POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. februar 2017 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den: 5.

Transkript

1 Center for Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 DK Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: Dato: 21. februar 2017 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den: 5. april 2017 Opgang Blok E Telefon Mail indkoeb@regionh.dk Web Journal: CVR/SE-nr: Dato: 5. april 2017 Spørgsmål: Jeg har læst nedenstående artikel 1 om Region Midtjylland, hvor de har sammenlignet engangs- og flergangshospitalsudstyr, når det gælder økonomi og miljø. Konklusionen er, at flergangsudstyr langt bedre kan betale sig. Jeg vil gerne høre administrationens kommentar til de midtjyske beregninger - og om de giver anledning til at justere Region Hovedstadens anvendelse af engangsudstyr. Jeg vil og gerne bede om fakta på vores aktuelle anvendelse af engangsudstyr. Svar: Administrationen er opmærksom på den pågældende artikel og analyse vedrørende brug af engangs- og flergangshospitalsudstyr i Region Midtjylland. Artiklen berører en problematik, som også har relevans i Region Hovedstaden. Spørgsmålet om engangs- og flergangsudstyr har været og er fortsat relevant i forbindelse med den igangværende etablering af to sterilcentraler på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet, som fremadrettet vil blive sterilcentraler for alle hospitaler i Region Hovedstaden. Administrationen har modtaget analysen fra Region Midtjylland, men har ikke gennemgået den i mindste detalje eller anvendt den ift. Region Hovedstaden. Modellens beregninger og data er ikke selvforklarende og vil kræve en detaljeret gennemgang for at forstå nuancerne. Med det som forbehold er der dog oplistet en række opmærksomhedspunkter og begrundelser for, hvorfor den efter modtagelse ikke er anvendt på Region Hovedstaden: Datakilder og forudsætninger baseres på Region Midtjyllands praksis og vurderinger. For at foretage analysens udfald for Region Hovedstaden, vil det kræve at der tilvejebringes samme data for Region Hovedstaden og valgte forudsætninger vurderes grundigt. Umiddelbart ser det ikke ud til at energi- og miljøbelastningen ved produktionen af hhv. flergangs- og engangssaksen er medtaget i beregningerne. Den beregningsnøgle, som er anvendt ift. hvor mange produkter som kan være i en vaskemaskine eller autoklave er ikke den officielle, hvordan det påvirker resultatet er ikke testet. 1 I henvendelsen er fremsendt link. Administrationen har vedlagt artiklen som bilag til nærværende papir.

2 Udover ovenstående opmærksomhedspunkter og begrundelser, vurderer Administrationen imidlertid, at artiklens konklusion om, at flergangsudstyr langt bedre kan betale sig, hviler på et smalt datagrundlag, da den er baseret på et specifikt eksempel nemlig omkring anvendelsen af engangs- eller flergangssakse. Der er flere hensyn, som spiller ind i valget mellem engangs- og flergangsinstrumenter, som f.eks.: Funktionaliteten, hvad er reelt bedst for patienten? Sammenhængen til de øvrige instrumenter, som indgår i det instrumentsæt, som anvendes til den enkelte operation. De kommende to regionale sterilcentraler har dette fokus, da sterilcentralernes grundlæggende præmis for at levere er, at der sker en standardisering og konsolidering. At kompleksiteten og funktionaliteten i instrumenter og udstyr gør, at det bliver engangsinstrumenter og -udstyr pga. patientsikkerhed. Udstyret kan eksempelvis bestå af små sammensatte dele, hvor ikke alle dele kan sikres sterilt igen. At markedstrenden er, at flere typer instrumenter kun produceres som engangsinstrumenter. Ved en eventuel etablering af fakta om forbrug af engangsinstrumenter og den miljømæssige belastning i forhold til flergangsudstyr, skal det afklares, om der reelt er et alternativ. Region Midtjyllands beregninger giver således ikke i sig selv anledning til en ændret praksis i forhold til anvendelsen af engangs- og eller flergangsudstyr i Region Hovedstaden. Det vurderes endvidere, at både en eventuel praksisændring i forhold til regionens anvendelse af engangs- og flergangsudstyr og tilvejebringelse af fakta på vores aktuelle anvendelse af engangsudstyr forudsætter en reel og større analyse. En analyse, som er bredere funderet end blot anvendelse af Region Midtjyllands model, og som både imødekommer opmærksomhedspunkterne og hensyn nævnt ovenfor. Det vil kræve et større ressourceforbrug, som ikke kan allokeres og prioriteres før, der foreligger en specifik beslutning om at igangsætte en sådan analyse. Det kan dog nævnes, at Region Hovedstaden anvender engangsudstyr på flere områder. Det var i 2012 en forudsætning i beregning af de kommende to regionale sterilcentralers dimensionering (kapacitet og areal), at der på en række områder skal ske en udvidelse af brugen af engangsudstyr. Forudsætningen blev - baseret på en økonomisk analyse foretaget med data fra Region Hovedstaden - at den egenproduktion, der var beregnet at foregå i 2010 skal være reduceret til 1/3 i 2020, hvor det kan oplyses at målet næsten er nået. Egenproduktion er den del af genbehandlingen, der består i at (eventuelt) rengøre, samle, pakke og sterilisere forskellige mindre standardsæt. Analysen brugte til vurderingen vedrørende engangsudstyr priser på hhv. engangsudstyr og affald, men indregnede ikke en egentlig miljømæssig belastning ved anvendelsen af engangsudstyr i Region Hovedstaden. Tilsvarende blev der ikke indregnet omkostninger til øget transport mellem hospitalerne og sterilcentralerne ved en fastholdelse af egenproduktion på daværende niveau, ligesom belastningen i arbejdsmiljøet ved håndtering af store flergangsfade og -skåle i sterilcentralen ikke blev prissat. Side 2

3 Engangsudstyr på hospitaler koster miljøet dyrt Rikke Dreyer 21. feb Engangsudstyr på hospitaler koster miljøet dyrt Udgivet den 21. februar 2017 på LindkedIn Rikke Dreyer Hver dag bliver der vasket og steriliseret tonsvis af pincetter, sakse og andre kirurgiske instrumenter på landets hospitaler. Men er det bedre for miljøet at gå over til engangsudstyr og kan det svare sig økonomisk? Nej, konstaterer Region Midtjylland, der årligt bruger 15 mio. kr. på kirurgiske basisinstrumenter. Miljøstyrelsens Rejsehold for grønne indkøb, der hjælper kommuner, regioner og andre offentlige institutioner med at blive bedre til at købe grønt, har det sidste halve år været i Region Midtjylland. Her har de hjulpet hospitalerne med at regne ud, hvad der bedst kan svare sig økonomisk og miljømæssigt: sakse til sårskift, som kan rengøres og genbruges, eller engangssakse.

4 Konklusionen taler sit tydelige sprog: Prismæssigt er der ikke den store forskel, men der er et kæmpe ressourcespild ved engangssakse. Antagelsen er, at det samme gør sig gældende for lignende engangsudstyr som fx pincetter. - Vi havde en klar forventning om, at engangsinstrumenter var væsentligt billigere, og at vi ville spare både penge og lette en arbejdsbyrde ved at købe engangsudstyr. Sterilcentralen i Århus bruger nemlig mange ressourcer på at vedligeholde og vaske flergangsinstrumenter. Så det overraskede os meget, at der ikke er prisforskel på engangs- og flergangssakse, når vi ser på totalomkostningerne og også medtager arbejdsgange og forbrug af fx vand og energi, siger sundhedsfaglig konsulent Kristina Lund Søgaard fra Region Midtjylland. Engangsinstrumenter betyder et stort ressourcespild, men har den fordel, at der ikke skal bruges arbejdskraft på vedligeholdelse og desinfektion. Det skal der til gengæld ved flergangsudstyr, hvor det brugte udstyr gennemgår en større arbejdsgang for at blive steriliseret, og i den proces skal der også anvendes en del vand. Interessant resultat for alle danske hospitaler - Regnestykket viste klart, at flergangssaksen er langt bedre miljømæssigt. Det er en ret interessant konklusion, med et stort potentiale. Ikke blot for Region Midtjylland men for hele landet. Hvert år bruger det offentlige rigtigt mange penge på kirurgiske instrumenter. Hvis bare en brøkdel af disse indkøb bliver flyttet fra engangs- til flergangsudstyr, vil det betyde en væsentlig miljømæssig gevinst, siger chefkonsulent Rikke Dreyer fra Dansk Standard, der leder Rejseholdet for grønne indkøb.

5 Resultatet skal hjælpe Region Midtjylland, når de senere på året sender kirurgiske instrumenter i udbud. - Vi har stort fokus på grønne indkøb, når vi fx køber rengøringsmidler eller teknisk udstyr som operationslamper. Vi kan derfor heller ikke ignorere resultaterne, men bliver nødt til at se på, om vi så i højere grad skal købe udstyr, der kan genbruges, eller om vi skal se på processerne for engangsudstyr. Det kan fx være, at bortskaffelsen kan gøres mere cirkulær, hvis det brugte engangsudstyr sendes til en form for genanvendelse, siger sundhedsfaglig konsulent Kristina Lund Søgaard fra Region Midtjylland. Beregningsmodellen kan desuden anvendes på flere andre typer engangsog flergangsudstyr, hvor man gerne vil regne på miljøpåvirkningen og prisforskellen samlet set. Det kunne eksempelvis være engangstøj til patienterne, som man bl.a. benytter på Dagklinikken på Kolding Sygehus. Ifølge Rejseholdet for grønne indkøb er der meget at hente ved at købe mere grønt og eksempelvis fokusere på totalomkostninger og cirkulær økonomi. I alt køber det offentlige Danmark årligt ind for 310 mia. kr. Om Rejsehold for grønne indkøb: Miljøstyrelsens Rejsehold for grønne indkøb skal gøre kommuner og andre offentlige institutioner bedre til at købe grønt ind og styrke efterspørgslen på grønne leverandører og produkter og dermed skubbe markedet i en grønnere retning. Dansk Standard leder rejseholdet i tæt samarbejde med Force Technology og advokatkontoret Bird & Bird. Rejseholdet yder rådgivning til det offentlige om grønne indkøb inden for alt lige fra fødevarer, beklædning og møbler til rengøringsservice,

6 transport og byggeri. Det kan eksempelvis være hjælp med markedsdialog og grønne krav i konkrete udbud eller hjælp til nye arbejdsgange, politikker og metoder, der kan føre til grønnere indkøb og nye cirkulære forretningsmodeller. Første runde af Rejseholdets rådgivningsforløb foregik i Jylland og på Fyn og er netop afsluttet. Anden runde kører i 2017 på Sjælland. I første runde deltog i alt ni kommuner, regioner og andre offentlige institutioner: Hjørring Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Region Midtjylland, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og Indkøbsorganisationen SamAqua A/S. Rejsehold for grønne indkøb