Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Transkript

1 Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere i landdistrikter... 4 Uddannelsesniveau... 4 Befolkningstæthed... 5 Udlån pr. indbygger Analyse af budget biblioteksvæsen... 7 Total nettoudgifter... 7 Lønninger... 7 Varekøb... 9 Indtægter... 9 Organisatoriske forskelle...10 Graden af centralisering...10 Mellemkommunalbetaling...10 Rengøring...10 Indtægter...10 Særlig forhold Stevns...10 Konklusion Biblioteksvæsen

2 Baggrund I en tidligere analyse fra Økonomi & Udvikling er det konstateret at Stevns Kommunes udgifter ligger højere end sammenligningskommunernes gennemsnit. Dette gør sig bl.a. gældende på biblioteksvæsen. Følgende analyse har til formål at klarlægge nogle af de årsager og eller forklaringer der er bag det højere udgiftsniveau i Stevns Kommune på dette område. Nedenstående tabel viser resultatet af den tidligere analyse. Det fremgår at Stevns udgifter på folkebiblioteker ligger 11 procent højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Sammenligningskommunerne er kommuner som ECO-nøgletal har analyseret sig frem til har samme udgiftspres og udgiftsbehov som Stevns Kommune. 1 Sammenligningskommunerne varierer alt efter hvilket udgiftsområde der sammenlignes. Udgiftsområde Stevns Sml. Gr. Region Landsplan BIBLIOTEKSVÆSEN kr Folkebiblioteker BIBLIOTEKSVÆSEN kr Folkebiblioteker I det følgende analyseres Stevns Kommunes udgifter på området Biblioteksvæsen. Ved brug af ECOnøgletal, samt deres regressionsanalyse gives et indblik i de rammebetingelser, der om muligt kan forklare udgiftsniveauet for Stevns Kommune i forhold til andre kommuner. Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet Ved en fokuserings på udgiftsniveauer og sammenligning heraf, skal man holde sig for øje, at udgiftsniveauet ikke i sig selv siger noget om den leverede service på området. Servicen kan være højere og produktiviteten ligeså, mens det omvendte også kan være gældende. Fx kan et højere udgiftsniveau på biblioteksområdet betyde, at kommunen har valgt at samle flere aktiviteter på området, at kommunen har et højere udlån eller andre faktorer. 1 Ved ressourcepres forstås forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Indenrigs- og Socialministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Herved tages altså ikke bare høje for, hvor rig kommunen er, men også for hvor store de samlede udgiftsbehov er. Dette sikrer at kommunerne i sammenligningsgrupperne minder mest muligt om hinanden med hensyn til de overordnede økonomiske frihedsgrader. 2

3 Biblioteksvæsen Regressionsanalyse ECO-nøgletal foretager i forbindelse med deres udarbejdelse af nøgletal regressionsanalyser af kommunernes udgifter på politik-områder. Analyserne har til formål at kortlægge hvilke faktorer der har den største forklaringskraft, når udgiftsforskelle mellem kommunerne skal forklares. Analyse af biblioteksvæsen ECO-nøgletal har for området Biblioteksvæsen analyseret sig frem til følgende udgiftsforklarende faktorer: Andel indbyggere i landdistrikter Uddannelsesniveau Befolkningstæthed Udgifterne til biblioteksvæsen påvirkes af antallet af indbyggere i landområder også kaldet kommunernes urbaniseringsgrad. Der anvendes færre kr. pr. indbygger på biblioteksvæsen i landdistrikter. Derimod øges udgifter efter hvor mange indbyggere i højindkomstgrupper, med mellem eller høj indkomst, samt antallet af topledere. Jo flere indbyggere med høje indkomster desto flere ressourcer anvendes på biblioteksvæsen, hvilket kan tolkes som, at disse grupper efterspørger flere bibliotekstilbud. Et tredje element der påvirker udgifterne er befolkningstætheden. Kommuner med høj befolkningstæthed, har færre udgifter pr. indbygger, mens kommuner med lav befolkningstæthed skal have flere filialer, bogbusser eller andet, for at opretholde og betjene efter samme serviceniveau pga. spredt bosætning, hvilket øger udgifterne. Endelig påvirkes udgiftsniveauet af kommunernes ressourcegrundlag generelt. 3

4 Andel indbyggere i landdistrikter Økonomi & Udvikling har forespurgt Dansk Jordbrugsforskning, som bl.a. har leveret data i forbindelse kommunalreformen, om evt. levering af data omkring antallet af indbyggere i landdistrikter i Stevns Kommune og i sammenligningskommunerne. Resultatet er endnu ikke modtaget ved analysens afslutning. Det er dog en kendt sag, at Stevns er præget af åbne vider med mange små landsbyer, marker og gårde, hvilket gør, at man kan betegne Stevns Kommune som en landkommune. Uddannelsesniveau Nedenstående tabel viser antallet og andelen af borgere med lange uddannelser i Stevns Kommune og i sammenligningskommunerne. Stevns andel ligger en smule over gennemsnittet blandt kommunerne, hvilket kan indikere et lidt højere udgiftsniveau jf. regressionsanalysens resultat omkring uddannelsens betydning for udgiftsniveauet. Kommune Borgere med lange uddannelser Andel indbyggere med lange uddannelser Indbyggertal Billund ,7% Ikast-Brande ,0% Norddjurs ,3% Vejen ,3% Ringkøbing-Skjern ,0% Hedensted ,1% Varde ,1% Kalundborg ,3% Aabenraa ,8% Skive ,9% Bornholm ,0% Brønderslev ,5% Stevns ,6% Faaborg-Midtfyn ,9% Middelfart ,4% Syddjurs ,4% Rebild ,9% Odder ,8% Gennemsnit ,1%

5 Befolkningstæthed Nedenstående tabel viser befolkningstætheden i Stevns og i sammenligningskommunerne. Det fremgår at Stevns Kommune har den tredje højeste befolkningstæthed, hvilket kan indikere, at Stevns Kommune udgiftsniveau isoleret set burde være mindre end sammenligningskommunernes, når denne faktor lægges som grundlag jf. resultatet af regressionsanalysen. Kommune Indbyggertal Areal kvadrat km. Indbygger pr. km2 Ringkøbing-Skjern Varde Rebild Billund Vejen Norddjurs Ikast-Brande Brønderslev Syddjurs Aabenraa Skive Bornholm Kalundborg Faaborg-Midtfyn Hedensted Stevns Odder Middelfart Gennemsnit

6 Udlån pr. indbygger 2008 Nedenstående tabel viser udlånet pr. indbygger opdelt på kommuner. Det fremgår at Stevns Kommunes udlån pr. indbygger ligger en smule under gennemsnittet. Hvis udlånet pr. indbygger antages som et udtryk for serviceniveauet i kommunen kan indikere, at Stevns Kommune bør have et gennemsnitligt udgiftsniveau. Det skal i den forbindelse understreges at udlånet ikke siger noget om den service, vejledning eller andre kulturelle tilbud, som bibliotekerne betjener borgerne med, men blot kan anvendes som en indikator. Kommune Udlån af monografier og seriepublikationer i alt 2008 Indbyggertal Udlån pr. indbygger Ikast-Brande ,3 Hedensted ,3 Rebild ,1 Syddjurs ,6 Ringkøbing-Skjern ,1 Vejen ,5 Kalundborg ,6 Norddjurs ,6 Skive ,9 Stevns ,9 Aabenraa ,0 Faaborg-Midtfyn ,2 Brønderslev ,3 Billund ,8 Bornholm ,9 Varde ,0 Middelfart ,0 Odder ,3 Gennemsnit ,3 6

7 Analyse af budget biblioteksvæsen De følgende tabeller viser Stevns Kommune udgifter og indtægter sammenlignet med de kommuner ECOnøgletal anvender i deres sammenligning. Det fremgår at Stevns Kommunes udgifter ligger over gennemsnittet for sammenligningskommunerne for udgifterne i alt samt på lønninger og varekøb. Stevns Kommune har desuden færre indtægter end gennemsnittet. Stevns Kommune ligger dog ikke højest i nogen af udgiftskategorierne og heller ikke lavest i indtægter. Total nettoudgifter Kommune Folkebiblioteker Budget 2010 t.kr. t.kr. pr indbyggere Hedensted I alt (netto) Odder I alt (netto) Rebild I alt (netto) Ikast-Brande I alt (netto) Skive I alt (netto) Kalundborg I alt (netto) Syddjurs I alt (netto) Ringkøbing-Skjern I alt (netto) Vejen I alt (netto) Faaborg-Midtfyn I alt (netto) Norddjurs I alt (netto) Bornholm I alt (netto) Aabenraa I alt (netto) Brønderslev I alt (netto) Stevns I alt (netto) Billund I alt (netto) Varde I alt (netto) Middelfart I alt (netto) Gennemsnit I alt (netto) Lønninger Kommune Folkebiblioteker Budget 2010 t.kr. t.kr. pr indbyggere Hedensted 1 Lønninger Rebild 1 Lønninger Odder 1 Lønninger Ringkøbing-Skjern 1 Lønninger Ikast-Brande 1 Lønninger Kalundborg 1 Lønninger Bornholm 1 Lønninger Norddjurs 1 Lønninger Skive 1 Lønninger Syddjurs 1 Lønninger

8 Vejen 1 Lønninger Stevns 1 Lønninger Faaborg-Midtfyn 1 Lønninger Aabenraa 1 Lønninger Brønderslev 1 Lønninger Varde 1 Lønninger Billund 1 Lønninger Middelfart 1 Lønninger Gennemsnit I alt (netto)

9 Varekøb Kommune Folkebiblioteker Budget 2010 t.kr. t.kr. pr indbyggere Rebild 2 Varekøb Hedensted 2 Varekøb Skive 2 Varekøb Syddjurs 2 Varekøb Odder 2 Varekøb Bornholm 2 Varekøb Kalundborg 2 Varekøb Vejen 2 Varekøb Aabenraa 2 Varekøb Ringkøbing-Skjern 2 Varekøb Ikast-Brande 2 Varekøb Brønderslev 2 Varekøb Faaborg-Midtfyn 2 Varekøb Stevns 2 Varekøb Billund 2 Varekøb Norddjurs 2 Varekøb Middelfart 2 Varekøb Varde 2 Varekøb Gennemsnit I alt (netto) Indtægter Kommune Folkebiblioteker Budget 2010 t.kr. t.kr. pr indbyggere Skive 7 Indtægter Odder 7 Indtægter Ringkøbing-Skjern 7 Indtægter Varde 7 Indtægter Billund 7 Indtægter Aabenraa 7 Indtægter Bornholm 7 Indtægter Faaborg-Midtfyn 7 Indtægter Ikast-Brande 7 Indtægter Middelfart 7 Indtægter Vejen 7 Indtægter Stevns 7 Indtægter Brønderslev 7 Indtægter Kalundborg 7 Indtægter Norddjurs 7 Indtægter Syddjurs 7 Indtægter Hedensted 7 Indtægter Rebild 7 Indtægter Gennemsnit I alt (netto)

10 Organisatoriske forskelle Foruden ovenstående forskelle i udgifter og strukturelle forhold eksisterer der en række organisatoriske forskelle i den måde man har organiseret biblioteksvæsenet blandt sammenligningskommunerne og der er områder hvor Stevns Kommune adskiller sig fra de øvrige kommuner, hvilket kan resulterer i et højere udgiftsniveau. I det følgende beskrives de væsentligste forskelle, som kan påvirke kommunernes udgifter. Graden af centralisering Udgifternes placering central eller decentralt i kontoplanen kan påvirke udgiftsniveauet for biblioteksvæsenet. Nogle kommuner har valgt at placere udgifter til varme og bygningsvedligeholdelse centralt, mens andre har lagt budgettet decentralt. Et andet eksempel er udgifterne til fx vandforbrug og udgifter til IT-systemer, som nogle steder afholdes decentralt, mens andre har placeret udgifterne eksternt i en IT-afdeling. Der er også forskelle i om kommunerne har valgt lease IT-udstyr eller køber det kontant. I Stevns Kommune har man en decideret IT-ansvarlig ansat på biblioteket. Mellemkommunalbetaling Et andet punkt hvor der er forskelle mellem kommunerne er hvorvidt mellemkommunalbetaling indgår i budgetterne. I Stevns Kommune er der budgetlagt mellemkommunalbetaling til Køge Kommune. Rengøring Udgifter til rengøring afhænger af arealet der skal rengøres. Nogle kommuner har samlet biblioteksvæsenet på få lokationer, mens andre har flere biblioteksfilialer. Ligeledes er der forskel på om udgiften til rengøring er placeret centralt eller er placeret decentralt, som Stevns Kommune. Indtægter På indtægtssiden budgetteres gebyrindtægter generelt for højt i kommunerne, hvilket skyldes at kommunerne er blevet bedre til at informere via. Fx sms er, når lånetider er ved at blive overskredet. For indtægter gælder desuden at nogle kommuner har ekstraordinære indtægter fra uddannelsesinstitutioner, mens andre får indtægter i forbindelse med forskellige former for projekter. Stevns Kommune har ingen ekstraordinære indtægter eller indtægter fra projektarbejder, hvilket medfører et lavere indtægtsbudget i forhold til nogle af sammenligningskommunerne. Særlig forhold Stevns Udover ovenstående forskelle er der nogle specifikke forhold, som gør sig gældende for Stevns Kommunes biblioteksvæsen, hvilket påvirker udgifterne på biblioteksområdet. Rengøring til lokalhistorisk arkiv og Centerhuset indgår i budgettet Kulturel forvaltning er i Stevns placeret på biblioteket kr. Stevns Biblioteker har udgifter til husleje, hvilke sammenligningskommunerne ikke har 10

11 I budgettet er afsat kr. til indkøb, hvoraf der kun anvendes kr. resten anvendes til IT. Konklusion Biblioteksvæsen Nedenfor opridses analysens konklusioner Højere andel borgere med lange uddannelser hvilket påvirker udgiftsniveauet i opadgående retning Højeste befolkningstæthed end gennemsnittet, hvilket giver mulighed for stordriftsfordele Udlån pr. borger ligger nær gennemsnittet blandt sammenligningskommunerne Udgifterne er højere samlet set, men også på lønninger og varekøb Indtægterne er lavere end gennemsnittet På baggrund af ovenstående kan det konkluderes at Stevns Kommune både har udgiftsforklarende faktorer der bør trække op og ned i udgiftsniveauet, mens det kan antages at serviceniveauet er gennemsnitligt. Dette kan indikere et udgiftsniveau på gennemsnitligt niveau, mens de faktiske udgifter ligger højere end gennemsnittet. Årsagen hertil kan måske findes i forskellig biblioteksstruktur, antallet af filialer, ansatte eller andre servicetilbud, som er forskellige mellem kommunerne. 11