Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - invitationsbrev til målgruppen

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 11 Emne: Brystkræftscreening i Region Hovedstaden - invitationsbrev til målgruppen 3 bilag

2 Folkeundersøgelse for brystkræft I Region Hovedstaden tilbyder vi alle kvinder mellem 50 og 69 år at blive undersøgt for brystkræft med to års mellemrum ved en såkaldt mammografiundersøgelse. Det er naturligvis helt frivilligt, om du vil deltage, men vi har reserveret en tid til dig dag den klokken På: Mammografiscreeningsklinikken, Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, indgang 63, 1.sal Hvis du ønsker en anden tid, kan du ringe til os. Undersøgelsen tager i alt omkring 20 minutter. Fordele og ulemper: At blive undersøgt for kræft, selvom man ikke på forhånd har en mistanke om, at der er noget galt, kan både have fordele og ulemper. På bagsiden af brevet kan du læse mere om dette. Hvis du ikke vil undersøges: Hvis du ikke vil gøre brug af tilbuddet, vil det være en stor hjælp for tilrettelæggelsen af vores arbejde, at du ringer eller mailer og melder fra. Et andet undersøgelsessted: Det er muligt at få foretaget undersøgelsen et andet sted, hvis det er mere bekvemt for dig. I Region Hovedstaden foretager vi brystkræftundersøgelser på Bornholms Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital. Når du kommer til undersøgelsen, vil vi gerne have, at du: - har udfyldt det vedlagte spørgeskema. Lægerne har brug for spørgeskemaet, når de skal vurdere din undersøgelse - Medbringer røntgenbilleder, hvis du tidligere har fået foretaget en brystkræftundersøgelse på en privatklinik. Indopereret brystprotese: Hvis du har fået indopereret en brystprotese er det en god ide, at du kontakter os telefonisk inden undersøgelsen. Protesen kan i visse tilfælde være en teknisk hindring for undersøgelse af brystet. Hvornår får du svar: Vi sender dig et brev, når vores speciallæger har vurderet billederne. Der går højest 10 arbejdsdage, så har du svaret. Sådan får du kontakt med os: Sekretariatet for Mammografiscreening i Region Hovedstaden træffes på telefon / til mammosekretariatet@boh.regionh.dk mandag til torsdag klokken og fredag klokken Med venlig hilsen Ilse Vejborg Screeningschef

3 Fordele og ulemper En rutineundersøgelse for kræft i brystet har både ulemper og fordele. Nedenfor kan du læse om det - og på den baggrund kan du veje fordele og ulemper op mod hinanden og selv vælge, om du vil tage imod tilbuddet eller ej. Fordele: Bedre overlevelse: Formålet med at screene altså undersøge for kræft uden en konkret mistanke om, at der er noget galt hos den enkelte er at finde kræft så tidligt, at den ikke har spredt sig til andre organer. Dermed forbedres chancen for overlevelse. Tidlig opsporing: Ved mammografi er det muligt at finde en kræftknude på 1 cm eller mindre. Det vil sige før, man kan føle den med hånden. Skånsom behandling: Når sygdommen opdages tidligt og behandles i et tidligt stadium, er der større mulighed for at tilbyde en operation, hvor brystet kan bevares. Mindre efterbehandling: Kemo- eller antihormonbehandling er ofte unødvendig, når man starter behandlingen på et tidligt stadium. Ulemper: Overbehandling: Nogle af de forstadier til brystkræft, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selvom man ikke havde opdaget det. Man kan nemlig ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig til kræft på længere sigt. Der er usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling. Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede og at det altså var falsk alarm. Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede. Søg læge, hvis du selv finder en knude i brystet. Også selvom du for nylig har været til en rutineundersøgelse og har fået røntgenfotograferet brysterne. Ubehag ved undersøgelsen: Brystet bliver klemt mellem to plader, mens der tages et røntgenbillede. Det varer kun et øjeblik, men nogle kvinder synes, det er ubehageligt. Uroen mens man venter: Selve undersøgelsen og den efterfølgende ventetid kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor meget uroen fylder. Du må afveje, om selve undersøgelsen og ventetiden på et svar vil gøre dig så urolig, at du ikke vil acceptere det eller om svaret tværtimod vil give dig større ro og sikkerhed. Hvis du vil vide mere: Du kan læse mere om brystkræftundersøgelsen i den vedlagte pjece fra Sundhedsstyrelsen.

4 År 2007 Du bedes venligst medbringe det udfyldte spørgeskema. Skemaet bedes besvaret, også selvom du tidligere har udfyldt et skema, da det har betydning for lægernes vurdering af undersøgelsen. 4. Føler du en knude i brystet? Hvis ja - angiv hvor på tegning: Navn: CPR-nr.: 1. Får du/har du fået hormontilskud? Hvis ja - fra hvornår? Får du fortsat hormontilskud? Præparatets navn: Bruger du Melbrosia, Gelé Royale eller Cimicifuga? Hvor længe har du følt knuden? Er den undersøgt? 5. Er du opereret for godartede forandringer eller kosmetisk opereret i brysterne? Hvis ja - i hvilket bryst? Hvornår? 2. Har du fået foretaget mammografier udover folkeundersøgelsen? Hvis ja - hvornår? Hvor? 6. Er du opereret for brystkræft? Hvis ja - i hvilket bryst? Hvornår? På hvilket sygehus? Medbring venligst røntgenbillederne 3. Er der/har der været brystkræft i den nærmeste familie? Hvis ja hvem? 7. Ønsker du også svar til egen læge? Revideret den IV/ef

5 Praktiske oplysninger R Regionens Logo [Her indsættes lokale/regionale informationer] Spørgsmål og information Hvis du har spørgsmål vedr. mammografi, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger på følgende hjemmesider: Det offentlige sundhedssystem Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse www. cochrane.dk Hjemmeside for det Nordiske Cochrane Center Engelsk hjemmeside for National Health Service Screening Programmes EU s anbefalinger vedr. screening og begrundelser herfor. Mammografi screening for brystkræft

