De Europñiske Fñllesskabers Tidende RŠDETS BESLUTNING. af 25. januar 1999

Transkript

1 L 64/ RŠDETS BESLUTNING af 25. januar 1999 om et sñrprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration vedrùrende energi, miljù og bñredygtig udvikling ( ) (1999/170/EF) RŠDET FOR DEN EUROPáISKE UNION HAR Ð under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europñiske Fñllesskab, sñrlig artikel 130 I, stk. 4, under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ), 1994 om fjerde rammeprogram for Det Europñiske Fñllesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration ( ) ( 5 ) og artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutninger om sñrprogrammer til gennemfùrelse af fjerde rammeprogram har Kommissionen sùrget for en ekstern evaluering, som den sammen med konklusioner og bemñrkninger har fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet, Det ékonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; under henvisning til udtalelse fra Det ékonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og ud fra fùlgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentet og Rådet vedtog ved afgùrelse nr. 182/1999/EF ( 4 ) femte rammeprogram for Det Europñiske Fñllesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det fùlgende benñvnt»ftu«) for perioden (i det fùlgende benñvnt»femte rammeprogram«), som fastsñtter hovedlinjerne og de videnskabelige og teknologiske mål for de aktioner, der skal gennemfùres vedrùrende energi, miljù og bñredygtig udvikling; (2) ifùlge traktatens artikel 130 I, stk. 3, skal rammeprogrammet ivñrksñttes ved hjñlp af sñrprogrammer, der udarbejdes inden for hver enkelt af de aktiviteter, som det består af; i hvert sñrprogram fastlñgges de nñrmere regler for programmets gennemfùrelse og varighed samt de midler, der skùnnes nùdvendige hertil; (3) ifùlge artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets afgùrelse nr. 1110/94/EF af 26. april ( 1 ) EFT C 260 af , s. 48. ( 2 ) Udtalelse af (endnu ikke offentliggjort i EFT). ( 3 ) EFT C 407 af , s ( 4 ) EFT L 26 af , s. 1. (4) i overensstemmelse med traktatens artikel 130 J finder Rådets afgùrelse 1999/65/EF af 22. december 1998 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik på gennemfùrelse af Det Europñiske Fñllesskabs femte rammeprogram ( ) ( 6 ) (i det fùlgende benñvnt»regler for deltagelse og formidling«) anvendelse på dette sñrprogram; ifùlge disse regler kan Det Fñlles Forskningscenter deltage i indirekte aktioner omfattet af dette program; (5) ved gennemfùrelsen af dette program kan internationalt samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer ud over det samarbejde, der er omfattet af aftalen om Det Europñiske ékonomiske Samarbejdsområde eller af en associeringsaftale, vise sig hensigtmñssigt, sñrlig på grundlag af traktatens artikel 130 M; (6) gennemfùrelsen af dette program omfatter også aktiviteter og ordninger, som går ud på at stimulere, formidle og udnytte FTU-resultater, navnlig over for små og mellemstore virksomheder (SMV), samt tilskyndelse til forskeres uddannelse og mobilitet; ( 5 ) EFT L 126 af , s. 1. Afgùrelsen er senest ñndret ved afgùrelse nr. 2535/97/EF (EFT L 347 af , s. 1). ( 6 ) EFT L 26 af , s. 46.

2 L 64/59 (7) det er vigtigt, at forskersamfundet, industrien og brugerne yder et vñsentligt bidrag til at fastlñgge aktiviteter, der skal ivñrksñttes, og eventuelt inddrages i programmets gennemfùrelse; (8) forskningsaktiviteterne under femte rammeprogram bùr også rettes imod innovation for bl.a. at bidrage til målsñtningerne i fùrste handlingsplan for innovation; Artikel 2 1. I henhold til bilag III til femte rammeprogram belùber de midler, der skùnnes nùdvendige til gennemfùrelsen af sñrprogrammet, sig til mio. EUR, heraf hùjst 6,5% til Kommissionens administrationsomkostninger. En vejledende fordeling af midlerne er anfùrt i bilag I. (9) der bùr lñgges sñrlig vñgt på at fremme SMV's deltagelse; 2. Af belùbet i stk. 1 er (10) der skal tages hensyn til Fñllesskabets ligestillingspolitik i forbindelse med gennemfùrelsen af dette program; (11) en effektiv og gennemsigtig forvaltning bidrager til et mere effektivt og brugervenligt program; (12) administrationsomkostningerne skal medregnes i fñllesskabsbudgettet på en gennemsigtig måde; Ð 446 mio. EUR bestemt til perioden Ð mio. EUR bestemt til perioden I det tilfñlde, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i femte rammeprogram, tilpasser Rådet sidstnñvnte belùb efter artikel 2, stk. 1, litra c), andet led, i femte rammeprogram. Så lñnge Rådet ikke har truffet afgùrelse, må udgifterne til gennemfùrelse af sñrprogrammet ikke overstige det belùb, der er nñvnt i fùrste led. (13) der bùr foretages en gennemgang af de fremskridt, som gùres inden for dette program, for om nùdvendigt at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling; desuden bùr uafhñngige eksperter til sin tid foretage en evaluering af programmets fremskridt; 3. Budgetmyndigheden fastsñtter, under hensyntagen til de videnskabelige og teknologiske mål og prioriteter, der er fastlagt i denne beslutning, bevillingerne for hvert regnskabsår under hensyn til de midler, der er til rådighed inden for de flerårige finansielle overslag. (14) Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning er blevet hùrt med hensyn til sñrprogrammernes videnskabelige og teknologiske indhold Ð Artikel 3 VEDTAGET FéLGENDE BESLUTNING: 1. Sñrprogrammets hovedlinjer, videnskabelige og teknologiske mål samt prioriteter er anfùrt i bilag II. De er i overensstemmelse med de principper og de tre kategorier af udvñlgelseskriterier, der er anfùrt i bilag I til femte rammeprogram. Artikel 1 I medfùr af artikel 3, stk. 1, i femte rammeprogram vedtages et sñrprogram vedrùrende energi, miljù og bñredygtig udvikling (i det fùlgende benñvnt»sñrprogram«) for perioden 25. januar 1999 til 31. december Efter disse principper og kriterier finder de udvñlgelseskriterier, der er omhandlet i artikel 10 i reglerne for deltagelse og formidling, anvendelse på udvñlgelsen af de FTU-aktioner, der skal gennemfùres. Endvidere bùr industrivirksomheders deltagelse i industriorienterede aktioner med omkostningsdeling generelt vñre relevant i forhold til aktivitetens art og formål.

