INDHOLD VED DAGENS PRÆSENTATION
|
|
- Ingelise Marcussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 AGENDA INDHOLD VED DAGENS PRÆSENTATION Karakteristika ved nuværende vederlæggelse og identificerede udfordringer Reform af vederlag de centrale ændringer Økonomiske konsekvenser ved vederlagsreform Implementering og den fremadrettede regulering 2
3 AGENDA Karakteristika ved nuværende vederlæggelse og identificerede udfordringer Reform af vederlag de centrale ændringer Økonomiske konsekvenser ved vederlagsreform Implementering og den fremadrettede regulering 3
4 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED REFORMEN VEDRØRER VEDERLÆGGELSEN AF SAMLET SET 320 FULDTIDSPOLITIKERE Fuldtidspolitiker grupper Antal Ministre 17 Folketingsmedlemmer Borgmestre og rådmænd fuldtidspolitikere Regionsrådsformænd 5 4
5 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED HAR TESTET TO CENTRALE PRÆMISSER Vederlagskommissionen blev nedsat efter folketingsbeslutning af 20. maj 2014, der indeholdt et kommissorium Vederlagskommissionen har testet to helt centrale præmisser for kommissionens arbejde 1 Der er sket en udvikling i fuldtidspolitikernes arbejdsvilkår 2 Fuldtidspolitikernes vederlag har ikke holdt trit med lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked 5, Kommissorium for Vederlagskommissionen
6 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED FULDTIDSPOLITIKERE HAR ET KRÆVENDE JOB MED MANGE TIMER. SÅDAN HAR DET ALTID VÆRET 1 2 KORA har gennemført en række analyser af fuldtidspolitikernes arbejdsvilkår med følgende centrale resultater Kommissionen vurderer Arbejdsbelastningen er - som den altid har været - hård men intensiveret Arbejdstiden indebærer som også tidligere - generelt lange arbejdsuger. I gennemsnit op til 70 timer om ugen Politikere og topembedsmænd har ikke ens men sammenlignelige arbejdsvilkår Ikke væsentlige ændringer i fuldtidspolitikernes arbejdsvilkår Topembedsmænd og fuldtidspolitikere er fortsat sammenlignelige grupper 6 Anm.: 75 pct. af borgmestrene finder, at arbejdstiden er steget lidt eller meget og henviser til strukturreformen. For ministrene er samme tal 47 pct. Man har ikke undersøgt folketingsmedlemmers oplevelse af arbejdstiden kvantitativt.
7 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED POLITIKERNES VEDERLAG HAR HISTORISK VÆRET KNYTTET TIL OFFENTLIGT ANSATTES LØN, MEN DER ER OPSTÅET ET LØNEFTERSLÆB 1 2 Centrale karakteristika ved fuldtidspolitikernes vederlæggelse Kommissionen vurderer Der har historisk set eksisteret en tæt relation/kobling til det offentlige lønsystem Politikernes vederlag følger de centralt fastsatte lønstigninger Politikerne får dog i modsætning til offentligt ansatte, herunder topchefer, ikke del i den lokale løndannelse, f.eks. diverse løntillæg Der er tale om et væsentligt lønefterslæb i forhold til offentlige chefer Nuværende reguleringsordning indebærer, at lønefterslæbet fremadrettet kun vil blive større 7
8 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED EN RÆKKE ØVRIGE ELEMENTER INDGÅR I FULDTIDSPOLITIKERNES VEDERLÆGGELSE Foruden vederlaget inkluderer den samlede vederlæggelse en række forskellige elementer 1 Omkostningstillæg 2 Vederlag for andre hverv 3 Eftervederlag 4 Pension 8
9 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED SKATTEFRIT TILLÆG BYGGER PÅ HISTORISKE OG UTIDSSVARENDE RATIONALER Folketingsmedlemmer og ministre modtager i dag et skattefrit omkostningstillæg Kommissionen vurderer DKK (Skattefrit) DKK (Skattepligtig) At historiske rationaler for omkostningstillægget til ministre og MF er ikke længere er til stede 9
10 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED MANGE BORGMESTRE OG REGIONSRÅDS- FORMÆND OPPEBÆRER INDTÆGTER FRA ANDRE HVERV Gns. årlig indtægt DKK Centrale karakteristika for disse andre hverv Kommissionen vurderer Det står borgmestre og regionsrådsformænd frit for at besidde hverv 38 borgmestre er helt uden hverv Der er ingen modregning Hverv bestrides uafhængig af kommunestørrelse Indkomster fra andre hverv er i dag ujævnt fordelt Dette bidrager til en høj grad af uigennemsigtighed i den samlede vederlæggelse af borgmestre og regionsrådsformænd 10
11 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED NUVÆRENDE EFTERVEDERLAGSORDNING ER UENSARTET OG UIGENNEMSIGTIG Samtlige fuldtidspolitikere har i dag ret til eftervederlag efter endt virke som politiker Kommissionen vurderer Maksimum eftervederlagsperiode, måneder Minimum eftervederlagsperiode, måneder Modregning fra politiske hverv Modregning fra øvrige indtægter ,5 1,5 / / Der er gode begrundelser for politikernes eftervederlagsordninger Men der mangler gennemsigtighed og ensartethed på tværs 11
12 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED POLITIKERE HAR GENERELT FULDTIDSBE- SKÆFTIGELSE BÅDE FØR OG EFTER VARETAGELSEN AF POLITIKERHVERVET Centrale karakteristika om fuldtidspolitikernes beskæftigelsesforhold før, under og efter varetagelsen af det politiske hverv Fuldtidspolitikerne opgiver typisk almindelig beskæftigelse i perioden med politisk hverv for ministrene er det et krav Der er ikke fundet indikationer på udfordringer for politikernes beskæftigelsessituation hverken før eller efter varetagelsen af det politiske hverv Nogle politikere bliver i hvervet indtil de går på pension Særligt for ministre gælder det, at en stor andel fortsætter sit politiske virke som medlem af Folketinget ( ~87 pct. af ministrene efter seneste folketingsvalg) Kommissionen vurderer At fuldtidspolitikere er kendetegnet ved at have fuldtidsbeskæftigelse både før og efter perioden med fuldtidspolitikerhverv At fuldtidspolitikere ikke bør overkompenseres på pensionsområdet ift. det øvrige almindelige offentlige arbejdsmarked 12
13 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED TJENESTEMANDSPENSIONEN ER FORÆLDET, UIGENNEMSIGTIG OG GUNSTIG Karakteristika om tjenestemandspensionen Fuld tjenestemandsanciennitet opnås efter forskellige antal års tjeneste Et forældet system, som har rødder tilbage til enevælden - og som ikke er grundlæggende reformeret siden 1969 Alm. tjenestemænd 37 år Beregnes som en procentandel af slutløn ved pensionering. Procentandelen afhænger af optjent anciennitet Øvrige fuldtidspolitikere 20 år Politikeres pensionsordninger har et meget hurtigt optjeningsforløb Ministre 8 år 13
14 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED DET NUVÆRENDE PENSIONSSYSTEM STILLER POLITIKKERNE SOM VAR HVERVET EN LIVSGERNING Karakteristika om tjenestemandspensionen Kommissionen vurderer Politikere er i gennemsnit aktive som fuldtidspolitikkere i ca. 10 år (ministre i ca. 4 år), men stilles pensionsmæssigt som om de har arbejdet meget længere Før og efter politikervirket bestrider mange politikere andre jobs på det almindelige arbejdsmarked og optjener derved pension Ingen begrundelse for fortsat fastholdelse af tjenestemandspensionen Ingen begrundelse for en så hurtig optjening af pension 14
15 KARAKTERISTIKA VED NUVÆRENDE VEDERLÆGGELSE OG IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER HERVED SAMLET VURDERER KOMMISSIONEN, AT DER ER BETYDELIGE UDFORDRINGER VED DET NUVÆRENDE SYSTEM OG BEHOV FOR REFORM Vederlag Arbejdsvilkår Ikke sket væsentlige ændringer Eftervederlag Fornuftigt rationale men fravær af gennemsigtighed og ensartethed Betydeligt lønefterslæb som kun bliver større fremadrettet Vederlag for andre hverv Ujævnt fordelt og uigennemsigtigt Omkostningstillæg Ingen begrundelse for fastholdelse Tjenestemandspension Ikke argumenter for fastholdelse og ingen grund til hurtig optjening 15