6 invitation til mammografi regionen inviterer dig hermed til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Dette tilbud gives til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år. formålet med undersøgelsen er at finde de kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. [Her indsættes lokale/regionale informationer] Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. forandringerne kan være vandcyster, godartede knuder og små forkalkninger. De kan også være egentlige kræftknuder eller tidlige stadier af kræftknuder, der er så små, at du endnu ikke kan føle dem med hånden. Du kan få mere at vide om mammografiundersøgelsen ved at læse denne pjece. På bagsiden er der oplysninger om, hvor undersøgelsen foregår, og hvor du kan få yderligere oplysninger. Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du kontakte screeningsklinikken og framelde dig ordningen, se pjecens bagside. Herefter vil du hverken modtage rykkerskrivelser eller flere invitationer. Du kan til enhver tid tilmelde dig igen. Tilbudet om mammografi til alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år gives på baggrund af erfaringer fra udlandet, der viser, at den samlede dødelighed af brystkræft falder, når man indfører mammografiscreening. sundhedsstyrelsen anbefaler screening efter en samlet afvejning af undersøgelsens fordele og ulemper. screening betyder her undersøgelse af en befolkningsgruppe for at opspore brystkræft i et tidligt stadium. Manuskript: Sundhedsstyrelsen/Komiteen for Sundhedsoplysning. Illustrationer: Polfoto 1

7 Fordele og ulemper Mammografi kan have både fordele og ulemper, som kun du selv kan veje op mod hinanden: Fordele Bedre overlevelse: Formålet med at screene er at finde kræft så tidligt, at den ikke har spredt sig til andre organer og dermed forbedre chancen for overlevelse. Tidlig opsporing: Ved mammografi er det muligt at finde en kræftknude på 1 cm eller mindre. Dvs. før man kan føle den med hånden. Uroen mens man venter Selve undersøgelsen og venten på svar kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen får en dominerende plads, eller om den føles overkommelig. Du må afveje, om selve undersøgelsen og venten på svar vil gøre dig urolig i en grad, du ikke vil acceptere, eller om svaret tværtimod vil give dig større ro og sikkerhed. Tal med andre om det, hvis bekymringen om brystkræft fylder uforholdsmæssigt meget eller varer længe. Skånsom behandling: Når sygdommen opspores og behandles i et tidligt stadium, er der større mulighed for en brystbevarende operation. Mindre efterbehandling: Kemo- eller antihormonbehandling er ofte unødvendig ved behandling af tidlige stadier. Ulemper Overbehandling: Man kan ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Der er endnu usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling. Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede og at det altså var falsk alarm.. Falsk tryghed: Ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede. Søg læge, hvis du selv finder en knude i brystet, også selv om du for nylig har været til mammografi. Ubehag ved undersøgelsen: Brystet bliver klemt mellem to plader, mens der tages et røntgenbillede. Det varer kun et øjeblik, men nogle kvinder synes, at det er ubehageligt.

8 Selve undersøgelsen Sådan foregår mammografi For at kunne se detaljer og evt. små forandringer er det nødvendigt at sprede kirtelvævet. Det gør man ved at trykke dit nøgne bryst fladt mellem to plader, mens billederne tages. Det tager kun et øjeblik. Men nogle oplever, at det er ubehageligt, især hvis brystet i forvejen er ømt eller spændt. Nogle indkaldes til ny undersøgelse Mange kvinder danner knuder, vandcyster eller små forkalkninger, som er godartede. Ved en screeningsundersøgelse kan harmløse forandringer være svære at skelne fra ondartede knuder i brystet. Hvis du er en af de kvinder, der danner godartede forandringer, vil du muligvis opleve at blive indkaldt til en mere omfattende undersøgelse. Se næste side. De fleste kvinder bliver urolige over at blive genindkaldt. Men tænk på, at der i mange tilfælde er tale om en godartet tilstand. Yderligere undersøgelser De undersøgelser, du kan blive genindkaldt til, er: Klinisk mammografi Lægen vil spørge, om du selv har bemærket forandringer i brystet. Lægen vil se på brystet og føle efter eventuelle knuder. Desuden vil der blive taget røntgenbilleder af brystet fra flere vinkler. Ultralydsundersøgelse Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på røntgenbilledet, om der er tegn på brystkræft. Er der tvivl, vil man ofte supplere med en ultralydsundersøgelse, hvor brystet undersøges ved hjælp af lydbølger. Der er ikke noget ubehag ved dette. Biopsi Hvis man finder en knude eller en lille forandring, kan man tage en vævsprøve en biopsi for at finde ud af, om knuden er godartet, eller om der er tale om kræft. Det foregår ved, at lægen med en nål tager noget væv ud af selve knuden. Bagefter undersøges cellerne i mikroskop. Fjernelse af knude til mikroskopi Hvis man stadig er i tvivl om knudens art, vil man anbefale, at knuden bliver fjernet, så du kan få en sikker diagnose. Dette er ikke det samme som en brystbevarende operation, men en mindre lokal operation. Derefter kan man undersøge knudens celler i mikroskop. Mange af de kvinder, der indkaldes til ny undersøgelse, har ikke brystkræft. Det er specialuddannet personale, der udfører mammografien. Læs på pjecens bagside, hvordan du får svar på undersøgelsen. 7

9 Kort om brystkræft Man kender ikke årsagen til brystkræft. Men forskellige faktorer kan give øget risiko for at udvikle sygdommen, bl.a. alder og arvelige forhold. De fleste kvinder med brystkræft har dog ikke noget klart risikomønster. Symptomer Brystkræft opdages ofte af kvinden selv, fordi hun mærker en knude i brystet. Andre symptomer kan være hudforandringer på brystet, udsivning af væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Der er sjældent smerter eller ubehag. Forløb Fra der opstår forstadier til brystkræft, til kræften spreder sig i brystet, kan der gå lang tid, ofte flere år. I en del tilfælde udvikler tilstanden sig aldrig til kræft. Men hvis det sker, er der risiko for, at kræftcellerne spreder sig til lymfekirtlerne i armhulen og gennem blodet til andre organer. Behandling Brystkræft kan i de fleste tilfælde behandles med en brystbevarende operation. Her fjernes selve knuden og vævet rundt om knuden for at sikre, at alt kræftvæv er fjernet. Muligheden for brystbevarende operation afhænger af knudens type, størrelse, placering og brystets størrelse. En anden mulighed er at fjerne hele brystet (mastektomi). Det er teknisk muligt at genskabe brystet hos de fleste af de kvinder, der har fået foretaget en fjernelse af brystet. Efter operationen kan kvinden blive tilbudt strålebehandling og/eller medicinsk behandling for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Når brystkræft opdages tidligt, er der større mulighed for en skånsom behandling med efterfølgende helbredelse. Hvor sikkert er svaret? Selv om ingen undersøgelse er 100 % sikker, har du grund til at føle dig mere tryg, hvis du får at vide, at mammografi-billedet er normalt. Omvendt hvis du får at vide, at du skal til en ny undersøgelse er det ikke ensbetydende med, at du har kræft. Hos nogle kvinder er det svært på et røntgenbillede at se forskel på godartede forandringer og tidlige stadier af brystkræft. I en del tilfælde vil den nye undersøgelse vise, at du ikke har kræft. Uanset hvilket svar, du får: Søg altid læge hvis du mærker en knude eller andre symptomer fra brystet i form af smerter, ømhed, hudforandringer, væske fra brystvorten eller hævede lymfeknuder i armhulen. Falske svar Når det gælder falske prøvesvar, taler man om: Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, at mammografien er normal, selv om du har brystkræft. Det kan fx skyldes, at knuden skjuler sig i tæt kirtelvæv, eller at kræften er hurtigvoksende og derfor udvikler sig inden næste mammografiscreening. Falsk alarm (falsk positivt svar): Du bliver genindkaldt til nye undersøgelser, og det viser sig så, at du ikke har ondartede forandringer i brystet. På side 5 kan du læse om de undersøgelser, du kan blive genindkaldt til. 7

