Proces omkring udvikling af fælles kultur er afsluttet. Det har været positivt, og har skabt en lethed ift. samarbejdet.

Transkript

1 INITIATIV OG ANSVARLIG 1 Et kraftcenter på demensområdet 2 Juridisk rådgivning MÅL FOR 2017/2018 Jf. aktivitetsplan Vi skal i fremtiden drage endnu mere nytte af de muligheder og synergier, der opstår når civilsamfund, interesseorganisationer og kommune går sammen om at skabe velfærd for borgerne. Aarhus Kommune og Alzheimerforeningen skal derfor sammen arbejde for at udbygge og udvikle Demenshjørnet med henblik på optimal udnyttelse af huset. Nedenstående skal undersøges og/eller afprøves: mere fleksibel rådgivning udnyttelse af Demenshjørnet om aftenen og i weekenderne Samkøring af relevante tilbud, så ressourcer udnyttes bedst og nye kan udvikles Ved alle dialogmøder og indledende interviews har pårørende efterspurgt muligheden for socialfaglig og juridisk rådgivning. Alle, både mennesker med demens og deres nære, har oplevet bekymring for det økonomiske eksistensgrundlag og eventuelle problematikker omkring fuldmagt i fremtiden. Familier, der er i stand til det, har tilkøbt juridisk bistand. For at sikre lige muligheder for juridisk og socialfaglig bistand til alle ansættes en socialrådgiver med base i Demenshjørnet. Socialrådgiveren bliver en del STATUS PÅ MÅL FOR 2017 MÅL OG TIDSPLAN FOR 2018 Proces omkring udvikling af fælles kultur er afsluttet. Det har været positivt, og har skabt en lethed ift. samarbejdet. Alzheimerforeningen (nationalt) har, gennem satspuljen, modtaget midler til udvikling af et fælles rådgivnings- og aktivitetscenter i Østjylland. Det er et to-årigt projekt, som igangsættes december Alzheimerforeningen er projektejer, og Demenshjørnet ( ) har formandsskabet i styregruppen. Henning Lund er ansat som socialrådgiver i Demenshjørnet. Der er fokus på at formidle og udbrede kendskab til socialrådgiver-tilbuddet. Spørgsmål om fremtidsfuldmagter og værgemålsansøgninger fylder meget i den juridiske rådgivning. Fra den 1/4 til den 28/ har der været i alt 1458 henvendelser i rådgivningen. Fra 9/6 til 28/11 var 147 af disse socialfaglige henvendelser. 1 Sikre en god opstart for projektet. Udvikle aktiviteter i samarbejde med Alzheimerforeningens projektleder. Januar: Styregruppe nedsættes, og udformer retning og ramme for projektet. Februar: Projektleder ansættes. Kendskab til tilbuddet skal fortsat udbredes, blandt andet ved fysisk at flytte rådgivningen ud af Demenshjørnet med jævne mellemrum både til lokalområderne og til samarbejdende foreninger.

2 af det eksisterende rådgivningstilbud. 3 Praktiserende læger Der etableres et samarbejde mellem socialrådgiveren og Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Sundhed og Omsorgs boligadministration. Aarhus Kommune skal sikre, at praktiserende læger på ethvert tidspunkt har mulighed for at finde den nyeste viden om byens tilbud til mennesker med demens. Demenscentrum Aarhus bliver derfor ansvarlig for, at der på sundhed.dk og praksis.dk ligger en fuldt udbygget liste over tilbud til mennesker med demens i Aarhus, og at siden løbende opdateres. Derudover står demensfaglige specialister i Sundhed og Omsorg til rådighed med sparring for praksislæger og læger, der er fast tilknyttet plejehjemmene. Der arbejdes kontinuerligt og i varierende fora for at skabe øget samarbejde med læger, fx i kommunalt-lægeligt udvalg. Der er taget initiativ til at få fast tilknyttet læge til specialplejeboligerne Graham Bells Vej. De praktiserende læger er dog tøvende i forhold til at blive knyttet til målgruppen på DCA. Derfor er forskellige muligheder undersøgt, for at gøre det mere attraktivt, at blive fast tilknyttet. Lægerne peger selv på en øget sparring fra gerontopsykiatrien. Gerontopsykiatrien er pt. ikke klar til at starte nye initiativer op (pga. flytning til Skejby i november 2018). Praksis.dk og sundhed.dk skal opdateres når demenspakken er klar til implementering. Der skal tilknyttes fast læge til specialboligerne Graham Bells Vej. Jan December: Der arbejdes fortsat videre med målet om fast tilknyttede læger på Graham Bells Vej. August December: Information om kommunale tilbud på demensområdet opdateres på Praksis.dk og Sundhed.dk jf. demenspakken. 4 Demenspakke Mennesker med demens, og deres pårørende efterlyser en overskuelig indgang til tilbud om støtte, træning og rådgivning. Aarhus Kommune skal derfor iværksætte tilbud om en samlet demenspakke. Pakken træder i kraft ved den første demensrelaterede kontakt til Aarhus Kommune. Demenscentrum Aarhus er ansvarlig for udformningen af demenspakken i samarbejde med relevante interessenter. Demenspakken samler tilbud om hjælp og Næste ryk på opdatering af praksis.dk og sundhed.dk sker ved implementering af demenspakken jf. initiativ 4. Dette for at sikre ensartethed og gennemsigtighed. Projektmedarbejder (Pi Duwe) er ansat pr. 15. november Hendes opgave er, at sammensætte demenspakken, og sikre at den bliver udbredt blandt relevante medarbejdere i Sundhed og Omsorg. 2 MAL: At sammensætte en demenspakke, der gør det nemt for borgere med demens og deres pårørende at få overblik over tilbud. Pakken skal træde i kraft ved den første demensrelaterede kontakt til Aarhus Kommune.

