vi har valgt at blive uddannet systemisk og efterfølgende blive superviseret i denne tilgang for at fastholde samt udvikle metoden i forhold til de praktiske opgaver. I myndighedsafdelingen (40 socialrådgivere) afholdes intern skole ca. hver 6. uge, hvor temaer som bl.a. personrettet tilsyn, undersøgelser, handleplaner mv. tages op som tema. Ofte med ekstern oplægsholder. Der er udarbejdet manual til gennemførsel af børnesamtale. Der er udarbejdet guide til indhold i statusrapport samt særlige skemaer vedrørende status på barnet/den unge til anbringelsesstederne, som kontraktligt er forpligtet til at fremsende materialet til forvaltningen 14 dage forud for opfølgningsmøder. Se link Bilag fra Aalborg om personrettet tilsyn - Manual for børnesamtaler

7 Aarhus Kommune Kontakt: Lone Sproegel, , Tilsynet foretages af den anbringende kommune minimum 2 gange årligt og i Aarhus Kommune foregår dette tilsyn af specialrådgiveren fra Handicapcentret for børn eller familierådgiveren fra Familiecentret. Tilsynet foregår ved, at rådgiveren taler med barnet. Formålet med dette tilsyn er at få indblik i barnets trivsel på anbringelsesstedet samt barnets egen vurdering af forholdene og dermed sikre barnets udvikling i forhold til de opsatte mål i handleplanen og dermed sikre at formålet med anbringelsen kan opnås i den pågældende plejefamilie. Dette sker bl.a. ved efterfølgende justering af handleplanen herunder stillingtagen til fortsat anbringelse.