Julius Casecart system en ny må at arbejde på gir effektiv logistikstyring og stor patientsikkerhed.

Transkript

1 Julius Casecart system en ny må at arbejde på gir effektiv logistikstyring og stor patientsikkerhed. Baggrund Når patienter skal have foretaget et operativt indgreb foregår dette med sterile instrumenter og andet sterilt engangsudstyr dedikeret til formålet. De sterile instrumenter genbehandles (rengøres, desinficeres, emballeres og steriliseres) i en central eller decentral genbehandlingsenhed. Genbehandlingsproceduren foregår efter indgrebet, hvor de forurenede instrumenter transporteres til genbehandlingsenheden og efter endt genbehandling enten transporteres de sterile instrumenter emballeret til operationsafdelingen, hvor de lægges på lager, eller de emballerede instrumentbakker lægges på lager i genbehandlingsenheden og sendes op til brugeren efter afkald. Begge modeller sikrer steriliteten. Nogle få steder i Danmark arbejder man med det såkaldte casecartsystem, hvor de sterile instrumentbakker dedikeret til et bestemt operationsforløb i genbehandlingsenheden pakkes sammen i en transportvogn og køres til operationsafsnittet. Her udgør transportvognens indhold det udstyr, som skal anvendes til én operation. Casecart metoden er en strømlining af forsyningsmateriale og bygger på just in time princippet. Denne casecart metode er under kraftigt udbredelse og vil efterhånden blive implementeret generelt i sundhedsvæsenet (1). Ideen Til et operationsforløb anvendes som tidligere nævnt et vist antal instrumentbakker, som hver for sig indeholder en mængde forskellige instrumenter (fra 1-80 stk.). Til et indgreb anvendes i gennemsnit 3-4 instrumentbakker, men også dette varierer fra 1 instrumentbakke ved enkle indgreb til op til 30 instrumentbakker ved komplicerede operationer. Hver af disse instrumentbakker er emballeret i enten engangsemballage eller i flergangsinstrumentcontainere, som i dette tilfælde udgør den sterile barriere for den enkelte instrumentbakke. Ideen med juliuskonceptet er videreudvikling af en casecart vogn, som samtidig med at udgøre transportenheden også udgør den sterile barriere. Det betyder, at når instrumentbakkerne er rengjort og desinficeret i genbehandlingsenheden sættes de direkte ind i en casecart vogn. Når vognen indeholder instrumenter til et dedikeret operationsforløb, lukkes casecarten og plomberes og køres direkte ind i dampautoklaven, hvor sterilisering foretages. Efter endt sterilisering kan casecarten suppleres med eventuelt fabrikssteriliseret engangsudstyr og derefter transporteres videre til brugerafdeling og er klar til brug. Det er ikke afgørende at der anvendes gulvautoklaver, men den umiddelbare fordel er, at her anvendes nuværende og kendt teknologi. Tilsvarende vil Julius kunne transporteres rundt på AGV-ere, AGVen indlaster så til dampautoklaver placeret i bordhøjde og en tilsvarende AGV udlaster og videretransporterer. Når Julius ankommer til operationsafdelingen kan den enten køres direkte ind på operationsstuen og blomberingen kan brydes og de sterile instrumentbakker udtages. Alternativt kan Julius placeres i en gennemrækningssluse, det yderste sæt låger kan foldes væk fra åbningen og plomberingen kan brydes på de inderste låger. Hermed sikres en korrekt hygiejnisk håndtering, såfremt Julius har været transporteret rundt i ukontrollerede områder. Det forventes at Julius også vil kunne anvendes fx i dagkirurgiske afsnit, hvor én Julius kan indeholde fx instrumenter til 4-8 indgreb. Julius vil i de situationer være forsynet med det relevante antal rum og for Side 1 af 6, afsluttende rapport Julius

2 hver gang nye instrumenter skal anvendes, brydes en plombering. Da rigtig mange operationer i fremtiden vil være dagkirurgiske operationsforløb vurderes Juliuskonceptet at kunne anvendes i stor udstrækning indenfor dette område. Det giver flere perspektiver for anvendelsesområdet. Fleksibilitet i Juliuskonceptet Juliuskonceptet tænkes opbygget helt efter den enkelte kundes behov. Den prototype, som er testet er forsynet med i alt 4 adskilte rum, der hver kan indeholde 6 instrumentbakker, men der kunne også være tale om flere adskilte rum, ligesom størrelsen på rummene kan varieres. Ved behov kan der anbringes en skuffe under rummene, hvori der kan placeres færdigpakkede sterile engangsartikler. Der er altså ikke begrænsninger i konceptet. Ideen er udelukkende, at producere en enhed, hvori der på en gang kan steriliseres et antal instrumentbakker, og som samtidig skal kunne transportere sig selv og eller transporteres via AGV eller andre automatiske transportsystemer. Vognens indhold skal kunne steriliseres i henhold til DS/EN 556 og som minimum opretholde sterilitet indtil brugstidspunktet. Julius er opbygget efter standardiserede europæiske mål svarende til DIN mål. Julius passer således i dybde og bredde til anvendte instrumentbakker/net. Juliuskonceptet opfylder kravene i DS både til effektivt, rengøring og desinfektion. Det er ikke muligt direkte at sikre opfyldelse af krav i gældende europæiske emballagestandarder, da Julius i størrelse ligger udenfor området i DS/EN Der skal derfor udføres yderligere tests som vil kunne dokumentere, at indholdet i Julius kan opretholde sterilitet indtil brugstidspunktet og samtidig vil testene danne grundlag for de leverandøranvisninger, som producenten af Julius skal udforme på baggrund af validerede testresultater, jf. Det Medicinske Direktiv, afsnittet om fabrikantens oplysninger. Dette er en del af CEmærkningen. Fordele ved anvendelse af Julius Sammenligner man den nuværende metode med sampak af allerede emballerede sterile instrumentbakker med metoden, hvor Julius anvendes, er det store fordele ved anvendelse af Julius. Logistikdelen er forenklet, de sterile instrumentbakker skal ikke først lægges på lager for siden at hentes frem og lægges i almindelige transportvogne for videre transport. Det betyder færre håndteringer, hvilket igen betyder sparet tid i genbehandlingsenheden eller på operationsafdelingen og bedre arbejdsmiljø, idet løftene hører under gruppen ensidige, gentagne bevægelser, som er med til at nedslide og skade bevægeapparatet hos den enkelte ansatte. Hvilket er en offentlig besparelse i form af mindre sygdom. Nedenstående figur viser de håndteringstrin, som spares ved anvendelse af Julius. Side 2 af 6, afsluttende rapport Julius

3 Det giver også en større patientsikkerhed, idet hver gang en instrumentbakke håndteres, er der en risiko for ødelæggelse af emballagen og dermed steriliteten, hvilket igen udgør en infektionsrisiko for patienten. Samtidig spares der meget tid i genbehandlingsenheden, idet hver enkelt instrumentbakke ikke skal emballeres, men kan sættes direkte ind i Julius. Tidsstudieberegninger foretaget på Sygehusenheden i Viborg viser at emballering af syv instrumentbakker i non-woven tager, afhængig af emballeringsmetode, mellem 10,4 minut og 8,3 minut. Tilsvarende tager isætning af syv instrumentbakker i Julius 1,2 minut. Der er hermed sparet mindst 7,1 minut ved fyldning af Julius frem for at emballere hver instrumentbakke for sig. På samme måde spares der tid på operationsafdelingen. Under normale emballeringsforhold skal 2 personer deltage i udpakningen, idet et usterilt personale skal fjerne emballagen og et sterilt klædt personale herefter løfte instrumentbakken over på et sterilt opdækket bagbord. Ved anvendelse af Julius Side 3 af 6, afsluttende rapport Julius