3 L 64/ Ved gennemfùrelsen af programmet, herunder det arbejdsprogram, der er nñvnt i artikel 5, stk. 1, skal alle disse kriterier overholdes, om end de kan tildeles forskelligt vñgt. 3. Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på sñrprogrammet. 4. De nñrmere regler for Fñllesskabets finansielle deltagelse i sñrprogrammet er dem, der er omhandlet i artikel 4 i femte rammeprogram. Sñrprogrammets indirekte FTU-aktioner er fastlagt i bilag II og IV til femte rammeprogram. De sñrlige bestemmelser for sñrprogrammets gennemfùrelse er fastlagt i bilag III til denne beslutning. Artikel 4 På baggrund af de kriterier, der er omhandlet i artikel 3, og de videnskabelige og teknologiske mål samt de prioriteter, der er anfùrt i bilag II, skal Kommissionen: a) med passende bistand fra uafhñngige eksterne eksperter undersùge, hvor langt gennemfùrelse af sñrprogrammet er nået, og om nùdvendigt forelñgge forslag for Rådet om at tilpasse det i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i femte rammeprogram b) lade den eksterne evaluering foretage, der er nñvnt artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram, for så vidt angår de aktiviteter, der gennemfùres under sñrprogrammet. d) efter behov, udvñlgelseskriterierne samt reglerne for deres anvendelse for hver indirekte FTU-aktion. 2. Arbejdsprogrammet tager hensyn til de relevante interesser, isñr forskersamfundet, industrien og brugerne. Det bruges som grundlag for gennemfùrelsen af de indirekte FTU-aktioner efter procedurerne i reglerne for deltagelse og formidling. 3. Arbejdsprogrammer ajourfùres om nùdvendigt, og Kommissionen sùrger for at stille det til rådighed for alle berùrte parter i en brugervenlig form, herunder også i elektronisk form. Artikel 6 1. Kommissionen er ansvarlig for programmets gennemfùrelse. 2. Proceduren i artikel 7 anvendes ved vedtagelsen af fùlgende foranstaltninger: Ð udarbejdelsen og ajourfùringen af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, også med hensyn til indholdet af indkaldelser af forslag Ð godkendelsen af FTU-aktioner, der foreslås finansieret, herunder også tredjelandsorganisationers deltagelse, hvis det skùnnede belùb for Fñllesskabets bidrag i henhold til dette program er på 0,6 mio. EUR eller derover Ð udarbejdelsen af mandatet for den eksterne evaluering, der er nñvnt i artikel 5, stk. 2, i femte rammeprogram Artikel 5 1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram med: a) en mere detaljeret beskrivelse af målene og FTUprioriteterne i bilag II b) den vejledende tidsplan for gennemfùrelse af sñrprogrammet c) koordineringsreglerne, som anfùrt i bilag III, og ordninger til sikring af gennemfùrelse af målene vedrùrende innovation og SMV's deltagelse i tredje aktion under femte rammeprogram Ð enhver justering af den vejledende fordeling af midlerne som angivet i bilag I. Artikel 7 1. Kommissionen bistås af to programudvalg, i det fùlgende benñvnt»udvalgene«, et udvalg for underprogrammetvedrùrende miljù og bñredygtig udvikling og et for underprogrammet vedrùrende energi, der hver består af reprñsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens reprñsentant som formand. 2. I de tilfñlde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, forelñgger Kommissionens reprñsentant udvalgene et

4 L 64/61 udkast til de foranstaltninger, der skal trñffes. Udvalgene afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsñtte under hensyn til, hvor meget det pågñldende spùrgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgùrelser, som Rådet skal trñffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalgene tillñgges de stemmer, der afgives af reprñsentanterne for medlemsstaterne, den vñgt, der er fastlagt i nñvnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. 3. a) Kommissionen vedtager de påtñnkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgenes udtalelse. b) Er de påtñnkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgenes udtalelser, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelñgger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal trñffes. Rådet trñffer afgùrelse med kvalificeret flertal. Har Rådet ved udlùbet af en frist på ni uger ikke truffet nogen afgùrelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen. 4. Kommissionen underretter regelmñssigt udvalgene om den generelle udvikling med hensyn til sñrprogrammets gennemfùrelse, herunder navnlig oplysninger om fremskridtene med alle de FTU-aktioner, der finansieres under dette program. Artikel 8 I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i femte rammeprogram underretter Kommissionen med jñvne mellemrum Rådet og Europa-Parlamentet om, hvor langt man er kommet med den samlede gennemfùrelse af programmet, herunder med hensyn til SMV's deltagelse og forenklingen af de administrative procedurer. Artikel 9 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfñrdiget i Bruxelles, den 25. januar På Rådets vegne J. FISCHER Formand

5 L 64/ BILAG I VEJLEDENDE FORDELING AF DE MIDLER, DER SKéNNES NéDVENDIGE (mio. EUR) Aktionens form Belùb A. Miljù og bñredygtig udvikling a) Nùgleaktioner i) Bñredygtig forvaltning og kvaliteten af vand 254 ii) Globale ñndringer, klima og biodiversitet 301 iii) Bñredygtige marine ùkosystemer 170 iv) Fremtidens by og kulturarven 170 b) Forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter 119 c) Stùtte til forskningsinfrastruktur 69 Subtotal B. Energi a) Nùgleaktioner i) Renere energi, herunder vedvarende energikilder 479 ii) ékonomisk og effektiv energi til et konkurrencedygtigt Europa 547 b) Forskning og teknologisk udvikling af generisk karakter 16 Subtotal I alt 2 125

6 L 64/63 BILAG II HOVEDLINJER, VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MŠL SAMT PRIORITETER INDLEDNING Forskning og teknologisk udvikling (FTU), herunder demonstration, inden for miljù, energi og bñredygtig udvikling er fundamental for de europñiske borgeres sociale velfñrd og for ivñrksñttelse af Unionens politik. Udnyttelse af den viden og teknologi, der er udviklet gennem dette program, vil gùre det muligt at opfylde en lang rñkke samfundsmñssige og ùkonomiske behov og således få ùkonomisk udvikling til at harmonere med miljùmñssig bñredygtighed. Nye markeder vil give vñkst og beskñftigelse; der vil sikres pålidelig og konkurrencedygtig energiforsyning, og energibehovene vil blive dñkket. Resultaterne vil skabe grundlaget for de sektorpolitikker, der udstikkes på fñllesskabsplan, eller som opstår af internationale miljùforpligtelser Ð navnlig vil gennemfùrelse af Kyoto-protokollen krñve uopsñttelig FTU til stùtte for en rñkke spùrgsmål. Dette program vil stùtte integrerede tvñrfaglige fremgangsmåder, der sùger at lùse problemer med en europñisk dimension, hvor der er behov for videnskabelig og teknisk udvikling. Mennesker er en vigtig bestanddel af ùkosystemet, og der skal derfor findes en passende balance mellem videnskabelige og samfundsùkonomiske fagområder ved gennemfùrelsen af projekter. Det er med alle disse FTU-aktiviteter Ð der spñnder fra grundforskning til demonstrationsprojekter Ð og ved at anvende alle egnede instrumenter, herunder ordningen, der gùr det muligt at stùtte forslag inden for hele spektret af FTU-aktiviteter, at de store afgùrende spùrgsmål skal tackles, idet man samtidig forsùger bedre at forstå naturlige processer og mùnstre og vekselvirkningen med menneskets aktiviteter gennem udvikling af nye teknologier og instrumenter, der kan sikre yderligere fremskridt i retning af bñredygtig udvikling. Selv om forskning og teknologisk udvikling inden for miljù og energi hñnger nùje sammen, er der tale om sñrskilte områder. De vil derfor blive gennemfùrt ved hjñlp af to underprogrammer for henholdsvis»miljù og bñredygtig udvikling«og»energi«, med sñrskilt budgetter og programudvalg. Udveksling af oplysninger mellem de to udvalg sikres, hvor det er relevant. Programmets strategiske mål Det strategiske mål er at bidrage til bñredygtig udvikling ved at koncentrere indsatsen om nogle nùgleaktiviteter, der er fundamentale for social velfñrd i samfundet og ùkonomisk konkurrenceevne i Europa. Med en innovativ fremgangsmåde, der er baseret på to grundprincipper, vil der kunne behandles meget komplekse problemer i samfundet: integrerede multisektorielle og tvñrfaglige aktiviteter vil overalt, hvor det er muligt, involvere de vigtigste berùrte parter, dsv. partnerskaber mellem den offentlige og private sektor og handels- og industrisektorernes slutbrugere og beslutningstagerne; disse aktiviteter bliver koncentreret om lùsning af strategiske problemer, og der vil kun komme forslag i betragtning, der er af regional, europñisk og/eller global interesse. Europñisk FTU har indtaget en fremtrñdende position på mange områder; Europa skal bevare denne vigtige rolle og forblive på forkant med udviklingen. På andre områder er der behov for fremskridt til gode for samfundet såvel som for handels- og industrisektorer. Samfundsùkonomiske behov: Samfundet krñver i stadig hùjere grad bedre levevilkår, stùrre sikkerhed og bedre udnyttelse af knappe ressourcer, herunder sikre og ùkonomiske energiforsyninger og -tjenester.

7 L 64/ Det er nùdvendigt at sikre en tilstrñkkelig og billig energiforsyning for at fremme erhvervslivets konkurrenceevne og opretholde livskvaliteten for borgerne i Europa. Samtidig hermed skal de miljùmñssige konsekvenser af energiproduktionen begrñnses. Vand er af ùkonomisk, miljùmñssig og social strategisk vñrdi. Den stadig voksende befolkning og per capita anvendelsen af ressourcer, globalisering af ùkonomiske markeder og naturlig foranderlighed i jordsystemerne forårsager eller forvñrrer de stùrste miljùproblemer. Havet er af afgùrende betydning for handelen og transporten i Europa, en kilde til talrige ressourcer og en vigtig ressource for turisme, men det er også deâr, hvor mange af biprodukterne fra menneskets aktiviteter ender. Byerne og deres kulturarv er centrum for det sociale, kulturelle og ùkonomiske liv for 80% af Europas borgere. Disse fundamentale samfundsproblemer vil kun kunne lùses, hvis den samfundsùkonomiske kontekst, parallelt med teknologiudvikling, analyseres indgående og tages i betragtning. Den europñiske nyttevñrdi og nñrhedsprincippet: Miljùproblemer, energisystemer, -net og -tjenester og deres miljùvirkninger såvel som spùrgsmål om bñredygtig udvikling skal klares i en global kontekst, og i denne forbindelse er det europñiske plan det mest hensigtsmñssige; de fleste problemer og udfordringer er fñlles for alle medlemsstater, og de fleste aktiviteter i programmet har en ikke kun europñisk dimension, men spñnder også globalt. Ved at mobilisere og fokusere på nùglemål vil programmet blive et vñsentligt element i den europñiske bidrag til internationale initiativer og programmer. Den viden, der opnås takket vñre dels de FTU-aktiviteter, der udfùres i samarbejde på europñisk plan, og dels koordineringen af den spredte europñiske viden, er altafgùrende for at kunne tage fat på de meget alvorlige problemer, som Unionen står over for; disse elementer, herunder standardforberedende forskning, giver de udviste bestrñbelser en autentisk europñisk nyttevñrdi til at udarbejde passende retsforskrifter, f.eks. til opfùlgningen af Kyoto. ékonomisk vñkst samt videnskabelige og teknologiske perspektiver: Fremme af bñredygtig udvikling vil krñve, at de ùkonomiske mål i forbindelse med teknologisk udvikling, konkurrenceevne og vñkst forenes med samfundsmñssige mål såsom livskvalitet, beskñftigelse, sikkerhed og sundhed samt hùj miljùkvalitet. En sådan forening skal ske samtidig med betydelige strukturelle og demografiske ñndringer og globalisering af erhvervslivet. Ved at forbedre vor livskvalitet og ved at formå at koble ùkonomisk vñkst fra miljùforringelse vil vi bidrage til at ùge konkurrenceevnen og ùge beskñftigelsen i Europa. Sikker og ùkonomisk energiforsyning og -tjenester er altafgùrende for alle aspekter af ùkonomisk aktivitet. Det er vigtigt for beskñftigelsen, at leverandùrer og operatùrer af energiudstyr er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. På adskillige af programområderne er mulighederne for udnyttelse af resultaterne på verdensplan meget store, og dette skulle bidrage til at styrke ùkonomisk konkurrenceevne og jobskabelse; det kunne isñr vñre tilfñldet inden for vandindustri og teknologi inden for vedvarende energi, rationel energianvendelse af ressourcegenanvendelse, teknologi til forbedring af energieffektiviteten samt vand og/eller energiindustrien. TILKNYTNING TIL OG KOMPLEMENTARITET MED DE ANDRE PROGRAMMER Det er hensigten at fremme samarbejde, koordineringen og komplementaritet inden for dette programs og andre programmers nùgleaktioner, herunder FFC's aktiviteter. Dette er sñrlig vigtigt her, fordi Fñllesskabet har forpligtet sig til at integrere miljùbeskyttelseskrav i andre politikker. Koordinering med andre temaprogrammer baseres på fùlgende principper: aktiviteterne under programmet for livskvalitet og forvaltning af levende ressourcer koncentreres om epidemiologisk forskning i tilknytning til miljùog klimañndringer, medens nñrvñrende program helliges fùlgerne af klimañndring for menneskets sundhed; aktiviteterne under programmet for informationssamfundet fokuseres på udvikling af teknologi til informationssamfundet, medens dette programs aktiviteter vil sùge at tilpasse og integrere denne teknologi i anvendelserne; aktiviteterne under programmet for konkurrencedygtig og bñredygtig vñkst koncentreres om design og udvikling af materialer og generisk teknologi og om behandling af industriaffald på produktionsstedet, medens aktiviteterne i nñrvñrende program fokuseres på integrering, anvendelse og demonstration af teknologi og materialer til brug i energisektoren eller i byerne eller i tilknytning til beskyttelse af kulturarven og forvaltning af industriaffald uden for produktionsstedet. Vigtige eksempler på samarbejde med andre programmers nùgleaktioner, hvilket vil forudsñtte nogle metoder til at undgå dobbeltarbejde, kan findes inden for sundhed, fùdevarer og miljù (klimañndring og luftforurening), bñredygtig udvikling anvendt i landbrug og fiskeri (marine ùkosystemer), systemer og tjenesteydelser for borgeren (jordobservationsteknikker og energiforsyningsnet), transport på land-