3 støtte til mennesker med demens og deres pårørende på en overskuelig måde og skal sikre, at alle får de rette tilbud på rette tidspunkt. Januar maj: Undersøge praksis (udfordringer og potentialer) Udvikling (borgerinddragelse) Juni august: Teste i praksis September december: Justere og videreudvikle Implementering og formidling 5 Samarbejde mellem Aarhus Universitetshospi tal og Aarhus Kommune Hanne Linnemann 6 Kortlægning af demensområdet Arbejdet omkring de tre spor sker i regi af sundhedsaftalen og inden for den eksisterende organisering, i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Demensklinikken, AUH Gerontopsykiatrien, AUH Geriatrisk afdeling, AUH Neurologisk afdeling, AUH Hepatologisk afdeling, AUH Ortopædkirurgisk afdeling, AUH Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune skal igangsætte kortlægning af demensområdet for i endnu højere grad at kunne tilbyde den rette støtte til mennesker med demens. Herunder undersøges muligheden for at inddrage vidensinstitutioner og/eller andre samarbejdspartnere. Der pågår en større omstrukturering på AUH i øjeblikket, hvilket betyder at den tværgående arbejdsgruppe på demensområdet er lagt ned. Når den nye struktur falder på plads, og en ny voksenstyregruppe er nedsat, indstiller vi, at en demens-arbejdsgruppe udpeges. Gruppen skal arbejde videre med de tre tidligere identificerede spor. Indtil da forsøger vi at re-etablere en kontakt til Røde Kors s frivillige på sygehuset med henblik på uddannelse. Her bringer vi selvfølgelig også info om Bistå-nålen ind. For at få bedre indblik i gruppen af mennesker med demens i Aarhus påbegyndes kvantitativ dataindsamling i et samarbejde mellem demensklyngen, faktacenter og tværgående analyse. Inden udgangen af 2018 skal demenspakken være implementeret. Der skal nedsættes en ny tværgående arbejdsgruppe på demensområdet Arbejdsgruppen skal arbejde videre med de tre tidligere identificerede spor: 1. Bedre kommunikation i sektor-overgangen. 2. Mere effektiv og systematiseret deling af viden om demens. 3. Forebyggelse af indlæggelser af mennesker med demens. At der i Aarhus Kommune findes en database med kvantitativ data på antal borgere med demens indenfor definerede grupperinger. At der i Sundhed og Omsorg findes en database med kvantitativ data på 3

4 en gruppe borgere med demens og deres pleje og/eller støtte-behov over en given periode. 7 Meningsfulde hverdagstilbud Mennesker med demens skal tilbydes aktiviteter og ophold i hverdagstilbud, der er meningsfulde for dem, med respekt for de interesser og behov, de har. Pårørende oplever, at hverdagstilbud kun fungerer som reel aflastning for dem, når de ved, at deres nære har det godt og ønsker at være der. Derfor skal rammer og muligheder udvides så mennesket med demens får relevant indhold og kvalificeret træning samtidig med, at de pårørende oplever sig reelt aflastet. Det betyder, at der skal ske et serviceløft i kerneydelsen ved at: Afprøve og udvikle muligheder for åbningstider ud over de eksisterende. Erfaringer fra område Vest (aftenåbent dagcenter) inddrages her, og samarbejde med organisationer og frivillige skal have høj prioritet. Personale i hverdagstilbuddene har mulighed for at modtage kompetenceudvikling, der i endnu Der er afholdt workshop med dagtilbudsledere i august Alle dagcentre har modtaget midler til gennemførelse af kurset: ABC demens. Alle dagcentre har modtaget midler til prøvehandlinger omkring udvidede åbningstiderne (aften og weekend), hvilket er sket i efteråret På baggrund af disse prøvehandlinger, besluttes det i starten af 2018 hvad den gældende model for fleksibilitet ift. udvidede åbningstider bliver. Januar: Det skitseres hvilke data der efterspørges/mangler, og mulighederne for dataindsamling identificeres. Det undersøges i hvilket omfang Faktacenter og Tværgående analyse kan bidrage ind i opgaveløsningen. Borgere med demens og deres pårørende skal opleve bedre muligheder for at bruge dagcentertilbud udover de gængse (hverdags/dagtimer) åbningstider. Januar februar: Det defineres hvordan den gældende og varige model for øget fleksibilitet i åbningstider på dagcentre skal se ud. Januar december: Cirka 60 medarbejdere på dagcenterområdet skal gennemføre kurset: ABC-demens. 4

