Det globale marked for taskekrabber og vækstmulighederne for dansk fiskeindustri

Transkript

1 Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon Telefax [email protected] Det globale marked for taskekrabber og vækstmulighederne for dansk fiskeindustri Rapport Dato Januar 2015 Udarbejdet for Food Network Udarbejdet af Teknologisk Institut Fødevareteknologi Karin Loft Eybye Life Science Fødevareteknologi

2 Indhold 1 Introduktion Biologi Udbredelse af taskekrabber Fangst af taskekrabber Global status Dansk status Resultater af tidligere forsøgsfiskeri Marked og afsætning Salg og marked Dansk eksport af taskekrabber Nordisk eksport af taskekrabber Import Dansk potentiale Referencer Side 2 af 28

3 1 Introduktion 1.1 Biologi Taskekrabber lever på forskellige havdybder: fra overfladen og ned til flere hundrede meters dybde på både sten- og sandbund. Der er forskel i størrelsen på hun- og hankrabber, men der er en generel sammenhæng mellem skjoldbredde og vægt. Den gennemsnitlige vægt (uden kløer og ben) er mellem 200 og 360 gram. Hankrabber (hele krabben) er ca. 10 % tungere end hunkrabber. Den højere vægt skyldes primært hannernes større forkløer. Udvikling af ovarier og dannelse af rogn giver imidlertid hunkrabber en tungere krop (uden kløer og ben) end hankrabber (DTU-rapportnr.: ). Krabber skifter skal i efterårsmånederne, og i den forbindelse har de lavere vægt og markant ringere og lavere kødindhold. Det betyder, at der fordelt over året er stor forskel i størrelsen og vægten af specielt hunkrabberne. Særligt i august er der relativt mange hunkrabber med lav kødfylde (DTU-rapportnr.: ). Dette forhold giver også variation i handelspriserne og i efterspørgslen på han- og hunkrabber. Taskekrabber bliver kønsmodne i en alder af ca. 4-5 år. For kønsmodne krabber er der forskellige vandringsmønstre: sæson-, gyde- og døgnvandring. Sæsonvandringen er primært styret af vandtemperaturen. I sommerhalvåret er krabberne mere aktive og har et større fødeoptag. Der er stor forskel i han- og hunkrabbers vandringsmønster. Store hunkrabber vandrer flere kilometer, sandsynligvis i forbindelse med gydecyklus (Figur 1). Hankrabberne er mere stationære, ligesom de heller ikke trækker ned på dybere vand i vinterhalvåret. Figur 1 Hunkrabbens 3-års gydecyklus. Taskekrabbens årlige migration til lavere vand om sommeren og dybere vand om vinteren er vist i forhold til den gennemsnitlige havtemperatur i perioden ved Romsdal, Norge. Kilde: Woll, AK Side 3 af 28

4 Fiskeriet efter taskekrabber er rettet mod kønsmodne individer, da de er større og potentielt har mere kød. I gennemsnit vil en god kvalitetskrabbe give omkring 30 % kød ud af den totale kropsvægt. Kødet i kløer og lidt i kroppen og benene er hovedsagligt hvidt kød. Ernæringsmæssigt indeholder det hvide kød 0,2 % fedt og 23 % protein. 2/3 af kropsvægten vil være brunt kød og består mest af levermasse og rogn. Det brune kød har i sammenligning med krabbens hvide kød normalt væsentligt højere fedtindhold med omkring 15 % og 13 % protein. Rogn indeholder 28 % protein og 7 % fedt (Woll, AK, 2005). God kvalitet af taskekrabber til konsum er fuldmodne pæntudseende hunkrabber med hård skal, rogn, begge storkløer intakte og minimum seks af de otte gangben. Hankrabberne er eftertragtet, da deres to forkløer er større end hunkrabbernes. Kløerne høstes typisk og landes til salg. 2 Udbredelse af taskekrabber Forekomsten af taskekrabber er kun observeret i Europa. Udbredelsen strækker sig fra det nordlige Marokko og op langs atlanterhavskysten til de britiske øer og helt til det nordligste Norge (FAO) (Figur 2). Figur 2 Distributionskort over global forekomst af taskekrabber. Kilde: FAO. Side 4 af 28

5 Forekomsten af taskekrabber i danske farvande er udbredt undtagen i Østersøen (Figur 3) Figur 3 Forekomsten af taskekrabber i danske farvande (FAO). 3 Fangst af taskekrabber 3.1 Global status Den globale fangst af krabber var tons i 2011, hvoraf taskekrabber udgør 2,7 % (Tabel 1). Tabel 1 Global fangst af krabber i tons, år Kilde: FishStat Plus. Den globale fangst af taskekrabber har været stigende fra 50 erne frem til Den globale fangst var tons i 2012 (FAO 2014). Det er primært Norge, Irland, Frankrig og England, der lander taskekrabber. England har langt den største fangst på op til % af den samlede fangst i årene , hvorimod Norge, Irland og Frankrig tilsammen lander fra %. Resten af de europæiske lande inklusive Danmark tegner sig for 1 % eller mindre af den totale globale fangst. Taskekrabber er den mest udbredte kommercielle krabbeart i Norge, der sammen med Sverige, England, Frankrig og Irland har et målrettet fiskeri efter taskekrabber. Side 5 af 28

6 Figur 4 Global fangst af taskekrabber (FAO 2014) fra 1971 til Hovedparten af det målrettede fiskeri foregår i tejner. I 2013 var den totale landing i England på over tons, tons i Frankrig, tons i Irland og tons i Norge. Til sammenligning blev der i Danmark landet 69 tons i Figur 5 Total fangst af taskekrabber i tons levende vægt i Europa fra 2003 til 2013 (Eurostar statistik 2014). Fangstpotentialet er fortsat også meget stort i områderne, hvor der ikke er et målrettet fiskeri. Den bæredygtige fangbare krabbemængde alene ved den svenske kyst er i 2008 estimeret til mio. krabber (a 0,5 kg) svarende til tons krabber (Ungfors, A., 2008). Estimatet er foretaget på baggrund af et anslået areal af egnede krabbelevesteder i den svenske del af Skagerrak og Kattegat på km 2. Egnede krabbelevesteder fordrer en vanddybde på meter og en havbund bestående af grundfjeld, sten, grus eller sand. Danmark har flere fiskerirettigheder end Sverige i Side 6 af 28

7 Skagerrak og Kattegat og har desuden adgang til Nordsøen, hvorfor det må formodes, at fangstpotentialet i danske farvande er noget større end det beskrevne svenske potentiale. 3.2 Dansk status I Danmark har der ikke været tradition for fiskeri efter hele taskekrabber. Danmark tegner sig for mellem 0,1-0,4 % af den samlede europæiske krabbefangst. I Danmark indgår krabbekløer som en værdifuld bifangst fra garnfiskeriet. Der landes ifølge Fiskeridirektoratets afregningsregister varierende mængder af taskekrabber og krabbekløer i Danmark, se Figur 6 og Tabel B2 og B3 i bilag. Fra 2003 og frem foregår der en stigende sortering af krabberne, således at det nu primært er den bedste kvalitet Ekstra og den næstbedste kvalitet A, der landes, hvorved den bedste pris opnås. Der var en markant stigning i landingen af levende taskekrabber i 2006 og specielt i 2007 (se Figur 6). Denne stigning hænger sammen med et større forsøgsfiskeri efter levende taskekrabber i den periode (se afsnit om tidligere forsøgsfiskeri). Figur 6 Kvalitetsafhængige landinger af taskekrabber (hele krabber og kløer) i Danmark fra 2001 til 2013 i kg. Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister. Side 7 af 28

8 Figur 7 %-fordeling af dansk fangst fordelt på årets måneder fra 2001 til I Danmark opstår der bifangst af krabber hele året. Den procentvise fordeling af fangsten varierer lidt fra år til år, men størstedelen af landingen foregår i månederne fra april til november (Figur 6, Tabel B4, bilag). Hoved fangst sæsonen er typisk 6 måneder. De sidste par år fra 2010 til 2013 ligger ca. 80 % af landingerne i april til september. De år, hvor hoved fangsten starter i april, slutter den typisk også i september, men hvis hovedfangsten først starter i juni, fortsætter den typisk også forskudt 2 måneder og slutter hen i november. Den danske taskekrabbefangst kommer hovedsagelig fra Skagerrak, den centrale Nordsø og Kattegat (Tabel B5 og B6, bilag). Fangsten fra Skagerrak er steget markant fra 2006 til 2014, hvor fangsten i levende vægt (kg) er gået fra 9,2 tons til over 42 tons. I 2014 blev der landet over 42 tons fra Skagerrak, 18,4 tons fra den centrale Nordsø samt 13,5 tons fra Kattegat (Tabel B5 og B6, bilag). NaturErhvervsstyrelsens afregningsregister viser, at den danske auktionsomsætning hovedsageligt foregår på Hanstholm, Hirtshals og Strandby fiskeriauktioner (bilag, Tabel B7). Aktionshusene i Hanstholm og Hirtshals omsatte ligeligt fordelt og tilsammen 76 % af den totale omsætning i levende vægt i Resultater af tidligere forsøgsfiskeri Hele krabber landes kun i mindre grad i Danmark sammenlignet med landene omkring os, bl.a. fordi der ikke er tradition for at anvende tejner til fiskeriet. Der har i flere perioder fra firserne og frem til 2007 været interesse blandt danske fiskere for målrettet fiskeri efter taskekrabber, og der har i tre omgange været gennemført omfattende forsøg på at etablere et egentlig krabbefiskeri i Danmark. Side 8 af 28

9 I perioden blev der gennemført forsøgsfiskeri, og konklusionen var, at der er fangstbare krabber nok, men at der er problemer med opbevaring og afsætning (DTUrapportnr.: ). I var der fornyet interesse for at undersøge mulighederne, og endnu et forsøgsfiskeri blev gennemført. Fem fartøjer deltog, og skipperne vurderede, at der var en meget stor bestand af taskekrabber om end med kvalitetsmæssige årstidsvariationer. De konkluderede endvidere, at det er relativt uproblematisk at fange store mængder med ringe bifangst i tejner. I forbindelse med fiskeriet blev der ligeledes udført forsøg med forskellige opbevaringsmetoder. Hovedkonklusionen fra forsøgene i perioden var, at krabbefiskeri med de gældende afsætningspriser var urentabelt. Det vurderedes, at etablering af forarbejdning af krabberne ved kogning/vakuumpakning og effektiv kvalitetskontrol til opnåelse af kødfyldte krabber kunne forbedre rentabiliteten af et målrettet fiskeri (DTU-rapportnr.: ). I midten af 00'erne blev der gennemført endnu et projekt, som belyste kvalitet og mængde af krabberessourcerne, afsætningsmuligheder samt opbevarings- og transportmetoder (DTU-rapportnr.: ). Adskillige fartøjer deltog, hvoraf tre fiskede målrettet efter levende krabber. Som resultat af projektet steg fangsten af levende krabber fra 4-10 tons til 139 tons i 2007 (Figur 6). Rentabiliteten af fiskeriet blev i årene styrket ved, at der blev etableret en samlecentral i Thyborøn for levende skaldyr, ligesom der blev etableret kogeri og procesfacilitet i Esbjerg. Efter projektets udløb faldt fangsten af levende krabber imidlertid til under niveauet fra før starten af projektet. Dette kunne indikere at krabbefiskeri stadig var urentabelt. 4 Marked og afsætning Der er en stor forskel på afregningen af de forskellige dele af taskekrabber. Kløerne afregnes typisk med 16 til knap 29 kr./kg, hvorimod hele taskekrabber afregnes med noget mindre, nemlig med 6 til 12 kr./kg (2001 til 2013) (Fiskeridirektoratets afregningsregister). Den samlede værdi varierer afhængigt af andelen af kløer. Den totale registrerede danske landing fra 2001 til 2013 består af % kløer undtagen i 2007, hvor andelen af kløer var 65 %. Figur 8 Værdien af den danske landing af taskekrabber i kr./kg. Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister. Der ses en positiv udvikling i både fangstmængderne og afregningspriserne for krabbekløer (Figur 8). Kvaliteten og afregningen svinger en del over året. Side 9 af 28

10 Tabel 2 Omsætning for danske auktioner i kvalitetsafhængig værdi (kr./kg) for taskekrabber i 2013 fra Grenaa, Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Strandby fiskeaktioner. Kilde: NaturErhvervsstyrelsens afregningsregister. Den totale afregningsværdi af den danske fangst af taskekrabber var knap 2 mio. kr. i Omregnes vægten fra kløer til hele krabber med en omregningsfaktor 4,5, vil landingen i 2013 svare til 310 tons. Hvis hele krabben og ikke kun kløerne landes, vil den totale værdi potentielt være på mellem %, selvom afregningen pr. kg hel krabbe ligger væsentligt under afregningsprisen for kløer. 4.1 Salg og marked Canada er uden sammenligning det land, der på det globale marked eksporterer den største mængde friske, kølede og frosne krabber. Canada eksporterer små tons til en værdi af mio. danske kroner i 2009 (Tabel 3) og har 26 % af det totale globale marked for disse produkter. Canada bliver efterfulgt på markedet af Kina, Rusland, USA og England, der eksporterede henholdsvis , , og tons i Den årlige eksport af tilberedte eller konserverede krabber kommer hovedsageligt fra Kina (Tabel 4). Den kinesiske markedsandel af det globale marked for disse produkter var 41,8 % i 2008 og 36 % i Den kinesiske eksportmængde og værdi af samme svinger dog noget imellem årene og går fra til tons i årene , men mængden er stadig ca. 2-3 gange større end for de øvrige lande. Værdien af det globale eksportmarked for friske, kølede og frosne krabber var på mio. danske kr., og markedet for tilberedte eller konserverede krabber var på mio. danske kr. i 2009 (Tabel 3 og Tabel 4). Merværdien for at tilberede og konservere produkterne var i 2009 på 61 % i forhold til eksport af friske, kølede og frosne krabber. Side 10 af 28

11 Tabel 3 Årlig eksport af friske, kølede eller frosne krabber i 2004 til Kilde: FishStat Plus. Tabel 4 Årlig eksport af tilberedte eller konserverede krabber Kilde: FishStat Plus. 4.2 Dansk eksport af taskekrabber Der er ikke tradition for at spise krabber i Danmark, så den danske fangst eksporteres. Eksportstatistikken fra Danmarks Statistik, Statistikbanken opgør taskekrabbe-produkter i 2 grupper: nr levende, kølede, tørre eller saltede krabbe-produkter) og nr (taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt). Fra 2001 til 2008 var Frankrig klart den største aftager af taskekrabbeprodukter fra Danmark, og der var tale om både frosne, levende og saltede produkter. Der blev afsat 84 tons til en værdi af 3 mio. kr. til Frankrig i 2002, men efterfølgende er der sket et Side 11 af 28

12 større fald, så i 2013 er eksporten på under 1,4 tons for levende, kølede, tørre eller saltede krabbeprodukter (Figur 9 og Tabel B8 og B9 i bilag). I årene 2007 til 2009 var den danske eksport af taskekrabbeprodukter til primært det franske og spanske marked markant. En stigning som hænger samme med det større forsøgsfiskeri i perioden. I dag er Italien, Sverige og Tyskland de største aftagere af levende, ferske, kølede og saltede taskekrabbeprodukter eksporteret fra Danmark (Figur 9, Tabel B8 og B9, Bilag). Figur 9 Dansk eksport i kilo af taskekrabber af typen Cancer pagurus, også uden skal, levende, ferske, kølede, tørrede, saltede eller i saltlage, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt. Eksportproduktgruppe Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Den danske eksport af taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt, er i 2013 på 8 tons, hvoraf 5,6 tons går til det belgiske marked (Figur 10, Tabel B10 og B11, Bilag). I 2013 var markedsværdien af denne eksport på under kr. Side 12 af 28

13 Figur 10 Dansk eksport i kilo af taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt. Eksportproduktgruppe Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken over eksport. 4.3 Nordisk eksport af taskekrabber De største eksportlande for taskekrabber er England, Norge og Irland. Norge har den største eksport af frosne taskekrabber, mens Irland har den største eksport af levende/ferske taskekrabber. Frankrig er det største marked for taskekrabber med en volumen på tons i 2008, hvoraf >70 % er importeret. Det franske marked importerer krabber til en værdi af over 80 mio. euro pr. år. Den største andel af den europæiske eksport af levende krabber til Frankrig er fra England og Irland. Den norske andel af eksporten var på 7 % og består hovedsagelig af hele, frosne taskekrabber. Det næststørste marked for taskekrabber er Spanien. Spanien producerer kun en mindre del, hvorfor den største del er baseret på import (Tabel 5). England tegner sig for den største eksport til Spanien. Det spanske krabbemarked havde en værdi i 2003 på omkring 50 mio. euro, hvoraf 12 mio. euro stammer fra taskekrabber. Side 13 af 28

14 Tabel 5 Handelsbalance på taskekrabber for Frankrig og Spanien Kilde: Eurostat/seafish market insight. Den danske eksportandel til disse to store markeder er minimal. I 2003 eksporterede Danmark således 10 tons til Frankrig og meget begrænsede mængder (i kilo) til Spanien. Nordisk eksport af taskekrabber til asiatiske lande er stigende. Eksempelvis er hele frosne taskekrabber begyndt at dukke op i Kina; primært importeret fra især Irland og Holland (AquaMind, 2014). Prisen i de kinesiske supermarkeder varierer fra 90 til 120 kr./kg for hele, kogte, vakuumpakkede huntaskekrabber. I 2014 er der set priser i de europæiske supermarkeder i Frankrig og Portugal fra 10 euro (75 kr.) til 13 euro (97 kr.) for hele, kogte, vakuumpakkede taskekrabber på 400 til 600 g. 4.4 Import De to største globale krabbemarkeder er USA og Japan. I disse to lande er der en tradition for konsum af blødskallede krabber, specielt de store blå arter. Det årlige globale importmarked for friske, kølede eller frosne krabber var på tons og havde en værdi på 12,9 mia. danske kroner i 2009, hvorimod der bliver importeret tons tilberedte eller konserverede krabber til en værdi af 5,4 mia. kroner (Tabel 6 og Tabel 7). Merværdien på det globale krabbemarked for tilberedte krabbeprodukter er 52 %. USA og Japan importerer tilsammen 49 % af det totale marked for krabber. Tabel 6 Årlig import af friske, kølede eller frosne krabber i 2004 til Kilde: FishStat Plus. Side 14 af 28

15 Tabel 7 Årlig import af tilberedte eller konserverede krabber Kilde: FishStat Plus. I USA er der også en stor produktion af disse krabber, hvorimod det japanske marked hovedsagligt bliver dækket gennem import. Den årlige amerikanske krabbeimport består hovedsagelig af frosne krabber fra Canada og Rusland (Tabel B13 i bilag). I 2012 importerede USA i alt tons frosne krabber, tons krabbekød samt tons friske/levende krabber (Tabel B13 i bilag). Japan importerer hovedsagligt fra Rusland og USA, men i de seneste år er der importeret stigende mængder fra de asiatiske lande. Den japanske krabbeimport består hovedsagelig af store grønlandske krabber og kongekrabber. I 2012 importerede Japan i alt tons store grønlandske krabber samt tons kongekrabber (Tabel B14 i bilag). Hovedparten af den japanske import (51-77 %) består af frosne krabber. Blødskallede krabber har traditionelt set ikke været forbrugt i større mængder i Europa. De seneste år er der dog set en stigning i salget. Det uden sammenligning største marked for seafood er det kinesiske. Det kinesiske marked forventes fortsat udvidet, da forbruget af seafood er dobbelt så stort pr. indbygger i Kina som i Europa, og da forbruget samtidig stiger med ca. 1 kg/indbygger pr. år (AquaMind, 2014). Med den kinesiske befolkningstilvækst giver det muligheder for endnu større eksport til Kina. Det forventes ifølge Rabobank, at Kinas samlede import af seafood vil overstige 20 mia. US dollars i 2020 mod 4,4 mia. US dollars i Den danske eksport af seafood til Kina består hovedsagelig af fladfisk, rejer og fiskemel til en værdi af 811 mio. kr. i 2013 (Danmarks Statistik). Det stærkest voksende kinesiske markedssegment er laks og skaldyr (AquaMind, 2014). Det vurderes, at der er et meget stort markedspotentiale i Kina for kogte frosne taskekrabber (AquaMind, 2014). Side 15 af 28

16 5 Dansk potentiale Danmark tegner sig for 0,1-0,4 % af den totale fangst af taskekrabber, på trods af at udbredelsen af taskekrabber er stor i danske farvande. Der blev landet 69 tons taskekrabber i Danmark i Hovedparten, der landes, er kløer, der indgår som bifangst fra garnfiskeriet. I Danmark er der i modsætning til landene omkring os ikke et målrettet fiskeri efter taskekrabber. Fangstpotentialet i svenske farvande er i 2008 vurderet til mellem tons, og potentialet vurderes at være mange gange højere i de danske farvande. De største europæiske importører af taskekrabber er Frankrig og Spanien. Den danske eksport til disse to store markeder er minimale. Der ses også stigende markeder for hele krabber og krabbeprodukter i Asien. Primært er det kinesiske markedssegment for skaldyr stærkt voksende. Til skabelse af merværdi i værdikæden har man bl.a. udnyttet krabber af lav kvalitet til udvinding af proteinkoncentrater og til krabbesmagsforstærkere både til fødevare- og foderindustrien. Merværdien på det globale marked for tilberedte og konserverede produkter var på 61 % i Markedstrenden går i mange henseender mod mere færdigprocesserede fødevarer. Det betyder, at der gives merpriser for rent krabbekød, der er klar til brug, i forhold til produkter med skal på. Her er det dog vigtigt at skabe et uniformt produkt, der ikke taber flavour ved maskinudpilning af kødet. Krabbeskalmel findes i dag på markedet som gødningsprodukter og foderingredienser. Skallernes indhold af kitin og kitosan er interessant, og anvendelsesmulighederne fremhæves i mange sammenhænge. Markedspriserne på kitosan ligger på mellem US dollars/kg alt efter kvalitet og renhed. De to stoffer har stigende interesse inden for spiselig emballage, som funktionel fødevareingrediens og som emulgerings- og teksturgiver med antioxidative og antimikrobielle egenskaber. 6 Referencer 1. AquaMind for Trash2cash, juli Kina Markedsundersøgelse Underudnyttede arter. 2. Taskekrabben Biologi, fiskeri, afsætning og forvaltningsplan. DTU-rapportnr.: , ISBN: Ungfors, A, Fisheries biology of the edible crab (Cancer pagurus) in the Kattegat and the Skagerrak implications for sustainable management. Doctoral thesis in Marine Ecology Woll, Ak, Taskekrabben BIOLOGI SORTERING OG KVALITET FANGSTBEHANDLING. Side 16 af 28

17 Bilag Tabel B1 Landinger globalt - af taskekrabber i tons frisk vægt. Eurostatistik BE - Belgium DK - Denmark DE - Germany IE - Ireland ES - Spain F - France NL - Netherlands PT - Portugal SE - Sweden UK - United Kingdom NO - Norway GG - Guernsey : : : : : : : : : IM - Isle of Man JE - Jersey : : : : : : : : : Iceland : : : : : : : 2 : : : BG - Bulgaria : : : : : : : : : : : CZ - Czech Republic : : : : : : : : : : : EE - Estonia : : : : : : : : : : : EL - Greece : : : : : : : : : : : HR - Croatia : : : : : : : : : : : IT - Italy : : : : : : : : : : : CY - Cyprus : : : : : : : : : : : LV - Latvia : : : : : : : : : : : LT - Lithuania : : : : : : : : : : : LU - Luxembourg : : : : : : : : : : : HU - Hungary : : : : : : : : : : : MT - Malta : : : : : : : : : : : Austria : : : : : : : : : : : PL - Poland : : : : : : : : : : : RO - Romania : : : : : : : : : : : SI - Slovenia : : : : : : : : : : : SK - Slovakia : : : : : : : : : : : FI - Finland : : : : : : : : : : : LI - Liechtenstein : : : : : : : : : : : CH - Switzerland : : : : : : : : : : : ME - Montenegro : : : : : : : : : : : MK - Former Yugoslav Republic of Macedonia : : : : : : : : : : : RS - Serbia : : : : : : : : : : : TR - Turkey : : : : : : : : : : : AL - Albania : : : : : : : : : : : AD - Andorra : : : : : : : : : : : BA - Bosnia and Herzegovina : : : : : : : : : : : FO - Faeroe Islands (DK) : : : : : : : : : : : Gibraltar (UK) : : : : : : : : : : : MC - Monaco : : : : : : : : : : : RU - Russia : : : : : : : : : : : SJ - Svalbard and Jan Mayen : : : : : : : : : : : UA - Ukraine : : : : : : : : : : : CZ_SK - Former Czechoslovakia (before 1992) : : : : : : : : : : : RS_ME - Former Serbia and Montenegro (before 2006) : : : : : : : : : : : EX_YU - Former Yugoslavia (before 1992) : : : : : : : : : : : LY - Libya : : : : : : : : : : : Cape Verde : : : : : : : : : : : GL - Greenland (DK) : : : : : : : : : : : US - United States : : : : : : : : : : : PA - Panama : : : : : : : : : : : CN - China (including Hong Kong) : : : : : : : : : : : JP - Japan : : : : : : : : : : : KR - South Korea : : : : : : : : : : : TW - Taiwan : : : : : : : : : : : OUT - Outbound : : : : : : : : : : : Total Side 17 af 28

18 Tabel B2 Kvalitetsafhængige landinger af taskekrabber (hele krabber og kløer) i Danmark fra 2001 til 2013 i kg. Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister. Kvalitet / Landingstilstand Kvalitet A Klør Levende Urenset I alt Kvalitet B Klør Levende I alt Kvalitet Klør Ekstra Levende Urenset I alt Sorteres Klør ikke efter Levende kvalitet Urenset I alt i alt tal Klør i alt Levende i alt Urenset i alt total i alt Tabel B3 Værdien (1.000 kr.) af kvalitetsafhængige landinger af taskekrabber (hele krabber og kløer) i Danmark fra 2001 til Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister. Kvalitet / Landingstilstand Kvalitet A Klør Levende Urenset I alt Kvalitet B Klør Levende I alt Kvalitet Klør Ekstra Levende Urenset I alt Sorteres Klør ikke efter Levende kvalitet Urenset I alt i alt tal Klør i alt Levende i alt Urenset i alt total i alt Side 18 af 28

19 Tabel B4 Månedsvise landinger af taskekrabber (hele krabber og kløer) i Danmark fra 2001 til 2013 i kg. Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister. År / Forarbejdningstilstand Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) 2001 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2002 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2003 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2004 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2005 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2006 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2007 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2008 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2009 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2010 Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) 2011 Fersk Fersk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Værdi (1.000 kr) Fersk Forarbejdni ngstilstand ikke opgjort (før 2011) L i alt Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) December Landet vægt (kg) Værdi (1.000 kr) Side 19 af 28

20 Tabel B5 Farvande for dansk taskekrabbefangst fra 2001 til 2014 i levende vægt (kg). Kilde: NaturErhvervsstyrelsens afregningsregister 1N. Nissum Bredning, vest (nord) Bælthavet og vestlige Østersø Centrale Nordsø Centrale Nordsø (BRSkassen) Isefjorden Kattegat Limfjorden Muslinge område 1: nissum bredning, sydvest Nordlige Nordsø Ringkøbing Fjord Sydlige Nordsø Østersøen, underområde 22 Østersøen, underområde 24 i 3D Østersøen, underområde 25 i 3D Nissum Fjord Nordsøen Skagerrak Øresund Tabel B6 Værdi (1.000 kr.) fordelt på farvande for dansk taskekrabbefangst fra 2001 til 2014 i levende vægt (kg). Kilde: NaturErhvervsstyrelsens afregningsregister. 1N. Nissum Bredning, vest (nord) Bælthavet og vestlige Østersø Centrale Nordsø Centrale Nordsø (BRSkassen) Isefjorden Kattegat Limfjorden Muslinge område 1: nissum bredning, sydvest Nordlige Nordsø Ringkøbing Fjord Sydlige Nordsø Østersøen, underområde 22 Østersøen, underområde 24 i 3D Østersøen, underområde 25 i 3D Nissum Fjord Nordsøen Skagerrak Øresund Side 20 af 28

21 Tabel B7 Omsætning på danske auktioner i mængde (landet vægt) og værdi for taskekrabbekløer i Kilde: NaturErhvervsstyrelsens afregningsregister Grenaa Fiskeauktion Aps Kvalitet/Sortering/Forarbejdning Frisk Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April Maj December I alt Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) A Hanstholm Fiskeauktion V/Jes Holm Sørensen Kvalitet/Sortering/Forarbejdning Frisk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) A E Hirtshals Fiskeauktion Aps Kvalitet/Sortering/Forarbejdning Frisk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) A B E X Skagen Fiskeauktion A/S Kvalitet/Sortering/Forarbejdning Frisk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) A E Strandby Fiskeauktion V/Jesper Kajgaard Kvalitet/Sortering/Forarbejdning Frisk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) A E Sum landings vægt (kg) samt Gennemsnit værdi (Kr) /kg fra de 5 aktionshuse Frisk kr/kg Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt A Landet vægt (kg) Værdi Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) Landet vægt (kg) Værdi (kr) (kr)/(kg) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,46 2 5, , , , , , , , ,26 E , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,97 X Side 21 af 28

22 Tabel B8 Dansk eksport af taskekrabber, Cancer pagurus, også uden skal, levende, ferske, kølede, tørrede, saltede eller i saltlage, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt. Eksportproduktgruppe i kilo. Kilde: Dansk Statistik, Statistikbanken over eksport Belgien Finland Frankrig og Monaco Grækenland Italien Kina Nederlandene Norge Litauen Luxembourg Portugal Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn EU-lande uoplyst Tjekkiet Estland Østrig total Side 22 af 28

23 Tabel B9 Værdi af dansk eksport af taskekrabber, Cancer pagurus, også uden skal, levende, ferske, kølede, tørrede, saltede eller i saltlage, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt. Eksportproduktgruppe i danske kroner. Kilde: Dansk statistikbank over eksport Belgien Bulgarien Estland Frankrig og Monaco Grækenland Italien Kina Litauen Luxembourg Nederlandene Norge Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn EU- lande uoplyst Østrig total Side 23 af 28

24 Tabel B10. Dansk eksport af taskekrabber, Cancer pagurus, også uden skal, frosne, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt. Eksportproduktgruppe i kilo. Kilde: Dansk Statistik, Statistikbanken over eksport Belgien Finland Frankrig og Monaco Grækenland Irland Italien Litauen Nederlandene Norge Polen Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Tjekkiet Østrig total Side 24 af 28

25 Tabel B11 Værdi af dansk eksport af taskekrabber, Cancer pagurus, også uden skal, frosne, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt. Eksportproduktgruppe i danske kroner. Kilde: Dansk statistikbank over eksport Belgien Bulgarien Finland Frankrig og Monaco Grækenland Irland Italien Letland Litauen Nederlandene Norge Polen Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig total Side 25 af 28

26 Tabel B12 Europæisk import af taskekrabber fra 1996 til 2013 (Danmarks Statistik, Statistikbanken) Import i kg Belgien Frankrig og Monaco Nederlandene Norge Sverige Spanien Storbritannien Tyskland Markeds kode Taskekrabber Cancer pagurus, også uden skal, levende, ferske, kølede, tørrede, saltede eller i saltlage, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt Markeds kode Taskekrabber Cancer pagurus, også uden skal, frosne, herunder taskekrabber med skal, kogt i vand eller dampkogt Markeds værdi kr/kg Belgien 8,5 9,7 14,1 29,1 38,3 29,4 75,0 99,4 25,8 46,8 30,2 Frankrig og Monaco 22,9 83,1 44,3 30,4 44,3 45,4 38,5 3,8 31,9 52,1 31,5 38,9 34,3 36,3 Nederlandene 34,3 72,5 27,1 Norge 71,7 19,3 25,4 78,3 26,6 25,1 27,1 18,2 16,3 28,9 21,8 11,5 Sverige 27,6 49,0 31,0 64,2 46,6 48,4 75,9 21,2 16,9 18,3 25,3 30,1 13,4 25,1 58,9 42,9 Spanien 6,0 49,5 Storbritannien 53,7 87,6 96,4 103,0 58,7 100,2 19,7 55,4 194,5 Tyskland 20,9 22,2 19,9 24,8 16,2 23,8 42,6 28,1 17,0 32,4 39,3 33,8 42,6 21,3 23,8 27,3 33,9 40,5 Import i kg Belgien Frankrig og Monaco Italien Letland Finland Nederlandene Norge Spanien Portugal Storbritannien Sverige Tyskland Markeds værdi kr/kg Belgien 30,8 16,0 35,0 45,6 60,0 56,1 76,4 Frankrig og Monaco 12,6 68,0 160,5 156,0 118,5 55,2 900,9 324,0 Italien 36,9 40,1 Letland 44,6 49,0 Finland 44,3 49,0 Nederlandene 568,5 208,6 77,6 44,2 Norge 117,2 211,8 118,4 15,8 55,2 104,5 128,0 40,9 62,0 Spanien 39,3 30,2 75,0 Portugal 52,4 Storbritannien 27,1 27,4 27,7 5868,9 35,1 121,3 54,3 96,8 Sverige 23,6 44,5 43,9 35,5 39,5 61,8 190,3 82,9 61,0 45,2 49,0 24,7 81,8 33,0 Tyskland 39,4 126,5 141,0 125,8 152,7 Side 26 af 28

27 Tabel B13 Årlig amerikansk import af krabbeprodukt fra 2007 til 2012 i tons. Kilde: NMFS/FAO Globefish price report databank Country CRAB/FROZEN Canada 42,9 38,4 46,8 37,7 37,2 37,3 Russian Fed. 33,7 19,0 20,5 16,0 13,0 12,6 Korea Rep. 0,1 0,0 0,2 0,2 0,1 0,1 Mexico 0,4 0,6 0,5 0,3 1,0 0,8 Japan 0,8 0,1 0,3 0,1 0,2 0,1 Chile 0,3 0,5 0,2 0,0 0,0 0,1 China 3,7 3,0 1,7 1,8 1,8 2,8 Others 4,0 3,8 4,1 3,7 3,2 3,2 Total 85,7 65,4 74,3 59,8 56,5 57,0 CRAB MEAT fresh and frozen Canada 3,1 2,6 2,5 2,1 1,1 1,4 Korea Rep. 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,0 Venezuela 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 Chile 0,5 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3 China 1,7 0,6 0,7 0,6 0,6 0,4 Japan 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 Others 2,1 2,1 1,6 2,1 1,3 1,9 Total 7,8 6,2 5,4 5,3 3,6 4,1 FRESH/LIVE CRAB Canada 4,5 4,4 2,7 2,6 1,4 1,3 Others 0,2 0,1 0,6 0,8 0,2 0,4 Total 4,7 4,5 3,3 3,4 1,6 1,7 Side 27 af 28

28 Tabel B14 Årlig japansk import af krabbeprodukt fra 2007 til 2012 i tons. Kilde: Japan customs/fao Globefish price report databank Fresh king crab Russia 7,5 5,7 6,2 3,4 2,9 7,7 Total 7,5 5,7 6,2 3,4 2,9 7,7 Frozen king crab Russia 11,7 9,4 5,9 4,6 6,0 10,7 USA 2,5 3,6 2,6 2,7 1,5 1,3 Total 14,4 14,0 10,0 8,1 7,8 12,1 Fresh snow crab Russia 26,7 24,4 23,4 12,6 0,6 10,6 Korea Rep 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 Total 26,7 25,1 23,5 12,7 7,6 10,7 Frozen snow crab Canada 5,7 5,8 4,9 5,3 6,2 8,0 USA 0,8 1,5 1,9 1,8 4,2 5,7 Russia 13 13,3 11,6 11,7 15,1 12,9 Total 20,2 21,1 18,6 19,2 26,0 27,0 Fresh Swimming crab China 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Frozen Swimming crab China 1,7 2,4 0,8 1,4 1,2 1,2 Bahrain 0,7 1,4 1,7 1,0 1,3 1,5 Total 3,2 4,4 3,3 2,9 3,0 3,1 Fresh crab Other 0,1 0,1 0,2 0,3 0,3 0,5 Frozen crab Other 0,2 0,6 0,2 0,5 0,3 0,5 Grand Total 72,3 71,0 62,0 47,1 47,9 61,6 Side 28 af 28