Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Transkript

1 Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål med APV og denne vejledning er at bidrage til at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats i den finansielle sektor. Vejledningens afsnit 1 10 handler om APV-arbejdet. Bilag 1 er et forslag til checkliste, der kan bruges når man inddrager sygefravær i APV. Lovgrundlaget for APV Arbejdsmiljøloven kræver, at arbejdet planlægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder, at sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen skal vurderes, og at der skal laves en arbejdspladsvurdering (APV). Det juridiske grundlag for APV-arbejdet er kapitel 2a i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Sikkerhedsorganisationens opgaver med hensyn til sygefravær fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Tilsynets vejvisere og checklister Arbejdstilsynet har lavet 48 brancheopdelte arbejdsmiljøvejvisere, der tager udgangspunkt i de største arbejdsmiljøproblemer i en branche. Se oversigten over alle arbejdsmiljøvejviserne på adressen For finansielle virksomheder er arbejdsmiljøvejviser nr. 27 særligt relevant. Den kan læses på adressen Her findes en udgave, der er opdateret i forhold til den trykte. Arbejdstilsynet har lavet fire APV-checklister for kontor og administration, bl.a. en særlig for kontor. Checklister er et tilbud til især mindre virksomheder. Det er

2 ikke et krav, at en virksomhed skal bruge checklister, men en checkliste kan være et nyttigt hjælpemiddel. Checklisten for kontor kan hentes på adressen Rådgivning om APV Arbejdsmiljørådene og organisationerne rådgiver om APV. For virksomheder og ansatte i den finansielle sektor kan det også være relevant at bruge vejledninger fra fx BAR FOKA på eller BAR Kontor på mens organisationerne giver konkret rådgivning. 1. APV ens formål og omfang Formålet med en arbejdspladsvurdering (APV) er at sikre: At virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer At virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne. APV ens omfang afhænger bl.a. af, hvor kompliceret arbejdsmiljøforholdene er, arbejdets art og af virksomhedens størrelse og organisering. Den afhænger også af de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer samt arbejdsmetoder og - processer, som virksomheden bruger. Alle arbejdsgivere skal lave en APV og revidere den hvert tredje år, eller når der sker større ændringer. Pligten til at lave APV gælder også i forhold til medarbejdere med tidsbegrænsede ansættelse eller deltidsansatte med få ugentlige arbejdstimer. 2. Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig Arbejdsgiveren skal sørge for, at der laves en skriftlig APV, som sikrer, at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Fra 1. januar 2005 kan APV en laves elektronisk. Det kan fx ske på virksomhedens intranet. En APV er virksomhedens eget redskab. Den skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet. APV'en skal findes i virksomheden. APV en for de enkelte filialer og forsikringskontorer skal også være tilgængelig i de enkelte enheder. Det skal fremgå, hvordan de enkelte led i processen er gennemført, ligesom handlingsplanen også skal fremgå. APV en skal være til rådighed for virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet. 3. Arbejdstilsynet kontrollerer arbejdspladsvurderingen Arbejdstilsynet kontrollerer, at virksomheden har lavet en skriftlig APV, at den er tilgængelig, og at medarbejderne i virksomheden har været med til at planlægge og gennemføre APV'en. Det sker fx under en screening (fra 1. januar 2005). En Side 2

3 screening er en kortvarig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø, som sker under et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Det kan fx også ske ved et tilpasset tilsyn, der er en lidt grundigere gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Tilpasset tilsyn bliver næsten altid anmeldt på forhånd. 4. Internt samarbejde i virksomheden Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen deltager i hele APVprocessen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision. Deltagelsen skal dokumenteres ved, at sikkerhedsorganisationen påtegner APV'- en. I virksomheder, som ikke har pligt til at have en sikkerhedsorganisation, er det de ansatte, der skal deltage i arbejdet på samme måde. Det er ofte hensigtsmæssigt at aftale fælles mål og "spilleregler" for APV-arbejdet med eller i sikkerhedsorganisationen. Det kan fx handle om følgende spørgsmål: Hvad er formålet med APV'en? Er der - ud over sikkerhedsorganisationens medlemmer - behov for flere nøglepersoner i processen? Hvilke metoder og redskaber skal bruges? Hvordan og af hvem bliver eventuelle problemer registreret, prioriteret og løst? Hvem har ansvaret for at fastholde aktiviteten i de enkelte afdelinger? Hvilket behov er der for møder, kurser, et indledende seminar, uddannelse o.l.? Er der behov for ekstern bistand, fx fra en særlig arbejdsmiljørådgiver? Hvordan opsamles erfaringerne, og hvordan bruges de ved revision af APV'en? 5. Sagkyndig bistand Hvis virksomheden ikke selv er i stand til at lave APV, skal arbejdsgiveren have bistand fra særligt sagkyndige. Det kan fx være hjælp til at vælge metoder til kortlægning og forslag til løsninger. Men det kan også dreje sig om hjælp til at komme i gang med processen. Selv om virksomheden får bistand udefra, er det stadig arbejdsgiverens ansvar: At der laves en APV At den er fyldestgørende Side 3

4 At den er skriftlig også hvis den findes i elektronisk form At den gennemføres i samarbejde med medarbejderne At den løbende revideres. Arbejdsgiveren skal høre sikkerhedsorganisationen, før virksomheden kontakter særligt sagkyndige. 6. Hvilke arbejdssteder er omfattet? Arbejdsmiljøloven gælder som hovedregel for alle arbejdssteder. Det vil sige, at reglerne om APV gælder, uanset om arbejdsstedet er på virksomhedens område eller på en anden virksomhed, hos private eller på et offentligt område. I den finansielle sektor har nogle grupper af medarbejdere arbejdsfunktioner udenfor virksomhedens lokaler. Det gælder fx assurandører, taksatorer og vurderingsmedarbejdere. En distancearbejdsplads er en arbejdsplads udenfor virksomheden - normalt i den ansattes hjem. Når omfanget af arbejdet svarer til mindst en arbejdsdag om ugen, gælder en række af arbejdsmiljølovens bestemmelser. I store træk gælder de samme regler for en distancearbejdsplads, som for arbejde i virksomheden. Virksomhedens APV skal også omfatte distancearbejdspladser. Samtidig gælder reglerne for indretning af en kontorarbejdsplads i hjemmet. Når medarbejderen arbejder med computer i mere end to timer om dagen er reglerne om arbejde ved skærme også de samme, uanset hvor arbejdsstedet er. På BAR-FOKAs hjemmeside er der materiale med vejledning, tips og råd om distancearbejde. På BAR Privat Kontors hjemmeside er der også nærmere vejledning om distancearbejde. Vejledningerne kan være gode at bruge, når der laves APV for distancearbejdspladsen. APV'en skal kortlægge arbejdsmiljøforholdene på den enkelte arbejdsplads - det vil sige dér, hvor arbejdet udføres. Ethvert aspekt af arbejdsmiljøet kan vurderes. Det betyder dog ikke, at hver eneste arbejdsplads skal gennemgås i alle detaljer. Der kan være forhold i virksomheden eller afdelingen, fx arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, som er så ens, at de kan kortlægges generelt. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at kortlægge arbejdsmiljøforhold, der knytter sig til den enkelte arbejdsplads eller det enkelte tekniske hjælpemiddel, der bruges i virksomheden. 7. Virksomheden har metodefrihed Virksomheden vælger den metode, som den vil gennemføre APV'en efter. Valgfriheden gør det muligt at finde en metode, der passer til virksomhedens organisation, kultur og traditioner for samarbejde. Virksomheden kan fx hente ideer til Side 4