5 8 Arbejdsliv og pension Marie Skeel og 9 Fleksibilitet i transport højere grad gør dem i stand til at imødekomme de særlige og individuelle behov, mennesker med demens har. Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg er enige om at indgå et samarbejde om en mere helhedsorienteret indsats til yngre mennesker (under 65 år) med demens og deres familier. Herunder skal det undersøges, hvordan der inden for lovens rammer kan deles oplysninger om borgerens sygdom, så man kan sikre en hurtigere sagsgang ved overgangen fra arbejdsliv til førtidspension. Medarbejdere fra de to magistratsafdelinger skal være vidende om de forskellige udfordringer omkring demens, de møder, for på en kvalificeret måde at kunne yde hinanden sparring og samarbejde om udvikling og forandring i hverdagslivet for den yngre person med demens og dennes familie og netværk. I en forsøgsordning på ½ år yder Sundhed og Omsorg kørsel til Café Hjerterum i Kannikegade jf. Servicelovens 117 om støtte til individuel befordring. Dette for at afdække behovet og sikre lige muligheder for Der er afholdt en temaeftermiddag mellem MSO og MSB, med henblik på videns udveksling og identificering af fremadrettede samarbejdsområder. Efterfølgende er en arbejdsgruppe nedsat. Arbejdsgruppen har fokus på 2 spor: 1. spor: Med udgangspunkt i borgerforløb arbejdes der med vidensdeling, information om tilbud til målgruppen, opkvalificering af viden/kompetenceudvikling, styrkelse af tidlig opsporing og involvering af rette aktører og bedre kommunikation på tværs (hvem skal man konkret have fat i). 2. spor: samarbejde om ansøgning til initiativ 12, Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens. Her inddrages erfaringer og arbejdet fra 1.spor, input fra temaeftermiddagen og en opmærksomhed på at løfte de eksisterende tilbud til målgruppen ift. at rumme andre typer inden for målgruppen, fx, borgere med misbrug. Det har ikke været muligt, indenfor gældende rammer, at realisere målet om en forsøgsordning jf. aktivitetsplanen. Jurist, Jørn Nielsen, har været indover og alle muligheder er undersøgt. Relevante medarbejdere i henholdsvis MSO og MSB skal føle sig klædt på til at vejlede borgere om tilbud på både social- og sundhedsområdet. Yngre borgere (under 65) skal opleve en smidighed i systemerne i MSO og MSB, og i højere grad opleve sammenhæng i forløbet. Januar December: Der udarbejdes konkrete muligheder og modeller for videns udveksling og henvisning. Februar: Fælles ansøgning til satspulje udarbejdes. At Aarhus Kommune bliver en af forsøgskommunerne. 5

6 10 Mere teknologi, der virker deltagelse i hverdagstilbud. Demenscentrum Aarhus, Center for frihedsteknologi og Vikærgården skal samarbejde om udvikling af et teknologisk testcenter. Centeret skal sikre, at ny teknologi er målrettet den specifikke målgruppe og imødekommer målgruppens ønsker og behov. I november 2017 blev der indgået aftale om fordeling af Satspuljemidlerne for 2018, heri afsættes der 44,7 millioner kroner til en forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose til fritidsformål. Forsøget skal løbe frem til 2021 i et mindre antal kommuner, hvorefter det forventes at gøres permanent. Afventer status jf. CT indstilling den 7. december Afventer status jf. CT indstilling den 7. december Fleksibel afløsning Der skal opbygges gode partnerskaber med civilsamfund, virksomheder og udviklere. Aarhus Kommune skal sikre, at pårørende får god og brugbar afløsning, både i det daglige og ved akut opståede situationer. Derfor skal der: etableres udvidede afløsningsmuligheder i hjemmet, hvor demenskompetent personale kan skabe både indholdsrige timer sammen med personen med demens og give de pårørende muligheden for at fastholde eksempelvis sociale aktiviteter ude af hjemmet og på egne præmisser, udvikles en mulighed for brugerstyret afløsning, hvor pårørende selv kan booke afløsning. Der stiles efter, at det bliver en digital løsning, Byrådet har besluttet at øge afløsning i hjemmet fra 3 til 4 timer. Samtidig efterspørger afløsere i områderne mere demensfaglig sparring. Derfor indstilles det til chefteamet, at der sker en mindre justering på afløsnings/aflastnings-området. Der er indledt afklaring af borgernes behov i forhold til bookingsystem i samarbejde med Digitalisering. Der skal følges op på målet om at tilbyde aflastning i akutte situationer. I samarbejde med hjemmeplejen iværksættes prøvehandlinger for at udvide kendskabet til hvordan vi bedst yder afløsning i hjemmet, der reelt aflaster de pårørende. Endvidere skal 6 Pårørende skal opleve mere fleksibel afløsning, både ift. akutte situationer og aften/weekend. Brugerstyret bookingsystem skal udvikles. Afløsere i området skal kunne modtage sparring og praksisnær læring fra demensfaglige aflastere. Januar Der følges op på udvikling af bookingsystem. Der følges op på udbygning af aflastning til også at gælde akutte situationer.

7 udvikles en mulighed for afløsning i akutte situationer, hvor den primære omsorgsgiver ikke kan varetage omsorgen, afprøves modeller for mere fleksibel og optimal anvendelse af 3 timers lovpligtig afløsning i hjemmet. Fokus rettes på at øge de faglige kompetencer, så afløsningen i hjemmet giver mening for alle parter. der kunne tilbydes demensfaglig sparring til aflastere i hjemmeplejen. Der er ansat 2 demens-aflastere i Demenshjørnet, som fremadrettet yder afløsning i hjemmet, også efter kl. 15 og i weekenden. Januar - December Implementering af justeringer på afløsning/aflastnings-model jf. chefteam møde den 7. december. 12 Netværksmøde 13 Pårørendeuddan nelser Aarhus Kommune skal bakke op om og udbrede kendskabet til Alzheimerforeningens initiativ: Demensven Match, gennem eksisterende netværk og platforme. Aarhus Kommune skal facilitere et netværksmøde omkring mennesket med demens tidligt i forløbet, hvor en medarbejder fra kontaktteamet fortæller om sygdommen og orienterer om muligheder for rådgivning og støtte. Ved mødet identificerer netværket sammen, hvilke ressourcer, der er at trække på for de primære omsorgspersoner. Hermed styrkes samtidig den aflastende indsats ved involvering af venner, familie, naboer og andre i det nære netværk. Der er evidens for, at pårørende til mennesker med demens har bedre livskvalitet, når de har viden om sygdommen og viden om handlemuligheder i forløbet med demens. Der er allerede gode pårørendeuddannelser i regi af Demenshjørnet, og tilbagemeldinger fra de pårørende er meget positive. Derfor skal pårørendeuddannelserne fortsat udvikles med udgangspunkt i de pårørendes ønsker og Der arbejdes videre med initiativet gennem demenspakke- og pårørendearbejdet. Herudover afventer vi hvordan forløbsmodellen strikkes sammen på demensområdet. Pårørendeuddannelserne kører med stor succes og med positive tilbagemeldinger fra pårørende. Det er vigtigt at den sikre drift ift. dette initiativ fastholdes. Der sættes derfor fokus på udvikling af pårørendegrupper mere end på at udvikle på pårørendeuddannelserne. Januar Juni: Model for netværksmøder beskrives af projektleder på pårørendeområdet (Anne Moeslund). At sikre videreførelse af pårørendeuddannelserne med den hyppighed de tilbydes pt. 7

8 14 Pårørendegrupper behov samt gældende best practice på området. Alle pårørende skal modtage tilbud om at deltage i en pårørendegruppe, hvor de i videst muligt omfang kan spejle sig i andres livssituation. Demens rammer på forskellige tidspunkter i livet og derfor skal der som minimum på alle tidspunkter være adgang til følgende: Pårørendegrupper for mennesker over 65 år Pårørendegrupper for mennesker under 65 år Camps og/eller grupper for børn under 15 år med en forælder med demens. Camps og/eller grupper for unge mellem 15 og 29 år med en forælder med demens. En af de rådgivende demenskoordinatorer (Anne Moeslund) er trukket ud af sin stilling og ansat i en 1-årig udviklingsstilling med fokus på udvikling af en endnu bredere differentiering af pårørendegrupper. Således at der både differentieres ift. alder, relation og sygdom/progression i sygdom. Udfordringen er pt., at der ikke er nok personale til at køre grupperne. Grupper og deltagere i perioden november 2016 november 2017: Unge med forælder med demens (16 deltagere) Voksne børn med forælder med demens (9 deltagere) Ægtefæller med hjemmeboende ægtefælle med demens (40 deltagere) Ægtefæller med ægtefæller med demens, som bor på plejehjem (8 deltagere) Den fremtidige drift for pårørendegrupperne skal sikres. Mulighederne for udbygning af grupperne, med yderligere differentiering skal undersøges. Unge Camp 2018 skal gennemføres. Når pårørende afslutter forløb i en pårørendegruppe, tilbydes de at fortsætte i en selvkørende netværksgruppe. Der er pt. 23 deltagere i netværksgrupper. På grund af manglende tilmeldinger er Børn og Unge camp aflyst for i år, men der arbejdes videre på modellen, og camp en udbydes igen i

9 15 Livshistorier 16 Kompetenceløft Pia Frimand Odgaard For at styrke kvaliteten i pleje- og omsorgsarbejdet for mennesker med demens udbredes brugen af livshistorier som et socialpædagogisk redskab. Aarhus Kommune skal facilitere, at der på systematisk vis arbejdes med livshistorier i allerede eksisterende elektroniske redskaber, og at det bliver en del af den generelle kompetenceudvikling for pleje- og omsorgspersonalet. Aarhus Kommune skal arbejde for at udvikle et differentieret kompetenceudviklingssystem med fokus på demensfaglige kompetencer ud fra funktioner og opgaver for den enkelte medarbejder. Demensfagligt kompetenceløft indarbejdes i Sundhed og Omsorgs generelle kompetenceudviklingsplan for årene Det tilstræbes, at pleje og omsorgspersonale får et generelt højere basisniveau gennem anvendelse og gennemførelse af Nationalt Videnscenters e- læringsforløb ABC-demens. Målet er, at 80 % af pleje- og omsorgspersonalet i Aarhus kommune har gennemført ABC-demens inden udgangen af Der blev ansøgt om projektmidler fra satspuljen, men midlerne blev ikke bevilget. Der er modtaget satspuljemidler til kompetenceløft. Det betyder, at følgende uddannelsesforløb gennemføres i perioden : 90 medarbejdere gennemgår diplommodul i rehabilitering på VIA (sammen med sygeplejersker fra AUH). 5 dage/5 ects point. 110 medarbejdere gennemgår AMU forløb: Omsorg for mennesker med demens. 5 dage. Lederne inddrages i processen i foråret Der udarbejdes en bog til lederne, med detaljerede oplysninger om kompetenceudviklingsforløbet. Ledersporet (2 temadage) er udarbejdet og udbudt, men der var ikke nok tilmeldte. Der arbejdes videre med livshistorier på demensområdet i den generelle ramme for livshistorie-arbejdet i Sundhed og Omsorg. De første 2 x 2 hold på henholdsvis VIA og SOSU skolen igangsættes. Januar August: Ledere i områderne inddrages i processen hen mod uddannelse af medarbejdere i efteråret. Ledersporet udbydes igen. September november: Diplom-modul på VIA gennemføres. AMU forløb på SOSU skolen gennemføres Ansvar for koordinering af kompetenceudvikling ligger hos demensklyngen, og projektleder (Pia Frimand Odgaard) er ansvarlig for implementering og samarbejde med AUH og HR (casestudie). 9

10 17 Øget opsporing og behandling af samtidige sygdomme Jf. initiativ 16 Øget opsporing og behandling af samtidige sygdomme bliver en del af den samlede model for kompetenceudvikling, og spor omkring samarbejde med fast tilknyttede læger. Viden om øget opsporing og behandling af samtidige sygdomme bliver en del af lederspor og kompetenceudviklingsforløbet. 18 Trygge rammer i plejehjem Demenscentrum Aarhus følger nyeste viden om demensvenlige boliger og skal anvende denne specialviden i samarbejde med plejehjem, lokalcentre, bygningsafdelingen i Sundhed og Omsorg og andre relevante samarbejdspartnere. Der skal være øget fokus på, hvordan rammer og omgivelser kan komplementere arbejdet med rehabilitering, pleje og omsorg. Derfor etableres der en tværfaglig rådgivningsenhed mellem bygningsafdelingen og demensfaglige medarbejdere, der samarbejder om implementering af den eksisterende viden om demensegnet indretning for mennesker med demens på baggrund af Statens Byggeforskningsinstituts anvisninger for demensegnede plejeboliger. I juni 2017 blev der afholdt et møde på tværs af Center for frihedsteknologi (CFT), Demenscentrum (DCA), Bygningsafdelingen (BYG) og Digitalisering (DIGI). På mødet præsenterede CFT en oversigt over tidligere indsatser ifm. demenssikring samt et forslag til en behovsafdækning indenfor demenssikring baseret på tidligere indsatsers resultater. Konklusionen på mødet blev, at der skulle laves en behovsafdækning med fokus på demensvenlighed, fremfor demenssikring. Dette blev godkendt på CT i august Afdækningen ville ydermere lægge godt i tråd med den nationale demensmærkningsordning, som regeringen på det tidspunkt havde vedtaget og som skulle igangsættes i efteråret At der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af Center for frihedsteknologi (CFT), Demenscentrum (DCA), Bygningsafdelingen (BYG) og Digitalisering (DIGI), som koordinerer indsatser og ordninger med trygge og demensegnede rammer på plejehjem. Januar December Så snart der er afklaring på hvorvidt der skal udarbejdes et vurderingsværktøj til rådgivning og vejledning i plejehjemmene, arbejdes der videre med retningen for den tværgående arbejdsgruppe. Den nationale demensmærkningsordning blev i oktober hastet igennem, og alle plejehjem skulle indenfor få måneder mærkes. Tanken om at kombinere behovsanalysen med en test af materialet til mærkning af plejehjemmene måtte derfor forkastes. Det var ikke muligt at sammensætte en arbejdsgruppe og 10

11 udarbejdet et materiale til analyse, inden mærkningen skulle være gennemført. Det er nu uvist om behovsanalysen stadig skal gennemføres med fokus på demensvenlighed fremfor demenssikring, idet mærkningsordningen er gennemført. 19 Nedbringelse af antipsykotisk behandling 20 Tryghed og værdighed i livets sidste stund Katrine Dennak Viden blandt plejepersonale om ikkefarmakologiske metoder til pleje og omsorg af patienter med demens skal være en del af kompetenceudviklingen jf. initiativ 16. I en personcentreret indsats og i tæt samarbejde med de fast tilknyttede læger skal brugen af antipsykotisk medicin løbende revurderes. Som et spor i Palliationsprojektet i Område Nord skal der arbejdes med at generere viden om lindring og palliation særligt hos mennesker med demens. Der etableres derfor et vidensamarbejde mellem projektgruppen og Demenscentrum Aarhus, der både deler viden omkring den langsigtede og proaktive tilgang til den palliative indsats (der bør tænkes ind i plejeforløbet allerede fra diagnosetidspunktet), og den palliative pleje i terminalfasen. Med CFT i spidsen, arbejdes der pt. på et løsningsforslag, hvor en samlet indsats beskrives, der tager udgangspunkt i udarbejdelse af et vurderingsværktøj, som kan bruges til rådgivning/vejledning osv. af plejehjem i kommunen. Nedbringelse af brugen af antipsykotisk medicin på demensområdet, i en kommunal kontekst, må ske i et tæt samarbejde med de fast tilknyttede læger i plejehjemmene. Derudover er det essentielt at der arbejdes med den socialpædagogiske indsats i plejearbejdet. Palliationsprojektet har ikke haft særlig opmærksomhed på mennesker med demens, men underviserne i projektet er blevet opmærksomme på, at det er en målgruppe, som kræver særligt fokus i den resterende projektperiode. Der er derfor lagt op til et styrket samarbejde mellem DCA og palliationsprojektet. Det skal besluttes hvordan og i hvilket regi, der bedst arbejdes videre med initiativet. Januar: Styregruppen for implementering drøfter hvordan der arbejdes videre med initiativet, i hvilket regi og med hvilke samarbejdspartnere. Det undersøges hvorvidt Kvalitet og Borgersikkerhed er en mulig samarbejdspartner. At styrke samarbejde mellem palliationsprojektet og DCA. 11

12 21 Forebyggelse og tidlig opsporing Ved introduktion af det nationale generiske værktøj til opsporing af demens igangsættes en systematisk implementeringsindsats. Afventer status jf. CT indstilling den 7. december Afventer status jf. CT indstilling den 7. december Det undersøges, om Sundhed og Omsorg kan understøtte en mere effektiv udredning og tidlig opsporing ved ansættelse af APN sygeplejersker (Advanced Practice Nurse). 22 Træning for mennesker med demens Mennesker med udviklingshæmning, senhjerneskadede og mennesker, der lider af alkoholisme og Huntingtons, udvikler i større omfang end andre demens som yngre. Sociale Forhold og Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg samarbejder derfor om tidlig opsporing blandt de nævnte grupper af borgere med henblik på at tilbyde relevant forebyggelse og støtte. Forskningen viser, at træning for mennesker med demens har en gunstig effekt, særligt hvis det foregår i samvær med andre, hvor både fysiske og kognitive evner trænes. Demenshjørnet skal derfor fortsat udvikle træningstilbud for mennesker med demens i tidlig fase. Herudover skal der arbejdes med at udvikle partnerskaber med lokalområder og foreninger for at undersøge alternative muligheder for træning. Mennesker med demens skal således hjælpes til at træne i de sammenhænge, de måtte ønske det, og med den støtte og vejledning, der er brug for. Demenshjørnet/DCA og de 7 områder skal samarbejde om træningstilbud for mennesker med demens i de forskellige faser af sygdommen. Herunder undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere i områderne. Personale i lokale idrætsforeninger og frivillige i foreninger skal tilbydes undervisning i demens, for at kunne tage imod mennesker, der tidligere har været aktive i foreningsregi, også når de får en demensdiagnose. Udvidelse af DemensHjørnets træningsenhed, der tilgodeser udviklingen på området og et stadigt stigende antal borgere i forløb (herunder indkøb af flere maskiner, flere personaleressourcer). 12 Der skal være træningstilbud til mennesker med demens i alle faser af sygdommen, og i flere forskellige regi (kommunal, forening og privat). Januar: Bloktilskud i relation til den nationale demenshandlingsplans initiativ 8 vedr. træningspakker udmøntes, jf. CT godkendelse den 7. december 2017.

13 23 Samarbejde med vidensinstitutioner Aarhus Kommune skal indsamle og skabe mere og bedre data gennem praksisvidenskab i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens og lokale vidensinstitutioner. Der arbejdes kontinuerligt med at opbygge læringsmiljøer i praksis, hvorved muligheden for at skabe mere valid viden om hvad der virker i praksis på demensområdet øges. Der er etableret samarbejde med Con Amore, Aarhus Universitet omkring test af livshistorier og personlige billeder/film i aktivering af reminiscens og fastholdelse af effekten. At indgå i relevante partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, både ift. kompetenceudvikling og forskning på området. At udvikle et levende og dynamisk studiemiljø på DCA, med studerende i både kortere og længere praktikforløb. 24 Demensalliancen og vidensnetværk på demensområdet Tina Cecilie Petersen 25 Aarhusianere som demensvenner Tina Cecilie Petersen Demensplanen står på et solidt fundament af meninger, ønsker og drømme, der er formuleret af mennesker, som lever med demens eller på anden vis har sygdommen tæt inde på livet. De har hjulpet til at nuancere forventningerne til og indholdet i en plan, der skal gøre en forskel for dem, det handler om. Det har vist sig yderst værdifuldt at indgå i et samarbejde med såvel deltagerne til dialogmøderne som følgegruppen. Det skal vi fortsætte med, og brugen af følgegrupper, bestående af repræsentanter fra civilsamfundet, udbredes derfor i forbindelse med fremadrettede projekter på området. Den lokale Demensalliance gøres også permanent og får en rådgivende funktion for demensindsatsen i Aarhus. Aarhus Kommune bakker naturligvis op om Alzheimerforeningens kampagne for flere demensvenner og skal derfor aktivt arbejde for at skaffe mindst 7000 demensvenner inden udgangen af Dette blandt andet gennem initiativ 26. Der arbejdes med udvikling af Studielab på DCA. Mennesker med demens og deres pårørende inddrages så vidt muligt i implementeringen gennem prøvehandlinger, der skal vise hvor den bedste støtte, aflastning og behandling gives. Demensalliancen har eksisteret siden januar 2016, og er nu gjort permanent. Alliancen vil i starten af 2018 arbejde med at gen-definere formål og ramme for samarbejdet. Der arbejdes på at invitere flere relevante samarbejdspartnere fra Demensvenlig By bevægelsen inde i alliancen. Der arbejdes med at få flere demensvenner gennem demensplanens øvrige initiativer, fx undervisning, korps af demensinstruktører og kulturelle tiltag. 13 Sundhed og Omsorg skal til stadighed inddrage og indgå samarbejder med pårørende og andre relevante interessenter, for at blive klogere på den bedste opgaveløsning og udvikling på området. Januar December: Demensalliancen afholder cirka 5 møder i løbet af året. Mødet i januar bruges til kick-off workshop med fokus på at gen-definere ramme og formål. Gennem kampagner og arrangementer skal der arbejdes med at rekruttere flere demensvenner.

14 26 Korps af demensinstruktør er Tina Cecilie Petersen 27 Demensambassa dører Klaus Bach Trads 28 Et demensvenligt byrum Tina Cecilie Petersen Aarhus Kommune skal etablere og facilitere et korps af frivillige demensinstruktører med særlig interesse for demensområdet. Demenscentrum Aarhus varetager løbende undervisning og supervision af korpset og stiller derudover en demensfaglig vidensperson til rådighed, der kan varetage mere kompleks demensfaglig undervisning af større grupper. Fremtrædende aarhusianere indstilles til at blive demensambassadører. Demensambassadørerne skal være en del af en bevægelse mod et mere demensvenligt samfund, hvor de bruger deres stemme og position i Aarhus til at arbejde for mere viden om demens og mindre tabu. Der skal gøres en særlig indsats for at gøre byrummet som helhed mere demensvenligt, herunder undervisning og vejledning af de mennesker, der arbejder som frontpersonale i erhvervs-, kultur- og trafiklivet. Butikker kan mærkes som særligt demensvenlige og kan trække på instruktører og undervisere til at uddanne personale med særligt fokus på kommunikation og fysisk indretning. Chauffører på det aarhusianske transportområde skal tilbydes undervisning omkring demens. Instruktørkorpset, som pt. består af 3 frivillige, har modtaget undervisning i demens, og har sammen med demensfaglig underviser/koordinator udviklet materiale til oplæg. Alle instruktører har været ude og holde oplæg i regi af Demensvenlig By. MSO koordinerer henvendelser om oplæg. Demensambassadørerne blev udpeget i maj 2017, og deres opgave er at sætte fokus på demens og inspirere til demensvenlighed og demensvenlige tiltag på tværs af byen. Fra begyndelsen af 2017 har demensfaglig underviser fra DCA tilbudt undervisning til alle interesserede virksomheder, organisationer og foreninger i Aarhus. Mange frontmedarbejdere, chauffører og personale som dagligt er i kontakt med mennesker med demens er allerede uddannet. For at inddrage frivillige kræfter, som har vist interesse er der etableret et demensinstruktørkorps, som tager del i undervisningsopgaverne jf. initiativ 26. Sundhed og omsorg har modtaget satspuljemidler til projektet: Sammen gør vi Aarhus demensvenligt. I en periode på 2 år De frivillige i demensinstruktørkorpset skal føle sig klædt på og værdsat ift. de oplæg de afholder. Instruktørerne skal afholde oplæg, der passer i rammen af Demensvenlig By hvor der er tale om generel information om demens og ikke decideret demensfaglig undervisning. Januar December: Instruktører afholder oplæg, hvor det er relevant, og efter aftale med koordinator i MSO. Demensambassadørernes samarbejde med Aarhus Kommune skal vedligeholdes, og ambassadørerne skal inddrages i demensvenlig by bevægelsen, hvor det er relevant. At arbejde med demensvenlighed på tværs af kommune, foreninger, virksomheder, transport- og kulturområdet. Målet er at uddanne flere, at skabe flere aktiviteter og at få flere demensvenner. Januar December: Undervisning af medarbejdere hos organisationer, virksomheder og foreninger. Januar December: Delprojekter igangsættes og gennemføres 14

15 Der skal arbejdes på en mærkning, så mennesker med demens undgår en bøde, hvis de glemmer buskort eller billettering. ( ) samarbejder MSO med de 4 største kulturinstitutioner, Aarhus Stift og Midttrafik om en række delprojekter, der skal skabe bedre vilkår og flere egnede aktiviteter og tilbud for mennesker med demens og deres pårørende. indenfor Sammen gør vi Aarhus demensvenligt. Juni: Første evaluering af BISTÅ -ordningen. Mærkningsordningen BISTÅ, som er udarbejdet i samarbejde med Midttrafik startede op den 1. december Lighed i sundhed 30 Kirker og folkeoplysning Tina Cecilie Petersen Aarhus Kommune skal arbejde på at udbygge et samarbejde med Social Sundhed for at skabe mulighed for følgeskab til aftaler i sundhedsvæsenet for mennesker med demens, der er socialt udsatte og/eller har et spinkelt netværk. Aarhus Kommune skal indgå i et samarbejde med Alzheimerforeningen om et projekt, der undersøger, hvordan naboskabet kan støtte mennesker med demens, som bor alene. I regi af Demensalliancen Aarhus samarbejdes der med interesserede sogne og folkeoplysningsforbund om at lave temaarrangementer om demens. For at skabe yderligere opmærksomhed omkring demensvenlig by tiltag, arrangerede Demensalliancen en event på Store Torv i Aarhus C i forbindelse med Alzheimerdagen den 21. september Der er etableret et godt samarbejde mellem Social Sundhed og demenskoordinatorer og demensnøglepersoner. Samarbejdet udbygges løbende i takt med at muligheder afdækkes. Der er indgået aftale med Alzheimerforeningen om at Aarhus kommune bliver den ene af to kommuner, der indgår i projektet Hjælp til enlige med demens. Dorte Grosen (forebyggelsesklyngen) er tovholder. Opstart af projektet er blevet skubbet. Sundhed og omsorg har modtaget satspuljemidler til projektet: Sammen gør vi Aarhus demensvenligt. I en periode på 2 år ( ) samarbejder MSO med de 4 største kulturinstitutioner, Aarhus Stift og Midttrafik om en række delprojekter, der skal skabe bedre vilkår og flere egnede aktiviteter At blive klogere på målgruppen af enlige med demens, og hvordan naboskab og netværk kan være medskabere af et tryggere hverdagsliv. Dette gennem samarbejdsprojekt med Alzheimerforeningen. Januar - Marts Opstart af projekt om Hjælp til enlige med demens forventes igangsat. At igangsætte og gennemføre flere aktiviteter og tilbud til mennesker med demens og deres pårørende i sognene rundt omkring i Aarhus. Januar December: Delprojekter igangsættes og gennemføres 15

16 og tilbud for mennesker med demens og deres pårørende. indenfor Sammen gør vi Aarhus demensvenligt. 31 Kultur og gode oplevelser Tina Cecilie Petersen Aarhus Kommune skal understøtte kulturinstitutioner, der arbejder med demensvenlighed i arrangementer, tilbud og rammer. Herunder mulighed for at trække på instruktører og undervisere, der kan uddanne personale i demens, med særligt fokus på kommunikation og fysisk indretning. Der skal fokus på at etablere samarbejder med andre trossamfund. Sundhed og omsorg har modtaget satspuljemidler til projektet: Sammen gør vi Aarhus demensvenligt. I en periode på 2 år ( ) samarbejder MSO med de 4 største kulturinstitutioner, Aarhus Stift og Midttrafik om en række delprojekter, der skal skabe bedre vilkår og flere egnede aktiviteter og tilbud for mennesker med demens og deres pårørende. At igangsætte og gennemføre flere aktiviteter og tilbud til mennesker med demens og deres pårørende på Musikhuset, Aros, Aarhus Teater og i Den Gamle By. Januar December: Delprojekter igangsættes og gennemføres indenfor Sammen gør vi Aarhus demensvenligt. Aarhus Kommune (i regi af Demensalliancen) og Den Gamle By samarbejder om at skabe en Erindrings Festival omkring demens. Demenscentrum Aarhus udvikler projektet Kulturpatruljen. Aarhus Kommune samarbejder med produktionsfirmaet Remento om sanseterapeutiske film for mennesker med demens. Erindringsfestivalen blev afholdt i pinsen Projektet blev afsluttet i oktober Der samarbejdes med REMENTO et filmprojekt, som har udviklet en metode for film, der er specialproducerede til mennesker med demens på baggrund af anbefalinger fra eksperter inden for reminiscensforskning og ADL området. Metode og film er positivt evaluerede og i anvendelse allerede. Denne metode og disse film bringes ind i partnerskabet med MSO, VIA, Aarhus Universitet og Skybrud, hvor der skal udvikles en intelligent løsning (API) for vidensopsamling og en mulighed for visning uafhængigt af devices, og indsamling af viden om den konkrete borger til brug i pleje. Januar Der udarbejdes endelig aftale omkring det fremtidige samarbejde. 16

17 32 Generationsbrobygning Aarhus Kommune undersøger mulighederne for deltagelse i projekt om musik, sundhed og rehabilitering i samarbejde med Musikkonservatoriet og Region Midtjylland, frem mod 2020-konferencen i rehabilitering. Aarhus Kommune fortsætter det tværmagistratslige samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Børn og Unge om projektet: Demensvenner i folkeskolen. Projektet evalueres inden sommeren 2017 og søges udbygget herefter. Innovationsteamet arbejder fortsat videre med muligheden for at indgå i, eller iværksætte et projekt omkring musik, sundhed og rehabilitering. Afventer videre info herom. Derudover har musikterapeut på DCA undersøgt mulighederne for at kæde to projekter sammen: Alive inside og Music and memory. Det er imidlertid blevet tydeligt, at de to projekter ikke umiddelbart fungerer sammen. Førstnævnte henvender sig mest til mennesker med demens i tidlig fase, da det forudsætter, at personen selv kan sætte ord på de musiske præferencer. Sidstnævnte henvender sig mere til mennesker med demens i sen fase, hvor udbyttet af musikterapi er afhængig af at der anvendes musik som passer til hensigten ud fra rytme, intensitet, etc. Det forsøges derfor at arbejde videre med persontilpassede spillelister (fx via MusiCare), med særligt fokus på mennesker med demens i sen fase i plejehjemmene. Pilotprojekt med Hasle Skole er afsluttet. Der er afholdt evaluerende møde mellem arbejdsgruppen (Bo, og Tina Cecilie) og Børn og Unge. Det er besluttet, at der udvikles undervisningspakke til ULF (undervisnings- og læringsforløb i Aarhus). At øge bevidstheden omkring musik som et terapeutisk redskab på demensområdet i hele organisationen. Januar Marts Det undersøges hvorvidt der kan arbejdes videre med MusiCare, herunder økonomi og hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger der er. Udvikling af undervisningspakke til ULF. Januar: Arbejdsgruppen drøfter muligheder for undervisningspakke. Februar December: Undervisningspakken udvikles og realiseres på ULF online. 17