10 Mere om mammografien Undgå pudder og talkum Du bør undgå at bruge talkum, pudder og lignende den dag, du skal undersøges, da det kan genere på billederne. Hvis du har brystimplantater Det er oftest muligt at gennemføre en mammografi, selv om du har brystimplantater. Men fortæl det til personalet forud for undersøgelsen. Der vil så blive anvendt en særlig teknik for at undgå, at proteserne skygger for brystvævet. Brystet tager ikke skade af trykket Ved mammografi bliver brystet presset sammen mellem to plader. Det kan være ubehageligt, men det skader ikke brystvævet. Strålerne du får kun en meget lille dosis Undersøgelsen foregår ved røntgenstråler. Røntgenstråler giver en lille risiko for at udvikle kræft. Men den dosis, der gives ved den moderne mammografiteknik, er så lille, at det ikke betyder noget sammenlignet med den gavnlige virkning, mammografi har på dødeligheden af brystkræft. Hvis der er flere i familien med brystkræft Hvis der er mange i samme gren af familien, der har haft brystkræft, kan man have en større risiko for at få det selv. I så fald bør din risiko vurderes af en læge med særlig viden om arvelighed og brystkræft, og måske bliver du rådet til at gå til kontrol oftere end andre kvinder på samme alder. Mammografi forebygger ikke brystkræft Du nedsætter ikke din risiko for at få brystkræft ved at deltage i mammografiscreening. Mammografi kan ikke forebygge brystkræft, men afsløre kræft i en tidlig fase. Dit brystvæv består af både kirtelvæv og fedtvæv. Yngre kvinder har mere kirtelvæv end ældre. Når hormonproduktionen ophører med alderen, er der tendens til, at kirtelvævet forsvinder og erstattes af fedtvæv. Nogle kvinder har, trods alderen, alligevel en del kirtelvæv. Kræftknuder er ligesom kirtelvævet hvide på mammografien, mens fedtvævet er mørkt. Hos kvinder med meget kirtelvæv kan det være svært at se på en mammografi, om der er tegn på brystkræft. Mammografi er bedst til at finde kræft i fedtvæv. Ultralyd er bedst til at finde forandringer i kirtelvæv. Screening i tal Sygdommen i tal Hvert år får ca kvinder sygdommen, og ca dør af den 1. Ca. halvdelen af sygdomstilfældene optræder hos kvinder mellem 50 og 69 år 1. Blandt de kvinder, der inviteres til brystkræftscreening, sker der et fald i dødeligheden af brystkræft på 25 % 2. Blandt kvinder, der faktisk deltager i screeningen, er faldet i dødeligheden 37 %. Eller sagt på en anden måde: Af 3 kvinder, der dør af brystkræft, vil 1 kunne reddes ved at deltage i mammografiscreening 2. Undersøgelsen i tal Man kan regne med følgende resultat, når 1000 kvinder i alderen år deltager i én mammografiscreening: af kvinderne vil få at vide, at undersøgelsen var normal kvinder vil blive genindkaldt til nye undersøgelser kvinder vil vise sig at have brystkræft, heraf vil 1 have forstadier til brystkræft 3-6. Tallene er baseret på følgende referencer: Referencer 1. H. Clemmensen, K. H. Nedergaard, H. H. Storm: Kræft i Danmark en opslagsbog. FADL s forlag. København A.H. Olsen, S. Njor, I. Vejborg, W. Schwartz, P. Dalgaard, M-B. Jensen, U.B. Tange, M. Blichert-Toft, F. Rank, H. Mouridsen, E. Lynge. Breast cancer mortality in Copenhagen after introduction of mammography screening: cohort study. BMJ 2005;330: E. Lynge, M. Blicher-Toft, L. Bording, L. Christensen, A.G. Hansen, F.R. Hirsch, M. Jensen, S. Jacobsen, T. Jørgensen, H. Muridsen, K.P. Olesen, K.D. Pedersen, F. Rank, H. Thamsen, I. Vejborg, E. Villadsen. Mammography screening evaluation group H:S Copenhagen Hospital Corporation. APMIS, suppl. no. 83, vol. 106, I. Vejborg, A.H. Olsen, M. Jensen, F. Rank, U.B. Tange, E. Lynge: Early outcome of mammography screening in Copenhagen Journal of Medical Screening 2002; 9: SH. Njor, AH. Olsen, T. Bellstrom, U. Dyreborg, M. Bak, C. Axelsson, HP. Gravesen, W Schwartz, E. Lynge: Mammography screening in the county of Fyn. November- December APMIS Suppl.2003 ; 110: Nyere års- og rundeopgørelser fra Mammografiscreeningen i H:S og på Fyn. Interne opgørelser. Mere information: se web-adresserne på næste side. 8

11 Mammografipjece Tekst til inderside af forside: Adresser I Region Hovedstaden foretages mammografi følgende steder: Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Herlev Hospital Herlev Ringvej Herlev Hvidovre Hospital Kettegårds Allé Hvidovre Hillerød Hospital Helsevej Hillerød Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Se også pjecens bagside.

12 Tekst til bagsiden: Tilmelding, framelding og ændring af tid Du modtager en invitation til mammografiscreening med posten. Du kan framelde dig undersøgelsen eller ændre tid og sted ved at ringe til: Sekretariat for Mammografiscreening i Region Hovedstaden på mandag til torsdag kl og fredag kl Du kan også sende en til mammosekretariatet@boh.regionh.dk. Husk at opgive dit navn, adresse og fødselsdato. Svar på mammografi Speciallæger vurderer din mammografi, og du får skriftligt svar på undersøgelsen senest 10 arbejdsdage efter, undersøgelsen er foretaget. Første og sidste invitation Undersøgelsen tilbydes med 2 års mellemrum. Du inviteres første gang, når du er mellem 50 og 52 år. Sidste invitation modtager du, når du ved påbegyndelse af ny screeningsrunde endnu ikke er fyldt 70 år.

