Forslag til ny Landdistriktspolitik
|
|
- Andreas Carlsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til ny Landdistriktspolitik Udarbejdet af 17 stk. 4 Landdistriktsudvalget [1]
2 Indhold Introduktion... 3 Landdistrikter... 3 Billund kommunes vision og strategi... 3 Helhedstænkning... 4 Lokalsamfundets liv... 4 Lokalsamfundets indsatsområder... 5 De 9 indsatsområder er:... 5 Identitet... 5 Fællesskab... 5 Offentlige og private services... 5 Iværksætteri... 6 Småskalaturisme... 6 Natur-, kultur- og fritidstilbud... 6 Områdefornyelse... 6 Mobilitet... 6 Bosætning... 7 Lokalsamfundets ressourcer... 7 De 6 ressourceområder er:... 8 Frivillighed... 8 Samarbejde... 8 Kreativitet og entreprenørskab... 8 Natur- og kulturarv... 8 Penge... 9 Ildsjæleværksted... 9 Samarbejdsmodel Økonomiudvalget Landdistriktsrådet Lokalråd Fagpersoner Landdistriktskonsulenten Landdistriktsudvikling Landdistriktspulje Formål Forudsætning Ansøgningsproces [2]
3 Introduktion Landdistrikterne tilbyder unikke rammer for det gode familieliv i Billund Kommune. Landdistrikterne tilbyder et alternativ til livet i centerbyerne, og mange drages mod fællesskabet i de mindre samfund. Landdistrikterne oplever, hvordan unge søger uddannelse, stifter familie og slår sig ned i de større byer. Børnetallet falder og befolkningen aldres, hvilket presser de lokale offentlige services og hæmmer boligomsætningen. I de yderste hjørner af Danmark går udviklingen stærkt. I Billund Kommune er vi bedre stillet. Vi har i kommunen et stort udbud af arbejdspladser, og vores geografiske placering i Trekantsområdet giver adgang til mange arbejdspladser, inden for fornuftig køreafstand. Mange har bud på, hvor galt det vil gå, mens færre beskæftiger sig med løsningerne. Billund Kommunes landdistriktspolitik fokuserer på mulighederne for det gode familieliv i landdistrikterne. Politikken tager den moderne børnefamilie, de trendy unge og de aktive seniorer alvorligt. På baggrund af borgerworkshops, nyeste undersøgelser og et 17 stk. 4 Landdistriktsudvalg peger politikken på løsningsmuligheder i forhold til lokale udfordringer, behov og ønsker. Det gode familieliv i landdistrikterne er, og bør være, mange ting. Det er netop mangfoldigheden og fællesskaber på tværs af livsstile og generationer, der kan gøre lokalsamfundene til unikke bosteder for hele familien. Men det gode familieliv forudsætter nye alternative løsninger. Landdistriktspolitikken udpeger centrale indsatsområder. Det er imidlertid borgerne i det enkelte lokalsamfund, der kan fokusere arbejdet, tage udfordringerne op og igangsætte udviklingen. Billund Kommune understøtter det lokale arbejde via samarbejde, Landdistriktspulje og hjælp-til-selvhjælp. Landdistrikter Landdistrikter Billund Kommune er en landkommune. Af en samlet befolkning på bor borgere i landsbyerne Stenderup-Krogager, Filskov, Hejnsvig, Vorbasse og Sdr. Omme, mens de mindre bebyggelser Almstok, Bøvl, Donslund, Eg, Fitting, Hedelykke, Løvlund, Nebel, Nollund, Skjoldbjerg, Urup og Vesterhede tilsammen har 659 indbyggere. Derudover bor borgere i det åbne land. Tilsammen udgør lokalsamfundene 40 % af Billund Kommunes samlede befolkning. Billund Kommune anser landdistrikterne for en væsentlig del af kommunens helhed, hvorfor landdistriktspolitikken både understøtter kommunens helhed og tilgodeser lokalsamfundenes særkende. Landdistrikternes lokalsamfund består af landsbyer, mindre bebyggelser og landdistrikter, hvor landsbyen er det naturlige centrum. Tilsammen udgør lokalsamfundene 40 % af Billund Kommunes samlede befolkning. Billund Kommune anser landdistrikternes lokalsamfund for en væsentlig del af kommunens helhed, hvorfor landdistriktspolitikken både understøtter kommunens helhed og tilgodeser lokalsamfundenes særkende. Billund kommunes vision og strategi Billund Kommune vil være familiens bedste valg, og byrådet har formuleret strategien; 5 Veje til Vækst, der skal opfylde visionen. De 5 veje er: Børnenes Hovedstad Uddannelse Turisme- og Erhvervsudvikling Bosætning Infrastruktur Landdistrikterne bakker op om visionen, hvorfor landdistriktspolitikken tager udgangspunkt i de fem veje til vækst og fokuserer på, hvordan lokalsamfundene kan tilbyde det gode familieliv. I den forbindelse skal familiebegrebet forstås i sin bredeste betydning, så det inkluderer børn, unge, voksne og seniorer. Samtidig arbejder Billund Kommune med en bred vifte af borgerinddragelsesinitiativer. Initiativerne understøtter samarbejdet mellem kommunen og borgerne, og landdistriktspolitikken bygger naturligt videre på eksisterende tiltag. Politikken er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Landdistriktsrådet på baggrund af en bred borgerinddragelse. [3]
