APV-guide til industrien

Transkript

1 APV-guide til industrien Et inspirationshæfte om arbejdspladsvurdering til mindre og mellemstore virksomheder Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Denne vejledning er udarbejdet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er parternes fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter i industrien. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet er i overensstemmelse med lovgivningen. Vejledningen er vurderet, som den foreligger, og tilsynet har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Denne vejledning er af generel karakter. Der kan være virksomhedsspecifikke forhold, der gør det nødvendigt, at virksomheden kontakter en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnummer: Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: fru nielsens tegnestue Oplag: ekspl. Oktober 2014 ISBN

3 Indhold 5 Hvorfor APV? 6 Hvordan APV? 9 APV-metoder 16 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse og kompetenceudvikling hvad nu? 18 Bilag 20 APV-tjekskema 23 APV som fotosafari 24 APV-planche 26 APV-handleplan 3

4 4 Et godt arbejdsmiljø er med til at sikre motiverede og engagerede medarbejdere. Dette inspirationshæfte beskriver, hvordan en virksomhed kan arbejde med arbejds pladsvurdering og den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

5 Hvorfor APV? Alle virksomheder med ansatte skal lave en Arbejds- PladsVurdering, i daglig tale kaldet APV. Formålet med en APV er at forebygge, at de ansatte kommer til skade på grund af arbejdet. Diskuter arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Dette er det bedste udgangspunkt for at komme i gang med APV-arbejdet. En APV er en undersøgelse af, om arbejdsmiljøet er i orden på arbejdspladsen. Alle medarbejdere skal have mulighed for at melde problemer ind. Ledelsen har ansvaret for, at der bliver lavet APV i virksomheden. Det er oftest arbejdsmiljøorganisationen, som laver APV. Virksomheden kan frit vælge, hvordan den ønsker at udarbejde en APV. Der er metodefrihed. Man kan bruge færdige spørgeskemaer på papir eller IT, anvende dialog- og tavlemøder, fotosafari eller helt andre metoder. APV en skal dog være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Mange virksomheder har glæde af at vælge en enkel metode, fordi APV en bliver mere overskuelig og er lettere at bruge i det videre forløb. Hvis man finder arbejdsmiljøproblemer under APVkortlægningen, skal de løses på en måde, så man undgår at skabe nye problemer. Vær opmærksom på, at APV ikke er en ønskeliste for at få f.eks. nyt inventar. En APV skal bruges til at finde ud af, om man har arbejdsmiljøproblemer eller ej. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV. APV en skal være skriftlig og medarbejderne skal inddrages. APV en skal være tilgængelig for medarbejderne, og hvis Arbejdstilsynet kommer på tilsyn. APV en skal revideres hvert tredje år, samt når der sker ændringer i arbejdet eller arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der har betydning for arbejdsmiljøet. 5

6 Hvordan APV? En APV består af 5 trin: 1. Identificer og kortlæg arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Er der problemer? 2. Beskriv og vurder de problemer, der er fundet. Lav en risikovurdering. 3. Vurder om arbejdsmiljøet måske er årsag til sygefravær? 4. Prioriter problemer og løsninger og skriv dem ind i en handleplan. 5. Følg op på handleplanen virker løsningerne? Trin 1. Identificer og kortlæg arbejdsmiljøet Ved en kortlægning bliver arbejdsmiljøet undersøgt. Virksomheden skal sikre, at alle arbejdsopgaver og afdelinger undersøges. De arbejdsmiljøemner, som skal kortlægges er: ulykkesrisiko, det fysiske arbejdsmiljø, ergonomi, kemi og biologi, det psykiske arbejdsmiljø samt andre områder som unge, nyansatte og gravide. Vær opmærksom på, at risikoen af de forskellige arbejdsmiljøemner kan variere fra branche til branche. Eksempler på tjeklister, APV-skemaer og -metoder til kortlægningen findes i bilagene til denne vejledning. Hvis der ikke er arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, skal dette fremgå af APV en. Trin 2. Beskriv og vurder de fundne problemer Hvis I finder et arbejdsmiljøproblem, skal det kort beskrives. I skal vurdere, hvor alvorligt problemet er, hvor mange medarbejdere det påvirker og undersøge løsningsmuligheder. Små problemer, f.eks. rod og manglende tømning af en skraldespand, bør løses hurtigt. Der findes mange vejledninger og materialer, der beskriver arbejdsmiljøet i de forskellige brancher. Se blandt andet på eller Det vil være en god idé at finde inspiration til APV arbejdet i en eller flere af disse vejledninger. Større problemer skal vurderes lidt nærmere. Det kan være, at den gode løsning koster en del penge. Det kan være, at løsningen er besværlig, tager lang tid eller påvirker produktionen. Måske er der behov for en midlertidig løsning? Nogle gange er der behov for at få hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at finde den rigtige løsning. Fælles er, at det kræver planlægning, og at ledelsen er involveret. Vær opmærksom på ikke at skabe et nyt problem for andre, når I vælger en løsning. 6

7 De relevante arbejdsmiljøemner, der skal kortlægges: Ulykkesrisiko, herunder eksplosionsfare Fysiske forhold Kemiske og biologiske forhold Ergonomiske forhold Psykiske forhold Gravide, ammende og unge medarbejdere Trin 3. Er der arbejdsrelateret sygefravær? Undersøg om arbejdsmiljøet er årsag til arbejdsrelateret sygefravær hos medarbejderne. Hvis det er, så lad det indgå i vurderingen. Trin 5. Opfølgning på handleplanen Når løsningerne har fungeret et stykke tid, skal virksomheden følge op på, om de nu også fungerer efter hensigten, og om problemerne er væk. Trin 4. Prioriter og lav en handleplan Efter de tre første faser i APV en skal der udarbejdes en handleplan for de problemer, der skal løses. En handleplan er virksomhedens værktøj til at sikre, at arbejdsmiljøproblemer bliver løst. Hvor ofte skal man lave APV? En APV skal som minimum revideres hvert tredje år, hvor man gennemgår alle 5 trin igen. Flere og flere virksomheder bruger dog viden og erfaringer fra APV en i det løbende arbejdsmiljøarbejde. Det skal fremgå, hvordan og hvornår opgaverne bliver løst. Den ansvarlige leder skal være anført, og der skal stå, hvornår virksomheden vil følge op på, om løsningerne fungerer. I bilagene findes et eksempel på en handleplan. Hvis I har andre styringsredskaber i virksomheden, er det oplagt at bruge dem i APV en. 7

8 8 Husk at ligegyldigt, hvilken metode I vælger, skal I gennemføre alle 5 APV-trin samt undersøge de arbejdsmiljøemner, der er relevante for branchen.

9 APV metoder I det følgende afsnit er der inspiration til for skellige måder, man kan lave en APV på. Husk at ligegyldigt, hvilken metode I vælger, skal I gennemføre alle 5 APV-trin samt undersøge de arbejdsmiljøemner, der er relevante for branchen. Hvordan beslutter virksomheden, hvilken APV-metode de vil benytte? Før virksomheden iværksætter en APV, er det vigtigt, at det er besluttet, hvem der skal deltage i processen. Hvordan er kulturen i virksomheden? Hvilken metode vil passe jer? Er I til tjekskemaer og skarp opfølgning, eller er I mere til dialog- og medarbejdermøder? Måske midt imellem eller på en helt fjerde måde? Vælg en APV-metode, der passer til virksomhedens almindelige drift og systemer, så bliver det ofte nemmere og giver mening i længden. I skal også beslutte, om jeres APV skal være anonym eller ej. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Meget taler for at lave en APV, der ikke er anonym. Hvordan kan man handle på et problem, hvis man ikke ved, hvem der har det? APV er heller ikke et sted, hvor man kan komme med udokumenterede beskyldninger. Omvendt vil andre påpege, at sandheden ikke kommer frem, hvis en APV ikke er anonym. Dette gælder særligt det psykiske arbejdsmiljø. Man kan også vælge, at en del af APV en er anonym, og at en anden del ikke er det. Diskuter fordele og ulemper ved anonymitet på jeres virksomhed og meld beslutningen ud, så alle ved, hvad der gælder. Husk at Industriens Overenskomst indeholder en samarbejdsaftale om, at virksomheder, der er dækket af den, kan få hjælp til trivselsundersøgelser m.m. af TekSam. Kontakt organisationerne for yderligere information. 9

10 APV-skemaer Virksomheden kan vælge at lave en traditionel form for APV ved at bruge et af de fortrykte APV-tjekskemaer, der findes på internettet. Se det generelle eksempel til industrien i bilagene, på eller på den fælles webportal Det kan være en god idé at tilpasse APV-spørgsmålene til virksomheden, så medarbejderne kan genkende sig selv, og så de passer til virksomhedens produktion. Vær opmærksom på, at jo flere åbne spørgsmål, der stilles, jo længere tid tager det at efterbehandle spørgeskemaerne. Husk at have afklaret spørgsmålet om anonymitet, inden at APV-skemaerne udsendes. 10

11 APV-tjekskema 2 af 3 APV-tjekskema 1 af 3 Afdeling: Dato: Arbejdsmiljøemne Hvad skal tjekkes? Problem Intet problem Arbejdsmiljøemne Hvad skal tjekkes? Problem Intet problem Stråling Arbejde med ultraviolet-, infrarød- eller laser stråling, magnetfelter eller statisk el udføres under kontrollerede forhold. Velfærds- Omklædnings- og spisefaciliteter ved særligt foranstaltninger forurenende arbejde. Ved ikke/ Ikke relevant r ULYKKESRISIKO Arbejdets organisering Instruktion og oplæring i de opgaver, som udføres. KEMI OG BIOLOGI Arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) Værnemidler Egnede personlige værnemidler er til rådighed. Instruktion i korrekt anvendelse. Regelmæssig vedligeholdt. Arbejdsopgaver med stoffer og materialer er planlagt, agt, så man kan arbejde sikkert. APB Der er arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle faremærkede kemikalier. Skadelige stoffer og materialer Arbejdsulykker Vi forebygger arbejdsulykker. Hvis der sker en arbejdsulykke, arbejder vi på at forhindre, at det kan ske igen. Maskiner Der er afskærmning og sikring af roterende, skærende, bearbejdende værktøjer og bevægelige maskindele. Der er ingen afklemningsfare, og sikring benyttes. Håndværktøj Håndværktøj er sikret efter gældende regler. Andre tekniske hjælpemidler Arbejde med trucks, palleløftere, løfteborde, vacuumsug, emballeringsmaskiner m.fl. foregår sikkert. Arbejde i højden Stiger, stilladser, rækværk og lagerreoler m.m. er opstillet, anvendes og efterses korrekt. Risiko for nedstyrtning er forebygget. Risiko for nedfald Risiko for nedfaldende genstande er forebygget. Stoffer og materialer håndteres sikkert. Tjek særligt gift, nano, kræftfremkaldende-, nerveskadende -, lunge- og reproduktionsskadende stoffer. Udsugning Der er udsugning ved processer med sundhedsskadelig røg og damp m.m. Biologi Arbejde med mikroorganismer som bakterier, svampe, parasitter m.m. foregår sikkert. OBS. laboratoriearbejde, arbejde på tage (fugle ekskrementer), befugtning af ventilationsanlæg, m.m. Hudbelastninger Vådt arbejde er forebygget og forekommer ikke i længere perioder. Værnemidler Egnede personlige værnemidler som handsker, beskyttelsesbriller, masker og åndedrætsværn m.m. er til rådighed. Der er instruktion i korrekt anvendelse. Udstyret bliver regelmæssig vedligeholdt. ERGONOMI Løft, træk og skub Manuel håndtering, løft, træk og skub af emner foregår sikkert. Der er tekniske hjælpemidler til rådighed, og de anvendes. Der er plant og jævnt gulv. Arbejdsstillinger og bevægelser Ensidigt, gentaget arbejde APV-tjekskema 2 af 3 Arbejdsmiljøemne Hvad skal tjekkes? Problem Intet problem Stråling Arbejde med ultraviolet-, infrarød- eller laser stråling, magnetfelter eller statisk el udføres under kontrollerede forhold. Velfærdsforanstaltninger KEMI OG BIOLOGI Lovpligtige eftersyn Maskiner, håndværktøj, trucks, løfteredskaber, stilladser, lagerreoler, porte m.m. kontrolleres ved regelmæssige eftersyn af særligt kyndige. Adgangsforhold og færdselsarelaer Intern transport og færdsel Brand og eksplosionsfare FYSISK ARBEJDSMILJØ Arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) Belægning, ryddelighed, belysning, fremkommelighed, niveauændringer, adgangs- og pladsforhold er ok. Omklædnings- og spisefaciliteter ved særligt forurenende arbejde. Arbejdsopgaver med stoffer og materialer er planlagt, så man kan arbejde sikkert. APB Der er arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle faremærkede kemikalier. Skadelige stoffer og materialer Intern transport foregår sikkert. Der er afmærkede færdselveje. Påkørsels- og klemningsfarer er forebygget. Eksplosions- og brandfarlige stoffer opbevares og anvendes sikkert. Lys og belysning Dagslys, rumbelysning og arbejdslys er i orden. Støj Akustikken i lokalet er ok. Høreskadende støj fra maskiner og håndværktøj m.m. er forebygget mest muligt. Luftkvalitet Luften i arbejdslokalet er ok. Rengøringen er i orden. Støv fra arbejdsprocesser fjernes. Værnemidler Egnet sikkerhedsudstyr som beskyttelses- og svejsebriller, høreværn, støvmasker og åndedrætsværn m.m. er til rådighed. Der er instruktion i korrekt anvendelse. Udstyret bliver regelmæssig vedligeholdt. Det er sundt at bevæge sig! Men det kan være skadeligt at have dårlige arbejdsstillinger i lang tid. Stoffer og materialer håndteres sikkert. Tjek særligt gift, nano, kræftfremkaldende-, nerveskadende -, lunge- og reproduktionsskadende stoffer. Udsugning Der er udsugning ved processer med sundhedsskadelig røg og damp m.m. Tjek disse arbejdsstillinger: Længerevarende statisk holde- og bærearbejde ved arbejde med håndværktøj. Biologi Arbejde med mikroorganismer som bakterier, svampe, parasitter m.m. foregår sikkert. OBS. laboratoriearbejde, arbejde på tage (fugle ekskrementer), befugtning af ventilationsanlæg, m.m. Hudbelastninger Vådt arbejde er forebygget og forekommer ikke i længere perioder. Gentagne lange rækkeafstande. Længerevarende arbejde med armene løftede over skulderhøjde. Gentagne eller længerevarende bøjninger og drejninger af ryg og nakke. Længerevarende siddende, stående eller Værnemidler Egnede personlige værnemidler som handsker, beskyttelsesbriller, masker og åndedrætsværn m.m. er til rådighed. Der er instruktion i korrekt anvendelse. Udstyret bliver regelmæssig vedligeholdt. ERGONOMI Temperaturforhold Passende. Kulde, varme og træk er ikke et problem. gående arbejde. Længerevarende knæliggende eller hugsiddende stilling. Arbejde med ensidigt, gentagede bevægelser forekommer mindre end halvdelen af arbejdsdagen. Løft, træk og skub Manuel håndtering, løft, træk og skub af emner foregår sikkert. Der er tekniske hjælpemidler til rådighed, og de anvendes. Der er plant og jævnt gulv. Arbejdsstillinger og bevægelser Vibrationer Arbejde, der medfører hånd/arm vibrationer eller helkrops vibrationer fra maskiner eller håndværktøj, udføres under kontrollerede forhold. 1 Det er sundt at bevæge sig! Men det kan være skadeligt at have dårlige arbejdsstillinger i lang tid. Tjek disse arbejdsstillinger: Længerevarende statisk holde- og bærearbejde ved arbejde med håndværktøj. Gentagne lange rækkeafstande. Længerevarende arbejde med armene løftede over skulderhøjde. Gentagne eller længerevarende bøjninger og drejninger af ryg og nakke. Længerevarende siddende, stående eller gående arbejde. Ensidigt, gentaget arbejde Længerevarende knæliggende eller hugsiddende stilling. Arbejde med ensidigt, gentagede bevægelser forekommer mindre end halvdelen af arbej 11

