Supplerende materialer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Supplerende materialer"

Kaare Overgaard
7 år siden
Visninger:

1 Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid

2 Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet flere gange mellem kuldetider de såkaldte istider og varmetider eller mellemistider. Der har været 7 istider Under istiderne blev der bundet store mængder is i gletsjere, som dannede store isskjolde. De bredte sig over store dele af de kontinenter, de var blevet dannet på. Man ved ikke præcis, hvor mange istider der har været, men man ved, at der i Nordeuropa har været mindst syv istider. Isen bredte sig ikke lige meget under alle istiderne, det er kun under de sidste fire istider (se herunder), at isen helt eller delvist dækkede Danmark. Den sidste istid Den sidste istid var Weichsel-istiden. Den startede for ca år siden og varede til for ca år siden. Det var kun i den sidste tredjedel af denne periode, at isen nåede ind over Danmark. I Danmark var der under den sidste istid for varmt til, der kunne dannes is. I stedet flød isen ind fra det skandinaviske isskjold, som dermed formede det landskab, man kender i dag. Istider i Danmark, hvor længe siden er det, og hvor lang tid varede de? Weichsel: år Saale: år Elster: år Menap: år

Man ved ikke præcis, hvor mange istider der har været, men man ved, at der i Nordeuropa har været mindst syv istider.

3 Dækkede ikke hele Landet Det var ikke hele Danmark, som blev dækket af is under den sidste istid, som I kan se på figuren på side 1. Da isen havde sin maksimale udbredelse, nåede isen til det, vi i dag kalder hovedopholdslinien (hovedstilstandslinjen). Man kan den dag i dag følge hovedopholdslinien markant ned igennem hele Jylland, den danner den såkaldte jyske højderyg. Den går fra Bovbjerg i Vestjylland, mod Viborg og ned til Padborg ved den dansk-tyske grænse. Isen har formet det danske landskab Hovedopholdslinien skærer sig igennem det jyske landskab og deler landskabet i to: Det landskab som lå under isen, og et landskab foran isen et hedelandskab med smeltevandssletter. Der hvor isen lå, er der fyldt med tunneldale, som munder ud ved hovedopholdslinien, og smeltevandet som har løbet igennem disse tunneldale, har skabt det hedelandskab, som ligger foran isen. Tunneldalene ses i dag især i Østjylland som store fjorde. Hedelandskabet er fladt terræn uden nogen landskabsformer fra sidste istid. Dermed ikke sagt, at der ikke findes nogle istidslandskabsformer her, men disse stammer bare fra forrige istid, som hed Saale. Under Saale-istiden som også kaldes den store istid, var Danmark til tider fuldstændig dækket af is. Temperaturen steg i slutningen af sidste istid markant og fra for ca år siden, har temperaturen været på niveau med i dag med det resultat, at det Skandinaviske isskjold smeltede tilbage. Kilde: Anders Brandt, Danmarks Meteorologiske Institut

Man kan den dag i dag følge hovedopholdslinien markant ned igennem hele Jylland, den danner den såkaldte jyske højderyg.

4 Klima, agerbrug, husdyr, engarealer, skov og befolkningsantal fra år 0 til år 1500

Fra Ingeniøren, december 2007 Danske forskere: Her er de fisk, som vil svømme i vores varme hav Når Danmarks farvande bliver tre grader varmere om 70 år, vil sydlige arter som ansjoser og havbars

14:29 Den globale opvarmning forandrer livet i vore farvande, så vi om 70 år kan fange nogenlunde de samme fisk som vore forfædre cirka 7000 til 3900 år før vor tidsregning.

5 Fra Ingeniøren, december 2007 Danske forskere: Her er de fisk, som vil svømme i vores varme hav Når Danmarks farvande bliver tre grader varmere om 70 år, vil sydlige arter som ansjoser og havbars svømme rundt sammen med sild og torsk ligesom for 6000 år siden, konkluderer DTU-forskere. Af Mads Nyvold, torsdag den 13. december 2007 kl. 14:29 Den globale opvarmning forandrer livet i vore farvande, så vi om 70 år kan fange nogenlunde de samme fisk som vore forfædre cirka 7000 til 3900 år før vor tidsregning. Fangsten kan være sydlige arter som ansjoser og havbars. De arter er danske fiskere allerede begyndt at få nettene oftere. Fiskene hører ellers til i Middelhavet og i Den Biskayiske Bugt. Men hvis temperaturen i havene følger klimamodellernes forudsigelser, og stiger omkring 3 grader i løbet af de næste år, vender fiskene tilbage. Det spår forskerne fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet og Zoologisk Museum på baggrund af studier af fiskeben fra arkæologiske udgravninger i Danmark. Fiskebenene stammer fra en af de perioder, hvor havtemperaturerne omkring Danmark har været højest. Dermed kan de arkæologiske kilder være en indikator for, hvilke arter vi i fremtiden får at se i vores farvande i kølvandet på den globale opvarmning. Rygrad fra ansjos fanget af stenalderfolk ved Krabbesholm. To forbundne ryghvirvler fra en nutidig ansjos er med til sammenligning Torsk kan klare temperaturstigning Forskerne fandt også tusindvis af torskeknogler i de arkæologiske fund. Fundet var i første omgang overraskende, da forskning har vist, at 1980erne og 1990ernes temperaturstigninger i Nordsøen har været hårde for bestandene af ungtorsk. De nye fund viser imidlertid, at torsken godt kan klare en temperaturstigning, hvis bare fiskeritrykket indrettes efter bestandens størrelse, lyder konklusionen.

6 Bronzealderen - skovene breder sig overalt i landet Bronzealderen er tiden midt imellem stenalderen og jernalderen. Den begyndte for ca år siden og sluttede for 2500 år siden. Bronzealderen varede altså 1500 år. Bronzealderen kaldes sådan, fordi man begyndte at lave våben, smykker og redskaber af bronze og ikke kun af sten som i stenalderen. I hverdagen brugte man stadig flint og træ til redskaber, fordi bronzen var kostbar. I bronzealderen levede man af landbrug og fiskeri. Bønderne dyrkede jorden og holdt kvæg. De boede i store huse bygget af træ med lerpuds. Nogle gange lå der flere huse sammen. I husene kunne der bo store familier. Der var plads til både far, mor, mange børn, bedsteforældre, onkler og tanter. I bronzealderen var klimaet lidt varmere end i dag, og der levede blandt andet sumpskildpadder i Danmark. Bronzealderen er agerbruget og kvægavlens tidsalder, hvor en stadig større befolkning kunne brødfødes, og hvor erhvervsformen for alvor slår igennem i form af solide huse på bopladsen. Agerbruget blev i bronzealderen udvidet på bekostning af skoven, og i skoven græssede også et stort kvæghold, hvorved det lysåbne såkaldte overdrevslandskab opstod. Småbladet lind (Tilia cordata) er en vigtig del skovens historie. Den indvandrede omkring f.kr., og har i henved år domineret i skovene. Linden er også et af skovens længstlevende træer, nærmest udødeligt. Det skyldes dens evne til at sætte stødskud.

I hverdagen brugte man stadig flint og træ til redskaber, fordi bronzen var kostbar. I bronzealderen levede man af landbrug og fiskeri. Bønderne dyrkede jorden og holdt kvæg.

7 Da istiden sluttede for ca år siden, var der i lang tid slet ingen skov i Danmark Men klimaet blev lunere, og træer begyndte at brede sig. Det gjorde menneskene også, og de ryddede skov allerede i sten- og bronzealderen. Senere kom vikingerne og ryddede meget skov til deres landsbyer Det er ca år siden. Måske kender du bynavne, der ender på -toft, -by, -strup, -drup eller lignende. De er alle fra den tid. Senere igen blev der for alvor ryddet skov. Nu sendte bønderne deres dyr ind i skoven for at æde olden, som er frugter fra eg og bøg. De fældede meget træ til huse, brændsel og gærder om deres marker. På den måde var der meget lidt skov i Danmark omkring år Noget måtte gøres! I 1805 fik vi en skovlov, og ny skov blev plantet Gennem årene har man fundet ud af, hvilke træer, der egner sig bedst til det danske klima. I dag vokser der over 150 forskellige slags træer i de danske skove, men kun de 30 er rigtigt danske. Resten kommer fra mange andre lande. I dag er ca. 11 % af hele Danmark dækket af skov Vores regering har bestemt, at der de næste 100 år skal plantes en masse ny skov, da skoven er vigtig for os alle. Skovene er smukke, og de giver os råstof. Træet opsamler energi fra solen og er godt som brændsel. Hvor der er skov, er vores grundvand godt beskyttet, og så dæmper træerne både for vinden og støjen. Hvert eneste år fældes der omkring 2 millioner m 3 træ i Danmark. Tænk engang, det svarer til en brændestabel på 1 meter i bredde og højde og så næsten fem rækker rundt om ækvator! Ved du hvor mange juletræer, der hvert år fældes i Danmark? Omkring 8 millioner så en masse familier i Europa holder jul med et dansk juletræ. Måske fra din skov? Mange danskere er jægere, så måske kan du komme med på en jagt. Tænk engang, at der hvert år skydes rigtig mange dyr i Danmark. Omkring ræve, harer og rådyr. Alligevel er der masser af dyr tilbage til næste år. Du kan forstå, at man skal se godt efter, for dyrene er gode til at gemme sig. Hvis du hellere vil samle svampe eller lytte til fuglesang eller tage ud med spejderne, er det også en mulighed. Måske skulle du prøve at tage med, når natur-foreningerne laver ture. Du kan også prøve at finde ud af, hvor der er en naturvejleder. De laver mange forskellige ture som her på Myrthuegård.

Måske kender du bynavne, der ender på -toft, -by, -strup, -drup eller lignende. De er alle fra den tid. Senere igen blev der for alvor ryddet skov.

Relaterede dokumenter

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder