Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Transkript

1 PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn Januar 2005

2 Indhold 1. Indledning Tilblivelsen af det geomorfologiske kort Tilblivelsen af geotopkortet Det Geomorfologiske kort Geotopkort og geotopkatalog Geotopkatalog Randmorænebakker og randmorænestrøg Geotopkatalog Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.) Geotopkatalog Morænelandskab kortlagt som sandjord Geotopkatalog Kamebakker og hatformede bakker Geotopkatalog Åse Geotopkatalog Større dalstrøg Geotopkatalog Andre større lavbundsarealer Geotopkatalog Marine flader Geotopkatalog Klitter Geotopkatalog Kystklinter Referencer. 18 Bilag 1: Geomorfologisk kort Bilag 2: Geotopkort Bilag 3: Geotopkort øst Bilag 4: Geotopkort vest Bilag 5: Høje Møn randmorænestrøg 1

3 1. Indledning Møns enestående geologi er selve forudsætningen for at etablere en nationalpark på øen. Møns Klint er en geologisk lokalitet i verdensklasse, og på hele Møn findes et utal af særegne geotoper, dvs. afgrænsede områder med særlige geologiske kvaliteter. Variationen i geotoper, også kaldet den geologiske mangfoldighed, er stor. Den geologiske mangfoldighed er interessant i sig selv og et væsentligt argument for at etablere en nationalpark, men den geologiske mangfoldighed har også en helt grundlæggende betydning for udviklingen af den biologiske mangfoldighed såvel som for det kulturhistoriske særpræg og udviklingen af kulturmiljøer. Den geologiske viden er således grundlæggende for en lang række videre undersøgelser af landskabsanalytisk, biologisk og kulturhistorisk art. På baggrund af det ovenstående og i erkendelse af, at der eksisterede en række alvorlige huller i den helt basale viden om Møns geologi, blev der i samarbejde mellem Arbejdsgruppen for Natur og Geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn og Østsjællands Museum opstillet et firepunkts undersøgelsesprogram med det formål at give et forbedret geologisk vidensgrundlag for det fortsatte arbejde med nationalparkprojektet. Undersøgelsesprogrammet bestod af følgende punkter: 1. Sammenstilling af eksisterende viden om stratigrafi og rumlig geologi, det vil sige om Møns geologiske historie. 2. Geologisk jordartskort over Østmøn, kortlægning og afrapportering udført af Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser, GEUS. 3. Geomorfologisk landskabsanalyse. Tolkning og digitalisering af eksisterende viden resulterende i et digitalt landskabskort i GIS-format. 4. Opstilling og afgrænsning af geotoper baseret på resultaterne af punkt 1-3. Møns geologiske historie er afrapporteret af Damholt (2005), mens det geologiske jordartskort afrapporteres af Pedersen og Gravesen (2004). I denne rapport, der er udarbejdet i samarbejde mellem Østsjællands Museum og Rambøll, afrapporteres arbejdet med geomorfologisk landskabsanalyse og med opstilling og afgrænsning af geotoper. Projektets tidligste faser er udført i samarbejde med lektor Michael Houmark-Nielsen og stud. scient Nanna Kandrup, Geologisk Institut, Københavns Universitet. Hovedvægten i rapporten ligger på geotoperne med præsentation af hvad, der efter forfatternes bedste overbevisning er Danmarks første katalog over geotoper. Mens biologisk mangfoldighed og biotoper er gamle og veletablerede begreber, er geologisk mangfoldighed og geotoper relativt nye begreber i hvert fald i Danmark. En dansk definition af de nye begreber er udarbejdet af Arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd (2003): Ved den geologiske mangfoldighed forstår man de variationer, der findes i de geologiske dannelser, i landskabet samt i alle de geologiske processer, som til stadighed opbygger og nedbryder jordskorpen. Den geologiske mangfoldighed finder sit fysiske udtryk gennem geotoper. En geotop er et afgrænset område med særlige geologiske kvaliteter. En geotop kan bestå af et enkelt geologisk fænomen f.eks. en ås eller en krumodde eller den kan omfatte et udsnit af et mere sammensat geologisk område, som f.eks. hævet havbund med tilgroede klinter og klitter af flyvesand. Ethvert område på jorden indgår i én eller flere geotoper. 2

4 Herunder følger først en beskrivelse af udarbejdelsen af det geomorfologiske kort (kort over landskabselementer) og geotopkortene. Derefter følger en kort beskrivelse af det geomorfologiske kort og endelig en gennemgang af de opstillede geotoper på den østlige halvdel af Møn. Da mange af geotoperne er baseret på landskabselementer indgår der også mange landskabselement-beskrivelser i geotopbeskrivelserne. 2. Tilblivelsen af det geomorfologiske kort Kortet over landskabselementer er fremstillet ved at sammenholde eksisterende geomorfologiske kort med nye tolkninger af landskabet baseret på kurveplaner, det geologiske jordartskort (Pedersen og Gravesen 2004) og viden om områdets geologiske historie (Damholt 2005 og referencer heri). De eksisterende geomorfologiske kort, der er benyttet, er Haarsted (1956), Smed (1981), Aber et al. (1989) og Rasmussen (1999). Tolkningsarbejdet er foretaget i GIS-programmet MapInfo. Kurveplaner og geologisk jordartskort er modtaget på digital form. De eksisterende geomorfologiske kort er scannet og lagt ind i MapInfo som rasterkort. Markante bakkerygge er tolket alene på baggrund af kurveplaner. Randmoræner og randmorænestrøg dækker både over unge randmoræner dannet af den sidste (ungbaltiske) is, der overskred Møn fra sydlige og østlige retninger, og over lidt ældre randmoræner dannet af Hovedfremstødets isfremstød fra nordøst (NØ-isen). For geologisk historie se Damholt (2005). De fleste randmoræner og randmorænestrøg følger overordnet Rasmussen (1999), men den mere detaljerede geometri er nytolket ud fra kurveplaner og jordartskort, lige som enkelte bakker er helt nytolkede. Andet morænelandskab består af et relativt bredt spektrum af landskaber, der blandt andet inkluderer bølget morænelandskab, småkuperet morænelandskab og skråninger. På de eksisterende geomorfologiske kort er der oftest tale om utolkede/udifferentierede områder. Ved udarbejdelsen af det nye geomorfologiske kort og af geotopkortene er der foretaget en zonering af områderne baseret på kurveplanerne og det geologiske jordartskort. Kamebakker og hatformede bakker er nytolkede på basis af kurveplaner og det geologiske jordartskort, idet disse landskabselementer ikke forekommer på de eksisterende geomorfologiske kort. Åse følger delvist Rasmussen (1999) men er justerede, så de passer med kurveplanerne. Større dalstrøg følger overordnet Haarsted (1956). Detailgeometrien er baseret på kurveplaner og geologisk jordartskort. Andre større lavbundsarealer er nytegnede på basis af det geologiske jordartskort og kurveplaner. Marine flader er nytolkede på baggrund af geologisk jordartskort og kurveplaner. Der er store områder i de større dalstrøg, der også har været havdækkede, f.eks. Maglemose og Borre Sømose. Disse områder er imidlertid ikke medtaget i marine flader, fordi de har et yngre landskabeligt overpræg af sø og mose. Strandvolde og klitter er kopieret direkte fra det geologiske jordartskort. Undersøiske morænerygge og undersøiske dale er digitaliseret efter Jensen (1992). 3