5 metoder fra organisationerne, relevante branchearbejdsmiljøråd (BAR) eller Arbejdstilsynet. Omfanget af en APV vil variere, alt efter hvilken metode virksomheden vælger. Et spørgeskema, en checkliste eller interview med de ansatte kan være velegnet for én virksomhed, mens en anden virksomhed med fordel kan vælge at lade sikkerhedsgrupperne i de enkelte afdelinger kortlægge arbejdsmiljøforholdene. Den metode, som virksomheden vælger, skal dog være egnet til at identificere de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i virksomheden. Virksomheden skal tage stilling til de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i APV'- en. Arbejdstilsynet har udsendt arbejdsmiljøvejviser nr. 27. Formålet med den er at informere virksomhederne om, hvor Arbejdstilsynet ser de væsentligste arbejdsmiljøproblemer indenfor kontor og administration. Den informerer også om de vigtigste arbejdsprocesser og regler og giver forslag til, hvordan man kan løse de typiske arbejdsmiljøproblemer. Vejviseren kan læses på Tilsynet har lavet tilsvarende arbejdsmiljøvejvisere for andre brancher. Det kan derfor være nødvendigt at inddrage fx arbejdsmiljøvejviser nr. 32, hvis en finansiel virksomhed selv står for rengøringen af lokalerne. Den findes på For værditransporter har arbejdsmiljøvejviser nr. 16 på relevans. Se desuden oversigten over samtlige arbejdsmiljøvejvisere på Væsentlige problemer på den enkelte virksomhed skal indarbejdes i APV'en, uanset om de fremgår af den relevante arbejdsmiljøvejviser eller ej. 8. Arbejdspladsvurderingens indhold En arbejdspladsvurdering skal gennemgå fem faser uanset hvilken metode virksomheden vælger at bruge. I løbet af de fem faser skal virksomheden: 1. Identificere og kortlægge virksomhedens arbejdsmiljøforhold 2. Beskrive og vurdere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer 3. Inddrage virksomhedens sygefravær for at vurdere om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefraværet 4. Prioritere og opstille en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer 5. Formulere retningslinjer for hvordan man vil følge op på handlingsplanen. De fem faser beskrives enkeltvist nedenfor. Side 5

6 Forløbet af en APV 8.1. Identifikation og kortlægning Det første element i APV-processen handler om, at virksomheden identificerer og kortlægger sine arbejdsmiljøforhold. Det kan foregå på mange måder og med forskellige redskaber. Til at identificere arbejdsmiljøforholdene kan virksomheden fx bruge information og data fra: Interview med de ansatte Spørgeskemaer Checklister Mødereferater fra sikkerhedsudvalget Medarbejdertilfredshedsundersøgelser Medarbejderstatistik (ulykker og sygdom) Kortlægning er en samlet registrering af arbejdsmiljøforholdene. Målet er at skabe et overblik over forholdenes art, omfang og farer. Typiske påvirkninger i arbejdsmiljøet i den finansielle sektor er: Fysiske forhold: Fx arbejdslokalet, omgivelserne, støj, indeklima og belysning. Ergonomiske forhold: Fx ensidigt, gentaget arbejde, tungt arbejde og arbejdsstillinger. Side 6

7 Psykiske forhold: Fx arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og trusler Men i særlige tilfælde kan det også være: Kemiske forhold: Fx arbejde med stoffer og materialer. Biologiske forhold: Fx bakterier, virus og svampe. Ulykkesrisiko: Fx maskiner, værktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion. Hvis der ikke registreres nogen arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, skal det fremgå skriftligt af APV'en: At virksomheden har kortlagt arbejdsmiljøforholdene At sikkerhedsorganisationen har været inddraget At der ikke er konstateret nogen arbejdsmiljøproblemer. Sygefravær kan indgå i identifikation og kortlægning, men må ikke omfatte oplysninger om de enkelte medarbejderes sygdom Beskrivelse og vurdering Den næste fase i APV-processen handler om at beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, der er konstateret i den første fase. Virksomheden skal her beskrive problemernes art, alvor, omfang, årsager samt de mest hensigtsmæssige løsninger på problemerne. Når man beskriver løsninger skal man huske: At rette løsninger og foranstaltninger mod kilden til problemet At overveje, om problemet helt kan fjernes At udskifte det, der er farligt, med noget ufarligt eller mindre farligt At instruere de ansatte. Hvis virksomheden løser arbejdsmiljøproblemerne med det samme, noteres det i APV'en. Hvis det virker hensigtsmæssigt kan man inddrage sygefravær, når man beskriver og vurderer arbejdsmiljøforholdene. Der må dog ikke fremgå oplysninger om de enkelte medarbejderes sygdom. 8.3 Virksomheden skal inddrage sygefravær Side 7