4 kan en person tømme vognen og sætte de sterile instrumenter på det sterilt opdækkede bagbord. Tidsstudier på denne håndtering på Sygehusenheden i Viborg viser at det tager 2 personer i alt ca. 5 minutter at udpakke syv instrumentbakker, mens det tager én person et minut at udpakke fra Julius. Det betyder at udskiftningstiden mellem to operationer kan reduceres og dermed kan Julius være med til at øge effektiviteten på operationsafdelingen. Lige nu overvejes det i flere nybyggerier at etablere egentlige udpakningrum for sterile instrumenter udenfor operationsstuen, så den tid som udpakningen varer, ikke optager tid på selve operationsstuen. Med Julius er disse kvadratmetre reduceres, Julius kræver enten en gennemstikfunktion mellem operationsstue og gang eller kan køre direkte ind på operationsstuen. I forhold til nuværende emballageformer er der økonomiske og ressourcemæssige besparelser. Anvendes engangsemballage spares der ressourcer til indkøb, varemodtagelse og håndtering af ubrugt emballage og derudover spares ressourcer til bortskaffelse af anvendt emballage. Det mindre brug af engangsemballage gavner miljøet. I Juliuskonceptet medgår der ikke engangsemballage til løsningen. Anvendes instrumentkontainer spares der omkostninger til anskaffelse, der spares ressourcer til rengøring og desinfektion af hver instrumentkontainer mellem hvert brug. Samtidig reduceres forbruget af el, vand, sæbe og andre kemikalier. Det er en fordel for miljøet. Projektfaser 1. Udvikling og test af muck-up Se bilag 1 2. Udvikling og test af prototype Se bilag 2 3. Behovsanalyse Se nedenfor 4. Besparelsespotentiale Se nedenfor Yderligere vedhæftet materiale: Powerpoint præsentation fra afsluttende konference Videofilmklip fra afsluttende konference Behovsanalyser Side 4 af 6, afsluttende rapport Julius

5 Behovsanalyser foretaget dels på Skejby Sygehus, Århus Sygehus Nørrebrogade og Tage Hansens Gade samt Glostrup Hospital samt endvidere resultater fra tidligere analyser i Region Midt viser, at det vil være en fordel at anvende Juliuskonceptet når der anvendes mere end 3 instrumentbakker pr. operation. Se nedenstående skemaer med resultater fra behovsanalyser. Tallene stammer fra Skejby Sygehus, Århus Sygehus Nørrebrogade og Tage Hansens Gade. Besparelsespotentiale Antages det at Juliuskonceptet totalt set kan anvendes i 50 % tilfælde svarer det til instrumentbakker/år Side 5 af 6, afsluttende rapport Julius

6 Beregnes omkostninger til emballeringer i henholdsvis non nowen emballage, instrumentkontainere og Julius og forudsættes det at der er henholdsvis 7 og 10 instrumentbakker i en Julius er der følgende besparelser: Ved 16 instrumentbakker i Julius og sammenlignes med emballering i non woven er besparelsen i alt 23 mil. Kr./år. Ved 10 instrumentbakker i Julius og sammenlignes med instrumentkontainere er besparelsen i alt ca. 13 mil. Kr/år. Ved 7 instrumentbakker i Julius og sammenlignes med emballering i non woven er besparelsen i alt ca. 18 mil. Kr./år. I beregningerne indgår, indkøb, anskaffelse, afskrivning, rengøring og desinfektion, emballageomkostninger, personaletid, bortskaffelsesomkostninger. Det giver følgende totaler: En mindre udskiftningstid på operationsstuen og dermed større effektivitet er ikke medtaget i denne beregning. Det er mindre nedslidning og større patientsikkerhed heller ikke. Henvisninger 1. Emnekatalog for pejlemærke 3 vedr. sterilgodsproduktion. August Side 6 af 6, afsluttende rapport Julius