16 AGENDA INDHOLD I DENNE PRÆSENTATION Karakteristika ved nuværende vederlæggelse og identificerede udfordringer Reform af vederlag de centrale ændringer Økonomiske konsekvenser ved vederlagsreform Implementering og den fremadrettede regulering 16
17 REFORM AF VEDERLAG DE CENTRALE ÆNDRINGER 6 CENTRALE PRINCIPPER ER FUNDAMENTET FOR KOMMISSIONENS FORSLAG 1 Fastholde kendte rationaler for vederlæggelsen 2 Gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse 3 Sammenligning med offentlige chefer ikke private 4 Nutidsvederlag frem for fremtidsvederlag 5 Afskaffelse af skattefrihed & indhentning af lønefterslæb 6 Fremtidssikret reguleringsordning 17
18 REFORM AF VEDERLAG DE CENTRALE ÆNDRINGER EN ENIG KOMMISSION STÅR BAG REFORMEN DOG MED EN ENKELT DISSENS PÅ DELE AF FORSLAGENE 18
19 REFORM AF VEDERLAG DE CENTRALE ÆNDRINGER KOMMISSIONEN ANBEFALER AT INDHENTE DET OPSTÅEDE LØNEFTERSLÆB Eksempel på det kommunale lønefterslæb Indekstal, 1994 = indeks 100 Fuldtidspolitikere Foreslået justering Rationale +46% +90% +31% Indhente lønefterslæb fra perioden Parallelitet til justering for menige kommunal- og regionsrådspolitikere Udvikling i vederlag for borgmestre Faktisk kommunal lønudvikling +14% Kobling til relevant topembedsmandsniveau Fjerne omkostningstillæg 19, Danmarks Statistik
20 REFORM AF VEDERLAG DE CENTRALE ÆNDRINGER KOMMISSIONEN ANBEFALER MODREGNING AF INDTÆGTER FRA ANDRE HVERV FOR BORGMESTRE OG REGIONSRÅDSFORMÆND Kommissionen anbefaler nærmere Modregning i vederlaget for hverv som varetages af borgmestre og regionsrådsformænd som følge af det politiske hverv og som typisk har karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune Ingen modregning af hverv som i særlig grad understøtter den politiske ledelse i KL og DR og som dermed er led i varetagelsen af kommunernes og regionernes fællesinteresser Fremtidig gns. årligt hverv DKK, (nuværende) ( ) ( ) 20
21 REFORM AF VEDERLAG DE CENTRALE ÆNDRINGER EN RIMELIG EFTERVEDERLAGSORDNING SOM AFSPEJLER POLITIKERNES VILKÅR Forslag til ændringer Rationaler Maksimum eftervederlagsperiode, måneder Minimum eftervederlagsperiode, måneder Modregning fra politiske hverv Modregning fra øvrige indtægter / Der skabes større ensartethed og en højere grad af gennemsigtighed Dobbeltløn og store eftervederlagsudbetalinger for kort virke undgås Hensyn til de særlige forhold, der gælder for ministre 21
22 REFORM AF VEDERLAG DE CENTRALE ÆNDRINGER EN RIMELIG BIDRAGSDEFINERET ARBEJDSMARKEDSPENSION Kommissionen foreslår at fjerne tjenestemandspensionen og indføre en overenskomstpension Fuldtidspolitikere Foreslået pensionsbidragsprocent 17,4% 25,0% Rationaler En pensionsordning på linje med det øvrige arbejdsmarked Transparente udgifter Bidragsdefineret arbejdsmarkedspension, dvs. at den ansatte løbende opsparer en formue, som afspejler vedkommendes lønudvikling Mulighed for individuel indretning 22
23 AGENDA INDHOLD I DENNE PRÆSENTATION Karakteristika ved nuværende vederlæggelse og identificerede udfordringer Reform af vederlag de centrale ændringer Økonomiske konsekvenser ved vederlagsreform Implementering og den fremadrettede regulering 23
24 ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED VEDERLAGSREFORM ØKONOMISKE KONSEKVENSER FORBUNDET MED KOMMISSIONENS ANBEFALINGER Vederlagene stiger. Pensionen falder Nuværende vederlæggelse Anbefalet vederlæggelse Forskel I tusinde kr. pr. år Tillæg og hverv I alt Tillæg og hverv Pension Eftervederlag Vederlag Pension Eftervederlag Vederlag I alt (1.679*) (361*) 399 (420*) (2.460 *) (-1) Anm.: Ved ministre er regnet et simpelt gennemsnit af tre grupper: 1) statsministeren, 2) udenrigsministeren, finansministeren eller nr. 2 i statsrådsrækkefølgen og 3) øvrige ministre. Ved borgmestre forstås borgmestre i kommuner med mellem og indbyggere. Ved pensionsberegningerne har kommissionen valgt at anvende en rente på 2,58 pct. * I parentes fremgår vederlæggelsen eksklusiv den af Folketinget besluttede 5 pct. nedsættelse
