Bæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark

Transkript

1 Bæredygtighed i danske byggerier Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark

2 DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret i % 10%

3 Fokusområder og vægtning Protection Area Natural Environment Natural Resources Health Economic Values Social & Cultural Values Relevance & Goal Protection of the Environment Protection of Natural Resources Decreased Life-Cycle Costs Guarantee of Economic Value Assurance of Health & Thermal Comfort People-friendly Surroundings / Guarantee of Social and Cultural Value Assessment Environmental Economic Quality Quality 22,5% 22,5% Technical Quality Process Quality Site Quality Sociocultural and Functional Quality 22,5% 22,5% 10,0%

4 DGNB kriterier Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering - LCA Materialer Toxiciteter Certificeret træ X Vandforbrug Arealanvendelse 100% 10%

5 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet X Totaløkonomi - LCC Fleksibilitet overfor 3dje parts brug 100% 10%

6 DGNB kriterier Social kvalitet Indeklima Tilgængelighed Udearealer X Forhold for cyklister Sikkerhed Arkitektur: Konkurrence og kunst 100% 10%

7 DGNB kriterier Teknisk kvalitet Brandsikkerhed Klimaskærm Rengøring og vedligeholdelse Lydisolering Genanvendelse af byggematerialer 100% 10% X

8 DGNB kriterier Procesmæssig kvalitet Projektstyring Forundersøgelser Bæredygtighed i udbud Kvalifikation af designholdet Byggepladsen Commissioning 100% 10% X

9 DGNB kriterier Områdets kvalitet Risikovurdering vedr. naturkatastrofer mv. Image Offentlig transport Adgang til forskellig service Tilgængelighed X 100% 10%

10 Bedømmelse Miljømæssig kvalitet 22,5% Økonomisk kvalitet 22,5% Social og funktionel kvalitet 22,5% Teknisk kvalitet 22,5% Procesmæssig kvalitet 10% Byggegrundens kvalitet

11 Bedømmelse - eksempel Maks Vægtning Opnået Vægtning

12 Incitament Systemet Number of Buildings Voluntary Incentive System Bronze Silver Gold Judicial regulations Building Performance

13 Hvorfor blev DGNB valgt i Danmark? Bæredygtighed Fremtidssikring (Europæiske standarder for bæredygtigt byggeri) Metodefrihed Performance

14 DGNB INTERNATIONAL DGNB DENMARK

15 Forløb for tilpasning til danske forhold Tilpasning: April Oktober 2011 Pilotfase: November April 2012 Certificeringer: Maj 2012 Dansk markedsversion: Juni 2012

16 Formål med tilpasning Hvis muligt: Tilpasse til danske regelsæt, standarder og politiske indsatser på området Smidiggøre certificeringsprocessen således at den så vidt muligt følger dansk praksis

17 DK-GBC Bestyrelse Kriterie-gruppe Mikael Koch Ida Garre Harpa Birgisdottir Charlotte Micheelsen Michael Pedersen Redaktion Harpa Birgisdottir Teknikgruppe Materialer og LCA EKJ Ninkie Bendtsen Cowi Linda Høibye Kalk og Tegl Tommy Bisgaard SBi Klaus Hansen Rockwool Anders Ulf Clausen Velux Lone Feifer SHL Torsten Sack-Nielsen Teknikgruppe Energi og vand SBi Søren Aggerholm Arkitema Lars Kvist Cowi Morten Buus Isover Susanne Højholt Rambøll Niels Radisch Aarhus kommune Karen M. H. Madsen Teknikgruppe Indeklima DTU Geo Clausen Grontmij Carl Bro Christoffer Borgwardt Delta Dan Hoffmeyer SBi Asta Logadottir Window Master Lennart Østergaard White Charlotte Falstrup ATPE Thomas Anfinn Joensen Teknikgruppe Økonomi SBi Kim Haugbølle MT Højgaard John Sommer Rambøll Kristian Buur Rockwool Jens Rahbek D&S Juliane Münch CFMøller Gonzalo Guddat Region Syd Poul Andersen Teknikgruppe Proces AA Vibeke Grube Larsen Niras Karoline Geneser NCC Svend Mertz EKJ Morten Zimmermann SBi Claus Bech MOE Henning Backe BechBruun Jesper Kaltoft Teknikgruppe Omgivelser NS Marie Lindberg Tefre Cobe Rune Boserup Jacobsen MOE Bente Mortensen CF Møller Mette Nymann KWOL Knud W.Ø. Larsen Teknikgruppe Design og disponering Alectia Per S Monby Niras Anne Sønderskov Nielsen Mtre Anne Sarto HLA Signe Kongebro AOA Ole Andersen

18 Resultat DGNB International 6 kategorier, 48 kriterier DGNB Denmark - 6 kategorier, 49 kriterier

19 DGNB Denmark 6 kategorier, 49 kriterier

20 Oversigt over tilpasningen 1: UÆNDRET 2: FÅ JUSTERINGER 3: TILPASSET (dansk lovgivning, danske værdier, dansk praksis) 4. NY FREMGANGSMÅDE 5. UDVIKLING AF VÆRKTØJ REDUCEREDE KRAV 7. SKÆRPEDE KRAV BYGNINGENS KVALITET OMRÅDETS KVALITET

21 DGNB Denmark 6 kategorier, 49 kriterier

22 Uændret eller små justeringer

23 Tilpasset (dansk lovgivning, danske værdier, dansk praksis)

24 Ny fremgangsmåde eller nyt værktøj

25 Reducerede krav eller skærpede krav

26 Resultaterne fra pilotfasen 4 certificeringer 2 bronze (50-64,9%) 2 sølv (65-79,9%) 3 præcertificeringer 3 sølv (65-79,9%)

27 DGNB certificering af bæredygtigt byggeri

28 DGNB og CEN/TC 350 standarderne

29 DGNB kriterier og byggevarer Livscyklusvurdering LCA Kriterier 1-5 og Risiko for det lokale miljø Kriterium 6 Miljøvenlig indvinding af ressourcer Kriterium 8 LCA vurderes for bygningen i 50 års levetid. Her er behov for: miljødata for byggevarer (MVD/EPD eller lignende) Levetider for byggevarer Risiko for det lokale miljø, fokus på: Halogenholdige kølemidler og drivmidler Tungmetaller Stoffer som hører under biocid-direktivet Farlige stoffer Organiske opløsningsmidler, VOC og blødgøringsmidler Miljøvenlig indvinding af ressourcer fokuserer på: Certificeret træ

30 DGNB kriterier og byggevarer Levetidsomkostninger LCC Kriterium 16 LCC vurderes for bygningen i 50 års levetid. Her er bl.a. behov for: Levetider for byggevarer

31 DGNB kriterier og byggevarer Luftkvalitet formaldehyd (VOC) i inde luft måles i færdig bygning. Her er ikke direkte krav til indhold i byggevarer, men byggevarernes indhold har indflydelse på det målte resultat Luftkvalitet Kriterium 20 Tryghed og sikkerhed Kriterium 25 Tryghed og sikkerhed Oplysninger om materialer som kan danne farlige brandgasser. Oplysninger om indhold af halogener.

32 DGNB kriterier og byggevarer Brandsikkerhed Igen fokus på farlige brandgasser fra anvendte materialer Klimaskærmens kvalitet Bl.a. materialers U- værdier Muligheder for nedtagning og genanvendelse Hvordan er materialerne sat sammen, kan de skilles ad og kan man nå optimal genanvendelse af materialerne Brandsikkerhed Kriterium 33 Klimaskærmens kvalitet Kriterium 35 Muligheder for nedtagning og genanvendelse Kriterium 42

33 DGNB kriterier og byggevarer Kvalitetssikring af byggeriet Krav om at indsamle sikkerhedsdatablade for anvendte materialer Kvalitetssikring af byggeriet Kriterium 50

34 DGNB kriterier og byggevarer Livscyklusvurdering LCA Kriterier 1-5 og Risiko for det lokale miljø Kriterium 6 Miljøvenlig indvinding af ressourcer Kriterium 8 Levetidsomkostninger LCC Kriterium 16 Kvalitetssikring af byggeriet Kriterium 50 Luftkvalitet Kriterium 20 Tryghed og sikkerhed Kriterium 25 Brandsikkerhed Kriterium 33 Klimaskærmens kvalitet Kriterium 35 Muligheder for nedtagning og genanvendelse Kriterium 42

35 DGNB og byggevareforordningen DGNB læner sig tæt op ad CEN/TC 350 standarderne, livscyklustankegangen er en vigtig fremgangsmåde i DGNB Byggevareforordningen har ikke direkte indflydelse på DGNB, men DGNB er afhængig af dokumentation for byggematerialernes egenskaber Meget af den anvendte dokumentation er begrænset i Danmark Forbedret dokumentation af byggevarerne især ved MVD/EPD - er derfor meget gavnligt for DGNB

36 DGNB certificeringer i DK 10 bygninger og 4 bydele Kontorbygninger Sundhedshuse Bydele Mette Qvist 24. september 2013

37 Udvikling af flere Certificeringskategorier Kategori 1 - Nybygget kontor (Færdigt juni 2012) Kategori 2 - Eksisterende byggeri Kategori 3 - Boliger over 6 enheder (Lejlighedsbyggeri) Kategori 4 - Skoler og institutioner Kategori 5 - Hospitaler Kategori 6 - Bydele (Lokalplaner) Kategori 7 - Hoteller Kategori 8 - Retail (Butiksbyggeri) Kategori 9 - Lager og industri Omformning til CORE og udvikling af undervisningsmateriale Videreudvikling af LCC værktøj (Life Cycle Cost) Videreudvikling af LCA værktøj (Life Cycle Assesment) Etablering af en Nordisk (Europæisk) database for EPD r (Environmental Product Declarations) Mette Qvist 24. september 2013

38 Tidsplan for udvikling af nye kategorier m.m. Udvikling af system Pilotfase Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Kategori 2 - Eksisterende bygninger Kategori 3 - Boliger (core) Kategori 4 - Skoler/institutioner (core) Kategori 5 - Hospitaler Kategori 6 - Bydele Kategori 7 - Hoteller Kategori 8 - Retail Kategori 9 - Industri Udvikling af "CORE" Undervisningsrelateret udvikling LCC værktøj generel udvikling* LCA værktøj generel udvikling* Mette Qvist 24. september 2013

39 CORE Boliger over 6 enheder Skoler CORE Fælles kriterier for samtlige bygnings kategorier Hospitaler Nybygget kontor Bydele Eksisteren -de byggeri Mette Qvist 24. september 2013

40 TAK LÆS MERE OM OS: