Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige

Transkript

1 Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Baggrund Muslingefiskeri nævnes i såvel vand- og N2000-basisanalyserne som en alvorlig trussel, der forringer vandområdernes kvalitet og N2000-områdernes bevaringsstatus. Det er derfor væsentligt at foretage en nærmere vurdering af fiskeriets betydning generelt og specielt i forhold til N2000-områderne. I relation til N2000 er det et absolut krav, at der ikke må ske forringelser af de beskyttede områder og, at der skal iværksættes foranstaltninger til at genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, hvis denne ikke er til stede. Ifølge vandrammedirektivet skal alle krav og mål for beskyttede områder, herunder N2000-områder opfyldes inden år I det følgende er der foretaget en faglig vurdering af muslingefiskeriets betydning for bevaringsstatus for den mest påvirkede habitatnaturtype, større lavvandede bugter og vige, ud fra bedste eksisterende faglige viden. En række andre beskyttede naturtyper og arter påvirkes også af muslingefiskeriet i større eller mindre grad, men er ikke medtaget i denne vurdering. Krav til konsekvensvurderinger Habitatdirektivets artikel 6.3 stiller krav om konsekvensvurdering af planer og projekter. I Muslingedommen er kvalitetskravene til konsekvensvurderingerne specificeret således: - alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for et habitatområde væsentligt, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyntagen til den bedste videnskabelige viden på området. - De kompetente nationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på det omhandlede habitatområde under hensyntagen til bevaringsmålsætningerne herfor har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet. - Vished foreligger, når der ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke foreligger sådanne virkninger. I udvalgssvar nr. 47 til Folketinget henholder justitsministeren sig til, at Dommens udlægning af forsigtighedsprincippet i sager, der skal bedømmes efter artikel 6, stk. 3, er efter Skov- og Naturstyrelsens vurdering et udtryk for en meget høj prioritering af et sikkert fagligt grundlag for myndighedernes beslutninger. Justitsministeren henholder sig ligeledes til: Med dommen er det således fastslået, at en aktivitet, der i øvrigt har karakter af en plan eller et projekt, og som efter de nationale regler kun kan udøves i henhold til en tidsbegrænset tilladelse/godkendelse, skal behandles som en selvstændig plan eller et selvstændigt projekt, ved hver anmodning om tilladelse/godkendelse, også selvom der er tale om en gentagen aktivitet. Muslingedommen fastslår specifikt, at en aktivitet som muslingefiskeri hører under denne kategori af planer/projekter. Der skal dermed gennemføres konsekvensvurdering efter habitatdirektivets artikel 6.3 ved enhver tilladelse til muslingefiskeri uanset om der er tale om forlængelser af eksisterende tilladelser. Konsekvensvurderingerne skal bygge på bedste faglige viden og skal udelukke, at fiskeriet kan have negativ virkning på habitatområderne. Ved usikkerhed skal forsigtighedsprincippet bringes i spil.

2 Bevaringsmålsætning Den overordnede bevaringsmålsætning for N2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus. Definitionen af gunstig bevaringsstatus er givet i habitatdirektivet, hvorefter en naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig når: - det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt, er tilstede og sandsynligvis vil være det i en overskuelig fremtid, og - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i) (jf. bevaringsstatus for arter). En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande Referencetilstanden for vurderingen af om, der er gunstig bevaringsstatus dvs. naturligt udbredelsesområde, tilfredsstillende struktur og funktion og bestande af karakteristiske arter - er et områdes tilstand på tidspunktet for habitatdirektivets ikrafttræden. Dette gælder, hvis tilstanden på dette tidspunkt var gunstig, ellers gælder at referencen vil være en tilstand, som anses for at opfylde kravene til gunstig bevaringsstatus. Lokalitetens integritet Artikel 6.3 stiller krav om, at der ikke må ske skade på lokalitetens integritet. Begrebet lokalitetens integritet er beskrevet således i EU's vejledning for Forvaltning af Natura områder (EU 2000): Sammenhængen i lokalitetens økologiske struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturtyper, kombinationer af naturtyper og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vil blive klassificeret. Vejledningen fremfører endvidere, at: Et område kan beskrives som havende en høj grad af integritet, hvis områdets potentiale for at opfylde bevaringsmålsætningerne er realiseret, hvis dets evne til regenerering og fornyelse under dynamiske vilkår er bevaret, og hvis der kun kræves et mindstemål af forvaltningsforanstaltninger hertil. Spørgsmålet er i denne sammenhæng om muslingefiskeriet betyder, at bevaringsmålsætningerne ikke er opfyldt, om fiskeriet griber afgørende ind i områdets økologiske struktur og funktion, og om fiskeriet betyder at muligheden for at regenerere området forringes. Beskrivelse af naturtypen Større lavvandede bugter og vige 1160 Naturtypen Større lavvandede bugter og vige beskrives ifølge den officielle fortolkningsmanual for habitatnaturtyper således: Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav.