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 12 Emne: Proces- og tidsplan for Forslag til Råstofplan Anden offentlighedsfase 3 bilag

14 Indkomne idéforslag og bemærkninger til idéoplæg til Råstofplan Indledning I henhold til råstofloven indkalder regionsrådet forslag mv.med henblik på planlægningsarbejdet, før der udarbejdes et forslag til råstofplan. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelse sker med en svarfrist på 8 uger. Juli 2007 sendte Region Hovedstaden en skitse til forslag om råstofplan ud til en række interessenter. Skitsen blev samtidig tilgængelig på Regionens hjemmeside. I skitsen beskrives status og hovedspørgsmål for den kommende råstofplanlægning. Region Hovedstaden modtog 19 bemærkninger. Det følgende er et sammenfattende notat over modtagne forslag/bemærkninger med følgende kapitelopdeling, der afspejler afsenderens tilhørsforhold eller hovedbudskab: 1. Indledning 2. Kommuner og regioner 3. Kulturarv 4. Natur 5. Vandindvinding 6. Råstofindvinding 7. Grundejere 8. Vejdirektoratet Der er samtidig givet forslag til besvarelse af de indkomne bemærkninger 1. Indledning I henhold til råstofloven indkalder regionsrådet ideer, forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet før der udarbejdes et forslag til råstofplan. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelse sker med en svarfrist på 8 uger. 2. Kommuner og regioner KommunekontaktRådet Hovedstaden KKR anfører, at den ny råstofplan i vid udstrækning skal tage hensyn til afledte miljøproblemstillinger særligt set i lyset af, at kommunerne vil blive mødt med særlige indsatskrav i forhold til den kommende vandplan. KKR anfører endvidere, at det er et vigtigt aspekt at planlægge med realistiske mål for indvinding under grundvandsspejlet. Som det er nu, gives tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet kun efter en konkret vurdering og med

15 tilladelse efter Vandforsyningsloven bl. a. i relation til nærhed til vandindvindings-interesser. Ligeledes skal planen tage højde for at efterbehandling af graveområder er begrænset af, at der som udgangspunkt ikke er lovligt at tilkøre fyldjord. Derfor er mulighederne for at efterbehandle for at genskabe et grundvandsbeskyttende landskab begrænsede. Det bør derfor overvejes i råstofplanlægningen, hvordan man kan understøtte udpegning af råstofgrave, hvor det er muligt at deponere ren eller lettere forurenet jord. Dette skal ses i sammenhæng med kommunernes nye opgave med at planlægge den fremtidige arealanvendelse af de færdigudgravede råstofområder, hvor det f.eks. ikke er muligt at reetablere alle færdigudgravede områder til landbrugsformål, som oprindeligt forudsat. Planen bør i høj grad koordinere råstofindvindingsmulighederne med planerne for udbygning af ring 5. Afslutningsvis anføres det: At der er behov for særlig koordinering på tværs af regionsgrænsen f.eks. i Hedelandsområdet, med henblik på at forbedre kommunernes planlægningsmulighed. Forslag til besvarelse Med hensyn til deponering af jord i råstofgrave er den gældende lovgivning meget klar med det forbud, der er nævnt i jordforureningslovens 52. Generelt er der dog behov for at udpege steder til deponering af jord og lettere forurenet jord og her har kommunerne mulighed for selv at udpege lokaliteter og gennemføre evt. godkendelser. Da kommunerne ligeledes er myndighed for så vidt angår indvindingstilladelser er der også mulighed for efter en konkret vurdering at give tilladelse til indvinding under grundvands-spejlet. Den udlagte transportkorridor er omfattet af landsplandirektivet og skal fortsat respekteres og derfor vil den ikke blive berørt ved nærværende forslag til råstofplan. Det er muligt at emnet i samarbejde med Vejdirektoratet kan tages op i forbindelse med en kommende revision af planen om 4 år. Der forventes indledt et samarbejde med Region Sjælland om råstofforekomster og -kvaliteter, transport etc. i forbindelse med revision af planen om 4 år. Egedal Kommune Egedal Kommune har i deres brev af 10.september 2007 gjort opmærksom på at kommunen netop havde indledt offentlighedsfase på planlægningen af et fritids- og oplevelsesområde på 89 ha på et erhvervsareal, der i dag er udlagt til landbrugsformål, som samtidig er udlagt som graveområde for ler. Kommunen ønskede derfor afholdt et møde om problemstillingen.

16 Herudover har Egedal Kommune fremsendt kopi af ansøgning om indvinding af sand og grus i et område, der ligger uden for de udlagte graveområder, idet Regionen er blevet anmodet om at udtale sig om sin stillingtagen til ansøgningen. Egedal Kommune har dog efterfølgende telefonisk oplyst, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet fra Kommunens side og det blev oplyst at Regionen indtil videre skulle indstille behandlingen. Der blev afholdt møde med Egedal Kommune den 29.oktober 2007 og på baggrund heraf blev der efterfølgende fremsendt et brev, hvoraf det fremgik at Region Hovedstaden på mødet tilkendegav, at det forhold, at råstofressourcen i regionen er begrænset og ressourcen teknologisk kan udnyttes, vægtes graveområdet umiddelbart højt, hvorfor regionen ikke kan imødekomme kommunens ønske om, at tage arealet ud af råstofplanen som graveområde/indvindingsområde. Dertil kommer, at der på arealet er tinglyst ret til udvinding. Det foreslås at der ikke fremsendes yderligere bemærkninger til Kommunen. Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune har ingen bemærkninger til ideoplægget. Frederikssund kommune Frederikssund Kommune har med brev af 10.september 2007 udtalt At det anbefales at Region Hovedstaden viderefører de arealreservationer, der er i Regionplan 2005 indtil der udarbejdes en samlet råstofplan for hele Sjælland, da Sjælland fungerer som et sammenhængende marked. At det anbefales Region Hovedstaden, at der arbejdes for at de miljømæssige gener minimeres og her skal der lægges særlig vægt på de trafikale gener i mindre bysamfund At det anbefales Region Hovedstaden, at de råstofressourcer, der er under grundvand i de nuværende graveområder kortlægges. At det anbefales at de udlagte graveområder tilpasses, så der ikke er sammenfald med kildepladszoner, samt at de udgravede arealer udtages af graveområderne. Forslag til besvarelse: Det foreslås at Frederikssund Kommunes bemærkninger besvares med følgende: At det er intentionen fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden ved næste råstofplan om 4 år i et ikke på nuværende tidspunkt defineret fællesskab at udarbejde råstofplan(er) for Sjælland. At der ikke med nuværende råstofplan er mulighed for at få udarbejdet retningslinier, der kan regulere de miljømæssige gener, men at det vil indgå i overvejelserne ved den kommende råstofplan om 4 år. At Region Hovedstaden med nærværende råstofplan og med bistand fra GEUS har fået et overblik over mulige ressourcer under grundvandsspejlet, men at det er kommunen, der efter en konkret vurdering kan meddele tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet.

