1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

Transkript

1 Get Up, Green Up

2 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner Mads Thomsen, P+P arkitekter og civilingeniør Alice Andersen, COWI 3. Internationale og nationale økonomiske tendenser -med bl.a. KPMGsdomicil på Frederiksberg og MT Højgaards domicil i Søborg som eksempler. Ved projektudviklingschef Carsten Lygum, MT Højgaard Pause 4. Velfærdskvalitet - de 'gode' byer og bygninger med erfaringer fra Danmark og internationalt. Ved adm. direktør Ole Stilling, IFHP - International Federation for Housing and Planning 5. Status på den nuværende situation i Danmark mht. DGNB. Hvor er vi i dag og hvor er vi om 10 år. Ved direktør Mette Quist Green Building Council Denmark 6. Erfaringer med DGNB cerfiticeringen af sundhedshusene i Nordjylland, der har været en del af Region Nordjyllands klimastrategi. Ved projektleder Søren Visby Gravesen, HP Byg Dialog i plenum

3 Mads Thomsen/ Arkitekt, associeret partner, DGNB konsulent Hvad er DGNB og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris krav og traditioner?

4 Hvad er DGNB og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris krav og traditioner?

5 World Commission on Environment and Development (Brundtland kommisionen)

6 Dansk udgave af DGNB Økonomisk kvalitet Social og funktionel kvalitet Miljømæssig kvalitet

7 Dansk udgave af DGNB 6 kategorier 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5 % 22,5 % Social og funktionel kvalitet Miljømæssig kvalitet 22,5 % 10 % Teknisk kvalitet Byggegrundens kvalitet Kvalitet i processen

8 Dansk udgave af 48 DGNB kriterier Økonomisk kvalitet Miljømæssig kvalitet Social og funktionel kvalitet Teknisk kvalitet Kvalitet i processen Byggegrundens kvalitet

9 Dansk udgave af DGNB Tilpasset dansk lovgivning, værdier, dansk danske praksis Økonomisk kvalitet Miljømæssig kvalitet Social og funktionel kvalitet Teknisk kvalitet Kvalitet i processen Byggegrundens kvalitet

10 Hvorfor certificere?

11 Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle

12 Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 11w/t VAND 3cl ENERGI 48w/t VAND 20cl

13 Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 19w/t ENERGI 48w/t VAND 50cl VAND 20cl

14 Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 40w/t VAND 114cl ENERGI 48w/t VAND 20cl

15 Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 200w/t VAND 350cl ENERGI 48w/t VAND 20cl

16 Greenwashing

17 80 erne = Asbest 90 erne = PCB 00 erne = BLY 10 erne?

18 Ftalater i legetøj Triclosan i tandpasta Flourerede stoffer i mademballage

19 Alice Andersen, COWI Ny tradition: Prioritering af bæredygtighed fra tidlig designfase Integreret design Alice Andersen / Civilingeniør, LEED AP, DGNB konsulent, MBA

20 Økonomi har første prioritet Vi vil tjene penge! Vi tænker: TRYGHED KORTSIGTET (TBT) TRADITIONER (kun kendte løsninger) Økonomi Miljø Det sociale

21 God økonomi kræver helhedsorienteret tilgang Traditionel forestilling af bæredygtighed: Lavt energiforbrug God driftsøkonomi Økonomi Miljø Det sociale

22 Bæredygtighedcertificering DGNB sikrer 1. Helhedsorienteret tilgang 2. Fokus på bærdygtighed Integreret design fra "dag 1" og til efter ibrugtagning og indkøring 3. Involvering af bæredygtighed i alle delprocesser 4. Fremtidssikret byggeri med empirisk højere markedsværdi og lejeindtægt end ellers (værdier) 5. Bliver ikke "valgt fra" i takt med bevidsthed og standarder om bæredygtighed stiger 6. Ikke-målbar signalværdi og bæredygtig brugeradfærd

23 Bæredygtighedcertificering DGNB sikrer 1. Helhedsorienteret tilgang 2. Fokus på bærdygtighed Integreret design fra "dag 1" og til efter ibrugtagning og indkøring 3. Involvering af bæredygtighed i alle delprocesser 4. Fremtidssikret byggeri med empirisk højere markedsværdi og lejeindtægt end ellers (værdier) 5. Bliver ikke "valgt fra" i takt med bevidsthed og standarder om bæredygtighed stiger 6. Ikke-målbar signalværdi og bæredygtig brugeradfærd

24 Hvad betyder noget ift. økonomi: Eksempel på teknisk-økonomisk bæredygtighed med DGNB 20% 10% Effekt af gnidningsfri proces (fra udbudsfase til 1 år efter aflevering) COMMISSIONING 10% 3% Commissioning (planlægning, under udførsel, idriftsættelse, drift og 1 års opfølgning) Commissioning (reduktion af energibehov til bygningsdrift) FLEKSIBILITET INDEKLIMA Sikkerhed for bedre indeklima (øget produktivitet og lavere sygefravær af de ansatte) Teknisk fleksibilitet og forberedelse for anden anvendelse /udvikling 30% 27% Øget værdi ved salg

25 Indeklima og økonomi Bedre indeklima: Øget timeproduktivitet (10-15 %) Større indlæring i skoler Lavere sygefravær Indirekte tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere Bedre økonomiske muligheder 350 Årlig økonomi i typisk kontorbyggeri DKK / m² pr. år 0 Energiforbrug ved Energiklasse % øget produktivitet

26 Boligejernes / - beboernes prioritering Mange energibesparende tiltag er muligvis ikke i sig selv økonomisk rentable, hvis de iværksattes alene med det formål at spare energi. Hvis de derimod iværksættes i sammenhæng med andre ikkeenergimæssige formål (f.eks. ift. komfort og indeklima) kan tiltag vise sig at blive økonomisk rentable! Eksempel på ikke-energimæssige forhold, der har vigtig betydning: Boligejernes vilje for investering i energibesparelser målt i forhold til hinanden [AAU 2014]

27 Økonomi bag anvendelsen af DGNB - øvrigt Løbende driftsomkostninger 8-9 % Lejeindtægter 7,5 % Afkast på investering 6,6 % Bygningens værdi 7,5 % Kilde: SBi & Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009

28 Ud over at spare på energien får medarbejderen mere for hånden Kom gerne med input Hvad har resultatet og værdien af commissioning betydet for byggeriet? Har vi nogle konkrete fakta? Har COWI nogle konkrete erfaringer / eksempler på, hvad commissioning betyder for projekterne? xxx xxx Ny Panum Bygning (Biomedicinsk center) Placering: Nørrebro, København Størrelse: m² COWI: Teknisk bygherrerådgiver med bl.a. overordnet projektledelse og commissioning

29 Vanetænkning samt tids- og vidensmangel Er den største barriere for flere bæredygtige byggerier Bæredygtighed skal ind i den tidlige designfase, hvor beslutningseffektiviteten er højst Tidlig prioritering giver økonomisk gevinst Ny SOSU-skole, Thisted Pilotprojekt for DGNB uddannelsesbyggeri

30 Ny SOSU-skole i Thisted Økonomi ved udnyttelse af passive designtiltag Bedre performance ift. indeklima og energi Ikke-målbar samhørighed i bygningen og signalværdi Screenet til DGNB Sølv