3 Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Udbredelse Naturtypen findes i store dele af de indre danske farvande, idet disse generelt er lavvandede set i international sammenhæng. Eksempler på naturtypen er Limfjorden, Mariager Fjord i Østjylland, Stavns Fjord på Samsø og Sejerø Bugt i Vestsjælland. Typiske arter Arter af bændeltang og vandaks, alm. havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr. Langt størstedelen af det areal, som i påvirkes af muslingefiskeri i Limfjorden, udgøres af større lavvandede bugter og vige. Herudover kan der især forekomme negative påvirkninger på naturtypen Rev 1170 og en række vandtilknyttede arter, men disse behandles ikke nærmere her. Kriterier for gunstig bevaringsstatus DMU har i Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper (DMU 2005) identificeret en række operative kriterier for vurdering af gunstig bevaringsstatus på nationalt og lokalt niveau. På lokalt niveau omfatter indikatorerne for større lavvandede bugter og vige 1160 følgende: Tabel 1. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for naturtype 1160 Lavvandede bugte og vige. Indikatorer markeret med (P) er påvirkningsindikator. Det er pt. ikke fastlagt, hvilke niveauer eller variationsbredder det er nødvendigt at overholde for, at tilstanden er gunstig. Ikke alle indikatorer er egnede for alle undertyper. Type 1160 Indikator (Egenskab) Målbar enhed Kriterier Bemærkninger Areal Areal Antal ha Stabilt eller stigende Bør alene være reguleret af naturlige dynamiske processer Struktur og funktion Areal af uforstyrret havbund (P) Næringssaltniveau i vandsøjlen (P) Forekomst af sammenhængende arealer af bentisk vegetation og følsomme faunaarter Koncentration af næringssalte i vandet Stabilt eller stigende Stabil eller faldende Mekanisk fysisk påvirkning (som sandsugning og fiskeri med slæbende redskaber) påvirker geomorfologi og vigtige biologiske elementer Eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypens sammensætning af flora og fauna. Niveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bentisk vegetation og fauna kan genoprettes Vandets klarhed Lysgennemtrængning i vandet Stabil eller stigende Bentisk vegetation skal have lys for at trives. Eutrofiering har mange steder gjort vandet for uklart. Vandet bør være klart nok til at ålegræs og andre bundplanter igen kan opnå større udbredelse Bundvegetationens dækning og dybdegrænser Dybdeudbredelse af bentisk vegetation (dækningsprocent i given dybde) Stabil eller stigende Bundvegetationen udgør skjul, føde og substrat for mange af naturtypens organismer samt stabiliserer bunden. Afgørende for naturtypens struktur og funktion for undertyper Makrofauna individtæthed og biomasse Ind m-2, g m-2 Skal fastholdes eller forbedres til et fastlagt niveau Faunaen er ansvarlig for de afgørende biologiske strukturer og funktioner Makrofauna artssammensætning Bentisk vegetations artsdiversitet Afvigelse fra den pågældende naturtypes artssammensætning i referencetilstanden Antal arter, diverse indeks Er indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark Skal fastholdes eller øges til et fastlagt niveau Artssammensætningen er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses Ændringer i artsdiversitet er indikation på ændringer i kårene Bentisk vegetations artssammensætning Afvigelse fra den pågældende Er indenfor den forventede Artssammensætningen er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer

4 naturtypes artssammensætning i referencetilstanden variationsbredde for naturtypen i Danmark kan aflæses Miljøfarlige stoffer i biota og sediment (P) 1)Koncentration 2)Reproduktionseffekter på ålekvabber. Aktivitet/frekvens 3) Specifikke effektindikatorer for PAH-lignende stoffer. Aktivitet/ frekvens 4) Snegle imposex og intersex (specifikke effektindikatorer for TBT). Indeks for imposex og intersex Skal fastholdes eller mindskes til et fastlagt niveau Der er konstateret væsentlige trusler mod levedygtighed og udbredelse af en række snegle og andre organismer som følge af miljøfarlige stoffer i havet. Bl.a. dyrenes reproduktionsevner kan skades væsentligt. Koncentrationen af stoffer med sådanne virkninger mod naturtypens arter bør falde til et niveau som ikke