Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.

Transkript

1 Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse Refleksion Viden Tænk selv Forundring Plads til alle Bevægelse

2 Stil på linje individuel afklaring Markér en X- og en Y-akse med fx kegler Spørgsmål 1 Hvor spændende synes du sten er? Eleverne skal placere sig på den afgrænsede X-akse alt efter hvor spændende de synes sten er. Spørgsmål 2 Hvor meget ved du om sten? Eleverne skal placere sig på den afgrænsede Y-akse, alt efter hvor meget de ved om sten. Spørgsmål 3 Hvor tit samler du en sten op når du går tur? Eleverne skal benytte sig af den 3-dimensionelle Z-akse fra liggende (aldrig) til stående (altid).

3 Quiz individuel viden Hvert spørgsmål der stilles, har 3 mulige svar. De 3 kegler angiver de 3 svarmuligheder. Eleverne må ikke tale sammen under quizzen, de skal placere sig, hvorefter det rigtige svar gives af læreren. Billede 2 Spørgsmål 1 Hvor gammel er jorden? Svarmuligheder: 4.5 milliarder år år år Billede 3 Spørgsmål 2 Hvor gammel er universet (Big Bang teorien)? Svarmuligheder: 4,5 milliarder år 10 milliarder år 13,7 milliarder år Billede 3 Spørgsmål 2 Hvornår sluttede sidste istid i Danmark? Svarmuligheder å år år

4 Gruppe inddeling på en sjov måde 25 elever inddeles i grupper med 5 elever i hver. Forberedelse: find 5 x 5 ens stentyper. Eleverne står i rundkreds med hænderne på ryggen. Læreren fordeler tilfældigt de 25 sten. Eleverne mærker stenen med hænderne, er den fx glat eller ru, har den kanter, er den rund? Efter alle elever har mærket på deres sten, må de se på den og finde gruppen, som har samme stentype. Grupperne er dannede fx fintestensgruppen, kalkstensgruppen, sandstensgruppen, granitgruppen, gnejsgruppen.

5 Tidslinjen Jordens udvikling Udstyr: målebånd 50 m, klemmer/sten, billeder af begivenheder i jordens udvikling (ideer se Tidslinjen Skoven i skolen ). Målebåndet rulles ud til 45,5 meter som svarer til jordens alder på 4,5 milliarder år. Eleverne informeres om følgende: 1 cm = 1 million år, 100 cm = 100 millioner år, 10 meter = 1 milliard år. Nutid er ved 0 cm. Eleverne deles i grupper og får tildelt 2-3 begivenheder, som de skal placere på tidslinjen Samlet gennemgang af de placerede begivenheder i jordens udvikling. Hver gruppe fortæller om deres egne placeringer.

6 Sans din sten For at kunne bestemme sten, er der brug for at inddrage flere sanser end bare synet. Aktiviteten træner eleven i dette. En sten kan identificeres, ved at lugte til stenens mineraler, føle med læberne og mærke stenens struktur, slikke med tungen for at få informationer om smag og struktur, lytte til lyden stenen frembringer, når man slår den let med en lille hammer, mærke stenens form med hele kroppen. I grupper á to skal eleverne skiftes til at have bind for øjnene. Den blinde ledes af sin partner, hen til en udvalgt sten, hvor opgaven er at identificere stenen ved brug af sanserne. Herefter ledes personen væk, desorienteres og bindet tages af øjnene. Opgaven er nu at finde sin sten igen. Begge skal igennem øvelsen, så det giver god mening at føre hinanden hensynsfuldt. Tip: Før aktiviteten går i gang, viser læreren og en forsøgsperson, hvordan hele aktiviteten udføres. Til legen er der brug for et område med store sten. Afgræns området, så er det lettere at finde sin sten igen. Inddel eleverne i grupper á to. Eleven med bind for øjnene, føres hen til en sten og undersøger stenen med sine sanser. Elever føres væk fra stenen. Bindet fjernes fra øjnene og opgaven er nu at finde tilbage til sin sten. Eleverne bytter og aktiviteten gentages. Aktiviteten sans din sten kan også udføres med små sten. Parvis indsamles 10 sten. Eleverne skiftes til at vælge en sten, som modparten skal identificere ved at bruge sanserne.

7 Sorter 10 sten Til denne aktivitet er det ikke vigtigt at vide noget om de forskellige bjergarter. Her drejer det sig om elevens egen opfattelse af stenen. I grupper skal eleverne ud og finde 10 sten. Stenene skal være så forskellige som muligt. Stenene sorteres. Eleverne vælger selv om det er efter farve, form, struktur, størrelse eller andet. Stenene kan gemmes til senere, hvor eleverne har lært om de tre typer bjergarter. Nu kan eleverne inddele deres sten igen. Det giver repetition og en rød tråd i forløbet.

8 Bestemmelse af bjergarter Udstyr: Bestemmelsesdug til sten benyttes til introducere de 3 typer bjergarter, lup, saltsyre, sikkerhedsbriller, spand med vand/vandspray, geologihammer, huggestation, reb til at danne et klasserum Eleverne introduceres til teori om magmatiske bjergarter. Bed herefter alle elever finde dybbjergarten granit. Puslespilsmønsteret kigges på i en lup. Eleverne introduceres til teori om metamorfe bjergarter. Gnejs har puslespilsmønster og striber. Bed eleverne hente en gnejs, puslespilsmønster studeres med lup Eleverne introduceres til teori om sedimentære bjergarter. Sandsten har rullestenmønster ses med lup. Kalksten kan have mange farver, dryppes de med saltsyre bruser de op når der afgives CO2. Lersten kan ligne kalksten, men bruser ikke med saltsyre. Bed elever hente kalk-, sand-, og flintesten. Kig efter fossiler i de sedimentære bjergarter med en lup.

9 Bestemmelse af bjergarter Nogle sten er svære at bestemme, fordi de enten er beskidte eller med tiden blevet slebet i vand, så strukturen i stenen ikke længere ses tydeligt. Kløvning af sten giver et nyt rent snit i stenen, som gør det lettere at se strukturer af fx puslespilsmønster i granit og rullestensmønster i sandsten. Til aktiviteten skal man bruge en huggeblok, en geologihammer sikkerhedsbriller. For at eleverne ikke kommer galt afsted skal aktiviteten styres. Definer en huggeblok for eleverne, her skal man have sikkerhedsbriller på, også hvis man kigger på. Kun en elev må kløve sten ad gangen.

10 Stenbingo Udstyr: Stenbingoplade, lup, vandspray Eleverne får i grupper tildelt en stenbingoplade. De skal bruge deres nye viden om sten, til at udfylde bingopladen. Hvilken gruppe får først bingo! God ide at opfordre til at bruge lup, kalksten tjekkes hos læreren der styrer saltsyren. Bingo! God repetitionsaktivitet.

11 Jernjagt På den danske kontinentalplade rejste, der sig for ca. 400 millioner år siden, den Kaledonske bjergkæde, det var bjerge med en højde på måske 4-5 km. Den strakte sig helt op til nordøst Grønland. I dag er disse bjerge næsten eroderet væk. Rester af dem ses i Norge, Grønland og Skotland. Jern er et af de almindeligste grundstoffer på jorden. Når bjergkæder eroderes væk, frigives jern. Ved at rode med en magnet i sand og grus klæber jernsplinterne til magneten. Udstyr: magneter, petriskåle Der ledes efter jern med en magnet i det løse grus. Jernet fjernes fra magneten og samles i petriskålen. Er gruset vådt, kan magneten skylles med vand i en spand, så kun jernet hænger fast. Det er sjovt at lege med jernet i petriskålen God individuel fordybelse

12 Stendomino Eleverne arbejder sammen i par. Første elev finder to forskellige sten og ligger dem som en dominobrik. Den anden elev leder efter sten til en ny dominobrik der kan matche. Den ny dominobrik ligges og det er nu den næstes tur til at lede. Domino er et godt repetitionsspil

13 Eksperimenter med randmoræner Landskabsdannelsen i Danmark, er præget af istidens gletsjere. Isskjoldet der flere gange dækkede Danmark i sidste istid, har været over 500 m højt og har derfor været meget tung. Randmoræner dannes ved forskellige processer, nogle ved at den fremadrykkende gletsjer sammenskubber de sedimenter, der ligger foran randen, andre ved at frismeltet materiale glider ned ad den hældende gletsjertunge. Randmoræner er ofte aflange og kan være over 30 m høje. Et eksempel på dette er molsbjerge. Eleverne skal forsøge at efterligne processen med sammenskubbet sediment foran isranden. Eleverne forklares hvad randmoræner er. De inddeles i grupper og får tildelt en lang træplade og et langt reb. Gruppen skal med udstyret i samarbejde selv finde en metode, der illustrerer isens dannelse af randmoræner ud fra egne erfaringer og viden. Hvilken gruppe får lavet den flotteste randmoræne? Eleverne eksperimenterer, læreren må ikke hjælpe med yderligere information. Ved at prøve sig frem, finder eleverne en metode, der får jorden til at skubbe sig foran træpladen. Opsamling med hele klassen, hvor de forskellige gruppers randmoræner studeres og diskuteres.

14 Eksperimenter med dødishuller Dødishuller er aftryk efterladt i landskabet af langsomt smeltene isklumper fra sidste istids gletsjere. En smeltende gletsjer, efterlader store klumper af is i landskabet. Disse isklumper dækkes helt eller delvist af sediment, fra den smeltende gletsjer, dette virker isolerende og nedsmeltningen af den såkaldte dødisklump kan have foregået i en periode på 1000 år eller mere. Når dødisen er smeltet, kollapser det aflejrede sediment, der har dækket isklumpen, ned i bunden af dødishullet, derfor er et dødishul ofte kedelformet med stejle sider. Aktiviteten skal foregå i et område med løst sand eller grus. Eleverne inddeles i grupper og får tildelt en ballon og et graveredskab. Giv sparsom information til eleverne inden aktiviteten. Fx gletsjere i sidste istid har efterladt dødishuller i landskabet. Gruppen skal komme med en teori og et forsøg, der beskriver dannelsen af et dødishul med det tildelte udstyr, også selv om de ikke ved hvad et dødishul er. Læreren må ikke hjælpe med yderlig information. Fælles fremvisning hvor klassen ser de individuelle gruppeforsøg samt hører gruppernes teoriforklaringer på skabelsen af et dødishul. Læreren giver først den rigtige løsning, efter alle grupperne har givet deres forklaringer og vist deres forsøg.

15 Afsluttende øvelse Eleverne skal finde en sten, som de kan have i hånden og genkende med lukkede øjne. Eleverne stilles i en rundkreds med hænderne på ryggen og stenen i hånden. Læreren bytter lidt rundt på stenene inden øvelsen går i gang, da man ellers kan snyde ved at tælle. Stenene sendes rundt bag ryggen og man mærker sig frem til sin egen sten. Når en elev finder sin sten, træder eleven ud af rundkredsen og de andre rykker tættere sammen. Aktiviteten stopper, når alle har fundet deres sten igen. God rolig afsluttende opmærksomheds øvelse, på et forløb om sten.