8 L 64/65 jorden og havteknologi (marine ùkosystemer, transport og udnyttelse af olieforekomster i havbunden), bñredygtig mobilitet og intermodal transport (bymiljù) og innovative produkter, fremgangsmåder og produktionstilrettelñggelse (husholdningsaffald, materialer og industriprocesser). Komplementaritet og koordination med rammeprogrammets horisontale aktiviteter vil ligeledes blive sikret. Ð Globalt internationalt samarbejde med internationale organisationer og videnskabs-, handels- og industrikredse i tredjelande er uundgåelig for at klare de mange grñnseoverskridende miljùproblemer, der er hovedemnet for internationale konventioner og programmer, og energipolitikkens miljùmñssige fùlger og de forskellige landes energimñssige uafhñngighed. Der vil blive opretholdt tñtte forbindelser med ansùgerlandene med henblik på samarbejde om nogle forskningsaktiviteter, der er nùdvendige for at klare de fñlles udfordringer og de fñlles mål svarende til programmets prioriteter, der som sådanne vil blive åbnet for tredjelande og internationale organisationer. Der vil fortsat blive lagt vñgt på områder af fñlles interesse og samarbejde, navnlig inden for global ñndring og tilknyttede spùrgsmål gennem udvikling af mekanismer såsom det europñiske forskningsnet for globale ñndringer. Der vil ligeledes ske koordinering med programmet»befñstelse af EF-forskningens internationale rolle«, hvor der vil blive udfùrt aktiviteter af specifik regional interesse for de pågñldende tredjelande. Retlige enheder fra tredjelande og internationale organisationer kan deltage i dette program ifùlge de fastlagte principper og i overensstemmelse med målene i programmet»befñstelse af EF-forskningens internationale rolle«og ifùlge reglerne for deltagelse og formidling. Mulighederne i Cost og Eureka vil fuldt ud blive udnyttet såvel som samarbejdet med internationale organisationer til at skabe synergi mellem aktionerne og projekterne i dette program og forskningsaktiviteterne på nationalt plan. Hvad angår samarbejdet med Eureka vil der i forbindelse med nùgleaktioner kunne udarbejdes projekter med emner af fñlles interesse for Eureka og rammeprogrammet, i overensstemmelse med de udvñlgelseskriterier og -procedurer, der gñlder for rammeprogrammet. Ð Der vil blive lagt sñrlig vñgt på aktiviteter i forbindelse med innovation og små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse for fjerne det tidsrum, der som regel er mellem forskningsresultater og deres udnyttelse i praksis til mulige anvendelser i den kommercielle sektor og i de beslutningstagende instanser. SMV opfordres og tilskyndes til at deltage i alle FTU-aktiviteter. Det er alment anerkendt, at de har et vigtigt potentiel at bidrage med til innovationsprocessen. Der vil blive uddelt prñmier for at tilskynde SMV til at deltage i FTU-projekter i samarbejde såvel som i kollaborativ FTU, når disse virksomheder ikke selv har det nùdvendige forskningsudstyr. En»innovationsenhed«vil koncentrere de fremmende foranstaltninger med henblik på spredning og udnyttelse af dette programs resultater; den vil ligeledes hjñlpe med til at sikre, at disse supplerer innovationsaktiviteterne i programmet»innovation og inddragelse af SMV«. Ð Det er vigtigt at forbedre europñiske forskeres knowhow, fñrdigheder og kvalifikationer og deres forståelse for forskningens samfundsùkonomiske indvirkning på de områder, som dette program dñkker for at sikre, at der er tilstrñkkelig relevant sagkundskab til rådighed og for at skabe mñrkbar og varig påvirkning. Uddannelse og samfundsùkonomisk forskning kommer derfor til at udgùre er integrerende del af dette program, suppleret med en passende tilknytning til det horisontale program»udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsùkonomiske vidensbase«. Udannelsesaktiviteter efter dette program vil omfatte stùtte til stipendier i form af Marie Curie-stipendier og fùlge de definitioner og regler, der er fastsat i de horisontale programmer samt videreuddannelsesprogrammer og specialiserede kurser. A. MILJé OG BáREDYGTIG UDVIKLING Det strategiske mål for denne del af programmet er at fremme videnskab og teknologi på miljùområdet med henblik på at forbedre vores livskvalitet, fremme vñkst og ùge konkurrenceevnen og jobskabelsen, medens der samtidig sikres bñredygtig ressourceforvaltning og miljùbeskyttelse i overensstemmelse med målene i femte miljùhandlingsplan og Fñllesskabets ùvrige miljùrelaterede politikker. FTU- og demonstrationsprojekter vil gennem fire nùgleaktioner blive koncentreret om problemer, såsom bñredygtig vandforvaltning og vandkvalitet, globale ñndringer, klima og biodiversitet, bñredygtig integreret forvaltning af marine ressourcer, fremtidens by og kulturarv samt generiske aktiviteter vedrùrende indsats i forbindelse med katastrofer, udvikling af jordobservationsteknikker og samfundsùkonomiske aspekter i tilknytning til miljù hvad angår bñredygtig udvikling (virkningerne for samfun-

