Green Building Council Medlemsmøde Onsdag den 25. juni Mette Qvist, Direktør, Green Building Council
|
|
- Sofia Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Green Building Council Medlemsmøde Onsdag den 25. juni 2014 Mette Qvist, Direktør, Green Building Council
2 Agenda Kort præsentation (alle) Introduktion (Mette) DGNB Etageejendomme og rækkehuse (Lau) Kort pause Erfaringer fra pilotfasen renoveringsprojekt i Sorgenfri (Zeynel) Spørgsmål Mette Qvist 25. juni 2014
3 Status fra GBC (1) Kriteriekategorier Kontorbygninger Certificeringer: 8 c / 6 p Etageejendomme & rækkehuse Q Pilotprojekter: 10 Byområder Q Pilotprojekter: 4 Hospitaler Q Pilotprojekter: 4 Mette Qvist 25. juni 2014
4 Status fra GBC (2) Igangværende projekter Kontorbygninger på dansk Screeningssystem til portefølje LCC værktøj (Energistyrelsen) LCA værktøj (Energistyrelsen) Opdateringer af diverse kriterier Pilotfase for hospitaler Finansiering af undervisnings- og børneinstitutioner? Mini-Guide for byområder Mette Qvist 25. juni 2014
5 Status GBC (3) Uddannelse 220 DGNB konsulenter 19 DGNB auditorer Mette Qvist 25. juni 2014
6 Nye ordninger? Retail Hotel Fredede bygninger Industri områder Mette Qvist 25. juni 2014
7 Mere åbenhed Offentliggørelse af DGNB kontorbygninger på dansk Mette Qvist 25. juni 2014
8 Fremtidige aktiviteter Forslag til emner? Mette Qvist 25. juni 2014
9 DGNB manual Etageejendomme og rækkehuse Lau Raffnsøe Teknisk rådgivning, Green Building Council Danmark
10 Boliger omfatter Etageejendomme og rækkehuse Min. 6 boligenheder Plejeboliger, bo-institutioner og lign. 15%-regel. Hvis fx kontor udgør mindre end 15% regnes hele bygning som bolig.
11 CORE DGNB Tyskland introducerede CORE i Core er fælles på tværs af bygningstyper. Kriterie navn og nummerering Indledende afsnit til hvert kriterie: Målsætning og Relevans Metode Formål: Genkendelighed på tværs af bygningstyper Evaluering af bygninger med blandet brugstyper
12 Nummerering 1 ENV1.1 ENV1.2 ENV1.3 ENV2.1 ENV2.2 ENV2.3 ECO1.1 ECO2.1 ECO2.2 SOC1.1 SOC1.2 SOC1.4 SOC1.5 SOC1.6 SOC1.7 SOC2.1 SOC2.3 SOC3.1 SOC3.3 Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger Miljøricisi relateret til byggevarer Miljøvenlig indvinding af materialer Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergi Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Effektiv arealanvendelse Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Fleksibilitet og omstillingsevne Robusthed Termisk komfort Indendørs luftkvalitet Visuel komfort Brugernes muligheder for styring af indeklimaet Kvalitet af udendørs friarelaer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Procedurer, ideudvikling - kontekst og design Plandisponering
13 Nummerering 2 TEC1.1 TEC1.2 TEC1.3 TEC1.4 TEC1.5 TEC1.6 PRO1.1 PRO1.2 PRO1.3 PRO1.4 PRO1.5 PRO2.1 PRO2.2 PRO2.3 Brandsikring Lydforhold Klimaskærmens kvalitet De tekniske systemers tilpasningsevne Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse Kvalitet i forberedelsen af projektet Integreret design proces Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Byggeplads/Byggeproces Dokumentation af kvalitet i udførelsen Commissioning
14 Nummerering 3 Område kvalitet SITE1.1 SITE1.2 SITE1.3 SITE1.4 Mikroområde Områdets og kvarterets image og tilstand Trafikforbindelser Adgang til faciliteter i nærområdet Ikke med i bolig version: SOC1.3 SOC2.2 Akustisk komfort Offentlig adgang
15 Kriterie opbygning i Core Opbygning kriterier: Målsætning og Relevans Metode Evaluering CORE Bygningstype afhængig Bolig Kontor Nr. Kriterium Indikator Kriterium Indikatorer Max Kriterium Indikatorer Max SOC1.4 Visuel komfort 0, , Dagslys i bygningen 0, , Dagslys i boligen / arbejdspladser 0, , Udsyn 0, , Blænding ved dagslys 0,00 14 UDGÅR 5. Blænding ved elektrisk belysning 0, Elektrisk belysnings kvalitet 0, Farvegengivelse 0, , Sollys 0,00 20 UDGÅR
16 Eksempel SOC1.4 Visuel kvalitet METODE Den visuelle komfort vurderes med følgende indikatorer: (4) Dagslys i bygningen (5) Dagslys på permanente arbejdspladser / i boligen (6) Udsyn (7) Ingen blænding fra dagslys (8) Ingen blænding fra elekstrisk lys (9) Lysfordeling fra elektrisk belysning (10) Farvegengivelse (11) Sollys Fremgangsmåde specifikt gældende for boliger Følgende indikatorer evalueres ikke for boliger: (7) Ingen blænding fra dagslys (8) Ingen blænding fra elekstrisk lys (9) Lysfordeling fra elektrisk belysning
17 Kriterier ens på tværs af bygningstyper ENV1.1/2.1 LCA - Metode er konsistent referenceværdi variere ENV1.2 Miljøricisi relateret til byggevarer ENV1.3 Miljøvenlig indvinding af materialer ECO1.1 LCC - Metode er konsistent referenceværdi variere Pro proces meget ens for alle bygningstyper SITE meget ens for alle bygningstyper
18 LCA ENV1.1 + ENV2.1 I hovedtræk samme fremgangsmåde som for den danske kontorversion. Selve brødteksten i kriteriet er væsentlig forsimplet i forhold til den tyske coreversion og alle detaljer om fremgangsmåder er flyttet til bilag i den danske version. Væsentlig forskel at der introduceres en sideløbende længere betragtningsperiode for at vurdere effekten af langtidsholdbare materialer. 50 år: opførelse + vedligehold + driftsenergi 70% vægt 120 år: opførelse + vedligehold 30% vægt Faktorer for byggematerialernes levetider over 1. Dvs. der må bruges 1.5 gange et givent produkt.
19 ENV1.3 Miljøvenlig indvinding af materialer Ændring i forhold til danske kontorversion: Træ (som kommende krav til statsligt byggeri) + natursten medtager ikke blot anvendelse af træ men også anvendelse af natursten. 2 alternativer som i ENV 1.2 ALTERNATIV 1 ALTERNATIV 2 BESKRIVELSE HELE BYGNINGEN GENERELLE FLADER OG BEBOELSES AREALERNE VURDERET SAMLET BYGNINGSSKAL TLP TLP TLP Kvalitetstrin 1 10 Kvalitetstrin 2 25 Kvalitetstrin I de sjældne tilfælde, hvor der iht. dokumentationen ikke anvendes træ i selve bygningen eller i forbindelse med konstruktionsprocessen, vurderes dette som kvalitetstrin 3.
20 ENV1.3 Miljøvenlig indvinding af materialer Ændring i forhold til danske kontorversion: Natursten For natursten fra ikke-eøs-stater (og Schweiz) skal det dokumenteres, at kravene i ILO-konventionen 182 er opfyldt, og at der bliver gennemført uanmeldte, uafhængige kontroller i stenbrudene. Produkter med ertifi- og Fair Stone-mærkat opfylder de anførte krav. Overensstemmelsen for andre mærkater kontrolleres i det enkelte tilfælde.
21 ENV2.3 Effektiv arealanvendelse Effektiv arealanvendelse Fokus på anvendelse af genbrugsarealer vs. anvendelse af ubebyggede arealer (hvilket var hovedbestanddelen af både den danske kontorversion og den tyske core), Fokus på optimering af bebyggelsestætheden (helt nyt i kriteriet). Miljømæssig forbedringer af arealet Fokus på oprensning af forrentet jord Grundens biofaktor (helt nyt i kriteriet).
22 Økonomisk kvalitet ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger 11,3% ECO2.1 Fleksibilitet og omstillingsevne 7,5% ECO2.2 Robusthed (nyt) 3,8%
23 ECO2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne Indebærer følgende indikatorer 1. Arealudnyttelse 2. Etagehøjde 3. Bygningsdybde 5. Opdeling af planløsning 6. Konstruktion 7. Tekniske installationer Bygget op efter samme princip som i den danske kontorversion, hvor der blev brugt resultater fra kriterium 27 og 28. Nu udgår 27 og 28 i den sociale kvalitet så der ikke længere gives point 2 gange i systemet for samme egenskaber.
24 ECO2.2 Robusthed Nyt kriterium. Helt anden fremgangsmåde valgt i DK end i den tyske core. I den tyske core hed den Commercial Viability som var oversat til markedsmodenhed på dansk Teknikgruppen har valgt at fokusere på robusthed og hvordan et robust byggeri kan medføre værdiskabelse af byggeriet
25 ECO2.2 Robusthed Indebærer følgende indikatorer: 1. Bygningens standard Vurderes ud fra byggematerialernes levetider mv. 2. Byggeteknisk udførelse Vurderes ud fra nøgletal (metode) fra Byggeriets Evaluerings Center. 3. Robuste løsninger Vurderes ud fra eksisterende best practice fra Byggeskadefonden, BYG-ERFA og oplysningsråd som fx Træbranchens Oplysningsråd. 4. Overholdelse af tidsfrister Vurderes ud fra nøgletal (metode) fra Byggeriets Evaluerings Center.
26 Social Kvalitet SOC1.1 SOC1.2 SOC1.4 SOC1.5 SOC1.6 SOC1.7 SOC2.1 SOC2.3 SOC3.1 SOC3.3 Termisk komfort Indendørs luftkvalitet Visuel komfort Brugernes muligheder for styring af indeklimaet Kvalitet af udendørs friarealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Tiltag til at sikre arkitektonisk kvalitet Plandisponering Antal kriterier i forhold til kontor (både pga. core og fra kontor til boliger): Akustik (21), Offentlig adgang (29) og Bygningsintegreret kunst (32) udgår for boliger Nyt kriterium om plandisponering (SOC 3.3) 27 og 28 er helt udgået
27 Social - Særligt for boliger Visuel komfort evaluerer dagslys i boliger evalueres direkte sollys særligt vigtigt i boliger Udendørs friarealer Private altaner Visuelt udsyn til flere verdenshjørner Social anvendelse af udearealer, legeplads, sidde- ophold, vandelementer, afskærmning mod vind og vejr Tilgængelighed Særligt ved udearealer og fællesarealer Mulighed for bolig hele livet Plandisponering Indretning der indbyder til kommunikation- mødesteder Visuelle relationer til omgivelser, udsigt og indkig Indretningsmuligheder
28 SOC1.2 Luftkvalitet Ændring i forhold til danske kontorversion: Omhandler (evaluerer) Flygtige organiske forbindelser (VOC) Ventilationsrate Tilføjes krav til måling af TVOC Tilpasset mht. formaldehyd indhold Ventilationsrate er tilpasset med ændring fra personbelastning til ren arealværdi l/s m² NB: Design efter lav VOC belastning, måling senest 28 efter færdigt rum. Kan evt. gentages hvis der er tid før aflevering
29 SOC1.4 Visuel komfort Ændringer i forhold til kontorversion: ny indikator, sollys Omhandler (1) Dagslys i bygningen (2) Dagslys i boligen (3) Udsyn (4) Blænding fra dagslys (5) Blænding fra kunstlys (6) Lysfordeling fra elektrisk belysning (7) Farvegengivelse (8) Sollys UDGÅR
30 SOC1.4 Visuel komfort SOC Sollys Sollys på en bygnings vinduer den 21. marts/21. september (jævndøgn) skal bestemmes ved hjælp af egnede beregninger af skyggedannelsen. I denne forbindelse skal tages hensyn til alle udvendige skyggedannelser, f.eks. fra nabobygninger, topografi, indvendig gård/atrium, osv. MIN. SOLLYS I MINDST 1 RUM PR. BOLIG ELLER MINDST 1 RUM FOR HVER BOLIG I ET TLP BOLIGKOMPLEKS OPFYLDER EFTERFØLGENDE BETINGELSER Sollys ved jævndøgn 2 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et boligkompleks 1 Sollys ved jævndøgn 3 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et boligkompleks 5 Sollys ved jævndøgn 4 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et boligkompleks 10 Sollys ved jævndøgn 5 h opfyldes ved mindst 80 % af boligerne i et boligkompleks 15
31 SOC2.1 Tilgængelighed Ændringer i forhold til kontorversion: Kriteriet er omskrevet og tilpasset BR og SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger Baseret på Type 1: Kvalitetsniveau C; Bygningsreglementets minimumskrav. Type 2: Kvalitetsniveau C samt Bygningsreglementets vejledningstekster. Type 3: Kvalitetsniveau B (SBi-anvisning, SBi-tjeklister). På dette niveau er boligen tænkt ift. et livsforløb. Type 4: Kvalitetsniveau B udvidet (SBi-anvisning, SBi-tjeklister). På dette niveau er boligen forberedt til den selvhjulpne bruger Renoveringer: Krav om forbedring af tilgængelighed
32 SOC2.1 Tilgængelighed KRAV TLP 100 % af boligerne, fællesområderne og udearealerne er grundlæggende tilgængelige for alle i overensstemmelse med type 1 (BR s minimums krav) % af boligerne, fællesområder og udearealer lever op til type 2 (BR s minimumskrav samt BR s vejledningstekster). 25 Som ovenfor. Heraf lever 25 % af boligerne tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger og tjeklister). 50 Som ovenfor. Heraf lever 75 % af boligerne tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger og tjeklister). 75 Som ovenfor. Heraf lever 40 % af boligerne tillige op til type 3 (jf. SBi-anvisninger og tjeklister) og 30 % af boligerne lever op til type 4 (Jf. SBianvisninger og tjeklister). 100
33 SOC3.1 Tiltag til at sikre arkitektonisk kvalitet Ændringer i forhold til kontor: Tilpasset med mulighed for Jurybedømmelse Totalentreprisekonkurrence Omhandler: Arkitektkonkurrence (mulige point 100 /100) eller eller eller Totalentreprisekonkurrence (mulige point 100 /100) Jurybedømmelse (mulige point 50 /100) Forudgående variantundersøgelse (mulige point 10 /100
34 SOC3.1 Tiltag til at sikre arkitektonisk kvalitet Totalentreprise TLP Er der gennemført en totalentreprisekonkurrence eller en tilsvarende proces med tildeling efter økonomisk mest fordelagtig bud eller en projektkonkurrence, hvor bedømmelseskomite med arkitektfagdommere har evalueret den arkitektoniske kvalitet af projekterne. 20 Tildelingskriteriet arkitektonisk kvalitet vægtes minimum med 20%, og pris maximalt 40%. 40 Der foreligger et skitseprojekt der foreskriver de overordnede arkitektoniske løsninger, men der er mulighed for variation indenfor rammerne af skitseprojektet. 10 De bydende totalentreprenører er stor frihed i den arkitektoniske løsning og konkurrenceudbuddet ligger op til bred variation i mulige løsninger, både i forhold til overordnet arkitektonisk greb og funktionel løsning af byggeprogrammet. 40
35 SOC3.3 Plandisponering Ændringer i forhold til kontor: Nyt kriterium Fokus på kvaliteten af at bo i én beboelsesejendom Variation af anvendelsesmuligheder Bygningstypens mulighed for differentieret anvendelse (bolig str./ejerforhold) Supplerende anvendelsesfunktioner, fællesfaciliteter, opholdsarealer, børnepasningsrum, stillerum mv. Anvendelsesområdernes disponering Interne indgangs- og adgangsområder, entre og siddemulighed i fælles adgangsveje Belysning med dagslys Visuelle relationer, indkig og forbindelse til udearealerne Integreret indretningsdesign/møblerbarhed Depot- og opbevaringsarealer
36 Teknisk Kvalitet TEC1.1 TEC1.2 TEC1.3 TEC1.4 TEC1.5 TEC1.6 Brandsikring Lydforhold Klimaskærmens kvalitet De tekniske systemers tilpasningsevne Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse Antal kriterier i forhold til kontor (både pga. core og fra kontor til boliger): Nyt kriterium (TEC 1.4)
37 Teknisk særligt for boliger Støj fra tekniske installationer (ventilation) Rengøringsvenlig indretning Placering af radiatorer Udformning aftrappeværn Udformning af toilet- og baderum Køkken Placering af søjler Ventilationssystemets indblæsningskanaler (rengøring
38 TEK1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne Kriteriet er nyt Omhandler Tilgængelighed og pladsreserver i teknikcentraler og skakte Varme(køl)systemers dimensionerende temperatursæt mhp. på at integrere vedvarende energiformer Elevatoranlæggets standard med henblik på senere ændringer Systemintegration af Building Management Systems
39 TEK1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed Ændringer i forhold til kontor: Rengøringsvenlig indretning Placering af radiatorer Udformning aftrappeværn Udformning af toilet- og baderum Køkken Placering af søjler Desuden er tilføjet: Ventilationssystemets indblæsningskanaler (rengøring)
40 PRO Proces kvalitet PRO1.1 PRO1.2 PRO1.3 PRO1.4 PRO1.5 PRO2.1 PRO2.2 PRO2.3 Kvalitet i forberedelsen af projektet Integreret design proces Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Byggeplads/Byggeproces Dokumentation af kvalitet i udførelsen Commissioning Antal kriterier i forhold til kontor (både pga. core og fra kontor til boliger): Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder (49) udgår i core men indgår delvist i PRO 1.4
41 PRO1.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet Ændringer i forhold til kontor: Kriteriet er tilpasset danske ydelsesfaser, men følger ellers samme opbygning som både dansk kontorversion og tysk core. Indeholder: 1. Indledende rådgivning. Fastlæggelse af niveauet for ideoplægget 2. Bæredygtighedsmål skal sikre miljømæssig, social og økonomisk kvalitet 3. Brugernes energiforbrug kan ændre bygningen forbrug meget og bør derfor minimeres
42 PRO1.4 Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling Ændringer i forhold til kontor: Ændret til opdeling efter bæredygtighedsaspekter i udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, som anbefales af værdibyg og FRI/Danske ark Omhandler: Bæredygtighedsaspekter i udvælgelseskriterier bæredygtighedsaspekter i tildelingskriterierne
43 PRO2.1 Byggeplads/Byggeproces Ændringer i forhold til kontor: Naboinformation tilføjet Omhandler: Affald på byggepladsen, minimering og sortering Minimering af støj, støv og vibrationsniveau Miljøbeskyttelse af byggegrund Energieffektivitet på byggepladsen Naboinformation
44 PRO2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen Ændringer i forhold til kontor: Tilpasset så kombineret undersøgelse af lufttæthed og termografi scorer flere point Omhandler: Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer CE-mærkning Målinger med henblik på kvalitetskontrol Lufttæthed og termografering Måling af lydisolering/støjbeskyttelse Fugtindhold i byggematerialer
45 PRO2.3 Commissioning Ændringer i forhold til kontor: Bilag 1, Ydelsesbeskrivelse vedrørende Commissioning processen er tilpasset danske forhold (Værdibyg) Omhandler: Lægger op til indgåelse af særskilt commissioning aftale (uafhængig) Plan for funktionstest og afleveringsprotocol Commissioning proces med indregulering og efterjustering af tekniske anlæg og systemer Mulig funktions- og ydelseskontrol Mulig efterjustering efter mdr. Koncept, der sikrer, kontinuerlig kontrol og optimering af brug
46 SITE Område kvalitet SITE1.1 SITE1.2 SITE1.3 SITE1.4 Lokalisering og påvirkning fra omgivelser Områdets og kvarterets image og tilstand Trafikforbindelser Adgang til faciliteter i nærområdet Antal kriterier i forhold til kontor (både pga. core og fra kontor til boliger): Kriterium om Forsyningsgrid (61) udgår i core
47 SITE1.1 Områdets og kvarterets image og tilstand Ændringer i forhold til kontor: Danske referencer, kort, målinger mv. bruges hvor det er muligt Ellers bruges Europæiske kort som også blev anvendt i kontorversionen. Omhandler emner som jordskælv, uvejr, oversvømmelser, luftkvalitet, støj, radon mv. Nogle enkelte indikatorer afprøves i pilotfasen (fx elektromagnetiske felter) og tilbagemeldinger og erfaringer fra pilotfasen vil bidrage til yderligere tilpasning.
48 SITE1.2 Områdets og kvarterets image og tilstand Ændringer i forhold til kontor: Indeholder emner fra 2 tidligere kriterier (56 og 57), men fremgangsmåden er ændret noget fra tidligere kendte kriterier. 1. Ekspertudtalelse Ekspertudtalelsen udfærdiges af auditor/rådgiver.ekspertudtalelsen bør indeholde alle relevante beskrivelser (f.eks. image, attraktion, synergi- og konfliktpotentialer, pleje- og vedligeholdelsestilstand), der vedrører områdets virkning på bygningens markedsmodenhed. 2. Bygningens indflydelse Evaluering af om projektet vil få en positiv virkning på området. Hvis den evaluerede bygning har en positiv indflydelse på området, skal disse ændringer dokumenteres eller sandsynliggøres. Kriteriet skal afprøves i pilotfasen
49 Tak for i dag Mette Qvist 25. juni 2014
50 TAK Mette Qvist 25. juni 2014
DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)
½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering
Læs mereDGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
Læs mereDGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark
DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB for eksisterende
Læs mereDGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark
DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep. 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC)
Læs mereNOV 2015 / HANS ANDERSEN
E N E R G I B E S P A R E L S E R E N E R G I R E N O V E R I N G A F B Y G N I N G E R, D G N B? M O N E Y F O R N O T H I N G A N D C H I C K S F O R F R E E NOV 2015 / HANS ANDERSEN A G E N D A 1. KORT
Læs mere»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri
»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri Maj Agerbæk Jakobsen Seniorkonsulent DGNB Auditor, LEED Green Associate, BREEAM International Assessor og BREEAM Nor Revisor »Agenda 1. Hvorfor bæredygtighed 2.
Læs mereHvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?
Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret
Læs mereVELFAC i DGNB-certificeret byggeri
VELFAC i DGNB-certificeret byggeri Vælg VELFAC til bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri starter i forberedelserne og med et godt samarbejde. Som mønstervirksomhed er det en del af vores værdier og naturligt
Læs mereBYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE
BYGGEBRANCH AN BLIVE BÆREDYGTIGERE Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv. 1360 øbenhavn info@dk-gbc.dk www.dk-gbc.dk Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej Danmark
Læs mereVELFAC i DGNB-certificeret byggeri
VELFAC i DGNB-certificeret byggeri Vælg VELFAC til bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri starter i forberedelserne og med et godt samarbejde. Som mønstervirksomhed er det en del af vores værdier og naturligt
Læs mere»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin
»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer
Læs mereBæredygtighed og byggematerialer. V. Lau Raffnsøe, Teknisk Direktør
Bæredygtighed og byggematerialer V. Lau Raffnsøe, Teknisk Direktør Green Building Council Denmark Stiftet i 2010, non-profit medlemsorganisation 290+ medlemmer fra hele den danske bygge- og ejendomsbranche
Læs mereDNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Læs mereMini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark
Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i
Læs mereDGNB-CERTIFICERET BYGGERI DANSK TAGPAP. Sådan bidrager Phønix Tag Materialer til certificeringen af bæredygtige bygninger.
DGNB-CERTIFICERET BYGGERI DANSK TAGPAP Sådan bidrager Phønix Tag Materialer til certificeringen af bæredygtige bygninger. Phønix Tag Materialer er en grøn virksomhed, der tager ansvar for miljø og mennesker.
Læs mereGreen Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist
Green Building Council Denmark DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Måling af bæredygtighed Hvordan? Ønske om en dansk tilgang International respekt Afprøvning af 4 bæredygtighedscertificeringsordninger
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereDe første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Læs mereGet Up, Green Up COWI
Get Up, Green Up COWI Hvorfor DK-GBC og DGNB? Mette Qvist, Green Building Council Denmark Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i
Læs mereBÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa
BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa ARKITEKTUR VORES TILGANG ENERGIOPTIMERING BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIG KVALITET påvirkning på natur, miljø, klima
Læs mereMini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark
Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark DK-GBC September 2014 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede
Læs mereEdo-design for the construktion industry
Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion
Læs mereNaturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point
Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en frivillig certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, som bl.a. anvendes i Tyskland
Læs mereDGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK
DGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK Udfordring Energi effektiv Ressource effektiv Bæredygtig Byggesektoren vigtig for omstillingen Sociale aspekter Miljø
Læs mereUdbud og bæredygtigt offentligt byggeri
Udbud og bæredygtigt offentligt byggeri AaK Bygninger stiller krav til bæredygtighed i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune AaK Udvikling Befolkningsudviklingen 2016-2028 stiger
Læs mereArkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet
Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-
Læs mereEfter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri
Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building
Læs mereLevetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.
Levetidsomkostninger Holdbare byggematerialer Holdbarheden af de anvendte byggematerialer har betydning for både totaløkonomien og den samlede miljøbelastning for byggeriet. Jo længere levetid byggematerialerne
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereGuide til DGNB for bygninger
Guide til DGNB for bygninger Certificering af bæredygtige bygninger Introduktion Denne guide henvender sig til alle, der vil vide mere om DGNB eller blot har en interesse i bæredygtigt byggeri. På de
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereBuddingevej Et DGNB Byggeri
Buddingevej 272 - Et DGNB Byggeri Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor og BREEAM Assessor Ansvarlig for DGNB certificering af Buddingevej 272
Læs merePassivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)
Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,
Læs mereGladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus
Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus Byggesocietetets Sundhedsudvalg, 26.08.15 Vibeke Grupe Larsen Områdechef Bæredygtighed, NCC Construction 8/27/2015 NCC Construction,
Læs mereMARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?
MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU
Læs mereFokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering
Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter
Læs mereBæredygtighed og certificering. v. Mette Qvist DK-GBC IDA, 12. november 2018
Bæredygtighed og certificering v. Mette Qvist DK-GBC IDA, 12. november 2018 Klima aftalen fra Paris 2015 at holde den globale temperatur et godt stykke under 2 grader, gerne under 1,5 grader hvis muligt
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereBæredygtigt byggeri. v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018
Bæredygtigt byggeri v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018 1921 1992 Bæredygtigt byggeri fornyelse eller gamle dyder? State of Green 3 Sort dansk virkelighed Kort tidshorisont er standard Frivillige
Læs mereBR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking
BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.
Læs mereIndeklima. Indeklima. Sociale hensyn. Sociale hensyn. Sociale hensyn. Sociale hensyn. Oplevede temperaturforskelle i rummet. Lyd
Indeklima Temperatur Indeklimaet påvirker bygningens brugere, dels i forbindelse med deres tilfredshed med ophold i bygningen, dels i forhold til deres sundhed. Indeklimaets kvalitet påvirkes af temperaturen
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereMiljøForum Fyn tilbyder projektspecifikke materiale-databaser og der ydes støtte til tilpasning og intro til byggeriets parter.
Manual til bæredygtighedshensyn og miljøredegørelser i byggeri Denne manual er MiljøForum Fyn-Byggeri s minimumskrav til indhold af en miljøredegørelse som forudsætning for diploméring af bygherrens og
Læs mereByggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.
Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri. Civica har i Årslev opført 40 bæredygtige almene familieboliger. Afdelingen Lensmarken er Civicas første og Fyns første - boligbyggeri, hvor man i hele projektets
Læs mereArbejdsmiljø og bygherreansvar. AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune
Arbejdsmiljø og bygherreansvar AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune Bygherrefunktionen Sikre god bygherreskik på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereMyndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening
Myndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening Kontorchef Christian Vesterager Center for Byggeri AAU-seminar om forskningsbaseret myndighedsbetjening 30.1.2018
Læs mereKortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard
Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard Temadag i Københavns Kommune, 25.11.11 Lavenergistandarder og certificering af byggeri Vibeke Grupe Larsen VGLCPH / Viegand
Læs mereEcophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems
Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %
Læs mereINTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske
Læs mereBR08 Det nye bygningsreglement
BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereKOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark
KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren
Læs mereIndeklimavurdering på baggrund af DGNB for Lægehus Frederikshavn
AALBORG UNIVERSITET AFGANGSPROJEKT BYGGERI & ANLÆG Indeklimavurdering på baggrund af DGNB for Lægehus Frederikshavn Studerende LASSE JUSTESEN Eksaminator TINE STEEN LARSEN Det Teknisk- Naturvidenskabelige
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereBæredygtighed i danske byggerier. Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark
Bæredygtighed i danske byggerier Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International certificeringsordning lanceret
Læs mereTroldtekt i det DGNB - certificerede byggeri. Sådan bidrager Troldtekt til certificering af bæredygtige bygninger
Troldtekt i det DGNB - certificerede byggeri Sådan bidrager Troldtekt til certificering af bæredygtige bygninger Bæredygtigt byggeri på formel En DGNB-certificering dokumenterer bredt, hvor bæredygtig
Læs mereMiljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereTine Steen Larsen, lektor, Aalborg Universitet
Tine Steen Larsen, lektor, Aalborg Universitet EMNE: Holistisk evaluering af bygningers indeklima STED: Indeklimakonference Indeklima på dagsordenen DATO: 24-10-2017 1 Visionen for arbejdet i REBUS At
Læs mereBÆREDYGTIGHED I PRAKSIS EN FÆLLES UDFORDRING. Økonomi og Ejendomme Roskilde Kommune
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS EN FÆLLES UDFORDRING Økonomi og Ejendomme Roskilde Kommune Unge i Roskilde strejker for klimaet De unge mener, at de voksne snakker uden at gøre noget, og de er bange for, at der
Læs mereAnalysis of DGNB-DK criteria for BIM-based Model Checking automatization Gade, Peter; Svidt, Kjeld; Jensen, Rasmus Lund
Aalborg Universitet Analysis of DGNB-DK criteria for BIM-based Model Checking automatization Gade, Peter; Svidt, Kjeld; Jensen, Rasmus Lund Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF, also
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereDRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017
DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus
Læs mereEvalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus
Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus INDHOLDSFORTEGNELSE Kursusindhold side 3 Baggrund og formål side 3 Forløb side 3 Deltagere side 3 Evaluering side 4 Udbytte side 4 Konklusion og anbefaling side
Læs mereBæredygtigt byggeri og certificeringer. Bygherreforeningen, 4. september, 2012 Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA Viegand Maagøe
Bæredygtigt byggeri og certificeringer Bygherreforeningen, 4. september, 2012 Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA Viegand Maagøe Kilde: Tove Malmqvist Forskare, Fil. dr., Avdelningen för Miljöstrategisk
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mere40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus
1 40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus Undervisningsministeriet. December. Materialet er udviklet af i samarbejde med HåndværkerAkademiet ved EUC Nord. Undervisningsmaterialer kan være
Læs mereIDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS
IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereBILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI
1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereAktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
Læs merePensionDanmark Ejendomme
PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller
Læs mereKarréen består af 13 ejendomme og ligger inden
KØBENHAVNS KLIMAKARRÉ Baggrund & koncept Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden for Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Her skal der udføres en ny fælles gårdhave, der anviser løsninger for regnvandshåndtering
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereCommissioning Kvalitetsstyring af byggeri
Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?
Læs mereANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING
ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING AGENDA 1. Introduktion 2. Certificeringsmetoder og procesforløb 3. Simuleringsmuligheder metoder sværhedsgrad præcision 4. Konklusion HVEM ER
Læs mereFra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum
Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM
SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereSæt fokus på indeklimaet
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send
Læs mere1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI
Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner
Læs mereBæredygtighed. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe
Bæredygtighed Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe - Hvad er bæredygtighed i byggeriet? - Certificeringer og mærkninger, herunder DGNB - Mærkningsordninger og
Læs mereMiljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer
Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering
Læs mereikke registreret ikke vurderet ikke vurderet se teknisk datablad anvendes ikke not applicable 0 % 0 % 0 % anvendes ikke anvendes ikke
Organisk belægning med udseende som mursten Produktbeskrivelse se det tekniske datablad (hvis til rådighed) Data for bygningscertificering efter DGNB (version 2012) Kvalitetstrin (ENV 1.2) Produktspecifikke
Læs mereNBE INSPIRATIONSMØDE BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I PRAKSIS DANMARKS 1. PASSIVHUS ÆLDRECENTER/ SVANELUNDSNBAKKEN ARKITEKTURPRIS 2013
NBE INSPIRATIONSMØDE BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I PRAKSIS 01.03.2018 PASSIVHUS BØRNEHAVE/ OSLO DANMARKS 1. PASSIVHUS ÆLDRECENTER/ SVANELUNDSNBAKKEN ARKITEKTURPRIS 2013 PASSIVHUS BOLIGER PASSIVHUS TILBYGNING/
Læs mereEnergy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi
Læs mereMiljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER
Miljøforum Fyn 24. juni 2013 Nyt OUH Agenda Hvad er Nyt OUH? Grundlag for valg projekt og rådgiver Tema og valg i byggeprogrammet Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt 212.000 m 2 6,3 mia.
Læs mereNyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereFastgørelse af isoleringsplader med europæisk teknisk godkendelse til forsænket montage. ikke registreret. ikke vurderet. ikke vurderet.
Fastgørelse af isoleringsplader med europæisk teknisk godkendelse til forsænket montage Produktbeskrivelse se det tekniske datablad (hvis til rådighed) Data for bygningscertificering efter DGNB (version
Læs mereLEJERBOS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER VISIONSDOKUMENT. 1af 2
VISIONSDOKUMENT 1af 2 Styregruppen i Lejerbo: Anders Svendborg Andersen, projektleder, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen Jane G. Hansen, energi og miljøkonsulent, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet
OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført
Læs mereVALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK
VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet
Læs mere