vurderes at udgøre en risiko for arternes levedygtighed Karakteristiske arter Bestand af karakteristiske arter Bestandsindeks for hver tilstedeværende karakteristiske art Langsigtet opretholdelse på stabilt eller stigende niveau Opgøres artsvis. Svingninger er naturlige. I særlige tilfælde kan tilbagegang accepteres/målsætt Muslingefiskeriets omfang og karakter Fiskeri efter blåmuslinger sker ved brug af et redskab bestående af en skraberamme af metal som må veje op til 100 kg. På rammen er monteret en pose med et rummål på 2 3 ton. Posen består nederst af en ringbrynje af stålringe og opad af et kraftigt net. Ved fiskeri trækkes skraberen hen over bunden, fra få sekunder til 20 minutter afhængig af tætheden af blåmuslinger på fiskepladsen (Ministeriet for fødevarer, 2004) I Danmark er der en lang tradition for skrabning efter muslinger. Under krigen blev der fisket mange muslinger og er fangsten er igen øget meget fra sidst i 1970 erne og frem. Det største fiskeri foregår i Limfjorden, men også i de østjydske fjorde, Lillebælt, Isefjorden og Vadehavet foregår der konstant eller i perioder et betydeligt fiskeri. Fiskeridirektoratet kan jævnfør fiskeriloven og tilhørende bekendtgørelser udstede et-årige licenser til skrabning efter muslinger i en række områder. Licens til skrabning efter blåmuslinger og østers gives for størstedelens vedkommende i den centrale og vestlige del af Limfjorden og på dybder større end 3 meter. I Limfjorden er mellem en tredjedel og halvdelen af arealet, inklusiv store dele af N2000- områderne, åbent for skrabning efter blåmuslinger. Her er landingerne faldet fra ton i 1990 erne til omkring ton i 2006 og 2007 på grund af reduktion af muslingebestandene. Det omfattende fiskeri som for øjeblikket foregår i Limfjorden er baseret på tilladelser, hvor der ikke er foretaget konsekvensvurderinger jf. forpligtelserne i habitatdirektivet. Dog er der i forbindelse med en særlig dispensation til fiskeri af undermålsmuslinger foretaget en konsekvensvurdering, som imidlertid bygger på et mangelfuldt fagligt grundlag som påpeget overfor Fiskeridirektoratet af By- og Landskabsstyrelsen. Fiskeriet må derfor i øjeblikket anses for at ske i klar modstrid med Danmarks habitatforpligtelser. Faglig konsekvensvurdering I det følgende er der foretaget en faglig konsekvensvurdering ud fra bedste tilgængelige faglige viden om påvirkningerne af muslingefiskeri forhold til naturtypen Større lavvandede bugter og vige 1160.

5 Vurderingen er foretaget som en generel vurdering baseret på kriterierne for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau, og relaterer sig som udgangspunkt til habitatområderne i Limfjorden. På grund af vurderingens generelle karakter vil vurderingerne dog også i vid udstrækning gælde andre habitatområder med forekomst af den aktuelle naturtype. Påvirkning af areal Analyser af bestandsdata fra 1993 til 1995 viser, at muslingefiskeriet årligt påvirker fra 5 til 10 % af Limfjordens areal (Ministeriet for fødevare, 2006). Undersøgelser af blåmuslingens vækst i Limfjorden viser, at den er 2 3 år om at vokse til en størrelse på 4,5 cm, som er mindstemålet for at muslingerne kan anvendes i produktionen (Ministeriet for fødevare, 2006). Det medfører, at skrabningen de følgende år må foregå på nye arealer, da man tidligst kan vende tilbage til et tidligere skrabet område efter 2-3 år. Med skiftende fiskepladser betyder det, at skrabning efter blåmuslinger som minimum må vurderes at påvirke et område på mellem 15 og 30 % af Limfjordens areal, svarende til km2, over en 3-års periode. Muslingefiskeriet med slæbende redskaber medfører lokalt en kortere eller længere varende reduktion af naturtypen Større lavvandede bugter og vige, idet væsentlige elementer af naturtypen helt eller delvist ødelægges. Gendannelsestiden for habitaten er derfor en vigtig parameter ved vurderingen af naturtypens udbredelse i områder med muslingeskrab. Ifølge Dolmer og Hoffmann (2007) vides det fra undersøgelser af effekten af bundslæbende redskaber, at gendannelsestiden for forskellige bundtyper varierer meget. På en mudret kystbund er faunaen 1-2 år om at blive genetableret, og for mere stabile habitater øges gendannelsestiden betydeligt. Gendannelsestider