4 Helhedstænkning Livet i landdistrikterne er udfordret af samfundsudviklingen. Bæredygtige løsninger forudsætter helhedstænkning. Det er væsentligt, at borgerne sætter fokus på, hvordan det gode familieliv skal være i netop deres lokalsamfund, hvilke indsatsområder det vil kræve, og hvilke ressourcer lokalsamfundet har til rådighed. Landdistriktspolitikken udpeger derfor tre centrale fokus for landdistriktsudviklingen(se figur 1): Lokalsamfundets liv Lokalsamfundets indsatsområder Lokalsamfundets ressourcer Lokalsamfundets liv Lokalsamfundenes liv er udfordret af faldende børnetal og en aldrende befolkning. Bosætning er afgørende for fortsat intakte landsbyer, der danner det naturlige centrum for landdistrikternes lokalsamfund. Men bosætning kræver nytænkning. Yngre seniorer og børnefamilier vil ofte gerne bo i landsbyer og på landet. Tilflyttere og nuværende borgere skal dog opleve, at lokalsamfundenes tilbud afspejler deres livsstil, så dagligdagen bliver interessant, og at deres hverdag kan fungere i lokalsamfundet. Billund Kommune anbefaler derfor, at lokalsamfundene stopper op og spørger: Hvad er det for et familieliv, vi vil tilbyde her? tilbyder et meget aktivt familieliv, har måske løsninger, hvor far og mor kan træne i hallen, mens barnet bliver passet i cafeteriets legekrog. Måske opretter lokalsamfundet fælleskørsel for alle teenagere og aktive seniorer, der har fritidsaktiviteter udenfor lokalsamfundet. Fokusområderne afhænger af lokale ønsker og behov. I den forbindelse anbefaler Billund Kommune, på baggrund af borgerworkshops i januar 2015, at udviklingen af det gode familieliv både bliver båret af erfarne ildsjæle, og giver plads til nye kræfter med alternative ideer. På den ene side er det afgørende, at lokalsamfundene afspejler familiernes livsstile. Har familien særlige kultur-, fritids- eller naturinteresser, så vil de ofte vælge lokalsamfund, hvor de kan dyrke netop de aktiviteter. Er familien mere interesseret i iværksætteri, så vil de måske søge efter lokalsamfund, hvor de kan omgås andre iværksættere. Sætter familien pris på nære fællesskaber, så vil de nok søge lokalsamfund, hvor de forpligtende fællesskaber står tydeligt frem. På den anden side er det vigtigt, at lokalsamfundet tydeliggør, hvordan familiernes hverdag kan hænge sammen i lokalsamfundet. Et lokalsamfund, der [4]
5 Lokalsamfundets indsatsområder Lokalsamfundene har det sidste årti ofte arbejdet med anlæg, hvorfor alle landsbyer i dag er udstyret med bl.a. nyere kultur- og fritidsanlæg, byparker mm. Lokale borgere har løftet ofte store byggeprojekter, og Billund Kommune har medfinansieret. Der er taget mange skridt på vejen, og tiden er kommet til, at lokalsamfundene nu vil fokusere mere på aktiviteter. Billund Kommune anbefaler derfor, at lokalsamfundene spørger: Hvordan kan vi skabe det gode familieliv her? Det er væsentligt, at det enkelte lokalsamfund udarbejder en strategi for, hvordan det gode familieliv i fremtiden skal kunne høres, ses og mærkes af både tilflyttere og nuværende borgere. Strategien kan med fordel fremgå af lokalsamfundets udviklingsplaner. På baggrund af borgerworkshops, danske studier og 17 stk. 4 Landdistriktsudvalgets research har Landdistriktsudvalget formuleret 9 indsatsområder, der på forskellig vis kan understøtte lokalsamfundenes arbejde med realiseringen af det gode familieliv. De 9 indsatsområder er: Identitet Børnefamilier og yngre seniorer vælger ofte bosteder efter livsstil. De søger lokalsamfund, hvor de kan leve, hvad de opfatter som det gode familieliv. Det gode liv er mange forskellige ting. Lokalsamfundene kan derfor med fordel arbejde med forskellige lokale identiteter. Identiteten er lokalsamfundets særkende. Den fortæller, hvad borgerne i lokalsamfundet er fælles om, og den beskriver, hvordan lokalsamfundet er forskelligt fra de andre lokalsamfund. Identiteter vokser naturligt ud af lokalsamfundenes kultur, natur og historie. De kan høres, ses og mærkes i lokalsamfundets kultur-, fritids- og naturtilbud eller måske i lokalsamfundets helt særlige iværksætter ånd, men det er ofte ikke noget borgerne, i det enkelte lokalsamfund er bevidste omkring. Billund Kommune vil derfor med viden og via Landdistriktspuljen understøtte, at lokalsamfundene [5] arbejder videre med lokale udviklingsplaner og fremhæver særegne identiteter, samt gør dem tydelige for nuværende og kommende borgere. Fællesskab Forpligtende fællesskaber er lokalsamfundenes styrke. Seniorer hjælper i dag hinanden med kørsel, indkøb og selskab. Børnefamilier hjælper hinanden med afhentning af børn i børnehaven og kørsel af teenagere til fritidsaktiviteter. Nogle henter hjælp fra egen familie eller vennekreds, mens hjælpen andre steder er sat i system, så den understøtter det gode familieliv for alle. Lokalsamfundene kan med fordel arbejde målrettet med, hvordan borgerne bedst muligt anvender fællesskabets ressourcer. På baggrund af borgerworkshops og lokale undersøgelser er de centrale spørgsmål: Hvordan kan børn få