25 ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED VEDERLAGSREFORM DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED ÆNDRINGERNE AF PENSIONSSYSTEMET BEROR PÅ AKTUARMÆSSIGE BEREGNINGER Tjenestemandspensionen er beregningsmæssigt særegen og meget forskellig fra en arbejdsmarkedspension Sagt på en anden måde kan tjenestemandspensionen Der optjenes ikke løbende via årlige bidrag, men der optjenes løbende et tilsagn Tilsagnet kan omregnes til årlige bidrag omregnes til, hvad en forsikringspolice koster Størrelsen på det beregnede årlige bidrag afhænger navnlig af den valgte rente 25
26 ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED VEDERLAGSREFORM DEN SAMLEDE REFORM GÅR I NUL, NÅR DEN ER FULDT INDFASET Den samlede vederlæggelse for alle politikere fuldt indfaset indebærer en neutral reform DKK i millioner 395 Nuværende vederlæggelse 394 Anbefalet vederlæggelse 1 Økonomiske konsekvenser Samlet besparelse på ~ kr. svarende til 0,2 pct. af de samlede udgifter til fuldtidspolitikere Der vil dog være en overgangsperiode med større udgifter, indtil reformen er slået fuldt igennem 26
27 AGENDA INDHOLD I DENNE PRÆSENTATION Karakteristika ved nuværende vederlæggelse og identificerede udfordringer Reform af vederlag de centrale ændringer Økonomiske konsekvenser ved vederlagsreform Implementering og den fremadrettede regulering 27
28 IMPLEMENTERING OG DEN FREMADRETTEDE REGULERING ANBEFALINGERNE KAN GENNEMFØRES VED FØRSTKOMMENDE VALG Vederlæggelsen for ministre og folketingsmedlemmer kræver lovændring, hvorimod en ændring af vederlæggelsen for borgmestre og regionsrådsformænd kan gennemføres administrativt Hvornår kan reformen træde i kraft? Hvordan kan reformen gennemføres? Efter kommunalog regionsvalg i 2018 Ændringerne kan gennemføres administrativt Efter førstkommende folketingsvalg Ændringerne kræver lovændring 28
29 IMPLEMENTERING OG DEN FREMADRETTEDE REGULERING EN HOLDBAR FREMADRETTET REGULERING AF VEDERLAGENE Kommissionen foreslår en justeret reguleringsordning, så fremtidige efterslæb undgås og fremtidige vederlagskommissioner overflødiggøres Nuværende regulering Vederlag reguleres på baggrund af den aftalte statslige lønregulering Dette forårsager efterslæb over tid i forhold til den faktiske lønudvikling Anbefalinger til fremadrettet regulering Anvende den faktiske lønudvikling på det statslige, regionale og kommunale arbejdsmarked Fælles regulering for alle politikerhverv Robust regulering, som ikke er sårbar for store udsving i enkelte lønrammer Resultat Vi mødes ikke igen! 29
30 SPØRGSMÅL 30
31 BACKUP VEDERLAGENE JUSTERES EFTER TO FORSKELLIGE MEN KENDTE METODER Principper for vederlagsjustering Konsekvenser for fuldtidspolitikere Økonomiske konsekvenser DKK i tusinde Vederlagskommissionen anvender to metoder til justering af politikernes vederlagsniveauer Ministrenes vederlagsniveau justeres, så det svarer til gennemsnitslønnen i lønramme 41 og 42+ (departementschefer mv.) Ministres og folketingsmedlemmers vederlag justeres, så niveauerne harmonerer med rationalet bag den seneste ændring af vederlagene Folketingspolitikernes vederlag justeres, så det svarer til gennemsnitslønnen i lønramme 38 (afdelingschefer mv.) Borgmestres og regionsrådsformænds vederlag justeres efter samme princip, som blev anvendt ved indhentningen af menige kommunal- og regionsbestyrelsesmedlemmers lønefterslæb i 2014 Borgmestrenes og regionsrådsformændenes vederlag justeres på baggrund af den kommunale/regionale lønudvikling siden Nuværende vederlag Efterslæb Anbefalet Vederlag 31 Anm.: Ved ministre er regnet et simpelt gennemsnit af tre grupper: 1) statsministeren, 2) udenrigsministeren, finansministeren eller nr. 2 i statsrådsrækkefølgen og 3) øvrige ministre. Ved borgmestre forstås borgmestre i kommuner med mellem og indbyggere.