på op til 10 år er rapporteret for faunaen på skal-sandbund. Muslingeskrab, som gentages hvert 3-4 år i store dele af Limfjorden, herunder N2000- områderne, vil dermed betyde, at den effektive udbredelse af naturtypen Større lavvandede bugte og vige vil være væsentligt reduceret i forhold til et naturligt niveau reguleret af naturlige dynamiske processer. I den centrale og vestlige del af Limfjorden fra Løgstør til Thyborøn udgør det samlede areal med dybder større end 3 meter cirka 1100 km2. Heraf rammes omkring 300 km2 med få års mellemrum af alvorligt iltsvind som følge af for store tilførsler af næringsstoffer fra land. Iltsvindet påvirker dyre og plantelivet kraftigt, med reduceret diversitet og biomasse til følge. Den akkumulerede effekt af iltsvind og skrabning efter blåmuslinger, medfører derfor sandsynligvis at mere end halvdelen af området med vanddybder større end tre meter, permanent må anses for så forstyrrede, at de ikke kan leve op til kravene for naturtypen Større lavvandede bugter og vige. Naturtypen må dermed anses for at være i ugunstig bevaringstilstand i områder, hvor der foregår muslingeskrab, hvorfor der er en forpligtelse til at genoprette naturtypen. Påvirkning af struktur og funktion Areal af uforstyrret havbund Den naturlige havbund i Limfjordens bredninger består på dybder større end 3 4 meter for størstedelen af sand, silt og ler med spredte forekomster af sten og grus. Muslingefiskeriet forstyrrer i omfattende grad havbunden, dels ved opfiskning af muslinger og østers, dels ved opfiskning af sten og forstyrrelse af selve bundsubstratet.

6 Ved skrabningen bevæger underkanten af fangstredskabets jernramme sig gennem den øverste del af havbunden, hvorved store mængder levende muslinger, skaller og sten opfiskes. Vurderet ud fra fangsdata, er der skønsmæssigt fjernet omkring ton sten, skaller og små muslinger fra Limfjorden i forbindelse med skrabning efter blåmuslinger i perioden Det svarer i middel til omkring 7, 4 ton per hektar i den halvdel af fjorden, hvor muslingefiskeriet finder sted (MC-aalborg, 2008). Den samlede mængde sten og skaller som er blevet fjernet gennem tiden er sandsynligvis væsentligt større, idet muslingefiskeriet allerede i 1970 erne og 1980 erne var betydeligt. Når jernrammen graver sig gennem de øverste dele af havbunden, hvirvles de finkornede dele af bundmaterialet, som sand, silt og ler op i vandet. Sand og til dels silt, synker hurtigt til bunds og danner igen en nogenlunde fast og stabil overflade. I de områder hvor bunden hovedsageligt består af ler sker der imidlertid en proces, som kun er reversibel i en geologisk tidshorisont. Efter opslemning af fast ler synker lerpartiklerne kun meget langsomt til bunds, på grund af deres ringe størrelse. Ved bunden danner lerpartiklerne en løst blævrende budding-agtig mudderoverflade, da lerpartiklerne binder vand som følge af deres fysisk-kemiske egenskaber. Selve fjernelsen af musligebankerne udgør også i sig selv en stor påvirkning af naturtypen, da muslingerne som nøgleart er med til at strukturere bunden og udgøre vækstgrundlaget for mange andre arter, som findes økosystemet. De markante ændringer i havbundens karakter har stor betydning for forekomsten af såvel bentiske arter som følsomme faunaarter, som det fremgår af de efterfølgende beskrivelser. Derudover kan ændringerne have betydning for vandets klarhed og næringsstofomsætningen. Samlet set må påvirkningen af havbunden vurderes at føre til en løbende forringelse af naturtypen i takt med, at der gennemføres gentagne muslingeskrab. Næringssaltniveau i vandsøjlen ton vilde muslinger indeholder 64 ton kvælstof og 4 ton fosfor (Limfjordsamterne, 2006). Opfiskningen af muslinger fremhæves derfor ofte som en positiv faktor i forhold til vandets indhold af næringsstoffer. Ved en fangst på tons fjernes således henholdsvis 4% og 9% af den kvælstof og fosfor, der tilføres fjorden fra land (Danmarks Fiskeriundersøgelser 2006). Medhelt eller delvist ophør af skrabning efter blåmuslinger og evt. genudlægning af egnet substrat, er der håb om, at bestanden i de områder der er åbent for skrabning gradvis vil kunne reetablere sig og opnå en størrelse svarende til niveauet i begyndelsen af 1990 erne. Her var