mere tid sammen med deres forældre? Hvordan kan teenagere deltage i fællesskaber både i og uden for deres lokalsamfund? Hvordan kan småbørnsforældre undgå stress og få tid til fritidsaktiviteter? Hvordan kan seniorer leve aktive liv og få løst praktiske opgaver? Hvordan kan tilflyttere og ensomme blive en del af fællesskabet? På den måde kan lokalsamfundene tilbyde alle borgere, med og uden lokale netværk, det gode familieliv. Offentlige og private services Daginstitutioner, skoler, haller, biblioteker og plejehjem er centrale for den moderne families opfattelse af attraktive lokalsamfund. Tilbuddene skal afspejle børns, unges, voksnes og seniorers opfattelse af kvalitet samtidig med, at de kommunale midler er begrænsede. Offentlige reformer og samfundsudviklingen åbner op for, at frivillige i højere grad kan understøtte lokale offentlige og private services. Billund Kommune vil derfor i de kommende år, i samarbejde med de frivillige, afsøge og afprøve muligheder for, at frivillige kan bidrage til et kvalitetsløft af offentlige og private services i lokalsamfundene. Målet er, at de professionelle får mere tid til det faglige arbejde, mens frivillige bidrager med ekstra værdi. På den måde kan lokale services fremstå ekstra attraktive for de moderne familier.
6 Iværksætteri Iværksætteri skaber lokale arbejdspladser, tiltrækker nye borgere og inspirerer udvikling af lokalsamfund. Billund Kommunes iværksættere ligger i midten, når det gælder opstart og jobskabelse, i Region Syddanmark. Her kan landdistrikternes iværksættere måske bidrage med vækst. Danske undersøgelser viser, at der er færre iværksættere i landdistrikterne end i byerne, men at iværksætterne i landdistrikterne overlever i større grad. En del af de danskere der gerne vil flytte til landdistrikterne, har iværksætterdrømme og tiltrækkes af plads samt moderate huspriser, som giver bedre privatøkonomi for iværksættere. Studier peger på, at livet i landdistrikterne tiltrækker livsstilsiværksættere, der forener arbejde og privatliv i lokalsamfundet samtidig med, at de ofte er lokalt aktive. Billund Kommune vil derfor på initiativ fra lokalsamfundene understøtte med viden omkring udviklingen af lokale erhvervs- og iværksættermiljøer. Småskalaturisme Lokale turistaktører har allerede glæde af det stærke brand LEGOLAND Billund Resort, og satser på familieturisme. Lokalsamfundene har imidlertid plads til flere turistattraktioner og overnatningsmuligheder, der tager udgangspunkt i lokale identiteter og stedbundne ressourcer. Småskalaturisme er vigtig for landdistriktsudviklingen, fordi turistaktiviteter genererer lokale jobs, skaber liv i lokalsamfundet og giver rum til iværksætterdrømme. Landdistrikterne er specielt egnede til outdoor turisme, og danske undersøgelser viser en stigende efterspørgsel samt et uudnyttet potentiale i Danmark. I den forbindelse kan kompetencer fra kultur- og fritidslivet måske udnyttes til lokale attraktioner. Billund Kommune vil via Billund Erhvervsfremme understøtte udviklingen af lokale turistattraktioner og overnatningsmuligheder med udgangspunkt i lokale identiteter og stedbundne ressourcer. [6] Natur-, kultur- og fritidstilbud Natur-, kultur- og fritidstilbud danner rammen for det gode familieliv. Aktiviteterne gør hverdagen interessant, hvilket er vigtigt for bosætningen, og de skaber lokale fællesskaber, der er afgørende for arbejdet med lokalsamfundenes udvikling. Faldende børnetal og skiftende trends udfordrer imidlertid tilbuddene. Lokalsamfundene oplever, at de lokale unge siver fra foreningerne, og nationale undersøgelser viser, at de søger nye aktiviteter og bredere fællesskaber. Samtidig afhænger aktiviteterne ofte af de samme ildsjæle, og det kan være svært at rekruttere nye frivillige. Det kan blive en reel udfordring for lokalsamfundene, fordi danske undersøgelser viser, at bæredygtige lokalsamfund bygger på stærke foreninger. På den baggrund vil Billund Kommune de kommende år via Landdistriktspuljen understøtte udviklingsprojekter mellem lokale foreninger og arrangementer mellem foreninger på tværs af lokalsamfund. Områdefornyelse Områdefornyelse kan forbedre landsbyernes ramme for det gode familieliv. Det er imidlertid væsentligt, at lokalsamfundets arbejde tager udgangspunkt i en klart defineret identitet, så borgere og tilflyttere vil kunne mærke lokalsamfundets særpræg i byrummet. Samtidig er det vigtigt, at byrummet og andre anlæg inviterer til multifunktionalitet, fordi det samler borgerne og synliggør livet i landsbyen. I den forbindelse kan det være en god ide, at skabe aktive og kreative byrum sammen med børn og unge. Billund Kommune vil informere om, hvordan lokalsamfundene kan gøre brug af nedrivningspuljen i forbindelse med områdefornyelsesprojekter, ligesom lokalsamfundets arbejde med identitet og multifunktionalitet vil være afgørende faktorer i Billund Kommunes fremtidige sagsbehandling og politiske beslutninger vedrørende områdefornyelse. Mobilitet Børn, unge og seniorer, der lever aktive uddannelses-, kultur- og fritidsliv, er særligt afhængige af fælles mobilitetsløsninger. Borgernes mobilitetsvaner har imidlertid ændret sig. Familierne har ofte to biler, forældrene kører deres børn til aktiviteter, og ventetid er generelt blevet mindre acceptabelt. Resultatet er tomme rutebusser, hvilket gør lokale busruter alt for dyre. Specielt unge føler sig afhængige af forældrenes kørsel, hvilket, de oplever, begrænser både deres og forældrenes aktive liv, mens seniorer føler, at
7 deres liv er begrænsede, fordi deres mobilitetsmu- i lokal- ligheder er begrænsede. Det gode familieliv samfundet afhænger derfor af, at lokalsamfundene finder alternative mobilitetsløsninger, der passer til de moderne børns, unges og seniorerss livsstil. Billund Kommune vil de kommende år i samspil med borgerne afsøge nye alternative mobilitets- løsninger og -værktøjer med henblik på at lette specielt børns, unges og seniorers hverdagsmobili- fort- tet. Bosætning Bosætning er afgørende for lokalsamfundenes satte udvikling. Lokalsamfundene arbejder allerede med informationsmateriale, rundvisninger og am- mange, bassadører. I den forbindelse oplever at bosætning er en uregerlig størrelse, fordi tilflytning ikke kan planlægges. Lokalsamfundets identitet, fællesskab, services, mobilitet, iværksætteri, byrum samt natur-, kulturog fritidstilbud er de virkelige tilflytningsmagneter. Tilflyttere bliver interesserede, når de kan se, høre og mærke, at de kan leve det gode familieliv i lokal- vigtigt, at lokalsamfunde- samfundet. Det er derfor ne fokuserer på videreudviklingen af det gode liv, mens de samtidig opretholder et gennemtænkt beredskab, der er klar til at inspirere mulige tilflyt- til integrationen i tere fra den spæde nysgerrighed lokalsamfundet. Billund Kommune vil via viden og midler fra Land- lokalsamfundets arbej- distriktspuljen understøtte de med deres bosætningsberedskab. [7]
8 Lokalsamfundets ressourcer Landdistriktsudviklingen bliver båret af stærke lokale ildsjæle og frivillige hænder. Billund Kommune sætter stor pris på deres indsats. Udviklingsopgaverne er imidlertid mange og forskelligartede, hvorfor det vil gavne de enkelte lokalsamfund, at de i højere grad arbejder strategisk med lokalsamfundets ressourcer. Billund Kommune anbefaler, at lokalsamfundene spørger: Hvordan kan vi udnytte vores ressourcer bedst muligt? På den baggrund kan det være en god ide, at det enkelte samfund identificerer lokale ressourcer og lægger en strategi for, hvordan de kan gøre ressourcerne tilgængelige, hvordan de kan tilvejebringe manglende ressourcer, og hvornår de skal bruge de forskellige ressourcer. Ressourcestrategien kan med fordel indgå i lokalsamfundets lokale udviklingsplan. På baggrund af borgerworkshops, nyere studier og 17 stk. 4 Landdistriktsudvalget har Billund Kommune identificeret 6 centrale ressourceområder, der, på forskellig vis, kan understøtte lokalsamfundenes arbejde med realiseringen af det gode familieliv. De 6 ressourceområder er: Frivillighed Frivillige er lokalsamfundenes vigtigste ressource. Ildsjæle er imidlertid ofte en mangelvare, og det er ofte de samme frivillige, der løfter de fleste lokale opgaver. Lokalsamfundene kan derfor med fordel arbejde strategisk med organisering og tiltrækning af nye frivillige kræfter. Yngre generationer har ofte en mere projektorienteret og interessepræget tilgang til udviklingsopgaver, og specielt børnefamilier kan være pressede af en travl hverdag. Det stiller nye krav til organiseringen af udviklingsopgaver. Samtidig er det vigtigt, at erfarne ildsjæle inviterer nye kræfter med alternative ideer, så nye frivillige kan føle ejerskab for projekterne og erfarne frivillige kan få et pusterum. Billund Kommune vil støtte vidensopbygning og erfaringsudveksling omkring lokalsamfundenes arbejde med frivillighed. [8] Samarbejde Lokalsamfundenes handlekraft afhænger af bredt samarbejde. Det er væsentligt, at borgere og foreninger formulerer fælles mål og fælles prioriteringer, så lokalsamfundet står sammen om de lokale udviklingsplaner og taler med én stemme overfor Billund Kommune samt eksterne fonde og puljer. Samarbejdet forudsætter koordinering og dermed en koordinationsgruppe. Der er ingen bestemt model for, hvordan gruppen skal organiseres, men det er væsentligt, at gruppen reelt repræsenterer borgernes og foreningernes ønsker, og at det er kendt for andre lokalsamfund, Billund Kommune og eksterne fonde, hvem koordinationsgruppen er. Billund Kommune vil understøtte lokale koordinationsgrupper samt tilbyde viden og erfaringsudveksling, der understøtter lokalsamfundets arbejde med borgerinddragelse og udviklingen af koordinationsgruppen. Overordnet kalder Billund Kommune lokale koordinationsgrupper for lokalråd. Kreativitet og entreprenørskab Kreativitet og entreprenørskab er lokalsamfundenes kilde til fortsat udvikling af det gode familieliv. Lokalsamfundene er allerede præget af entreprenørskab, og lokale initiativer afspejler kreative tanker. Lokalsamfundene kan med fordel give plads til endnu flere skæve tanker og handlekraft, så løsningerne bliver ekstra attraktive for moderne børnefamilier. Skæve tanker og handlekraft er personlige egenskaber og arbejdsmetoder. Det er vigtigt, at lokalsamfundene inviterer borgere, der tænker utraditionelt, med ind i udviklingsarbejdet, og lader de handlekraftige prøve ideer af, som måske forekommer erfarne frivillige en anelse vovede. Samtidig er det afgørende, at lokale frivillige har en værktøjskasse med arbejdsmetoder, der understøtter kreativitet og entreprenørskab. Billund Kommune vil understøtte lokalsamfundenes arbejde med kreativitet og entreprenørskab ved at tilbyde viden og værktøjer, der kan fremme lokalsamfundenes samarbejde om kreativ udvikling. Natur- og kulturarv Natur- og kulturarv er værdifulde stedbundne ressourcer. Kortlægning af lokale natur- og kulturarv har givet to lokalsamfund et solidt grundlag for
9 deres videre arbejde med bl.a. identitetsudvikling, småskalaturisme og områdefornyelse, hvilket andre lokalsamfund også kan have gavn af. Kortlægningerne er imidlertid tidskrævende processer i en tid, hvor lokalsamfundene skal håndtere de udfordringer, der kommer af faldende børnetal, aldrende befolkninger og byernes tiltrækningskræft. På den baggrund vil Billund Kommune understøtte, at lokalsamfundene igennem en kortere proces kan identificere lokal natur- og kulturarv til gavn for lokalsamfundenes udviklingsarbejde. Penge Lokalsamfundenes udvikling af det gode familieliv forudsætter finansiering. Lokale borgere, foreninger og erhvervsdrivende støtter lokale udviklingsprojekter. Derudover kan lokale borgere, foreninger og private institutioner søge midler fra Billund Kommunes Landdistriktspulje, og Billund Kommune mellemfinansierer bevillinger fra LAG Vejen-Billund til lokale foreninger. Større projekter forudsætter imidlertid eksterne midler. I den forbindelse kan lokalsamfundene søge medfinansiering fra Landdistriktspuljen, hvilket viser private fonde og offentlige puljer, at Billund Kommune støtter op omkring det pågældende udviklingsprojekt. Billund Kommune vil vejlede lokalsamfundene i forbindelse med fonds- og puljeansøgninger i det omfang, det er administrationen muligt. Ildsjæleværksted Samfundsudviklingen giver lokalsamfundene store udfordringer de kommende år. Traditionelt har lokale frivillige løst store udviklingsopgaver. Fremover vil deres erfaringer og virkelyst være afgørende for lokalsamfundenes udvikling, men opgaverne vil være mange og mangeartede. Billund Kommune opretter derfor et ildsjæleværksted, der skal understøtte de lokale frivilliges arbejde. Landdistriktskonsulenten arrangerer workshops, hvor frivillige gennem viden, øvelser og erfaringsudveksling opøver kompetencer i forhold til at løfte strategiske udviklingsopgaver i deres lokalsamfund. Indholdet af de forskellige workshops aftales med Landdistriktsrådet og lokalrådene. Eksempler på indhold kan være værktøjer til lokalsamfundsledelse, organisering af frivilligt arbejde, borgerinddragelse, kreativitet, entreprenørskab og fundraising. [9]
10 Samarbejdsmodel Lokalsamfundenes udvikling skal ske i et formaliseret, kreativt og handlekraftigt samarbejde mellem Billund Kommune, Landdistriktsrådet, lokalråd, lokale foreninger og lokale borgere. Billund Kommune skaber rammerne for landdistriktsudviklingen og tilbyder løbende hjælp-til-selvhjælp, mens det er de lokale partnere, der tager initiativet. Det formelle samarbejde er organiseret omkring økonomiudvalget, Landdistriktsrådet, lokalrådene og landdistriktskonsulenten (se figur 2 og 3). Økonomiudvalget Landdistriktsudviklingen er forankret i økonomiudvalget. Det er således politikerne i økonomiudvalget, der har ansvaret for udmøntningen af landdistriktspolitikken og den helhedsorienterede landdistriktsindsats i Billund Kommune. Økonomiudvalget afholder et årligt møde med Landdistriktsrådet, hvor politikere og Landdistriktsrådet debatterer centrale landdistriktsspørgsmål og landdistrikterne præsenterer ønsker i forbindelse med budgetlægningen og status på gennemførsel af landdistriktspolitikken. Landdistriktsrådet Landdistriktsrådet er lokalsamfundenes formelle paraplyorganisation og talerør for lokalrådene. Rådet afholder tema- og budgetmøde med økonomiudvalget i juni måned. Mødet tager udgangspunkt i videndeling og dialog omkring relevante temaer for landdistriktsudvikling. Desuden fremlægger Landdistriktsrådet landdistrikternes ønsker til budgetlægning for det kommende år samt status på gennemførsel af landdistriktspolitikken. Her præsenterer Landdistriktsrådet lokalsamfundenes konkrete behov i forhold til de lokale udviklingsplaner, hvilket sammen med den følgende dialog giver økonomiudvalget indsigt i landdistrikternes samlede behov. Landdistriktsrådet afholder desuden et årligt dialogmøde med landdistriktskonsulenten. Mødet indeholder gensidig orientering, opfølgning på Landdistriktsrådets arbejde og afklaring af praktiske spørgsmål, ligesom deltagerne drøfter relevante emner for temamøde med økonomiudvalget. Landdistriktsrådet faciliterer mødet. [10] Landdistriktsrådet indstiller ansøgninger til Landdistriktspuljen. Det betyder, at Landdistriktsrådet behandler lokalsamfundenes ansøgninger fire gange om året på baggrund af puljens kriterier, og videregiver deres indstilling til økonomiudvalget, der bevilliger midlerne fra Landdistriktspuljen. Lokalråd Lokalrådet er lokalsamfundenes formelle paraplyorganisation. Rådet repræsenterer lokale borgere og foreninger med hensyn til den generelle udvikling af lokalsamfundet i forhold til Billund Kommune, Landdistriktsrådet og de øvrige lokalsamfund. Samtidig koordinerer lokalrådet lokalsamfundets udviklingsarbejde, hvorfor de lokale udviklingsplaner er forankret i lokalrådet. Figur 2: Forslag til samarbejdsmodel. Byråd Økonomiudvalget Landdistriktspolitikkens politiske forankring Forvaltningen Koordinering af landdistriktsopgaver Landdistriktsrådet Lokalrådenes paraplyorganisation Indstiller ansøgninger til landdistriktspuljen til Økonomiudvalget Lokalrådene Lokalområdernes koordinations- og kontaktgrupper
11 Lokalrådet repræsenterer lokalsamfundet, hvilket forudsætter løbende involvering af borgere og foreninger, så repræsentanterne altid er opdateret i forhold til lokalsamfundets ønsker og behov. Lokalrådet afholder et individuelt dialogmøde med landdistriktskonsulenten med gensidig orientering, opfølgning på arbejdet med de lokale udviklingsplaner og afklaring af praktiske spørgsmål, mm. Det enkelte lokalråd faciliterer mødet. Hvert 4. år præsenterer lokalrådene deres lokale udviklingsplaner for økonomiudvalget. Det sker 2. år i valgperioden. I den forbindelse afholder administrationen en videnbazar i det omfang, det er relevant. Her møder lokalrådene relevante fagpersoner til en uformel snak om de lokale udviklingsplaner og de kommende års udviklingsarbejde. Fagpersoner Administrationens fagpersoner varetager myndighedsopgaver og tilbyder lokalrådene kompetencesupplering i form af hjælp-til-selv-hjælp i forbindelse med konkrete projekter. Det vil sige, at lokale repræsentanter kontakter relevante fagpersoner og indhenter viden, der gør dem i stand til selv, at løse de nødvendige udviklingsopgaver. I det omfang det skønnes nødvendigt bidrager Billund Kommune til øget synliggørelse af de fagpersoner, der oftest varetager drifts- og udviklingsopgaver i landdistrikterne. Lokale repræsentanter, der vil arbejde med et af de 9 indsatsområder, kontakter landdistriktskonsulenten. Konsulenten supporterer herefter nedsættelsen af en projektgruppe, der består af fagpersoner og borgere. I det omfang, at andre lokalsamfund ønsker at arbejde med samme indsatsområde, inviterer konsulenten dem med i projektgruppen, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Projektgruppen udnævner en projektleder og laver en projektplan. Billund Kommune anbefaler i den forbindelse, at lokale repræsentanter altid kontakter kommunens embedsmænd tidligst muligt i projektfasen. Det skal her understreges, at initiativet ligger hos lokalrådene, idet arbejdet med de enkelte indsatsområder forudsætter, at lokalsamfundene føler behov for indsatsen og stiller med en engageret gruppe frivillige. Billund Kommune nedsætter altså ikke projektgrupper på eget initiativ. I det tilfælde, at lokalrådene ønsker oprettelse af mange samtidige projektgrupper, foretager landdistriktskonsulenten og relevante fagpersoner en faglig prioritering. Landdistriktskonsulenten Landdistriktskonsulenten understøtter generelle landdistriktsinitiativer i forhold til de lokale, politiske og administrative niveauer. Billund Kommune mener således, at konkrete opgaver bedst løses af relevante fagpersoner. Landdistriktsudvikling Landdistriktspolitikken udpeger 9 tværgående lokalt forankrede indsatsområder. Landdistriktsudviklingen afhænger af, at de enkelte indsatsområder gennemføres ved hjælp af tværfaglige, helhedsorienterede og borgerinvolverende indsatser, der tilsammen peger mod det fælles mål, at landdistrikterne skal være familiens bedste valg. Lokale repræsentanter kontakter også landdistriktskonsulenten, når de har generelle ideer, spørgsmål eller opgaver, der ligger udenfor de enkelte fagpersoners arbejdsområder. [11]
12 [12]
13 Landdistriktspulje Billund Kommune har afsat en årlig pulje som skal støtte borgernes udvikling af lokalsamfund udenfor Grindsted og Billund. Puljens formål, forudsætninger og ansøgningsproces understøtter implementeringen af landdistriktspolitikken. Formål Landdistriktspuljen skal understøtte udmøntningen af Billund Kommunes landdistriktspolitik og lokalsamfundenes lokale udviklingsplaner. Pengene skal gøre det lettere for borgerne at gennemføre mindre initiativer og søge ekstern medfinansiering til realisering af større projekter. Forudsætning Ansøgninger til Landdistriktspuljen skal opfylde følgende forudsætninger: Private institutioner, foreninger og enkeltpersoner forankret i Billund Kommunes landsbyer og landdistrikter kan søge midler. Udviklingsinitiativerne skal omfatte lokale iværksættermiljøer, anlægsprojekter, kulturelle aktiviteter, sociale aktiviteter, samarbejde mellem lokale foreninger, kompetenceudvikling, idéudvikling og/eller strategisk udvikling. Det enkelte udviklingsinitiativ skal både understøtte landdistriktspolitikkens indsatsområder og lokalsamfundets lokale udviklingsplan. Ansøgningen skal kommenteres og godkendes af lokalrådet, som står inde for initiativets relevans i forhold til lokalsamfundets lokale udviklingsplan. Det enkelte lokalsamfund skal egenfinansiere med min. 25 % af de første DKK af det ansøgte beløb. Egenfinansieringen skal sikre bred lokal opbakning omkring initiativet. Egenfinansieringen skal derfor dækkes af lokale foreningers egne midler eller midler, der er indsamlet eller tjent af lokalsamfundet. Egenfinansieringen kan omregnes til frivilligtimer á 100 DKK pr. time. I det tilfælde skal ansøgningen vedlægges et detaljeret timebudget. Ansøgerne skal vedlægge et budget og som udgangspunkt min. to tilbud på udførsel af udviklingsinitiativets opgaver. I enkelte tilfælde kan kravet til tilbud fraviges, hvilket forudsætter henvendelse til og skriftlig aftale med Billund Kommune. I det tilfælde skal ansøgningen vedlægges et detaljeret budget. Der kan ikke forventes støtte til projekter, der allerede har opnået kommunal støtte uden økonomiudvalgets godkendelse. Ansøgningerne prioriteres efter kriterier, der hvert andet år aftales mellem Økonomiudvalget og Landdistriktsrådet. Ansøgningsproces Ansøgningerne behandles fire gange om året med ansøgningsfrist første tirsdag i februar, maj, august og november. Ansøgningsprocessen er som følger: 1. Ansøger udfylder ansøgningsskemaet på 2. Billund Kommune modtager ansøgningen og sikrer, at ansøgningen indeholder tilstrækkelige beskrivelser og dokumentation. Det forventes, at ansøger har søgt vejledning hos relevante kommunale fagpersoner inden indsendelse af ansøgningen. 3. Landdistriktskonsulenten forelægger herefter ansøgningen for Landdistriktsrådet. 4. Landdistriktsrådet indstiller ansøgninger og beløbsstørrelser til bevilling/afslag/videreudvikling ved økonomiudvalgets behandling. [13]
14 5. Økonomiudvalget bevilliger midler, giver afslag eller sender ansøgningen tilbage til videreudvikling: a. Økonomiudvalget og/eller Landdistriktsrådet kan indstille et udviklingsinitiativ til videreudvik- ikke fremgår af an- ling. Det sker, når udviklingsinitiativet er lovende, men dets fulde potentiale søgningen. Ansøger kan herefter videreudvikle udviklingsinitiativett og genindsende initiativet ved næste ansøgningsrunde, uden dog at været garanteret midler. 6. Ansøger får elektronisk besked om økonomiudvalgets beslutning. 7. Meddelte bevillinger kan udbetales efter aftale med forvaltningen i takt med realiseringen af projektimeregnskab for frivilligt ar- tet, hvorefter ansøger indsender regnskab på det samlede projekt og evt. bejde til byrådssekretariatet senest 3 måneder efter projektafslutning. Da ansøger ikke kan modtage mere støtte end de støtteberettigede udgifter, skal der ske tilbagebetaling af overskydende midler. 8. Ansøger skriver efter gennemførsel af initiativet eller projektet en evalueringsrapport ved hjælp af skemaet på [14]
Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereEvalueringsskema til Landdistriktspuljen
Evalueringsskema til Landdistriktspuljen Du skal udfylde evalueringsskemaet elektronisk og sende til sil@billund.dk senest tre måneder efter projekts afslutning, sammen med regnskab mv. Bemærk, at en del
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereEvalueringsskema til Landdistriktspuljen
Evalueringsskema til Landdistriktspuljen Du skal udfylde evalueringsskemaet elektronisk og sende til sil@billund.dk senest tre måneder efter projekts afslutning, sammen med regnskab mv. Bemærk, at en del
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereFremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE RETNINGSLINJER FOR LANDDISTRIKTSPULJEN
LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE RETNINGSLINJER FOR LANDDISTRIKTSPULJEN Formål Formålet med landdistriktspuljen er at tilskynde landdistriktsaktører til at igangsætte initiativer til udvikling af
Læs mereLokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs.
Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Kirsten Bruun s mission er: At være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikter og yderområder. Vores
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE RETNINGSLINJER FOR PULJEN TIL LOKALE PROJEKTER
LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE RETNINGSLINJER FOR PULJEN TIL LOKALE PROJEKTER Formål Formålet med Puljen til lokale projekter er at tilskynde lokale aktører til at igangsætte initiativer til udvikling
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereHvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %
Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereLANDDISTRIKTSUDVIKLING I RANDERS KOMMUNE DENNIS JENSEN CHEF FOR ERHVERV OG LANDDISTRIKTER
LANDDISTRIKTSUDVIKLING I RANDERS KOMMUNE DENNIS JENSEN CHEF FOR ERHVERV OG LANDDISTRIKTER Randers Kommune Landdistriktsområdet 2015-2 Landdistriktet hvad snakker vi om? Randers Kommune De basale indsigter
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereDen legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune
... 2 Den legende kommune Udviklingsstrategi for Billund Kommune I Billund gør vi os umage for at få det lokale til at spille sammen med det regionale, det nationale, og det globale. Vi vil inddrage relevante
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereVE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.
Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereLanddistriktspolitik Randers Kommune
Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereREFERATER FRA DE FIRE SALON-DISKUSSIONER
OPSAMLINGSDOKUMENT ILDSJÆLEVÆRKSTED DELTAGERE BILAG TURISME INSPIRATION, SYNERGIER OG DEN RØDE TRÅD Tirsdag den 6. december 2016 kl. 18-21 Sdr. Omme Multicenter, Stadion Allé 16, 7260 Sønder Omme Landdistriktsrådet
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereForslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel
Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereStrategi for implementering af frivilligpolitikken
Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereAfdelingschef i Vesthimmerlands Kommune
Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og
Læs mereAnsøgningsskema - Rum til Fællesskab
Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab Udfyld ansøgningsskemaet og send det til: rumtilfaellesskab@holb.dk. Husk at sende ansøgningsskemaet sammen med en tro- og loveerklæring og et selvlavet dokument med
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereVækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund
Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter Baggrund En af forudsætningerne
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereFrivillighedspolitik For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune
Frivillighedspolitik 2013 2016 For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune Frivillighedspolitik 2013 2016 Støtte og opbakning til det frivillige sociale
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -
Læs mereVigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen
Vigtig information forud for ansøgning til Landsbypuljen Ansøgningsfrist 14. november 2016 Der er hvert år ca. 1.250.000 kr. til uddeling. Der kan søges om både hel- eller delvis finansiering. Der kan
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereBillund Landdistriktsråd (BLDR)
Billund Landdistriktsråd (BLDR) www.bldr.dk Tid: Hvor: Deltagere: Særligt indbudte: Tirsdag d. 22. november 2016, kl. 18.00-22, med julefrokost. Sdr. Omme Kro Filskov: Johan Andersen, Holger Villumsen
Læs mereBillund Landdistriktsråd (BLDR) REFERAT
Billund Landdistriktsråd (BLDR) Tid: Tirsdag d. 23. februar 2016, kl. 19.00-22. Hvor: Deltagere: Særligt indbudte: Afbud: Filskov Kro, Amtsvejen, Filskov. Filskov: Johan Andersen og Holger Villumsen. Hejnsvig-Donslund:
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVejledning Fælles Rum
Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion
Læs mereLanddistriktspolitik for Billund Kommune
Landdistriktspolitik for Billund Kommune Landditriktspolitk for Billund Kommune Indholdsfortegnelse Høringsbrev 3 Overordnede visioner og fokusområder 4 Oversigt over bymønstret i Billund Kommune 5 Udviklingen
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereNOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereUdmøntning af den nye integrationspulje
Stab og Udvikling Dato: 27. september 2016 Tlf. dir.: 4477 6594 E-mail: nins@balk.dk Kontakt: Nina Birthe Sørensen Udmøntning af den nye integrationspulje Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den
Læs mereVejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2017, 2. runde
Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2017, 2. runde Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilke forsøgsprojekter kan få tilskud?...
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereErhvervs- og landdistriktsudvalget
161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden
Læs mereDette skema benyttes til fremsendelse af ansøgning til puljen Helhedsplanpuljen.
Ansøgningsskema Dette skema benyttes til fremsendelse af ansøgning til puljen Helhedsplanpuljen. Forbeholdt sekretariat / bestyrelsen Projektnummer Modtaget den Godkendt den Behandlet den Afslag den Afsluttet
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mere