5 3. Tilblivelsen af geotopkortet Geotopkortet er for størstedelens vedkommende baseret på det geomorfologiske kort. Simple landskabselementer som f.eks. åse, kamebakker og enkeltstående randmorænebakker er overført direkte fra det geomorfologiske kort. For mere sammensatte landskabselementers vedkommende er der i mange tilfælde foretaget en underopdeling i zoner med mere ensartede karakteristika. Som et eksempel på dette kan nævnes Ulvshale, hvor de marine flader er delt op i en nordøstlig zone, der er domineret af strandvolde, og som er aflejret i et vind- og bølgeeksponeret højenergimiljø, og en sydvestlig zone, der mangler markante strandvolde, og som er aflejret i et lavenergimiljø i læ af strandvoldene mod nordøst. Også inden for landskabselementerne randmorænebakker og randmorænestrøg, andet morænelandskab og større dalstrøg er der foretaget en underopdeling i zoner med mere ensartede karakteristika. Landskabselementerne fra det geomorfologiske kort er suppleret med et ekstra element, nemlig morænelandskab kortlagt som sandjord. Der er tale om områder, der vurderet på kurveplanen fremtræder som bølget eller svagt bølget morænelandskab, men som på det geologiske jordartskort er karteret som smeltevandssand (jordartssignatur DS i GEUS s terminologi). Inden for randmorænestrøget Høje Møn er der ud over en underopdeling i zoner også set på jordarter. På basis af det geologiske jordartskort er der udskilt fire generelle jordartstyper: lerede jordarter, sandede jordarter, kalkmoræne og lavbundsaflejringer. Lerede jordarter dækker over blandt andet moræneler og smeltevandsler. Sandede jordarter dækker over blandt andet smeltevandssand og morænesand, og lavbundsaflejringer dækker blandt andet over tørv og gytje. Kalkmoræne identificeret på det geologiske jordartskort er suppleret med kalkmoræne udpeget på flyfotos. De sidstnævnte forekomster er ikke kontrollerede i felten og må derfor anses som mere usikre end forekomsterne fra det geologiske jordartskort. De landskabsmæssigt baserede geotoper er suppleret af kystklinter. Udpegningen af kystklinter er udført i samarbejde med stud. scient Nanna Kandrup, Geologisk Institut, Københavns Universitet. Alle øvrige geotoper og geotopzoner er udpeget og afgrænset af forfatterne. Samtlige geotoper og geotopzoner er forsynet med et navn og beskrevet kort i et geotopkatalog. De i Høje Møn randmorænestrøget identificerede områder med forskellige jordartstyper er ikke definerede som separate geotopzoner, men hvis der ønskes en meget detaljeret lokal tilgang til geotoper i dette område, vil det være oplagt at tage udgangspunkt i jordartstyperne. På samme måde vil man på Ulvshale kunne forfine geotopinddelingen ved at tage udgangspunkt i forekomsten af hver enkelt strandvold suppleret med tørvebassiner m.v. fra det geologiske jordartskort. 4

6 4. Det geomorfologiske kort Et geomorfologisk kort med de identificerede landskabselementer ses i bilag 1. Det geomorfologiske kort viser ud over landskabselementer på den østlige halvdel af Møn også forekomsten af undersøiske morænerygge og undersøiske dale digitaliseret fra Jensen (1992). Forekomsten af undersøiske dale viser, at dalstrøget, der inkluderer Borre Sømose, er en del af et stort regionalt dalsystem, der sandsynligvis er dannet af smeltevand under isen i forbindelse med én eller flere isoverskridelser af området. Denne type af dale dannet under is kaldes tunneldale, og dalstrøget tolkes altså som en del af et tunneldalssystem. Den fire kilometer længere mod vest liggende dal, der indeholder en række åse, og som også indeholder Stege Nor, er på flere eksisterende geomorfologiske kort (f.eks. Smed, 1981; Rasmussen, 1999) tolket som en tunneldal. Denne tolkning fastholdes her. De enkelte landskabselementer vil ikke blive yderligere kommenteret hér. Korte beskrivelser af landskabselementerne og i nogle tilfælde af delområder af landskabselementerne (geotopzoner) ses i geotopkataloget i næste kapitel. 5. Geotopkort og geotopkatalog I bilag 2 ses et geotopkort over hele undersøgelsesområdet. I bilag 3 og bilag 4 ses det samme kort i større skala for henholdsvis den østlige og den vestlige del af undersøgelsesområdet. På kortene i bilag 3 og bilag 4 ses de numre på geotoperne, som er brugt i geotopkataloget herunder. Klint-geotoperne er i stedet for numre angivet ved navne. Endelig ses i bilag 5 et kort over Høje Møn randmorænestrøget med angivelse af jordartstyper. Herunder følger et katalog over de identificerede geotoper: 5.1 Geotopkatalog Randmorænebakker og randmorænestrøg Randmorænestrøg dannes foran fremrykkende gletschere, hvor der langs isens rand bulldozes materiale op i store bakker. Formen og placeringen af disse randmorænebakker afspejler således formen og placeringen af gletscherens rand. De mønske randmorænebakker og randmorænestrøg tolkes som dannet foran sidste istids to yngste gletschere: NØ-isen og det ungbaltiske isfremstød. Fra det ungbaltiske isfremstød ses tegn på, at gletscheren har haft flere små fremstød, dvs. den har først rykket frem, så smeltet lidt tilbage, for så atter at have rykket frem fra en lidt anden retning. Randmorænebakker indeholder ofte flager af ældre materiale, som gletscheren har skudt op fra undergrunden. På Møn indeholder mange randmorænebakker kridtflager, som det ses så spektakulært på Møns Klint, med de mere end 100 meter store opskudte kridtflager. Randmorænestrøg har tit et dødisoverpræg. Dette overpræg dannes, når der i aktive randmorænestrøg ligger dødis, som er efterladt af den store gletscher. Når dødisen smelter bort dannes småbakker og afløbsløse lavninger. På Møn har en række af disse afløbsløse lavninger med stejle sider tidligere været tolket som jordfaldshuller dannet ved opløsning af kalk (karst). Denne tolkning er afvist i nye undersøgelser, der dokumenterer istidsaflejringer og ikke kalk i hullerne, som derfor tolkes som huller efter dødis (Pedersen pers. komm. 2005). 5

7 Geotop Navn Beskrivelse og tolkning nummer Rand 01 Høje Møn Imponerende sammensat randmorænestrøg hvor opskudte kridtflager udgør kernen i randmorænens markante bakker. Bakkeryggenes orientering varierer indenfor området, og sammen med orienteringer af kridtflager målt i Møns Klint viser de, at området er deformeret gentagne gange fra forskellige retninger. Ifølge den nyeste tolkning er området først blevet skubbet op af gletschere fra syd hvorefter de nordligste dele af området er skudt op fra en gletscher fra østnordøst-lig retning (Pedersen 2000). Begge gletschere stammer formodentlig fra den sidste nedisning, som ramte området i sidste istid (det ungbaltiske isfremstød). Det småkuperede overpræg på landskabet vidner om et tydeligt dødisoverpræg. Tidligere tolkninger af områdets mange lavninger med stejle sider som jordfaldshuller dannet ved opløsning af kalk (karst) er afvist i nye undersøgelser, der dokumenterer istidsaflejringer og ikke kalk i hullerne, som derfor tolkes som dødishuller (Pedersen pers. komm. 2005). Rand 01A Høje Møn zone A Sydlige del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er karakteriseret ved markante, langstrakte Ø-V orienterede bakkestrøg med mellemliggende langstrakte dale og slugter. Jordarten består af kalkmoræne og smeltevandsaflejringer (sand). Se bilag 5. Ferskvandsdannelser af tørv og ler dækker lokalt bunden af langstrakte lavninger, der også kan rumme små langstrakte søer eller moseområder. Orienteringen af bakkerygge viser ligesom arkitekturen i den tilhørende del af Møns Klint en opskydning af flager fra en sydlig retning, dvs. zonen er dannet ved opskydning af flager af en gletscher, der kom fra Hjelm Bugt. Se også Rand 01. Rand 01B Høje Møn zone B Centrale del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er karakteriseret ved markante bakkerygge, med en orientering, der overordnet udgør en stor halvbueform, åben mod øst. Blandt bakkerne findes Høje Møns største bakker Aborrebjerg (143 m) og St. Ørnebjerg (138 m) samt Havrehøj (133). Jordarten er domineret af kalkmoræne og smeltevandsaflejringer (sand), og lokalt af moræneaflejringer og i enkelte lavninger af ferskvandsaflejringer (tørv). Se bilag 5. Orienteringen af bakkerygge tyder på opskydning fra en ØNØ-lig retning. Arkitekturen i den tilhørende del af Møns Klint tyder på en opskydning af flager fra en sydlig retning, efterfulgt af en opskydning fra ØNØ-lig retning, dvs. først en gletschertunge fra Hjelm Bugt efterfulgt af en gletscher fra havet udfor Møns Klint. Se også Rand 01. Rand 01C Høje Møn Indre centrale del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen 6

8 zone C Rand 01D Høje Møn zone D Rand 01E Høje Møn zone E Rand 02 Rand 02A Rand 02B Busemarkeområdet Busemarkeområdet zone A Busemarkeområdet zone B er karakteriseret ved markante bakker og dale med varierende orienteringer. Områdets lavninger rummer blandt andet de tre store søer: Hunosø, Aborresø, Store Gedddesø. Jordarten er domineret af moræneler, smeltevandsaflejringer (sand og ler) og i de mange lavninger findes ferskvandsaflejringer (tørv). Se bilag 5. Bakkeryggenes varierende orienteringer tyder på, at bakkerne er skudt op af gletschere fra flere forskellige retninger. Kalkflagerne står ikke højt i dette område. De mange søer og afløbsløse lavninger viser et dødispræg. Se også Rand 01. Nordlige del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er karakteriseret ved langstrakte NNV-SSØ orienterede bakkerygge med et småkuperet overpræg med mange små retningsløse bakker og lavninger. Jordarten består af moræneler og i mindre områder af smeltevandsaflejringer (sand). Se bilag 5. Ferskvandsdannelser af tørv og ler dækker lokalt bunden af lavninger, der også kan rumme små søer. Orienteringen af bakkerygge tyder på en opskydning af flager fra ØNØ. Bakkeryggene kan følges i havområdet nord for Møn (Jensen 1992). Mod nord skæres området af kystklinten ved Stubberup Have. Se også Rand 01 og Klint: Stubberup Have. Vestlige centrale del af Høje Møn randmorænestrøget. Zonen er karakteriseret ved et bakket landskab uden markant orientering af bakkerne og af mange afløbsløse lavninger samt ved to markante dødisbakker (Kame 01 og 02). Området fremtræder altså med et kraftigt dødispræg. Se også Rand 01, Kame 01 og Kame 02. Isolerede randmorænebakker spredt i det relativt lavtliggende område omkring Busemarke: fra Kraneled i øst til Råbylille Strand i vest. De lave randmorænebakker har jordart af moræneler eller smeltevandssand. Bakkernes overordnede orientering er Ø-V, ligesom bakkerne i den sydligste del af Høje Møn randmorænestrøget (Rand 01A). Orienteringen tyder på, at randmorænebakkerne er skubbet foran en gletscher, der kom fra Hjelm Bugt. Bakkerne er formodentlig skubbet op af en gletscher under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Isoleret randmorænebakke ved Kraneled. Jordarten er moræneler. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02. Isoleret randmorænebakke sydvest for Mandemarke. Jordarten er smeltevandssand og moræneler. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02. 7

9 Rand 02C Rand 02D Rand 02E Rand 02F Rand 02G Rand 02H Busemarkeområdet zone C Busemarkeområdet zone D Busemarkeområdet zone E Busemarkeområdet zone F Busemarkeområdet zone G Busemarkeområdet zone H Isoleret randmorænebakke nord for Busemarke. Jordarten er smeltevandssand. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02. Isoleret randmorænebakke vest for Gunildsbjerg v. Klintholm Gods. Jordarten er moræneler. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02. Isoleret randmorænebakke sydvest for Busemarke. Jordarten er smeltevandssand, og bakken ligger som en del af et større område med smeltevandssand i de øverste jordlag. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02 og Sand 02. Isoleret randmorænebakke nord for Klintholm Havn. Jordarten er smeltevandssand, og bakken ligger som en del af et større område med smeltevandssand i de øverste jordlag. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02 og Sand 02. To isolerede randmorænebakker vest for Busemarke Mose. Jordarten er smeltevandssand, og bakkerne ligger som dele af et større område med smeltevandssand i de øverste jordlag. Bakkerne er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02 og Sand 02. Isoleret randmorænebakke ved Kobbelgård. Jordarten er moræneler. Havet har skåret et snit gennem randmorænen, så man i kystklinten kan se randmorænes indre (Klint: Kobbelgård). Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 02 og klint Kobbelgård. Rand 03 Råbymagle Randmorænebakker på moræneflade (Moræne 06) i området omkring Råbymagle. De langstrakte bakker fremstår isoleret på morænefladen. Jordarten er overvejende moræneler med underordnet smeltevandssand. Tolkningen af bakkerne er usikker, da bakkernes orientering kan tolkes både som tegn på, at bakkerne er randmorænebakker fra NØ-isen og senere er overskredet af det ungbaltiske isfremstød, eller som tegn på, at de er randmorænebakker fra det ungbaltiske isfremstød, som har skubbet dem op sydfra. Rand 03A Mindre randmorænebakke dannet af NØ-isen og senere 8

10 overskredet eller dannet af den ungbaltiske is. Jordarten er moræneler. Se også Rand 03. Rand 03B Mindre randmorænebakke dannet af NØ-isen og senere overskredet eller dannet af den ungbaltiske is. Jordarten er moræneler. Se også Rand 03. Rand 03C Mindre randmorænebakke dannet af NØ-isen og senere overskredet eller dannet af den ungbaltiske is. Jordarten er moræneler og smeltevandssand. Se også Rand 03. Rand 04 Elmelunde Stort ensartet randmorænestrøg i området nord for Elmelunde. Randmorænestrøget fremstår som et bakkemassiv, hvor de enkelte bakkerygge har en overvejende orientering NV-SØ. Jordarten er domineret af moræne med enkelte områder med smeltevandsaflejringer (sand). Området har mange små lavninger og isolerede små bakker. I lavningerne findes små søer eller vådområder og ferskvandsaflejringer (tørv og gytje). Orienteringen af bakkerne tyder på, at området er skudt op af sidste istids næstsidste isfremstød: NØ-isen. Randmorænestrøget har efter opskydningen af NØ-isen været overskredet af sidste istids sidste gletscher: det ungbaltiske isfremstød. Det sidste isfremstød har ikke ændret bakkernes foretrukne orientering. De mange små lavninger og isolerede små Rand 05 Rand 05A Rand 05B Rand 05C Hegnede Bakke Hegnede Bakke - zone A (øst for Maglemose) Hegnede Bakke - zone B (Klosterskovgård) Hegnede Bakke - zone C bakker viser et dødisoverpræg. Isolerede randmorænebakker i området nord og vest for Maglemose ud mod Hegnede Bakke. Bakkerne ligger på en moræneflade (Moræne 05, 07, 11, 12) og skæres af udløbet fra Maglemose (Dal 04). Bakkerne fremtræder som isolerede, langstrakte bakker med et let kurvet bakkeryg og en overordnet NV-SØ orientering. Jordarten er moræneler. Bakkeryggenes orientering tyder på, at bakkerne er skudt af sidste istids næstsidste isfremstød NØ-isen ligesom og formodentlig samtidig med randmorænestrøget ved Elmelunde (Rand 04). Bakkerne har efter opskydningen af NØ-isen været overskredet af sidste istids sidste gletscher: det ungbaltiske isfremstød. Randmorænebakke nord for Maglemose opskudt af NØisen og derefter overskredet under det ungbaltiske isfremstød. Se Rand også 05. Isoleret randmorænebakke opskudt af NØ-isen og derefter overskredet under det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 05. Randmorænebakke opskudt af NØ-isen og derefter overskredet under det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 05. 9

11 Rand 06 Udby- Keldbymagle Rand 06A Se Rand 06. Rand 06B Se Rand 06. Rand 06C Se Rand 06. Rand 06D Se Rand 06. Rand 06E Se Rand 06. Rand 07 Syd for Stege Nor Mulige randmorænebakker med usikker tolkning. Bakkerne er muligvis dannet ved opskydning af NØ-isen, hvorefter de fleste karakteristika er slettet af senere isoverskridelse under sidste istids sidste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Jordarten er moræneler. Enkelte randmorænebakker på lavtliggende moræneflade (Moræne 09). Bakkernes overordnede orienteringer er NØ- SV. Bakkernes orientering tyder på at de er skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Jordarten er moræneler. Rand 07A Keldbylille Langstrakt, lav randmorænebakke ved Keldbylille. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand 07. Rand 07B Maglebjerg v. Svensmarke Isoleret randmorænebakke ved Svensmarke. Bakken er formodentlig skubbet op foran en gletscher fra Hjelm Bugt under sidste istids yngste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Se også Rand Geotopkatalog Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.) Andet morænelandskab på Møn omfatter bølgede moræneflader, småbakket morænelandskab, større terrænskråninger mv. Fælles for disse landskaber er, at de er dannet under en gletscher. Et dødispræget landskab med småbakker og afløbsløse huller viser dog, at dele af landskabet er dannet oven på en nedsmeltende stagneret (død) gletscheris. Morænefladerne er generelt dækket af ungbaltisk moræne og har deres yngste præg fra dette isfremstød, selvom de kan dække over flere generationer af morænelandskaber skabt af tidligere isfremstød. Geotop nummer Moræne 01 Moræne 02 Moræne 03 Navn Beskrivelse Østvendt skråning, der forbinder Høje Møn randmorænestrøget (Rand 01) med Borrelavningen (Dal 01). Morænefladen har et dødispræg med mindre afløbsløse huller og småbakker i området nord for Egebjerg (Kame 03). Jordarten er moræneler bortset fra hullernes blødbundsaflejringer (tørv og gytje). Østvendt skråning, der forbinder Høje Møn randmorænestrøget (Rand 01) med lavereliggende landskaber. Jordarten er moræneler. Sydvendt skråning, der forbinder Høje Møn randmorænestrøget (Rand 01) med lavtliggende 10

12 Moræne 04 Moræne 05 Moræne 06 Moræne 07 Moræne 08 Moræne 09 Moræne 10 Moræne 11 Moræne 12 Moræne 13 Nyord moræneflade (Moræne 04). Jordarten er moræneler. Bølget moræneflade med jordarten moræneler. Skråning, der omkranser randmorænestrøgene omkring Elmelunde (Rand 04, Rand 03) og afgrænser de højtliggende randmorænestrøg fra de omkringliggende dalsystemer mod vest, syd og øst (Dal 01, 02, 03 og 04). Jordarten er moræneler. Højtliggende, småbakket moræneflade, der indeholder et antal langstrakte bakker tolket som randmorænebakker (Rand 03). Hele området inkl. Sand 03 og Rand 03 kan evt. tolkes som et randmorænestrøg dannet af NØ-isen (Hovedfremstødet) og senere overskredet og udglattet af den ungbaltiske is. Jordarten er moræneler. Bølget moræneflade, som overordnet skråner mod vest. Jordarten er moræneler. Morænebakke beliggende i dalsystemet Dal 02/03. Bakken repræsenterer sandsynligvis en erosionsrest af et ældre landskab. Jordart er moræneler. Svagt bølget moræneflade med jordarten moræneler. Fladen indeholder enkelte store lavninger (Lav 03, 04) og randmorænebakker (Rand 07). Morænedækket tærskel i dalstrøget mellem Dal 03 og Dal 04. Tærsklen når ca. 8 meter over nuværende havniveau. Bølget moræneflade med større bakkeknuder (Rand 06), der muligvis kan tolkes som overskredne randmoræner dannet af NØ-isen (Hovedfremstødet) og senere overskredet og udglattet af den ungbaltiske is. Jordarten er moræneler. Lavtliggende moræneflade. Jordarten er moræneler. Enkeltstående morænebakke. Jordarten er moræneler. 5.3 Geotopkatalog Morænelandskab kortlagt som sandjord Områder, der umiddelbart optræder som dele af moræneflader, men hvis overflade består af smeltevandssand. Sandet kan være ældre smeltevandssand, der har været overskredet af senere gletscherfremstød, men hvor disse har efterladt ingen eller kun et tyndt lag af moræneler. Alternativt kan sandet repræsentere yngre smeltevandsaflejringer, typisk aflejret i tilknytning til smeltevandsstrøg under isen (tunneldale) eller ved isens rand. Geotop Navn Beskrivelse nummer Sand 01 Møns Fyr Syd for Fyrvej, fra Busene Have til fyret. Jordarten er smeltevandssand. Sand 02 Store områder med jordarten smeltevandssand. I området findes sandede randmoræner (Rand 2E, 2F og 2G). Placeringen i og på kanten af et regionalt dalsystem (se jordartskort Bilag 1) og tilstedeværelsen af sandede randmoræner tyder på, at landskabet er dannet ved fronten af en gletscher i et område med stor afsætning af materiale i 11

13 Sand 02A Sand 02B Sand 02C smeltevandsfloder og randmoræner. Geotopen tolkes, ligesom randmorænebakkerne (Rand 2E, 2F, og 2G) som dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. Se også Sand 02. Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. Se også Sand 02. Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. Se også Sand 02. Sand 02D Borgbjerg Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. Fladen gennemskæres ved kysten af en lille kystklint (Klint: Borgbjerg). Se også Sand 02 og Klint: Borgbjerg. Sand 02E Sand 03 Sand 03A Sand 03B Sand 04 Sand 05 Bølget flade dannet i forbindelse med den ungbaltiske nedisning. Kan evt. tolkes som lille randmorænebakke. Se også Sand 02. Mindre bølgede flader med jordarten smeltevandssand. Området har formodentlig været overskredet af det ungbaltiske isfremstød, der har formet landskabet uden aflejring af moræneler. Bølget moræneflade med jordarten smeltevandssand. Se også Sand 03. Bølget moræneflade med jordarten smeltevandssand. Se også Sand 03. Sand på flankerne af tunneldalen (Dal 03). Sandet er sandsynligvis aflejret under isen, mens tunneldalen (Dal 03) fungerede som smeltevandskanal under den ungbaltiske is. Se også Dal 03. Mindre bølget moræneflade med jordarten smeltevandssand beliggende på moræneflade (Moræne 11) mellem de to mulige randmorænebakker (Rand 06C og 06D). Området har formodentlig været overskredet af det ungbaltiske isfremstød, der har formet landskabet uden aflejring af moræneler. 5.4 Geotopkatalog Kamebakker og hatformede bakker Kamebakker dannes i en lavning ved fronten af eller foran en gletscher, hvor grus og sand aflejres fra gletscherens smeltevand. Kamebakker har ofte stejle sider og flad top. Hatformede bakker dannes delvist som kamebakker, men adskiller sig fra disse ved at have været overskredet af en gletscher, hvilket har forstyrret og foldet lagene af grus og sand og giver bakkerne deres hatform. Gletscheroverskridelsen har ofte givet bakkerne et (tyndt) dække af moræneler over de sandede og grusede lag. Kamebakkerne mangler disse lerlag og har derfor jordarten sand eller grus. 12

14 Geotop Navn Beskrivelse nummer Kame 01 Ørkensbanke Markant isoleret bakke med stejle sider. Bakken ligger vest for Magleby og rejser sig med sine 81 meter markant over områdets øvrige niveau. Bakkens form tyder på, at den er dannet som en kame-bakke. Bakken ligger i et randmorænestrøg (Rand 01E). Bakkens jordart er karteret som moræneler. Dette mangler dog at blive verificeret. Kame 02 Gunildsbjerg Markant isoleret bakke med flad top og stejle sider. Bakken ligger mellem Klintholm Gods og Busemarke og rejser sig med sine 83 meter markant over områdets øvrige niveau. Bakkens form tyder på, at den er dannet som en kamebakke. Bakken ligger i et randmorænestrøg (Rand 01E). Bakkens jordart er karteret som moræneler. Dette mangler dog at blive verificeret. Kame 03 Egebjerg Lille isoleret bakke øst for Magleby. Jordarten er smeltevandssand. Bakken ligger på en skrånende moræneflade (Moræne 01) Bakkens form og jordartstype tyder på, at den er dannet som en kame-bakke. Kame 04 Maglebjerg Lille isoleret bakke sydøst for Råbymagle. Bakken hæver sig med sine 24 meter over morænefladens generelle højder på meter (Moræne 06). Jordarten er moræneler. Bakkens form og jordartstype tyder på, at den er dannet som en hatformet bakke. 5.5 Geotopkatalog Åse Åse er langstrakte bakker af sand og grus. En ås dannes når smeltevand fra gletschere aflejrer sand og grus i kanaler og tunneler i eller under isen. Åse findes ofte nede i eller nær tunneldale (som også er dannet af smeltevand under isen). En ås består ofte af flere afbrudte bakker, kaldet ås-perler. Geotop nummer Ås 01 Navn Råbylille åssystem Beskrivelse Råbylille ås-sytem er dannet under sidste istids sidste gletscher, den ungbaltiske is. Åsen består af en række ås-perler, der alle har jordarten sand. Lille ås-perle. Jordarten er sand. Ås 01A Råbylille åssystem - Zone A Ås 01B Råbylille Ås Råbylille Ås er den største ås-perle i Råbylille åssystem. Jordarten er sand. Ås 01E Råbylille åssystem Lille ås-perle. Jordarten er sand. - Zone C Ås 01D Råbylille åssystem Lille ås-perle. Jordarten er sand. - Zone D Ås 01E Råbylille åssystem Muligt fragment af Råbylille ås-system. Isoleret bakke, - Zone E med tvivlsom dannelse. Jordarten er sand. 13