8 Den tredje fase i APV-processen er at inddrage sygefravær. Arbejdsmiljøet kan påvirke sygefraværet på en række måder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at virksomheden dermed har overtrådt arbejdsmiljøloven. Det, der skal tages stilling til her, er ikke selve sygefraværet. Virksomheden skal ud fra det samlede sygefravær vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan påvirke sygefraværet. Det er netop det sygefravær, der relaterer til arbejdsmiljøet, der arbejdes for at mindske i denne sammenhæng. APV en skal ikke forholde sig til individuelle personers sygefravær. Kravet om at inddrage sygefraværet i APV gælder for arbejdspladsvurderinger lavet efter den 31. december Tiltag, som forbedrer arbejdsmiljøet, formindsker ofte det sygefravær, som har sammenhæng med arbejdet. Det er da også baggrunden for, at sygefraværet nu skal indgå i APV. De forhold i arbejdsmiljøet, der kan have betydning for sygefraværet, varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads og afhænger af arbejdets art og tilrettelæggelse. Man ser ofte, at følgende arbejdsmiljøfaktorer øger risikoen for sygefravær, fx: Ulykker Tungt og hårdt fysisk arbejde Ubekvemme arbejdsstillinger og -bevægelser Ensidigt, gentaget arbejde Ringe indflydelse på eget arbejde Jobusikkerhed Manglende udviklingsmuligheder Ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte og feedback Stor arbejdsmængde og tidspres Traumatiske begivenheder i arbejdet, fx vold og trusler om vold Konflikter og mobning. Har man en mistanke om, at sygefraværet hænger sammen med arbejdsmiljøet, skal det undersøges, om det kan skyldes et eller flere af de nævnte forhold. Også her har virksomhederne metodefrihed. Det arbejdsmiljørelaterede sygefravær indgår både i APV-processen og i virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Derfor vil det være en god ide, at se disse to ting i sammenhæng. Når virksomheden skal inddrage sygefravær i sikkerheds- og sundhedsarbejdet og i APV en kan det fx ske på følgende måde: Før virksomheden gennemfører en APV analyserer den sygefraværet på baggrund af den viden, der er om sygefraværet (omfang, kortlægning el. lign.). Oplysningerne kan eventuelt fås i personaleafdelingen eller hos sikkerhedslederen. Herefter vurderer virksomheden, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan påvirke sygefraværet. Side 8