bestanden på omkring tons. Hvis muslingefiskeriet helt ophører vil en forøgelse af bestanden fra 2006-niveauet på ton til en mere naturlig bestandsstørrelse på ton betyde, at der vil blive akkumuleret næringsstoffer i muslingerne svarende til hvad der fjernes i løbet af 20 års muslingefiskeri på de seneste års niveau ( ton). Sammen med de forventede reduktioner af næringsstoftilførsel til fjorden i forbindelse med de kommende vandplaner vil bestanden formentlig kunne vokse til dette niveau hurtigere end 20 år, hvilket alt andet lige vil medføre en højere grad af næringsstoffjernelse i løbet af perioden end ved det nuværende fiskeri. Et bæredygtigt fiskeri uden for habitatområderne, hvor bestandene med tiden får lov at vokse til et naturligt niveau, vil kunne bidrage yderligere til fjernelse af næringsstoffer. Intakte og uforstyrrede muslingebanker fordelt over store bundarealer i fjorden vil udover selve akkumulationen af næringsstoffer i biomassen også bidrage til en løbende binding og

7 omsætning af næringsstoffer i et ikke nærmere kendt omfang, blandt andet ved binding af fæces og denitrifikation i selve muslingebankerne. Samlet set er der ikke belæg for at hævde, at den positive effekt ved opfiskning af muslinger på vandets næringsindhold, er en væsentlig del af indsatsen for at skabe bedre økologiske forhold i Limfjorden. For så vidt, at det nuværende fiskeri er med til at fastholde muslingebestandene på det nuværende lave niveau, er det sandsynligt at nettoeffekten af fiskeriet er negativ. Vandets klarhed Der er i Thisted, Løgstør og Lovns bredninger konstateret en signifikant sammenhæng mellem biomassen af blåmuslinger og vandets klarhed målt som sigtdybde (DMU, 2008). Endvidere er muslingernes rolle for vandkvaliteten i Løgstør Bredning undersøgt ved hjælp af en biologisk model (sustainex). Den viser, at hvis bestanden reduceres til % af bestandsstørrelsen i , fører det til en øgning i mængden af alger med 20 25% og et større iltsvind (Ministeriet for fødevarer, 2004) For Limfjorden blev de bedste korrelationer mellem muslinger og sigtdybde fundet for biomasse af muslinger og ikke kun for deres funktion. Dette kan indikere, at det ikke kun er muslingernes filtration, der har betydning for vandets klarhed, men at muslingerne i sig selv kan påvirke sigtdybden, fx ved at mindske resuspension gennem at tilføje bunden struktur (DMU,2008) Denne effekt opnås gennem muslingernes vigtige funktion med at filtrere vandet for planteplankton og andre suspenderede partikler >2-4 μ, og udskille dem i store affalds - klumper kaldet pseudo-fæces, som lægger sig tæt ved muslingerne, da klumperne er væsentligt tungere en lerpartikler. Muslingefiskeriet anses for at være en medvirkende faktor til de store nedgange i muslingebestandenes størrelse, som er set over de senere år. Således ses i år uden stor dødelighed på grund af iltsvind en sammenhæng mellem fiskeri og reduktion af bestandenes størrelser (Ministeriet for fødevare, 2006). Det nuværende fiskeris reduktion af muslingebestandene må derfor anses for at have en negativ effekt på vandets klarhed. Dertil kommer en mulig negativ påvirkning i områder, hvor muslingefiskeriet medfører dannelse af mudderbund. Her kan den løse overflade meget lettere hvirvles op end en fast bund. Selv kortere tids blæst kan give anledning til ophvirvling af store mængder lerpartikler, som gør vandet gråt og uigennemsigtigt. Bundvegetationens dækning og dybdegrænser Dybdeudbredelse af ålegræs er en vigtig indikator, der indgår som en væsentlig kvalitetsparameter i vandplanerne. Målet i vandplansammenhæng er en dybdegrænse for ålegræs på 5 meter i Limfjorden. Ålegræssets dybdegrænse har været moniteret i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram siden Den gennemsnitlige dybdegrænse et aftaget fra omkring 3 meter i begyndelsen af 1990 erne til omkring 2 meter de senere år jf. figuren nedenunder. Da der eksisterer en signifikant sammenhæng mellem sigtdybden og ålegræssets største udbredelsesdybde (Limfjordsamterne, 2005), må det ud fra den ovenstående beskrivelse af fiskeriets betydning for vandets klarhed konkluderes, at fiskeriet på tilsvarende vis har en negativ betydning for udbredelsen af ålegræs og andre følsomme arter.

