Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
|
|
- Lars Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring, børnetilskud, tilskud til daginstitution, arbejdsmarkedsydelsen mv. Formålet er at sikre et forsørgelsesgrund for berørte familier samtidig med, at det skal kunne betale sig at arbejde. Indretningen af de sociale ordninger gør, at mange på lavtlønsområdet ikke har en store økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse. Familiens rådighedsbeløb stiger kun ganske lidt eller slet ikke hvis man erhverver sig en højere indkomst. Det skyldes, at en fremgang i indkomsten medfører en aftrapning af de forskellige sociale ydelser. I dette tekniske baggrundsnotat beskrives sammenhængen mellem sociale ordninger og de berørte familiers rådighedsbeløb. Beregningerne er anvendt til at udarbejde rapporten Grønlands Økonomi 218, kapitel 3 om strukturer på arbejdsmarkedet og incitamentsproblemer. Sociale ordninger og rådighedsbeløb Rådighedsbeløb er familiens arbejdsindkomst tillagt børnetilskud, boligsikring og A-bidrag og fratrukket skattebetalingen, huslejen, faste udgifter (udgifter til el, vand og varme) og daginstitutionsbetaling for børn. Samspils- og incitamentsproblemer hænger især sammen med hvordan rådighedsbeløbet udvikler sig ved en ændring i familiens indkomst. Rådighedsbeløbet afhænger af en række specifikke familieforhold. I beregningerne i dette notat er der antaget ens husleje og faste udgifter for alle familierne. Konkret er husleje fastsat til 5. kr. om måneden og øvrige faste udgifter til 2. kr. om måneden. Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: A-bidrag: Det forudsættes, at børn der kun bor hos en af forældrene modtager et årligt A-bidrag på 12. kr. Beløbet medregnes i familiens rådighedsbeløb, men ikke i den skattepligtige indkomst, som ligger til grund for udmåling af boligsikring, børnetilskud og daginstitutionsbetaling. Daginstitution: Det forudsættes, at børnene går i børnehave. Betalingen fastsættes med udgangspunkt i Sermersooq takster. Der ydes søskenderabat, således at børn udover det første barn kun betaler den halve takst. Sermersooqs takster er fra: Skat: Den skattepligtige indkomst beregnes som bruttoindkomsten fratrukket standardfradraget på 1. kr. pr. person om året. Standardfradraget kan ikke overføres til ægtefællen, hvis det ikke udnyttes. Der 1
2 betales 42 % i skat af den skattepligtige indkomst fratrukket personfradraget på 48. kr. om året. Hvis en person ikke udnytter sit personfradrag, kan fradraget i stedet benyttes af ægtefællen. Børnetilskud: Det maksimale børnetilskud udgør kr. pr. barn. Aftrapningen af børnetilskuddet starter ved en samlet aktuel indkomst på 13. kr. Beløbsgrænsen for aftrapning hæves med 25. kr. for hvert barn udover det første. Aftrapningsprocenter er: 1 barn 3,5%, 2 børn 7,%, 3 børn 1,5% og 4 børn 14,%. Boligsikring: Boligsikring kan maksimalt udgøre kr. 6. pr. år for en husstand. Boligsikring på under kr. 1.2 pr. år kommer ikke til udbetaling. Boligsikringen aftrappes afhængigt af husstandens skattepligtige indkomst. Aftrapningen af boligsikringen for husstande uden børn starter ved en aktuel indkomst på kr. 6. årligt. Egenandelen stiger med,7 procentpoint, for hver kr. 1. den aktuelle indkomst overstiger kr. 6. årligt. Minimums-egenandelen for husstande uden børn udgør 5 procent af huslejen. For husstande med børn starter aftrapningen af boligsikringen ved en aktuel indkomst på kr. 25. årligt. Egenandelen stiger med,25 procentpoint for hver kr. 1. den aktuelle indkomst overstiger kr. 25. årligt. Minimumsegenandelen for husstande med børn udgør 2 procent af huslejen. Arbejdsmarkedsydelse: Arbejdsmarkedsydelse udbetales med en fast takst per time, der udgør 9 % af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter den offentlige SIK-overenskomst. Mindstelønnen er pt. 91,67 kr. i timen svarende til knap 191. kr. om året. På baggrund heraf sættes årsindtægten for en fuldtidsansat timelønnet til 18. kr. (15. kr. om måneden) for at tage højde for sygedage mv., herved indtægten for en person på arbejdsmarkedsydelse bliver 162. kr. om året (13.5 kr. om måneden). Der kan kun modtages arbejdsmarkedsydelse i 13 uger inden rettigheden skal optjenes igen. Offentlig hjælp: Offentlig hjælp forudsættes at lægge bunden under en families økonomi. Hvis familiens rådighedsbeløb falder under hvad en familie ville have til rådighed i en situation uden indtægter fra beskæftigelse, så forudsættes det i beregningerne, at kommunen supplerer familiens indtægt. En familie på offentlig hjælp modtager 78 kr. pr. voksen hver fjortende dag samt 1. kr. om måneden pr. barn. Kommunen dækker desuden de faste udgifter, herunder udgifterne til husleje og daginstitution. Der foretages ikke modregning i børnetilskuddet og A-bidraget. Det forudsættes derfor, at familiens offentlige hjælp tillægges eventuel A-bidrag samt det fulde børnetilskud for alle børn. Tabel 1 viser eksempel på beregninger af rådighedsbeløb for en lavtlønnet enlig med 2 børn ud fra ovenstående antagelser. Helt uden arbejdsindkomst vil den enlige have rådighedsbeløb på kr. Med en arbejdsindkomst på 5. kr. vil rådighedsbeløbet fortsat være kr. idet offentlig hjælp aftrappes når indkomsten stiger. Med en arbejdsindkomst på 1. kr. vil rådighedsbeløbet være steget en smule til kr. Offentlig hjælp er helt aftrappet og boligsikringen er også under aftrapning. Med en arbejdsindkomst på 15. kr. vil rådighedsbeløbet være kr. Boligsikringen aftrappes fortsat og der er nu en egenbetaling på daginstitution på kr. 2
3 Tabel 1: Beregning af rådighedsbeløb for enlig med 2 børn, opgjort i kr Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb Anm.: Tabellen viser rådighedsbeløb for en enlig med 2 børn for fire forskellige niveauer for arbejdsindkomst ( kr., 5. kr., 1. kr. og 15. kr.). Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger. Samspil mellem ordninger og incitamentsproblemer Samspillet mellem skattesystemet og aftrapning af de sociale ydelser og de supplerede sociale tilskudsordninger i form af børnetilskud, boligsikring og reducerede daginstitutionstakster kan betyde, at gevinsten ved at tage arbejde eller ved at tage flere timer kan være meget lille. Ledige, der har udsigt til en løn tæt på minimumslønnen, kan fx have en begrænset gevinst ved at overgå til beskæftigelse eller ved at øge omfanget af beskæftigelsen. Gevinsten ved beskæftigelse påvirkes foruden skattebetalingen af, at børnetilskuddet og boligsikringen reduceres ved øgede indtægter, at daginstitutionsbetalingen øges, samt at eventuelt indkomsterstattende ydelser reduceres eller bortfalder. Omfanget af samspilsproblemer og incitamentsproblemer knyttet til de sociale ordninger afhænger af familiens størrelse, antallet af børn og deres alder, boligformen mv. Børnetilskud og daginstitutionsbetalinger ydes til børnefamilier, ligesom boligsikringens størrelse er afhængig af antallet af børn. Da de sociale tilskud i stort omfang er målrettet familier med lave indtægter, betyder det, at gevinsten ved beskæftigelse er lavest for enlige med børn, og for par med børn, hvor den ene partner har en lav eller ingen indtægt. Gevinsten ved at arbejde (eller arbejde mere) er illustreret i nedenstående figurer, der viser hvorledes rådighedsbeløbet afhænger af indkomsten. Figur 1 viser udviklingen i rådighedsbeløbet for en enlig med to børn. Offentlig hjælp lægger sammen med boligsikring og børnetilskud bunden under familiens økonomi ved at sikre et minimum for rådighedsbeløbet på kr., jf. tabel 1 for beregningen af rådighedsbeløbet. Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, skal rådighedsbeløbet stige, hvis man erhverver sig en højere indkomst. Indretningen af det sociale sikkerhedsnet betyder dog, at en fremgang i indkomsten for den enlige med to børn vil medføre en gradvis aftrapning af de sociale ydelser mv., så der sammenholdt med beskatning kun er en begrænset eller slet ingen fremgang i rådighedsbeløbet. For en enlig med to børn øges rådighedsbeløbet således først ved et arbejde med en indkomst over ca. 93. kr. Indretningen af de sociale ydelser giver således ingen incitamenter til at tage lavtlønnede eller kortvarende jobs. 3
4 Figur 1: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for enlig med 2 børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst Sammensat marginalskat: 1% 57% 64% 64% (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst Boligsikring Børnetilskud Egenbetaling dagsinstitution Offentlig hjælp Anm.: Rådighedsbeløbet er beregnet for enlig med 2 børn, der begge går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og er i beregningerne antaget at blive modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave indkomster i figuren. Kilde: Egne beregninger. Den sammensatte marginalskat er den %-andel af en indkomstfremgang, som enten betales i skat eller modregnes i sociale ydelser. For en enlig med indkomster under ca. 93. kr. vil en indkomstfremgang ikke medføre fremgang i rådighedsbeløbet. Den sammensatte marginalskat er derfor på 1%. Beskatning samt reduktion af forskellige sociale ydelser gør, at rådighedsbeløbet ikke øges ved en indkomstfremgang. For indkomster over de 93. kr. er den sammensatte marginalskat også betydelig. For en enlig med to børn og en indkomst fx på 2. kr. vil en fremgang i indkomsten på fx 1. kr. betyde, at rådighedsbeløbet kun vokser med 36 kr. efter skattebetalingen og aftrapning af børnetilskud og boligsikring. Den sammensatte marginalskat er på 64 pct., hvilket reducerer incitamentet til at arbejde ekstra eller finde et nyt og bedre betalt job. På grund af aftrapningen af boligsikringen vil den sammensatte marginalskat tilmed være højere jo større den månedlige husleje er. 4
5 Figur 2 viser udviklingen i rådighedsbeløbet for et par med to børn. Offentlig hjælp lægger sammen med boligsikring og børnetilskud bunden under familiens økonomi ved at sikre et minimum for rådighedsbeløbet på kr. Tabel 2 på den sidste side viser hvorledes rådighedsbeløbet for dette par er beregnet. Figur 2: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for et par med 2 børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst Sammensat marginalskat: 1% 64% 64% (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst Boligsikring Børnetilskud Egenbetaling dagsinstitution Offentlig hjælp Anm.: Det er antaget, at kun én person i husstanden har indkomst. Huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger. Den sammensatte marginalskat for parret med to børn vil være 1% i indkomstintervallet op til 16. kr. og vil derefter være på 64% i et meget langt indkomstinterval. Det lange interval med høje sammensatte marginalskatter hænger sammen aftrapningen af offentligt hjælp og børnetilskud. Selv med en indkomst på 4. kr. vil aftrapning af boligsikringen sammen med skattebetalingen betyde, at parret har en sammensat marginalskat på 64%, hvoraf skattebetalingen kun står for de 42 %-enheder. For enlige uden børn vil især aftrapningen af boligsikringen bidrage til høje sammensatte marginalskatter. I figur 3 er der som i øvrige eksempler i dette notat antaget, at den månedlige husleje er 5. kr. Aftrapningen af boligsikring i indkomstintervallet fra omkring 7. kr. til 2. kr. betyder sammen 5
6 med den almindelige beskatning, at den sammensatte marginalskat bliver 84%. På grund af aftrapningen af boligsikringen vil den sammensatte marginalskat også her være højere jo større den månedlige husleje er. Figur 3: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for enlige uden børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst 42% Sammensat marginalskat: 1% 84% 6. (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst 5. Boligsikring Offentlig hjælp Anm.: Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger. Som for den enlige vil de sammensatte marginalskatter for et par uden børn være meget høje for indkomster helt op til godt 2. kr. Det viser figur 4. Store dele af befolkningen, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen og som har jobmuligheder med forholdvis lave lønnninger vil derfor have beskedent økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. De igangværende overvejelser om at indføre et beskæftigelsesfradrag eller en jobpræmie skal ses i sammenhæng med offentlig hjælp og de forskellige tilskudsordninger. Da der er tale om samspilsproblemer, bør en reform af en ordning ses i sammenhæng med øvrige ordninger for at forhindre, at enkelte ændringer ender med at komplicere de sociale ordninger uden at nå deres målsætning. For offentlig hjælp vil det være hensigtsmæssigt at ændre ydelsen, så de skønsmæssige elementer udgår, så offentlig hjælp alene tildeles efter ensartede, objektive kriterier. Det kan mindske samspilsproblemerne og skabe større gennemsigtighed for den enkelte borger om kriterierne for ydelsen. Det vil have gunstige 6
7 fordele for befolkningen i form af mere ensartet behandling af borgerne, større retssikkerhed og vil i tilgift kunne lette det administrative arbejde knyttet til ordningen. Figur 4: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for et par uden børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst Sammensat marginalskat: 1% 84% 42% (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst Boligsikring Offentlig hjælp Anm.: Det er antaget, at kun én person i husstanden har indkomst. Huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger 7
8 Beregning af rådighedsbeløb for forskellige familietyper Tabellerne viser rådighedsbeløb for et par med og uden børn samt for enlig uden børn. Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Tabel 2: Beregning af rådighedsbeløb for et par med 2 børn, opgjort i kr. Indkomst Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb Tabel 3: Beregning af rådighedsbeløb for enlig uden børn, opgjort i kr. Indkomst Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb Tabel 4: Beregning af rådighedsbeløb for et par uden børn, opgjort i kr. Indkomst Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb
9 *** Økonomisk Råd *** Økonomisk Råd udarbejder uafhængige analyser og vurderinger af grønlandsk økonomi. Rådet er nedsat af Naalakkersuisut og ledes af et uafhængigt formandskab. Professor Torben M. Andersen er formand for Økonomisk Råd. Analyserne fungerer som et uafhængigt bidrag til at styrke beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik. Vurdering af konjunkturudviklingen og holdbarhed af den økonomiske politik er tilbagevendende temaer i rådets rapporter. Rapporterne beskæftiger sig med aktuelle reformområder, der skal gøre landet mere økonomisk selvbærende. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesområdet, fiskeriforvaltningen, skat, boligområdet, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, råstofområdet og erhvervspolitik. Økonomisk Råds analyser bliver offentliggjort i rapporter og i kortere politikorienterede notitser på rådets hjemmeside, gl/oekonomisk-raad. Rådet afholder desuden seminarer og oplæg om aktuelle økonomisk-politisk temaer. 9
Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereEffekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I 2017 blev der vedtaget reformer på området for beregning af boligsikring og børnetilskud. Dette skete på baggrund af, at der igennem
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Sociale ydelser Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde på velfærdsområdet Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereIndkomst og rådighedsbeløb efter loftet
Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
xx. xxx. 2019 EM 2019/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er primært at indføre et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget skal bidrage til
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereAnalyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015
Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereAnalyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereModel for en ny alderspension. Maj 2015
Model for en ny alderspension Maj 2015 Behovet for en alderspensionsreform Det politiske mål er at skabe en alderspension, der er både socialt og økonomisk bæredygtig Det stigende antal ældre udfordrer
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereDer er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.
SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mereFM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
30-01-2019 FM 2019/19 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har dels til formål at bringe den grønlandske og den danske version af Inatsisartutlovens 6 i overensstemmelse
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereKnap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen
14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereU d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereForældrekøb økonomi og skat
Forældrekøb økonomi og skat redmark.dk Indhold Forord...2 Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Lejeindtægten...4 Driftsudgifter...4
Læs mereForældrekøb økonomi og skat
Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereLandsskatteretsafgørelse vedr. afdragsordning - opgørelse af betalingsevne - modregning i børne- og ungeydelse
KEN nr 9366 af 04/11/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin. Landsskatteretten, j. nr. 11-03365 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Landsskatteretsafgørelse
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 198 Offentligt J.nr. 2007-318-0591 Dato: 28. marts 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007. (Alm.
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Oplæg om pensionsreform
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december 2018
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2019 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 11. december
Læs mereTil Styregruppen for implementering af Jobreform fase I. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Styregruppen for implementering af Jobreform fase I Status på Jobreform fase I (kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen) I dette notat orienteres om de nyeste nøgletal i forbindelse
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international
Læs mereNotat Tilskud til pasning af egne børn
BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. juni 2017 Notat Tilskud til pasning af egne børn Sagsid: 28.18.08-A00-1-17 I budget 2017 er det besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af muligheden for at indføre
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15
Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereAnalyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereKapitel 6: Sociale ydelser
Kapitel 6: Sociale ydelser 6.1 Det sociale sikkerhedsnet Alle kan blive udsat for hændelser som arbejdsløshed, sygdom, nedsat/tabt arbejdsevne eller en ændret familiesituation (familieforøgelse, skilsmisse,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereStartvejledning om Jobreform fase 1 Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie
Indhold Denne startvejledning indeholder en helt overordnet gennemgang af de regelændringer, som er vedtaget af Folketinget den 17. marts 2016 ved 3. behandlingen af lovforslag L 113 Forslag til Lov om
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. december 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 18. november
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mere