15 5.6 Geotopkatalog Større dalstrøg Dalene på Møn udgør et større sammenhængende dalsystem, som kan følges ud i de omkringliggende havområder (se geomorfologisk kort Bilag 1). Dalene formodes at have en lang og kompleks dannelseshistorie. Dalene kan være dannet under istiderne som tunneldale eller smeltevandsdale eller som en kombination. Smeltevandsdale dannes når smeltevandsfloder skærer sig ned i underlaget foran gletschere. Tunneldale dannes, hvor smeltevand løber i tunneller under en gletscher. Tunneldale har ofte stejle sider og ujævn bund, med lavninger adskilt af tværgående tærskler. Dalene kan også være gjort bredere af gletscheres erosion. Store områder i dalstrøgene på Møn har været fjorde efter sidste istid. Disse områder har, efter de blev afsnøret fra havet, ligget som sø- og moseområder. Områderne har derfor en sammensat lagfølge af aflejringer afsat i hav, sø og mose efter sidste istid. Geotop Navn Beskrivelse nummer Dal 01 Borrelavningen Stor nord-syd-gående dal, som inkluderer Borre Sømose. Dalen er del af et regionalt dalsystem, der kan følges i havområdet nord og syd for Møn (geomorfologisk kort Bilag 1). Dalen har sandsynligvis en meget kompleks historie som tunneldal og smeltevandsdal. Sammenhængen med dalene nord og syd for, og forekomsten af tærsklen til Dal 02 (Busemarke Mose) tyder på, at dalen har været en tunneldal. På et sent tidspunkt i forbindelse med afsmeltningen af den ungbaltiske is har dalen fungeret som smeltevandsdal mens isranden stod omkring randmorænebakkerne Rand 02. Boringer i dalen viser op til 15 meter tykke lag afsat efter sidste istid (Mikkelsen 1949). Dal 02 Busemarke Mose/Råby Sø Dalen er del af et regionalt dalsystem, der kan følges i havområdet nord og syd for Møn (jordartskort Bilag 1). Dalen har sandsynligvis på et tidspunkt været en del af et tunneldalssystem (se Dal 01 og 03). Siden sidste istid har dalen været fjord, sø og mose. Dal 03 Dal med et overordnet nord-syd-gående forløb, og med én kilometers øst-vest forsætning. Dalen er sammenhængende med Dal 02. Dalens bund er ujævnt stigende og faldende og rummer områdets eneste ås: Råbylille ås-system (Ås 01). Dalens ujævne bund og forekomsten af en ås viser, at dalen er dannet som tunneldal formodentlig under sidste istids sidste isfremstød: det ungbaltiske isfremstød. Efter sidste istid er der i dalen afsat lag fra hav, sø og mose. Havaflejringerne er begrænset til dalens to sydlige ben og området nær Stege Nor. Dal 04 Maglemose og området ved Klosterskovgård (Sillebros- Dalen udgøres af to lavninger adskilt af en tærskel. Dalen hænger naturligt sammen med Dal 03 blot adskilt af en tærskel (Moræne 10). Sammenhængen med Dal 03 tyder på at dalen er dannet som tunneldal under det ungbaltiske 14

16 lukker, Kieldby Mose) isfremstød. Efter sidste istid er der afsat lag fra hav, sø og mose. Den indre del (selve Maglemose) er formodentlig afsnøret fra havet tidligere end Borrelavningen. 5.7 Geotopkatalog Andre større lavbundsarealer Større lavninger i terrænet, hvor der i tiden efter sidste istid har været sø eller mose, hvori der er afsat lavbundsaflejringer som gytje, tørv, ler og sand. Geotop Navn Beskrivelse nummer Lav 01 Langemose Udbredelsen af dette lavbundsareal er taget direkte fra det geologiske jordartskort. Detaljer i udbredelsen er tilsyneladende i konflikt med kurveplanen. Jordarten er angivet som gytje. Lav 02 Ved Store lavninger i moræneflade (Moræne 09). Keldbylille Lav 02A Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandssand. Lav 02B Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandssand, - ler og gytje. Lav 02C Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandsler og gytje. Lav 02D Stor lavning i moræneflade. Jordarten er ferskvandsler. Lav 03 Oddermose Stor lavning i moræneflade (Moræne 09). Jordarten er tørv og gytje. Lavningen indeholder muligvis marine aflejringer. Stor lavning i moræneflade (Moræne 04). Jordarten er gytje. Lavningen indeholder muligvis marine aflejringer. Lav 04 S. for Kraneled Lav 05 Busene Have Stor lavning i moræneflade (Moræne 04). Jordarten er tørv samt senglacialt ler (ler afsat efter isafsmeltningen i slutningen af sidste istid). 5.8 Geotopkatalog Marine flader Marine flader er områder, der i perioder har været havdækkede efter sidste istid. Områderne fremtræder i dag som landområder, enten fordi landet har hævet sig, eller fordi de marine aflejringsprocesser har bygget området op over det havniveau. På Møn, hvor landhævningen er og har været meget lille, er det den sidstnævnte proces, der har været dominerende i opbygningen af de marine flader. De marine flader kan dannes i miljøer med høj energi præget af vind, havstrømme og bølger eller i miljøer med lav energi præget af mere rolige forhold. Strandvolde dannes i områder med høj energi, når stormbølger kaster sten og grus op på stranden. Geotop Navn Beskrivelse nummer Hav 01 Nyord Store flade arealer med jordbund af havaflejret sand aflejret i forholdsvist roligt miljø i tiden efter sidste istid. Hav 02 Tyreholm og Klyholm Sandbanker mellem Nyord og Ulvshale med havaflejret sand aflejret i forholdsvist roligt miljø i tiden efter sidste istid. 15

17 Hav 03 Ulvshale Nord Stort krumoddekompleks med strandvolde af sten og grus overvejende af flint. Strandvoldene på det geomorfologiske kort og geotopkortet er kopieret direkte fra jordartskortet. Krumoddekomplekset er opbygget af en række krumodder, der kan følges på kortet via strandvoldene, som ligger ovenpå de sandede og grusede krumodder. Krumodderne dannes når strømme langs kysten tilfører materiale til området. Materialet hentes fra områder i hav og på land længere mod øst, f.eks. klinterne ved Stubberup Have og Møns Klint. Krumodderne bygger ud fra syd mod nord, så de ældste krumodder og strandvolde findes nærmest Hegnede Bakke. På flyfotos ses at nye strandvolde stadig dannes mod nord og at en ny krumodde af sand dannes mod nordvest. I større lavninger mellem strandvoldene findes en række tørve- og gytje-bassiner. Langs den nordøstvendte kyst findes mindre klitter af flyvesand (Klit 01). Hav 04 Ulvshale Syd Marin flade hvor marint sand og ler afsættes under rolige Hav 05 Møns nordkyst forhold i læ af krumodderne mod nord (Hav 03). Smal stribe af marine dannelser, som strækker sig langs kysten fra Ulvshale til Borrelavningen. De marine dannelser domineres af strandvolde, som danner en fod for morænelandskabets bakker og danner en naturlig afsnøring for den nordlige del af dalen med Maglemose (Sillebroslukker) og Borrelavningen (Dal 01 og 04). Hav 06 Stege Nor Langs bredderne af Stege Nor findes bræmme af marint sand og ler afsat siden slutningen af sidste istid under rolige forhold. 5.9 Geotopkatalog Klitter Klitter dannes, når sand transporteres af vinden og danner bakker. Når klitterne vandrer kan de efterlade lag af sand. Der er derfor ikke nødvendigvis klitter at se på overfladen, selvom jordarten er kortlagt som flyvesand. Klitterne på Møn er dannet efter sidste istid i forbindelse med sandstrande, hvor den tilgængelige sandmængde har været tilstrækkelig. De klitter, der er medtaget i geotopkataloget, findes alle på jordartskortet. Mindre klitter kan findes lokalt langs mange af øens kyster. Geotop Navn Beskrivelse nummer Klit 01 Ulvshale Klitområde langs Ulvshales nordøstkyst. Sandet er afsat som mindre klitter af flyvesand efter sidste istid. Klit 02 Pumpestation Klit vest for pumpestationen ved Borre Sømose. Jordarten er rent sand. Sandet er afsat som mindre klitter af flyvesand efter sidste istid. Klit 03 Klintholm Havn Klitområde øst for Klintholm Havn og mindre område vest for Klintholm havn. Sandet er afsat som mindre klitter af flyvesand efter sidste istid. 16

18 Klit 04 Råbylille Strand Klitområde fra kystklinten ved Kobbelgård til lavningen ved Oddermose. Sandet er afsat som mindre klitter af flyvesand efter sidste istid Geotopkatalog Kystklinter Klinterne er snit, som havet har skåret i landskabet, og de giver mulighed for at studere landskabets indre. Blandt de mønske klinter står Møns Klint som noget ganske enestående, men også klinterne omkring Klintholm Havn har stor betydning for forståelsen af områdets og hele Danmarks historie under sidste istid. Geotop navn Stubberup Have/ Pomlerende Møns Klint Beskrivelse Beskrivelse baseret på Kandrup (2004): Den tre kilometer lange klint gennemskærer den nordlige del af Høje Møn randmorænestrøget (Rand 01D). I klinten ses kridtflager og aflejringer fra sidste istid. Aflejringerne fra sidste istid består af sand samt af lag, som repræsenterer tre forskellige perioder med isdække, nemlig moræneler fra hhv. de Gammelbaltiske gletschere, NØ-isen og øverst i klinten moræneler fra det Ungbaltiske isfremstød. Disse lag ses bedst blottet i klintens vestlige del. Klinterne ved Stubberup Have indeholder fine eksempler på lag, der er foldet af isen og danner store og iøjnefaldende strukturer. Møns Klint er et cirka 6 km langt storslået klintprofil, hvor hvide flager af kridt skudt op i spir og tinder når højder på over 100 meter. Kridttinderne veksler med lavninger, hvor lagene består af istidsaflejringer af ler, sand og grus. Kridtflagerne danner markante rygge, som kan følges i landskabet bag klinten (Rand 01). De mægtige hvide kridtflager gør Møns Klint dramatisk og imponerende, og klinten er blandt Danmarks vigtigste geologiske lokaliteter. Klintens dramatiske udseende skyldes, at store opskudte flager af skrivekridt veksler med løse glaciale sedimenter, som lettere eroderes og skrider ned og derfor fremstår som dale, de såkaldte fald. Kridtet, der ses i klinten, er skrivekridt fra den yngste del af kridttiden, og klinten har dannet basis for studier af skrivekridtets fauna og stratigrafi. Mest berømt er klinten dog for sin tektonik, som har været et omdiskuteret emne siden 1700 tallet, og som er behandlet i en lang række studier og stadig er et emne for forskning og diskussion (Damholt 2005). I den nyeste tolkning af Møns Klints dannelse tolkes klinten som dannet af en første opskydning af flager fra syd forårsaget af et ungbaltisk isfremstød, og en anden deformationsfase fra øst forårsaget af et sent ungbaltisk genfremstød fra østlig retning (Pedersen 2000). En god dansksproget beskrivelse af klinten findes i tidsskriftet Varv (Surlyk, 1971). En tolkning af opskydninger af klinten findes som nævnt i Pedersen (2000). 17

19 Kraneled Borgbjerg Kobbelgård Klinten gennemskærer en bølget moræneflade (Moræne 04) og langs den knapt 1 km lange klint ses flager af kridt foldet sammen med moræneler fra næstsidste istid, ler fra sidste mellemistid og aflejringer fra sidste istid. Leret fra sidste mellemistid er afsat i havet og indeholder en karakteristisk muslinge- og sneglefauna. Aflejringerne fra sidste istid inkluderer to enheder af moræneler fra sidste istids første nedisninger fra østlig retning (de gammelbaltiske isfremstød), og søaflejringer fra sidste istids isfri perioder. Alle disse lag er skubbet og foldet rundt af isfremstød fra sydøst. Henover ligger moræneler fra den sidste is der overskred området: det ungbaltiske isfremstød. Forekomsten af de to lag af moræneler, der er tolket som afsat af et isfremstød tidligt i sidste istid, samt forekomsten af søaflejringer fra istidens isfrie perioder har givet lokaliteten en vigtig plads i forståelsen af den ældre del af sidste istid, især med hensyn til diskussionen af de gammelbaltiske isfremstød. Der er skrevet en række videnskabelige artikler om klinterne Kraneled og Kobbelgård (se f.eks. Houmark-Nielsen 1994). Klinten gennemskærer et morænelandskab, der er kortlagt som sandjord og tolket som formet under den ungbaltiske nedisning (Sand 02D). I klinten ses tydeligt, at sandet har strukturer, der viser, at sandet er afsat i strømmende vand. Klinten gennemskærer den lille randmoræne (Rand 02H), som adskiller Råby Sø fra Hjelm Bugt. I den ca. 500 meter lange kystklint ses foldede lag af moræneler fra et Gammelbaltisk isfremstød og en tyk serie af aflejringer fra den store sø, som dækkede området i en lang isfri periode midt i sidste istid. Disse lag er foldet fra sydlig og sydøstlig retning under det ungbaltiske isfremstød i slutningen af sidste istid. I forbindelse med det ungbaltiske isfremstød afsattes også det lag af moræneler, der visse steder ses øverst i klinten. Den store tykkelse og generelt gode blotningsgrad af lagene afsat i en sø under sidste istid, har gjort lokaliteten til en nøglelokalitet for undersøgelser af forholdene på dette tidspunkt (se f.eks. Bennike, Houmark-Nielsen, Böcher og Heiberg 1994). Referencer: Arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd (2003): "Geologisk mangfoldighed." Nordisk Ministerråd. 9 s. Bennike, O., M. Houmark-Nielsen, J. Böcher og E.O. Heiberg (1994). "A multi-disciplinary macrofossil study of Middle Weichselian sediments at Kobbelgård, Møn, Denmark." Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeocology 111: Damholt, T. (2005). Møns geologi en præsentation af den geologiske litteratur om Møn. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn. Østsjællands Museum og Pilotprojekt Nationalpark Møn. 17 s. Haarsted, V. (1956). "De kvartærgeologiske og geomorfologiske forhold på Møn." Meddelelser fra Danmarks Geologiske Forening 13(2): Houmark-Nielsen, M. (1994). "Late Pleistocene stratigraphy, glaciation chronology and Middle Weichselian environmental history from Klintholm, Møn, Denmark." Bull. geol. Soc. Denmark 41: Jensen, J. B. (1992). "Late Weichselian deglaciation pattern in the southwestern Baltic: Evidence from glacial deposits off the island of Møn, Denmark." Bulletin of the geological Society of Denmark 40: Kandrup, N. (2004). "Møns Geologi. " Upubliceret rapport. Østsjællands Museum. 27 s. Mikkelsen, V. M. (1949). "Præstø Fjord." Dansk Botanisk Arkiv 13(5). 18

20 Pedersen, S.A.S. og P. Gravesen (2004). "Geologisk kortlægning af det østlige Møn" Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Pilotprojekt Nationalpark Møn. 15 s. Pedersen, S.A.S. (2000). "Superimposed deformation in glaciotectonics." Bull. geol. Soc. Denmark 46: Rasmussen, M. B. (1999). "Glacialmorfologisk kort over Sjælland, Lolland-Falster, Møn og omgivende øer. " Skov og Naturstyrelsen. København. 3 s. Smed, P. (1981). "Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. " Geografforlaget. Surlyk, F. (1971). "Skrivekridtklinterne på Møn." Varv. Ekskursionsfører 2:

21 Wind Østsjællands Museum Pilotprojekt Nationalpark Møn Geologisk karakterisering Landskabselementer og geotoper Landskabselementer NYORD Ulvshale Udby Maglemose Borre Sømose Borre! Randmorænebakker og randmorænestrøg Markante bakkerygge! Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.)! Kamebakker og hatformede bakker! Åse! Større dalstrøg! Andre større lavbundsarealer! Marine flader Strandvolde! Klitter Undersøiske morænerygge Undersøiske dale STEGE Stege Nor Lendemarke Undersøiske morænerygge og undersøiske dale efter Jensen (1992). For kilder til øvrige tolkninger se tekst. Klintholm Havn Byområde Sø Vandløb Veje km Rev. Dato Udført NLR Sag Kontrolleret Godkendt TD TD Østsjællands Museum Pilotprojekt Nationalpark Møn Teknikerbyen Virum Tlf Fax Web:// Geomorfologisk kort Bilag 1 Grundmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, tilladelsenummer: 1992/KD , Storstrøms Amt

22 Wind Østsjællands Museum Pilotprojekt Nationalpark Møn Geologisk karakterisering Landskabselementer og geotoper Geotoptyper NYORD Ulvshale Udby Maglemose Borre Sømose Borre Stubberup Have Pomlerende! Randmorænebakker og randmorænestrøg Markante bakkerygge! Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.)! Morænelandskab kortlagt som sandjord (DS)! Kamebakker og hatformede bakker! Åse! Større dalstrøg! Andre større lavbundsarealer! Marine flader Strandvolde! Klitter STEGE Møns Klint Grænser mellem geotopzoner af samme type Geologisk vigtige kystklinter Stege Nor For kilder til tolkninger se tekst Lendemarke Kobbelgård Borgbjerg Klintholm Havn Kraneled Byområde Sø Vandløb Veje km Rev. Dato Sag Udført NLR Kontrolleret Godkendt TD TD Østsjællands Museum Pilotprojekt Nationalpark Møn Teknikerbyen Virum Tlf Fax Web:// Geotopkort Bilag 2 Grundmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, tilladelsenummer: 1992/KD , Storstrøms Amt

23 Wind Østsjællands Museum Rand05C Hav05 Maglemose Dal04 Moræne11 d06d Rand07A Lav02A Lav02B Moræne09 0 Rand06E Hav06 Lav02C Lav02D Moræne07 Rand05A Moræne10 Sand04 Ås01E 1 2 km Ås01D Ås01C Ås01B Dal03 Moræne08 Rand04 Sand03B Sand03A Ås01A Klit04 Rand03C Rand03B Klit02 Moræne06 Moræne05 Kobbelgård Borre Sømose Dal02 Dal01 Borgbjerg Borre Kame04 Rand03A Sand02C Rand02G Rand02H Sand02D Moræne01 Sand02E Lav01 Rand02E Klit03 Kame03 Sand02B Rand02F Klintholm Havn Stubberup Have Rand01D Rand01E Kame01 Rand02D Kame02 Rand02C Moræne02 Rand02B Moræne04 Sand02A Rand02A Kraneled Pomlerende Rand01C Lav04 Rand01A Moræne03 Rand01B Sand01 Lav05 Møns Klint Pilotprojekt Nationalpark Møn Geologisk karakterisering Landskabselementer og geotoper Geotoptyper! Randmorænebakker og randmorænestrøg Markante bakkerygge! Andet morænelandskab (skråning, moræneflade, o.l.)! Morænelandskab kortlagt som sandjord (DS)! Kamebakker og hatformede bakker! Åse! Større dalstrøg! Andre større lavbundsarealer! Marine flader Strandvolde! Klitter Rev. Dato Udført NLR Sag Grænser mellem geotopzoner af samme type Geologisk vigtige kystklinter For kilder til tolkninger se tekst Byområde Sø Vandløb Veje Kontrolleret Godkendt TD TD Østsjællands Museum Pilotprojekt Nationalpark Møn Teknikerbyen Virum Tlf Fax Web:// Geotopkort øst Bilag 3 Grundmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, tilladelsenummer: 1992/KD , Storstrøms Amt