8 Ålegræssets gennemsnitlige dybdegrænse (+/- 2SE) for hele Limfjorden for Ålegræssets dybdeudbredelse var tidligt genstand for interesse og fra Limfjordens hoveløb findes 24 troværdige historiske registreringer fra omkring Data spænder fra 4 til 9,5 meter, med et gennemsnit på 5,5 meter og en 90 % fraktil på 6,6 meter, hvilket er et godt mål for den naturlige dybdeudbredelse. Den fysiske påvirkning fra Muslingefiskeriet anses for helt uforeneligt med udbredelse af ålegræs, idet planterne oprives og får meget svært ved at genetablere sig i de fiskede områder. Muslingeskrab inden for 5 meter grænsen er dermed udelukket i hele Limfjorden, hvis ålegræssets udbredelse inden for denne dybde skal sikres. Muslingefiskeriets karakter betyder for såvel ålegræs som anden bentisk vegetation, at gentagne befiskninger reducerer arternes naturlige udbredelse. Dette har afgørende betydning for en række af naturtypens biologiske funktioner og vil utvivlsomt påvirke en række afhængige arter negativt. Makrofauna individtæthed og biomasse Muslingerne udgør i sig selv en vigtig del af makrofaunaen i de områder, hvor de forekommer. Deres forekomst er derfor vigtig for om målet om stabil eller stigende biomasse og individantal er opfyldt, og om de biologiske strukturer og processer, som de er ansvarlige for, opretholdes eller forbedres. Ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser (2006) er bestanden af blåmuslinger i Limfjorden siden 1993 faldet med i gennemsnit tons årligt i de områder, hvor der fiskes muslinger. I 2006 var bestanden nede på ton. Det er ikke umiddelbart muligt at finde tilsvarende tal for andre arter eller den samlede biomasse. Af muslingeudvalgets rapport (2004) fremgår det, at forklaringen på bestandsnedgangen af blåmuslinger i Limfjorden sandsynligvis skyldes en kombination af flere faktorer, herunder fiskeri, iltsvind og fjernelse af skaller og sten, som forringer produktion af muslingeyngel i fiskeriområderne. Der har siden midten af 1990 erne været en svigtende rekruttering af blåmuslinger i hele Limfjorden, også i de områder, som ikke bliver ramt af iltsvind, for eksempel i Sallingsund og Venø Bugt.Ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser (2006) er der påvist en sammenhæng mellem bundsubstratets beskaffenhed og rekrutteringens succes hos blåmuslinger. En af årsagerne til den svigtende rekruttering hænger sandsynligvis sammen med ændringerne i bundens struktur over en årrække. For at bundfældes skal muslingelarverne

9 have et fast substrat at sætte sig på, f.eks. andre muslinger, døde skaller, sten og grus.der kan derfor være en sammenhæng mellem den konstante fjernelse af sten og tomme skaller, der finder sted i forbindelse med muslingeskrabning og rekrutteringen (Ministeriet for fødevare, 2006). Feltundersøgelser i befiskede områder og i områder lukket for fiskeri viser, at fiskeriet i vid udstrækning fjerner skaller på bunden. Disse forhold bliver afspejlet i bestanden af de dyr, som sidder oven på bunden (epibentisk fauna). Hvor der ikke bliver fisket muslinger, og hvor der er substrat for fasthæftning, opbygger søanemoner og søpunge store bestande og tætheden af muslingeyngel er langt højere end i det befiskede område. (sustainex, 2004) Dertil kommer, at larver af mange arter af bunddyr nægter at sætte sig på en ren mudderbund, når de søger mod bunden efter de i en periode har levet oppe i vandet. Larverne har behov for en fast overflade, som sten grus eller gamle muslingeskaller at binde sig til for at undgå at skylle væk ved næste blæsevejr. Udover en umiddelbar negativ effekt på muslingebestandene, medfører fiskeriet med stor sandsynlighed en forringelse af livsvilkårene for muslingerne og en række andre arter, idet den ngative påvirkning af bundfordholdene betyder forringede muligheder for reproduktion i bestandene. Denne effekt kan være irreversibel, med mindre bundforholdene genskabes ad kunstig vej. Makrofauna artssammensætning DFU har i Limfjorden gennemført en række undersøgelser af blåmuslingefiskeriets effekt på bunddyr ved fiskeri efter 3-4 år gamle muslinger. Undersøgelserne viser samlet, at fiskeriet påvirker forekomsten af dyr, der lever nedgravet (børsteorme og muslinger), samt en række af organismer der lever oven på bunden (søanamoner, søpindsvin, søpunge og havsvampe. Omvendt ses organismer som hesterejer og slangestjerner i højere tætheder i områder, hvor der er fisket muslinger (Dolmer & Hoffmann 2007). Konkrete undersøgelser i ikke-fiskede og fiskede områder ved Agerø og i Løgstør Bredning viste, at såvel artssammensætning som tætheden af de enkelte dyr var entydigt reducerede i de fiskede områder. Flere arter manglede helt i de fiskede områder, mens de fandtes i de tilstødende ikke-fiskede områder. Andre arter var kraftigt reducerede i de fiskede områder (Dolmer & Hoffmann 2000). Fiskeri i forbindelse med omplantning af undermålsmuslinger medfører en korttidspåvirkning af bundfaunaen, men vurderes at være mere skånsom end opfiskning af 3-4 år gamle muslinger, idet yngelen ofte vil blive opfisket fra banker med lille forekomst af associeret fauna (Dolmer & Hoffmann 2007). Den lille forekomst af associeret fauna må dog i disse tilfælde tilskrives tidligere forstyrrelser i forbindelse med det almindelige muslingefiskeri efter ældre muslinger, hvorfor der er tale om, at fiskeriet efter undermålsmuslinger blot holder artssammensætningen på et permanent lavt niveau. Danmarks Fiskeriundersøgelser (2006) vurderer, at der er en betydelig langtidseffekt ved fjernelsen af sten og skaller fra bunden, hvilket har stor betydning for en række bundlevende organismer, der lever fasthæftet til disse. Både eutrofiering og muslingefiskeri medfører en ændring i faunasammensætningen med øget forekomst af små organismer med hurtig rekruttering og stor spredningspotentiale. Således kan der opstå en kumulativ effekt i samspillet mellem de to stressfaktorer (Dolmer & Hoffmann 2007) Bentisk vegetations artsdiversitet og sammensætning

10 Danmarks Fiskeriundersøgelser (2006) vurderer, at rodfæstede blomsterplanter som ålegræs kan have en reduceret udbredelse i områder, hvor der skrabes muslinger. Disse planter har ringe spredningspotentiale og vil efter bortfiskning skulle bruge lang tid på at retablere sig i et område. Gentagne befiskninger må derfor antages at reducere artsdiversiteten af bundvegetationen. Vigtige nøglearter som ålegræs kan helt forsvinde fra store områder både på grund af fiskriets direkte fysiske påvirkning som på grund af afledte effekter, f.eks nedsat sigtedybde og iltsvind. Miljøfarlige stoffer i biota og sediment Der er ikke foretaget nogen vurdering af denne indikator, da den ikke direkte skyldes fiskeriet eller vurderes at være afgørende i denne sammenhæng. Påvirkning af karakteristiske arter I N2000-sammenhæng vurderes et områdes bevaringsstatus ud fra den status området havde ved direktivets ikrafttræden. Artsindex for karakteristiske arter indgår i denne vurdering. Bestanden for den karakteristiske art blåmusling lå i 1993 på ca ton for de fiskeripåvirkede dele af Limfjorden, hvilket må anses for at være et relevant referenceniveau for arten i relation til at vurdere gunstig bevaringsstatus for naturtypen Større lavvandede bugter og vige. Niveauet var som tidligere nævnt i 2006 faldet til ton, hvilket klart indikerer en ugunstig bevaringsstatus for naturtypen, da en tilsvarende procentvis reduktion må antages at gøre sig gældende i N2000-områderne. I takt med Blåmuslingernes reduktion og forringelserne af bundforholdene må forekomsten af associerede karakteristiske arter antages at være gået tilsvarende tilbage, mens forekomsten af opportunistiske arter tilknyttet forstyrrede forhold må antages at være gået frem. Som tidligere nævnt påvirkes også ålegræs negativt af muslingefiskeriet. Konklusion På baggrund af ovenstående vurdering kan det konkluderes at: Den effektive udbredelse af naturtypen Større lavvandede bugter og vige vurderes at være væsentligt indskrænket på grund af hyppige befiskninger af mellem km2 for Limfjorden som helhed, herunder betydelige arealer i N2000, hvorfor naturtypen må vurderes at være i ugunstig bevaringstilstand. Muslingeskrabningen forårsager omfattende forstyrrelse og løbende forringelse af bundforholdene, idet sten og skaller opfiskes og selve bundsubstratet forstyrres, hvilket fører til forringede fysiske forhold af delvist irreversibel karakter og med væsentlig negativ effekt for mange af de tilknyttede dyre- og plantearter. I det omfang fiskeriet er med til at fastholde de nuværende lave bestande af muslinger, vil nettoeffekten på næringssaltbalancen formentlig på kortere sigt være negativ, idet en naturlig genopbygning af muslingebestanden over en længere årrække vil kunne akkumulere større mængder af N og P end fiskeriet fjerner. I det omfang fiskeriet er med til at fastholde de nuværende lave bestande af muslinger, vil den lave biomasse af muslinger betyde forringet sigtdybde og vandrensningseffekt til skade for økosystemet som helhed. Gentagne muslingeskrab vil med stor sandsynlighed medføre en indskrænkning af bundvegetationens dækningsgrad såvel som dybdegrænse.

11 Fiskeriet er en medvirkende faktor i relation til den store reduktion i biomassen af muslinger - og dermed sandsynligvis også den tilknyttede makrofauna som er sket siden først i 1990erne, og som dels skyldes overfiskning og dels manglende rekruttering, der sandsynligvis skyldes forringelsen af bundforholdene i de fiskede områder. Undersøgelser viser, at en række arter herunder også karakteristiske arter - er stærkt reducerede, mens andre helt mangler, i områder, hvor der foregår muslingeskrab sammenlignet med områder uden skrab. Samlet set må det vurderes, at muslingeskrab på en række vigtige punkter har en væsentlig negativ virkning på naturtypen større lavvandede bugter og vige og medfører en løbende forringelse af naturtypen. Samtidig vurderes det, at det er tvivlsomt om positive effekter af fiskeriet i form af fjernelse af næringsstoffer og deraf afledte effekter realiseres i den nuværende situation, hvor fiskeriet er en medvirkende faktor til at fastholde lave muslingebestande. Eventuelle positive effekter ved næringsstoffjernelse med fangsterne kan i øvrigt under alle omstændigheder ikke opveje de negative effekter fiskeriet har på naturtypen set i forhold til beskyttelsesforpligtelserne i N2000-områderne. Litteratur: Danmarks Fiskeriundersøgelser 2006: Notat om bestandssituationen for blåmuslinger i Limfjorden og forvaltning af muslingefiskeriet. Dolmer, Per & Hoffmann, Erik 2000: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fisk & Hav, nr. 50, Dolmer, per & Hoffmann, Erik 2007: Konsekvensvurdering af forsøg med omplantning af blåmuslinger i Limfjorden. Danmarks fiskeriundersøgelser. DMU, 2008: Notat. Betydning af bestanden af blåmuslinger for sigtdybden i Limfjorden. Udkast. Limfjordsamterne, 2005: Vandmiljø i Limfjorden MC-aalborg, 2008: Notat. Sten og skaller fjernet ved skrabning efter blåmuslinger. Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri. Danmarks Fiskeriundersøgelser, december 2006: Notat om bestandssituationen for blåmuslinger i Limfjorden og forvaltning af muslingfiskeriet. Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri. Direktoratet for fødevareerhverv. Udviklings- og forskningskontoret, 2004: Slutrapport for forskningsprojekt SUSTAINEX. Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri. Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande) april 2004: Rapport II. Beskrivende afsnit samt bilag Limfjordsamterne, 2006: Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til handlingsplan for Limfjorden.