12 Fotosafari Arbejdssted: SPECIALE VÆRKSTEDET 1. FEBARUAR 2014 JENS MADSEN Dato: Indsendt af: Kort beskrivelse af problemet: Giver problemet sygefravær? STYR I PLADE SLIDT NEJ Indsæt foto af problemet: Løsningsforslag: DER ER BEHOV FOR ET MINDRE LAGER I NÆRHEDEN AF SAVEN, SÅ DER IKKE GÅR FOR LANG TID MELLEM SKIFTENE Ansvarlig for løsning: Problemet er løst, dato: Opfølgning, dato: PETER HANSEN 1. APRIL

13 Elektronisk APV Nogle virksomheder ønsker at gennemføre en elektronisk APV. Spørgsmålene om arbejdsmiljø er typisk de samme, som findes i APV-skemaet i bilagene. Nogle virksomheder anvender i forvejen spørgeskemaprogrammer til kundeundersøgelser, HR eller andet. Hvis man har mulighed for at benytte et sådant spørgeskemaprogram, kan virksomheden bruge dette og selv udforme spørgsmålene til den elektroniske APV. Det er også muligt at købe et færdigt elektronisk APVprogram fra forskellige udbydere. Mindre virksomheder kan vurdere, om det kan betale sig at investere i et sådant program. Der er stor forskel på pris og funktion, så det er op til virksomheden at vælge. APV som fotosafari Som navnet signalerer, handler denne APV-metode om at tage foto af de arbejdsmiljøproblemer, man finder i afdelingerne. Fotos indføjes i den blanket, der er i bilagene. Her gøres korte notater om problemet og løsningsforslag m.m. Metoden fotosafari har den fordel, at den kræver mindre skrivearbejde, og at det ofte er ret synligt, hvad problemet er. Under kortlægningen er det en god idé at følge produktionens normale flow. Så opdager man måske små uhensigtsmæssigheder undervejs, som kan forbedre arbejdsmiljøet. Man kan gennemgå hele virksomheden på en gang eller lade de enkelte arbejdsmiljøgrupper kortlægge hver afdeling for sig. Metoden kan også bruges, hvis en medarbejder eller en leder vil rapportere om en konkret problemstilling til arbejdsmiljøorganisationen i forbindelse med det daglige arbejde. Brug f.eks. mobiltelefonen til at tage billeder. Vær opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan afdække alt ved en fotosafari, f.eks. vil det psykiske arbejdsmiljø fortsat kræve en afdækning via spørgeskema, dialog eller interview. Til dette kan man bruge spørgsmålene fra det færdige skema, hente inspiration fra andre skemaer eller sammensætte sit eget. 13

14 Dialogmøde som APV Når man beslutter at bruge dialogmøde(r) som APV-metode, er det nødvendigt, at ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen forbereder sig inden dialogmødet. Virksomheden skal kende de arbejdsmiljøemner, der er relevante for branchen. Man kan undersøge relevante branchevejledninger, arbejdsmiljøvejvisere eller tjekskemaer og bruge dem til inspiration og som udgangspunkt for diskussioner- ne. Lad også gerne medarbejderne bladre eller læse i disse materialer inden dialogmødet. På et dialogmøde samles afdelingens medarbejdere for at kortlægge arbejdsmiljøet sammen. Afhængig af virksomhedens størrelse kan et dialogmøde foregå med alle medarbejdere samlet i én gruppe eller i flere grupper med efterfølgende fælles opsamling. 14

15 Eventuelle arbejdsmiljøproblemer noteres f.eks. på en farvet post-it seddel, et farvet projektkort eller på anden vis. De enkelte arbejdsmiljøproblemer samles på fælles plancher eller tavler for arbejdsmiljøemnerne; ulykkesrisiko, fysiske forhold, ergonomi, kemi og biologi, psykisk arbejdsmiljø og andre emner. I bilagene findes to plancher til opsamling af arbejdsmiljøproblemer, som kan printes ud i A3 størrelse eller større. Herefter kan man vælge at tage endnu en runde i gruppen (-erne), hvor man indsamler ideer til løsninger og forbedringer. Det kan foregå samme dag eller en anden dag. Man kan også lade arbejdsmiljøorganisationen finde løsningsforslag til problemerne på et andet tidspunkt. De ansvarlige for APV en indsamler resultaterne, og ud fra dette laves en handleplan. Fordelen ved denne metode er, at man slipper for at udsende og bearbejde spørgeskemaer fra flere medarbejdere. Alle er med til diskussionerne og får en fælles opfattelse og forståelse af problemerne i virksomheden. 15

16 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse og kompetenceudvikling hvad nu? Det er arbejdsgiveren, som skal sørge for, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse finder sted. Alle virksomheder med ansatte skal afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø tilrettelægges, og hvor man drøfter det seneste års arbejde i arbejdsmiljøorganisationen. For mange er dette allerede en naturlig del af arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Ideen er at få struktur og systematik ind i arbejdsmiljøarbejdet. Virksomhederne laver allerede en APV og holder et eller flere møder i arbejdsmiljøorganisationen i løbet af året. Denne viden kan bruges i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Hvad går godt? Og hvor er der behov for at sætte ind? Gør den årlige arbejdsmiljødrøftelse til en del af virksomhedens normale drift. Læg drøftelsen på det tidspunkt på året, der passer ind i virksomhedens produktion. Det er jo ikke smart at planlægge den årlige arbejdsmiljødrøftelse midt i en travl periode. Det er godt at koble den årlige arbejdsmiljødrøftelse til det arbejdsmiljøarbejde, som allerede foregår i virksomheden Når en ting er relevant i ens egen hverdag og virkelighed, har man også mere lyst til at arbejde med den. Det giver mening. I arbejdsmiljøarbejdet er der en del krav, nogle ting skal bare laves, f.eks. APV og den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Det er oplagt at koble disse to ting sammen. Brug APV-arbejdet til at starte den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Kompetencenudviklingsplan Når den årlige arbejdsmiljødrøftelse er afholdt, ved virksomheden, om der er behov for nye arbejdsmiljøkompetencer. Ud fra dette kan man udarbejde en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljøorganisationen. Få mere information om de supplerende arbejdsmiljøuddannelser hos organisationerne. INDHOLD I DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE AMO tilrettelægger, hvad der skal være fokus på i det kommende år AMO fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller AMO vurdere, om det foregående års mål er nået AMO fastlægger mål for det kommende års samarbejde 16

17 Virksomheden skal skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. Det er op til virksomheden selv at vælge hvordan. Det kan f.eks. være som et punkt i et referat fra et arbejdsmiljøudvalgsmøde eller som et dokument i sig selv. 17

18 18 Bilag

19 Vejledningen og bilagene findes på Denne vejledning dækker de generelle forhold i industrien. APV-skemaerne findes i wordformat og kan tilpasses den enkelte virksomhed og underbranche. Find også inspiration og uddybning til APV-arbejdet på og 19

20 APV-tjekskema 1 af 3 Afdeling: Dato: Arbejdsmiljøemne Hvad skal tjekkes? Problem Intet problem Ved ikke/ Ikke relevant ULYKKESRISIKO Arbejdets organisering Værnemidler Arbejdsulykker Maskiner Håndværktøj Andre tekniske hjælpemidler Arbejde i højden Risiko for nedfald Lovpligtige eftersyn Adgangsforhold og færdselsarelaer Intern transport og færdsel Brand og eksplosionsfare Instruktion og oplæring i de opgaver, som udføres. Egnede personlige værnemidler er til rådighed. Instruktion i korrekt anvendelse. Regelmæssig vedligeholdt. Vi forebygger arbejdsulykker. Hvis der sker en arbejdsulykke, arbejder vi på at forhindre, at det kan ske igen. Der er afskærmning og sikring af roterende, skærende, bearbejdende værktøjer og bevægelige maskindele. Der er ingen afklemningsfare, og sikring benyttes. Håndværktøj er sikret efter gældende regler. Arbejde med trucks, palleløftere, løfteborde, vacuumsug, emballeringsmaskiner m.fl. foregår sikkert. Stiger, stilladser, rækværk og lagerreoler m.m. er opstillet, anvendes og efterses korrekt. Risiko for nedstyrtning er forebygget. Risiko for nedfaldende genstande er forebygget. Maskiner, håndværktøj, trucks, løfteredskaber, stilladser, lagerreoler, porte m.m. kontrolleres ved regelmæssige eftersyn af særligt kyndige. Belægning, ryddelighed, belysning, fremkommelighed, niveauændringer, adgangs- og pladsforhold er ok. Intern transport foregår sikkert. Der er afmærkede færdselveje. Påkørsels- og klemningsfarer er forebygget. Eksplosions- og brandfarlige stoffer opbevares og anvendes sikkert. FYSISK ARBEJDSMILJØ Lys og belysning Støj Luftkvalitet Værnemidler Temperaturforhold Vibrationer Dagslys, rumbelysning og arbejdslys er i orden. Akustikken i lokalet er ok. Høreskadende støj fra maskiner og håndværktøj m.m. er forebygget mest muligt. Luften i arbejdslokalet er ok. Rengøringen er i orden. Støv fra arbejdsprocesser fjernes. Egnet sikkerhedsudstyr som beskyttelses- og svejsebriller, høreværn, støvmasker og åndedrætsværn m.m. er til rådighed. Der er instruktion i korrekt anvendelse. Udstyret bliver regelmæssig vedligeholdt. Passende. Kulde, varme og træk er ikke et problem. Arbejde, der medfører hånd/arm vibrationer eller helkrops vibrationer fra maskiner eller håndværktøj, udføres under kontrollerede forhold. 20 1

21 APV-tjekskema 2 af 3 Arbejdsmiljøemne Hvad skal tjekkes? Problem Intet problem Ved ikke/ Ikke relevant Stråling Velfærdsforanstaltninger Arbejde med ultraviolet-, infrarød- eller laser stråling, magnetfelter eller statisk el udføres under kontrollerede forhold. Omklædnings- og spisefaciliteter ved særligt forurenende arbejde. KEMI OG BIOLOGI Arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) APB Skadelige stoffer og materialer Udsugning Biologi Hudbelastninger Værnemidler Arbejdsopgaver med stoffer og materialer er planlagt, så man kan arbejde sikkert. Der er arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for alle faremærkede kemikalier. Stoffer og materialer håndteres sikkert. Tjek særligt gift, nano, kræftfremkaldende-, nerveskadende -, lunge- og reproduktionsskadende stoffer. Der er udsugning ved processer med sundhedsskadelig røg og damp m.m. Arbejde med mikroorganismer som bakterier, svampe, parasitter m.m. foregår sikkert. OBS. laboratoriearbejde, arbejde på tage (fugle ekskrementer), befugtning af ventilationsanlæg, m.m. Vådt arbejde er forebygget og forekommer ikke i længere perioder. Egnede personlige værnemidler som handsker, beskyttelsesbriller, masker og åndedrætsværn m.m. er til rådighed. Der er instruktion i korrekt anvendelse. Udstyret bliver regelmæssig vedligeholdt. ERGONOMI Løft, træk og skub Arbejdsstillinger og bevægelser Manuel håndtering, løft, træk og skub af emner foregår sikkert. Der er tekniske hjælpemidler til rådighed, og de anvendes. Der er plant og jævnt gulv. Det er sundt at bevæge sig! Men det kan være skadeligt at have dårlige arbejdsstillinger i lang tid. Tjek disse arbejdsstillinger: Længerevarende statisk holde- og bærearbejde ved arbejde med håndværktøj. Gentagne lange rækkeafstande. Længerevarende arbejde med armene løftede over skulderhøjde. Gentagne eller længerevarende bøjninger og drejninger af ryg og nakke. Længerevarende siddende, stående eller gående arbejde. Længerevarende knæliggende eller hugsiddende stilling. Ensidigt, gentaget arbejde Arbejde med ensidigt, gentagede bevægelser forekommer mindre end halvdelen af arbejdsdagen. 21

22 APV-tjekskema 3 af 3 Arbejdsmiljøemne Hvad skal tjekkes? Problem Intet problem Ved ikke/ Ikke relevant PSYKISK ARBEJDSMILJØ Trivsel Samarbejde Anderkendelse Arbejdets organisering Udvikling Kompetencer Alenearbejde Natarbejde Krænkende adfærd Generel tilfredshed med arbejde og opgaver. Samarbejde, hjælp og støtte fra kolleger. Anerkendelse, hjælp og støtte fra ledelsen. Arbejdsmængde og tidspres. Normalt kan opgaverne nås til tiden. Passende krav, afveksling og udfordringer i arbejdet. Kompetencer og uddannelser passer til de arbejdsopgaver, der er. Der er mulighed for at tilkalde hjælp eller være i kontakt med andre, hvis vi arbejder alene. Helbredsundersøgelse tilbydes ved mere end 300 timers natarbejde om året. Trusler, chikane, vold og mobning i hverdagen? Hvis I oplever ovenstående; Hvor ofte og hvornår forekommer det? Hvem er blevet udsat? Hvem har ellers været involveret i hændelsen? ANDET Sygefravær Nyansatte Unge De unges forældre Gravide og ammende - kun relevante for nogle ansatte Andet Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær? Nyansatte får en grundig instruktion i de arbejdsopgaver og de risici, der er. Særlig instruktion af de unge ansatte om risici i arbejdet ud over normal introduktion. Særlig information sendes til de unge ansattes forældre om de risici, der er i arbejdet og de forholdsregler, som virksomheden har iværksat. Er gravide og ammende ansatte sikret mod påvirkninger, der kan indebære farer for mor eller barn. Er der områder, som APV en mangler at undersøge? 22

23 Fotosafari Arbejdssted: Dato: Indsendt af: Kort beskrivelse af problemet: Giver problemet sygefravær? Indsæt foto af problemet: Løsningsforslag: Ansvarlig for løsning: Problemet er løst, dato: Opfølgning, dato: 23

24 APV-planche 1 af 2 til arbejdsmiljøproblemer fra dialogmøde Afdeling: Dato: Opsamling af arbejdsmiljøproblemer: Ulykkesrisici: Fysiske forhold: Kemiske og biologiske forhold: 24

25 APV-planche 2 af 2 til arbejdsmiljøproblemer fra dialogmøde Opsamling af arbejdsmiljøproblemer: Ergonomi: Psykisk arbejdsmiljø: Andre forhold (sygefravær, gravide, unge og nyansatte): 25

26 APV-handleplan 1 af 2 Ansvarlig leder Navn: Underskrift: Arbejdsmiljørepræsentant Navn Underskrift: Dato: Arbejdsmiljøemne Beskrivelse af problemet Løsning Evt. midlertidig og endelig løsning Ulykkesrisiko og eksplosionsfarer Fysisk arbejdsmiljø: Lys, indeklima, støj, vibrationer, stråling Kemi og biologi: Arbejdspladsbrugsanvisninger, biologi, hudbelastninger Ansvarlig leder Tidsfrist for løsning Dato for opfølgning 26

27 APV-handleplan 2 af 2 Arbejdsmiljøemne Beskrivelse af problemet Ergonomi: Arbejdsstillinger, løft, træk og skub Psykiske arbejdsmiljø: Trivsel, organisering og krænkende adfærd m.m. Sygefravær Andet Unge Gravide Løsning Evt. midlertidig og endelig løsning Ansvarlig leder Tidsfrist for løsning Dato for opfølgning 27

28 CO-industri Tlf Dansk Industri Tlf Lederne Tlf

29 Skabelon til handlingsplan Afdeling: Dato: Udarbejdet af: Godkendt af: Emne/ønske/arbejdsmiljøforhold Uddybende beskrivelser af ønsket/problemet (hvem er omfattet?, årsager?, konsekvenser?) Hvordan skal ønsket opnås/problemet løses? (hvad koster det?, hvilke gevinster medfører det? og vil det evt. medføre andre konsekvenser, som kan give modstand hos nogle?) Hvilke aktiviteter skal vi sætte i gang? Aktivitet Indhold Tovholder/ansvarlig Deadline

30 Deadline for afslutning af samlet handlingsplan: Ansvarlig for opfølgning på samlet handleplan:

31 Arbejdsmiljøvejviser Installation og reparation af maskiner og udstyr Risiko for ulykker Ergonomisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Støj Kemi Vejviser til et bedre arbejdsmiljø i din virksomhed

32 Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren Installation og reparation af maskiner og udstyr Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner i forbindelse med installation og reparation af maskiner og udstyr: Bearbejdning, fx brug af håndværktøj og maskiner samt svejsning og skæring Overfladebehandling, fx slibning, galvanisering, glas- og sandblæsning, affedtning, polering og malearbejde Montagearbejde Intern transport, fx transportruller, kraner, trucks og palleløftere samt manuel håndtering Reparation og vedligeholdelse af maskiner Afrensning ved forurenende processer. Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø. Et redskab til et bedre arbejdsmiljø Vi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre arbejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bruge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de problemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer. Hvad er et godt arbejdsmiljø? Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt arbejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudeksem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branche kan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted. Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturligvis også arbejde med både i det daglige arbejde og når I laver APV. Sam - tidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke et andet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fx øge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær. Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviseren I vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være i jeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne. Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemt at komme i gang med at se på arbejdsmiljøet. 2

33 Installation og reparation af maskiner og udstyr Husk asbestregistreringen Der er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er arbejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materiale i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skal fjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt at give egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de asbestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring af bygningen bliver sat i gang. Andre relevante arbejdsmiljøvejvisere Arbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte arbejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere: Kontorarbejde se nr. 17 om kontor Rengøring se nr. 27 om rengøring. Her kan I få mere at vide Vi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen I kan få flere generelle oplysninger om arbejdsmiljø og se alle arbejdsmiljøvejviserne på 3

34 AP V Arbejdspladsvurdering Installation og reparation af maskiner og udstyr En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV en skal bruges som redskab til at få styr på arbejdsmiljøet. APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmiljøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst. I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV en er skriftlig på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse. Det er også et krav, at sikkerhedsorganisationen deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV en. Sikkerhedsorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en sikkerhedsorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde. Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV en indeholde disse fem faser: Identifikation og kortlægning Beskrivelse og vurdering Start med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne eller ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblik over, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er. I skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem. Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på, om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet om problemet helt kan forhindres om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal. 4

35 Installation og reparation af maskiner og udstyr APV Inddragelse af sygefravær I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sygefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet. Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis I finder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tage dem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om at nedbringe sygefraværet på side 8. Prioritering og handlingsplan Herefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den måde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det. Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker. Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den må - de kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt. Opfølgning på handlingsplan Til sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgøre, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov for at ændre eller justere APV en. Identifikation og kortlægning Opfølgning på A handlingsplan P V Beskrivelse og vurdering Prioritering og handlingsplan Inddragelse af sygefravær 5

36 APV Installation og reparation af maskiner og udstyr Revision af APV en I skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt at justere APV en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der fx en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV en. APV en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV en i den mellemliggende periode. De områder i APV en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Rådgivning og gode ideer Hvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV en, skal I indhente hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlægningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. Der er en oversigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen men I kan også vælge at bruge andre eksterne rådgivere. Mere viden om arbejdspladsvurdering I kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på adressen Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APVtjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces. 6

37 Installation og reparation af maskiner og udstyr APV Eksempler på arbejde med APV Niels Pedersens eftf. Maskinservice ligger i Fredericia. Virksomheden har tidligere serviceret den lokale fiskerflåde. I dag tager den sig mest af handel og reparation især af motorer til fritidsfartøjer. Efter et uheld sidste år gennemgik indehaveren og to medarbejdere maskinparken. I den forbindelse kasserede de en ældre drejebænk. Ventilationssystemet i værkstedet blev også fornyet, bl.a. ved at opsætte to procesudsugninger, som kan bortlede svejserøgen. De anskaffede sig også en ny el-drevet truck, som kan løfte og transportere motorer, herunder de større påhængsmotorer, som er blevet mere almindelige de seneste år. Børkop Kontormaskiner A/S er med i en kæde, der samarbejder om at indkøbe kontormaskiner bl.a. printere, kopimaskiner og pc er. Hovedafdelingen har to mindre salgs- og servicesteder i nærliggende provinsbyer. Transport og installation af de store maskiner har krævet, at der blev taget tekniske hjælpemidler i brug. De steder, hvor der er mere end 20 ansatte, har virksomheden besluttet at formalisere arbejdsmiljøarbejdet ved at vælge en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanterne er alle blevet uddannet ligesom lederne i sikkerhedsgruppen. En af de først ting, sikkerhedsgruppen fik foranstaltet, var at indkøbe støvsugere, som firmaets seks kørende serviceteknikere nu har med i bilen. Det har betydet, at de langt mindre end tidligere bliver udsat for printerstøv. 7

38 Installation og reparation af maskiner og udstyr Sygefravær Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær blandt medarbejderne. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår de forskellige arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydning for virksomhedens sygefravær. Dette afsnit beskriver nogle ekstra redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed. Sygefravær på jeres arbejdsplads Nogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derfor er det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virksomhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeres arbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx: Sygefraværsstatistik I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer et overblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig, om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højt eller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sygefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelinger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I finde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitik Officielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe en åben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og medarbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sygemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbejder sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftel ser ne være med til at vise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitikker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet. Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværet Erfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis I inddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og sociale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsatser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet. 8 Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsen Hvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Nogle gan ge er det nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medar bej der med længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Eksempler på tiltag er at tale med med arbejderen

39 Installation og reparation af maskiner og udstyr om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen og evt. en læge om, hvilke forskellige muligheder der er, fx for at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation. Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for de medarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være at genoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andre arbejdsopgaver. Tilpasninger af arbejdet Tilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til, hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde på trods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om medarbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet: Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere arbejde fra en velindrettet siddeplads. Et eksempel kan være at maskinen tages ud og fikseres på et arbejdsbord, som den ansatte kan sidde ved. Herved kan man også undgå arbejde i foroverbøjede stillinger. Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for at varetage mindre tunge opgaver, arbejde langsommere, gå tidligere hjem eller tage flere pauser med mulighed for at sidde med benene oppe eller ligge ned og strække ryggen. Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefravær Hvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til at forebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling og glæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der er en god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejdsliv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebygges gennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke og kan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. En sund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdspladsen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere at træffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik med rygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad i kantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud. Uddannelse af ledelsen For at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at varetage de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslen og specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere. Mere viden om sygefravær Her kan du læse mere om sygefravær: Arbejdstilsynet Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats og Videncenter for Arbejdsmiljø 9

40 Installation og reparation af maskiner og udstyr Risiko for ulykker Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god orden, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse. Find jeres problemer Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere, om der er situationer, hvor der kan være risici. Tænk særligt på følgende: Manuel håndtering Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke anvender tekniske hjælpemidler til at transportere og håndtere tunge og vanskeligt håndterbare byrder. Dårlige pladsforhold og vanskeligt tilgængelige steder kan gøre et løft risikofyldt fx hvis der ikke er fuld ståhøjde, eller at byrder skal transporteres på en trappe. Husk fastsurring og sikring af emner under transporten. Fald og snublen Ulykker med fald og snublen kan fx forekomme, hvis adgangsveje og arbejdssteder ikke er ordentligt ryddet fx at der ligger oplagrede materialer og reservedele, at der er spild af olie e.l., eller at vejrliget giver et glat underlag. Der kan også være en risiko for at falde og snuble ved arbejde fra en varebil, specielt når der flyttes på uhåndterlige byrder. Fald og snublen til lavere niveau Ulykker med fald og snublen til lavere niveau kan fx forekomme ved arbejde og færdsel på ramper, større maskindele, trapper, lejdere og andre steder med større eller mindre niveauforskelle. Risikoen kan forstærkes, hvis underlaget fx er glat, samt ved manglende belysning. Videre kan der opstå fare for gennemstyrtning, hvis lemme, ovenlysvinduer o.l. ikke er monteret. Der kan også være andre åbninger i bygninger eller konstruktions- og maskindele, som I skal være opmærksomme på. Stationære maskiner og anlæg herunder maskindele Risiko for ulykker kan forekomme, ved at I under reparation kommer i klemme ved et større maskinanlæg, fx hvis maskindele pludselig sættes i bevægelse fordi anlægget ikke er afbrudt på forsvarlig vis. Ulykker kan også ske, ved at materiale eller maskindele frigøres og falder ned på en medarbejder. Pas også på berøring med skærende dele. Risiko for ulykker kan desuden opstå, ved at maskinen pludselig sætter sig i bevægelse fx maskiner, der kan aktiveres fra flere betjeningssteder. I det hele taget er der risiko, hvis maskiner eller maskindele er placeret, så I ikke kan se, at de er i gang fx ved dårlig belysning, eller ved at selve systemet er gemt bag beton, skørter eller pladebeklædning. Elektrisk chok Der er risiko for ulykker med elektrisk chok, når der arbejdes med åbne klemkasser på motorer, åbne el-tavler, åbne samlesteder eller uisolerede forsyningsanlæg fx i forbindelse med fejlsøgning. Risiko for ulykker kan også opstå ved arbejde i nærheden af elektriske uisolerede installations- og transmissionssystemer. 10

41 Installation og reparation af maskiner og udstyr Andet Risiko for ulykker med håndværktøj kan opstå i forbindelse med mangelfuld vedligeholdelse eller på grund af, at det valgte værktøj ikke egner sig til opgaven. Husk også, at I kan arbejde steder, hvor energi fx hydraulikolie eller vand fra trykbærende anlæg pludselig kan blive udløst og ramme jer. Meget installations- og reparationsarbejde foregår desuden på arbejdssteder og i virksomheder, I ikke nødvendigvis kender så godt, og ofte under tidspres, hvis materiellet skal sættes i gang hurtigst muligt begge dele øger risikoen for en ulykke. Sådan arbejder I videre med at løse problemerne Ulykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde. Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø i branchen: Grundig instruktion Sørg for, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og på en måde og i et sprog, som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de risici, der findes i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker. Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivt element og en vigtig del af en professionel hverdag. Planlægning og orden på arbejdspladsen Lav faste rutiner for rengøring og oprydning af gulvet, så man ikke glider eller falder over fx slanger eller ledninger, der ikke er rullet op. I planlægning indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af værktøj og andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder større risiko for ulykker. Adskil gående og kørende trafik. Mange mobile maskiner kan kræve opstilling og anvendelse på et plant og fast underlag, så de ikke vælter. Kort sagt: Vurder risikoen ved de enkelte arbejdsopgaver, så det bliver tydeligt, hvad der skal til for at have sikker adfærd fx at der er sikkert fodtøj til rådighed. Brugsanvisninger Sørg for, at alle bruger maskiner og de tekniske hjælpemidler korrekt sørg fx for, at nødstop er tilgængeligt og vedligeholdt. Alle maskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedligeholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler. Undersøg ulykker I kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at undersøge ulykker og situationer, der kunne have ført til en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke sker eller gentager sig. 11

42 Installation og reparation af maskiner og udstyr Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det daglige er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvarligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og til den professionelle måde at arbejde på. Mere viden om risiko for ulykker Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker og samlet forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis på adressen 12

43 Ergonomisk arbejdsmiljø Installation og reparation af maskiner og udstyr Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at I får ondt i arme, nakke skuldre og ryg. Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstillinger i et længere tidsrum, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt. Desuden kan der være risiko for akut overbelastning, fx i form af hold i ryggen. Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennem længere tid, har I risiko for nedslidningsskader. Arbej - de i træk i længere tid kan også øge risikoen for skader. Find jeres problemer Når I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal I særligt være opmærksomme på følgende: Tunge løft I kan have tunge eller skæve løft ved fx levering af maskiner hos kunder eller ved reparation af maskinerne. Løftene bliver mere belastende, hvis I udfører dem med strakte arme, hvis I løfter over skulderhøjde eller under knæhøjde, hvis ryggen er bøjet eller vredet under selve løftet, eller hvis det, der løftes, er uhåndterligt, fx glat eller stort. Hvis I på grund af pladsmangel ikke kan løfte i gode arbejdsstillinger, kan dette også være en forværrende faktor. Mange gentagne løft eller løft af mange kilo over en dag udgør også en risiko for skader på kroppen. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser Forskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoen for smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstillinger. Det kan fx være ved montage af husholdningsmaskiner eller ved reparationer. Skuldre og nakke bliver særligt belastet, hvis I arbejder med strakte arme eller over skulderhøjde. Risikoen for rygbesvær er stor, hvis I arbejder med foroverbøjet, sidebøjet eller drejet ryg, især hvis det foregår hyppigt, eller hvis stillingen holdes længe. Det te kan fx være ved slibeprocesser, arbejde ved dreje - bæn ke, svejseprocesser, pladebearbejdning, montage og reparation af maskiner. Hvis I samtidigt udfører kraftbetonet arbejde, fx håndterer tunge eller mange varer i løbet af arbejdsdagen, øger det risikoen for skader. Arbejde på steder, hvor der er lidt plads, og hvor bevægelsesfriheden er begrænset, kan være belastende. Hænder og arme belastes, hvis I skal holde et værktøj, eller hvis I laver mange vrid og drejninger med håndleddet. Hvis I derudover skal bruge mange kræfter ved arbejdet, er det særligt belastende. Belastende træk og skub I kan have belastende træk og skub med fx palleløfter eller sækkevogne på skråt, ujævnt eller niveauforskudt underlag, samt ved vogne, hvor hjulene er små eller ikke er vedligeholdt. Ligeledes kan mange opbremsninger og igang- 13

44 Installation og reparation af maskiner og udstyr sætninger i forbindelse med træk og skub gøre belastningen større, fx hvis færdselsvejen er trang eller fyldt op. Sådan arbejder I videre med at løse problemerne I kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for at bruge egnede tekniske hjælpemidler til tungt arbejde, fx palleløftere, eltrappekravlere, lifte, kraner, hæve-sænkeborde, transportruller, løfteåg, stropper og kæder at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge de tekniske hjælpemidler at indrette lageret hensigtsmæssigt at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning at arbejdspladsen er tilpasset medarbejderen at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejdsmetoder. Tunge løft, træk og skub I skal sørge for at bruge egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe byrderne, og sikre jer, at alle får grundig instruktion i, hvordan de tekniske hjælpemidler skal anvendes. Det kan fx være kraner, transportruller, elektriske pallevogne eller eltrappekravlere. Det er vigtigt, at I planlægger og tilrettelægger arbejdet, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødvendigt. I skal sikre jer, at færdselsvejene er ryddede og plane og fri for ujævnheder som fx trin og huller i gulvet. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser I kan begrænse de belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre gode pladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Men - nesker er meget forskellige af størrelse, og det kan være nødvendigt at have indstilleligt udstyr som kan tilpasses den enkelte ansatte. Det kan fx ske ved at anskaffe et højdeindstilleligt reparationsbord eller en højdeindstillelig palleløfter. Undgå fejlindkøb ved at lave en liste med kravspecifikation, inden I køber nyt udstyr og inventar. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -bevægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner. Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægel ser på adressen Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær. I kan også finde de materialer, som Industriens Branchesikkerhedsråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø. 14

45 Installation og reparation af maskiner og udstyr Psykisk arbejdsmiljø Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psy - kiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyppig udskiftning og højt sygefravær. På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme. Find jeres problemer I skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis medarbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt være opmærksomme på følgende punkter: Stor arbejdsmængde og tidspres Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan fx vise sig ved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tempo, eller at I har meget overarbejde. Ringe indflydelse på eget arbejde Problemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældent kan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder og arbejdets tempo. Et andet eksempel er ringe indflydelse på mulighederne for at veksle mellem forskellige typer af opgaver. Manglende social støtte og anerkendelse Manglende social støtte og anerkendelse kan fx dreje sig om, at I arbejder alene og ikke taler med ledelsen om, hvor godt I udfører arbejdet. Det kan også handle om, at en eller flere medarbejdere udsættes for krænkende handlinger. Konflikter, mobning og seksuel chikane I skal være opmærksomme på, om der er saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og over længere tid udsættes for krænkende handlinger, de ikke kan forsvare sig mod. Vær også opmærksomme på, om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter. Traumatiske begivenheder Det kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vidne til, en alvorlig ulykke. 15

46 Installation og reparation af maskiner og udstyr Sådan arbejder I videre med at løse problemerne For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende at I fokuserer på de forhold, der kan ændres at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksomhedens daglige arbejdsgang at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organisering af arbejdet at I har et tæt samarbejde, fx mellem sikkerheds- og samarbejdsorganisationen at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold. Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved en kombination af flere forskellige løsninger, der afhænger af problemernes karakter. I installations- og reparationsbranchen kan følgende forhold medvirke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø: Tilpas arbejdsmængden og forebyg tidspres Tilpas arbejdsmængden i forhold til det mandskab, der er til rådighed, så vidt det er muligt. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske ressourcer til rådighed. Sørg for god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge og således, at der ikke er medarbejdere, som konstant udsættes for en stor arbejdsmæng - de eller et stort tidspres. Tilpas forholdet, når der sker ændringer. Prioriter arbejdsopgaverne og undgå uklare eller modsatrettede krav og lange perioder med stort tidspres. Giv indflydelse på eget arbejde I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at give mulighed for at påvirke arbejdsmængde, pauser, arbejdstider, arbejdstempo og arbejdsmetoder. I kan fx gøre det muligt at veksle imellem tempopræget og mere roligt arbejde og mellem forskellige typer af arbejdsopgaver. Social støtte og anerkendelse Social støtte kan fx gives ved hyppige møder (fx personalemøder), fælles pauser og jævnlig kontakt med kolleger og leder. Medarbejderne skal have instruktion i deres opgaver. Anerkendelse gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejder. Anerkendelse for godt udført arbejde er også med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Konflikter, mobning og seksuel chikane Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning eller mediation kan anbefales. 16

47 Installation og reparation af maskiner og udstyr Traumatiske begivenheder Sørg for, at der er klare og kendte retningslinjer for, hvordan I forholder jer ved større uheld og arbejdsulykker. Sørg bl.a. for ledelsesmæssig støtte, psykisk førstehjælp, og at der bliver givet tilbud om krisehjælp. Mere viden om psykisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress og kortlægning af psykisk arbejdsmiljø på adressen Her kan I også finde materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø. 17

48 Installation og reparation af maskiner og udstyr Støj Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv. Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere opstår ulykker, og I laver flere fejl. Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en stor psykisk belastning for den person, der får sygdommen. Find jeres problemer Når I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærksomme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Vedvarende støj Hvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende. Støjen er for høj, hvis I på ½-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid. De værste støjkilder i branchen er: Håndtering og transport af materialer, brug af håndværktøj som fx vinkelslibere og luftnøgler, bearbejdning, opretning, svejsning og skæring, rengøring med trykluft samt glas- og sandblæsning. Derudover er der en række støjende hjælpeudstyr såsom trykluftanlæg, kompressorer, hydraulikanlæg samt procesventilation. Kort, kraftig støj (impulsstøj) Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj, som eksempelvis fra stansemaskiner, opretning, revolverstansemaskiner, pladesakse og excenterpresser. Rummets akustik Generende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger, når du klapper i hænderne, eller hvis rummet har hårde begrænsningsflader (gulve, vægge og lofter). Sådan arbejder I videre med at løse problemerne I skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastning på 85 db(a) og grænseværdien for impulser på 137 db(c). Herudover skal unødig (generende) støj dæmpes. Planlægning Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den enkelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvor andre udfører støjende arbejde. Adskil støjende og ikke-støjende arbejde ved at opdele lokalerne. Støjdæmpning ved kilden Indkøb de mest støjsvage maskiner og håndværktøj på markedet. Maskinens støjniveau skal fremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 db(a). 18

49 Installation og reparation af maskiner og udstyr Lav støjindkapsling af de støjende maskiner. Sæt maskinernes fødder på vibrationsisolerende materiale, så støjen ikke forplanter sig i bygninger og konstruktioner. I kan forsyne svejsekabinerne med lydabsorberende materiale. Opsæt i øvrigt støjskærme rundt om støjende maskiner og processer. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt. Rummets akustik Vægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer om akustik. Høreværn I skal altid bruge egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på anden måde. Mere viden om støj Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet. 19

50 Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt. Find jeres problemer Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi, bør I være særligt opmærksomme på følgende: Støv, svejserøg og slibestøv Ved sand- og glasblæsning afrives rester af maling, rustbeskyttelsesmidler og forurening fra emnernes overflade. Forureningerne og slibemidlerne kan give jer luftvejsskader. Stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigives som røg ved svejsning, lodning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden afhænger af svejsetypen, elektrodetypen, beskyttelsesgasser, strømstyrken og af det materiale, I bruger. Er materialet overfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller galvaniseret, eller indeholder det rester af affedtningsmidler, er røgen og dampene mere skadelige. Røg fra svejsning, termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil anses for at være kræftfremkaldende. I skal have gennemgået en særlig uddannelse, før I svejser og skærer i metal og sliber i tilknytning hertil. Metaller Ved galvaniske processer kan udvikles dampe der indeholder tungmetaller som krom, nikkel, kobber, zink, tin, sølv, guld og mangan. Ved fremstilling af blyanoder til forkromningsprocesser er der risiko for udsættelse for bly-dampe. Udsættelse for bly kan bl.a. give skader på nervesystemet, give blodmangel, fordøjelsesbesvær og nedsat nyrefunktion. Mangan kan give nerveskader. Organiske opløsningsmidler Malinger og lakker kan indeholde organiske opløsningsmidler. De kan give hjerne- og nerveskader samt luftvejslidelser. Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, når I maler og lakerer, fx når I sprøjter eller anvender ruller eller pensler. Også ved den efterfølgende tørrings-/hærdningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler og andre letfordampelige stoffer. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer at indånde dem. I skal være opmærksomme på, at I ofte bruger organiske opløsningsmidler eller produkter, der indeholder stærke, ætsende baser, når I afrenser emner, som I skal svejse, male eller lime. Kræftfremkaldende stoffer Visse reparationsmalinger indeholder blychromat, som anses for at være 20

51 Installation og reparation af maskiner og udstyr kræftfremkaldende og reproduktionsskadende. I kan blive udsat for bly, når I sliber eller maler. TIG-svejseelektroder (wolfram-elektroder) kan indeholde thorium, der udgør en risiko, når elektroderne slibes. Brandnærende Sundhedsskadelig/ Lokalirriterende I galvanoindustrien udgør visse krombade (chrom VI) og nikkelbade en kræftrisiko. Trichlorethylen og trichlorethan, der anvendes enkelte steder som affedtningsmidler, er kræftfremkaldende. Kvartsholdigt støv fra sandblæsning kan være kræftfremkaldende ved indånding. Endelig kan olieproduktbaserede afrensningsprodukter være kræftfremkaldende, men det er dog ikke alle, der er det. Eksplosiv Ætsende produkter Bejdsemidler til bejdsning af svejsesømme på rustfrit stål kan bl.a. indeholde ætsende flussyre og salpetersyre. Giftig/ Meget giftig Ætsende Til forbehandlinger i forbindelse med galvaniske processer bruges typisk syrer som svovlsyre og stærke baser i form af natriumhydroxid og natriumcarbonatholdige bade. Ved disse processer dannes ætsende dampe, hvorfor der skal være effektiv udsugning over disse processer. Ætsende produkter kan give alvorlige skader på huden. Indånding af ætsende sprøjtetåger kan give alvorlige skader på åndedrætsorganerne. Allergifremkaldende stoffer Nikkel er et allergifremkaldende stof, som man kan komme i kontakt med ved forniklingsprocesser og ved bearbejdning af rustfrit stål eller andre nikkelholdige legeringer. Lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem. Yderst brand - farlig/meget brandfarlig Miljøfarlig Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladet I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). Sådan arbejder I videre med at løse problemerne Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer og støv ved at sørge for følgende: Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser, se piktogrammerne. Risikosæt ningerne på etiketten fortæller om faren, fx Kan fremkalde kræft, Kan give overfølsomhed ved indånding, Farlig ved hudkontakt osv. Få viden om stofferne og produkterne For at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gør I ved at finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kan dannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv 21

52 Installation og reparation af maskiner og udstyr Sundhedsskadelig, lokalirriterende, hudsensibiliserende Trykbeholder med gas få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningen, kodenummeret og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen) finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx om der er tale om indånding af dampe, om hudkontakt eller andet. Vurder også, hvor lang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). Brandnærende Kræftfremkaldende, mutagen og reproduktionsskadelig. (Efter gamle regler mærket med dødningehoved). Udskift farlige produkter Udskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige produkter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (efter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye regler samt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne). Eksplosiv Akut giftig Indkapsling og udsugning Hvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvis det er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugning fra støvende maskiner, og at svejserøg, lodderøg og udstødningsgasser fjernes ved udsugning, fx skal der anvendes udsugning efter lavtryksprincippet ved svejsning på faste arbejdspladser. Sørg for effektiv mekanisk rumventilation til at fjerne små, spredte forureninger. For store konstruktioner eller brug af kodenummererede produkter gælder der særlige krav til ventilationen. Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. Ætsende Undgå støv Tilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedet for at feje eller bruge trykluft. Yderst brand farlig, meget brandfarlig, brandfarlig Personlige værnemidler Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Der skal fx typisk bruges friskluftforsynet åndedrætsværn ved svejsning af store konstruktioner, hvis der kan udvikles røg. Mere viden om kemiske påvirkninger Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen Giftig for vandlevende organismer Der er nye regler der betyder, at faremærkningerne på kemiske stoffer og blandinger (produkter) ændres med nye piktogrammer, og at risikosætningerne (R-sætningerne) bliver til faresætninger (H-sætninger). I en overgangsperiode som løber frem til år 2017 kan blandinger være mærket efter både de nye og de gamle reg ler. Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger. 22

53 Unge, gravide og ammende Installation og reparation af maskiner og udstyr Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal derfor være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper. Unge I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge. Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de årige er der en liste over, hvad de ikke må ar - bejde med. For de årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen Gravide og ammende Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV en indeholde en vurdering af, om der er en risiko. Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. I kan læse mere om gravides og ammendes arbejdsmiljø i At-vejledningen, der ligger på adressen 23

54 Arbejdsmiljøvejviser 8 Installation og reparation af maskiner og udstyr Branchen omfatter: Reparation af maskiner Reparation af elektronisk og optisk udstyr Reparation af elektrisk udstyr Reparation af forbrugerelektronik Reparation af jern- og metalvarer Reparation af andet udstyr Reparation af møbler og boligudstyr Reparation af ure, smykker og guld- og sølvvarer Reparation af computere og ydre enheder Installation af industrimaskiner og -udstyr Reparation af husholdningsapparater og redskaber til hus og have Reparation af kommunikationsudstyr Reparation af andre varer til personligt brug og husholdningsbrug Reparation af skotøj og lædervarer. Arbejdstilsynet telefon Tryk: Datagraf Foto: Stefan Kai Nielsen

55 Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur Ændring af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER

56 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: Det Norske Veritas, Danmark A/S Vandmanden Aalborg Tlf.: Fax: Hjemmeside: Forfatter: Gareth Hughes, seniorkonsulent Johan Stranddorf, seniorkonsulent Lars H. Brockhoff, underdirektør

57 Ændring af sikkerhedskulturer Indholdsfortegnelse Introduktion Sikkerhedskultur Sikker adfærd og risiko-adfærd Identifikation af risiko-adfærd Generel adfærd Opgavespecifik adfærd Bedømmelse af Sikkerhedsklimaet Metoder til at ændre sikkerhedskulturen Adfærdsregulering Aktivatorer Antagelser Konsekvenser Ledelse af sikkerhedsadfærd

58 Ændring af sikkerhedskulturer Introduktion Kultur i en virksomhed kan defineres som fælles værdier, antagelser og måder at handle på. For at ændre sikkerhedskulturen må man ændre på én eller flere af disse forhold i relation til sikkerhed. Et program med udgangspunkt i sikkerhedskulturen har fokus på adfærd, der opfattes som en serie af observerbare aktioner og handlinger. Der er tre vigtige grunde til at fokusere på adfærd: Adfærd kan observeres og derfor styres, hvilket er vanskeligt mht. holdninger. Ændring i adfærd har vist sig at føre til ændringer i holdninger. Fokus på adfærd er en aktiv og direkte tilgang i forhold til traditionelle tiltag. I traditionelle sikkerhedsprogrammer er der fokus på at ændre holdninger og opførsel gennem sikkerhedsoplæring og -information. For at opnå det bedste resultat skal organisationen benytte en kombination af sådanne traditionelle sikkerhedsprogrammer og en adfærdsbaseret tilgang. Begge typer program bør integreres i et samlet sikkerhedsledelsessystem, med det overordnede mål at opbygge en forebyggende sikkerhedskultur. Arbejdet med at skabe en konstruktiv sikkerhedskultur er ikke noget, der lykkes én gang for alle. Det kræver en vedvarende indsats at fastholde en god kultur. Nøgleområder, der væsentligt påvirker organisationers sikkerhedskultur, omfatter: Ledelsens opbakning og engagement Ledelsesstil Synlig ledelse God kommunikation mellem alle niveauer i organisationen Balance mellem sikkerheds- og produktionsmål For at arbejde med disse områder er det nødvendigt, at der er en høj grad af åbenhed og tillid i organisationen Ledelsen spiller en væsentlig rolle i at præge og ændre sikkerhedskulturen. Men en succesrig indsats kræver et nært samarbejde med sikkerhedsorganisationen. 4

59 Ændring af sikkerhedskulturer Udgangspunktet for konstruktivt og målrettet at ændre sikkerhedskulturen er at kortlægge den aktuelle situation og aktuelle handlemåder indenfor alle områder af organisationen. For at gøre det skal man vurdere fx aktuel sikkerhedsledelse, rutiner, procedurer og sikkerhedsholdninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv mindre organisationer vil bestå af mange forskellige subkulturer. De kan eksistere på forskellige skift, arbejdsområder og afdelinger, eller de kan skyldes forskellige ledere. Antallet af kulturer vil stige, jo større organisationen er, og forandring vil kræve tilsvarende flere ressourcer og en større indsats fra ledelsens side. Processen med at ændre sikkerhedskulturen kan deles op i to faser, der hver kræver brug af forskellige værktøjer. Første fase i processen er at identificere væsentlig sikker adfærd og risiko-adfærd samt at undersøge det nuværende sikkerhedsklima. Formålet er at identificere områder, hvor forbedringer er ønskelige. Det er væsentligt at vurdere, om de ønskede ændringer bedst skabes ved adfærdspåvirkning eller andre sikkerhedsledelsesmetoder. Anden fase i processen er, at organisationen vælger en tilgang til ændring af adfærden. Tilgangen skal tilpasses hvert tilfælde. Det er væsentligt for en adfærdsbaseret indfaldsvinkel, hvor tiltagene skal afspejle netop de adfærdsforhold, der er relevante på den pågældende arbejdsplads. Fokus på adfærden giver et meget konkret udgangspunkt. Ved valg af adfærdsregulerende tiltag skal der tages stilling til, hvordan programmet skal indføres og evalueres. 5

60 Ændring af sikkerhedskulturer Figur 1. Procesmodel for adfærdsregulering Metoder til at identificere væsentlig adfærd Valg af værktøj til undersøgelse Metoder til undersøgelse af sikkerhedsklima Gennemførelse af undersøgelser Organisatoriske faktorer og kulturel modenhed Metoder til adfærdsregulerende tiltag Valg af adfærdsregulerende tiltag Metoder til introduktion og implementering af tiltag Overvågning og evaluering af virkning og resultat Implementering af adfærdsregulerende tiltag 6

61 Ændring af sikkerhedskulturer Sikkerhedskultur Sikkerhedskulturen er en del af den samlede organisationskultur. For at fremme sikkerheden må arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker være højt prioriteret i organisationskulturen. Nøglebetingelser for at fremme en effektiv sikkerhedskultur er: Effektive metoder til at informere og konsultere medarbejderne Erkendelse af, at alle har en rolle at spille Forpligtelse og engagement hos topledelsen til at involvere medarbejderne Samarbejde på tværs af afdelinger og medarbejdere Høj kvalitet i oplæring Der er ingen entydige og faste regler for, hvordan sikkerhed på en arbejdsplads kan forbedres. Det vil altid være afhængig af behovet, motivationen og engagementet i organisationen og hos dens medarbejdere. Men hvis en organisation med et højt ulykkesniveau indfører handlingsplaner, som sigter på adfærdsændringer i sikkerhedskulturen, vil der kunne opnås betydelige resultater. I arbejdet for at vedligeholde og udvikle vedvarende forbedringer er det nødvendigt, at andre systemer og processer i organisationen også udvikles. Der kan typisk være behov for at gennemgå og revidere regler, arbejdspladsvurderinger, sikkerhedsorganisation, inspektioner, procedurer og instruktioner. Sikker adfærd og risiko-adfærd Sikker adfærd er den adfærd, der er nødvendig for at undgå ulykker, og som bidrager til betydelig forebyggelse af ulykker. Et eksempel på sikker adfærd kan fx være at benytte det rigtige sikkerhedsudstyr. Risiko-adfærd er opførsel, der øger risikoen for ulykkestilfælde. Risiko-adfærd bidrager væsentligt som årsagskilde til ulykkestilfælde. Risiko-adfærd er fx kendetegnet ved: At have ført til et stort antal ulykker eller næsten-ulykker At have et stort potentiale for at blive årsag til ulykker At have medført alvorlige eller store ulykker 7

62 Analyse af sikkerhedskulturer Adfærd på arbejdspladsen kan desuden opdeles i den generelle adfærd og den opgavespecifikke adfærd. Generel adfærd finder sted alle steder og består fx af arbejdsstillinger og benyttelse af sikkerhedsudstyr. Opgavespecifik adfærd er typisk for en bestemt opgave, beskæftigelse eller proces. Begge typer adfærd er vigtige og har deres plads i et komplet sikkerhedsprogram, hvor sikkerhedskulturen søges ændret. Identifikation af risiko-adfærd Værktøjer til at lokalisere og identificere risiko-adfærd kan være: Ulykkes-/hændelsesrapporter Ulykkes-/hændelsesanalyser, der søger de grundlæggende årsager Afdelingsmøder kun med dette formål Analyser af specifikke arbejdsopgaver, der udføres i organisationen Interviews/samtaler med medarbejdere Analyser, der undersøger jobindhold og -ansvar Fejltræ- eller hændelsestræanalyser Kvalitetsafvigelser Hvad-hvis analyser Medarbejderne ved ofte meget om sikker adfærd og risiko-adfærd i deres daglige arbejdsmiljø. De ved, hvilke sikkerhedsregler der ofte bliver ignoreret, og de kender til tilløb til uheld pga. risiko-adfærd. Det er også nyttigt at søge oplysninger hos sikkerhedsrepræsentanten, sikkerhedsledere eller andre, som følger hændelser i organisationen. Eksternt vil det være naturligt at benytte BST. 8

63 Ændring af sikkerhedskulturer Generel adfærd En checkliste til kortlægning af generel adfærd er en liste over adfærd, der kan genfindes i mange situationer i næsten alle organisationer. Nedenfor følger en sådan liste over almindelige typer adfærd. Listen opregner positiv adfærd for at understrege, at det i høj grad drejer sig om at identificere sikker adfærd, og ikke blot om at registrere og fange folk i risiko-adfærd. Listen er ikke udtømmende. Kategorier kan tilføjes, og de, der ikke er relevante, kan slettes: Korrekt arbejdsstilling Korrekt anvendelse af personlige værnemidler Korrekt alarmering eller sikring Anvendelse af sikkerhedsanordninger Arbejdsudførelse ved korrekt hastighed Korrekt placering, blanding eller kombination Korrekt anvendelse af udstyr Korrekt anvendelse af hænder eller kropsdele Korrekte teknikker til at løfte, skubbe eller flytte Undgåelse af farlige metoder eller procedurer Opmærksomhed på forhold eller omgivelser Overholdelse af tilladelser Hvert afsnit i listen over generel adfærd kan uddybes, udvides eller på anden måde gøres virksomhedsspecifik. Det kan fx ske ved, at en arbejdsgruppe definerer sikker adfærd og risiko-adfærd på egne arbejdsområder indenfor hver af listens kategorier. For eksempel kan kategorien Korrekt anvendelse af udstyr ved en drejemaskine på et smedeværksted inkludere forhold vedr. maskinindstilling, valg af klinger, maskinbeskyttelse, personlige værnemidler, arbejdsudførelse, lysforhold, skæreolier, kollision med kollegers arbejde osv. 9

64 Ændring af sikkerhedskulturer Opgavespecifik adfærd Metoder til at kortlægge væsentlig opgavespecifik adfærd kan fx omfatte gennemgang af arbejdsinstruktioner eller observation og diskussion af en given opgaves udførelse. En arbejdsinstruktion er en skridt-for-skridt beskrivelse af, hvordan en given opgave skal udføres. Da hvert skridt kan udføres med forskellig adfærd, vil en gennemgang af instruktionen vise en række adfærdsmønstre, der kan observeres under udførelsen af opgaven. En anden mulighed er at fokusere på det væsentlige og koncentrere sig om netop de skridt eller de adfærdsmønstre, der har et højt potentiale for ulykker eller sygdom. Man får så en checkliste, der kan anvendes ved observation af opgavens udførelse. 10

65 Ændring af sikkerhedskulturer Bedømmelse af sikkerhedsklimaet Der findes et antal værktøjer, der kan anvendes til at udføre en undersøgelse af sikkerhedsklimaet, med fokus på den oplevelse og vurdering, som organisationens medlemmer formidler. Værktøjerne består hovedsageligt af spørgeskemaer, der kan kombineres med interviews. Det mest anvendte værktøj i England er Safety Climate Tool, som udgives af Health and Safety Executives (HSE). Det indeholder et spørgeskema, hvor ledere, mellemledere og medarbejdere på en skala fra 1 til 5 erklærer sig enige eller uenige i 71 spørgsmål. Værktøjet kan købes på HSE s hjemmeside. Anvendelse af dette værktøj giver også mulighed for at kunne sammenligne sig med andre virksomheder. Første trin i anvendelsen af værktøjet er udfyldelse af spørgeskemaet, hvilket bør ske i samarbejde med sikkerhedsorganisationen for at skabe en åben og konstruktiv proces. Informationen fra de udfyldte skemaer lægges ind i det medfølgende software og kan derefter analyseres i detaljer. Spørgeskemaet fra HSE er opdelt i 10 temaer: Organisatorisk opbakning og kommunikation Linieledelsens opbakning Mellemlederes rolle Personlig rolle Kollegers indflydelse Kompetence Risikobetonet adfærd og nogle medvirkende årsager Forhindringer for sikker adfærd Arbejdstilladelsessystemer Rapportering af ulykker og tilløb Spørgeskemaet indeholder en lang række udsagn indenfor hver af disse kategorier. Medarbejderne bliver bedt om at notere, om de er helt uenige, uenige, neutrale, enige eller meget enige. 11

66 Ændring af sikkerhedskulturer Udsagnene lyder fx: Der bliver altid reageret umiddelbart på sikkerhedsmæssige forslag Arbejdstilladelsessystemet bliver altid omhyggeligt overholdt Arbejdsledere vender ofte det blinde øje til, hvis ansatte ikke følger instruktioner og sikkerhedsregler Jeg har et godt kendskab til risici ved mit arbejde De fysiske indretninger på arbejdspladsen begrænser mulighederne for at udføre arbejdet sikkert Den engelsksprogede undersøgelsespakke kan bruges som inspiration for udformning af et skema til danske virksomheder. Det er vigtigt at understrege, at eventuelle spørgeskemaer bør besvares anonymt. Det er alligevel muligt fx at bede den, der svarer, oplyse om vedkommende er mand/kvinde eller ansat/underleverandør. Det er også muligt at udvikle spørgeskemaer, der referer til bestemte arbejdsområder. Spørgeskemaet bør udfyldes i arbejdstiden, fx i forbindelse med et planlagt sikkerhedsmøde. Der kan også gennemføres strukturerede interviews med medarbejderne. De kan bl.a. bruges til at uddybe spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. 12

67 Ændring af sikkerhedskulturer Figur 2. Proces ved anvendelse af værktøj til undersøgelse af sikkerhedsklimaet Planlægning Forberedelse Plan Topledelsens involvering Behov for kommunikation Forventninger til styring Tidshorisont Omfang Fortrolighed/ anonymitet Vedligehold af fremdrift Tilretning af spørgeskema Kommunikation Administration og analyse Plan Udgive spørgeskema Indsamle spørgeskemaer Indtastning af svar Analyse af svar Analyse af forslag til forbedringer Kommunikation Follow up Plan Offentliggøre resultater Sikre fremdrift Identificere sager og implementere forbedringer vha. styringskomiteer og fokusgrupper Kommunikation Kommunikation 13

68 Ændring af sikkerhedskulturer Metoder til at ændre sikkerhedskulturen Et program til ændring af sikkerhedsadfærd er en af mange metoder, som kan forbedre virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Det er vigtigt, at indførelsen af adfærdsændringer i sikkerhedskulturen sammenholdes og koordineres med andre tiltag, som fx Arbejdspladsvurdering. Når en virksomhed vælger at arbejde med at udvikle sikkerhedskulturen, er det vigtigt at være opmærksom på sideløbende tiltag og metoder, der risikerer at svække budskabet, fx rationaliseringsprojekter, akkord osv. De må planlægges, så de ikke forstyrrer signalet om, at sikkerheden altid er i fokus. Adfærdsregulering Regulering af sikkerhedsadfærd starter med at lokalisere adfærd, der leder til uønskede hændelser. Denne risiko-adfærd danner grundlaget for skader og ulykker. Risiko-adfærden er således det brede felt for en forebyggende sikkerhedsindsats, jf. figur 3. Figur 3. Fordeling af uønskede hændelser og risiko-adfærd Alvorlige kvæstelser Mindre kvæstelser Materielle skader Ulykkestilløb Risiko-adfærd 14

69 Ændring af sikkerhedskulturer For at kunne ændre uønsket adfærd er det nødvendigt først at forstå, hvorfor personer udviser adfærden. Den metode til adfærdsregulering, som gennemgås her i hæftet, opererer med tre centrale grunde til menneskelig adfærd: Aktivatorer Antagelser Konsekvenser Begreberne bliver uddybet i det følgende, hvor hvert begreb gennemgås i et eget afsnit. Indledningsvis bør man hæfte sig ved begrebernes rent tekniske betydning og indbyrdes sammenhæng: Aktivatorer er det, som udløser den enkelte handling eller adfærd. Begrebet skal forstås helt neutralt som dét, der aktiverer handlingen. Hver enkelt person opfatter aktivatoren i lyset af sine erfaringer og holdninger, som vi under et kalder for personens antagelser. De danner rammer for væsentlige adfærdsmønstre. Indenfor rammerne af sine antagelser opfatter hver person konsekvenser af adfærden som fx positiv eller negativ, sandsynlig eller usandsynlig. Det er en stærk motivation til at ændre adfærdsmønster, hvis konsekvensen anses for at være: Positiv, dvs. giver det ønskede resultat Umiddelbar, dvs. kommer umiddelbart efter handlingen er udført Sikker, dvs. kommer hver gang handlingen udføres Det er en svag motivation for at ændre adfærdsmønster, hvis konsekvensen anses for at være: Negativ, dvs. giver et uønsket resultat Ikke umiddelbar, dvs. der er en lang tidsperiode mellem udført handling og konsekvensen Usikker, dvs. konsekvensen kan udeblive 15

70 Ændring af sikkerhedskulturer Sikkerhedsadfærdsprogrammet lægger vægt på at give positiv feedback for at udvise hensigtsmæssig adfærd. Et godt eksempel på en stærk motivator til at ændre adfærdsmønster er at give positiv feedback, straks man har observeret en sikker udførelse af et stykke arbejde. Et godt eksempel på en svag motivator er at irettesætte en person for ikke at have båret sin hjelm i sidste uge! Aktivatorer En aktivator er noget (en person, et sted, en ting eller en hændelse), der kommer før en adfærd. Noget, der tilskynder til at udvise den givne adfærd. På arbejdspladsen kan aktivatorerne fx være: Mål, målsætninger, regnskabsmål Prioriteter, politikker Jobbeskrivelser, procedurer, instruktioner, standarder, regler Værktøj, råmaterialer Arbejdspladsforhold Uddannelse, træning, møder Reklame, skilte, etiketter, farvekoder Brugsvejledninger, opslag Aktivatorer inkluderer også: Rollemodeller (efterligning af en anden persons adfærd) Tilskyndelser (forslag, instruktioner, kommandoer) Stimuli (hændelser, der leder til handling, fx at en overordnet nærmer sig, eller lyden af en alarmklokke. 16

71 Ændring af sikkerhedskulturer Ændring af aktivatorer for at opnå ændring i adfærd Mange aktivatorer kan styres. Her præsenteres fem strategier, der kan anvendes til at påvirke adfærd på arbejdspladsen: Modellering Eksempel: Lad mig vise dig, hvordan du gør dette korrekt. Spørge-fortælle-foreslå-bede om Eksempel: Spænd venligst sikkerhedsbæltet, før vi kører. Etablering af et miljø, der gør det nemt at overholde sikkerhedsregler Eksempel: En strømafbryder skal være let tilgængelig, nem at anvende og meget synlig. Synlige og hørlige påmindelser Eksempel: Skilte, etiketter, trafiklys, bremselys, advarselslys, sirener, horn, advarselsetiketter, ophængte opgavebeskrivelser. Belønninger Eksempel: Offentliggøre muligheden for belønning for overholdelse af særlig sikkerhedsadfærd, som for eksempel en ren og ryddelig arbejdsplads. Antagelser Vore antagelser kan begrænse os, eller de kan få os til at nå, hvad der ellers kan synes uopnåeligt. Mange mennesker med få evner og ressourcer har levet et bemærkelsesværdigt liv. På den anden side, findes der også mennesker, der umiddelbart ser ud til at have meget at byde på, men som kun har opnået lidt. Den største forskel har nok været deres antagelser om sig selv. Som en person opfatter virkeligheden, sådan er virkeligheden for den person Vore antagelser er vor fortolkning af tidligere erfaringer, og de har en stærk indflydelse på, hvordan vi reagerer på aktivatorer. 17

72 Ændring af sikkerhedskulturer Én person oplever noget som smukt eller interessant og ønsker at se nærmere på det. En anden person paralyseres af angst for den samme ting. Begge ser den samme aktivator, men deres forskellige fortolkning af den bestemmer deres forskellige reaktion. Det gælder også sikkerhedstræning: Én medarbejder ser sikkerhedstræning som et engagement i hans sikkerhed og sætter pris på muligheden. En anden ansat oplever, at virksomheden bruger penge på noget, den alligevel ikke tager alvorligt, så han deltager modvilligt. Begge medarbejdere får den sammen træning, men hvad de lærer, og hvad de gør med det de lærer, er sandsynligvis meget forskelligt. Nogle virksomheder har visse antagelser, der er en del af deres kultur. Nogle antagelser indvirker positivt på adfærden: Alle tilskadekomster kan forebygges Alle ansatte er ansvarlige for deres egen og for deres kollegers sikkerhed, og ledelsen er i sidste ende ansvarlige for alles sikkerhed At arbejde sikkert er en del af ansættelsesbetingelserne Alle risici skal identificeres, håndteres og styres At uddanne medarbejdere i at arbejde sikkert er vigtigt Forebyggelse af ulykker er god forretning Sikkerheden må aldrig kompromitteres pga. produktionen eller af magelighed Enhver ansat er forpligtet til at lukke en usikker operation ned De ansattes fortsatte gode helbred er af vital betydning for virksomhedens succes på lang sigt Ændring af antagelser for at opnå ændringer i adfærd Der er 5 grundlæggende måder at ændre holdninger til sikkerhed på: Ledelsens eksempel Feedback Træning Medarbejderinvolvering Sikkerhedsfremmende aktiviteter 18

73 Ændring af sikkerhedskulturer Ledelsens eksempel er i alle aspekter af sikkerhedsprogrammet en af de mest virksomme måder at ændre medarbejdernes opfattelse på. I enhver organisation er det lederne, der er de vigtigste bærere af virksomhedens kultur. De underordnede har en tendens til at imitere deres adfærd og adoptere deres holdninger. Hurtig og relevant indgriben i sikkerhedsspørgsmål og umiddelbar korrektion af observerede sikkerhedsbrud sender en tydelig besked, som kan have stor positiv indflydelse på medarbejdernes holdninger. Feedback handler om at lade en person vide, i hvor høj grad hans eller hendes indsats lever op til forventningerne. I en engelsk undersøgelse bad man ledere om at lave en liste over årsagerne til, at medarbejdere ikke altid gør, hvad der forventes af dem. Den årsag, der helt dominerede besvarelserne, var: De ved ikke, hvad der forventes af dem. Årsager til medarbejdernes manglende indsats, som kan afhjælpes med feedback, er: De ved ikke, hvorfor de skal udføre et givent arbejde De tror, deres måde er bedre De arbejder ud fra en forkert prioritering De tror, de gør det korrekt Det er anslået, at 50% af problemerne med manglende indsats skyldes manglende feedback. Træning har altid været en vigtig metode til at ændre den måde, folk tænker på. Effektiv træning hjælper den enkelte til at se nærmere på hans/hendes egen adfærd og de attituder, værdier og holdninger, der ligger bag. Træning kan gøre opmærksom på mulige konsekvenser af adfærden og på sammenhænge mellem adfærden og ens eget og andres velvære. Det ønskede resultat er en erkendelsesproces, der genkender og afspejler den indbyggede værdi af sikre handlinger. 19

74 Ændring af sikkerhedskulturer Medarbejderinvolvering kan være en effektiv måde at ændre holdninger på. Involveringen kan lede til forståelse, ejerskabsfølelse og støtte og den leder også ofte til bedre løsninger. Involvering kan være noget så enkelt som at spørge om folks mening. Det kan også være mere struktureret som fx deltagelse i arbejdsgrupper, der skal observere adfærd, planlægge sikkerhedsfremstød, løse ulykkesproblemer eller implementere særlige sikkerhedsledelsesaktiviteter. Sikkerhedsfremmende aktiviteter kan fx være velforberedte møder i sikkerhedsorganisationen eller et system til belønning af medarbejdere, der udviser sikker adfærd. Belønningen bør rettes mod specifikke problemer og adfærd, så den fortæller folk, hvad de skal gøre for at undgå eller fjerne problemer. Belønningen kan være baseret på ting, folk skal lære, gøre eller huske indenfor sikkerhed. Men belønninger, der baseres på ikke at have ulykker på arbejdspladsen, vil højst sandsynligt kun opmuntre til ikke at rapportere ulykker. Da mangel på opmærksomhed er en vigtig årsag til risikobetonet adfærd, kan der gøres en betydelig indsats vha. aktiviteter, der tilskynder til opmærksomhed, accept og optagelse af sikker adfærd. Konsekvenser Konsekvenser er begivenheder, der følger efter adfærd og influerer på muligheden for, at adfærden sker igen i fremtiden. Princippet er enkelt: Adfærd med negative konsekvenser har en tendens til at mindskes eller ophøre helt, mens adfærd med positiv effekt har en tendens til at fortsætte eller øges. Vi gør som vi gør, enten for at få noget vi vil have, eller for at undgå noget, vi ikke ønsker. Fx: Man afkorter en procedure for at kunne gå til frokost til tiden. Man undlader at bruge et personligt værnemiddel for at undgå besvær. Man udfører et specielt godt stykke arbejde, fordi det giver en følelse af tilfredsstillelse. 20

75 Ændring af sikkerhedskulturer Ændring af konsekvenser for at opnå ændring af adfærd Konsekvenser optræder, efter adfærden er udvist, og er en reaktion på adfærden. Adfærdsstyring handler her om at tilvejebringe konsekvenser for adfærden på en måde, der ændrer sandsynligheden for dens gentagelse i fremtiden. Belønning og ros forstærker adfærd på grund af de positive konsekvenser (personen får det, han/hun ønsker). Straf mindsker adfærd på grund af de negative konsekvenser (personen får noget, han/hun ikke ønsker). Såkaldt negativ forstærkning tilskynder til adfærd ved at fjerne en ubehagelig stimulus. Et eksempel er den ubehagelige lyd en bil kan komme med, indtil sikkerhedsbæltet er spændt. Næste gang spænder man sikkerhedsbæltet med det samme for at undgå brummelyden. 21

76 Ændring af sikkerhedskulturer Ledelse af sikkerhedsadfærd Når en organisation vil indføre nye metoder, er det vigtigt at overveje hvilke muligheder, der er til stede. En aktiv adfærdsorienteret indsats kan ændre adfærden på arbejdspladsen, men indsatsen skal også fortsætte over en lang periode for at ændre på den underliggende sikkerhedskultur. Et sikkerhedsadfærdsprogram skal tage sigte på den enkelte medarbejder. Samtidig skal man overveje og tage hensyn til andre faktorer, der er relateret til arbejdet og sikkerhedsklimaet. I det følgende gennemgås de vigtigste elementer for succes eller fiasko ved indførelse af ændringer i organisationens sikkerhedskultur: Succes-faktorer: Involvering af medarbejderne på alle niveauer fra første indførelse og til målsætningerne er opfyldt Programmer, der er tilpasset de organisatoriske behov, sikkerhedsledelsessystemet og den eksisterende sikkerhedskultur Kontinuerlig støtte fra ledelsen, og andre, til at overvinde vanskeligheder/forhindringer Forpligtelse til at afsætte de nødvendige ressourcer Jævnlig kommunikation af resultater til medarbejderne Høje sikkerhedsstandarder En høj grad af åbenhed og tillid i organisationen Ledelsens åbenhed og lydhørhed over for kritik Forhindringer: Manglende demonstration af støtte fra ledelsen Mangel på medarbejderaccept Medarbejdere er ikke bemyndigede eller kvalificerede (empowered) For mange initiativer (man drukner) Eksisterende organisationskultur kan være lukket og uden tillid Den identificerede væsentlige adfærd har ikke ramt den reelle risiko-adfærd Erfaringen viser, at disse faktorer, og mange andre, har indflydelse på den skæbne, et sikkerhedsadfærdsprogram får. Én faktor er dog helt afgørende for at sikre succes nemlig at både medarbejdere og ledelse bakker op om og støtter programmet! 22

77 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp

78 Ændring af sikkerhedskulturer Sikkerhedskultur er fælles værdier, antagelser og handlemåder i forhold til sikkerhed. Der er ofte forskellige sikkerhedskulturer på en enkelt virksomhed. Hver enkelt kultur kan identificeres og udvikles eller ændres. Hæftet præsenteres en metode, der kan bruges til at påvirke eller ændre sikkerhedskulturer. Metoden har fokus på adfærd, og den baserer sig på en funktionel model for adfærdsregulering, som virksomheden selv kan benytte. Afslutningsvis gennemgås succes-faktorer og forhindringer for indførelse af programmer til ændring af sikkerhedsadfærd. NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.

79 toplederkampagne arbejdsmiljø i et toplederperspektiv minihvidbog om fordele ved et godt arbejdsmiljø Fakta - cases - citater

80 Indhold 1. Indledning Investeringer i arbejdsmiljø kommer dobbelt tilbage Cost-benefit analyser viser store gevinster ved investering i arbejdsmiljø Danske topledere enige: godt arbejdsmiljø sikrer økonomiske mål Social kapital skaber succes Godt arbejdsmiljø = øget produktivitet Dårligt arbejdsmiljø koster på bundlinjen Godt indeklima betaler sig Sådan forbedres trivsel og produktivitet Sammenhænge mellem produktivitet og arbejdsmiljø Guldkorn om det psykiske arbejdsmiljø Sygefravær koster direkte og indirekte Mange brancher og virksomheder kan hente store økonomiske gevinster i arbejdsmiljøet Cases så meget sparede virksomhederne ved at forbedre arbejdsmiljøet Tre virksomhedslederes erfaringer med medarbejderansvar, LEAN og selv at gå i front med arbejdsmiljøet Arbejdsulykker koster dyrt... 21

81 1 Indledning Denne hvidbog samler den tilgængelige viden om betydningen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for virksomheders økonomi. Gennem årene er der lavet flere danske og udenlandske undersøgelser, som dokumenterer, at et godt arbejdsmiljø både medfører et lavere sygefravær og en øget produktivitet. To faktorer, der har en væsentlig indflydelse på økonomien i virksomheder. Hårde data og ekspertudsagn Hvidbogen præsenterer først og fremmest i samlet form de data, der dokumenterer effekterne på bundlinjen hos de virksomheder, der tager arbejdsmiljøindsatsen seriøst. Derudover er den krydret med citater fra danske eksperter inden for arbejdsmiljø både forskere og virksomhedsledere, der i praksis har arbejdet med og erfaret virkningerne af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd DI Dansk Mode & Textil Lederne Dansk Metal 3F Industrigruppen HK Privat Dansk El-Forbund Fødevareforbundet NNF God læselyst På kort sigt er et godt arbejdsmiljø en udgift. På lang sigt er det en forudsætning for virksomhedens overlevelse. Det handler om at skabe attraktive arbejdspladser, tiltrække og beholde de dygtige medarbejdere. Virksomhederne skal tænke investering i stedet for udgifter, når de forbedrer arbejdsmiljøet. Professor Per Langaa Jensen, DTU Management 3

82 2 Investeringer i arbejdsmiljø kommer dobbelt tilbage I 2012 offentliggjorde International Social Security Association en undersøgelse på tværs af landegrænser og brancher af, om investeringer i arbejdsmiljø kan aflæses på bundlinjen. 300 firmaer fra 16 forskellige lande deltog i undersøgelsen, som via kvantitative og kvalitative metoder fandt frem til, hvordan og hvor på arbejdspladsen et godt arbejdsmiljø har en indvirkning. Rapportens overordnede konklusion er, at det kan betale sig at investere i arbejdsmiljø også rent økonomisk. Undersøgelsen finder frem til en ROI, Return on Investment, på 2,2. Det betyder i praksis, at for hver krone der investeres i arbejdsmiljø, kan virksomhederne forvente at få et økonomiske afkast på 2,2 kroner retur. Altså mere end en fordobling. Det resultat bliver bekræftet af størstedelen af undersøgelsens deltagere. 75 % af de adspurgte firmaer i undersøgelsen anslår, at yderligere investeringer i arbejdsmiljø vil enten mindske eller fastholde de samlede omkostninger på sigt. En fjerdedel anslår, at omkostningerne vil stige. For hver krone der investeres i arbejdsmiljø, kan virksomhederne forvente at få et økonomiske afkast på 2,2 kroner retur. INTERNATIONAL SOCIAL SECURITY ASSOCIATION Fakta om undersøgelsen De undersøgte firmaer kom fra flere forskellige brancher: industri, mineindustri, handel m.m. og hørte hjemme i Australien, Østrig, Aserbajdsjan, Canada, Tjekkiet, Tyskland, Hong Kong, Korea, Rumænien, Rusland, Singapore, Sverige, Schweitz, Tyrkiet, USA og Vietnam. Kilde: The Return on Prevention for Companies fra International Social Security Association, juni 2012 Investering i arbejdsmiljø Afkast på investeringer 1 kr. 2,2 kr. KILDE: ISSA, INTERNATIONAL SOCIAL SECURITY ASSOCIATION 4

83 3 Cost-benefit analyser viser store gevinster ved investering i arbejdsmiljø EU-Kommissionen offentliggjorde i november 2011 resultaterne af et projekt, gennemført af EU s Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. Projektet har bl.a. påvist, hvilke omkostninger for den enkelte virksomhed, der er forbundet med medarbejdernes fravær på grund af ulykker eller arbejdsbetingede sygdomme. Det drejer sig bl.a. om udgifter i forbindelse med afbrydelser af produktionsprocessen, omorganisering af arbejdet, rekruttering og oplæring af midlertidige medarbejdere, evt. bøder, højere forsikringspræmie o.l. Omvendt oplever virksomheder, der investerer i arbejdsmiljø bl.a. lavere personaleudskiftning, højere produktivitet, større kundetilfredshed, øget kvalitet og mere motivation hos medarbejderne. Indsatser rettet mod at undgå farlige situationer mest profitable Projektet når på baggrund af studier af 401 cases af arbejdsulykker og arbejdsbetinget sygdom samt 56 forebyggelses-projekter i virksomheder af forskellig størrelse og branchetilhørsforhold frem til en cost-benefit analyse, der afslører, at investeringer i bedre arbejdsmiljø bliver betalt tilbage et sted mellem 0,95 og 2,7 gange afhængig af typen af investering, og hvor konservativt vurderingen af udgifterne er foretaget. Kun i et enkelt tilfælde er cost-benefit analysen negativ. I alle øvrige situationer viser det sig, at virksomheder får investeringen i arbejdsmiljø tilbage med et større eller mindre overskud. Træning og investering i personligt sikkerhedsudstyr viser sig således at give den laveste tilbagebetaling pr. investeret krone hvorimod indsatser rettet mod at ændre eller undgå farlige situationer i forbindelse med arbejdet er de mest profitable. Projektet beskriver også mere detaljeret 10 forskellige casevirksomheder, der hver især har haft problemer med ulykker eller sygdom blandt medarbejderne, hvad virksomhederne har gjort for at ændre på dette og en cost-benefit analyse af resultatet. Arbejdsmiljø er et stort økonomisk potentiale Arbejdsmiljø er ikke blot en indsats for at undgå ulykker og sygdom på arbejdspladsen. Det er også et spørgsmål om at skabe trivsel og engagement blandt medarbejderne. Lykkes det, er der en stor økonomisk gevinst at hente for den enkelte virksomhed. Først og fremmest fordi et godt arbejdsmiljø skaber større produktivitet, bedre kundeservice og øget innovation. Alt sammen faktorer, der kan aflæses på bundlinjen. 5

84 4 Danske topledere enige: godt arbejdsmiljø sikrer økonomiske mål I-BAR gennemførte i efteråret 2012 en analyse blandt danske topledere. Analysen viser, at stort set alle administrerende direktører i danske virksomheder, 92 %, anser et godt arbejdsmiljø som afgørende for, at virksomheden når dens økonomiske mål. I hvilken grad er et godt arbejdsmiljø afgørende for, at virksomheden når dens økonomiske mål? I høj grad I nogen grad 47% 45% I mindre grad 5% Slet ikke 2% Ved ikke 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Det understøttes af, at en tredjedel af direktørerne svarer, at den vigtigste begrundelse for at sikre et godt arbejdsmiljø i virksomheden er at opnå positive resultater på bundlinjen. Det er særligt toplederne i de store virksomheder med over 250 ansatte, der har denne opfattelse. Hvad er din vigtigste begrundelse som leder for at sikre et godt arbejdsmiljø i virksomheden? At vi overholder arbejdsmiljøloven 10% At vi har et moralsk ansvar for at medarbejderne trives 54% At vi sikrer et arbejdsmiljø, der giver positive resultater på bundlinien 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Selvom danske direktører er enige om, at arbejdsmiljø har betydning for virksomhedens økonomi, er det ikke et tema, der optager den daglige dagsorden. Under en femtedel af ledelserne i danske virksomheder diskuterer arbejdsmiljø hver uge hovedparten behandler kun området månedligt eller kvartalsvist. Hvor ofte diskuterer den øverste ledelse virksomhedens arbejdsmiljø? Ugentligt Månedligt Hvert kvartal 18% 32% 37% Årligt 10% Aldrig 1% Kilde: Analyse gennemført af I-BAR i september 2012 blandt direktører i 329 danske virksomheder. Ved ikke 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 6

85 5 Social kapital skaber succes Virksomheder med høj social kapital har generelt bedre økonomiske resultater, højere afkast til aktionærerne, mindre personaleomsætning og flere ansøgninger til nye stillinger. Det viser opgørelser fra Great Place to Work Instituttet, der hvert år måler virksomhederne i en række forskellige lande. I perioden gav de 100 bedste virksomheder i USA et udbytte på 11,9 % om året. Til sammenligning gav almindelige børsnoterede selskaber omkring 6 %. De 100 bedste virksomheder havde også kun cirka halvt så mange medarbejdere, der frivilligt forlod virksomheden i , i forhold til gennemsnittet på det amerikanske arbejdsmarked. En analyse af de virksomheder, der klarer sig bedst, viser: At der er overensstemmelse mellem det, ledelsen gør, og det, den siger. At virksomheden gennemtrænges af en spirit of cooperation, hvor der er en dyb forpligtelse og et udbredt ejerskab i forhold til virksomhedens mission, vision og organisation. At ledelsen tager et klart ansvar for at opbygge tillid og samarbejde over en årrække kombineret med fokus på kerneopgaven og godt købmandskab. Social kapital I modsætning til human kapital, der handler om den enkelte medarbejders kompetencer og viden, handler social kapital om hele virksomhedens evne til blandt andet at samarbejde, skabe tillid mellem ledelse og medarbejdere og sikre retfærdighed på arbejdspladsen. At der lægges stor vægt på processuel retfærdighed (fairness). Når du investerer i bedre arbejdsmiljø, så gør det klogt. Støt mellemlederne, når de skal implementere forslag fra medarbejderne. Når du køber en ny maskine, så tag den medarbejder med, som skal betjene den efterfølgende. Professor Per Langaa Jensen, Management engineering, DTU Kilder: greatplacetowork.dk Godt arbejdsmiljø forbedrer bundlinjen, Mandag Morgen, oktober 2010: 7

86 6 Godt arbejdsmiljø = øget produktivitet Godt arbejdsmiljø og høj trivsel øger produktiviteten og forbedrer virksomheders konkurrenceevne. Det konkluderer professor Tage Søndergaard Kristensen, der har forsket i psykisk arbejdsmiljø i over 30 år. Det sker i en meget omfattende kortlægning af danske og internationale undersøgelser og rapporter fra Kortlægningen Trivsel og produktivitet to sider af samme sag gennemgår og analyserer i alt 32 forskellige undersøgelser på tværs af landegrænser og brancher. Undersøgelserne dækker lige fra tung stålindustri og traktorfabrikker til skoler og sygehuse. Analyserne fokuserer på hver sit område af samspillet mellem psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Fælles for alle resultaterne uanset virksomhedstype og geografisk beliggenhed er, at arbejdsgiverne på samme tid kan øge medarbejdernes trivsel og øge virksomhedernes produktivitet. Indsatser for et godt psykisk arbejdsmiljø betaler sig Rapporten konkluderer entydigt og med mange eksempler, at ved at arbejde aktivt med det psykiske arbejdsmiljø vil man samtidig forbedre tallene på bundlinjen. Rapporten peger på følgende gevinster ved et godt arbejdsmiljø: En forbedring af arbejdsmiljøet vil øge produktiviteten på både private og offentlige arbejdspladser. Godt arbejdsmiljø vil være et bidrag til den såkaldte multifaktorproduktivitet, MFP. Et bedre arbejdsmiljø vil mindske de enkelte virksomheders omkostninger i forbindelse med rekruttering, uønsket personaleafgang og fravær. Et bedre arbejdsmiljø vil mindske udstødningen fra arbejdsmarkedet og dermed give en dobbelt effekt: Flere hænder i arbejde og færre der skal forsørges. Et bedre arbejdsmiljø vil mindske stress, søvnproblemer, udbrændthed og depressive lidelser. Hermed mindskes udgifter til behandling og medicin. Et bedre arbejdsmiljø vil mindske psykiske lidelser og bevægeapparatlidelser i befolkningen og dermed behovet for behandling, hjemmehjælp, pleje og omsorg, efter at man har forladt arbejdsstyrken. Der er tale om kæmpegevinster, som jeg slet ikke tør sætte tal på. Specielt de virksomheder, som ligger langt under gennemsnittet, har enorme potentielle effekter af at øge produktiviteten og dermed forbedre bundlinjen. Professor Tage Søndergaard Kristensen 8

87 7 Dårligt arbejdsmiljø koster på bundlinjen Dårligt arbejdsmiljø koster årligt flere milliarder Det er vanskeligt at gøre præcist op, hvad dårligt arbejdsmiljø koster for samfundet og den enkelte virksomhed. LO forsøgte i 2007 at sætte tal på det dårlige arbejdsmiljø ud fra en bred samfundsmæssig vinkel. Undersøgelsen tog udgangspunkt i såvel offentlige som private omkostninger via fem typer udgifter, der alle udgør store poster som følge af dårligt arbejdsmiljø. De arbejdsmiljøøkonomiske beregninger viste et samlet samfundsmæssigt tab på 64 milliarder kroner årligt. Størrelsen af omkostningerne indikerer, at der er et stort potentiale i at forbedre arbejdsmiljøet og dermed nedbringe udgifterne for såvel virksomheder som samfund. Omkostninger fordelt på de fem udgiftstyper: Dokumentation: Virksomheder kan spare mange penge Tallet fra 2007 er givetvis blevet større nu. Hvis de skjulte udgifter medtages, som undersøgelser peger på er endnu større, afslører det et enormt potentiale ikke bare for samfundet som helhed og menneskeligt for den enkelte, men også rent økonomisk for virksomhederne. Selvom udgifter til poster som sygefravær og ulykker ikke helt kan undgås, er der altså et dokumenterbart milliardbeløb på spil ved at prioritere arbejdsmiljøet. Skjulte udgifter er mindst dobbelt så store Undersøgelser afslører, at skjulte udgifter i forbindelsemed dårligt arbejdsmiljø er langt større end de synlige udgifter. Forskning viser, at de skjulte udgifter er minimum dobbelt så store som de synlige udgifter, men der er eksempler på, at de er over 20 gange større. Erstatninger: Sygefravær: Tabt produktion: Medicinforbrug: Sundhedsudgifter I alt: 4,24 mia. kr. 25,93 mia. kr. 32 mia. kr. 0,57 mia. kr. 0,96 mia. kr. 63,7 mia. kr. Skjulte udgifter er bl.a. hyring af vikarer træning til vikarer ekstra lønomkostninger til vikarer reparation af ødelagt produktionsudstyr tid brugt på at analysere ulykken planlægning af produktionen forebyggelse af fremtidige arbejdsulykker 9

88 I forbindelse med arbejdsulykker er der dokumentation for, at omkostningerne er større, end det umiddelbart fremgår. De skjulte udgifter dækker her blandt andet over hyring af vikarer, træning til vikarer, ekstra lønomkostninger til vikarerne, reparation af ødelagt produktionsudstyr, tid brugt på at analysere ulykken, planlægning af produktionen og forebyggelse af kommende arbejdsulykker. Men skjulte udgifter er ikke kun knyttet til arbejdsulykker. Medarbejdere, der møder på arbejde, selvom de burde sygemelde sig, har eksempelvis en nedsat produktion. Det samme gælder medarbejdere i virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø. De skjulte udgifter kan findes ved at bruge Arbejdsmiljørådets Excel-værktøj Arbejdsmiljøøkonomi, der tager højde for den samlede proces omkring de økonomiske aspekter af arbejdsmiljø: COWI-rapport: Et godt arbejdsmiljø er godt for bundlinjen I 2010 gennemførte COWI en analyse, der fokuserede på de virksomhedsøkonomiske aspekter ved arbejdsmiljø. Via en række eksempler og undersøgelser blev arbejdsmiljøområdet belyst fra forskellige vinkler. Den overordnede og klare konklusion i rapporten er, at godt arbejdsmiljø kan betale sig. Også når det gælder den økonomiske bundlinje i den enkelte virksomhed og institution. Den samlede rapports hovedkonklusioner: Dårligt arbejdsmiljø medfører unødige omkostninger for virksomheder Mange af omkostningerne er skjult i virksomhedernes regnskaber De skjulte omkostninger er større end de synlige (For hver krone i synlige omkostninger er der to kroner i usynlige omkostninger) Arbejdsmiljøforbedringer kan betale sig. Kilder: Dårligt arbejdsmiljø en stor udgift, LO, Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, af COWI, november Udgivet af LO. 10

89 38 Godt indeklima betaler sig Flere undersøgelser viser, at et godt indeklima kan løfte produktiviteten. Når temperaturen og luftkvaliteten bliver reguleret på den mest optimale måde, påvirkes den mentale præstationsevne hos medarbejderne. I rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller påviser civilingeniør og erhvervs Ph.d. Kasper Lynge Jensen, at en forbedring af indeklimaet kan løfte produktiviteten med procent på arbejdspladser, hvor indeklimaet er dårligt. En investering i et ventilationssystem, hvor man kan styre temperatur og luftkvalitet kan samlet have så stor en effekt, at tilbagebetalingstiden kan være ned til mellem et og to år. Udover øget produktivitet vil en indsats på området have en række afledte virkninger som færre klager fra medarbejderne, mindre sygefravær, bedre fastholdelse og et generelt bedre arbejdsmiljø. Kilde: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, af COWI, november Udgivet af LO. Hvis vi skal bevare industriproduktionen i Danmark og Europa, er det en afgørende forudsætning, at vi skaber attraktive arbejdspladser. Det betyder i skandinavisk sammenhæng, at der skal være et godt arbejdsmiljø med stor medarbejderautonomi og med en høj grad af tillid mellem ledere og ansatte. professor Per langaa jensen, DTU management engineering 11

90 9 Sådan forbedres trivsel og produktivitet Professor Tage Søndergaard Kristensen peger på baggrund af sin forskning på en række forhold, der er relevante for at fremme en kombination af trivsel og produktivitet: Individuelle faktorer: Det er ikke nok at gå efter høj jobtilfredshed. Man skal stile efter medejerskab, høj motivation og kreativitet. Job-indflydelse: En høj grad af indflydelse er nødvendig, men ikke nok. Man skal også have mening, formål, (lidt for) høje krav og store frihedsgrader inden for klare rammer. Afdelings- eller gruppefaktorer: Her er anerkendende ledelse, klare former for belønning, godt kollegaskab og videndeling nogle af de afgørende forhold. Virksomhedsfaktorer: Høj social kapital er af afgørende betydning tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Den psykologiske kontrakt skal respekteres, og der skal lægges vægt på gensidig respekt, fælles sprog, fælles viden og fælles mål. I alle de undersøgelser, jeg har gennemgået, er der konstateret signifikante sammenhænge mellem forskellige faktorer i arbejdsmiljøet på den ene side og produktivitet, kvalitet elle økonomisk overskud på den anden side. professor Tage Søndergaard Kristensen Kilde: Trivsel og produktivitet to sider af samme sag af Tage Søndergaard Kristensen. 12

91 10 Sammenhænge mellem produktivitet og arbejdsmiljø Faktorer Arbejdsmiljø Job faktorer: Indflydelse, udviklingsmuligheder, variation, mening, krav i arbejdet Gruppeafdelingsfaktorer: Ledelseskvalitet, anerkendelse, forudsigelighed, social støtte, mobning, trusler, chikane, rolleklarhed, rollekonflikter m.v. Virksomhedsfaktorer: Social kapital (tillid, retfærdighed, samarbejdsevne) Fysiske arbejdsmiljøfaktorer: Indeklima, ergonomi, støj m.v. Psykiske faktorer: Job tilfredshed Involvering i arbejdspladsen Den psykologiske kontrakt Trivsel Psykisk velbefindende Motivation Kreativitet Flow Adfærd: Godt kollegaskab Medejerskab Samarbejdsnetværk Videndeling Sygefravær Personaleafgang Rekruttering Krænkende adfærd Kunder: Tilfredshed Loyalitet Medejerskab Output Økonomisk resultat: Overskud Udbytte til aktionærer Produktion/ ydelser: Kvantitet Kvalitet Innovation Modellen beskriver den tætte sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og produktiviteten, kundebetjeningen og det økonomiske resultat i en virksomhed. Jo bedre arbejdsmiljøet er med indflydelse på egen arbejdssituation, meningsfyldt arbejde, anerkendelse, mulighed for udvikling og gode fysiske forhold jo mere påvirker det adfærden og de psykiske faktorer, det vil sige trivslen, motivationen og involveringen. Begge dele har en positiv effekt på betjening af kunder, ligesom det giver større kvalitet, innovation og øget kvantitet i produktionen. Alt i alt giver et godt arbejdsmiljø altså et plus på bundlinjen og kan bidrage til et stigende overskud. Kilde inspiret af: Trivsel og produktivitet to sider af samme sag af Tage Søndergaard Kristensen. 13

92 11 Guldkorn om det psykiske arbejdsmiljø 6 guldkorn om det psykiske arbejdsmiljø 1. Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv. 2. Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet. 3. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer. 4. Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. 5. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte. 6. Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske lidt for svært er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 14

93 12 Sygefravær koster direkte og indirekte De store udgifter til sygefraværet i de enkelte virksomheder åbner for store muligheder for at kunne hente besparelser og forbedre virksomhedens økonomi. Den letteste vej til at nedbringe et højt sygefravær er at forbedre arbejdsmiljøet. Flere danske undersøgelser peger på, at hvis virksomheder med det dårligste arbejdsmiljø forbedrer arbejdsmiljøet så meget, at det svarer til niveauet i de bedste virksomheder, kan sygefraværet nedbringes med op til 40 %. Tal om sygefravær: Der er i gennemsnit sygemeldte hver dag i året. Sygefraværet skønnes at koste samfundet mindst 37 mia. kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Hertil kommer det produktionstab som følger med sygefraværet. Den gennemsnitlige lønmodtager har hvert år 10 sygefraværsdage. 12 % af danske lønmodtagere her et sygefravær på mere end to uger i løbet af et år. 20 % af lønmodtagerne står for 80 % af sygefraværet. Længerevarende fravær, over to uger, tegner sig for cirka 50 % af det samlede sygefravær. Ansatte i private virksomheder har 3-4 færre sygefraværsdage om året end kommunalt ansatte. Det arbejdsbetingede sygefravær, dvs. den del af sygefraværet der kan tilskrives arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, er estimeret til at udgøre en tredjedel af det totale sygefravær. En spørgeskemaundersøgelse blandt ledere viser, at virksomheder med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø har et gennemsnitligt sygefravær på 6,4 dage pr. medarbejder om året, mens virksomheder med et dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø har et gennemsnitligt sygefravær på 10,6 dage om året pr. medarbejder. Undersøgelser viser, at 40 % af fraværet kan elimineres, hvis arbejdsmiljøet bliver forbedret, så det alle steder bliver lige så godt, som det er de bedste steder i dag. Forskellige undersøgelser indikerer, at % af alt fravær skyldes arbejdsbetinget stress. Kilder: arbejdsmiljoviden.dk, Videncenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, af COWI, november Udgivet af LO. 15

94 13 Mange brancher og virksomheder kan hente store økonomiske gevinster i arbejdsmiljøet Ugebrevet A4 kortlagde i maj 2012 de danske virksomheder, som havde fået en rød eller gul smiley af Arbejdstilsynet på grund af dårligt arbejdsmiljø. I alt drejede det sig om arbejdspladser fordelt over hele landet. Nogle af virksomhederne har fået en dårlig smiley på grund af forhold som ikke direkte hænger sammen med arbejdsmiljøet. Det kan fx være overskridelser af støjgrænser, at der ikke er gennemført en korrekt arbejdspladsvurdering eller lignende. Andre røde og gule smileyer skyldes forhold som manglende afskærmning af maskiner, risiko for fald, farligt støv m.m. Undersøgelsen afslørede store forskelle imellem brancher og virksomheder. En del virksomheder i træ- og møbelindustrien samt metal- og maskinindustrien vil derfor have gode muligheder for at hente økonomiske gevinster ved at investere i et bedre arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Investeringer, der bl.a. vil blive betalt tilbage i form af færre udgifter til sygefravær, en mindre personaleomsætning, øget produktivitet m.m. Det kan være svært at gå i gang med at ændre gamle vaner i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet. Men de fleste af os har oplevet, at når problemerne først er løst, så tænker man: Hold da op, hvorfor har jeg ikke gjort det tidligere. Og når man oplever en øget effektivitet som følge af arbejdsmiljøændringerne, så virker det helt håbløst ikke at have indført ændringerne tidligere. Kenneth Bergen, formand for I-BAR 16

95 Årsager til negative arbejdsmiljø smileys Der er mange årsager til negative smileys i arbejdsmiljø. De mest udbredte er: - Mangelfuld arbejdspladsvurdering (APV) - Påbud om risiko for at falde (skyldes ofte rod) - Påbud om maskiner og trykbærende udstyr (fx mangel på afskærmninger og sikkerhedstjek) - Påbud om lovpligtige eftersyn (fx hvis maskiner og trucks ikke er synet korrekt) - Påbud om luftvejsbelastninger (kan skyldes farligt støv ved svejsning og i industrien) Arbejdstilsynet giver blandt andet bundkarakterer, hvis arbejdsmiljøet skal forbedres straks, eller virksomheden har fået forbud og bøder. Når virksomheden forbedrer sig, får den en glad smiley som bevis for, at forholdene er i orden igen. Kortlægningen er derfor et øjebliksbillede. Kilder: