1.2 Geologi, jordbund og grundvand
|
|
- Arthur Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte arealer, der findes indlejret i de arealvise beskrivelser. Generelle og specielle beskrivelser støtter sig til geologiske og jordbundsmæssige kort i en Kortmappe, der udleveres til distriktet. I en række af distriktets skove er der gravet jordbundshuller til at belyse jordbundsforholdene. Profilbeskrivelser og jordbundsanalyser er samlet i et Jordbundskatalog, der ligeledes findes på distriktet. Som bilag 3 til planen er der udarbejdet et særligt hæfte omhandler geologi og jordbundsforhold på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Landskabet SNS-Kronjylland spænder over en bred vifte af landskaber i det mellemste Jylland. Vest i distriktet findes flade hedesletter og kuperet terræn mellem Hald og Viborg, hvor indlandsisens rand stod for år siden. I øst med Mols i centrum findes frodige kystskove og magre overdrev i de syddjurske randmorænelandskaber, som indlandsisen pressede op for år siden. De to israndslinjer Hovedstilstandslinjen i vest og Den Østjyske Israndslinje i øst - bindes sammen i et fletværk af fjorde og ådale gennem det mellemliggende morænelandskab, langs hvilke de øvrige af distriktets større skove ligger med Fussingø og Ind- og Udskovene i centrum på flankerne af Skalsådalen og Nørreådalen. Til distriktets små arealer hører en stribe kystnære steder, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af kystformer. Helgenæs knyttes til Molslandet af et drag ved Dragsmur. Vænge Sø er spærret af fra havet af en krumodde. Mågeøen i Kalø Vig består af to modsat rettede odder, som er vokset sammen og danner et vinkelforland. Ved udsejlingen til Århus Bugten ligger Helgenæs, hvor strandvoldene er tydelige. Fordeling af land, hav og is da Nordøstisen stod ved Hovedstilstandslinien (venstre) og den Ungbaltiske Is stod ved den Østjyske Israndslinie (højre). Nordøstisen kom fra Sverige og efterlod sig sandede og næsten kalkfrie moræneaflejringer. Den Ungbaltiske Is kom fra østersøegnene og efterlod lerede og kalkrige moræneaflejringer. De palæografiske kort er fra Varv nr af M. Houmark-Nielsen. At distriktet har arealer på begge sider af den Østjyske Israndslinje betyder, at det ligger i to skovregioner (4 skovregioner er defineret af SNS i forbindelse med handlingsplanen for naturnær skovdrift): Den nord- og midtjyske skovregion samt den østdanske skovregion. Den østdanske skovregion dækker Østjylland og øerne øst for helt til og med Bornholm. Karakteristisk for regionen er, at leret og kalkholdig moræneler dominerer overfladen, men at jordbundsforholdene i øvrigt varierer meget. Kaløskovene har jordbundsforhold, som er typiske for den østdanske skovregion. 4
2 Nordøstisen var sidste isfremstød i den nord- og midtjyske skovregion. Foran Nordøstisen aflejredes mægtige lag af smeltevandssand, som isen efterfølgende gled henover. Derved opstod en lagserie med få meter næsten kalkfri morænesand og moræneler hvilende på op til 30 meter smeltevandssand. Denne lagdeling præger skovene langs ådalene og betyder, at jordbunden er sandet på skråningerne, medens mere lerholdige moræneaflejringer dominerer på fladerne. Indskovene, Udskovene, Hjermind Skov, Vindum Skov og skovene omkring Hald Sø har jordbundsforhold, der er typiske for skræntskove i den nord- og midtjyske skovregion Geologiske interesseområder SNS-Kronjylland har arealer indenfor fire af Danmarks godt 200 nationale geologiske interesseområder. Beskrivelsen af de nationale geologiske interesseområder omkring distriktet findes i bogen Geologisk Set, Det mellemste Jylland udgivet i 1994 af Geografforlaget og Skovog Naturstyrelsen. Udpegningen af de nationale geologiske interesseområder skal sikre, at de geologiske værdier indgår i planlægningen af det åbne land, så lokaliteterne får den nødvendige pleje og fortsat kan bruges til at præsentere Danmarks ældste historie for offentligheden og videnskaben. I disse arealer bør der tages særlige hensyn til de geologiske interesser. En kort præsentation af de fire arealer ses nedenfor samt en opremsning af, hvilke arealer under distriktet, der berøres. Numrene følger nummereringen i Geologisk Set. 40 Molslandet: Molslandet betegner et større landskabsområde, der breder sig mellem Kaløskovene i vest til Hyllested Bjerge i øst til Helgenæs i syd med Mols Bjerge i centrum. Området viser en landskabsserie ved den Østjyske Israndslinje i tydelige og efter danske forhold storstilede terrænformer. I de lavere områder findes udstrakte områder med hævet havbund fra Stenalderen. De vigtigste arealer under SNS-Kronjylland indenfor interesseområdet er skovene og markerne ved Kalø, Mols Bjerge, Hyllested Bjerge og arealerne på Helgenæs samt en række mindre kystnære arealer. Alle arealer i Molslandet ses af kortet med de nationale geologiske interesseområder i Kortmappen. I Molslandet er udvalgt ti underlokaliteter, som påkalder sig særlig interesse. Forvaltes disse underlokaliteter af SNS-Kronjylland, forklares det særlige ved stederne i gennemgangen af de enkelte skove, plantager og naturarealer. 46 Lysnet Bakken: Lysnet Bakken er geologisk interessant, fordi bakken allerede fandtes under forrige istid (Saale), men overlevede isfremstødene under sidste istid (Weichsel). Endvidere betyder lergravningen i bakken, at lokaliteten byder på muligheden for at se havaflejret plastisk ler fra Eocæntiden (55 til 34 millioner år før nu). Fra toppen af Lysnet bakke er der både udsigt over landskabet og indblik til plastisk ler. Arealet Lysnet ligger helt centralt i et nationalt geologisk interesseområde og giver oplagte muligheder for geologisk formidling. 5
3 57 Fladbro del af Gudenåsystemet: Fladbro er en af otte lokaliteter, som hver for sig fortæller om Gudenåsystemets opståen og smeltevandets veje fra indlandsisen i øst til den daværende Nordsø i vest i slutningen af sidste istid. Interessen ved Fladbro samler sig om terrasseniveauer, hvor Gudenådalen og Nørreådalen mødes. På grænsen til interesseområdet ligger Frijsenvold Laksegård og Midtbæk Museumseng. 60 Faldborgdalen del af Gudenåsystemet: Faldborgdalen er en af otte lokaliteter, som hver for sig fortæller om Gudenåsystemets opståen og smeltevandets veje fra indlandsisen i øst til den daværende Nordsø i vest i slutningen af sidste istid. Faldborgdalen ledte smeltevand fra det Midtjyske Søhøjland gennem området ved Tange til Lovns Bredning i Gudenåsystemet tidligste stadie. Viborg Plantage ligger midt i interesseområdet. På grænsen til interesseområdet ligger Klostermarken, Brunshåb samt de nordlige og østlige dele af arealerne til Hald Hovedgård. I Danmark findes også en udpegning af kystlandskaber, hvis geologi, geomorfologi og kystdynamik er i national særklasse. Rapporten med de 99 kyststrækninger findes på Molslandet er udover at være nationalt geologisk interesseområde også indrammet af en kystlinie af national interesse. Kystlandskab 64 - Molslandets kyster: Kystlinien fra Følle Vig til Glatved Strand er udpeget som nationalt interesseområde for geologi, geomorfologi og kystdynamik. I beskrivelsen fremhæves særligt Ahl Hage og Bogens Strand i Ebeltoft Vig, Strands Gunger og Stavsøre i Begtrup Vig, klinterne ved Mols Hoved, Ørby og Lushage, samt udligningskysten på Ebeltoft-halvøens østside. Blandt de fremhævede kystperler forvalter SNS-Kronjylland kystklinten Lushage i Helgenæs Syd og Holme Strandarealer på Stenalder-strandvolden mellem Kobberhage og Jernhatten på Ebeltofthalvøens østside. Et udpluk af de nationale områder er ophøjet til Geosites. GeoSites er enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning og behandles på SNS-Kronjylland administrerer ingen geosites. Ingen lokaliteter i Mariager Fjord er udpeget som værende af national geologisk, geomorfologisk eller kystdynamisk interesse. Det er dog geologisk interesseområde i regionplanen for Århus Amt, og et ualmindeligt smukt sted at fiske efter havørred i solnedgangen som her på Katbjerg Odde. 6
4 Udover de nationale udpegninger har amterne i forskellig grad udpeget geologiske interesseområder i forbindelse med regionplanlægning. De amtslige udpegninger inkluderer de nationale udpegninger og supplerer i de fleste tilfælde med områder af regional værdi. By og landskabsstyrelsen har præsenteret en omfattende og regional udpegning som kan findes på med tilhørende flotte læseværdige geologiske beskrivelser Geologiske jordarter Overblik over de geologiske aflejringer, der findes i overfladen på SNS-Kronjylland som et hele, stammer fra det geologiske jordartskort med oprindelig målestok 1: Jordartskort i oprindelig målestok 1: findes i Kortmappen for de enkelte arealer hver især. Jordartskortene viser den geologiske jordart i én meters dybde, og er udarbejdet af GEUS. Jordbunden fra Viborg til Grenå domineres af de istidsaflejrede jordarter moræneler, morænesand, smeltevandssand samt terrassesand (ekstramarginale aflejringer på jordartskortet) i dalstrøgene. I dalstrøgene findes også aflejringer fra tiden efter istiden i form af tørv (ferskvandsdannelser), medens havaflejringer og strandvolde ligger langs kyster og fjorde. Kun et enkelt sted når jordarter fra før istiden op til overfladen. Det er Eocænt ler på Lysnet Bakke. Eksempel på geologisk jordartskort i 1: for skræntskoven Hjermind Skov. Gul streg indrammer skoven nord og syd for landevejen. Langs skovens sydrand vises tørveaflejringerne med grønt på hver side af Gudenåen. I et bælte nord og syd for åen viser orange udbredelsen af terrassesand. Den røde farve fortæller om smeltevandssand i skovens stejle skrænter. Brun er moræneler på morænefladerne. Fire små bække løber gennem skoven til Gudenåen. De ligger i tørvefyldte (grønne) dalbunde. Moræneaflejringer er den sammenæltede blanding af sten, sand og ler, der er transporteret og aflejret af ismasserne. Pr definition har morænesand mindre end 15 % ler og moræneler mere end 15 % ler. Moræneler dominerer Kalø arealerne. Her har leret et kalkindhold på omkring 25 %, der dog ofte er udvasket i den øverste meter til halvanden. Moræneaflejringerne mellem Randers og Viborg er næsten kalkfrie. Smeltevandsaflejringerne optræder sorteret men i alle kornstørrelser, ler, sand og grus; ler og grus er dog underordnet på SNS-Kronjylland. Smeltevandssand, som er skubbet op af indlandsis, 7
5 dominerer i Mols Bjerge og omkring Hald Sø. Smeltevandssand i naturlig lejring (terrassesand) findes i den flade del af Viborg Plantage og er hovedbestanddelen i Gudenåterrasserne, som blandt andet en del af Hjermind Skov ligger på. Havaflejringer findes på den hævede havbund fra Stenalderen og udgøres af sand, der i kystnære områder suppleres af grus og sten i strandvolde Jordbunden Jordbunden og de geologiske jordarter er selvsagt to sider af samme sag. I denne sammenhæng handler jordarterne om geologi (alder og aflejringsmiljø), medens jordbunden handler om de egenskaber, der har betydning for plantevæksten (vandholdende evne, næringsstofniveau og rodhæmmende forhold). To jordbundsprofiler fra Vindum Skov. Til venstre ses et profil udviklet i smeltevandssand fra en skrænt i Kaskadedal. Sandet er velsorteret, og hovedparten af kornene har størrelser omkrig en kvart millimeter. Lerindholdet ligger omkring 5 %. Profilet er kraftigt forbrunet. Til højre ses et profil udviklet i moræneler på morænefladen i Store Enemærke. Muldlaget er tykt. Alle kornstørrelser er omtrent ligeligt repræsenteret, og lerindholdet stiger fra knap 10 % i toppen til knap 20 % i bunden på grund af lernedslemning. Marmoreringen i rødbrune og grå farver er tegn på temporær vandstuvning, men det ligger for dybt til for alvor at påvirke rodudbredelsen. De to eksempler er meget udbredte jordbundstyper i skræntskovene mellem Randers og Viborg, ligesom sammenhængen til landskabet er typisk. Næringsstofniveau og vandholdende evne er bedre i de kalkholdige og lerede jorde omkring Kalø. Lerindholdet bliver dog stedvist så højt ved Kalø, at jorderne oplever temporære vandstuvninger. De mest magre jorder på distriktet både med hensyn til næringsstofniveau og vandforsyning findes i Viborg Plantage. I plantagens nordøstlige flade dele findes veludviklede podsoljorder, der stedvist har udviklet cementeret al-lag. I nedenstående skema kan jordbundstyper klassificeres efter vandholdende evne og næringsstofniveau. I profilet ovenfor til højre er den vandholdende evne moderat ringe og næringsstofniveauet moderat fattigt, hvilket giver jordbundskode 33. Til venstre er den vandholdende evne moderat god og næringsstofniveauet middel til god, hvilket giver jordbundskode 44. I kataloget med skovudviklingstyper findes lignende skemaer til at fortælle, hvilke jordbundstyper de forskellige skovudviklingstyper er tiltænkt. Skemaet bygger således bro mellem jordbund og valg af skovudviklingstype. Skovudviklingstypen er et centralt begreb i naturnær skovdrift, som 8
6 består af en række principper, statsskovene drives efter. En skovudviklingstype er en tilstræbt træartssammensætning eller skovbillede, som skoven skal udvikles hen imod. Der er defineret 19 skovudviklingstyper i Skovudviklingstypekataloget, som hver især er tiltænkt et mere eller mindre snævert interval af jordbundstyper. De mest udbredte jordbundstyper i SNS, Kronjyllands skove er cirklet ind i skemaet nedenfor. Den sorte ring er Viborg Plantages nordøstlige del. Det er tørre jorde uden grundvand indenfor røddernes rækkevidde. Jorderne er desuden fattige på næringsstoffer. Den røde ring er jorderne på de sanddominerede skrænter mellem Viborg og Randers. To blå ringe omkranser jorderne på morænefladerne mellem Viborg og Randers. Den venstre gælder de veldrænede jorder, den højre dækker de dårligt drænede morænelersjorder, som findes i en del af Vindum Skov. Endelig viser den grønne cirkel de frodige jorder ved Kalø. Ringen omkring Kaløs jorder er trukket hen over grænsen til de dårligt drænede jorder på grund af stedvise dræningsproblemer. Jordbundsskema.. efter hvilket man kan give en jordbundskode. En jordbund med god vandforsyning og middel næringsstofniveau får kode 54, idet vandforsyningen nævnes først. SNS-Kronjylland Vandforsyning Jorde med fri dræning i dybden cm Tør fugtig Meget ringe Ringe Moderat ringe Moderat god God Meget god Jorde med begrænset dræning i dybden Våd meget våd cm cm 0-40 cm Næringsstof-niveau Fattig Rig Meget fattig 1 Fattig 2 Moderat fattig 3 Middel 4 Rig 5 Meget rig
7 1.2.5 Grundvand Med afsæt i vandforsyningsloven inddelte amterne Danmark i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, almindelige drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Sidstnævnte kaldes kort OSD. I disse områder skal der gøres en særlig indsats for grundvandet. Hvilke arealer under SNS-Kronjylland, der ligger i indsatsområderne, fremgår af nedenstående liste. Indsatsen i grundvandsområderne er todelt: Først kortlægges geologi, grundvand og vandkvalitet. På det grundlag laves indsatsplanen. Amterne påbegyndte arbejdet. Efter amternes nedlæggelse overtog Miljøcentrene arbejdet med kortlægning, og kommunerne står for at lave indsatsplaner. Strukturændringerne har selvfølgelig betydet forsinkelser af arbejdet. Af listen nedenfor fremgår, hvor langt arbejdet med kortlægning og indsatsplanerne er nået. Skov under SNS- Kronjylland, der helt eller delvist ligger i OSD. Nordlig del af Mols Bjerge Indsatsområde Grundvands kortlægning afsluttes Lyngsbæk 2013 Ørnbjerg Mølle Hyllested Bjerge Tirstrup 2013 Sydlig del af Mols Bjerge Skellerup 2013 Klokkeholm Skov Mørke 2013 Randers Sønderskov Vilstrup 2013 Mosely Gjerlev 2013 Nordlig del Randers Råsted 2009 Nordre Fælled Randers Nørreskov Råsted / Harridslev 2009 / 2013 Hjermind Skov Bjerringbro Nord Afsluttet Dec. 2006, Del af Viborg Plantage Viborg Syd Del af Hald Hovedgård Del af Stanghede Indsatsplan Kommune Miljøcenter Syddjurs Randers Viborg Århus Ringkøbing De fleste af skovene under SNS, Kronjylland ligger udenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser. Det skyldes, at skovene ligger forholdsvis langt fra større beboelsesområder. Af de arealer, der ligger indenfor, har flertallet kun minimal betydning for indsatsområdets nedsivning og grundvandskvalitet. Viborg Plantage og Hald Hovedgård dækker dog et større areal af indsatsområdet Viborg Syd og er nedsivningsområde til boringer, hvorfra der indvindes drikkevand i større mængde. Hjermind Skov grænser op til indsatsområdet Bjerringbro Nord. Viborg Plantage er sammen med Lisborg Plantage nedsivningsområde for grundvand til kildepladsen Viborg Syd øst for plantagerne. Der er tre undersøgelsesboringer i Viborg Plantage. Boringerne viser, at smeltevandssand findes til mere end 40 meters dybde, og at grundvandet ligger mellem 5 og 10 meter under terræn. Viborg Syd har haft forhøjet indhold af kloroform, som GEUS sammen med Rambøll og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har påvist stammer fra de svampedominerede morlag i plantagernes granbevoksninger. Vilstrup Vandværk, der hører under Energi Randers Vand A/S, ligger på grænsen til Randers Sønderskov. Fra fire boringer pumper vandværket knap m3/år op til Romalt, der ligger nord for. Vandboringerne går næsten udelukkende gennem sand og grus, indtil kalkoverfladen nås i 75 meters dybde. Grundvandsspejlet ligger omkring 40 meters dybde. For indsatsområdet Bjerringbro Nord findes forslag til indsatsplan. I forslaget til indsatsplan snitter indsatsområdet kun lige nordranden af Hjermind skov. Indvindingsboringerne ligger nord for skoven ved Hjorthede og Sdr. Tulstrup. Som det fremgår af forslaget til indsatsplan, sker 10
8 grundvandsstrømningen ud mod Gudenådalen. Hjermind Skov har derfor minimal betydning for vandværkerne nord for skoven. I forbindelse med forvaltning af alle de skove, som ligger i eller tæt ved områder med særlige drikkevandsinteresser kan der lægges større vægt på anvendelse af løvtræ frem for nåletræ, der indebærer større risiko for udvaskning og forsuring samt begrænse reanafdrifter mest muligt. Ubenyttede boringer og brønde i indsatsområdet bør også sløjfes for at undgå at forurening finder vej til grundvandsmagasinerne. Skovrejsning kan også komme på tale som grundvandsbeskyttende foranstaltning. Måske bliver der med en revision af kommuneplanen mulighed for at lave samarbejdsaftaler med vandværk og kommune om at udvide de skove eller plantager som ligger i eller ved indsatsområderne. Profil, der viser udbredelsen af kloroform i jordlagene, under Viborg Plantage og vandværket Viborg Syd. Fra GEUS, Rambøll og DHI. 11
Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereLangt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.
1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereKortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereDet er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.
Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereNaturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereGEOLOGI OG JORDBUND. Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland
GEOLOGI OG JORDBUND Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Henrik J. Granat Skov- og Naturstyrelsen August 2007 Forside billeder: Øverst til venstre: Blegsand og udfældningslag træder frem i et vejprofil
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereSkema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune
Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereIndsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015
Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereFremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk
Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereArealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Læs mereHindsholm Nord/Fyns Hoved
Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart
Læs mereNotat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.
Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereRåstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg
Region Midtjylland Råstofplan Råstofplan 2012 (1-34-76-1-09) Råstofplan 2012 for Region Midtjylland UDKAST! Debatoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra den xx januar xx marts/april
Læs mereAdresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereLandbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet
Læs mereLKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen
d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mere9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereLOKALPLAN NR. 11-0007
LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mere1 Teestrup issølandskab med morænebakker
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereRedegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereDebatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling
Debatoplæg Råstofplan 2016 Region Midtjylland Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mere5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereGebyrkortlægning i Århus Syd
Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereSydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann
Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været
Læs mereForslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev
Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets
Læs mereKolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk
Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereRedegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs mere