Danske landskaber i et historisk perspektiv
|
|
- Karl Skov
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske landskaber i et historisk perspektiv - en præsentation på HisKis-konferencen d maj 2005 af Lektor Jørgen R. Rømer Hasseris Gymnasium, jr@hasseris-gym.dk + Pia Frederiksen og Bernd Münier, DMU Danmarks Miljøundersøgelser, pfr@dmu.dk og bem@dmu.dk Et projekt under AGRAR 2000
2 Danske landskaber i et historisk perspektiv Lektor Jørgen R. Rømer + Pia Frederiksen og Bernd Münier, DMU Et projekt under AGRAR 2000
3 og det problem slipper man for med digitale kort
4 Landskabstyper omkring år 1800 Landskabstyper 1881 landskabstyper ager-landskab skov-landskab overdrevs-landskab hede og anden halvkultur hede-landskab eng og mose landskaber W N S E 1881 ager-landskab skov-landskab overdrevs-landskab landskab m. blandet halvkultur hede-landskab eng og mose landskaber W N S E 1998dis.shp agerlandskab u. græs agerlandskab m. græs og brak agerlandskab m skov landskab m overdrev og eng landskab m. skov og hede by W N S E
5 AGRAR 2000 udgangspunkt AGRAR 2000 projektet tager udgangspunkt i 9 søområder, fordelt mellem de tre hovedtyper af kulturhistoriske landskabsudnyttelse: hedebygd, agerbygd og skovbygd Bygdetyperne er defineret ud fra anvendelsen af landskabet i perioden ca og beskriver landbrugsøkonomier beroende på de naturgivne forhold i områderne. Det har været et hovedmål for AGRAR 2000 at belyse disse bygdetypers historie både bagud og fremad i tid.
6 Bygdeinddelingen den modificerede
7 Bygdeinddelingen Det er en regionalisering, der tilstræber at dække perioden fra middelalderen til begyndelsen af tallet. Det er en regionalisering på basis af ressourceforhold. - Efter arealtyper på Videnskabernes Selskabs kort (agerland, hede, skov, vådområder og klitter) ca Efter opdyrkning, bonitering, hartkornstaksering og øvrige oplysninger om sognestrukturen i Christian d. 5 s matrikel. Regionaliseringen er ikke baseret på rene statistiske analyser. Se Kulturhistorisk inddeling af landskabet, 1997 af Per Grau Møller og Erland Porsmose.
8 AGRAR 2000 biprojekt At lave en landskabsklassifikation af Danmark At bruge statistiske redskaber. At følge ændringerne i arealtyperne og deres sammensætning regionalt fra ca.1800 til Datamaterialet tillader 3 tidssnit ca og Lang diskussion om betegnelsen for de nye homogene landskabsregioner landsskabstyper
9 Problemer med arealdata over tid Et ændret indhold af arealtyperne over tid f.eks. skov, hede, agerland, eng/mose. Forskellige materialetyper kort, statistikker og moderne GIS-data. Forskellige opgørelsesenheder: - landbrugsenheder, sogne, sognekommuner, kommuner. De digitale grundkort.
10 Arealudnyttelse i Avnsøområdet S2 Arealudnyttelsen i Avnsø området 1682 til % 90% 80% 70% andel af søområdet 60% 50% 40% 30% 20% "Besået agerjord" "Hvilende agerjord" "Permanent græs" "Eng-kær-moser" Andet Fredskov "Skov og krat" 10% 0%
11 Kragsøs opland Det besåede areals udnyttelse frøavl olie, spind og andet andre rodfrugter 4000 kartofler grøntfoder ha ærter og bælgsæd boghvede blandsæd havre byg rug hvede år
12 De anvendte arealtyper Valgt at tage udgangspunkt i det ældste landsdækkende datasæt fra Videnskabernes Selskabs Kort (digital udgave) af arealtyper. Eng, kær, mose, marsk Hede og klit/indsande Skov, ris, krat Agerland Problemet med agerlandet på VSK de signaturløse områder
13 De signaturløse arealer på VSK På den digitale udgave af VSK har Peder Dam m.fl. valgt at betegne disse områder som åbent land, dvs. at arealtypen indeholder mindst tre arealtyper: Besået agerland. Hvilende agerland Permanent græs - en noget diffus arealtype Problem hvordan finder vi disse arealtypers andel af sognenes areal?
14 1837/38 landbrugstællingen Den første egentlige landbrugstælling. Skatteangivelse? for lave tal. Ingen problemer med husdyrtællingen - tal, men udnyttelsen af agerlandet er angivet som udsædstal dvs. hvor mange tønder byg, rug, havre m.m man udsåede i sognet. Problem at få disse tal omsat til arealer
15 1861-landbrugstællingen Den første regulære landbrugstælling Vi har mulighed for at beregne udsædstæthederne sognevis, dvs. hvor stort et areal en tønde korn dækkede på dette tidspunkt. Vi har oplysninger om hvor stor en andel af agerlandet der lå i hvile. - og heldigvis er regnearket opfundet
16
17
18 Det oparbejdede datasæt ca /38 Indeholder sognevise oplysninger om: størrelsen af husdyrholdet de beregnede besåede arealer 1837 på afgrødetyper. det beregnede hvilende agerareal. det sognevise areal af skov, eng og hede fra den digitale udgave af VSK + det beregnede areal af permanent græs. Befolkningstætheden i 1801 og 1840.
19 Analyse af datasættet - ved Pia Frederiksen 1. Der er gennemført en analyse for at se hvilke af de ovennævnte ca. 50 variable der bedst forklarede de regionale forskelle. Resultatet blev at de overordnede tidligere - nævnte arealtyper bedst forklarer de regionale forskelle. 2. Herefter er der på basis af de 6 arealtypers andele af sognenes samlede areal foretaget en hierarkisk gruppering af de ca sogne. Denne gruppering viser, at der kan udskilles 3, 5 eller 6 klasser af sogne. 3. For at få et differentieret, men stadig overskueligt regionalt kort har vi valgt at anvende en klassifikation med 6 landskabstyper.
20 Arealtypernes fordeling indenfor klasserne omkring år 1800 m iddel andel, pct klasse1 klasse2 klasse3 klasse4 klasse5 klasse6 besået hvilende permgr skov hede/klit eng/mose
21 Landskabstyper omkring år 1800 N 1800 ager-landskab skov-landskab overdrevs-landskab hede og anden halvkultur hede-landskab eng og mose landskaber W S E
22 Landskabstyper 1881 Regionalisering på basis af landbrugstællingen Tællingen indeholder detaljerede oplysninger om arealudnyttelsen. De arealklasser, der er anvendt ca kan umiddelbart bruges til en regionalisering for året Analyse udført af Pia Frederiksen, DMU systemanalyse
23 1881 arealernes fordeling indenfor klasserne middel andel, pct klasse1 klasse2 klasse3 klasse4 klasse5 klasse6 besået hvilende permgr skov hede/klit eng/mose
24 Landskabstyper ager-landskab skov-landskab overdrevs-landskab landskab m. blandet halvkultur hede-landskab eng og mose landskaber W N S E
25 Landskabstyper 1998 Datagrundlaget er meget komplekst, idet oplysningerne om arealudnyttelsen skal hentes flere steder data på bedrifter og ikke på sogne! AIS data KMS digitale topografiske kort Blokkort til indberetning i GLR De fremkomne landskabsklasser afviger væsentlig fra de tilsvarende fra ca.1800 og Desuden vil de arealtyper, der er bestemmende for landskabsklassen, kun udgøre mindre dele af det samlede areal der er domineret af agerarealer.
26 1998 arealernes fordeling indenfor klasserne middel andel, pct klasse1 klasse2 klasse3 klasse4 klasse5 klasse6 besået hvilende permgræs skov hede/klit eng/mose andet
27 landskabstyper dis.shp agerlandskab u. græs agerlandskab m. græs og brak agerlandskab m skov landskab m overdrev og eng landskab m. skov og hede by W N S E
28 Arealtypernes andel af arealet ved de tre tidssnit pct af areal 0 besået hvilende permanent græs skov hede/klit eng/mose
29 Landskabstyper omkring år 1800 Landskabstyper 1881 landskabstyper ager-landskab skov-landskab overdrevs-landskab hede og anden halvkultur hede-landskab eng og mose landskaber W N S E 1881 ager-landskab skov-landskab overdrevs-landskab landskab m. blandet halvkultur hede-landskab eng og mose landskaber W N S E 1998dis.shp agerlandskab u. græs agerlandskab m. græs og brak agerlandskab m skov landskab m overdrev og eng landskab m. skov og hede by W N S E
30 Dynamikken i landskabet - ændringer i AGRAR 2000 sognene landskabsklasse sø sogn opr. søtype bygd Dallerup Sø Bjerre 1-Ager Ager Dallerup Sø Stenderup 1-Ager Ager Dallerup Sø Ølsted 1-Ager Ager Dallerup Sø Torsted 1-Ager Ager Dallerup Sø Uth 1-Ager Ager Dallerup Sø Tyrsted 1-Ager Ager Gudme Sø Gudme 1-Ager Ager Gudme Sø Hesselage 1-Ager Sko v Gudme Sø Langå 1-Ager Ager Gudme Sø Oure 1-Ager Ager Gudme Sø Brudager 1-Ager Sko v Gudme Sø Gudbjerg 1-Ager Sko v Gundsømagle Sø Stenløse 1-Ager Ager Gundsømagle Sø Smørum 1-Ager Ager Gundsømagle Sø Hvedstrup 1-Ager Ager Gundsømagle Sø Kirkerup 1-Ager Ager Gundsømagle Sø Ågerup 1-Ager Ager Gundsømagle Sø Veksø 1-Ager Ager Gundsømagle Sø Gundsøma1-Ager Ager Grib Sø Alsønderu 2-Skov Skov Grib Sø Mårum 2-Skov Skov Grib Sø Nødebo 2-Skov Skov Avn Sø Osted 2-Skov Skov Avn Sø Soderup 2-Skov Ager Avn Sø Allerslev 2-Skov Ager Avn Sø Kisserup 2-Skov Skov Avn Sø Jystrup 2-Skov Skov Avn Sø Kirke Hvals2-Sko v Sko v Avn Sø Sæ rløse 2-Skov Skov Avn Sø Valsølille 2-Skov Skov St. Øks Sø Fræ er 2-Skov Skov St. Øks Sø Skørping 2-Skov Skov St. Øks Sø Rold 2-Skov Skov St. Øks Sø Store Arde2-Skov Skov St. Øks Sø Torup 2-Skov Skov Krag Sø Ilskov 3-Hede Hede Krag Sø Grove 3-Hede Hede Navn Sø Flejsborg 3-Hede Hede Navn Sø Blæ re 3-Hede Hede Navn Sø Ulstrup 3-Hede Hede Navn Sø Oudrup 3-Hede Hede Navn Sø Gunderste3-Hede Hede Skån Sø Sahl 3-Hede Skov Skån Sø Rønbjerg 3-Hede Hede Skån Sø Ejsing 3-Hede Hede 6 6 3
31
32
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare
Læs mere1837- landbrugstællingen.. forfra
Tællinger af (landbrugs-)areal og husdyr 1837-1919 (1951) 1837- landbrugstællingen.. forfra HisKIS-seminar Kilder til landskabet 1787-1970 Odense d.10.oktober 2006 Lektor Jørgen R. Rømer jr@hasseris-gym.dk
Læs mereKort, statistik og kilder
Kort, statistik og kilder tolkning og (mis)brug gennem tiderne Morten Stenak Sagerne Koblingen mellem kort og kilder Retro ekskurs: Plovtal og Christian d. V s fraværende kort Oplysningstidens konglomerat
Læs mereLandbrugsproduktivitet og arealanvendelse i og 1700-tallet
Landbrugsproduktivitet og arealanvendelse i 16- og 17-tallet Peder Dam, Roskilde Universitetscenter Gennem to landsdækkende digitaliserede kort undersøges forskelle og tendenser i det danske landbrug i
Læs mereNatur, kultur og forvaltning
HisKIS Konference: Natur, kultur og forvaltning historiske kort i praksis Comwell Roskilde,May2005 Bernd Münier, HisKIS executive committee National Environmental Research Institute - Denmark Department
Læs mereUdskiftningskort og Original I-kort
Udskiftningskort og Original I-kort ved lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition: terminologi og baggrund 3 lag i kortene indholdet i de 3 lag bearbejdning/digitalisering
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereVurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau
Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau Eksempler fra nationalparkpilot projekterne Blokkort Marker 54 Ole Hjorth Caspersen Roskilde Universitet Større sammenhænge i landskabet "Wilhjelmrapporten
Læs mereFoldudbyttet i Danmark fra 1600-tallet til 1837
Jørgen R. Rømer Foldudbyttet i Danmark fra 1600-tallet til 1837 Foldudbyttet i Danmark har optaget historikerne i mange år. Det store og uensartede kildemateriale med mange tal har indtil nu været utilgængeligt,
Læs mereKongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03
Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem
Læs mereHistoriske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/
Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23
Læs mereMiljøet. i et geografisk perspektiv. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Pia Frederiksen
18 MiljøBiblioteket Miljøet i et geografisk perspektiv Red. Pia Frederiksen Hovedland Bernd Münier er seniorforsker ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.
Læs mereVidenskabernes Selskabs kort og kommunikationshierarkiet
Kommuniationslandsabet og histoise ot Viingesibsmuseet d. 9. - 10. septembe 2004 Vidensabenes Selsabs ot og ommuniationshieaiet 10/9-2004 Vidensabenes Selsabs ot og ommuniationshieaiet Pede Dam Oplæg ved
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereHvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Læs mereØkonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:
Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereKulturhistoriske værdier på overdrevene
Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereØksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21
Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.
Læs mereLandbrugs- og gartneritællingen Vejledning
Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger
Læs mereVejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort
Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne
Læs mereVMP2-vådområder: kort status
Overvågning af Vandmiljøplan II-Vådområder 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 518 2004 Carl Christian Hoffmann Annette Baattrup-Pedersen Erik Jeppesen Susanne Lildal Amsinck Preben Clausen VMP2-vådområder:
Læs mereKulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde
Læs mereHistorisk geografi og regionaliseringer
Historisk geografi og regionaliseringer Muligheder og problemstillinger Af Peder Dam 1. Indledning Gennem de sidste godt 100 år er historisk geografi blevet defineret på omtrent lige så mange måder, som
Læs mereSamlinger af gårde og huse
Samlinger af gårde og huse Frem til 1800-tallet var bebyggelsen i det danske landskab domineret af landsbyer, der dannede den økonomiske og sociale ramme om befolkningens aktivitet. Efter landboreformerne
Læs mereMedian maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre
Korup Å Projekt 2010 Opmåling Terræn højre Terræn venstre Bund Regulativ 1998/Regulering 2002 Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum 10-års maksimum Kote i m DVR90 1:50 9 9 8 8 7 7
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereRekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe
Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereaf individuel drift på de små marklodder og en fælles beslutningsret til at samle begge dele hos den individuelle bruger.
Udskiftningskort og Original I-kort Per Grau Møller, Syddansk Universitet Udskiftningskort er sammen med de ældste matrikelkort en stor, landsdækkende kildegruppe, som beror i Kort & Matrikelstyrelsens
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereØvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet
Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Formålet med denne øvelse er at lave en opgørelse af arealanvendelsen og jordressourcerne i nedbørsområdet For hver nedbørsområde findes et
Læs mereNaturgenopretning af overdrev
Dias 1 Oplæg af Anne Katrine Dahl-Nielsen Naturgenopretning af overdrev Opgivne agre Nåleplantagerydninger Dias 2 Introduktion Lidt om mig Katrine Dahl-Nielsen Nyuddannet biolog Relevante projekter Speciale
Læs mereRenewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers
Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers Biobrændstof til transport miljøbelastning, sundhedseffekter og velfærdsøkonomi Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse Danmarks
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereTil Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012
Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde
Læs mere22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem
Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg Januar 2015 1 Naturværdier Er forskellig fra person til person Er forskellig
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereOplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Læs mereMultifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)
Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og
Læs mereGRØNNE KOMMUNER. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
GRØNNE KOMMUNER Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet Faglig rapport fra DMU nr. 722 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] GRØNNE KOMMUNER
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereTilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.
Tilgroning af lysåbne naturtyper i Danmark estimering af tab og undersøgelse af metoder til fremtidig overvågning vha.. remote sensing Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE. Problem: Tilgroning
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereBilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov
Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige
Læs mereB.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998
B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 Landbrugsarealer Arealet af markblokkene kan anvendes som et udtryk for det potentielle landbrugsareal. I Figur B-1 er vist markblokareal i procent af landarealet.
Læs mereIndgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009
Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede arealer i Jammerbugt Kommune Formål: At få indblik i omfanget
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereDanske Miljøadvokater 18. maj 2017
Side 1 Danske Miljøadvokater 18. maj 2017 Lovpligtig erstatning v/advokat Britta Moll Bown Side 2 Lovpligtig erstatning Naturbeskyttelseslovens kap. 2a mfl. Erstatning efter vandløbsloven Erstatning for
Læs mereGeografi og klima. Geografi. Geografi og klima
Geografi og klima 1 Geografi Den lange danske kystlinje Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal
Læs mereTilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.
Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU121-MAT/D Torsdag den 13. december 2012 kl. 9.00-13.00 Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Cd
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereNATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune
NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereGeografi og klima. Geografi. Geografi og klima
Geografi og klima 1 Geografi Den lange danske kystlinje Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mereForældre. Bedsteforældre
1. Villy Lymann Pedersen #1, * 09.01.1948 i Middelfart. Gift 20.05.1978 i Sunds kirke, Anne Mette Lund Pedersen #77, * 04.02.1951 i Torup, Sunds sogn. Forældre 2. Peter Johannes Knud Pedersen #2, * 04.12.1923
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 10. december 2015.
1/5 Screening for krav om miljøvurdering af Natura 2000 handleplanforslag 2016-2021 Hejede Ovedrev, Valborup Skov og Valsølille Sø, Natura 2000 område nr. 146, Habitatområde H129 Screening i henhold til
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereDigitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange
Læs merePh.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)
Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS) Mette V. Odgaard (4+4 Ph.d.): Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereFOT-3. Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper. Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur
FOT-3 Specifikationen for de fælles tekniske og topografiske objekttyper Nøglen til opbygning af en fælles geografisk infrastruktur Formål og mål med gruppens arbejde At fastlægge en samlet specifikation
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereRumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl
Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information
Læs mereKort og arealer Maps and areas
13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,
Læs mereFra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum
Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning
Læs mereUDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI
Kommuneplan 2019 UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI Bilag til temadrøftelse i Økonomiudvalget August 2019 BYMØNSTER OG NYT KRAV OM LANDSBYSTRATEGI EKSISTERENDE BYMØNSTER Roskilde Kommune har et fint
Læs mereLandbrugs- og gartneritælling 2006
Bilag 230 Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger på vedlagte blanket. Den udfyldte
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereKort og arealer Maps and areas
13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereKort og arealer Maps and areas
13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund
Læs mereØkologiske forbindelser
Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur. Udarbejdet af naturbeskyttelse.dk
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Udarbejdet af naturbeskyttelse.dk De følgende 11 eksempler viser brakmarker placeret på udpeget 3 natur Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Der blev ifølge
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej
Læs mereReferat, Blomsternes dag i Vettesmose, søndag den 17. juni 2018
Referat, Blomsternes dag i Vettesmose, søndag den 17. juni 2018 Med temaet, højlyngsvegetationen i nutidens Almindingen inviterede Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereMad og læring mad og trivsel
Mad og læring v/ lektor Eva Dollerup Mortensen MEd in Health Promotion and Education Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, Haderslev Mad og læring mad og trivsel Kan man spise
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mere3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug
3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mere