32 BACKUP EFTERVEDERLAGSORDNINGEN FORESLÅS I VIDERE UDSTRÆKNING ENSRETTET Hovedprincipper i eftervederlagsordningen Vederlagskommissionen anbefaler en ensartet eftervederlagsordning for alle politikere: 1. Eftervederlag ydes minimum 6 måneder og som hovedregel op til 12 måneder 2. Det fulde eftervederlag optjenes gradvist over en fireårig periode 3. Intet eftervederlag til politikere, der frivilligt fratræder i løbet af valgperioden 4. Eftervederlaget nedsættes med andet vederlag for politiske fuldtidshverv Konsekvenser for fuldtidspolitikere Ministres eftervederlagsperiode justeres til at udgøre maksimalt 24 måneder afhængigt af funktionstid. Efter 12 måneder modregnes indtægter fra andre offentlige hverv Folketingsmedlemmers eftervederlagsordning ensrettes med borgmestre og regionsrådsformænd. Medlemmerne kan derfor højest modtage eftervederlag i 12 måneder Borgmestre og regionsrådsformænd fastholder en maksimal eftervederlagsperiode på 12 måneder, men får i lighed med de øvrige fuldtidspolitikere en mere gunstig optjeningsordning Økonomiske konsekvenser DKK i tusinde Nuværende eftervederlag Ændring Anbefalet eftervederlag 32 Anm.: Ved ministre er regnet et simpelt gennemsnit af tre grupper: 1) statsministeren, 2) udenrigsministeren, finansministeren eller nr. 2 i statsrådsrækkefølgen og 3) øvrige ministre. Ved borgmestre forstås borgmestre i kommuner med mellem og indbyggere.
33 BACKUP FRA TJENESTEMANDSPENSION TIL ALMINDELIG ARBEJDSMARKEDSPENSION Hovedprincipper i pensionsordningen Konsekvenser for fuldtidspolitikere Økonomiske konsekvenser DKK i tusinde Vederlagskommissionen anbefaler at indføre en arbejdsmarkedspensionsordning for alle politikere: Pensionsbidragsprocenten for ministre fastsættes til 25 pct. i lighed med særlige stillingskategorier med typisk kortere ansættelsesforhold Bidragsdefineret pensionsordning, som man kender fra det øvrige offentlige arbejdsmarkedet 2. Pensionsbidraget beregnes som en procent af vederlaget 3. Nuværende optjent tjenestemandspension fastfryses og udbetales ved pensionering Pensionsbidragsprocenten for folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd fastsættes til samme niveau på 17,42 pct. svarende til det uvægtede gennemsnit af pensionsbidraget for akademikere i henholdsvis staten og kommunerne Anm.: Ved ministre er regnet et simpelt gennemsnit af tre grupper: 1) statsministeren, 2) udenrigsministeren, finansministeren eller nr. 2 i statsrådsrækkefølgen og 3) øvrige ministre. Ved borgmestre forstås borgmestre i kommuner med mellem og indbyggere. Kommissionen har valgt at anvende en rente på 2,58 pct. til værdifastsættelsen af den nuværende pensionsordning Nuværende pensionsordning Ændring Anbefalet pensionsordning
34 BACKUP HISTORISK TILLÆG BORTFALDER OG DER INDFØRES MODREGNING FOR ANDRE HVERV Rationaler og principper for justering i omk.tillæg og hverv Konsekvenser for fuldtidspolitikere Økonomiske konsekvenser DKK i tusinde De historiske bevæggrunde for indførelsen af omkostningstillægget for folketingsmedlemmer og ministre er ikke længere synlige, da fx porto, fri telefon mv. stilles til rådighed Ministre og folketingsmedlemmer vil fremadrettet ikke længer modtage et skattefrit omkostningstillæg på ca kr. årligt svarende til kr. før skat Vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd bør afspejle de opgaver, der naturligt falder inden for hvervet. Vederlag til borgmestre og regionsrådsformænd nedsættes med vederlaget fra de andre hverv, som de efter forslag eller valg fra kommuner og regioner bestrider Vederlag for andre hverv, hvortil udgifterne afholdes af KL eller Danske Regioner, fører ikke til nedsættelse af henholdsvis borgmester- og regionsrådsformandsvederlaget Nuværende ordninger Ændring Anbefalede ordninger 34
35 BACKUP FULDTIDSPOLITIKERNES VEDERLAG ÆNDRES SAMLET SET MELLEM -6 OG 4 PCT. Fuldtidspolitikere Samlede konsekvenser DKK i tusinde, andel af total i pct. Fremtidig løn Nu-løn -6% % % % % 79% 4% 59% % 71% Samlet set er der tale om anbefalinger, som indebærer, at fuldtidspolitikernes lønpakker ændres mellem -6 pct. og 4 pct. sammenlignet med de nuværende vederlæggelser % 78% 1% -6% % 66% Ændringerne i lønelementernes sammensætning indebærer endvidere en bevægelse fra en mindre andel fremtidig løn mod en større andel nuløn % 79% % 74% 35 Vederlag Eftervederlag Tillæg og hverv Pension Samlet foreslået lønpakke Nuværende samlet lønpakke Anm.: Ved ministre er regnet et simpelt gennemsnit af tre grupper: 1) statsministeren, 2) udenrigsministeren, finansministeren eller nr. 2 i statsrådsrækkefølgen og 3) øvrige ministre. Ved borgmestre forstås borgmestre i kommuner med mellem og indbyggere. Kommissionen har valgt at anvende en rente på 2,58 pct. til værdifastsættelsen af den nuværende pensionsordning
Forslag til folketingsbeslutning
Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2013-14 Fremsat den 3. april 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til folketingsbeslutning om udmøntning af politisk aftale om en
Læs mereJANUAR 2016 RAPPORT FRA VEDERLAGSKOMMISSIONEN. Sammenfatning
JANUAR 2016 RAPPORT FRA VEDERLAGSKOMMISSIONEN Sammenfatning 2. Sammenfatning af kommissionens forslag og anbefalinger 2.1. Mod en gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse af politikere Vederlagskommissionen
Læs mereUDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget. til
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.) 1 I lov
Læs mereRAPPORT FRA VEDERLAGS- KOMMISSIONEN JANUAR 2016
RAPPORT FRA VEDERLAGS- KOMMISSIONEN JANUAR 2016 1. Baggrund og kommissorium... 6 1.1. Baggrund... 6 1.2. Kommissorium... 6 1.3. Kommissionens sammensætning... 8 1.4. Kommissionens arbejde og arbejdsform...
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Til. Magistraten Kopi til. Indtast Kopi til Fra
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Magistraten Kopi til Indtast Kopi til Fra Juridisk Kontor Sagsnr./Dok.nr. 2017-022958 / 2017-022958-4 Juridisk Kontor Borgmesterens Forvaltning
Læs mereLov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
FINANSMINISTERIET MODERNISERINGSSTYRELSEN Udkast 17. oktober 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på Vederlagskommissionens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. december 2016 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres
Læs mereBekendtgørelse af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
LBK nr 939 af 16/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2017-7402-0267 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. december 2016 af Søren Gade (V), Henrik Sass Larsen (S), Leif Mikkelsen (LA), Morten Østergaard (RV) og Mette Abildgaard (KF) Forslag til Lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
2011/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 11-204-150 Fremsat den 13. april 2012 af finansministeren
Læs mereFaktaark. Ministervederlag, eftervederlag og pension. Juni Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer:
Faktaark Juni 2017 Ministervederlag, eftervederlag og pension Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer: 1. Ministervederlag, som ministeren modtager, når pågældende er minister. 2.
Læs mereAlmindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen.
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Notat 13. marts 2017 Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100 I notatets første del redegøres for
Læs mereFaktaark. Ministervederlag, eftervederlag og pension. Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer:
Faktaark Ministervederlag, eftervederlag og pension Vederlæggelse af ministre består overordnet af tre elementer: 1. Ministervederlag, som ministeren modtager, når pågældende er minister. 2. Ministereftervederlag,
Læs mereNotat om borgmesterpension til en tidligere borgmester, der senere bliver fungerende borgmester i en ny kommune
Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler Mette Kryger Gram Sagsnr. 2019-2259 Doknr. 92705 Dato 09-05-2019 Notat om borgmesterpension til en tidligere borgmester, der senere bliver fungerende borgmester i en
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereAFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM.
Bilag 3 til overenskomstaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven
Læs mereLandstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.
Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Oktober 2016 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret
Læs mereBekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd
Læs mereLandstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.
Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Læs mereAkademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse. Juni 2019
Akademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse Juni 2019 Indhold 1. En ny karrierevej for akademikere i staten 4 1.1 En ny stillingskategori
Læs mereBeregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012
Beregning af pension pr. 1. januar 2012 til 30. september 2012 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2012. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,
Læs mereLandstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. Kapitel 1 Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og
Læs mereCirkulære om. Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen
Cirkulære om Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen 2000 1 CIRKULÆRE OM AFTALE OM FORSØG MED NYE LØNSYSTEMER FOR LUFTFARTSTEKNIKERE I STATENS LUFTFARTSVÆSEN.
Læs mereBeregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2018
Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2018 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2018. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,
Læs mereC.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 604 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 Vedlagt følger cirkulære om regler om samordningsfradrag til brug for sammenlignende
Læs mereDjøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Kommuner. Tænk længere
Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 djoef.dk Teknisk gennemgang Kommuner Tænk længere 4 Teknisk gennemgang Kommuner Teknisk gennemgang Kommuner 5 Kommuner Indhold Indledning 6 Rammen
Læs mereRegulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger
Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBeregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2018
Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2018 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2018. Ved overenskomstfornyelsen
Læs mereBeregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013
Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Lovforslag nr. L 190 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Marianne Jelved (RV), Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Læs mereOpmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.
FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereBekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Til lovforslag nr. L 106 Folketinget 2016-17 Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring
Læs mereBeregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013
Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereUdvalget for Forretningsordenen 2014-15 UFO Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 UFO Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Udvalg for Forretningsordenen Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Udvalget for
Læs mere16. august 2005 PIH J.nr Udkast. Forslag. til
Udkast 16. august 2005 PIH J.nr. 05-801-24 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd
Læs mereBekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
Europaudvalget KOU alm. del - Bilag 66 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 19. december 2005 Kontor: 2.k.kt. J.nr.: 2005-2201-3 Sagsbeh.: mkg Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension
Læs mere90. møde. Mandag den 9. maj 2016 (D) 1
Mandag den 9. maj 2016 (D) 1 90. møde Mandag den 9. maj 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62: Forslag til folketingsbeslutning om at lade politikeres pensionsalder følge
Læs mereBeregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017
Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. januar 2017 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2017. Ved overenskomstfornyelsen
Læs mereForslag til Kongresdokument 1 Frikøbtes løn og ansættelsesvilkår
Forslag til Kongresdokument 1 Frikøbtes løn og ansættelsesvilkår Motivering I henhold til vedtægternes 14, stk. 2 b er hovedbestyrelsen forpligtet til at fremsætte forslag således, at kongressen fastsætter
Læs mereSenior- og fratrædelsesordninger
Senior- og fratrædelsesordninger Side 1 af 6 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du indrapporterer samt hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger. Du
Læs mereBeregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016
Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2016. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,
Læs mereEfterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere
Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen
Læs mereDjøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere
Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 djoef.dk Teknisk gennemgang Regioner Tænk længere 4 Teknisk gennemgang Regioner Teknisk gennemgang Regioner 5 Regioner Indhold Indledning 6 Rammen
Læs mereNoter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017
BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2015 1 Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 Statistikgrundlaget for privatlønsværnet Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og
Læs mereForslag. Lov om skattenedslag for seniorer
2007/2 LSV 160 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2008-311-0016 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. juni 2008 Forslag til Lov
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Til lovforslag nr. L 100 Folketinget
Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17 Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
Læs mere2016/1 BTL 100 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts Betænkning.
2016/1 BTL 100 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2018 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts 2017 Betænkning over Forslag til lov
Læs mere27. januar 2015 FM 2015/150. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
27. januar 2015 FM 2015/150 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Hensigten med ændringsforslaget er at forenkle orlovsreglerne for Inatsisartut s medlemmer i vederlagslovens
Læs mereUdkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs merePædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs mereGenerelt om pension. v/annelise Rosenberg
Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og
Læs mereRegulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2009 og 1. oktober 2009
Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2009 og 1. oktober 2009 2009 Cirkulære af 18. februar 2009 Perst. nr. 012-09 J.nr. 09-882-12 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del).
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren 16. marts 2009 Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 81 af 20. januar 2009 (alm. del). Spørgsmål: Ministeren bedes fremsende et notat,
Læs mereFaktaark En ansvarlig lønudvikling
Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været
Læs mereRegulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2008
Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2008 2008 Cirkulære af 21. april 2008 Perst. nr. 009-08 PKAT nr. J.nr. 08-882-6 Indholdsfortegnelse 1. Regulering
Læs mereDer sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.
Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere
Læs mereAftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte
Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte (bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner) KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Kapitel 1. Aftalens område...3
Læs mereRegulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010
Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2010 2010 Cirkulære af 5. februar 2010 Perst. nr. 008-10 J.nr. 10-882-24 2 Indholdsfortegnelse 1. Regulering
Læs mereFremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)
Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge
Læs mereRegulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger pr. 1. oktober 2003 (skalatrin 51-55), 1. april 2004 og 1.
Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger pr. 1. oktober 2003 (skalatrin 51-55), 1. april 2004 og 1. oktober 2004 2004 Cirkulære af 16. februar 2004 Perst. nr. 010-04
Læs mereLønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen
Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler
Læs mereNedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.
SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover
Læs mereFolketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension
Udvalget for Forretningsordenen 2017-18 B 140 Bilag 2 Offentligt Faktaark Folketingsvederlag og omkostningstillæg, eftervederlag og pension Vederlæggelse af folketingsmedlemmer består af tre elementer:
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for. Uddannelseskonsulenter
Cirkulære om organisationsaftale for Uddannelseskonsulenter 2002 3.3.51 Indholdsfortegnelse Side CIRKULÆRE...3 1. Generelle bemærkninger...3 2. Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...3
Læs mereVejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn
Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt
Læs mereLønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn
Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om lønsystemerne: nyt lønsystem og gammel løn og hvordan aftalegrundlaget kan indberettes. Indhold 1. Lønsystemsmarkering...
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 106 Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 106 Folketinget 2016-17 Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 3. maj 2017 Tillægsbetænkning
Læs mereOK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område
OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område Aftalerne på det kommunale område er nu i hus. Forlig og forhandlingsprotokoller er nu forhandlet på plads. Der er tale om et 3-årigt
Læs mereRegulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre
Cirkulære om Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre 2007 Cirkulære af 13. april 2007 Perst. nr. 042-07 PKAT nr. 128 J.nr. 06-333/51-32 Indholdsfortegnelse
Læs mereFLO Nyhedsbrev nr. 1 2012
FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform
Læs mereOpmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0.
FLØS-Vejledning til overenskomstansatte PO-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte PO-organister. Samme overenskomst træder pr. 1. januar 2010 i kraft for de
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri
Læs mereBekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler MVO, LLHJ Koordineret med Sagsnr. 2016-3481 Doknr. 403886 Dato 04-11-2016 Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør
Læs mereDATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 3. februar 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 6 Alder og Køn 8 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereCIRKULÆRE OM FORSØG MED NYE LØNSYSTEMER FOR TJENE- STEMÆND/TJENESTEMANDSLIGNENDE ANSATTE
CIRKULÆRE OM FORSØG MED NYE LØNSYSTEMER FOR TJENE- STEMÆND/TJENESTEMANDSLIGNENDE ANSATTE i FORSVARSMINISTERIET UNDER FORSVARETS CIVIL ETATS FORHANDLINGSOMRÅDE Finansministeriet og Tjenestemændenes Centralorganisation
Læs mereHovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012
23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte
Læs mereTillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte
Cirkulære om Tillæg til og nyt lønsystem for tjenestemandsansatte meteorologer m.fl. i Danmarks Meteorologiske Institut 2008 Cirkulære af 26. juni 2009 Perst. nr. 041-09 PKAT nr. 201 J.nr. 08-402-31 2
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereLønstatistik for maj måned 2007 frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt folkeskolen
Lønstatistik for maj måned 2007 frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler
Læs merePRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13
PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder herunder
Læs merePRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13
PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder
Læs mereSådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:
Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereHK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl
HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl. 16.30-19.00 Oplæg Hanne Rasmussen og Merete Hornecker LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere 1 Kort om LAFS LAFS er en frivillig humanitær organisation
Læs mereProtokollat. mellem. Post Danmark og. CO-industri om. Industriens Overenskomst samt Lokalaftaler. for. CO-industri i Post Danmark
Protokollat mellem Post Danmark og CO-industri om Industriens Overenskomst samt Lokalaftaler for CO-industri i Post Danmark 2017 Resultatet af forhandlingerne mellem Post Danmark og CO-industri 2017 1
Læs mereDATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn
Læs mereNy efterløn regler og eksempler
Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem
Læs mereDATA FOR JANUAR 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS
DATA FOR JANUAR 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 30. april 2009 2 Datagrundlag 4 Lønudvikling 5 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning Som følge af flere datamæssige ændringer udkommer data for januar
Læs mereKandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt
Cirkulære om organisationsaftale for Kandidater i sygepleje ansat som videnskabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 2002 Cirkulære
Læs mereLønstatistik for maj måned 2010 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen
Lønstatistik for maj måned 2010 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for fuldmægtige mv. (DTS) i Told Skat 1999 INDHOLD SIDE Cirkulære Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser...1 1. Til 1. Dækningsområde...
Læs mereEG Kommuneinformation A/S Side 1 af 6
Titel 24.11 Regulativ om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende (01-04- Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1994 Type Regulativ Nummer 24.11 Publiceret 01-04-1994
Læs mereLokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis
Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen
Læs mere