17 At Region Hovedstaden er opmærksom på de overlap der er mellem udlagte kildepladszoner og udlagte graveområder, men at reguleringen først vil ske om 4 år, hvor der forventes at foreligge flere godkendte indsatsplaner. Imidlertid vil uoverensstemmelsen mellem udpegninger fortsat være reguleret af den retningslinie der angiver, at der ikke må meddeles råstofindvindingstilladelse i udlagte kildepladszoner. Allerede udgravede områder er med bistand af GEUS kortlagt med nærværende råstofplan og fremgår af kortbilagene for de enkelte indvindingsområder. Helsingør Kommune Helsingør Kommune har med brev af 23.august 2007 fremsendt kommunens bemærkninger til idéoplægget. Helsingør Kommune gør opmærksom på at råstofindvinding er et voldsomt indgreb i landskabet og at det både er miljømæssigt og økonomisk er uhensigtsmæssigt at transportere over længere afstande; af disse grunde kan indvinding af råstoffer i en naboregion, Region Sjælland eller Skåne være et godt alternativ til indvinding i Region Hovedstaden. Endvidere bemærkes det at da råstoffer ikke er en fornybar ressource bør der være fokus på genanvendelse. Udlæg af nye råstofområder på land bør foretages med største varsomhed og som minimum udlægges i forbindelse med eksisterende indvinding. Kommunen ønsker ikke at der foretages mere indvinding i de uudnyttede udpegede graveområder. Om efterbehandling anfører kommunen, at de gældende retningslinier fra regionplan 2005 bør videreføres, så det sikres at graveområderne efter endt indvinding efterbehandles til formål, der ikke truer grundvandet. Der bør efterbehandles til et af følgende grundvandsskånsomme anvendelser: Skov Lysåben natur Rekreative formål Ekstensivt landbrug Åbne geologiske profiler Kommunen konstaterer at der mangler efterbehandlingsplaner for en del grave og efterspørger i den anledning et fælles paradigma for udarbejdelse af efterbehandlingsplaner. Helsingør Kommune så gerne at der ud fra landskabsmæssige betragtninger i højere grad blev givet tilladelser efter jordforureningsloven til modtagelse af ren jord, evt. suppleret med krav om udlægning af lermembran. Under henvisning til at der er angivet tilstrækkelig restkapacitet for såvel sand, grus og ler ønsker kommunen ikke at der udpeges nye graveområder i Helsingør Kommune.

18 Forslag til besvarelse Med hensyn til samarbejde mellem regionerne foreslås det at svare kommunen, at det er intentionen fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden ved næste råstofplan om 4 år i et ikke på nuværende tidspunkt defineret fællesskab at udarbejde råstofplan(er) for Sjælland. Umiddelbart vurderes der ikke behov for at inddrage Skåne i dette arbejde. For så vidt angår udlægning af nye graveområder kan det meddeles at der ikke er planer herom. Kommunens bemærkninger vedrørende indvinding af materialer fra havet bør stiles til den rette myndighed: Skov- og naturstyrelsen. Regionerne har ikke kompetence til at meddele vilkår for efterbehandlingsplaner, hvorfor regionen ikke kan bidrage med evt. paradigmaer for efterbehandlingsplaner. Med hensyn til modtagelse af jord i råstofgrave er udgangspunktet i lovgivningen at der er forbud mod modtagelse af jord. Kommunens forslag vil kun kunne realiseres efter en lovændring. Med hensyn til udpegning af nye graveområder er der ikke med nærværende forslag udpeget nye arealer i Helsingør Kommune. Med hensyn til uudnyttede områder kan det oplyses, at der med den tidligere foretagne udlægning er vurderet, at arealerne er egnede til råstofindvinding. En ansøger må derfor forvente at få en tilladelse til råstofgravning, på visse vilkår, inden for de i råstofplanen udlagte graveområder. Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune har ved brev af 17.september 2007 fremsendt sine bemærkninger til idéoplægget. Kommunen gør opmærksom på, at råstofaktiviteterne i den færdigudgravede del af grusgraven Hovedgaden 539, ikke er i overensstemmelse med kommunens planlægning for området. Inden råstoftilladelsen udløber i 2012, bør der derfor være fundet en anden lokalisering af aktiviteterne. Der henvises til brev til Region Sjælland om samme emne (dette brev er ikke vedlagt). Kommunen har generelt mærket et behov for deponeringsmuligheder for ren og lettere forurenet jord. Det bør generelt overvejes hvordan råstofplanlægningen kan understøtte kommunernes planlægning for deponeringslokaliteter til overskudsjord. Kommunen skal gøre opmærksom på, at man ønsker, at der arbejdes for en fredeliggørelse og retablering af de udgravede råstofområder i området mellem Sengeløse og Hedehusene.

19 Kommunen vil den kommende kommuneplanlægning fastholde den oprindelige planlægning for området mellem Sengeløse og Hedehusene: at området opfyldes med ren jord, at området tilbageføres til landbrugsformål, alternativt fritidsformål og at reetablering i de bynære områder fremmes. Forslag til besvarelse Med hensyn til grusgraven ved Hovedgaden 539 drejer det som et areal, hvor der gennem mange år har været placeret et sorteringsanlæg, som tidligere behandlede råstoffer udvundet på et omgivende areal, der ligger i Høje- Taastrup Kommune. Nu kommer alle råstofferne fra arealer beliggende vest herfor i Roskilde Kommune, overført med kilometerlangt transportanlæg. Da regionen ikke har kompetence vedr. tilladelser til indretning af sorteringsanlæg forventes Nymølle Stenindustri, der har de pågældende arealer og den godkendende myndighed Høje-Taastrup Kommune at afklare dette forhold, når tilladelsen udløber i Med hensyn til deponering af jord, har regionen kompetencen for så vidt angår råstofgrave, hvor der som udgangspunkt gælder et forbud. Når der er tale om andre arealer er det Kommunen, der har kompetence til at meddele tilladelse. Umiddelbart kan Region Hovedstaden ikke løse problemet med de stigende mængder jord til deponering, men vil gerne bidrage til at få fremmet mulige løsninger på problemer ved at tage emnet op på teknikermøder, der fremover vil blive afholdt i råstofregi mellem repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden. Med hensyn til de to sidste punkter der vedrører efterbehandling kan det oplyses, at nærværende forslag til råstofplan indeholder de samme retningslinier for efterbehandling som Regionplan 2005, og dette vurderes ikke, at være i strid med de af kommunen fremsatte ønsker. Rudersdal Kommune Idet kommunen bemærker, at der ikke er udlagt graveområder i Kommunen, har Kommunen ingen bemærkninger til idéoplægget. Region Sjælland Ved brev af 18.september 2007 har Region Sjælland fremsendt sine bemærkninger til idéoplægget. Region Sjælland finder, at det nærmere bør vurderes, hvordan der eventuelt kan samarbejdes om undersøgelse af råstofressourcen, selvforsyningsgrad, transportforhold mv. Herudover giver Region Hovedstadens debatoplæg ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Forslag til besvarelse Det forventes, at der indgås et samarbejde på de af Region Sjælland nævnte emner ved udarbejdelse af næste råstofplan, som forventes udarbejdet om 4 år.

20 3.Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kultursstyrelsen referer i sit brev af 31.august 2007 intentionerne med museumsloven: At forhindre, at et område med væsentlige fortidsminder udpeges til kommende anlægsområde At forebygge forhindringer for udnyttelse af et område i form af tilstedeværelse af væsentlige fortidsminder. Herudover finder Kulturarvsstyrelsen at tilstedeværelsen af fortidsminder skal nævnes som barriere for råstofindvinding på linie med naturområder og biologisk mangfoldighed. Endvidere nævner Kulturarvsstyrelsen den mulige forekomst af skjulte fortidsminder og de udpegede kulturarvsarealer, som kan være lige så væsentlige at bevare som de varigt fredede Sluttelig gør styrelsen opmærksom på, at der netop er indledt et samarbejde mellem råstoferhvervet og styrelsen med henblik på sammen at udarbejde en vejledning i, hvordan råstofindvindere og arkæologiske museer håndterer de udfordringer, der er knyttet til råstofindvinding og fortidsminder. Forslag til besvarelse Det foreslås, at Kulturarvsstyrelsen svares, at Region Hovedstaden vil være opmærksom på både allerede varigt fredede og skjulte fortidsminder ved udpegning af nye graveområder. Der forventes dog først udpeget nye graveområder ved den kommende råstofplan om 4 år. Forså vidt angår skjulte fortidsminder vil det være oplagt i den kommende vejledning at beskrive de muligheder der er for at afdække disse forud for både udlægning af nye graveområder og tilladelser til indvinding. 4.Natur Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg Kommune Det er ikke hovedforeningen, men en lokalafdeling, der har svaret. Foreningen finder at den tidligere indvinding af råstoffer har ødelagt helt eller delvis karakteristiske landskabsformer, f.eks. Strø Bjerg og fladbakkerne med issø-ler mellem Farum og Allerød. Foreningen finder at et princip ved udlægning af nye graveområder kunne være, at der ikke fjernes landskabsformer med positivt relief:, f.eks. åse, fladbakker, men også bakkestrøg og enkeltbakker Endvidere bør der tages hensyn til beskyttede naturtyper som søer, mose og enge. Foreningen anbefaler at Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne udarbejder retningslinier for efterbehandling, og foreningen angiver selv en række eksempler på forskellige typer efterbehandling afhængig af råstofgravens beliggenhed, tæt på by eller beliggende i det åbne land.

21 Foreningen angiver, at befolkningens adgang til de forladte råstofgrave ikke nødvendigvis skal prioriteres højt. Til trods for at der er en stor nettoimport til regionen, der medfører forøgede transportomkostninger og CO 2 emission, finder foreningen det vigtigere, at der tages hensyn til landskabsværdierne og de øvrige naturværdier, samt mulighederne for en tilfredsstillende efterbehandling både i og udenfor regionen. Foreningen finder det ønskeligt at genanvendelse af råstoffer fremmes. Foreningen bemærker til sidst, at under forudsætning af, at der træffes forholdsregler mod støj- og støvgener og ikke skabes problemer for indvinding af drikkevand, kan råstofindvinding med fordel ske, hvor der i forvejen er planlagt byudvikling. Det kuperede terræn i forladte råstofgrave vil kunne udnyttes til varierede og spændende bymiljøer. Forslag til besvarelse Det foreslås at svare Danmarks Naturfredningsforening i Fredensborg Kommune, at nærværende udkast til råstofplan indeholder de samme retningslinier for efterbehandling, som regionplan 2005, og at Region Hovedstaden vurderer at retningslinierne i deres udformning i høj grad imødekommer foreningens bemærkninger. 5. Vandindvinding DHI Vand-Miljø-Sundhed DHI har ved mail af 28.august 2007 bemærket, at retningslinien om at efterbehandle råstofgraveområder til skov- og naturområder bør udføres med forsigtighed. Der tænkes her på, at beplantning med nåleskov vides at kunne påvirke grundvandet med chloroform til over grænseværdien for indhold i drikkevand. Beplantning med nåleskov kan derfor give anledning til en uhensigtsmæssig påvirkning af grundvandet som drikkevandsressource og bør ikke finde sted over ubeskyttede grundvandsmagasiner. Emnet er behandlet i rapporter, der er under publikation. Forslag til besvarelse Det foreslås, at det meddeles DHI, at Region Hovedstaden vil afvente den endelige rapport og derefter tage det op i forbindelse med en forventet revision af råstofplanen om 4 år. Københavns E, KE A/S, Vand Københavns Energi(KE) har med brev af 12. juli fremsendt deres bemærkninger til idéoplægget. KE forbeholder sig at kunne fremsende bemærkninger, når det endelige forslag til råstofplan foreligger. Herudover bemærker KE, at det er afgørende vigtigt, at hensynet til grundvandsbeskyttelse vejer tungt i råstofplanlægningen og henviser her til Jordforureningslovens 52, der forbyder deponering af jord i råstofgrave.

22 For så vidt angår efterbehandling finder KE ikke, at etablering af byområder i tidligere råstofgrave bør kunne finde sted, hvis gravene ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller i vigtige indvindingsområder for drikkevand udenfor disse områder. Tilsvarende synspunkter har KE for evt. planer om at placere potentielle grundvandstruende aktiviteter, som f.eks. motorsportsanlæg, i bunden af tidligere råstofgrave. Forslag til besvarelse Det foreslås, at det meddeles KE, at KE s bemærkninger i høj grad tilgodeses ved de retningslinier, der lå i regionplan 2005 og som foreslås videreført med nærværende forslag til råstofplan. Sundbylille Vandværk og I/S Grundvandspuljen, Vandværkssamarbejdet, Slangerup Der er modtaget følgende næsten enslydende bemærkninger fra henholdsvis Sundbylille Vandværk og I/S Grundvandspuljen, Vandværkssamarbejdet, Slangerup. Der er derfor taget udgangspunkt i Sundbylille Vandværks bemærkninger, og den foreslåedes besvarelse gælder samtidig Vandværkssamarbejdet ved Slangerup. Formanden på Sundbylille Vandværk har i sit høringssvar af 1.september 2007 gjort opmærksom på, at der er uoverensstemmelser ved den fysiske udpegning af kildepladszone ved Sundbylille vandværk i Indsatsplanen for Slangerup og den i regionplan 2005 udlagte graveområde i samme område. Brevet fra vandværket er vedlagt en kortskitse hvor man kan se at der er overlap mellem de to nævnte udpegninger. Heraf fremgår det også at der ikke er overlap mellem de i regionplan 2005 udlagte kildepladszoner og de udlagte graveområder. Samtidig ønsker formanden under henvisning til den netop vedtagne jordforureningsstrategi, hvoraf det fremgår at det udlagte graveområde er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, at graveområdet ved Sundbylille helt udtages af råstofplan Forslag til besvarelse Det foresås at vandværkerne meddeles, at der med hensyn til evt. overlap mellem graveområder og områder med særlige drikkevandsinteresser er der intet til hinder for at placere graveområder i områder med særlige drikkevandsinteresser. Regionplan 2005, som nu indgår som landsplandirektiv, angiver ingen begrænsninger i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresser, kun for så vidt angår kildepladszoner (det af Sundbylille vandværk nævnte 1.forhold) er der angivet, at der ikke gives nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Det er korrekt, at der er overlap mellem enkelte af de efter 2005 (regionplanen) udarbejdede indsatsplaner og deres kildepladszoner og de udlagte graveområder. Kildepladszonernes udbredelse er mere præcist angivet i indsatsplanerne fordi der på dette tidspunkt er lagt mere arbejde i afklaring af potentialeforhold

23 etc., forhold som kan ændre sig, hvis indvindingen på nabokildepladser ændres eller hvis indvindingsboringer nedlægges eller etableres nyere boringer. Vi taler således om gældende kildepladszoner (udlagt i regionplan 2005) og nyere og mere præcise zoner fastlagt på det tidspunkt den pågældende indsatsplan er udarbejdet og den faktiske kildepladszone, som kan være en variant af den i indsatsplanen udlagte, men hvor der er taget højde for de aktuelle forhold som nævnt ovenfor. Derfor er det væsentligt at nye råstofindvindingstilladelser vurderes i forhold til den faktiske kildepladszone, som det vil ske, idet det regionplan 2005 og den kommende råstofplan fortsat vil være en retningslinie, der hedder: at der ikke gives nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszonen. En ansøgning om indvinding i et sådant område kan dog ikke afvises ved blot at henvise til retningslinien det kræver en konkret vurdering, hvor man vurderer beskyttelsesforhold og fastlægger den p.t. gældende kildepladszone ud fra ovenstående forhold. Selvom der således er overlap mellem udlagte råstofgraveområder og de i indsatsplanerne udlagte kildepladszoner er dette mindre væsentlig, idet det vigtige beskyttelseshensyn i forhold til kildepladszonen altid skal vurderes ud fra den fastlagte retningslinie. 6. Råstofindvinding Farum Sten og Grus A/S og NCC Råstoffer A/S har i fællesskab fremsendt følgende bemærkninger ved brev af 10.september 2007: Restressourcen i Region Hovedstaden er i 2003 opgjort til 85 mio. m 3 jvf. Notat fra HUR og som nævnt på første møde i følgegruppen. Ud af de 85 mio.m 3 er der kun en meget lille del som udgøres af kvalitetsmaterialer, som kan anvendes til asfalt, beton og vejmaterialer. I bedste fald kan en del af materialerne kvalitetsmæssigt leve op til kravene til fyldsand. Langt den største del af materialerne i de udlagte råstofområder er ikke økonomisk tilgængelige enten pga. fysiske barrierer (bygninger, veje, elmaster etc.) eller pga. for ringe kvalitet og/eller lille lag mægtighed. Regionen bør tilstræbe selvforsyning, samt at råstofferne indvindes optimalt i få store råstofgrave, ligesom det kan være formålstjenligt at optimere anvendelsen med tilpassede kvalitetskrav alt sammen med det formål, at mindske miljøbelastningen ved transport over store afstande (herunder reducere CO 2 ). Langt den største del af Region Hovedstadens forbrug af råstoffer til bygge- og anlægsopgaver hentes i 2007 ved sømaterialer samt fra de tre store grusgravsområder i Region Sjælland (Roskilde, Sorø og Kalundborg). Region Sjælland vurderer at minimum 1/3 af råstofproduktionen i Region Sjælland anvendes i Region Hovedstaden

24 Forslag til besvarelse Det foreslås at Farum Sten & Grus A/S og NCC Råstoffer svares at der med nærværende udkast til råstofplan er anslået at der er en restressource på 36 mio m 3 (over grundvandsspejlet) og 68 mio. m 3 (under grundvandsspejlet) og det er korrekt angivet at kvaliteten er ringe. Region Hovedstaden kan som udgangspunkt være enig i at der bør tilstræbes en høj grad af selvforsyning, men finder det vanskeligt for ikke at sige umuligt med de kvaliteter, der er til rådighed i regionen. Region Hovedstaden er enig i at der ved udlægning af nye graveområder skal sikres en nær placering i forhold til allerede udlagte graveområder. Region Hovedstaden har p.t. påbegyndt en kortlægning ved Alsønderup og Ølsted, hvor der i begge tilfælde allerede er udlagte graveområder. NCC Roads A/S NCC Roads A/S har med brev af 10.september 2007 foreslået udlagt et nyt graveområde ved Kvistgård, Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune. Arealet har en udstrækning på ca. 90 ha og bruges i dag til landbrugsjord. Ud fra boringer udført i området forventes der at være råstoffer sand, grus og sten i mægtigheder på meter. Af beskrivelsen fremgår det at der er enkelte beskyttede naturtyper, diger og fredede fortidsminder inden for arealet. Forslag til besvarelse Det foreslås, at NCC Roads svares, at der ikke med nærværende forslag til råstofplan foreslås udlagt nye graveområder. Forslaget vil dog indgå i arbejdet med den råstofplan, der forventes udarbejdet om 4 år. Kurt Sørensen ApS Dansk Geo-Servex A/S har på vegne af råstofindvinder Kurt Sørensen ApS ved brev af 10. oktober 2007 fremsendt bemærkninger i idéoplægget. Kurt Sørensen indvinder sand-,grus- og stenmaterialer fra 2 delområder beliggende inden for Lynge Graveområde i Allerød Kommune. Med hensyn til udlagte graveområder oplyses det, at kvaliteten i endnu ikke påbegyndte råstofgrave ved Lynge viser sig at være ringere end forventet og det vurderes ikke rentabelt at indlede råstofgravning. Derimod viser kvaliteten sig at være bedre ved et område beliggende inden for kildepladszonen til Vassingerød Vandværk. Det oplyses, at indvindingsboringerne er beliggende i et område, hvor der er risiko for nedsivning af forurening til grundvandet dels fra det eksisterende industriområde øst for Nymølle vej og dels fra det område nord for industriområdet, som i Allerød Kommunes lokalplan er udlagt til område for særligt forurenende virksomheder. Kurt Sørensen ApS undersøger for tiden om der er mulighed for at flytte indvindingsboringerne, således at den udlagte kildepladszone kan ophæves og områdets tilgængelige råstofressourcer derved kan nyttiggøres. Kurt Sørensen ApS argumenterer for at øge anvendelsen af genbrugsmaterialer. Det oplyses at anvendelsen af genbrugsprodukter har været stigende og at det har medvirket til at begrænse forbruget af naturlige

25 råstoffer. Denne anvendelse kunne øges hvis nogle barrierer for anvendelse af genbrugsmaterialer blev fjernet, ved f.eks. at det offentlige gik aktivt ind i at forny kravspecifikationer for byggeri således at genbrugsprodukter blev tilgodeset. Det oplyses endvidere at en anden barriere for øget genbrug er, at mange anlæg til bearbejdning af nedrevne byggematerialer til genbrugsmaterialer har fået påbud om at lukke i 2009, som følge af de tidligere amters revurdering af anlæggenes miljøgodkendelser. Sluttelig argumenteres for opretholdelse eller øget spredning af indvinding på mange små anlæg frem for få og store indvindingsanlæg, da de mindre og lokale anlæg kan bidrage til at reducere transporten med råstoffer. Forslag til besvarelse Region Hovedstaden har ikke planer om at reducere eksisterende eller udlægge nye graveområder med nærværende forslag til råstofplan, men med hensyn til undersøgelse af muligheder for indvinding i nærheden af Vassingerød Kildeplads, kan Region Hovedstaden anbefale at afklare mulighederne i samarbejde med Allerød Kommune, idet der p.t. arbejdes med en indsatsplan for dette område. Med hensyn til mulighederne for genanvendelse finder Region Hovedstaden det vigtigt, at der fortsat er mulighed herfor og Region Hovedstaden vil tage emnet op til drøftelse på kommende erfa -møder på råstofområdet, som forventes etableret i starten af 2008 i samarbejde med de kommunale myndigheder, som har udlagte graveområder. Med hensyn til mange små og lokale anlæg frem for få og store er der fremsat vidt forskellige synspunkter. Et kommende samarbejde med Region Sjælland forventes at afdække dette emne og måske munde ud i fælles anbefalinger eller retningslinier ved den kommende råstofplan om 4 år. 7. Grundejere Gunnar Jacobsen v. Adv. Leif Erlandsen Advokat Leif Erlandsen oplyser på vegne af grundejeren, Gunnar Jacobsen, at der på den nordligste del af hans ejendom fortsat henligger et landbrugsareal, der kan udnyttes til råstofindvinding, Arealet er på m 2 og der forventes at kunne indvindes m 3 grus. Forslag til besvarelse Det pågældende område er i Regionplan 2005 udtaget af råstofområdet. Arealet er begrænset af fredningscirkler omkring de to jættestuer og rummer tillige to skjulte fortidsminder, så arealet rummer betydelige arkæologiske interesser, der skal undersøges. Der udlægges ikke nye graveområder med nærværende råstofplan. Men sagen kan henvises til kommunal sagsbehandling og vil i givet fald senere blive forelagt RH til dispensation fra råstofplanen.

26 Torben Rønne Petersen, Rødkildegård Grundejeren oplyser, at der verserer en retssag mellem grundejeren og rettighedsindehaveren. Af den grund ønsker grundejeren at blive orienteret om evt. fremtidige tilladelser og de tilhørende betingelser. Forslag til besvarelse Det foreslås, at grundejeren orienteres om at Region Hovedstaden ikke kan blande sig i en verserende retssag og at grundejeren med hensyn til kommende tilladelser skal rette henvendelse til kommunen. 8. Vejdirektoratet Vejdirektoratet oplyser med deres brev af 10. september 2007 at de forventer at skulle anvende 1,85 mio. m 3 sand, grus og sten i perioden til etablering af nye motorvejsstrækninger og til udvidelse af eksisterende. Vejdirektoratet kommenterer Region Hovedstadens oplysning om at der i gennemsnit indvindes 1,6 mio. m 3 sand, grus og sten i regionen om året(baseret på et gennemsnit over de sidste 10 år). Vejdirektoratet har opgjort den gennemsnitlige årsindvinding for perioden 2002 til 2006 til 1,3 mio. m 3. Vejdirektoratet vurderer, at den faldende indvinding ikke stemmer overens med det høje aktivitetsniveau, der er på byggeområdet i perioden og konkluderer, at det må være på grund af at kvaliteten ikke er god nok. Vejdirektoratet har vurderet det årlige behov for råstoffer og har ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på et årligt forbrug på 4 m 3 sand, grus og sten pr. indbygger beregnet at det årlige råstofbehov i Region Hovedstaden er 6,3 mio. m 3. Dette betyder at der årligt er et indvindingsunderskud på ca. 5,0 mio. m 3. At indvindingen ikke øges når behovet er langt større forklarer Vejdirektoratet med at der netop ikke kan leveres tilstrækkelige kvaliteter, der mangler primært god kvalitet af sand og tilslag til beton. Vejdirektoratet afslutter med et ønske om at anvende lokale råstoffer til statsvejene, hvis det er muligt fordi: Prisen på råstoffer fordobles ca. pr. 40 km transportafstand. En lastbil slider ca gange så meget på vejen som en personbil Jo flere lastbiler der kommer på vejen og jo længere de kører, skaber kø på vejnettet hvilket medfører, at vejene skal udvides og råstofforbruget øges. Forslag til besvarelse Vejdirektoratet er fremkommet med mange gode betragtninger over ressourcemanglen i regionen, og ressourcemanglen er uløseligt bundet til den ringe kvalitet af råstofressourcer. Det er derfor vigtigt, at der dels forskes i hvordan ringere kvaliteter kan bruges til erstatning for oprindelige råstoffer.