9 Sygefravær kan have mange forskellige indbyrdes forbundne årsager. Arbejdsmiljøet kan påvirke sygefraværet på en række måder. Arbejdsmiljøet kan medføre sygdom og dermed eventuelt fravær (fx ulykker og dårligt psykisk, fysisk, kemisk og biologisk arbejdsmiljø). Arbejdsmiljøet kan svække forsvar mod anden sygdom (fx kan stress nedsætte immunforsvaret). Arbejdsmiljøet kan hæve/sænke tærsklen for fravær ved sygdom (fx kan det psykiske arbejdsmiljø både trække i retning af fravær og nærvær. Tilpasninger af arbejdet kan gøre det muligt at gå på arbejde på trods af fx rygsygdomme og depression). Arbejdsmiljøet kan give fravær uden sygdom (fx lav grad af fleksibilitet i forhold til privatlivet, konflikter på arbejdet, dårlig trivsel). Arbejdsmiljøet kan påvirke livsstil, som igen kan påvirke fraværet (fx kan stress og andre forhold på arbejdspladsen fremme en usund livsstil som fx rygning, misbrug og dårlige kostvaner mens initiativer til sundhedsfremme kan give en sundere livsstil). Er der arbejdsmiljørelateret sygefravær i virksomheden, skal problemerne indgå i APV-processen. I bilag 1 er vist et forslag til checkliste til, hvordan man kan inddrage sygefravær i APV. Hvis APV en viser, at der er problemer i arbejdsmiljøet på et eller flere områder, bør de indgå i handlingsplanen (se pkt. 8.4), og virksomheden bør også begynde at forebygge problemerne. Der er hjælp at hente om, hvordan virksomheden forbedrer og forebygger arbejdsmiljøet i arbejdsmiljøvejviser nr. 27, i andre relevante arbejdsmiljøvejvisere og i vejledninger fra organisationerne Prioritering og handlingsplan Den fjerde fase i APV en er, at virksomheden laver en handlingsplan for de problemer, der ikke løses med det samme. Planen bør vurdere: Hvor meget problemerne påvirker de ansatte Hvor stor risikoen er for, at påvirkningen opstår Hvor tilgængelig en løsning der findes. En handlingsplan er både en aktivitets- og en tidsplan. Den er nødvendig, fordi man sjældent kan løse alle arbejdsmiljøproblemer på én gang. Det skal fremgå af planen, i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer bliver prioriteret og løst. Det er ofte nødvendigt, at gennemarbejde handlingsplanen omhyggeligt. Det kan nemlig kræve en del ressourcer - både økonomisk og arbejdsmæssigt - at løse alle arbejdsmiljøproblemer under et. Derfor bør ledelsen og sikkerhedsorganisationen diskutere handlingsplanen og prioriteringen i fællesskab. Diskussionen skal munde ud i nogle realistiske mål og tidsplaner. Side 9

10 Handlingsplanen bør indeholde: En kort beskrivelse af problemerne En kort beskrivelse af de valgte løsninger Oplysninger om, hvornår løsningerne vil være gennemført Navn på den, der er ansvarlig for, at gennemføre løsningen. APV-processen kan vise, at der er arbejdsmiljøproblemer, som rummer en akut fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed. I så fald skal virksomheden umiddelbart sørge for at fjerne eller reducerer faren til et acceptabelt niveau. Problemerne bør også indgå i handlingsplanen, så der kan findes mere permanente løsninger Opfølgning på handlingsplan Den femte fase er at formulere retningslinjer for, hvordan virksomheden vil følge op på handlingsplanen. Der skal stå, hvem der har ansvaret for at gennemføre planen i praksis. Virksomheden skal også fastslå, hvornår og hvordan den skal vurdere, om ændringerne har haft den ønskede effekt. Endelig skal man vurdere behovet for at revidere APV'en. De personer, der har ansvaret for at lave APV'en, bør løbende informere virksomheden om arbejdets forløb. De bør fx informere om, hvilke problemer der er løst, og hvilke der står for tur. Man bør holde opmærksomheden på at løse de kortlagte problemer. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmiljøinitiativerne gøres synlige. 9. Revision af arbejdspladsvurdering APV'en skal revideres, hvis virksomheden ændrer arbejdet eller arbejdsmetoder og -processer, som påvirker arbejdsmiljøet. Det samme gælder, hvis virksomheden lægger produktionen om. En revision kan være nødvendig, når der kommer ny viden eller nye erfaringer. En analyse af en arbejdsulykke kan fx pege på, at APV'en skal revideres, og at man skal justere, hvordan man prioriterer løsning af problemer. Løbende revisioner giver virksomheden et større indblik i problemernes omfang og årsag. Men det giver også et indblik i hvilke løsninger, der har vist sig at virke godt. APV'en systematiserer på den måde virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det giver bedre forudsætninger for at forebygge arbejdsskader. Virksomheden skal revidere den samlede APV hvert tredje år. Det gælder også, hvis der er lavet justeringer i den mellemliggende periode. Revision af de justerede områder kan dog udskydes i tre år, medmindre der igen sker ændringer, der Side 10

11 har betydning for arbejdsmiljøet. Revisionsprocessen for en virksomhed kan se sådan ud: Virksomhed A Virksomheden har i januar måned lavet en APV for hele virksomheden - det vil sige alle arbejdspladser og -funktioner. Der er ikke sket ændringer i fx arbejdsmetoder eller processer, der har betydning for arbejdsmiljøet inden for en treårig periode. Virksomheden skal derfor revidere alle fem elementer i APV'en senest tre år senere. Virksomhed B Virksomheden har i januar måned lavet en APV for hele virksomheden - det vil sige alle arbejdspladser og -funktioner. Virksomhedens kontorområde justerer senere på året APV'en, fx fordi der indføres ny informationsteknologi. Denne del af APV'en skal først revideres efter tre år, medmindre der i mellemtiden sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at virksomheden ikke ender med at have flere APV'er for de forskellige arbejdspladser og -funktioner. Virksomhed C Virksomheden har i januar måned lavet en APV for hele virksomheden - det vil sige alle arbejdspladser og -funktioner. Der er ikke sket ændringer i arbejdsmiljøforholdene inden for en treårig periode. Sikkerhedsorganisationen bliver imidlertid klar over, at virksomheden ikke har inddraget de psykiske arbejdsmiljøforhold i den første APV. Sikkerhedsorganisationen kortlægger derfor det psykiske arbejdsmiljø i maj to år senere. Resultaterne af undersøgelsen er en del af virksomhedens APV. Da det kun er et enkelt område, der er blevet justeret og indarbejdet i den samlede APV, skal virksomheden alligevel revidere APV'en for de øvrige arbejdsmetoder og processer. Det skal ske senest i januar året efter at det psykiske arbejdsmiljø er kortlagt. Den reviderede APV skal altså omfatte en ny gennemgang af alle processens fem elementer for de arbejdsmiljøforhold, som ikke er blevet justeret i løbet af den højst treårige periode. 10. Særlige arbejdsmiljøforhold På en række områder stilles særlige krav til APV'en. Indenfor kontor og administration er det særligt: Gravides arbejdsmiljø Skærmarbejde Side 11

12 Se om gravide og ammende: Se om skærmarbejde: Side 12

13 Bilag 1 Forslag til checkliste til at inddrage sygefravær i APV Analyse af sygefraværet SPØRGSMÅL SVAR Er der viden om virksomhedens sygefravær? Hvis ja: Er en væsentlig del af sygefraværet korttidssygefravær? Er en væsentlig del af sygefraværet langtidssygefravær? Er der sket ændringer i sygefraværet? Er sygefraværet lokaliseret fx til bestemte afdelinger eller jobfunktioner? (særlig relevant for større virksomheder) Er der aktuelt et sygefravær, som man formoder eller mistænker for at have sammenhæng med forhold i arbejdsmiljøet? Side 13

14 Vurdering af sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljø SPØRGSMÅL SVAR Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær? Fx: Ulykker Tungt og hårdt fysisk arbejde Ubekvemme arbejdsstillinger og bevægelser Ensidigt, Gentaget Arbejde (EGA) Ringe indflydelse på eget arbejde Jobusikkerhed Manglende udviklingsmuligheder Ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte og feedback Stor arbejdsmængde og tidspres Traumatiske begivenheder i arbejdet, fx vold og trusler om vold Konflikter og mobning Andre risikofaktorer hvilke? Graden af tilpasning af arbejdet til gravide og ammende Manglende mening i arbejdet Manglende tiltro til at kunne håndtere arbejdet fx. ved forandringer Side 14