9 L 64/ det, erhvervslivet og beskñftigelsen). Der vil ligeledes blive lagt vñgt på behovet for den bedst mulige udnyttelse af eksisterende europñiske forskningsinfrastrukturer og for samarbejde over grñnserne med hensyn til rationel og omkostningseffektiv udvikling af europñiske forskningsinfrastrukturer for at stùtte gennemfùrelse af avanceret forskning på miljùområdet. a) NéGLEAKTIONER i) Bñredygtig forvaltning og kvaliteten af vand M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Hovedformålet med denne aktion er at skabe den viden og teknologi, der er nùdvendig for en rationel forvaltning af vandressourcerne for at lùse vigtige problemer, som f.eks. vandmangel, og for netvñrk, der kan dñkke husholdningernes, industriens og landbrugets behov, og samtidig bevare ùkosystemernes integritet. Forskningen skal hovedsagelig dreje sig om fùlgende emner: Ð Udvikling af behandlings- og rensningsteknikker til forebyggelse af forurening, til rensning af vand, til forebyggelse og begrñnsning af tilsaltningen af vandressourcerne og til rationel anvendelse og genanvendelse af vand samt udvikling af en integreret fremgangsmåde for forvaltning af vandressourcer og vådområder Målet er at erhverve viden og udvikle de nùdvendige teknikker til rationel forvaltning af vandressourcer; tilpasse udbuddet til efterspùrgslen på omkostningseffektive og bñredygtige vilkår; forbedre det videnskabelige grundlag (herunder viden om sñdvane, holdninger og kulturmùnstre), styringsmetoder og -vñrktùjer for bedre at forstå fñnomenerne og nå frem til en integreret forvaltning og bñredygtig udnyttelse af vand og vådområder på afvandingsområdeplan under hensyntagen til rådighedskrav, miljùkvalitet og samfundsùkonomisk rentabilitet; udvikling af teknikker til forebyggelse og behandling af forurening af vandområder og grundvandet, vandrensning og rationel anvendelse og/eller genanvendelse af vand (navnlig metoder med lukket kredslùb samt opsamlingsog forsyningsnettenes pålidelighed). FTU-prioriteter: Vñrktùjer og metoder til rentabel integreret forvaltning af vandressourcer og vådområder; effektiv overfùrsel af viden og fñrdigheder til vandbrugerne; udvikling af anvendelse i fuld skala for hele Europa til stùtte for EU's politik, optimering af teknikker til behandling og rensning af vand for at gùre det til drikkevand samt teknikker til nedbringelse af anvendelsen og forureningen af vand; behandling af spildevand ved kilden og integreret i processerne; rationel genanvendelse af vand; anvendelse af teknikker i lukket kredslùb; udvikling af integrerede fremgangsmåder til vurdering af vandsystemers tilstand; udvikling af avancerede metoder til forebyggelse og begrñnsning af tilsaltningen. Ð Teknologi til overvågning og forebyggelse af forurening, beskyttelse og forvaltning af grundvand og overfladevandressourcer, herunder de ùkologiske kvalitetsaspekter Målet er at beskrive og vurdere situationen og udviklingen i kvaliteten og kvantiteten af overfladevand og grundvand, også med hensyn til hvordan akvatiske ùkosystemer og vådområder fungerer med henblik på en mere rationel forvaltning af disse ressourcer. Det forudsñtter udvikling af teknikker til vurdering og behandling af forurening fra kontaminerede anlñgsområder og lossepladser samt udvikling af biologiske vurderingsmetoder til overvågning af vandkvaliteten. FTU-prioriteter: Forbedring af metoder til måling og overvågning af vandkvaliteten og -kvantiteten, teknikker til analyse af forurenende stoffers strùmninger, udvikling af teknikker til integreret vurdering af metoder til behandling af forurenet jord; nñringsstoffer fra diffuse kilder; forudsigelsesmodeller og avancerede metoder til vurdering af forureningers virkninger; ajourfùring af kriterier for vandkvalitet og de indikatorer, der anvendes til ivñrksñttelse af vandpolitikken.

10 L 64/67 Ð Overvågning, hurtig varsling og kommunikationssystemer Det drejer sig om at udvikle systemer, der kan reagere i forskellige stùrrelser af tid og rum, navnlig forudsigelsessystemer med hurtig varsling med direkte feedback til forureningskilden. FTU-prioriteter: Systemer til overvågning af spredte forureningskilder og punktkilder og af forskellige recipientmiljùer; systemer til kontrol og styring af data, navnlig til detektion af udslip og styring af oversvùmmelser, systemer til vurdering af oversvùmmelser og tùrke. Ð Teknologi til regulering og forvaltning af lagre og teknologi til tùrre og halvtùrre områder såvel som alle andre vandfattige områder Målet er at forbedre og bevare vandressourcerne og de akvatiske ùkosystemer, optimere vandforvaltningssystemerne i aride områder og bedre styre vandmangelsituationer. FTU-prioriteter: Integrerede metoder på afvandingsområdeplan under hensyntagen til diverse politiske, samfundsmñssige, ùkonomiske og ùkologiske vekselvirkninger; bedre styringssystemer for vandressourcer og deres anvendelse på fñllesskabsplan, nationalt, regionalt og lokalt plan som vñrktùj til beslutningstagningen. ii) Globale ñndringer, klima og biodiversitet M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Målet med denne nùgleaktion er at skabe det videnskabelige, teknologiske og samfundsùkonomiske grundlag og de redskaber, der er nùdvendige for at studere og forstå ñndringer i miljùet. Med en integreret fremgangsmåde for ùje er prioriteterne: Ð Forstå, detekterne, vurdere og forudsige forlùbet af de»globale ñndringer«hensigten er at fokusere på europñiske og subregionale årsager og virkninger af specifikke problemer omkring de globale ñndringer, såsom klimañndringer, nedbrydning af ozonlaget, mindskelse af biodiversiteten, tab af frugtbare jorder og habitat, forstyrrelser i havenes strùmninger. Der vil blive lagt vñgt på naturlige og menneskeskabte fñnomener i forbindelse med bñredygtig anvendelse af naturressourcer. FTU-prioriteter: Variabilitet og ñndringer i og mellem: luftens sammensñtning, nedbrydning af ozonlaget og UVB-stråling; biogeokemiske og hydrologiske kredslùb, biodiversitet, klima, havprocesser, vandstand; forbindelsen mellem klimañndring og hyppigheden og omfanget af ekstreme begivenheder; samfundsùkonomiske vekselvirkninger og virkninger for naturressourcerne og folkesundheden. Ð Udvirke bedre forståelse af de landbaserede og marine ùkosystemer og samspillet mellem dem og andre ùkosystemer Der lñgges vñgt på vekselvirkningen mellem ùkosystemerne og jordoverfladen og arealanvendelse, jordbund, vand, luften og oceanerne; på biodiversitetens og klimañndringens rolle; på de indbyrdes påvirkninger mellem ùkosystemerne, biogeokemiske kredslùb, jordforringelse og ùrkendannelse i stort omfang. FTU-prioriteter: Scenarier for globale ñndringer og virkningerne for de landbaserede, akvatiske og marine ùkosystemer og de deraf fùlgende virkninger for fùdevaresikkerhed og ressourceanvendelse; vurdering af biodiversitet, herunder tab; vurdering af fùlger og risici i forbindelse med globale ñndringer og klimañndring for nùglesystemerne og de sårbare områder; analyse og kvantificering af ùkosystemernes funktion i de biogeokemiske kredslùb; modelopstilling for arealanvendelse, tendenser til jordforringelse og ùrkenspredning.

11 L 64/ Ð Opstilling af scenarier og strategier for forebyggelse, mindskelse og mulige tilpasninger af virkningerne af globale ñndringer, klimañndringer og bevaring af biodiversitet i forbindelse med bñredygtig udvikling Målet er at skabe det videnskabelige grundlag for at kunne fastlñgge strategier og konkret styring og foranstaltninger til at klare de negative fùlger, der er beskrevet i forbindelse med nùgleaktionen. FTU-prioriteter: Opstilling og evaluering af valgmuligheder, vurdering af deres videnskabelige, ùkonomiske, tekniske og politiske gennemfùrlighed og deres mulighed for at blive accepteret i samfundet; betingelser for at koble ùkonomisk vñkst fra miljùforringelse; vurdering og udbygning af institutionelle muligheder for at anvende internationale traktater. Ð Stùtte til udvikling af den europñiske komponent i de verdensomspñndende observationssystemer for klima, landbaserede systemer og oceaner Det drejer sig om at optegne og bidrage til at udbrede de vñsentligste mangler i de eksisterende observationssystemers kapacitet for at kunne få de nùdvendige data til prognoser, vurdering af virkninger og opstilling af mulige svar på globale ñndringer. FTU-prioriteter: Udvikling af instrumenter, systemer og metoder til at etablere og behandle dataserier, der er konsoliderede på lang sigt for vñsentlige parametre ved hjñlp af in situ målinger og teledetektionsteknikker. Disse foranstaltninger vil efter behov vedrùre luften, oceanerne (bl.a. ved hjñlp af Euro-Goos), jordoverfladen, hydrosfñren, kryosfñren og biosfñren. iii) Bñredygtige marine ùkosystemer M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Målet med denne nùgleaktion er at fremme udvikling af integreret bñredygtig forvaltning af marine ressourcer og at bidrage til de maritime aspekter af EU's politik inden for miljù og bñredygtig udvikling. Denne aktion vil bidrage til at forbedre koordineringen af nationale havpolitikker, og der krñves derfor et fortsat engagement, så meget desto mere da de europñiske have er blandt verdens mest anvendte. Synergi med andre relevante aktiviteter i rammeprogrammet vil blive sikret ved hjñlp af en sñrlig koordineringsmekanisme. Forskningsmålene er fùlgende: Ð Udvikle det videnskabelige videngrundlag om processer, ùkosystemer og indbyrdes påvirkninger i det marine miljù Det drejer sig om at fremme bñredygtig udnyttelse af havenes ressourcer og miljù under fuld hensyntagen til dette miljùs globale integritet og funktion. FTU-prioriteter: Virkningerne af de fysiske krñfter, miljùfaktorerne og vekselvirkningerne ved havenes grñnser for ùkosystemernes funktion og naturlige variabilitet; ekstreme miljùer og deres populationer: funktion og udnyttelsespotentiel; sedimentñre systemer og deres bidrag til forvaltning og bñredygtig udnyttelse af fastlandssoklen, fastlandsskrñnten og dybhavsbunden; forurenende stoffers oprindelse, tilfùrselsveje og kredslùb, nùgleelementer og nñringsstoffer, og deres virkninger for ùkosystemets funktion. Ð Begrñnse virkningerne af menneskets aktiviteter for biodiversiviteten og den bñredygtige funktion i de marine ùkosystemer gennem analyse af årsager, fùlger og mulige udbedringer og gennem udvikling af sikre, billige og bñredygtige udvindingsteknikker Målet er at reducere disse virkninger på marine ùkosystemers biodiversivitet og bñredygtig funktion og udarbejde de nùdvendige teknikker til at fremme sikker, rentabel og bñredygtig udnyttelse af marine ressourcer.

12 L 64/69 FTU-prioriteter: Virkningerne af menneskets aktiviteter, bl.a. udvinding, turisme og urbanisering langs kysten og indfùrelse af arter og af biogeokemiske kredslùb for ùkosystemerne: den marine biodiversitets egne evolutionsmekanismer til at vende reduktionstendenserne; processer der svñkker forurenende stoffers og eutrofieringens virkninger; genopretning af svñkkede systemer. Udvikling af teknikker til i) karakterisering og overvågning af havmiljùer, ii) prùveudtagning, iii) udnyttelse af levende ressourcer med henblik på bioteknologiske anvendelser, iv) kommunikation, analyse, billedmateriale, modelberegning og overvågning samt instrumenter og platforme til dybhavsforskning. Ð Udvikle kapacitet til overvågning og styring af kystfñnomener Målet er at afdñmpe virkningerne af forurening, oversvùmmelser og erosion, navnlig i sårbare kystområder, og fremme arealanvendelse af nye indvundne jorder. FTU-prioriteter: Kystmorfologiens udvikling på lang sigt, vekselvirkninger mellem ùkologi (herunder plantevñkst og dyreliv), morfologi, erosion og virkningerne af menneskeskabte aktiviteter; ekstreme begivenheder, risikoanalyse, havets tilstand fra hùj sù og ind mod kysterne; dynamik og stabilitet i tidevandsvige og flodmundinger; flodmundingers morfodynamiske kendetegn og vekselvirkninger mellem flodmundinger og kyster; forurenende stoffers slutdestination; kysternes naturlige forsvarsmekanismer, vurdering af strukturers virkninger for havmiljùet, tilpasning af nye ingeniùrteknikker til at kunne reducere forstyrrelserne for ùkosystemerne mest muligt; instrumenter, datastyring og modelopstilling til effektiv overvågning. Ð Muliggùre operationelle prognoser for miljùmñssige begrñnsninger for offshoreaktiviteter Målet er at fremme sikre og bñredygtige offshoreaktiviteter med de givne miljùmñssige begrñnsninger og at udvikle de nùdvendige komponenter til et hensigtsmñssigt havovervågningssystem. FTU-prioriteter: Udvikling og gennemfùrelse af pilotsystemer til overvågning, forudsigelse og styring med henblik på sikkerhed i forbindelse med offshoreoperationer: i) observations- og måleteknikker og -vñrktùjer til systematisk indsamling af havparametre, ii) bedre forudsigelsesteknikker ved at videreudvikle matematiske modeller, der kan forudsige virkningerne af naturlige og menneskeskabte variationer for havets ressourcer og ùkosystemer, iii) metoder til at vurdere miljùparametres relevans, og iv) bedste fremgangsmåde, der er kompatibel med kravene i internationale bestemmelser og konventioner. iv) Fremtidens by og kulturarven M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Denne nùgleaktions overordnede mål er at stùtte bñredygtig ùkonomisk udvikling og konkurrenceevnen, forbedre byforvaltningen og integreret planlñgning og beskytte og forbedre borgernes livskvalitet og kulturelle identitet. Den vil vñre koncentreret om etablering af et integreret samfundsùkonomisk vidensgrundlag og produkter, tjenester, instrumenter og teknologi, der kan bidrage til en bedre forvaltning af byer, og om de miljùmñssige udfordringer, isñr i forbindelse med nedbringelse af forurenende emissioner. Ð Integrerede fremgangsmåder med henblik på bñredygtig udvikling af byer og rationel ressourcestyring Målet er at finde nye modeller til bñredygtig udvikling af byer og byregioner i Europa, udarbejde samfundsùkonomiske scenarier for mellemlang og lang sigt og udfùre forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter til bl.a. at stùtte og stimulere erhvervslivets konkurrenceevne, planlñgning og byarkitektur, social integration, sikkerhed, energieffektivitet og energibesparelser (navnlig i bygninger og bytransport) samt udnyttelse af informationsnet (ideen med»digitale byer«). FTU-prioriteter: Scenarier for byudvikling og vñrktùjer til integreret planlñgning; udvikle strategier for jobskabelse og samfundsùkonomisk integration, bl.a. under hensyntagen til sikkerheds-

13 L 64/ mñssige og flerkulturelle aspekter; virkningerne af teknologi, infrastrukturer, stùj og luftforurening af enhver art for samfundets udvikling, ñndringer i arealanvendelsen i byområder, ressourceanvendelse, sundhed og miljù; efterspùrgselsstyring og forsyningssikkerhed i forbindelse med vñsentlige ressourcer (energi, jord, vand osv.); integrerede fremgangsmåder til bedre ressourceanvendelse og -bevaring og nedbringelse af forurening og affald under hensyntagen til samfundets og miljùets bñredygtighed. Ð Beskyttelse, bevarelse og forbedring af den europñiske kulturarv Målet er at udvikle en sund forvaltning af byernes og byregionernes kulturelle ressourcer for at forbedre borgernes livskvalitet og fremme turisme og beskñftigelse. FTU-prioriteter: Produkter, metoder og teknikker til diagnosticering, beskyttelse, bevaring, restaurering og bñredygtig udnyttelse af den europñiske kulturarv baseret på fremme af lùse og faste kulturelle aktiver og livskvalitet; foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven og teknologiske og naturskabte risici; metoder, herunder risikovurdering, til fremme af harmonisk og effektiv integrering af kulturarven i bymiljùet. Ð Udvikling og demonstration af sikre, miljùvenlige, ùkonomisk rentable og bñredygtige teknikker til bevaring, restaurering, renovering, opfùrelse og nedrivning af bygninger, navnlig store bygningsgrupper Målet er at bevare, renovere, udnytte, beskytte og udvikle bygningsmassen for at opfylde borgernes kulturelle behov og sociale nùdvendigheder med henblik på langsigtet holdbarhed og forbedret livskvalitet. FTU-prioriteter: ékonomisk rentable, sikre og miljùvenlige teknikker til tegning, vedligeholdelse, reparation, modernisering, ombygning og nedrivning af bygninger, navnlig store bygningsgrupper; vñsentlige tjenester til bekñmpelse af risici og forfald; mere effektive ressourceforvaltning (materialer, energi, vand); sikkerhed og sociale dimensioner; optimal udnyttelse og anvendelse af rummet (over og under jorden), herunder genopretning af kontaminerede arealer; pålidelig vurdering af miljùvirkninger og forvaltning af indendùrsmiljùet. Ð Sammenlignende vurdering og omkostningseffektiv gennemfùrelse af strategier til bñredygtige transportsystemer i bymiljùet Målet er at fremme bñredygtige, omkostningseffektive og brugervenlige transportstrategier og -lùsninger, integreret i den generelle byplanlñgning, med henblik på radikalt at nedbringe forureningen (stùj og emissioner) og trafiktñtheden til en pris, forbrugeren kan betale, og samtidig sikre en effektiv drift, livskvaliteten, herunder de socio-ùkonomiske aspekter, og beskyttelsen af kulturarven. FTU-prioriteter: Sammenlignende vurdering og demonstration af strategier og af tekniske lùsninger til innovative og bñredygtige, kollektive og individuelle transportsystemer og -metoder og den dertil knyttede infrastruktur i en given bymñssig sammenhñng. b) FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING AF GENERISK KARAKTER Ð Indsats i forbindelse med naturkatastrofer og teknologiske uheld M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Målet er Ð takket vñre en bedre forståelse af processer, mekanismer og begivenheder, der er årsag til naturskabte og teknologiske farer Ð at udarbejde teknikker og metoder til evaluering af miljùvirkninger, forudsigelse, forebyggelse, vurdering og nedbringelse af farer. De ivñrksatte aktiviteter sigter ligeledes mod at stùtte udvikling af forbedrede hjñlpesystemer for beslutningstagning samt evaluerings- og valideringsvñrktùjer til vurdering af uheldsfùlger og til alarmberedskab.

14 L 64/71 FTU-prioriteter: Bestemmelse og analyser af faktorer, der ùger naturskabte farer: udvikling og forbedring af metoder, modeller og vñrktùjer til vurdering af farer og sårbarhed, navnlig med kvantificering af det nuvñrende og fremtidige fareniveau; udvikling af effektive vñrktùjer og metoder til informationsstyring; udvikling af innovative metoder og teknikker til bekñmpelse af katastrofer og mindskelse af deres fùlger; forbedring af farlige anlñgs driftssikkerhed. Ð Satellitteknologi til jordobservation ( 1 ) M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Det strategiske mål består i at etablere en bñredygtig europñisk operationel jordobservationskapacitet fra rummet, der gùr det muligt at forbedre vor forståelse af planeten, beskytte vores naturarv mere effektivt, bedre forvalte ressourcerne og mindske de stùrste farer. Denne FTU-aktion vil munde ud i anvendelser, produkter og tjenester, der hviler på jordobservation med henblik på miljùovervågning og ressourceforvaltning og arealanvendelse. Den skal isñr opfylde behovene fra en stùrre brugergruppe og isñr behovene hos medlemsstaternes myndigheder. Jordobservation vil således i givet fald blive naturligt integreret i tilknyttede teknikker, såsom teledetektion fra luften, rumtelekommunikation, navigation og globale informationssystemer. De nedenfor anfùrte aktiviteter ivñrksñttes som hùjeste prioritet, navnlig i forbindelse med projektet for»jordobservationscenter«. FTU-prioriteter: Innoverende pilotanvendelser og metodologisk forskning med det sigte at gùre de aktiviteter, der udfùres på fñllesskabsaktionens prioriterede områder, mere effektive; undersùgelse af tekniske, juridiske og ùkonomiske aspekter; undersùgelse af behov og gennemfùrlighedsstudier med henblik på at kortlñgge de specifikationer, der gñlder for de nye tjenester og opgaver; opstilling af nye scenarier med henblik på udarbejdelse af autonome operationelle tjenester; fremstùds-, uddannelses- og undervisningskampagner for at forbedre anvendelsen af data fra jordobservation og fra nuvñrende og fremtidige informationskilder. Ð Socioùkonomiske aspekter af miljùñndringer set ud fra bñredygtig udvikling (indvirkninger på samfundet, ùkonomien og beskñftigelsen) M å l o g F T U - p r i o r i t e t e r Det overordnede mål er at etablere et solidt videnskabeligt grundlag for opstilling af modeller for bñredygtig udvikling og fremme anvendelsen heraf. Aktiviteterne vil ligeledes sigte mod at lette integreringen af hensyntagen til bñredygtig udvikling i de vigtigste af Fñllesskabets sektorpolitikker, f.eks. inden for industri, transport, turisme osv. samt i det femte rammeprograms nùgleaktioner. For at få denne integrering til at lykkes, er det nùdvendigt at opregne og vurdere de fundamentale vekselvirkninger mellem faktorer såsom de samfundsùkonomiske krñfter, der fùrer til teknologiske ñndringer, ùkonomiens globalisering, samfundsadfñrd og miljùñndringer og deres samfundsùkonomiske fùlger. Effektiv anvendelse af denne viden til udarbejdelse af sektorpolitikker afhñnger af udvikling af afpudsning af avancerede strategiske metoder og vñrktùjer. FTU-prioriteter: Fortegnelse over og vurdering af de grundlñggende vekselvirkninger mellem samfundsùkonomisk udvikling og miljùñndringer, vurdering af dynamikken og hñndelserne set fra et strategisk, institutionelt og demografisk synspunkt, men også i henseende til produktion og forbrug, teknologisk udvikling, distribution, sikkerhed, kultur og etik. Udvikling og anvendelse af metoder og vñrktùjer til integrering og fremme af ùkonomiske, sociale og miljùmñssige mål, beskrivelse og måling af ydeevne inden for bñredygtig udvikling og til miljùmñssige regnskaber, udvikling af indikatorer for bñredygtig udvikling og analyse af»ùkologiske aftryk«. Udarbejdelse og sammenlignende vurdering af forskellige indfaldsvinkler til ùkologisk effektivitet, og navnlig ( 1 ) De aktiviteter i forbindelse med rumteknologi, der udfùres inden for de forskellige programmer, koordineres centralt.

15 L 64/ rationel ressourceanvendelse og industriel ùkologi; bñredygtig produktion og bñredygtigt forbrug; principper for god miljùforvaltning med henblik på at sikre en bñredygtig udvikling. c) STéTTE TIL FORSKNINGSINFRASTRUKTUR Mål Tilskynde til transnational anvendelse af offentlige og private infrastrukturer, der opfylder vñsentlige behov for bedre at udnytte dem, undgå fordobling heraf og opfylde de nye hùjtprioriterede behov, der opstår. Aktioner For at ùge den europñiske nyttevñrdi og optimere de ivñrksatte bestrñbelser vil fñllesskabsstùtten blive koncentreret om: Ð transnational koordinering, integreret forvaltning af specifikke driftsaspekter og adgang til og forbedring af eksisterende infrastrukturer Ð koordinering og komplementaritet af de nationale og multinationale tiltag med henblik på at skabe de på europñisk plan nùdvendige infrastrukturer Ð netvñrksdannelse mellem forsker- og brugersamfund gennem projekter for forskning og specifikke uddannelsesaktiviteter centreret om passende infrastrukturer eller om samarbejde mellem flere partnere med henblik på at oprette en integreret serviceenhed Ð udbygget overensstemmelse mellem diverse systemer, der muliggùr hurtig og effektiv integrering af infrastrukturer og ressourcer. Infrastrukturer Stùtteinfrastrukturer, der skal muliggùre evaluering og observation af jordens miljù (såsom oceanerne) for at forbedre forudsigelse af naturkatastrofer og globale ñndringer, vil bl.a. omfatte: Ð anlñg til forskning af klima og globale ñndringer: klimaprognosecentre, superdatamater, arkiveringsinfrastrukturer, centraler for integreret behandling, databaser om klima og globale ñndringer, simuleringskamre, landbaserede og luftbårne stationer til observation af atmosfñren, anordninger og net til overvågning af palñomiljùmñssige oplysninger, taksonomi Ð havforskningsanlñg: baser for marine data, indsamling af marine prùveudtagninger, taksonomianlñg, forsùgsbassiner, forskningsfartùjer, prognosecentre, bemandede, robotbaserede og automatiserede observationssystemer Ð forskningsanlñg og naturkatastrofer: anlñg og net, der er vñsentlige for data vedrùrende jordskñlv, oversvùmmelser, stormfloder, udvejr, jordskred, vulkanudbrud og skovbrande. B. ENERGI Det strategiske mål for denne del af programmet er at udvikle bñredygtige energisystemer og -tjenester til Europa og bidrage til en mere bñredygtig udvikling på verdensplan, som kan skabe stùrre forsyningssikkerhed og -diversificering, tilvejebringe prisbillige energitjenester af hùj kvalitet, forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og begrñnse konsekvenserne for miljùet. FTU-projekterne og demonstrationsprojekterne vil fordele sig på to nùgleaktioner vedrùrende renere energi, herunder vedvarende energikilder og ùkonomisk og effektiv energi til et konkurrencedygtigt