Kort intro om Fjerritslev sagen Økonomiske konsekvenser for selskaberne ved anvendelse af miljøerstatnings loven

Transkript

1 Kort intro om Fjerritslev sagen Økonomiske konsekvenser for selskaberne ved anvendelse af miljøerstatnings loven

2 Miljøerstatningsloven Retsgrundlag Miljøerstatningsloven, Lovbekendtgørelse nr. 994 af 9. september 2014 Loven er et udtryk for en gennemførelse af forurener-betaler princippet, da der pålægges de særlig farlige eller forurenende virksomheder mv. erstatningsansvar for de miljøskader, som disse virksomheder forvolder, uanset om der i det enkelte tilfælde er begået fejl eller forsømmelser fra virksomhedens side. Gennemfører et objektivt erstatningsansvar for skader forvoldt af forurening fra særlige farlige virksomheder Loven gælder som supplement til de almindelige erstatningsprincipper, jf. lovens 7

3 Højesteret dom af 17. maj 2017(I) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Sagen vedrørte ansvar for cadmiumforurening af spildevand Jammerbugt Forsyning A/S havde i perioden konstateret et forhøjet indhold af cadmium i slammet på renseanlægget Bevirkede at slammet ikke kunne køres ud på landbrugsjord Slam blev herefter bortskaffet og kørt til Tyskland med forøgede udgifter til slambortskaffelse til følge. Rensningsanlægget foranstaltede undersøgelser af en brønd hos fjernvarmeværket inden udløb til det offentlige spildevandsanlæg, hvor der blev konstateret høje koncentrationer af cadmium. Rensningsanlægget anlagde herefter retssag mod fjernvarmeværket vedrørende udgiftstabet forårsaget af bortskaffelsen af slammet i Tyskland. Der blev afholdt syn og skøn vedrørende forureningsårsagen, hvor det blev antaget, at den mest sandsynlige forureningskilde var fjernvarmeværket

4 Højesteret dom af 17. maj 2017(I) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Nærmere om Fjerritslevs udledningstilladelse Af Fjerritslev Fjernvarmes udledningstilladelsen af 10. august 2004 fremgår, at grænseværdien for cadmium i processpildevandet er 0,003 mg/l. Der skulle udtages 6 kontrolprøver jævnt fordelt over et år. Fjerritslev Fjernvarme kontrolprøver var i overensstemmelse med anvisning i udledningstilladelsen blevet foretaget i en brønd inde på anlægget, og viste ikke overskridelser af betydning. Jammerbugt Spildevand foretog en målinger af cadiumindholdet i en brønd umiddelbart før spildevandet fra Fjernvameværket løb ud i det offentlige kloaksystem, som viste en væsentlig overskridelse af grænseværdien

5 Højesteret dom af 17. maj 2017(I) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Nærmere om årsagsforbindelse Syn og skøn ved og måling ved brug af kloakhudsmetoden. Kloakhudsmetoden kan ikke sige noget om den øjeblikkelig koncentration, svarende til den belastning, der er i vandfasen præcist ved prøveudtagningen. For Fjerritslev Fjernvarmeværk er dette krav til udledning af cadmium, jf. bilag A, på 0,003 mg Cd/l, svarende til Naturstyrelsens vejledende grænseværdi. Den anvendte metode til kildesporing ved måling af cadmium i kloakhud/biofilm rapporteres i mg Cd/kg TS, altså en helt anden enhed end anvendt i miljøgodkendelsen Konkurrerende kilder i forhold til syn og skøn: De af sagsøger anvendte prøvetagningslokaliteter (afrapporteret i Orbicons rapport,»kildesporing i Fjerritslev«, gengivet i sagsmaterialets bilag 3) afdækker ikke effektivt andre potentielle forureningskilder. Egen skyld: Med henblik på aktivt at deltage i begrænsning af forureningen af spildevandsslammet, skønnes det, at et mere intensivt måleprogram samt en tidligere igangsat kildesporing kunne have afkortet den konstaterede forureningsperiode Konklusion: Det kan ikke på baggrund af de i sagsmaterialet foreliggende prøvetagninger konstateres, at det er Fjerritslev Fjernvarmeværk, der alene er årsag til, at spildevandsslammet ikke kan udbringes på landbrugsjord. Hertil har der været for store usikkerheder i prøvetagningernes afdækning af potentielle væsentlige udledninger af cadmium i Orbicons undersøgelser, ligesom usikkerheder ved såvel egenkontrolprøver som prøver i målebrønden på forpladsen ved fjernvarmeværket indebærer, at der ikke har kunnet peges på fjernvarmeværkets udledning af cadmium som eneste årsag til overskridelse af grænseværdien for udbringning af slam på landbrugsjord på Fjerritslev Renseanlæg. Supplerende undersøgelser har dog afdækket, at Fjerritslev Fjernvarmeværk er den primære kilde til udledning af cadmium gennem de seneste år

6 Højesteret dom af 17. maj 2017 (II) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Parternes anbringender Rensningsanlægget gjorde bl.a. gældende: at fjernvarmeværket principalt var objektiv ansvarlig efter miljøerstatningslovens 3, subsidiært havde pådraget sig et culpaansvar. Fjernvarmeværk gjorde bl.a. gældende: at miljøerstatningsloven ikke var anvendelig, da der ikke var sket skade på miljøet, herunder vand. at der ikke var bevist årsagsforbindelse mellem udledning af cadmiumforurenet spildevand fra fjernvarmeværket og det konstaterede cadmiumforurenede slam hos rensningsanlægget at tabet var blevet reduceret, hvis rensningsanlægget havde sikret adskillelse af forurenet slam fra ikke-forurenet slam

7 Højesteret dom af 17. maj 2017 (III) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Byrettens dom at der var konstateret forhøjede koncentrationer af cadmium i spildevandet fra fjernvarmeværket, og at der var årsagsforbindelse mellem udledningen af cadmiumforurenet spildevand fra fjernvarmeværket og konstateringen af cadmiumforurenet slam. at skaden var omfattet af miljøerstatningslovens 2 fjernvarmeværket måtte anses for ansvarlig i henhold til miljøerstatningslovens 3. Fjernvarmeværket blev herefter tilpligtet at erstatte størstedelen af rensningsanlæggets udgiftstab, idet erstatningen dog blev nedsat for det beløb, der kunne være sparet, hvis rensningsanlægget havde adskilt det cadmiumforurenede slam efter forureningen blev konstateret

8 Højesteret dom af 17. maj 2017 (IV) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Vestre Landsrets dom af 7. maj 2015 (MAD ) at det forhøjede indhold af cadmium i spildevandsslammet var forårsaget af udledninger fra fjernvarmeværket, og at udledningerne over de tilladte grænseværdier i den relevante periode oversteg, hvad der måtte forventes eller tåles. Landsretten anså herefter udledningerne af cadmium for en skade i henhold til miljøerstatningsloven, da der var tale om forurening af vand. Landsretten afviste, at det af spildevandsselskabet opgjorte tab skulle nedsættes, da det var sædvanlig at slam ikke blev adskilt, hvorefter spildevandsselskabet fik medhold i den principale påstand om forhøjelse af erstatningen.

9 Højesteret dom af 17. maj 2017(V) Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Højesterets dom af 17. maj 2017: Overskridelsen af grænseværdierne for cadmium skyldes en ekstra stor udledning fra Fjerritslev Fjernvarmeværk Forureningsbegrebet må forstås bredt og som angående hele det kredsløb, som stoffer, produkter og materialer gennemløber, hvorfor udledning af tungmetallet cadmium i kloaksystem er omfattet af forureningsbegrebet i lovens 1. Det forhold, at slammet som følge af for høj forekomst af cadmium ikke kunne udbringes på landbrugsjord, må anses for en skade, som er forårsaget af forureningen, jf. lovens 2. Den skete forurening måtte anses for at være en følge af den fjernvarmeproducerende aktivitet, der har begrundet, at Fjernvarmeværket er en listevirksomhed omfattet af bilaget til miljøskadeerstatningsloven Ikke er grundlag for at nedsætte erstatningen som følge af tabsbegræsningspligten

10 Sagens betydning fremadrettet? Fjerritslev Fjernvarmeværk mod Jammerbugt Forsyning A/S Miljøskade i et lukket spildevandssystem er omfattet af miljøerstatningsloven Særlige udfordringer for flisfyrede varmeværker, da cadmium er et naturligt forekommende tungmetal, som bl.a. optages i træer og udskilles ved afbrænding Fjernvarmeværker der er tilsluttet den offentlige kloak, og som er omfattet af miljøerstatningsloven kan blive erstatningsansvarlige over for spildevandsselskaber, selvom de ikke overskrider grænseværdierne i deres tilslutningstilladelse

11 Ny sag på vej Lemvig Spildevand mod Thyborøn Fjernvarme Lemvig Spildevand har stævnet Thyborøn Fjernvarme med krav om erstatning som følge af ekstraudgifter til håndtering af spildevandsslam som følge af PAH-forurening Parterne er efter Højesterets dom enige om, at miljøerstatningsloven finder anvendelse. I sagen er der imidlertid uenighed om følgende: Thyborøn Fjernvarme har ingen krav i udledningstilladelse til PAH eller grænseværdi herfor kan det betyde, at selskabet ikke er erstatningsansvarlig, idet selskabets udledning er inden for rammerne af udledningstilladelse, jf. mel 3, stk. 2 Lemvig Spildevand var bekendt med forureningen af spildevandsslammet 2 år inden selskabet rettede henvendelse til Thyborøn Fjernvarme, hvilket rejser spørgsmålet om Lemvig Spildevand som følge af egen skyld ikke kan kræve erstatning for de 2 år Lemvig Spildevand indregner i erstatningen en række poster, som ikke indgik i sagen for Fjerritslev Årssagssammenhængen

12 Tilslutningstilladelse og miljøgodkendelse Hvordan sikre fjernvarmeværkerne sig efter Fjerritslev sagen

13 Tilslutningstilladelse Fastsatte grænseværdier Værker med fastsatte grænseværdier for cadium i udledningstilladelse/miljøgodkendelse vil eventuelt kunne påberåbe sig erstatningsfrihed efter mel 3, såfremt at værkerne kan dokumentere, at grænseværdierne er overholdt Præmis i landsrettens dom, at Det må efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at udledningen i den pågældende periode har oversteget den tilladte grænseværdi i et omfang, der ikke måtte forventes eller tåles. Vigtigt at værkerne løbende dokumentere overholdelse af grænseværdier og kloakforhold og sikre en samlet målebrønd, hvor alle selskabets kloak er koblet på

14 Tilslutningstilladelse Ingen fastsatte grænseværdier Såfremt værket ikke har grænseværdier i værkets tilslutningstilladelse kan betydningen heraf overvejes. Thyborøn ingen grænseværdier, hvorfor det gøres gældende at selskabet blot har udledt i overensstemmelse med gældende tilladelse og dermed erstatningsfri efter 3 Imidlertid indeholder en forudsætning i miljøerstatningsloven, at forurening er en forurening og erstatningsansvar på objektivt grundlag ifaldes ved erstatning Fastsættelse af grænseværdier med tilhørende måleprogram og dokumentation heraf kan være nødvendigt for at kunne dokumentere at der ikke er forurenet

15 Alternativ til tilslutningstilladelse Tilladelsen til direkte udledning eller nedsivning Såfremt værket er beliggende således, at direkte udledning til vandløb, sø eller havet er muligt kan værket overveje at søge kommunen om egen udledningstilladelse til tag- og overfladevand, Udledningstilladelse vil kun kunne opnås såfremt det er muligt efter spildevandsplanen, at ejendommens tag- og overfladevand afkobles spildevandsselskabet Udledningstilladelse vil typisk indeholde vilkår i forbindelse med udledning f. eks. om neddrosling og rensning via vådbassin Såfremt værket er beliggende således, at jordbundsforholdene giver mulighed for nedsivning af tag og overfladevand kan værket overveje at søge kommunen om nedsivningstilladelse efter spildevandsbekendtgørelsens 38 Nedsivningstilladelse vil kunne opnås, såfremt det er muligt efter spildevandsplanen og følgende betingelser opfyldt: Afstanden til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter. Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt. Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. ag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbanearealer eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.

16 KONTAKTINFO Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat