Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau

Transkript

1 Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau Eksempler fra nationalparkpilot projekterne Blokkort Marker 54 Ole Hjorth Caspersen Roskilde Universitet

2 Større sammenhænge i landskabet "Wilhjelmrapporten side 46: "Der mangler efter udvalgets opfattelse et vigtigt element før dansk naturbeskyttelse kan skabe en kontinuitet i naturen og blive så målrettet som vi ser det internationalt. Det er etableringen af større sammenhængende naturområder med særskilte planer for beskyttelse, forvaltning og udvikling og med en målsætning, et indhold og en varighed der har sin egen eksistens ved siden af, og som optages som en del af regionplanlægningen." "Formålet med at etablere større sammenhængende naturområder - nationale naturområder - er at øge natur- og halvkulturarealernes størrelse således at der skabes sammenhæng mellem naturtyperne og der sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne og arterne i området, herunder sikring af kontinuiteten."

3 Behov for en ny metode I forlængelse af Wilhjelm kommiteen blev der etableret et pilotprojekt Partnere: Skov- og naturstyrelsen, Århus og Fyns Amt, Center for Skov, Landskab & planlægning Mål: Metoden skulle kombinere Danske traditioner og bygge på internationale erfaringer Område: projektområder Jylland og på Fyn

4 Udgangspunktet Wilhjelm Kommiteen Et Et studie af afmetoder ii Danmark Holland England og ogskotland Tyskland

5 Store nationale forskelle The Netherlands UK Germany

6 Hvad menes med Landskabskarakter?

7 Hvad menes med Landskabskarakter? Landskabskarakteren: den særlige kombination af landskabselementer og landskabets fremtræden Forskellige typer landskabskarakterområder - eksempler

8 Eks. Storbakket kystnært landskab Græsset marint forland

9 Eks.: Bynært Gårdlandskab Deltids- og hobbylandmænd

10 Eks.: Gårdlandskab med landsbyer Fuldtidsbrug

11 Eksempel: Herregårdslandskab

12 Pilotområder for de nye nationalparker Indsatsområder: Mols Bjerge Vadehavet Møn Gribskov og Esrum sø Landskabsanalyse -karakter Udpegning af landskabstrøg Udpegning af korridorer

13 Indsatsområder: Mols Bjerge Vadehavet Møn Gribskov og Esrum sø Landskabsanalyse -karakter Udpegning af landskabstrøg Udpegning af korridorer

14 Hvordan kan landskabskarakter anvendes i nationalparker? Hvad er landskabsområdernes særegne karakter? Hvilke nøgleelementer er bærende for karakteren? Hvor er de særlige oplevelsesmuligheder? Hvordan udvikler landskabet sig? Hvad er nøgleelementerne sårbare overfor?

15 Beskrivelse Analyse Kort Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Forundersøgelse - Flyfoto - Litteratur Valg af skala Skrivebordsanalyse Naturgeografisk analyse Naturgeografiske regioner Beskrivelse af naturgrundlaget Kulturgeografisk analyse - kortdata - litteratur Landskabsregioner Kulturgeografisk beskrivelse Naturgeografisk klassifikationsliste Indeholder en nomenklatur for klassifikation af naturgrundlaget. Kort med naturgeografiske regioner som beskrives individuelt Agba Agda ABdc Abab Landskabstypeliste Listen indeholder de almindeligst forekommende landskabstyper i DK. Landskabselementliste Skala 1-3 Denne liste anvendes som støtte i analyse og beskrivelse. Den angiver de landskabselementer som bør beskrives såfremt de forekommer i omr. Trin 5 Trin 6 Feltanalyse Rumlig visuel analyse Rettelse af omr. Grænser Rumlige visuelle forhold Beskrivelse af landskabskarakter Korriger kort Mejlby Rumlige/ visuelle forhold Landskabskarakter Rosenholm Kalø vig Trin 7 Trin 8 Vurdering/ fastlæggelse af landskabsmål Vurdering af behov for planlægning og forvaltnings I denne fase korrigeres kortet i forbindelse med feltregisteringen Den kulturgeografiske beskrivelse udvides i forbindelse med feltregistreringen med beskrivelse af landskabets tilstand, sårbarhed og udvikling på baggrund af den rumlige visuelle analyse

16 Den nye metode Anvender: Kombination af afeksisterende metoder Nationale landsdækkende digitale kort Brugervenligt GIS

17 Landskabskarakter Naturgrundlaget Kirken i Egens Bebyggelse Arealanvendelse Landskab Kulturhistorie Kejlstrup Sårbarhed Resultatet er en kort beskrivelse af hvad det er der gør, at dette landskab adskiller sig fra de omkringliggende landskaber

18 Landskabsanalyse -karakter

19 Naturgrundlagets betydning

20 andskabsformer Tunneldal Smeltevandsslette Littorina/ hævet havbund Yngre moræne Agri bavnehøj Randmoræne

21

22

23 Arealanvendelsen og landskabskarakten Bevoksningsstruktur: marker og hegn, skov og natur Bebyggelsesmønster Veje og anlæg - og kulturmønstrenes tidsdybde

24 Reduktion af visse arealtyper Fragmentering Dræning Markstørrelser Flere levende hegn Større skovareal Negativ ændring af biodiversitet Landskabsforandringer og kulturmiljø

25 Kulturmiljøet, hvad stiller vi op med det? Bygdeinddelingen Lokale registeringer DKC

26 Videnskabernes selskab 1768 r Landskabstypeområder Vandløb r r r r r r r r r r r r r r r r r r rxz xz r r r r r r r r r Bebyggelse på VSK 1768 r xz Kirkeby Landsby Herregård Enkeltgård Enkelthus r Vandmølle r Vindmølle xz Købstad xz Arealanvendelse på VSK 1768 r Åbent land Skov Kratskov Hede Eng / mose Marsk Sø Klit / indsand Købstad

27 e høje målebordsblade fra Jordbrugshistorien afspejler sig i i landskabets karakter

28 Landskabets tilstand og udvikling - hvordan påvirkes landskabskarakteren?

29 Resultater: Mols Bjerge Vadehavet Møn Kongernes Nordsjælland

30 Indsatsområder: Mols Bjerge Vadehavet Møn Gribskov og Esrum sø Landskabsanalyse -karakter Udpegning af landskabstrøg Udpegning af korridorer

31 Hvad er et Landskabsstrøg? Et landskabstrøg medvirker til at forbinde kerneområder? Et landskabstrøg har primært et rekreativt formål i modsætning til korridorer Det er placeret i landskab hvor der er specielle oplevelsesmuligheder Mulighed for specielle støttemuligheder for tiltag som støtter formålet med landskabstrøget => naturplaner

32 Landskabsstrøg i Mols Bjerge

33 Indsatsområder: Mols Bjerge Vadehavet Møn Gribskov og Esrum sø Landskabsanalyse -karakter Udpegning af landskabstrøg Udpegning af korridorer

34 Temagruppe 4 Korridorer mod vest forbinde kerneområder med områder som Pøleådalen, Nejede Vesterskov, Arresø, Valby Hegn, Tisvilde Hegn m.v Spredningskorridorerne er minimum flere hundrede meter brede og er visse steder over 1 km brede. Formålet er at sikre mere naturnær landbrugsdrift i korridorene, som skal muliggøre at plante- og dyrelivet får bedre muligheder for at færdes og spredes i landskabet. Naturplaner giver nye muligheder

35 Korridor vest forslagets sydlige del

36 Forslag 2a: Pøleå-korridoren Området: Området består af en ca. 1 km bred korridor, som løber fra Solbjerg Engsø, drejer nordvest mod Alsønderup Enge og fortsætter til Pøleåens udløb i Arresø. Området er forholdsvis lavtliggende med få enkeltliggende bakker. De få bakker byder på gode udsigtsmuligheder over landskabet. I korridoren findes både områder, som oprindelig var havbund, og ret store områder, der består af tørvejord og lavbundsområder. Korridoren grænser op til Alsønderup Enge, der blev reetableret som vådområde i 1986 og Engene og søen udgør et vigtigt område for fuglelivet. Der yngler 48 arter, og området er også en vigtig rasteplads for især vadefugle, ænder og gæs.

37 3 korridor typer TYPE: VÅD TØR Blandet

38 Forslag 2a: Pøleå-korridoren Udviklingsmuligheder På gamle kort fra 1768 (videnskabernes selskab) fremstår området i denne korridor som store sammenhængende engarealer. I Nordsjælland er større vandløb med omkringliggende enge en sjældenhed i dag. Men på grund af det lavtliggende terræn og de store arealer med tørvejord er der her en god mulighed for at ændre den nuværende arealanvendelse, så den i højere grad kommer til at harmonere med naturgrundlaget.. En sådan ændring vil være til stor gavn for det eksisterende dyre- og planteliv. Der ønskes især en mindre intensiv landbrugsdrift og enge, som sæsonmæssigt bliver oversvømmet. Denne ændring kan fremkomme igennem støtteordninger for vedvarende græs og støtte til græsning, mindre anvendelse af gødning, omlægning til økologisk landbrug, naturplaner samt egentlige opkøb eller mageskifter. En sådan ændring af arealanvendelse vil styrke de øvrige tiltag, som er blevet gennemført i Pøleåen både ned- og opstrøms for dette område. Ved Pibe Mølle kunne det overvejes at genoprette den gamle mølledam.

39 Landskabskarakter planlægning til mange formål Styrke grundlaget for den fremtidige kommunale forvaltning af det åbne land Udpegning af regionale landskabsstrøg til rekreative formål Medvirke til udpegning af korridorer som man ønsker at styrke så der bliver en større sammenhæng I landskabet Kan medvirke til sikre og tydeliggøre kulturhistoriske elementer og forhold Fremtiden?